Det, der bestand
Vor Gut-s Okd besinnt evindelig, »
(Es. 40, s-.
God og fnldkommen Gam.
M god Guve og al fubd·
kommen Gave er evenfra og
Sommer ned fra Lyfenes Fabel-,
hvs hkvem der ikke er Zorans
bring eller stiften-de nygge
Jak. I, 17.
»A! god Gewe« —- — hvad skal
di fotstaa ved god Gave?
. Der er sikkert to Ting cller Hen
syn, der bescemmer en Gaves Ged
Ihed, —- det ene er Giverens Hiertes
lag, det endet or Gavens Bewdning
for Modtiagerew
En Gewe, der er et Udtryk for
Giverens gosde og kcerlige Hierteiag
i For-hold til Modtageren, er for
saa vidt en gsod Gewe.
Og dog kan det jo saa let Mutes
at Giveren fkke kcndte Modtagerens
Tmng, eller hvad der vilsde gavne
heim ellei hewdr.
Jesus spørgen «Hv’rlket Nenne
ike er der iblandt oder, som, naar
hans Søn beder ham om Brod, vil
give Iham en Sten? ob.
Dei Ord viier bande, at en Ga
ve for at were god man gives i For
hoikd kil Modtagcrens Behan, og
at et Menneicke, der vil give en
god Gave i Negchn tager Hensyn til
dens- Behov, ’so-m han vil give Ga
Ven·
Men der gives Undtagislicp end
da ikke saa fau.
Menge Forældre over-set fact at
sige deres Born med Gaver, som
swarere sit-order end gavner Bornene.»
Ogsaa Venner Veksler ofte GaverY
der ikke gavner.
Anderledes med vor Gud og Fa
Oer i Himlene
Alt, hvad han givet os, er god
Gove, baade for-di det er Udtrvk
for, at ban elsker os vel, og for-di
han ved fin Given taget Henjyn til
Modtagetens Behdv og sande Gomi
Her man da særlig tænckes paa
at vor cære »Fa«der, lInn er i Himles
ine, ladet fin Sol oszaa over onde
og gode og ladet det regne over
retfærdige og uretfærdige.«
Ja, Gud er god imod og giver
gode Gaver til vgan de »utaknem
melige vg Ade-«
Her Wes al eller enhver gosd
Cape
Illtsoa maa Apostelen jo mene, at
Gusd er ene om at give gode Gover,
Quenvirseliggodsmikke
can kotnme fm nogen andeu.
Mut-! Tiger Jesus: »Daß-m
da J, fom ere entde, vkde at give
eders Bstn gode Gaver. spot me
get were ital ederg Fabel-, fom er
i Wette, gwe dem gode -Gaver.
san bede ihr-Inl« M· 7, 11).
thfholidet ital vel apfattes faule
des, at med de Forudsætninger, fom
End given-lau Mennesker, ja selv
onde Menn·esker, give gode Gover:
men nett-up sordi det er Gud, der sæts
ter os i Stand til at kunne give,
derfor er og bliver han den oprini
delige Giver ccf exehver god Gede
M glitt-r »Regn og frugtsbare Ti
ber asf Himmelen« og lwasd endet
der hjrer til dagligt Brod. i
»Da ckl fuldfonmwn Gam« -- tm
iffe, at Westen-n hat udrrykt s:,:
hole-des pas Elump. Icej, hur:
wo mene, at der er For-Ekel paa
,.gpd Gabe« og ,,fuldf1mmusn (E’-ave«.
Smd kan Jakob da mene nnd
fu«-kommen wave til Forstel
fra qod Gewe?
Jo, af Smmnenhasngen med det
fomdgaaende oig det efterfølgende
set vi, at han føkst tænker paa, at
dpt onde og Frätelfen til det on
de ikke kommer fra Gud, men deri
mod alt det gede, og san wirket-«
han visdete paa, at ban og hwns
Ssskende er fsdte »ved Sandheds
On« risl at vcere »en Forstegrsde
af Lyans (G1rds) Ambringer-C
»San«dbe1ds Ord«, som Jesus Kri
stus i Wie MM et (Sml.
Ich.1,1fl.flg.), — han et den
Mdsomne Gewe.
Qg M er han, baade fokdi ban
.NÆAanet-det fulds
W W M Guds Mighed,’
» Caan as M i M, og for
Uherdenoavr. dertilfksulds
speiset og Forfoner og den deraf
for Modtageren folgende Sytrdsfori
ladelfe og Retfærdiggprelfe. Han
tænker vidcre paa hasm som den,
»der »Es-n sfuldskomment frolje dem
Jder komimer til Gud vcd ham« Geb.
Y7, 25). ·
Vj tør ogsaa not sige, at Frelien
kkke var fuldkommen, derjom den
leItttede med Syndsforladelje sog
Retfærdiggørelfe, Helliggørelse sog
Hernggørelse eller med, hvad Ja
kob newp skrivcr: »fødtc ved Sand
heds Ord til at vcerc en Førstegrøi
sde of Gudss Skabninger.«
Dei er Mennefkets fuldkomne Gen
ovrejsnving as Faldet i Adam, Apo
stelen hat for Die isdet han ncwner
»den suldkognne Gove, der kam-mer
neb til os fra ,,Ltysenes Fader«.
Acrh - — orn Vi blot rigtig foritod
sdet og satte Pris der-paa, tilegnede
os det, at Gud elsker os, fauledcs,
.at Inn ikke vil have os fordæwet
ved Synsd og ondt, men giver os
derimod alle gode Gaver og —
endelig den fulsdkomne Gove, der
gør den troetrde Modtager M en
.,«-I-ørstegrøde af Gwds Skabninger«1
Stille —- Tyoad Infker du mer!«
Et Okd om den staaeude
Sttid i den danste Foltekitke
af Bilhelm Beck.
(Jn«dfendt.)
Der kon have JnteresZc at se.
hvad Wilhelm Beck i sm Tid sktcv
om Præstefrihed i den danske Fol
Tkekirka Tom der nu føres Strid om
derhjemme, faa der holdes sinke
Moder den Sag angaaende over
;«hele Landet Wilh. Beet paapeger.
Iat Unten om den skaakaldte Prasftei
lffrkhed ftammer fra gomle Grundt
,vig ---— i en Artikel Tom bcvter Oper
Ckreftem »Grundwigicmsl Pakt-ich
fen«, i Annexet for 1901, Nr. H.
Folgende er et Uddmg as Dunkle-n
....Ogatman ikkehariSins
de at opgive sit sceregne Berti-finde
that givet sig Udflog fornylig i en
mcerkelig partimæssig Hemden-helfe
tfl Kultusministeren om Opnaaeslsen
af Mesterens gamle ubegribeligeØns
fke om Præftthed i den sdanske
Folkekicke ved Forandring eller ket
tere Ophrweke of det gamle luth
Izu-Delikte Uden Raiodførsel med
osö ande i Follekirken hat man gan
sle partimæsfigt Tom om man ude
lukkende var den danske Folkekirke
formuleret noget, Tom stulde trcede
i Siedet for det gamle Priestelsfte
Tette forpligter os Prasstek til at
forkywde Ordet og fort-alte Sakra
mensterne i Overenftmmelse med
Guds Otd ·i den shellige Zckrift og
sden danile Kirkes luthetTke Beken
delsesfkrifter. Og man skulde da Ty
.nes, at mindre lunde Forpfliqjelsen
Ysiskke være for den, som vil vasre
Ptæst i den lukherile seit-le: oq at
mindre Garanti kunde Menigheden
ikke shcwe for, at det bliver en lu
thetfsk erkMelse, der bydes den
as de sbeskikkesde Prevlter, der-Inn dis
»5e visl vcms asrliae Menneker.
I Mon i Etcsdet for dem Løsrcs Lmr
Fdist qrnndtviisskes Berti Hirn-culpva
rxoncst Him- stt inqcsntiria cr« Spr
Fvordmde Brei-It Tfnl lskot Jovis k: Isr
,fm!d(s Evnnwlicst ? VI Roma-J Zfrjft
eftet sin bedffc Ovcrbpoizning oJ
forrette Sakramenteme cftcsr »Skr
mts Jndftittcslk As dctto impl
siqende Løfte boaynder med, at kmn
vrkfwrcsr fio at chri- i Overcsnsstptns
melscs mesd den lutherske Kirke, bar
jo heller intet at Hat-, det er nemliu
tun tilfsfet af Hensvn ti! Grund
loven, Tom jo orkcætet den luthrrs
ske Kirke for den danske Follekirw
da sder uden denne Tilføjelscs want
te fke en Grundlovforandring, for
at det lurherfskc Præsteløfte kundi
blfve asskaffet
Dei er nltfaa, two-d det Standt
VW Parti vi-l: gøre den danske
We til en Dranqu for alle mu
lige Præsteoverbwisninger. et Skisb
uden Nor, der kan omdrives as et
hvett Lekrdomsvejr« —- i Birkeiigs
heden en Asskaffelfe as den lukhers
ske Arke- Poq ægte grau-Ming
tivis hat man ssettet »Guds Ord« i
det gasmle Liste: Hi for det M
vigste M et Biblen io ikke M
Ord. Og W vil sdet sige at M
ke were-immed- mod den hellige
W, W der Mist »eka sin
bedfte WMIIC«7 Der Mc
Psng W W M: sftet sitt
seist- W. VI m man
str, M Wen- M N !
prüft-c so W Im
Or tu W W In
hellige Skrist, saa tun-de sdet end
«da blsive værte end det verste. Og
alt der-te Ltuldc nu godkensdes i vor
Folcekirkel
Dom-for dog ikke heitere gøte
Jkridtet holt ud og liadsc Pmstelpfsx
stet afløses af en Erklæring fka den
skirkelige Tvrighed jaalydende: J
den dunssc Folkekirke Lan enhvet
blive falig ved ssin Tro? Og nu Laf
Iet mn at fowalte Zakrameniekne
overcnikstemmende med Herrens Jnsds
Miste-Ue —- Evad Vetydning vilde det
have, da vi jo kun sendet Herrens
Jndsstiftrlse of diHFe fra den hellige
·s3krift? Altjaa ogfaa i dette Sitykde
kunde Prassten holde fig til »sin
bedste Overbevisnsing« qngaaende
Forstaalfcu af, hvad STtiften for
jtceller om Herrcns Jndstiftelfe af
Sakrasmcnterne. Og paa den Maade
Dunde vi jo faa mange Slags For
lvaltninger af Saframenterne.
Hvorfok ville nn Grundwigianers
ne ssge denne — man kunde fristes
til at fige —- haablese Gekning pres
ket igennem2 De sparen »Es-or Rede
iigshedens Efyld«, det vil fige, koa
at de kationalistiske vantro Prcefter
med Nedelighed knnne forkynde de
res Vantro uden nogensanden For
»plintelfe end at folge den-s vantro
LPevlswisninx1. Tet er en nwiten
rerende Ømsbed fom Grundtvigias
nerne her disk-er disTe Guds Riges
merer Fjender ..de falske Profetet«,
Ismn Herren Tiger om: »Voer
oder for dem!« —- Var det dog ikke
bedre at sige til den Slcms Prasser:
»Ere J vontto Mennesser, Tau vcet
dog redeliqe Menneskcr oq nedslæq
oder-J Vræsfteembede on her on med
eders uredelige GOTning?« s« , det
staat Tom en ubegrihelig Rhode for
es andre, at Grundwjgianerne svtm
jo dog gar Fordrinq ma at være
itwende Mennefker, vil mge Kaste
Iniesne of Jsiden for de dank-so Prep
net.
Ten enesxe fortlarlige Maade at
ndlcegge det ma, vjlde vasre den
grimme Mistanke, at det Mundt
Lviqske Pakti i Bewuan om i ad
-s·k-iilige Stykker jkke at vckte i Overs
ensstemmelse med Gwds Ord i den
bekiige Skrift og den lutherfke Kit
ke, kunde ftygte for en Kirkeftyrelse,
som vikde hol-de dem til Jlden med
den-is Kikeriki-ne soa de ikke tun-de
forlslive i den den-Te lucherske Fol
kekirke, eller at de allen-de nu hat
en Fomamnelse af, ack den Ehe-le
grunWe Leere —Og Lin-Mai
ning ikke med Redeliqhed kan prakti
Teres indenfor det nugceldende Ptæs
feel-str, og at man der-for for fin
egen Redeliqbeds Sksnld vil have del
te akaafset Ellek vil man afvife den
ne Mistgnke fom uberettiget, san er
der kun sden Fortlaring mulig, at
man Im e: ægte Partistade vil red
de Plasdken sont Prwfter i Folkekirs
fen for de lsbsie Gmndwigsianere
Tvm Tandelig ikke med Redelighed
kunsde væte i den lutherfke Kiefe,
sderfom de skukde vie-re forpligtede
tät vor Kirkes Vereint-ste«
Kmrreskmsth ncek
Verhäer E. Tak.
List Or med« Lkisdmvclscx km Lan
mcddele, at vor faslicsts Neu g Kriti
11der i Herren, Il. T. Prterse::, mir
Mcnsigheds For-mond, den HE. Apr.
afgik ved Dsdew Han havde i flere
»Ihr rffo vasret hast-f af Helbrcd men
ingen tænkte, at Enden var Taa
mer. Han var aldrig :ny- san han
-laa til Zeugs-. Men godt en Uge
fsr sitt Dad, blcsv han donrlig uq
søgte Doktor, fom sandt, At en Ope
ration var notwendig, lelken blev
udsørt den 10. Apr. Hnn var selt
i Ztansd til at gao til Hosvjmlet jc
cndog til Ospckationssbordey fordi,
Tom ban sacde at Herren var med.
Det var i Simde trosftyrkendc
at være has sham og tale med ham
de fasa Dage, lsont blev html ftapnket
efter Opemtionem Vi kaa spart, hvad
der vilde komme, og talte med ham
om det tillommende, ng han ftydei
de sig ved Tauben em, at ban skuls
sde faa Lov at am Mem og se Jesus.
Det Abste, han sagde til mig, var:l
»Jeg hat« give asIt til Herren, min
Syst-d, min Villih mit Liv, alt staat
i Gud Fadechcmst Der var et
streckt Buond, Tom band-h men pri
· De havde nanlig sit-e Uger for
ud misstet deres oneste Bom, en
lvoksen Demok- som var decm Glas
de og Aldetsdoms Haud. Ogva hun
var sog sblot nogle faa Das-c og do
dc af Hierteslag.
De er begge meget savnist i Me-’
nighodem Ihm- sivm Smdogsskolesj
lasset-just og hasn fom en af Wenig-.
hedens Tilsynssmænd.
Men Gusd We Last-, vi ded, at de
nu er for Lamms-is Traum ifsrtc
den -hvide Klædning. som toet i
ILannurtis Vlod dækker fra Bot-ed
til Ind. .
»Ist-: er koste-fis i Herrens Øjnes
nam· hans shellige ds.«
Anmlia blev 22 Aar, Peter-sen nccr .
,56. Te var begge af de stille iz
iLondon elskelige Gudsbøm Peter-«
ssen var en trofast Ven og en godk
Isidor-a »Ja-: styttede im sin Form
ishr-r ind til Byen for godt ej Aar siss
Iden. Don blev begramt den 19.j
April fra den danfke Kirke, book Pa
iswr Fhmdssn kalt-c ulvorligi og
Iindtrwngmde til en stor Fotsamlina.
Paswr Quelo of Hauqu Synode
Mitte ma Engelsf.
Nu staat Mrs. Peter-on faa one
thlboge. Dei var et haardt Sieg
Ika bende, men Gusd Tke Sov, ogTaa
fhun bar laer at koste al sin Sorg
«poa Herren, der siger: Som dinc
Daae er, skal bin Swrke ver-«
En Plejessn as Mr. og Mks. Pe
Sters·en, — Jakob Bett-Hm fm Ken
«mm-e. N D» kom bemed til Begra
«ve17(s. og Mts. Vettean reiste med
,’bom ttlbaqe til N. D» bvor lnm til-n
Ter at one-www Rats-meidet
s Mrg. J. Rvsmnssm Tom bar en
Scm oq en Dotika der bot-r vod Ken
nmm reiste ogsaa med. Herren led
fime dem vaa Reisen, ban trsfie de
ssrgende Han er den« svm harrt-,
mcsn oqsaa den, Tom laws-. Gans
Nnvn vwrcs wia vrifet
Broderlig Hirten
J. C. Lord-n
Fm quine Wis.
Monm- Nvdedcr san im ika med
-dc-lcs, men bog altid wich-, fom mcmi
fke kan interesse-ri- dts mange, der.
spredje rund! am i von Samfnndss
YMenigbeden kender Racinkn mit-n
Idet Ton er, ai »der-es Oft-m en Gang
bar dem-est bet- oller owiam at de
warme Rats-matten Tom i de ben
'«fatne Dage bar været holdt ber, Hmr
braut dem bcrtil Tom Doktoqu ellet
Mist-.
Westens state Giftid braatc
ogfaa her det defliae Budffasln Von
let-eh oa vi ital lweP Monqu af
Wort Fort Wie Gut-s W i ding
SMALL-aus maasie saa manac som
W Sind-e J voke to Mrker vaa
Vestsidem Enmus og Zur-murmels
blw der Palmefmdag afhocdt Kon
sinnst-Hon, og trodz det mindre hel
diqe Veit var begqe Wer overny
tcs. J Vor Frei-Ins Mkke von End-«
tsfden — ellet eokn den til doalia
knkdcss, vidkk nvf for Nasmbeds
7711kdt,V?!s.-1Ei Osrkp par disk
annffrmntton Janme Wer Vacsskix
;««- unin Mmmssspr blw bessrwftcde
is der-Es Trsnbsxmqt i von- 53 Meniqi
zsusdpr sa, nnd Sern-n 3 Jandbssd
Ist-d befrwkns disan
F Palmefkmdnt fsfaMpN ist«- Zm Kis
kkpfkokke fsnp Tonksp non N- mmmcs
Cis-IMer Man-I Trs var nd km
ZGnmns Mrkms Teram, nt den Ums
Waffe Tod ---- vq her den leih hef
lZHH Entom-D- Mvniabod vnr fna bel
isisj m købcs km Mem-, fom i man-se
anr bar Kam-at i Not-ins Conntvs
I.Courtbmi«7c« —- vi Wl nmsia have
os ei nvt 225,000 Dollars »Gewi
tmu««e, oa sdcsrfor Nov Mokken solat
- Mokken bar nassten oldrig vckret
bruqt og » kcm mä, for Mc- at sicu
bedke end nn. Mem den san i Jesu
van ltyde i manae Aar over vor
va til Samsknq for dansfe MEan
Ioa Minder om det bewe, vi som et
Moll eiert Gus tmkebare Okd og
ibellige Schwier
Im Jmmanuels Wenig-heb bsreg
Isder aodt ntyt. Syndeke beqynder at
yvaagne og lade Mtms Mc for sta.
Gesagt- qu den heaiqe Jn- vix-de
Hin mere og more! Herren verke«
Itin-et der er blevet smkrgt om Li-;
»den Bei i alle vore Meniaheder
Gnade her og det. men naar flere bis-«
Iwwaeequng, vom-Hm
bat M Wust i W W.
M Mg blev 2 un
Mayer Ilom)rl«ilt Sko
u Luft-ro Ue lcdckj
Umkc rg er non-sinks
Ielsge I koldbure lsgcnskas
bei-. Moder-ne et- Jc aller
so onst su
Zeus-km
w sum
nl den samme Pris« Der mcst udsstzus Lade-F sssizc baute- « «
äet bedste of enhvcr Ting er nun-mit M du« Forurlssspsiilss k
meJ dobbclt Lan-Irrtum De er "11yggulc ji« . IIrk.-"« ,
lcjob Mag-et Honor-bitt sko og faa Je sur-us s«n-zeriji«sr, —--«» » mu«
St elf-f Ists-»- Mir-»F »F »k-»-«l»--- sc- « sk « -—- ’·«,- J- f.
Äavaksol—l)esu «-»-««em«is i .l,- t..»« »inn- l-.»»,«i « UX - —.
VI sit-klinkte Myek Kann-hist slm for Horte-. Inn-es- mk vorm ladbes
ist«-Its «·l.estll Liny" ok "8peessl Mekssp Rast-kenns; »Um
Isyds"V»-- Ohio-« o- Msyek Wut-Un Wohin-Um com—
ten sitt-N .
II. works soof «- snos co» CTT
VIIINPAIULSIM Fx'lR.
sxdstfe Dis-e fortrinligo Sko ck ikkc lig undu- Hl—:n, sum s:1-ii,;x--s x
!
s
Etextes-ext
— Vestlige catmäa er kretaticlslsucket —
Tor slyktuzcs Landmaan Hur De umlict das at kssvspws W
DBT SOLLYSI ALBIBTA7
Jejz lmr usw 500 Funsstsns sum »Mit-r HEXE- til mit Mejrn tm alk« STIM
.»?k)"::.sc-1:. Iris ’)(- wish-s m linsdrfsrm. Jst-it-rifkirm ssllos storkfamk cui
III-« Ex- smvjae des beschm- og billizzsto hin-n- knr Sul- i Amortis, bvor ji«-Z but
Ein-» s onst- ««««. A-« ,; »nur-t- korhmmsnss usw-. Fkrns ein-r Mike-st- ssc Had
sIokLijk. Upszxsnwzu »k
PBTBR PALLZSBDL
pslcary cemm Uresmetyu
cALcAnY,4LsI-KTA. , , CAMDA
Rom til Medicine hat Distkilmh
i set solijc syckshldemy hvok Avlen et stot.
l llsll twlcsi si-« um hwk Arke of III-eili- fru 30 til 62 Izu-« of Hin-n- fm
TM til l00 Brig-; of jør km l51i124 But-» opz as Ranufltsr km 250 til 400 lin
Hvok Lsaöet et billigt, kjgt ox frugtbsm til lsriyrr km 812 til 830 pr. Ast-sc
link-l bill. livuk Dis knn Inslos »Un- Af »Als-U lnsur Amsrlpruyisl H- »0·li, m
lsvnr Unnlpt stig» i fass-di lsvett Aas-. «i vil vaer gliul vistl M Lin- Uplzws
»in-zer, mar Dis aktiven pag mittelle til
« THE F. M. GlNTHBR LAND cOMPANY.
hierbei-e Ast, Alberti-, can-di
Er clet fornuftigt
at lade Dort-s Penge ljggcs i Banktsth
til 3 tslltsr 4 Pfui-put. must d» Und-»O Hm nimmt-. Hut-san Ijkns us i man
«l·j1f»-H·« misns sikns Pliulsstsr for Pssnyssnoss Anwnskcsluu limi- l«««»j«sms-I·-n h
lølnsr sig km lll Iil 50 k)(·k. ja Hain-z nusnul llss »H.
Evas et vel mesns Jikkekt
Hut Ist-« Hin-pp usl lustiges-nist- Idnnl i Lod« l)i.—tciknsr’:
kllek Byggelouer j Zyek,
hvnr ans-met Kapital bringt-r l)·-m Inn Pmmsnt sp- nnd-m uns-H
Elle-! It bljve Uedejete j en ckzsnisttioty
sie-r » organikusnst for at tut-Uc- l)(«m i stand til mul dumm lmlhkud St opnsu
1 Pol-hold like-im stnr Futtjtsmsulc sum Untkae-« ug Kupituljslosn i ils-»
Fort-entsagen
slcriv Stktks oft-ei- fri Oplysttingcsn Kon- og Piunslcstusr mm Dr Innkom sum
Nokap Ul:
benkicksslsawotsin Eo» Bist»
cui-ü- Offjcu 131 A. sth Ave» West, calxsty, Alt-» can-sc
U. S. Mee: sit-oh North Dator-.
kcn biswd Positur Bing, da der tillige
var ?lltergang. Vi havde en Mi
tidelig Muhstjeneste voa denne vor
Frekserg Midas Om Aftenen var
der Gudstjenefte i vore to andre
Kirva
J ncrrmefte Fremtid Itasl der vckre
Missionsimødc i Emauks Mcnigbcd·
Prcritcsrne J. P. Naarup og C. H.
Genie-m Wa1wam. oq W. Johanfen
fka thth kommen Vi qlasdrr
os meaet til disTe Msdctc
Totsdagen den 25. April asimldt
Vor Frcllers Mcniqbed Ungdomczsos
rening en starre Festlighed for dette
Any-s Konfirxnationsklas«"e Menins
gisn misd en Taodan Fest er at gøre
sksmxsjnnmidemo bekcndt med vokt
Ungdomsarbejde og at bvde dem veli
kommen i Unqdommens Midte Dei
bar vift sta, at didke Falter bar Haft
im Bemdning for vokt Ungdomsq
unbestr- 1
Irr-stern- Erikfen og Bing var i«
Chimgo et Pat- Dage Wie qu·
Unsder den-B Bot-a der var de Pastor »
og Akt-. L. Werts Wien«
Muts-m dems- Mes walks
Ja, del Milde den nun-stig- Lasset-«
him- vide! J al Fald stod det i
Akaekne, at de to Vetter var i Eis-k
caqo i maget vigtige Mittagen-den og ;
faa maa det da væve sandt. !
En ssem Sneftokm bar vcerest over i
Nacine Tirsdag oa Ongdaq i fertige »
Ugo. En haard Linken og naar et«
den Wes Dei er vævst MSmaas I
W spm activ· E
Nu, da Mit-»den ek for-hi, be-;
sonder Verden at rate vaa sig iqett i
Duns, Korwartier. Sjov oq Grin -
bører after til Dagens Uordm I
Den Mlste eller ve! retten- «den w
messiwveksge mirs-s Am dass-ers
sog willst Kost til Madonnsas oq alle
Decqeners Ære oq fkvvler Bengel
knd til ,,Mrken« vsd den Staats
Ung. Mrkens tw M, Spi
jkopabzrirtem traskcr tkoligt eftet
Hka Mo’r« — at, ja, naak Kirken
idliver verdcslig og Ver-den Ackele da
set det den stsrste of alle Ulykkers
),,Verdisn« ·- er den da faa gudfmijs
Ltig i Fastetiden2 Den er da »Ur
kclia« — den encsstc .,Verdeni:sdel",
Tom synes ubcrsrt af Faswtidens
«A1vor er dct danfke Foreninqivxrfcn
.k)er. Danfen qaar lige san le: over
stwddekms da som cum-» o» Maske
imdtsr --— diss7e vedersmggeliau irle
"og Wonne-Tot ttvwrdigo Løjer
jholdes i Fasten saa vcl som nrijxsn
"anden Tib. Dette brinqu msq til
-ot tættke: Entm er disk donssc Pile
’mere soknøjclscssyqt og lctsinmt
Herr-d alle andre herboende Folkesjaq
;(-llcsr oqkaa er der trods al Zkrøsboi
Jcighed fra vor dankt-summte Hirt-es
i Zido doq droqcst saadant et Ziel, at
JVerden oq Kircen ifkes saalisdcs er
lebet iammen til Passe-verkling. Tom
ellers oste er Bogens Orden. Gud
sum-, dot fidstcs maa vcrre Tilfældett
tbi ellers staat vori Falk her —- og
faul-des vil det vel være alle Vogne
—- i Udflettelienö Teqnl Naar saa
Gnds velsignobe Ord hat draget
Skellet, da er det cou: M da et
sdet Tom det Mal W. Bett-der M
fou, at Wie-enden llet ingen
Mast dar Wan dort Wiss
M nei, give Gut-, det var san vel,
men bei Mdn des bette, at de
Mem-sieh sont Im fand M
paaGndsQrd.hc-thaaetsaa,ms
aktatwsgetmaadekvendeshott
Ps- W det »M- Ists-l
Fomsielkessygz danfende, drikkeni
de Meniabedsfolk qriner Diævelen
ad, og Ver-den Mver saa vist heller
fkke mpaet for dem — men den
Herre, fom Miso dem med sit Mod,
oq Mc Ord de bog mk oq da boten
M gsr html
Detwtdafwirmende oq achtet
