Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 30, 1912)
mener du? Jeg maa sich nei, — sder sattes woget —- ikfe alene ved idette Mode, men ved voke Kredit og Missionsq ja, ved Aarstwdcr, — nsoget vi før hat haft mere af. Dei er —— Graaden! De hellige Trinken Fom det sonderante Hier-be geendet-, naar det er kamt af Or dets Pil, ser fin Znnd og ipørgcr efth Frel’c. Og lworfor fattes det? Er det FormndelsenP Er det Hier tekneY Er bot VønncnP Er det Gnsds Vecsigneich Mem Gran-d man der absolut va te ved et godt Mode-, ou vil disn uiomvendte ika grwde, saa maaPmss sterne og Guks Folk gørc det. Kein vi ikke grasde as Glæde over en Sm der, der omvcndcsr sia, faa maa der grcedes af Sorg for de forglsse iblmvdt os paa Vej til Formbelfe, ·gmsde sordi den Helligaand ikke vir ker til Mennofskers Frelsc iblandt «os. Sackdan shar det for vasrist i Guds Rige og naar det ikke er faas don nu, saa maa der fattcs os Præs ster osg Guds Folk trog-et. O. Helligaond for dig vort Skat Vi grwde«Dag og Nat. Kom, giv os femme Lys og Kraft, Vor’ Forde før That haft. Da spvdmn Kristmdommen stod Som frodigt Bræ med dejlig Nod Saa overfuld asf Frugters Sne Og Purpur-, lasd det Tie. L. Johnkom Fka Kredsmtvet ; iOwatonna. Minnefota slteds —- 14——17 « Matte, 1912. Aabningsgudstjencsstcn fand-: Sred i Menigphedens siirke Torsdag Ass ten Kl. 8 med Hojmrsfegudstjchstep Pastor C. Carlscn prædikede over Matth Il, 28-—3() og forrettcde for Alter-et Da Kredsformawden ikke var til Irr-de aabnedess Moder af Kredit-as Setretæn Stedet Præft Paftor A. Hofgaakd bød Velkoms men. Posit. O. N. Ofen blev nd nasvnt IInn midlertidig Zekretcmn Fredag Morgen taltis Pastvr T. P. Bock hwrisftcrllkenithedens Camo »Arbcdet i oq af Nie-IMMde blev indledt af Psaftsor A. Hofgaovd og derefter drsftct Der blev peget paa det ttmelige Taa vcl siom dä amtdelis ge Arbeide Det er ethvekt Medlems Vliat at nde etter Evnc dette kan alle vckte misd til. Tot aandeligc Arbejsde bestaar i at spre Bin-neue til Jesus og værne om dem at de mach-te blive i hom. Te unge: bar aldrig tobt-s of Sigie, de maa kom me i et perfonligj For-hold til W s.——— — Allk dansic Bau bsk lasse Farm Joamal fna de hurtig Inn lkrns at lasse og Umn- Lsnxuhh mml law amcrt kund OWNer cig «-·-u-:-11ulksmug. Uhu-m Zum-kal« « du lusdnc Alcid nsr du«-H Gutm- uql PHLIII get n· run, ndclcxn un krum. Lct onna-ins oldan Hinsisulmnusdm Irrt-, du »Nun-u ntm Beding cl list EtsnidiL It knn tnw klolus m di· Vorn-, tom wemer I del-o ZWIMS Efuldc Nr hlundk kn kslwrtcrisndr Hist-c m Hin-tm Mand. san Te miser Pcnmu da uil Udm Insuns cnmm Tom sahst Himle diTrsri Bank kllksr Punkonwkx ons Tk Inn Mir nun »Am-m Jmtnml«. »Ja-m staunten-« spukt kuns- rn Tut hu I« hin «1.s1 U ·1 lsussisnmn Tisllm int« II "lnr. Zisc- wi TH-« huxu m Ahn-L- misd Nun-«- lesxs To nimm »Ja-m «mdu, iu T- kt HHHWN tin-k VWNL tmt W lst !I«I.:·s1 Imc nimms, risn »Juki-sk- luin thun Hut-u, nimm-m ksplkl T( IIU Us- fsslstlll Farm loumal Ist N. Cum-I Tit-, Antonius-« Is. copUNtueEtT suustobslt tot- sitt-sannst )PENA0kN -. IN U FO« » Vl ( iA K AXTIFR Un iok II "copsnhoizen« Snus sk w hat Jud Wurst kulcismsndls ren. Hle Dis-o- Forhsndtor ikks hu dat. vit vl Isndc Dsm den r. Post til den sum-sein lico Pris. 5 csnt sksn indul Daqu For hsznilsr Im dot, Frtmwkss most-ass Oopotmscm« sc Von-lon- vodue skkus Tod«-. III-AN-IIV·ION IOUPANY. sc cui-m sqaskq set kotb leve et perfvnligt bevjdft Tros- og Kamplw Jcke alsle Ælsdre i Wenig heden kan venckes at være Wen-de, ogiaa sdisfe sder vel er i Menigheden og Mit-er «dens Arbejsde skulle fires ind i Livsifamsfund med Jesus Kri tfrusx Tet gasbder verfor om at Guds Falk i Qlkenicheden føler sit Aus-var og drage Omsorg for at lede alle »de, der ikke elskis Herren ind i hans Nandes og Krerligbeds Sara-fund Men det naser okssaa om de, der er nsdenjsor Menigzheden ogsaa disse skulde vinsdes tmds de mange Tinq der stille Eig jVejem ogsaa hier gasls der deck, bed og arbejd. Fredag Esftercniddag insdledtes s Emner i Forbindelje med Sendung skolearbefdet Det førfte Esmne San dagsskvlens Niødvewdighed iog Vec signelse blev indledt af Pastor M." O. Block hvori Ohan betone-de obs-n -dagssskolen er en stor Bevægelfe der smtt er bleven gammel i Kirken men ikke forasldet, den er nødvendig for Bin-neues Undervisning, for Dorne-» nes aundelig Velfignelie og for Kirs kcns Fremtid. Daaben kræver en fremtidia Unsdewisning en styftema-«« tisk Undervisning, Oplysning for Tid og Evigshed til aandelig Velsig-» nel7e. T Zsøndngssiolens største Opgave . er at Daasbens Naade bliver rigtig«« til Nytste og Veliignelfe for Beri nene sog Ungdommem til et bevidssts Fonlyold i oq med Frelseren Derforz rekruveres Zoldater for Heeren, der-. viid sit-ais Fiikkcus Fremtid. " Post-or O. R. Olsen oegte paak «hvilke Evner der er nødvetrdige fort at kunne nnsdervise til Velsignelfe i, ZøndagsikoleM og Pcistsor N. Hans fen paia »si)vilke Hjælpemidler der: kcm anbefales Sondagsifolelcerernez for at dvgtikmøre iig ielv for Ars befdet«. Ter sblev nwvnt, foruden; Bibelen iom bør ftedfe irr-fes og stu deres under Ben og lHelligaondenst L«1)s, Biibelnøglen, Riesens Samm ler over den bibeliie Historie og Ida-I tekismen Pontoppidans ægte For-l klaring, Sande til Gudfrygtighedj licenng Harms og Vecis »Von Li-l vets Vej«, Prcedikenbøaen Jst-fis Arnsdts fonde striftendmm Brorionss Salniebog, Bibelite Vilieder og ats stadig non i wirke. Jngen Zondagsss skolelæret bar miste en eneite Gast-' tieneite nden en iaadan Grund, iom Herren ser er goldig, der umuligsl gar det for kaeren at komme i Guds Has. Est giodt Bibele ioml t. Eis. Wechsels, A. Fabricius’ Kir-; W sog Usiings Misiionshistorief er ogiaa af stor Bewdning faa vel; fom kristelige Fortcellinger fra det( vikkelige Liv. Jngen Fortcelling bor nfbenoues met-e ensd en Gang til des samme Born. Som Arbejdsredfsknberi er det notwendige for Zaum-ren, s Hasses-and for Husmsoderen faule des gode Bøaer end mere nødvendis ge for en Zøndagsskolelasren Man bar sagt: »Begri- koster Penge og det tager Tid at beuge dem«. Dek til er at 7vare: Sagen er det vier-d baade Penge og Tib. Naaridet gcels der at oogtbefde en Fokretning, ast opdrcette Kreatur-eh at nddanne Vo te Born for en jokdisk Livseftilling, da am- det ikke noget om det kostet Penge on taaek Tid Men er da ikke vore Born mere værd end vor-e Kreatur-eh er voke Berns aandelige U«ddannelie, soeres Sirt-le ikke mere vkerd end en jordisk Livsftilling2 Jeg 7kubde tro dri, de ere Lebte smed Jein Blod sog dobte med hans Dach og skulle Iwre at holde alt Ihmd Jesus hat befalet os. Gid al le vore Zsøndagsfkolelærere vare be ben-de studerewde Menneiker, af hyvils ken velsignet Frmntidsbetydning, i htiere Grad end hidtiL vilde da ikke Sendagsiksolen blive. . Der bit-v Pkgcst paa atxlsckoscg glom Tte ikke sin BIrnelærdom men ogfaa ;i Sandagsskolearbcjdet gælder det at maar vi shar udrettet most er vi »am tige Tje11crc«.6n Laser fagde en Gang, jkg hat lært mest asf Baruc ’nc«. Midt under Athejdet-med at undorvifcs andre lasrer vi 5elv. Dei blev fremholsdt at det er lct at el«kc flinkc og dcqavcde Born mcn det er iktc mindre nødvewdiqt at elfke de ikte begatvede og cgensinsdigeVøm Paa Sspmgsmaalet om man bar brugc Tester vod Undervisningen blev der tagt stærkt Væqt paa tun at bruge Balslevs Lærebog og Bi sbeblyitftorie og saa «fremvise sde store amerikanske sbibelste Billeder for he le Smdagsstolen ved dens Slutning med en Hort Tale over den der hien Thsrensde bibcslske Test. Dei sblw stærkt betonet af flere at Luthers lille Katetismus er og bliver den bedsfte «Bør-nebog. Fwdasg Aften KI. 71X2 var der Gudstjeneste paa Engelsf. siirten var overfylsdt af Tilhører. Præftev ne P C. Paulsen -og N· Hancen prædikede Som sasdvanlig unsder vorm-vest møder afholsdstes Prasstemøde Lørs dag Formisddag. Samtidig holdtes Mode i Mir-ten ledet af Missionær P. Gunst-n Fra en Neferent fra dette Møde him- svi modtaget feig-en de. Missioncrrer P. Clausen talte for-it sovcr nogle Ord fra Profeten Esaias 1. Kap. derefter drøftedes Sandagsskolefagetr Swre sog 5-maa Wille-der blev sfremväst af Cletusfah des forskellige Meninger var man enig om, at disse Bislleder kunde have sstor Bewdning for at klargøs re for Børnene Guds Ords Bewds nim. Med Henfyn til Bornebladet blev drt hasvdet at dette Blcrd hat ftor Vettfdning itke alene for Vøknene men ogsaa sfor de voksne. Med Hen Inn til gotifke og latinfke Bogsstaver var sder delte Meninger men de fle ste syntes at vcere enige vom at efteri Tom de fleste af vore sbedste Begee isr trykt med gotifke Bogsmver san bør Vørncne lcrre at lcrsc gotifk Strift. Ved en Afftemning blev det enstemsmigt vedtaget at Vørneljladet tmkkcs hakvt med gotiske og halvtj med latinske Zyper. s Lørdag Eftermiddag: « Krediens Emntw »foewilligshe dens Moment i Helligasrechslivet« indledcs af Post-or M. O. Vloclcs der betonedcu at der i Lselliggørcls« seslivct er flere Momente-r som til« Etsempeb Jntwielfem Tilegnelien,· chselsem Forsaaelsem Offervilligi lusden o-’v. Med Hensyn til det fsilds ste Moment, Offervilligheden, da er bei et Begreb, «fom er samsmensat aj de to Ord: Offer og Villiqshed. Det indbefatter altfaa først, at man brin gcr Offer, og et Offer, siger Mol beol), er: ,,en-l)ver Ting ellck Gove, hvilten man byde1«, overgiver en an -den, som Tegn paa Laknemmelig shed, Agtelse Hengivenhed«. Det sy nes heraf tlart, at det, sosm ofres, i nogen Grad maa være of en vis Vcerdi. Terfor falder Ougivelsen af en eller anden Synd, Last eller Vani- msim nænnest inid under Ren selfens og Foksagelsens Moment i Dort Helliggørelsesliu At bringe Gnd et Offer betyder sderimod, at vi lftillek noget til Raadighed for bang Tjensfte, at vi byder sham vore Evner. vore Kræfteh vore Midler «og i det hele taget det bebst-e, vi har. Ogsaa naturligvis maa det, man often bringe-J med et villigt Vierte: thi shvad der af fimipel Pligtføslele ugernc aives til Gnd og ihans Sag can nldrig betragtcs fom Offervil liahed· Til Zpørgsmaalen Lwori bør Of fcrvilligsheden i vort Helliggørelssess liv visi- fig? iagdc Jndledcrem aIt vi slullde lwgge alt, vi er og har paa Herran Alter. Tet ajorde Je sus, isoni io ogsaa i Offewillighcs den er ivort ftore Etsempel Joh. l7, N. Zi- W7a·a, hvad der iiges som den faltigis Ente i vor Trift. Luk. 21. 1—-1. J Betragtning af demu- Zlags Osfforvillighed henvilstesz til folgende Ansordning: l. At du give-r alt, du -l)ar, til Gud, faa du dvreftcsr iklc befragte-r drt sont dit met. mi-» isont hans Ejeti«do-ni. L. Ilt tm qivisr dia iclv hen fom Guds Qui-holden der nted Trofkasb ital inwalte dennc bans Ejendoln Hat du gjort dem-, bliver Swmsmaas let sanfte naturligt: Hvorledes skal im saa sbadtst fowalte de Midler, der til Musds Ære er bctwet mig? Det man aøres paa en iaadan Maa de, at im smod Qnrtankr ihutommek alle, der mesd Billighed hat Krav paa disn foewilligshed, og det er der især tre Partien law «l)ar, nom lig: l) din Familie. Gusd krccver if ke at du ital give alt, du har, til Missionen eller niogen anden Sag sog saa foriømsme din egen Familie-. l Tim. 5, s. Bot-c- egne san fortan ge, at vi hat dekes Bad-sie for Øjex men sde that isngen Ret til at for «dre, at vt skullle sofre alle vore Kræfter og Mtdber til ldem alene. L) Din Mist-in Den but have en fulle Andcl af dine Midler, da den lich-ver M for sit Avbejde og for Eine Missioner. va- stor en Del vi af vore Midlek ital-de give til Kivkm og Guds Riges Sag bevor naturligvis paa metændighederne Fordum var Reglen blansdt Guds gmnie Folk jso en 1(). Tel, og sdet burde vel ikke være mindre for os jsosm tjeuer Herren under en ,,bedre Hut-hol·dning og Pagt.« Z) Din Nazfte Qg din Naside er jo efter Jesu Fortlaring i Lignels sen som den sbarmhjertige Samari tan« enhver trængen·de, som vi un der Livets alinindelige Tilskiktelser bonuner i Berørinq nied, hvasd en ten det ’oa er en Nabe, en Lands mand, en Vrotder i Herren eller lyveni sum helft. Der blw i Diskussionen a«f Em net otnmlt inange vigtige Ting tm gaoende Offewilligheden Uden for Helliqaørelieslivet bliver der ofretl state Summer til Drik og Velslyft, oq ndfkilliqe i Gsiids Riqe giver des-; vcerre meget mindre til Vor Heu-es s? Sag end der i Almindeligihed ofres m Stwdö og Print ern af Lovene i Gudg Rige er; denne: .,(·t«)iver, san ikal eder gwkss.««. Fette Ord er sandt. Giver vi vort Liv, san skol vi fsaa et evigt Liv» Giver vi vor Ære til End, Tau vil lmn wre oc-. Oft-er vi vore K«ræfter« i hions Tjenesste, san vil hnn lade 5«in« Kraft fnldtommes i vor Skrøbeliz1-; «l)ed. Da Herren giver os altid, for; slyvad vi often iin Velssignselse i« Oder-; ilødiqshsed Faar vi ifke det, vi den-T ter, icm fimr vi noget andet af hsøje-« re Vierdi Der er forskelliqe MsaasdeH at give paa. Saaledes til Ekssempelz lau ui give ved at anbne vore Hjem« om Søndagen fior at befpiie beiøgensf de, der tsommer in«d til vore Gut-stie netstser og ikte ellerss har andre Sie-I der at goa, ved at uddele Vøger og Mode og mdctig ved i vokt Leim-I tnente at betasnte Gnds Zag. At of re tnener at give faa det forslasarj Wet, og det staat smaat til med; sieerliqheden til Firiftus, om den it-i te er ina stcerk, at den aabner din! Bann Man taler ofte otn at give Eulen-J Etwrv«, iom om det er knn en VagateL og man glemimcr he1t, at diet mener at give alt. Vi sfulsde ikke betrog-te det ietyi en Byrde at ofre noget til Gud64 Zag, men lhellere anse det fom en Glcede og san jige Herren Tak, for di vi saar Lov til at give. « Gndstjenosten Lordag Aften aabs nedes med Assyngelfen af Salmen Nr. 361, hvorefter Miis Levin sang: »Ist-g hat fundet Sarons Rose««.1 Paitorerne Carler og Bondo præsj dirs-de henholdsvis over Aal-. s, 20 og Sol 126. MiTs Levin sang end nu en Sang, og Msdet slutvedes nie-d Den apostioliste Veljignelse Ved Ztrifstemaalet Zøndagformids dag Kl. 10 talte Paftor Theo. Bett «om cct ,,pwve sog selv«, iør vi gaar til Herrens Bord, idet han gik ud fra Sal. 119, 32, hvor »der staar streuen »Du giver mit Hjerte at aande sfrit.« Ved Hof-messegusdsstjenes Osten derefter prasdikede Pwswk O. R. Lin-n fior en stor Fokfamlinq over Joh. 6, 1—15. Efter Prcediten blev Zalmcn Nr. 799 afsunget medens det almiredelige Mis7ionsoffser lag des paa Hort-end Alter. Salmen Nr. 848 blev sinnigem og Pastvr Beck, viimaet nf Pnftor Olfen forrettede ved en velsignet Altersang, mange gwftede Herrens Bord. Eiter Gndss tjenesten talte Pastor Block til Bit nene, der samledes i Zøndagsjkiolen, Ved Ungidomsmsdet om Efstertnidddas gen talte Post-or Beet og Carisen. Ten føritc over Sal. Ill, 12 ou den anden om «5ksntten og Perlen« i Cvangeliet. Miss Leij fang atter et Pat- af iine dejlige Sange, og Mimet var i jin Hellked,«baade shvad Bei-get og Amt-den angit, nsdmnsrs let gebt —- Snlmerne 678, MS oq 772 blev sungne ved dette Mode, ved ilyviltet der soasaa optoges en Kollekt til Miis Levin :!I-’iss Lwin sjang oftc under Oelej Use-bot paa den hende altid mute· indtrænaende Munde sit-fort »Mva di- og Vclsignelfe. Det vilde Me. ( qudt om en Tel af vore egne unge« fis llddannelfr. Tau de ogsaa kundes foundme Zolu Sange vcd voresp Also-den « Om Aste-neu ved ZlutningsmødetI prasdikede Pasftot H, W. Votde sprit Ooa Engele hvoreftcsr Mødet fortw tcscs vaa Dunst Dei-te Mode vor ligcsl sum Ide tidsligcre Msder overmaadei godt besøgt og kannst est Alvorsortd inusd Evigheden for Øje blw lagcks Tibhsrerne paa Sinde l Vefret var godt og medens de( Alleime Tal ikke var im ftovt san var Byens og Omegnens Folk Landsmänd giv Agi! ;-".l jin-Mammde Famu- j dcst solrjge Yllbcsrta for Eialg paa Irbørt Ioms »Komm-lieu zum Dunste san føbse sammt-. TiJJc Famu« er dolmzustrde Im W Ort stons dsanske Bettle mcm Insd Etondard JHIWU wm m xmn mvd paa den føkfte frorc Otspkfnrsinn unt nimmt- Em Cnnncij Binffsts, Jsowa die-n 21. Mai rg im Et Pnnl den BL. :Ue’nj, « Zkrjv fimth Eiter nasnnms Livius-nimm- til J. R. H. Myrtlm, Etnndurd Alberich Certaldo s··«NvE"R-S«TAI«· sxcri LEKSIKON ludeholdende Forldarjng over ngtige Navne, Genittnde ug Begreber, som kokekommer under IJiEsning og i sinnt-le «3die Misqu med Supplement. Tilsnmmen over 6000 sidor jndb. j 6 smukks as hol-thue Kind med brun Lgksderryg og II«jø1-ner, og Titel i Guld. Nu kun 512·00. Dette kortkinljge Værk bør jkke savnes i nogeu Scmljng It danske eller norske Bøger, naar det ksn fass for en san-das Pris. Icartonnoret tm Værket for 88.00. DANISII LUTIL PUBL. FAUST Zlaity Nebr. saa meget ivrigere i at overvære Møderne. Pastor A. Hofgaard opdagede vi horcr til en gsamsmel danskinsorsk Prasfteflægt hvis Elægt Register niaar tilbage til 16. Aarhunidrede. Et vaort Vasrk usdkom sisdsste Aar kin aaamde Familien Hofgaard5; Ge neaslyiske og Personalhistoriske Op lyåninger. Forwden et fint Titel-bil lede og Familiens Vsaabensmærke er Merket forsynet med 146 Billedcr asf Mænsd og Kviwder i denne ret mærkelige Slægt, hvis Medlemmer bar beklædt næstqn alle mulige Has ders og Emibedsstillingcr bsaade i Dannmrik og Not-geh men fortrinsjis vis virkest i Kirdens Tjenefw Bast fiets Forfatter er Norges Arkivar E. A. Worum Tot var go«de Tage vi tilbmgste i Owatonan Vi mit-erlebe at Her rcn var os nær. Venncrnc beviste os megkn Gæftsfrlhed og Meniglheden saa vel i«om Prasftefamilicn drin-ges vor hiertelisge Tak. Herren velsignc fremde-les Owatonna Virkfiomilyesden san vel ssom «l)cle Kredien og vor vhole —.ilirkc.. Med kærlig Hilfe-n. , N. Haufen, Sekretær. 2211—28th Ave. S. Mintieapolis Minn. Standort-, Alta. Ssotn defendr blev der begnndt paa en danfk Koloni for en 3 Aar sidetu vi fik den Gang lUWI Arke-J Land roh-merkst for dette Øiemed Tctte Areal er siden blevet for-met uked Wiss-) Arrest- i Ffor oa faa un i Aar iaen mcd um« Acri-s, saa der er nu i alt »Es-W Ame-I, sum børcsr til den dansske Kioloni. Tette kan kund le lnsssi af Danikez den størfte Del af iamme er sdog allerede solat til Dan ft«e, lworsaf en stor Del er ogsaa bo 7at her: Vi har en organiseret Me nikfhed sog har kaldet Prast ban vil komme bertil engang i Juni for faa at blivc her: Ouset har vi alle rede fasrdigt til at tage imsoid «l)asn1, og Kirke vil vi faa —b-1)a-get, ssaa fnsart det san lade ssig gere. Som bekendt loher Jcrnsbanen lige midt lgennem Settlementtm og en By er allen-de vol-set op her lige i Centrum. Saa vi har jo ftore Fordele her, som man mqa favne andre Steder i nye Se tlementer. Form-den dette hat vi nsoqset af sdet bedste Land, fom findes i Canada Desusden ladet det til ast vi shar en uudtmnmekig Mal-for synsing ther: der er lsiqet taget Skridt til at faa famme unbedng og i Dilfælde, at der er Kul nat, faa vil her blive dannet et starre W fior at faa famsme »minet«, nsoget ssom sog-fu« visl gsre sit til at fastte Landet i Vier-di its-den rest længe.· Ja, Landet er jo steget swdslg nu i flere Aar her i Eanada. Da de sprite af os Lebte, bei-alte vi kun« s15.()0 Acke, lidt vsenere gik det M 818.()(), og nu fælges det for 82000 pr. Arre. Der vix dog kun vare en fort Tid, san vil det være meget højere, da der bliver mindre Land og flere, fom vil have det hele Ti den. Dette er 5oerlig Tilfæsldet her i Ciansada, da Dilstrømningen her-til bliver større for shvevt Aar. Grun den til, at Jnidvandringen her-til til tager, er jso indlyfewde, da her kan faas bedre Land for mindre Penye end andre «Steder, sog Afgrøderne et jo meget større pr. Acre. Dog et dette nsoget, sosm er saa beten-di nu, sasa jeg fkal ikke komme nærmere ins der-paa. Hvad Klima angetan san er det ikkse nu som fior 5 a 10 Aar 7iden. To menckse Falk fo, at Ca nde var en Jsøvken. Nei, vi hat Klima Ther, ssvm kan maale sig mch det bedfte. Dette er bog færliq Tilfcelsdet med Albertm da det er lidt foldere Icengsere Istpaa Der er en anden Ting, foim jeg vil skrive lisdt om· Vf har faaet 34 færdiglos Vede Forme, det vil fige Forme, fom »tildelses er opdyrket og bygget paa jDisse Farrne bestaar af fra 160 til ;32s) Arres. »Der er 50 Acres ple jet paa «hver a-f idem; alt er »fencet«, »Ber en der gravet, ·og saa er der Hus og Stnld paa hver af dem. Lande-r sfælges sfor fra 88.00 til ERST-Mk det oil fsige 8800 for »Pa stnre« Land, 81800 for føsriste Kla seLs WartnimstandC og faa 88500 for Land, soim ksan over1«ifles: um kring M UCQ af Damme kan von degs: der skal kun en tiende Del be ta«les ned paa det hole Bygnins gerne skal der betales for liqe hvad de bar kostet (-o«afaa en tiende Del kontant pasa dis7e). Nvftvn i O aarliqe Afbutalinqet mod G pCt. Renten Alt, der for lmmcss af en K«øber, er, at han U msnkrifk Formen og faa er gift ellet i hvcrt Fald hat Usdfigt til at blive gift. At her er en ijælden Anleds ning til at faa en førsteksslasses Form i det Tolriqc Alberta man vasre indlyfmde. Sau benyt ende lig Null-dumqu kære Lan-demand Kun Danfke kan købe disse Forme; det er de føkste For-me, Canwdå Pa cific Rai-ler Co. hat lavet fast-dsg for Udlændige. De var ellers be steme til Enqlændere, men da Dan fkernc havdc vist sig lfom nogen asf de bedxste Formere her i Grde san blev det bestem at lade sog faq samme. Disse For-me et Wgeni de kun woale fiaa Mil fm dette Set «tlement ved Standort-, san sdet vil svæve let ast faia prcøftelig Betteniwq derfm Læg Mærke til Oette Bkasd for ,,Excuvssons« dage her-til oq bli Tcm fævdig til at gm mdd M den førfte ,,Excuvsitm». J. N. H· MVM
