RoxY.
Fortælljng km Indiana at
BDWAKD ECCLBSTON
0versat. ak B. G.
(K0ktsat.)
Den Akten gjk Roxy op ad den steile Treppe
l sit VII-kehr- ogi Selig nden at skkivo i sju Dag
g. Nuar lijertcst er j"ul(lt, er dcst ikke holdigt at
aste en Lodline nd (l(.«1si. lcoxy vms lykkelig i PG
lscsn af at have var-regt hjuslpsom Den Engel, det
jnslper, kan aldrig give andre Mennesker saa me
en Gl-s«dc-«. som den selv l)(kholder. Iluu var glacl
sil, at Mark vst blasen valgt og glad ved, at lmn
»so-ist«- havde ,,talt et Ord j rette Tid«, sum maaske
unde virke noget godt hos Imm
Medens denne uskyldige unge Pige bad for
lakk. saa forbandede han selv den Dag, lum havde
s mit Nin-ex Kirtle)·, og besinttede ekterhaaud·-n at
t")·«li- Tislccsnsitsksshcst mul Its-ode.
FchTlå l(.-U’l’l’F)l-.
Bt Genrobillede.
Wittakssr hortc til de Minmpsli0r, der Nil-er
oniissrmede efter Hunde-u Adams udatmede Be
unsrkttjngor om Priester-ne lmvde bot-et sig lud i
hans sjsisL Den kørste Dag mk han klar »ver, at
var kommrmelige· To ellms tre Dage sent-re be
slnttede lum ikke at besøge den vittigc wen ogsxm
vigtige Skomager, inden dest- hlcsv gjmst ham en
, Undskyldnjng
- Bftets at Vulget var forbi, var han i Tviv1, om
f luw hin-de bilse III-. Adams paa Hader-, hvis han
- tjlkueltligvis skulde Ins-de heim. I det mindste- vjlde
hsu lade sin kautede Von gøre det føtsste skridt.
Nu vat- Adams virkclig singe-Huld over sjn
Uhøflighesd, endogsna imcns han var uhøflig. Uekt
var isn nfrivillig stridbarhssd. llan fortwil Ordan
Evens han mltalte (l(-m. llnn vidst.·s, sit han hnrde
got-i- («n Undskyldning, men ondogsan den manttes
han gotse paa tviI-rs. Da hnn en Bftermiddakg mini
te Pisa-Stets tust oppe ved Hypumpen, stillt-de han sjy
Use i Vejen for Imm, In1kkede, lo korlegmt og uds
bkød:
»Ur. Wittakety De og jeg skiftpde noglss stink
«e 0rt1 Um den gode gamle Ilmrik den Atti-wie
dat, da De besøgte mig. De hat- ikke Hist-et der
den, og De hats heller ikke vstsret i Butikkm. Diet
fnldet Inig ind, at der manske vat- et Alle-r andet
det, De ungdo ved den l«ejlighe(1, sum De kunde
ve Lyst til at wire en Undskyldning kor. Avij
-- er, sc- er het- nn en bojllshod".
, hont- blcsv sagt pag on sag morsmn højtidelig
find-» at Wittakcsr ikke Runde lade viere-, at le.
v ..Natmsligvig vil jexz un(lskyleli-, llr. Admns",
ist« han, iklsw uden at let-Ugh- ’l’»ni-n pna Nav
..Hva(l ins-z angnar", gagde Adams idist han
fesjsssclcs Ins-d Nakkosn. km- at tjlkpndegivck sin
ri« .4«I-1c-lm0c1ixkhpd. »sa- vil jeg tilgive Dem. Korn
« »z- besøg mjg j Akten. Leg bar ikke hakt et
sti- Misnneske at dispnteke med siden sjdst, De
Øgte mig, undtagesn Roxy, og hun dur ikkes for
· Ort-. Nu bar vj tøkret den Samle liegnjng nd os
wn fiekdig med Blaasknsg ng hanc Konen Korn
i Akten og skændes med mig om noget and0t".
»Ja, jeg skal komme i Akten", Svakede Wit
ek.
»Nu", sagdo skomW
»Nej i Aktou", werte Ma.
»l, DE- skr da en rigtjg Yanlscee", Sagde Adams
et »- j» Akten nn. Este-· Aftpnscnudtid kaltler
,· deck. Nat. Kom, lacl os blive enige om spat-za
vCsaalist Korn til Aftersgmml Lug tusakety De plej—
-k at kaldp det Te. Vi Skal nok faa Dem lusrt En
elalc. lnsiss De- llljvek her rest lustig-» Nu » (l(-t bis«
«- : amt. Jssg ot- helt syg efter at slcusn(les, sigeer jet
l-lr. Wittakms gjorde en ljlle smule Modstaml
en l,andsl))«selslmlycsligluktlesu vat- Saa liclt intelli
ent. ut lia« lissssgtssu oftm- Adams Minlsigislsssin l)(«t
at· ··n l«·«ttsslse at tale nie-d rings-m, »Um ikkis zwi
mlmdsvegme tog Ileuayn til ltmis bl(enlug. Mit-ichs
«et· ugsaa var m ulxevidst Lyat til at liosøkxis Ray-,
en ils-ji« lpltkv ll(l((- regnet molk-m ds- tillmlpligik
muslcs til at spims tll Atti-« lms sk»mag0ri«11.
Da Roxy saa Hin Wittalier komme-, satt-e lnm
satte-n paa den modstræbeade Bolms Hoved og
fIetulte ham bjem. Derpaa biegyndte lnm at »fort
m", com man sitzen-, kot- at skafke esn AktensmmL
der vat- paasevde kms ein Pisa-st. Hvis Ur« Wittalcisk
havtlcs lmult sig derma. knuclis lmu l(-t han« tut-unl
Iagt, bvad Aftenamaden akulsle lwstuu ess, fms »Ak·
tonsmafltsn til frommede vat- tssinmelig »Wartet
bog de more velstilledp Pamilims i Vestammsika Don
plejeclks at vix-ro stegte Kyllinqer i on tyk Saum-, elksr
f var lawst al« Pløslp Der Ism- s-.tn«rlc Reff-z misel lum
. seit Suklwr Oa- l«’1m1’o ng dikjllg lclar ·-l-Jl)l(s rsllsscs
ZETT Eva-do ellok Persltcsngele mecl PMle til. Saa var
dar var-me Tvebalckets aller de clejlige Majslcagisn
Iom Nordboea alclrig bavde smagt Islncmmlmnp i
Vastamokika hecldek alle samtnen Martba De bar
cmsokg 08 Bekymrinq kok mange Ting, naar sle hat
frommes-da
I Roxy heutede clen gamle Tepotte af kinesiak
. Pokoellain. aom bavsle tllliørt banden Bedatemmlet
Iorsltelligo Stykkek ak Ranken, Laaget og Tudeu
J has-de llclt Kiuaporaellainots sædvanlige Medkart
- as var attets blasen limst. Der var euclnu nachr
opper og to Undarkoppar tllbago at det gamlg
stol. Koppakaa bavdc Uns Haalko og vat- stribade
Insel korgyldnlng. llnn satte da to ristigo Untier
.Ioppsr til Iia Fadens as dem Quart, movs bu
selv var nød til at bruge Kinauverkuppen og ens
Untier-kup, der jkke wage-de Jeg vjl med det samme«
bemusrch at Bordskik jkke er der samme den Gang
sum nu. Den Gang maatte man ikke drikkfs ak Ova
-k0ppen, men kun ak U11clcrkuppen, hvorj Kaffen
blev heldt op for at akkøleIL llvad flytlende Mad.
der ikke kunde spjses mecl en stualgakfel mul tu
Gren», blev nok saa pient skuvlec i Munde-n med
linjveu, men derive maatte pau jagen Klaade holdes«
«m(-(l Bagsiclen jmod Læbeme.
( Da .Uteustnaaltj(lpt var met-statut, kom Prax
;sten ogs Skomugeren Mturljgvis op at dispntere.
jDa Wittaker vcdbljveuilc gjunle Adams fortvjvlet
jved sjn Høklighed og jsusr ved sit Fistamerjkanslce
»Ilvml behagt-Es naar han ilcke korstod Meniugen
lak Adams Izetnairknin8, Sau lod det. til, at denne
islculde blive lig·esaa udkorclrende sum sidst, lnsis
iklce et venligt lekiulde hin-de gjort Eule paa Sam
l
s Gamle Tom-is Robert-V ellek som Polk plejede
Tat sige »R0l)l)ekds«, lmvde vimset til Torvs med et
Luss III-. llan ludde holdt hele Dageu pag Gaden
uden at finde en Køber, og un besluttede lum i Por
tvjvlelse at gøm en Dyd ak Nødvcndigheden og
komme sk tue-d sit Ilø vecl at betale en gammel Reg
njng fut- et Par Støvlek der-med.
bejligheden til at kaa Gnslden betalt maatte ik
ke korsømmes, og Adams fandt Sig nødsuget til at
forlade sjn Gipst, mens han tog jmod lIøet, som Ro
lmrts fokkecle ai« Vognen.
Men linxzs skyndte sig at Anstte Sagekne til
Side, og for sit- Wittaker ikke skulde kede Sig i Fa
den-ne Pisawsrelse satte liun sig ind i Dagligstuen.
Iler vat- der en gatnmeldags Kamin, sorn var fylxlt
mecl gmnne Aspakgestoppe for at skjule dens Horte
Vasgge Dei- vak Kaniinhylder, livorover der linng
et meget almindeligt liillede af «wasliingt()n gam
over l)elawarekl0clen". l riet ene Iljørne stod Unit.
hvis lyclelige, langsonune, stnslige ’l’il(, Tak, tre(l
sindstyve Gange i Minuttet, betegnede Tidens Gang
i gamle Dage. Det- ek et fornndekligt Ilnstwsrk og
Ustatliglied vecl Uhrenes Tiklcen nn til Dage.
lkoxy titsmlte et lin og satte det pnn clet runde
l«-«i"(l, sum stml midt i Stuen Gulvet Hit- liedkiskktst
litnssl et drum-t, nyt Iclndetukppe Wittnlcer sasl i
Ichsn red- og gnlstribede Gyngelienestol Hnn satte
Isijz paa en lille Uyngeskammel og gyngede sagte
Jfrem ng till)age, meslens linn strikkede og Walcke
’(le. For-handelsr- over den nnde Anntl, der ltur up
ifnmlen strilckemnskinernel Der gawss alclrig san
.go(lt et Akkompagnement til samtalen, sum Strilk
kepinslenes liaslen Det, at Hmnderne er Inseln-»Hi
Ygedez bekrier kra al Nervøsitet og nndskyldek alle
Damen Det give-s et Paaskml for at se necl og op
tnger Jng- sltst ilikts ’l’anl(ei·ne. Og lacl »d- siin viers
enige mesl den gode Clinrles Lamb i, at intet Linn
neslcukr er saa poetisk som Lysene km garnle Dage,
lnsis Virlining ai· liys og Skygge (le gamle Male-re
satte san megcsn Pisis paa.
Roxy san virlcelig ud sum en skiklzelse fra et
gammelt Maleri,s()1n lnin snsl del-, mens liyset salclt
stmrkt niia liemles Ansigt imod den møike Bag
grnntl Ilencles anigt var ikke, inad man egent
»lis; kaldek kønt Der var ingen sanselige røcle l--I
Ibei· eller Milde-. runde Kindern Men det var et ineget
snalmindeligt Ansigt, kulclt ak lidenskabelig Ideali
ltet og oplyst ak iedel Begejstring. Jeg bar en Gang
iset et Ansigt paa et illustretset Titelblad til Mat
Ttliusus Evangelium Det var fuldt af en kolig him
.melsk Glasd(-, som om det- var gode Ektensetninger
lbagved der liengtes efter at korkyndes
l Denne rene Gliede saas paa Ruxvs Ansigt, naais
·linn ak og til saa op kka sit Stkikketøj. Det var et’
sAnSjgt, snm en af de store Mestke gerne vilde have
lmalet og derefter vilde have tilbedt.
! Saaledes syntes Wittalcer, medens lian sad ved
lden anden sicle at· Bordet og tasnkte paa, hvem af
salle de Helgene, lian havde set paa gamle Billeder,
Idet var, linn lignede. Hans Øje dvtelede ved Kamin—
,li»vlclen og det gamle Ur, og skønt lian ikke var
"I(unstner, greb stemningen dyht i linns Hjertes
j strenge-.
l
l
Sum sie Rost-- MnsmL desi- havde lnsrt nk lzøgeiss
sne ojx iklcs1 af« l,iv(-t., mente Wittalcer at dcet var III-fl
vpncligt nt iti(lrc-tte, hvacl lian vilde Zige, after dem
lnimlislitzss Opfnttsslsa Ilan lmgyndtcs at tale mle
slckoxy Um litsmlsss Parler om llaven, lum Kyllinger·
sm- 0,c.- »in hmilm Veninsler. Man til alle- lmna Bo
Emissrlminmsis »k- Rsuirgsmaal link-»m, Amt-Mo Roxy
«lmlvt mu-(lsl"i-m-;is-si««(lp. llcsttcs suistnidreclp Pisa-such
zuk- misim lmts sml uzz t:Isnl(t(s pas-, livacl hzm nu Skuls
de- slim iml sma. aklirikl Roxy lmm med at Spørgm
slivscl lmn mssiito Um Pkicssiclent Edwards Austrag
Oplpvelsed
l lln Witwka stnrlsesle li(lt. llvad vislstts wl esn
«l«anrlnlpypiges, og msen i Køben en M(st0dist, um Pnt
Unnatlum Bösende Oplcsvnlsekf Dsst var altsna der-,
He slmlde meidet-, 08 hiseklcisu vcsd Kyllingerne ellor
Hin-on pllms de- mulre Pier-r ell» Rast-»Auch
s Pisa at ticlks mn Pru Nehmde (lplev(-,lser, gil(
lioxy »ver- til Ilelgcsnindeme km Methoclistalmanak
leu Pm Plsstclissk» den berømtes Tales-, Pm Hesten
sAmm Roger-L sum blev kam-ist til si« Modeer Kolc—
«lck-n for siti Promliecls Mkle Sau gilt hun over til
Ilmdy Iltmtinmlmk somwittaker bedre kendte. Pras
knten lyttede nndrende til, medens lienclea Asisigt
ilxste af medkøleade Begejsttsing nun syutes. at
Flmn Mode- hendes slumrende byst til at blive smn
sen of dem. Han var en Østnmekilmner ojk opquot
li on msins stjlknsrdig Kristendom. Mem des met-e
undkcsde dth liam i denne unge, knntasikige Pigrss
Hjerte at finde-, et Alten-, insoer dei- lyste saa klar
en Aadagtsflamme. Mut litng Mast-les til, at der i
detto Ansigt sum Stranleclck af Glansen in
denfks. var et Tkæk ved Mut-dem der vidnedo om
energislk Udholdevhod. Dovno klbe Religiøsitet
vildo ou Gang blivo met-s end on Wild-G
Eiter nossu Tiä venäte Er. Adams tilbage og
begyndte paa en Diskussion af Napoleon Bund-par
tes Ball-irren Det var noget, som th Wittaker
maatte lmve wegen latet-esse for. Men lnsotsdan det
nu end vak, Saa brød han sig nu lkke der mindste
om Retkikerdigheden eller Uretkivrdigheden ved Her
tugen of Enghiens Henrettelse, og alle de haarkl
nakkede l«aastande, som den modsigelseslystne
Skomager fremkørte, kunde ikke vække hans Mod
sigelseslysL
lknxx hinde nemlig nu litgt sit Stkjklcptpj Ug
lec ud Ug ind, i Pusrd med sine huslige Pljgtet·. Og
l’I·«-sten Tom-, at det Lill— og Mdstribede Kludetitst
pe, det gamle lsr og stulene med Traksusder blev
yndige vcsd heades ankvalsrelsa Han betragtmle
l1en(l(s, Ins-us lnm gjlc og lmm og undrede sig, smn
ltan oft-s for hin-de undret sig over det lyklcpljge
Udtryk i liendes Ansigt.
llan lmtste Ihn Adams sjge noget 0m, at Bona
pakte un- den eneste Mand i den nyere Tid, som
for-stock at Pollc sknlde reger-es Men lwad brød
lmn sig om anmpakte ellek om den nyere ’l’jd?
Her ven- eu IsIelgen — en virkelig Helgen af Kød
og lzlwl l’)«t saa med alle Bonapskter og trættekiere
skomagekel
samt-den syguede ben. Priesten var aandskra
vier-ende. Ilan gav sjg til aldeles vilkaarligt at si
ge ja til alt, hvad Adams sag-de
l)e«1uie l«ursil(1·ede i sin Portvivlelse pag det
kraftigste, at Napoleon havde gjort vel i ut skille
Sig km Just-fing Wittaker svarede ja og vaagnede
ikke al« sine Drømme, før han saa et overkaslket Ud
tkylc i Roxys Ansjgt
san how-ruhn lmn sit stamme: ,,Aa, jeg vidstss
il(ke, hmd jeg sagde Hmd var det, De hemmt-ke
de? Jok- sxntcss, De sag-do, at Napoleon gjmsslcs wl i
at giftts sikz nie-d -1»sei·in(.«?" ,
,,N(-»j, i at skille sig km hende", smng Adams
»Da bar det vist ikke godt i Akten«.
»N(-j. ikke rigtig, det vil sjge godt nok for mig.
Men midele jeg mente da ikl(e, at jeg var enjg
med dem om skjlsmissen. Jeg synes, at Bonaparto
0pkørt(« sig sum en infam slyngel i hele den sag«.
»An. gør De, gør De«, raubte den enden, glde
»ver, at han endelig havde jaget Vildtet op fra dots
I«p·jts. Mrsn da han nugen Tid efter hnvde afslntth
pn n·v Lord-ih- uver Bunapartcs »F slcilsmisser ngz
arti-s vksntpde pfter svar, var III-. Wittalcer i Pan-d
med at Sammenligne en silhouette ak Roxys Moder-,
dms bang ved Siden nf Uret med Roxys Profjl me
dons hun stod ved Vindnet og betragtede den til
tngende Manne, smn tappert styrede Sin lille Baad
over et blast llav, fnldt of store, hvide skyh,jerge,
hvorpan den stadig syntes at maatte strande.
Da Ur. Adams udknndt, at hans Gipst ikke in
teressiert-de sig det mindste for den »gljmrende
Premtuning, som havde hersket over Verdien, ind
byllet i Sin egen Busomhed«, san opgav han sam
talen i Purventning 0m, at Modparten vilde begynil
de pag noget, dek- kunde frembyde est bedre Dis-F
knssionsemne.
Prasstmk som hlw for-legen over sin egen U0p·
must-kst)mh(sd. nndskyldte sig snakt og Sagde Par
vel til Roxy okz heudes Faden Da nun kom nden
for-, gil( han fritsst nd over Pmlleden og san attei«
tilbnge til Byen til sit Hjem hos Twonnet bekan
res Feder-.
Den Tids svejtsere holdt haardnakket fast ved
Presbytekianjsmen, det vil sige de, Som overhovedest
hin-de religiøs sang, sluttede sig til den presbyteki
anske Ich-ke. De holdt det kor en dyb og teng skam
km- ssn svejtsek at væke andet end Presbyterianer:
mon de klagte nk dem (’l’w0nnets Puder for Elsas-m
pch lcnnde ikkcs rist kxmlt lide en Presbyterianiqu-,
Snm fokbød dem at kiske osz jage om søndagen »k
at drika god Vin. saadan var det ikke i den-s
gamlc Pmdreland, forsikrede de.
Ali-n Twonnets Mode-sk- vnk en virkelig andnsg
tig l’1·(«sbyt(srinnek, og Pisnssten havtlid indlogssrist
sig hsis e-« svejtserfamjliss for at fordede sin fran
skp lkdtsla
Prn befmuse aabnede Uørcn for ham i Akten
med et bjerteljgt »Don soir", og en hel sknre kran
skis Spørgsmaal med Hensyn til Grunden for-, at ban
iklm tmde Sagt. at hnn sknldcs nd nt drikkc Te.
Da hnn imidlprtid nk Prmstens spørgende Bljk san.
Jnt hnn knn halvvejs forstod hendos hurtjge Franle
jbrød bnn nd i en godmodig Latter og begyndte at
ztnlss Engplsk mpd Annd swjtsislc Veltalssnhnd »g
;1«ivlighed.
» Wittakets besvakedo spørgsmmslcsms. smn hnn
Jan-ist« htsdst i Hin adspmdte Rimlstilstaml Dsst
lzkkcdss ham snart at nndsljpps dm Ilalgstorm
nf Omthixelighed oxz Venlighcshl sum dpn Lade Ko
:n( mudste ham me(1,ved at lpycle Familien god
Nat »·,.s »aa op pas Sit vænslscn Nun f()rs(sgte, som
hxm nltid plejp(1(-, At las-so sit Kapitel i Bihcslt«n. in
Ydssn hxm Lik i seng; men hnn sacl ved Vindnet.
dok- vpndtss nd mod Vest, og stikrede over Bogen 02
Hm pag Mannen, Som nu Eile-ds- ned imellem Sky
bnnkisrne ved den vestlige l-Iimmelkan(1. Han andro
lde Hin over-, bvud Roxy vol hnvde tænkt paa, mens
hnn san op imod Himmelen Han opgnv at lasse
og rynkede Fanden. Dist var ikke Kn«rligh(-d, mssn
Pein-ca der optosz bang Tankekc Hvokledes kunde on
nsrlig Mund tmnke paa at gifte Zig, mpns hans Ind
tnsgtms vwsentlig kun bestod of 200 Donat-s om
Aaret. som Indre Missionsgelskqbet havde tilstnnpt
Imm. for at ban kunde opkettte m lille preqbytokL
ansk Kirke i on By, der allerede vms velsisxnet med
mpd (-n Bnptist- og en Metodintkirke. Gen-Un den
nnge Mond san tilmed bavde en Girelä pas 500 Dol—
lan km sin stuäjeticl 08 til denne Gælds Akt-e
taling Runde han kørst nu begynde at lmgge 24
Donan op om Aar-et Dette spømksmaal wiss-cyer
kesle hatn og gjordo data adspredt, mens han bad.
Dpt boldt btnn ogsau Wagen Irren-FO, ekter at Manne—
banden var kommen i Havn nede bag ved Højene
Roxy blos iltko holdt wogen Hun ventede
ikke længere pee søvnen, end mens hun læste i
Bibelen og bad og skrev i sin Das-bog
»Hm— i Deg hakt en meget korkriskende samt-e
le mecl lit-. thtaker um Pru Bdwards mærkeljge
Oplevelser og Lady Huntingdons, Pru Pletehers og
Fru Roger-s hellige Liv. 0, Inaatte Herren berede
mig til at arbejde og lide for ham i den stimme
Aandl«
Den ydre Form ak denne Siktning var maaske
lannt kka en af de lxevnedsbeskrivelseh hun havde
ist-st. Men Aar-den var Roxzss essen
SLIETTB KAI’ITI«JL.
Twonnet.
HI: Wittaker akholdt sig omhyggeligt fra tie
re at gaa hen til Hin Adams. Ved Prokosten me
ste Morgen drejede Twonnet netnlig samtalen hen
pas- sin Vssninde Unn talte alvmsligt — det vil sige
See nlvorligt, som hun kunde, men Drjlleriet tut-e
de i hendes mørke Øjne, medens hun koste Roxy
nxz iaxzttog Preisetens Ansigt, der denne Morgen vat
hlngere end ellers. Hendes svejtsiske Tunge skulde
have tmvlt med noget, og der var inter, som saale·
des Runde vitekke hendes Begejstring, Som Roxy
Adams Portrækkelighed
»Halt er f11ldk0mmen«, Sag-de Twonnet, »hnn
er selve Fnldkommenheden, III-. Wittaker og intet
mindte".
»Halt er vist en rigtig rar Pige«, sagde Prie
stesn forsigtig; men den Forsigtighed morede kun
Twonnet desmere, og hun gev sig til et le med den
klare, velklingende hattet-, Som er svejtserpigerne
»gen, medens alle de bkune Krøller densede om
hendes Hof-ed
..llva(l Lam- dek ad dig«l« Sagde hendes Feder
lnsl)l'ss»j(lcllds.
»An, lad hende kun le, III-. Lekamse«, sagde
Wittaker. ,,Twonnets spøg er altid godmodig, men
selv om det gjaldt mit. Liv, kunde jeg ikke Zige,
hvad liun lek ad.«
»Mir-di l)s- sagde. at Roxy var en kar Pige,
llr. Wittnl((«r. Dcst kunde De nassten sige om mig,
»g- «j(-g er da slet ingenting ved Siden als Roxy an
ilist end ——— ..c-n Grinebidek«, sag-de Moderen, me
dssns sttilccsrnis wd hendes Øjenkroge viste, at lnm
selv en Gang havde vix-ret, livad Twonnet nu vak.
»Jeg vil sige Dem noget, Er. Wittaker«, Sag
de Twonnet, mens lnm drak sin Kakke og stjaalent
kiggede over til Priesten ,,Roxy er ak den slags
Metineslccsr, sein man smttek i Bøgeit ,,sankt Ro
scy", hvokledes lyder det. Dette sidste var hals
vejs Entstale ,,R0xy vilde være den meget kor
l)un(len, snm skakkede liende en Lejlighed til at bli
ve Märtyr
,,»’l’ninette", sagde bendes Feder og rystede
pas Il()vs-cl(-t. Plan vat- ækgerlig over-, at de yngro
Bern, der mærkede at Twonnet vilde drille, be
eyndte at le.
»leg- siger ilclce noget ondt", svakede den kor
vovnsk l’ige. ,,-Jeg sagde kun, at Roxy gerne vilde
vix-re Martyr, og I trot, at jeg mener, at hun endogs
san vilde gifte sig med en Priest. Det bar jeg iklce
sagt«.
Børnene kniste. Wittalkers Ansigt rødmede
lidt og han lo hjekteligt. Men Puder-en kynlkede
Fanden, stampede i Gulvet og sent-eg
« »Ti Stille, Antoinette, siger jegl«
Twsmnet kendte ek Brkaking erensen kot- at
vmre sjn Feder Illydig. Det var en Trusel i hun
,,siger jeg dig«. Hun rødmede og tav med et kot
nnsrmet nskyldigt Udtrylk.
Hvis det havde væket Twonnets Mening at be
fordre Bekendtskabet mellem Wittakek og Roxy
Adams, san havde hun slaaet sig ser ak Mai-ken.
Wittakek kom i flere Masneder ikke i Nærheden
ak det gamle Brieddehus. Hans Æke var hans At
gnd En Mund i hans Stilling kunde ikke ttenlte
paa at gifte Sig og but-de derkor, som bcn sag-de
til sig selv, ikke gøre eller sige noget, Som kunde
forstynse Roxys Sjælekred og maaske ogsaa han
egen
Twonnet kølte sig sknfket, og med Skukkelsen
fnlgte den pinlige Pølelse, at linn havde taget fejl
lslnn Sagde intet met-e om Roxy, men lnm vedblev
at drille Pkæsten med andre Tingg for-di det nu en
Gang var hendes Natur at drille Wittaker havle
en eneste Gang pas Embedsvegne tnlt med honde
mn Kristenslnmmen Men lnm kunde ilxke bin-e Aig
km- At give lmm ldjeklige Svntz sum braete han«-.
Alvms til at vakle osz Samtalen til en hurtig Af
Alittning.
(Wcsttes.l «
- - - - —-—--vvvvs-----v-vv-vvvtm
G stott- Bild
Not-disk Konveriqtisuslekfiku
for 88.00.
Nogle Etsemvlarer af dette nd
førliqe og paalidelige Standard
ERer hvig Bogladepris er 826, da
fom er et helt Bibliotek i fis few-—
indbundet i ftærkt Karton —-— til
bydcs hervcd for den urimelig bil
lige Pris of IS. Juden for en Ra
dius af 500 Mit tilfendes Bis-r
ne frit.
Skriv straft-, derfom De vic be
nytte Dem af vokt gkstraotdinæte
Tilbud oa fikre Dem et Ess. af
dvtte fortrinliqe Værk for mindre
end en Trediedel af Bogladeptisen.
Dan. Luth. Publ. Ists-,
Blät, Rest.
NDM WMT