Det, der besinnt
vvsvvvsssv s vv s
Vor Guds Erd befraak eoindelig,
(Hs. MI, si
J yaus Fodspok.
Dertil blevc J kuldedcy Uter
di ogsua zirismiz var im fsor
ever, eftekladcndc oder c: For
billedc, for at s- icuLO folge
: bang ZodPozt l. Pri-. Z, Il.
Wange vil tun-eling Runda-, at
en Prasjl net-e i name-J for nsogle
Aar siden udgav en Bog, betitlets
»J« his ZtePTy or: Whast wouid
Jesus do?«
Bogen var et nassren scemsk zor
søg vaa at offe, hvad det i Ave-Es
Virkeli.yhed wide sige at vandre i
Kristi Fodssspon
Bogean Forfatter tog sig end-vg
saa for at udgivc en Avis for at
hist-, hvordan et saaidant almindeligt
Blad vilde Arg-e sig ud, vers-um det
virkelig fkubde redigeres i kristelig
Amt-U
Bande Bogen og den Bewegt-Ue
som den og dens Forfatter mite
tildtog sig Wærksomhed i vide
Kredfez men tm hat man alt i læns
gere Tisd ikke hørt mere osm denne
Bevcegelse.
Jkte desto mindre var der flaaeck
til Lyd for en Sand-heb af umga
delig Betydning i Liver, en Sand
UIB fvm stedsse but-de ftaa levende
for alle kristne Menncjker.
Apostelen Ekriver. at Kristus bar
lisdt for os, efverladende osJ et For-«
dillesdc fsor at vj IIksulle folge i ycrnI
Fodspor.
Heu nimmer her baade serjfti
Libelse og det Forbillede, han hat
esterbadt os.
Te to Ting eller w Zidet as vor
Frelseks Liv maa aldrig skilles ad.
De heiter begge med til virkelig
Krjsvendom
Dervelx at Kristus maatte lide
for os, demed at der maatte ldchi
for Zynsdsen og Overtrwdelferne
oglaa naar de lau Pan en freut-med,
opkerholdes Helligshedens Ideal
· Hmet smsodbeviser Syrrden surr
kere cller viser den-J Fordsmmeliqhed
tydseligeke end just dene, at Kristusz
led for os
Mkn dewcd at Kristus ved sin
Lidelie borwog Sytrden, gjorde hatt
det ogsuia muligt for Zynsdere at
In bat-de Lyft og Kraft til at følge
li W Fodspot
Evigt Liv og Salighed var visses
lig der ewdelige Maul for Krka Li
belse for os; men sdet var et met-e
IIIle Maul for Ktifti Lidels
k, ast Zyndere skulsde faa Kraft til
her i Livet at fjlge i M Fodfpot
It ville trift- ssg ved Ktiftus svm
steliec oq Forkonsk uden at btyde
II om M Forbillsde, han hat efters
hdt os til Esterfslgelje, det er at
Oele KristuQ
Ligefaa for-holder det sig med
Msodfætningen » at ville have Kri
fkus til Forbillelde uden fsrst at
have modtaget ham i Tro Tom Irrl
ser vg ForsIonet
Og da Kristus er udelelig, Tau
Ins-Her alle de ham holt, som forw
ger at dele hom.
Dei bliver derved: »Kri«5tus bar
kidt for os, efverlasdende os et For
ssiuede for at vi skulde eftetfølge
tm- Jovis-M.
Naar der faa fpsrges am, hvori
Estekfølqelsen ital bestan, 7aa maa
Mit fsrft Ware-C at den da iffe
Its-l Sestos i at lsisde sfot Stmden.
Wen for vore egne eller andres
W
Hcsles Kriin Forsionemernmg er
en Meswing Tom ben her gjort for
alle-, for et de, som tro paa bem
stol være fri. Lignende ken sigcs
Un i det mindste en ftor Del ef
M vrofetiske Virkssomhed — sm
UI de mn heng Undergeminger.
Apoktelen vitger f Forbindelb med
U mthe Ord pao noqcst hvori
sonst-inqu i Kristi Fodspor fkal
Uma. Heu fkriven »den gierde
Ue Symb, ej Keller blev der fanden
spie i hens Mund.«
Bideve striver Ap Peter om fix
Inska »·Hen fkceldte kkke igen da
M blev udstældt, M truode han,
se hatt led, men wetgav det til
U san W WANT-«
M W er meaet anw
»Den gjorde Elle Synd«, alt
W
Mmid« — artid fuld -Saudhed,«
fnlsdt ud at stole paa. Man-den«
swd i sawdt Fokhotd til Hjmet o.7
f. v l
Og saa under Sidelsin — han
bvisrkon skasldve eller truodc Som
et Lam« der ledes hen at ilaqtes, op «
Tod Imn ikke sin Mund, ikke do med
Skaldcsn eller TruseL J dets Stets
ovlod hcm sin Mund med Vøn for
sino Fjendet
For øvrigt vil vi lige minde om
Ren csnne Ord: »Wer-er af mig; tbi
jcg «- Tagtmodig og ydmyg as »Hier
tec«
Vanskeligheden ved at følge i Jefn
Fodswr sbeftaar ikke i at viide i hvad
og hvorledes, men i at ville det.
Man maa have Lyst til Jesu
«Fodspor, holde af det Forbillede,
han bar estrrladt os, det Liv, han
Ihm konst, for at vine folge i hans
»W.
Anb, men lwilken Betydning det
doa bar over for Ver-den med Van
dringen i Kristi Foer Werden
tmnger til akt faa Gusds Ord oms
Tat i M of Blod
Og du can Tige, hvad du vu —
Verdens Born hat Agielfe for
sKristi Fod7vor, felv om die ikke bar
Luft tkl at folge i dem. Den hat
osqkaa Amelse for dem, der vansdrer
i Kristi Fodswr ,
i W —- qt bekende Tw wo
Kristus uden ast fslne i hans Fad
«Spor. det lærer Werde-n at foragte
Kristesndostmnen
Hau med den cne Talent
As LIer Mem-d.
I.
! Han stod i min Etue i Nat, Man
den med det www, træde Ansigt
»Hm-d san der nyt1e3« Sogde han«
..j(-g or Pesstmkft Tot er made-at
alfacmmcn berhjemsmc Der er jkke
Spor wd det, de sauer, kkkv Spor.
»Hei Tkulde være mig, der havde Pen
«gene sog kunde bestimmt-, hvordan
det lTal-de vasve -— det ffulde blive
nogct ganske cmsdet En andtm en
man bare flide Men jeg kan ikke
st, hvorfor jeg Milde ovekanstrenge
'miig. Dei er spade megri bedre
at jage den med Ro. Jeg er tm
Enfpwnden jeg egnser qu We san
Jgsodst til at ftaa under en andeu.
Jeg ladus im til Der komme-r
dog ikke noget usd as det ' »
« Saal-an blw ban ved Jeg llhell-te
dans modfaltme Stern-me og an was
W matte, uvenlige Ansiat —
EPesfimistem Kräfte-km, fom jkkcs
vor fri for en god Poriistm Boden-«
sskab og ogfaa en Del Msundelse:«
Enspcetrdekem Tom ftlte sisg 5ao·
lille, og dog var faa fwr paa det;I
'-og feg kund-es, nvget af ·Selevedes.
Kulde og Maske og Golsdhed stod·
fom en Gns mithin-g ham I
W er du i Grunde-m spumtes
n l
I Odem feg er, spare-de hcm —— im
er dig selb. ·
I Mig felv? Hmd mener du?
«Det sen-staat jeg ikke. Vi! du ikke
for-klare dig lidt Mij
Im er hist dmsske JOZFJ Tor-«
hon m fortan-It List vor et Inn
Men ch soc-Z nlsxspss Man
Stucn oq gmndodc Desrmpv Niobe
Händ, Tcmdp fes-« er det saa Zins-· mpd
os? Er Tmmarf Icm ppsaa dankt
til, at det endoq fkcl tagt-s fm han«
Im kmn bar? Er deck Marke on
Grund og GlemTeL der oemer Dort
Falk? Ton-te Mænh og Kvindcr.
nei, det var kun et Skrwmmebsllisdc
Sackdan vilsde Danmark verte, shvis
ingen Mel Mlvede siq over
dot· Saadan bliver vi kun, Ewig vi
aiver os vor Selvopgivelfe og des
i Feld. For det er Held-de
Tet et sandt, Danmark er en
Nation, sum kun hat fau- den ene
Talen-. Det er ofte foritemmenide
Ha bitter-i at tikhøre en liden Nation
England med de fem Talemet oq
tTyMand med de to --— de Von san
«tmg. Vi er faa og fnma og staat
ret ene, ingen bryder sig tilfynelw
dende om os, singen regnet med os.
Det er en Fristelfe at opgive det
bele, ost Mbk sin Tale-M ind i Do
venTkasbeng Tsrllasde og graue den
neb, at siget vi vil ice W for
svare os, hvis de mriber os; hvad
M Mc
Du M Ivkk M den me Talent
du hat den femme state Den-e
d- Ml Oq sden M M
che, on Mie
Z
T
Z
Z
Gud vemer en Hsft jria Dammrk·
og fra Sonderjyllimu jsom ingen!
airdcn Nation tun gwe Hymn. I
sog ek det svoert at finsde as paa!
Komm og tror de i Usdlandet, at·
Tomnark er en Provinz af Tyfkii
lawd, og at Hovedftadcn hodderj
Tiwli ellcr Stockholm, nu, det er;
vcerst for ·dem, at den-Es geogtafiske«
ziuwdstabcr jkke er bedre — der et
ogfaa Velsignclse ved at være Tie
nkrcsn mcd den ene Talent
Don gkcm da over-komme sin Ger
ning. Te andre store Nationin Ekel
Iwk pas-se paa, at de ikkc kngang
fern-der sig og rennen Her can vi
da overskuc det hete. Og sen tren
ker softe paa, at dette Land Hunde
blive Mønfterlanidet i den ganffc
Ver-den -—— hva vi alle widr! Bande
Kirkens og Zkolens Gertting, og
meorgen for de fattige og Løsnins
gen as Arbksjderfoørgsnmalch og
Hismmcixrdustrien oa Folkwplysuins
njngen — ja, selv vorst Landiabs
Skønhcd Bunde udnyttes gansfe an
dvrledes og bringcs ou til en ene
stasamde Hofbe·
Lg fil vaneren kun den ene Ta
lent s- — twckd om lnns Talent blev
den slønnenek Osg den blev del
Tini den lklle Nation er paa For
lnansd hcnvsst til at lege sin Styrke
alene i det aawdeligc. J Droads
nonnlners Antal kan vi iffe tappes
med de ftore —- men i Aandens
Ver-den er der zrikonfurrcnce Thor
vuldfens sinnst og Andersens Even
tyr, hat de ikke stillet Dannmrk Ida-T
Rang med de stjrste Nationers Des
gjorde iaadan Nat ad G)rundtvig.
fordi yan vilde gøre Talunark till
Vorderres lille Hiertefvlt Jeg hol
der mesget Unsre asf den Grundwig,
der vilde det, end asf de Gruwdwis
gianere, hvem den teligiøfe Genius
hat for-law Hvad wn Gud havde
giOet Daumen-l den Talent at blive
Werden-J religiøse Zoll? Vi Hunde
det, hvis vi vilde.
Og det et i alt Feld en seen-ds
nernfng allen-de i Tag, at ingen
egnser fig fauledes täl at life den
største af alle Berdenssopgaven den
at knistnse Hedningernes Millionen
at dengiggote dem, lom ikke fik en
eneste Talent, i al den Lytta vi
Tjemsre ejer — fom newp de fmaa
Nationen Thi dem mistænter de
ikke for at Muse-Kammer og Krng
skivc bog ved Missionærernes Ryg og
fkor at ville Tanne og heite, hwk de
shversen hat spredt eller saaet. Detl
Inn jeg selv med egne Ljne i Kinn.
Nin-m hvor de ekle-de Donmark ovre
i der Hist-ne af Affen! Block fordi en
ljlle Hoandfuld Mcend og Kvinder
Eannmart havde gaaet med deres
enc- Talenst ismellem djLsTe 4——5 Mil
lwnser og laue Evangeliet og fpredt
Godhed: og de havde vel endtm fun
heftet fan Sjasle og famlet imm.
Alleniqheder —— men de havde sun
det :l.llil-lioners Agjelfe on Tillid
stok vel huster jeg den Aften der-i
ovre, da vi havde villet skyde Gen
Vej over et Bierg og wg sejl af Vef
ets -s-— Mannen stod paa Himmelem
og Nasuetgqlen flog i Hemm; ogl
jeg tænkte paa H. C. Anderfensf
Eventyr, men teenkte jo oghm now-I
mvn vi kommt-r i Zeug? — —- nede
paa en Eng gik der en ung, sonnt-«
set kinesissk Von-deines i sin blno
Dragt og med den lau-ge Pist; ham
mal-te vi an, og han vilde sen-n
flnxne han twede, vi var Russler
eller Japanere —- men ier da inart
harte han Erde-! »T(mgoe« -— at
vi var fra Damer, da imiltc han«
over hele sit gvde Ansigt oq var
ivrig for at vi7e os Vef. Han var
ikkcs krisstisnz mcn der i den assin
Tmat havde Nng am de trcdivcs
qode Zendcsbwd fra Tonmark ogsaa
naaet heu. Ja, ikse sandt, de Men
nesker hat med deres em- Talent
noiaet same lidet —- og kicstxdelizf
megetl
11
Men sfal Gusdstanken med Ton-l
mark naa sit MaaL 7aa vort Falk
ifke endet fom den dotmm misfors
nsjede Tier-eh der spiber 7in one
Talent ind i Mklædet og graver
det ned i Jorden — for selv en
skønnk Das O fkulle fvjbes i det
sidtm Dann-ebwa og fordes Tom et
udslettet Falk —- dsa geklder det som,
at Danmarks Arke bliver tro i fin
Gewim.
Dei set fqa ringe nd for den dan
fke We. Den staat soa mderliq
alone W i Fels-i og synes san
M WIWOA Men
M, dst er dem med de
fem osg nwd ide tso Talents-L de faar
da noget ud af der-es III-beide og
forsmar at gøre fig gældende; men
Kissen, di-: er hæm med den ene Ta
lent, og Rigsdagen hat i Reglen
dmrljg Tid til at fkænkc »den en ba
ftig Belmndling i Slntningm af
:)iigs:sdags:«7am-lingen.
Men wirke-us Talent overgaar al
le andre-. Tkhi den er Gubs lcvmdc
Ord, Tom den dar faaet bctwet of
jin Oirnri Qg sblsot den wiss med
dcttc one osg prugck det nfortrødent
og umrinwa san bliver dcns Ger
ning aldrig forgæveå Den skol ho
stc, hvor den Tom-, og sanke, hvor
den jpredetx
Qg andct skal den ikke ønskc fig.
Tot nur aldrig Herren-S Mcning, at
Kissen ffulsde vckre den herskende
Mag: i Holla Det er Roth
kxsnski Ideal og Ksirketanie Den wan
gelifkc Fiirke figer ligesom jin Her
re: sen er iblansdt Oder som den,
der tjenetx
Qg Ter dct ud til Tiber, fom om
den ingen Begne commer, san tasni
for den M Herren-Z Ord om ati
weigive Versenkt-im hans Bis-mag
Taa ban faar dem fgen med Ren-ten
Jeg tænker her paa den store insdi-j
Feste Jndflydeks Tom Kicken darf
me Dort Folk — hvorledcs dens
Ton-let og Vasrsdier ontthes i Fels-E
kets Sei-d og Tankegang og umra
seliq gaar fm Hast-nd til Hoand Dist
lonnner igen med Nenn-, nanr Her
ren-E Time kommen Den Kirke, som
ikke bar været magtsyg eller lad. Da
fom ilke bar visklet Herrens Ord ind
i Nationalismens eller Overtwens
Tørflasde ag gmvet det ned under
Cermwniet on Tlllenneflemofimd
eller Hortin det i Mennerefryatp
men som trøftisq bliver ved og arbei
det videre mod sin ene Talent, tro
M- den venter der eng-eng en glas
dejia Søftdog ng Samlingsdag
l
m Z
Mker wirken, det er so Alle de:
enkclrc serjsfmkx ogkaa din.
Lg hoordan er det san med dig,
fom kun sit det ene Toll-rud
Ylh de: kan ve: ver smaat nok
med mange as os. Men dsewm syst-,
ges- der tm ist«-, om vi fjk en eller
fem Talen-ten men om vi bruger
Det, vi fif. Og vistnsol er der en Fri
stelTe hast« den Tjener, Tom kun fik
den ene Talent, til at snfke sig
i del-es Sted, Tom fik de to eller
fem. Vi bar Taa svært ved at wies
med den Plasdgy der er anvist os»
Et lille Talent til m kunne efters
ligne andre — et itfe helt usfarligj
Talent fsor øvrigt -— og straks Drinn
met du om M gaa til Samen og bli
ve Pisistrat-onna En lille pæn EVnes
til at kunne vime en Lejlighedssang
W, og Im fynes ikke, du long
blive lykkeljg, fsr du faar en Bist-·
Imnling nd shos fsykdendab Ei lille
Hsjfkoleovholsd for en Bondekarb vg«
han gam- med en Rigsdagsmand i»
Moden En giod danfk Stil, og Sko-»
lebt-engen vil ver-re Journalifn Tu«
kau lide at bot-is en Prædilem og
altfm maa du se at blive Brit-its
Ak, hvvr vi spildek megen Tiid vedi
alle disfe Luftlastellek —--- hnkns
vi kalmmer den dagliqe. nækligsZ
get-de Plng lom er as nltfur litt-.
og kedlommeliszx O ja nist. det er
ikke til at andres over, at den Ari
Verm-L ssom hole Im mini- xsam ismr
nd oa Am- ind, kkfc km- nndet cit
Jøre end at pas-Te en isrzcsste Iillss Ma
fkfnsdeL kmn Mist fig til Tith Ho
Tom et Stnkke of en fwr Massincs
oq tun-de bedrc lide at vasre Time-nim
isller Fabrikherre. Ja, men 7cs ham
san, mar han komme-r hie-m og faar
Pilzen tænsdt oq tager Tin lille Pige
op paa Sisdcst -—— gives der Ihm-—
liqew sog fwltis Mand«.- QX Entn.
hvis bete Werden var noglc saa
Zwei-, hvis eiteste Tau-te des var
at glæde os andre og oft-e stg for
os, sont altid glemte fiq felv over
os- akrdrcy von-s Mo'k derbjemme,
bot-m vi vclsigner til vori iidste
Aawdedrch synes du itko lvm fik
non-et nd as Ist Liv? me havde dog
kun Idet ene Polent, at ver-re Moder.
Og tommer det ii det helie tagt-i
saa smeget an paa Talent? Om du
er Mal over et Remment ellet
Czar over alle Nitsketk eller Chef
for 100 Fortetningsdamcr, eller du»
fylsdet bin Pladö i dit Him- i den«
beste-nie lille Kredg as dinis terms
W g-: det ritva Tit wen-J
sdeogstdfthdetdoq lidtcmj
M, hvab vi Lager oS til: det, som;
set Wer an paa, er, hvotdm vi
gn- det. Dei-sum bet net-pp er den
—— Vestlige catmäa er Pkemtitlslamäet —- ?
for Cypris-Es Landmwna tiur Dr aus«-J pua Jf k- "--k"- M
DET ZOLLYSB ÄLBERTAJ
Jesg bat- ovssr 500 Fakmtsko sont Senat-r 1«"Jødk«tjl mit Misjkn 1m nils klar-s
!’"""":Zesn. HTL ’)s- molk-» csn lissestlvfusnr Mosesrifnrm »Hu-« Rmcskfajnn Zu
Leu H .« »Im-ist- slts heil-li- og billiij daran- for sum i Alberich hvor Jssg bar
MWI I mset sz m-« g ice-nun 1sorhsn·to«n» »Hm-. Fknv Hnsr l’1«i.«r nxz Hin
not-Lis- L)pl)’5-..:.x. .- «
PZTBR BAUER-IT
ulgsty kennst Ort-away,
cALGARY, ALBERTA, cANADA
- - —- — - A - « - - A - --—--------------------------- —
Rom til Ins-Meine bat bist-Mich
j disk solngc sydsAlbett-, hvor Avlm » stor.
l lssll inlmlisg fu« lswr Amse- us ils-eth- srii 30 Vil 02 llnkH us llxnns f«
60 til 100 llan us llor fm 15 til 24 llus.. oxz nf Karls-ski- fm Un til ist«- lleis
Hvor Lavdot et billigt, tigt og frugthstt, til Hm r sk« 812 til sms pr. Arn-.
Kum lljil. lnwr l)(« lmn zul» —l»r«— Al· rzsslisn lnsnr Agiwlnugisl tsr »t)-lt. ne
list-r Lands-l stlxxtsr l Ynsrcli linsrl Aus-. «i xil Uns plxul xscl su Eins Usslys
flink-er- mun· l)(« Juki-is Zum (sII-..«-l-«lc. til
THE F. M. CINTHER LÄND cOMPANY,
Medictne Hat, Alb-»sta, can-Ida
Er clet fornufiigt
at lad(1 Dere- Pcsnge ligge i Bank-su.
fil Il cslltsr 4 PtunsnL nimr (l--r tin-los cis-m man-zo- lizzsmu silms nxs i um«-.
Tilsnsldts ins-n- Hilcrr l’l;i(l—«-sr sur Pisngisnog Ahn-Inl- l-·-. lnnr l-««rl Durste-» lu
lolnsr Eik- fm 10 til 50 1)(’t. jxi rmlog misrwcl llxl k)(’t.
lind tsr vol merk siklccsrt
Hitl lstos Kl;l-—os- wl luslikszzssmlis Luntl i gutlis l)i-·tril;l«-r"
Ellek Byggclotter i ster,
livor Nil-mle Kapital bringt-r l)t«m lW Pfui-un »k- ists-hin 1-I-·n«««
Ellksk st blive Meäcsjesre i en Organisation.
(l·-r csr orjkiuiisisrisl for at tin-»o- l)(-m i Stand til ais-il Inn-m lnilsslnul at cis-ims
1 Fokbold like-Mut Hm- Furljrnoislss sun- llunkønssi nxz Kapitalist-sit i (l«si«
Fissrtslninjzssrf
Skrir ulmksi pfui-s fri Uplysnitigrt Kor( ok- l’:iml·l(-U·sr »in pp wish-L Hm
For-h til:
henricksslsesworson Zo» Dich
can-da Officex 131 A, sth Ave., West, calgsrzz Alt-, can-di
U. s. Otiicm Minot, North Dakota.
Plads, hvor vor itore Horte vil ha
ve os, laa er det den bedjle Plads i
den ganfle Ver-dem book ubrtydelig
den jaa end jynes. Tet ek Sindet,«
der tommer an paa; jeg kunde ogs
Taa sigc: dkt er zweit Og sc, til
ast tro dehsvcs intet Talent Tili
at fpillc og til at jynge vg til atT
vlive Bldcnstabiimand og til alle?
Bcrdcns mmslcr og zag, der maos
der Talent Mcn xttc til at tro.
Ellen osm du vil, da Talent hat vi
alle fasset Tet ck del ene Valent,l
vi alle hat facet: Evncn til at tjene
Wind. sog vedcr -dig, ringeagt ftke
dem Talent, svøb det itke md i Li
gcgyldighedenelzørtlmde og grcw det
ikte net-, fordsi du iyuekh Bei-den by
dcr fwrrcÆrc og Gut-de Men frygt
heller iktc for den Dem-, der gav
dig sde1. Dct var aldkig Tro at Tlcwse
sky til vor Hex-re og sc at Tlippe med
det mindst mutige for at undqaa
Helvede DenHerrr. som sauedeTws
m ! dit Hierw, han hat Ret til at
høfte Fragt as dsg, men han mener
dig det ogsaq godsL Du med Tdest ene
Talent, vcvr glacd wer, at der for
lasnges faa lidt of dsg, at du itte
ftstll lprede dig over Alverdens Ting
og Opgaver, wen blot help-ver cct
samle dig i dit Inder-sie og tjene
disn Herde med Hiertens Tro.
Flsom her i Hu, at Jesus Krtftus
ogsaa i dctte Ztykkc er gaaet formt,
at vj Pfuide følgc i shans Fodfpor.
Vj mwr inte: som helft um Talen
tcr Lpusz Jesus, hvekkon out sinnst
eller Diatning eller Filofofi. Han
lmlmc tun el enestc Talent, Talen
tet dt vasrics Verdens stellen og
dct bmgte han, utrættrlig og tro,
inpdtil Maalet var naqet og slsot7et
reift, ja og Irr-Wen fuldbyrdet, og
de tunde svøbe ham felv i Linklasde
og lægge hmn i Jorden. Og eftet
isin vatandelle gav han fine Talen
trr til sing Dssciple, og man hat
udcn for Evangeliums bevaret del
Ord af Jesus: Blivek gode Beseel
lererel Ja, Jan aik de ud i Werden
de qode Betst-echtem mens han dwq
til Lamdet lanqt bot-Le, og de to
Talenter blev til fire og de fem
til ti.
»Am-has Mstötidende«.
4
,,Luften«g absolutte Dem «
Fra London til Paris paa tke Ti
mer. — Den vaaguende Tillid
til Folfet —- Det finde Baa
ben og dets Bewdning. —
En national Bevttselfr. —
Oele Landes as hele
Natione- er
med.
( »Sei-s Amtstidende«·
--.--«
Fra W- faar feg sendt et Fo
fogmä as tte Mkmd i et Ihn-.
f
Billedet er Eaa at ing ylswrjjb
for-di det er en of Forslaringekne
til den vidunderlige natiomlc Be
vægelie, Der i disse Tage hat gre
bet bete den fransle Befolkning, og
Tom mikr, hvillcn vol-Rom Tillid
til egcn Kraft og Ucvedygtighed, det
franskc Full plusdseljg yar følt i
fig. Te tre Mænd er LIEraplawfai
brrkanterno Wisriot og chlmm bea
,1c- tidligerc zlyvcrk og Flyvcten
Salmet, og Billet-Ists Historie er fal
gcndc: Solmcst heftyrcr den Flyvci
Pole, sum Bleriot hat oprettct tret
ved London, og Onssdaqen den 6.
Marts sendde Bleriot ham et Tele
gmm, hvori han hab ham komme
til Paris snamst muligt. Da Post
damxpernc over dimmlen paa Grund
asf «.sl-u·lstrejten jlkc gaiar saskljg Einv
pigL tog Salmet itke med Jertrbane
og Eli-b. Heu gjorde sit private
Ævoplon rede, lmsldtc Benzin i Ve
holdcren og steg Torsdag Morgen
Kl. 8 op fra London. Summe Mor
gen Ul. 10,5() landede hcm i en
samt Glidefluqt ved Jsiy les Mon
lineaux tret ved Paris. Afftandcn i
liq- Nnie er 350 Kilometer Han
We altsaa flpjet med en Gennems
sW of 120 Kilometer i Dimen.
Eftcr at han havde berettet am jin
Reife til sine Ghefcr Vlcsriot oi1
Bis-blaue pudsedc han jin Ma"kjne
og its-g Fil. 2 op for at flyvc tilbakxe
til Lowdon.
Ntyheden er i vore-Dqge ikkc stor.
Den forsvinder med sine faa Linin
i de franfle Avifm og andre Ztes
der læggek man nwppe Mast-so til
den. Hvad der for blot fem, Pers
Aar siden stod fotu nogct unmiigt
Teller sdog Tom unget, Zlfkisnneskcne
sprst vilde realisere i en ijcsrn From
.ti!d, syneii os nu ganfkc ordfnasre
Sing, —- endogsaa en faadan Smo
ning mellem to Govedftasdek i est
Aandedtæt, om man Tau Lan sigc.
Qg bog forlvindet en fanden Bei
dritft ikke fwrlst Summen med ti,
tyve, Hund«-de andre prwgcr den
sig i et Folks Vevidsthed, usdryddet
den Wic- TvivL lukket Sinon-e op
paa de sløvede og ladet til fidft alle
forftaa, at nu er Maalvt non-et, tm
er man Melig ved at blive Luf
tens absolntte Herren
Dcn, der levcde i Frantkia for
blot tre, firis Aar Fideik, kunde Mc
»un»dladcs at lasggc Mast-ke- til, at der
lvar ved at fort-zum en mwrkbnr For
nn«drinn i det franfke Falls Ztm
von sin eaen Fremtisd Der hat-de
»Mit fig manqe Tegn paa Sooft-bed,
Selvopgivelkc, paa Angst for Frem
ti.den. Parole-I var næsten com-ask
LLad os for Himan Skyld ingen
jNosiko lobe. Lad os være stille fom
Hokus- Stmkest sie We sit unt-»k,
Im Wind-siedet Nin-vier under den
Hmve March-WI- Iod Mo
Mtser Deloasfe snldr. Den-ne MI