Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 12, 1912)
DWM ··2?.Ianshere:t" I hob-Mög Mdss os Qplyii gis-schied for bei Inst Ists « s I tieris udglvet D« mmtkm l«UTkI. PUBL- Honle Blau, Hieb-. «Tansmen« abgaat hper Ikrgdag oq Met« Iris pr. Aa:gang. te Formel-e States 81.50. Udlandn DUR Bladst betales t Finme Vesiilling, Vetaling, Adregievonmmkik I. sndet angaaende Blut-et adkegseres. DAleH LPTIL PURI« Hof-IT Maik, Nebr. Reduktsn A. M. Anderjetssp Alle Bipkag til ,,Tanfketen«g Fuss-In Ifhsadlingek, »..)rrespondancek oc-, Aus-Jst af enbver Art, bedes abreszsptetf A. M. Anderser Maur. Nebs» klotekod st Nim- Posioküce as set-am cis-s matten Advoktjsink Ratt-s made known upon tp illcdriotk J Tilsælde as Urtgetmægftghsder ved Modmgelsen heb-s man kluge m der stedligt Posivwiem Skulde det ikke himm, hebeg man bindende sigtjl,,Tanfse1-en«s Komet. »Was skkserne hin-under sig til Fakt« ver svertetettBladet,enten tot at ksbe bog dem elle: for at saa Optysamg om der anwende, pedes Oe altid ommte, at Te iaa Zweck-gie memet i detn Blei-. Tet wl mke ul gen stbig Mute Rettelie: T, stand. Tashms Arr. i Nr. 27 om Prof. Odland er der indlødcst en Trykfej, sont bør rette-T J B. Spalte er der U Ljnäer from-den faldet en Lknie nd, Lan Perxoden blivet uden Mening. Ter skuide staa: »Man ilceniqhedsfolket we tfent med saadanne Prcester, selv om de er meget flinke, omgcens gclåge dg behjælpsomme Mennefket.« o Zamarbejde ,,Luth.« af 3.d-J. meddeler, at Den forenede Kirkes, Frikirfens, Hauges Zynodes og Brodersamfundets LIkenigsheder i End Minneaipolis de sidste td Uger hat hold: jælles Aftenmøder, forste Uge i Bethlehemskirken og fidsle i Tre foldighedskirken. Disfe Meder har haft en eneftaaende Tilslutning, og mcm venter gode Frugter of dem Opbnggelses Dir-beide Kistkemedlemnieme i United States stal i 1890 have udgjort 33 Procent eller omkring en Trediedel as den chele Bekolkning, og i 1911 udgjorde Ajtkemedlemmerne 39 Procent Alt sæa shar Kirsens Vcekst meke end holdt Skridt med Befolknmgens Meist Tog skal Procentæntallet af Protestanter væve dmttent det sam me Tom for 20 Am- fiden, iaa det er Katolikkeme, der skal have formerex fig streckest J ,,Dcmnev.« as 3.ds. tager Past. Valdemar L. Jensen til Genmæle imod Past. Thomakd Knudsen Ord . stiftet mellem de to Hajskoleforstans dete gcelder særlig, at Past. Jensen Vil flytte Asshland Højskole til Vym og san msde de unge Tan:k·Amerika· nere i det engelske Sprdg i stsrre Udsstræknina, end hidtil hat vceret Tilfældet ved den danske Kirer Højs stoler. Mem san-r det beftemte Jud twk, at Wtor Jener hat Zje for at naa ikke blot dem af vore Unge, fom kan drages til en Ovika le m Lands-L men oasaa dem, man sta! gqa efter og komme i Mode-, Ism- de findes. For Im vidt giver vi ham i hvekt Feld Ret· »Ihr Chistian« denn-der Opmcvrfs Tom-neben Dan, or 15015 i mange Son seczxdesr vil bline ist Masrfmac Tet et Anker der er beftemt for Pano makemalens hsftidelige Aabning, og bei set ud til, at ØsterWanalen vTal blive awan femme Aar. Jngm satt for-abfng hvilhen Bewdninsg disfe mægtige Jngeniørarbeiders Fuldførelse vil faa for Verdensmags terms Balcmce J 1915 hat der væket erd mellem de anglikanste Ihrer paa begge Sidek af det store Verdenshav i hundred-e Aar, og i den Anlednfng vil der blive fejret en Winde-fest Mm for den kriftneVers den faar 1915 stsrit Betydning fom· 500 Aaret for Jofhan Hnsk Mat tyrdsd Dei fovstkres, at Djhmerne M Mr- Mkndet om sdette W· vsdnes M med en Racfeudtkædeb« se of Im W Mel-. W Hvad vi alle er udsat for at glomme: A: Vi var all-: Born eng.1t1g. At Hofligheo kostet ingcn Benge. At vi fkal leoe og Lade irde. 911 vi ikkc bør leve over Ema th Dort Liv for esn sxor ZU er, bvad m selv gør der til. III Tjævelen hat Folelser ligc saa oel Tom nä. ) Jlt c: oenligt Ord, selv mit til en Hund« aldrig er spildt Jl: oxk Dagdriver er den foragtcs Liaste Ekabning paa For-den. f A: enhvek kyudig wandkaer -mand engang var en Læredkeng. I At vi hat Pligter inwd vore Med mennester saa vel som imod os selb At vi djmmes eftet vore Hand I Elfmer oq dst SelfkalL vi Mög-Ek At MenneTets Umennckcsligbed mod MiskmcsTker Voldcr utalliqe Tu iindcr Sorg. III Vatmssklrbefde Or en Ekams l’vlist pack M.:me?kebedcn og en Van ! vrk for Civilikationem Jst der at passe jin egen Fortets nim. er den fordelogtigstcs Bessers stigelsr. At wedeer Norden ssnldcf cis St Lcrpbrøxk man Vi qaa nd Her m 709 det. f s Ildvalgt. —- —«.0.0. —-—-· Sokialismr. f Vi bar modtaget folgende og as andholdet sfønncs det, at det hat været Mandens Taufe at san drt os 7entliqgjort. " »Flatonia, Texas, L. Apr. 1912. Red. af ,,Danfkeren« . T J længere Tid bar jcg kamst paa Tat spørge ,,Ta«-sikeren««, hvordan — Zwar den kondcr nmscrikansk Politik :—- den san være end-n Rep. ekle-: Lern. Begge Panier er ja bund Emadne, og hvorledes kan c: Erligt K: rkeblad forene dct mcd Kristiens »dem.— Man man jo helft lade verka- at lægge sig ud med en Redak :or, for ban san jo Lage det fidsste Ord, kmar ban viL vende osg drei-. Ting efter sit egct Hoved. —- Dek sor sbar jeg aldrig hundet an med .,·Tsan5keren« spr. —— Blot beder jeg »Donskeren« lasse indlogte ,,Fichi nute Zermon«. Teri staat, heb-te end jeg kan Tige det, hvad jeg vilde have sendi. —- Nu hat J Prasster i 2000 Aar fremvist Jesus sdrjftxcd for osJ almindelige Mennsken wu et de: vor Tid at fremvise Jesus Kristus for Prcsstekne —- Jeg sit-net ikke de "dan7!e Præster i samme- Klas se Tom de amerikanka men faa lasni ge de alle er aföasngigc as Wonne (de-n bedfte Beim-ern kan de ikke taze frit. —« Zorialiisme vil fri Prassters ne, san de kan Iige deres Mening ufortrødenh og da: «Sandhed faar vi hist-NO « De bedste Sidener i Tetes R. B ve. Vi bar intet imod at niptage HI. M Insel-ad og Thon vil form-Ident lig finde, at det flet ikke er im fas ligt at »me an« med »Dan3kerxn'" Reises-U Forst mu v: Fort-m Ic, c: rsi kmr lms Den :«,a:mte tilsis Its Ehr-Assoz Ter er womit-met UNle betr dcsiiiw Iowa-for i dn og frem boldt flere gode Tanketd List h! qlæw os, om Eos-taki steh-se Ekkc Iwngcre vi gaa ti,l eltl Und »dri-·!(snfomnmn. Jskke lænqerh fis-»n- ojt fksi der » bekendt, at den »Nfo Encialsrførcr Nebel i den ty «—«k’- »s’:-1-Ess’si1«.1« bin-: II. Tec, 1881 fagdet ,,Vi Sokialdemokmtvt til Txmsber paa det Ommade, Tom mcm Felder det reliqiøfe, Akheismen«. Oq »Vorwärts« fet Berliner-blind) Tirev den 1. Juni 1892: »Vi vilde og7an bekætnoe Paven og Kirkm selv om Vor-en og Prceften var de meft sam vittiqhedstro og pligtopfyldendeMm nefker". Endeliq fkal vermes, at So cfalistbladet »New Yorker Volk-zei tung« ask sen Dokto hat gjott disse bebelkke Ord til sinc, at Kriftew dom og Soeialisime kan lige saa lidt forenes fom Band og JU« NerVoesigehahmtekdet vosr (det almindelige Folw Tid at fremviie Jesus Krista- for Irr-ster ne, san vil M del-til herum-by act det skal have glæde os, og vi vil shou bt, at der fiel komme W godt nd as det: thi knqen san grunviqt Wge sig med Bevdens erlfek Orden at W M at holde cf html. Oq W Musik-I Ist W « et Use M W W, fee ! tsr vi spaa den enjtor og støn Frem-. tid. ! Men nted det samme maa vi hie-E meet-te —- thi »-3-andl)ed fasar vi høs re« —- at i den mwnte Prwdifen« freie-holdes Jesus sKristus tun foms den store :!Ieorsalla-rek —-— »alt hvads J ville, a: zllletmeskene skulle gere· imsod eder, de: Tulle ogsaa J get-es imod dem«. ! Tette er gebt Hof, scm langt det« nackt, men vi forkyndet førsl vg« frommen Jesui- nristus sont Jst-el-l ’"er on ForUsneh og dset vil vj bjive ved med. Tshi det er S a n d he de n i bang-— Historie Han er vg saa en »Am-er kommen fm Gud«, og hcm har »e·ftekladt os et EtsenweL at vi fkulle eftekfølge hans Fodipok«. « Dette til ret Forftaaelfe Nnar Hin iBoe sigcr, at baade del republjkansle on det demokratifke Parti er .,bundraadne«, faa vil vi over for dennet Er del fociulistifke Parti san gennemsundst og friskt2 Vi for-betet ikke de nævnte Par tien vi er ilkc sanledes Ldentificekei de med noget crf dem, at vi bebt-wer det. Guds Lov er vor moralske Stan dard, og det er vi ikke bange for at lade Partierne vide, heller ikle ban ge for at maale dem derived Vi hat her i vor »in-delng lille By rlicvrwiexxtanter for baade de to storc politiske Partier og for Socias listsmen og vi sendet dem og oms goes dem alle Inn respettable Bot gere Vi Efønner ikle, at de, der til høker de: ene Parli er start mere fordasrvede end de, der tilbører set ander Ligesaa fkønner vi Effe, at Repræsentanterne for det ene Parti hat betydelige Fortrin for dem, der reprcelenterer de andre. ssmlske i Ein :’llmindc-l:gl)ed sagt lmr vj i de sener Tidcr faaet cneke til over-s for Socialismen end Oli gere. Smlig ck vi da fuldt nd med Ocm at arbejdc den imod, at Arbei dercn kan fac: Lov og Frihcd til at hast-.- den fuldc Frugt of sit Arbei de. Mcn skal Zocfaligmen vinde Frem ,:o.n,1, fa.1 maa den arbcsjde po7is tiv t. Tot nytjcr ilkc at lalde andre Partkcr cller Ansturlset ,,lsundraadi »p« sog soa mene om Tit eget, at det or gemwmiundn thi de: rammer iks ke den virkelige Tilstan-d. Socialiss men mim finde Tiq i at ftaa paa og Mmmcssås oftm- Tine cqne Mekiter kaa vol som ther anden Livsmtfkuels le ----——— Lidt Eftkttanke. Menge og Geld) Tet can være interessant og op bnggeligt at lasse gamle ,,Aarsbei Ast-Unger« -—— skønt Aarsbeketniw get ikte særlig er Qpbyggelfesbsgen Ellen det kan ogsaa vcere meget andet um Oplmggcljgt at lasse den Slagskx »Den fortsnede Kiste» lzqr iiden dens Tannelfe gjort hetydeliig Frem gang baade i ydre og jndre Mis sionsarbcjdL i hvert Feld eftek de tssrundlinien vi sclo optrækler med Rapportek og Tal. Og san maa man vol ogsaa made at unstet Herrens Linikr ilke just altid falder sammt-n mch von-, han dog arbejder med. Selvfølgelig betydek Udvidelke af :D.l-’j-:—Ejon-Jarl)i»jdct, at der ogscm sta dig bebst-es slere og flere Pcnge til Triften Men det bewder i Altwin delighed igem at der ogjaa ftadig bliver fleke og flcsre Givcre, ellcr ogsqa at Giverne stadig for-get de kes Gewer. Sek man nu dctte Zor hold often iaa findet num, at Gi vernes Anteil er næppe taget til i Zorhold til Ildi J Aaksbeketningen for 1902 f. Ets. angives Zjæleontallet at vusre 16;,1R1, fonfirmerede Mehl-Immer 9,621. Sidfte Ilarsbercstning angi ver Sjwlecmtalct 19,0510, fonfirmsk rede Mehl. l--),823. Cz omtrent ti Aar oltfaa var der en For-arise i Sjælemnal af 3,129, as konf. Med lemmer 1,202. Kunde man endda faa regne, at Givornes Antol var ensbetydende med konf. Mediemmcrxi Antal —- hvad man burdc sama-, men desværre ikke kan, Ester disse Tal er Givemcs Liste i de ca. m Nat blasen for-get mcd —- hajst mflaaet — 1000 Medlemmet Men i femme Tit-Drum hast Den forme de Kirke for-get sine Udgkfter med W 1000 Dollakt J nævnte Ader et MEme taget O—sedat-denststtedesspk—k Morwdsiown et Las-i op, kost bar-e W i male stoke Byek W ge tage: op, Iigesotn ogTaa Mission i nogle mindre Vyer og Landdistriks ter er mget ap, Missionikrerne, Las rernes og andre Embedsmcends Lon ninger er nndvendigvis blevcn for von-L JamnsntistjonenLi Ud.,1if:er olenc anslaasz til ZEIT-M DNL for dette Sasnfnndsznar. Nn er der vel ikfe ntkenkeligL endog ret rimejigt, at medenis Ndivernss Adeevne i de lu Aar er Neuen ntangejesldig wer saa er Naverne ogsaa bleven mang foldigene eller stsrre. Ja, sank-dest ved vi not, burde de: were, men er det Molche-IF Er ikke den Tanke for dristEqP Dertil komme-r den Om ftasndjqned. at »Die gamle gaar bott«. Den ene efter den anden af de gamle, der var med fra Beginn delsen, og som clfkede Herrens Sag. og derfor stittede den med Redebons bed, Lmiler un im derei— Arbeitse, og de unge, der fnlder de gamlezss Rast ker oder ifke Tau meget som de gam Ie. List er en Paastand: wivler«tws gen om dens Rigtighed, faa beder jeg: Cornet-It dig ikke, men lceg Mast ke til. kwor meget f Ess. Feder og Moder vie-jede at give, og shvad Skm og Tatzen nsn given Ter er Undtai gener-, det forstanr iig. Jeg fkal ikke gaa vjdere i at ospstille Tal og drage Sammenligningen thi ved lidtOveki vejelse og Estertante Crasnk efvekfs vil de fleste forstaa, at sauste na turlig vil Eamfnndet Tid after an den finde Tig i bewdelig GEW. Men der er jo ogsaa, hvad Kasse-renne Rnpzsokt Gdng paa Gang stadfakfter. Terfor bar man ogsaa Gang paa Gang maattet gribe til den besvasrs lige, og jeg synes kedelige —- og i Laanden —— fault-des frank det for mig —- fortvivlede Udvej at fort-tagt Judimniing til Taslning af Nasid-. Jeg set paa Samfundsgæld iom pao et grimt, groadigt Wan Men mon Smnfundet i Wunden hat vwm bange »so-r dette Winke-? Vcd sprin Blik foa llljyret numsle heller ikfe Taa afftrælkrnde ud, men ved nøjcs re Citprsyn og jiendlab fandt man di-: grimme-re og graadinercy end man fra ssrit nimm-: Uhyret tog -fat, saa det paa forilellig Bis kna gcsde og Tmertede i Zamfuktdsleges met. Der var til Etscmpcl Kmv for m bygge til Stolen Nei, vi fyntes do ikke, at vi shavde Rand til at bog ge. Men sasa ljd det omtkcnt iom sm: »Nun vi da ikke faa Lov at bygs ge, naar vi ielv sage-r for at ikafse Pengene?« Jo, man fik da Lov a: bygge paa den Betingelse, at der maatte ikke ftiftes Gæld. Aar-et ei ter præfehterede man en Regning vaa dette Byggoarsbejde, der endnu ika var betalt. J Aarsberetningcsn im 1902 findes en Rappen om Jndjamling til CHældsdækkelse Man lceiek der: »Da Gældssagen Wt kom for Aarssmødet iVlair i Aaret 19«0. blevGældensZtmrelsc sat til ZWMI men det viste sig sidem, at Gælden var 812,000, forudcn det fidflc Aar-S Underskud i Lærerlønskaszscn sum var 81,63«. Den sidite Gasldgsinds iamling have-«- cndnu i still Minde. Vcd jo not, at dem-c- Jndiamlkng gik nd i Werden under Navn af »Ju bilæumsgave«, et smukt Nava, ch tænkt og iikkert ogscxa vel ment. Mcn Men lad oS kun mi lalde Ort MADE indsamling; tlii der frommer doq bebst med Saat-n Ved Zinkens-die i Racine 1910 lød Welt-en paa ca· 812,000 Undvt forftellige Omiurnsz digheder vokscdc »Nimm« i Lob-et as et Aar til den dolibelte Zum-P se. Vi man mt A·it)de- en lwid Wind estek Fanden Tom »Jubilæumsga ven Milde danne, og bør bist-til vcrtc meget glade og tatnemmelige, der fom Zamfmrdet vcd ncrftc Aarsmsde er gckldfrit Ja, ,,Ulwkel« er glaubst Mesn det ligqpr naT at Epørgsdt san og bør dcne Fuchold jkte owns anderlcdes«.- Vor faadon financioleicc for-d ver-re det normale i et Kirsc samfundP Er Zagen bedft Mut dcmed2 De flefus spare-r vist Nei. Thi uagtet man ved Tidfte Aar-Smo de kundcs høre Udtalelfer i Honhold til Gæld, der lød omtrent sauledes: »At Samfnndet ftifter Gæld, ja, det er der ogfaa andre Samfund der g-r, men det er netop et Tegn paa, at vi ask Fremgang« — faa vil de fleste betmgte faadan Tale som umwejet og overflasdifk og uforitani dig for Me at siae noget vertre. Neu man hat ogsaa Wende hast« en and-n Tale ved Aatsmsdernh W Talen var om Gæld, den lsd W hqledes: ,,Bi mqa have en deeu ordning pqq vqke Mia« M get«. Zion Zcetning hat M Brand aOf Reform i fig. · Da dct er Skolckaszsem der Tast lig bar unstet i Undcrskud, hat man ogsaaslasrlig der forsogj et Var Tmaa Reformen mm til ingcn Not te· Saale-des ovrettcsdis man ved Aar-sm-dtst i Hntrhiuloxh der var vcds 18W, en »listime lldgiftcsrsz s.8m-:«1"e«. Tonne »Am-IV bar altid Um m dome for Ein dolus Futtjgdotm lwcrt Am- løls disk en Elnmp Nasid i den, lmorfor Den ved srdüe illarsss mode lslw ndiicmst nf Kisten-im ngtslcsdciz for at tmdc Don Unber skud i Skolcskasdfcsm mcmTc ogsaa "for at Tanne Præstemc lidt, fcsndcs ,Lætel-nslisterne nu til Midnight-ds lfcskrcstasrcrncy der sna fort-staat Ind somlinqcn For sendtcs Listernc til »Pra-ftemix Denne Fomndring er Enden Tvivl et bctydeligt Tals for fskaslcn i mmme Alleniquedcn Thi i lhvor vol det blivcr skrcsvet Gang M Gang, at Samfundets Stole chruina er dcts vigtigsns Mission, sank er der dog bestandig Mcnnki ster, der tmnker og sjger: »Der kan vi ikke forftaa. Hat vi da ilke en :lIc’a-n,1dc haft-re Stoler i book Stat, og manch as dem givcr dertil fri "llndcsrvisinng«. Og de, der tænker 5aaledcs, vil lun give lidt cller in tcst til Ecmfundctszs Efolcgcrning, dctsom de: ifke biivisr gjort dem for smasligt, at Saul-fun-dct drivcr Sko le iklc alone for at uddanne Missio nasrcsr og Prcvster, men ogsaa for, der lrjstclcgc Virlein-, der blev gjort ’fvr Vorm-ne og de ungc i Hjcm og Mcnjghed kan blive bevor-et og styts fet, -og for, at de unge kon blive bcvarset i den lutherTLc Hirte. Hvad var vunden, om et ungt Menncike sxk Lwoedct fuldt af verdsslig Kund fka-b, del-Tom det Tote paa Sand hedens og Gudslivets Vetosming? tlllcsn en«l)oer, der indfvr, at Zinn Eundct drer Skolc for Livetsskvld vil siflm oqsaa vckre med til at statt-e Lebte-me i Men netop denne vägtjgc Erde as Zagen der-Irrt Mensghedsssefrei taer nasppc ret umget. Meu ud over disks Par smaa Tilløb ellcr Refor smctx der lød ud i Banden yuikcr Ijeg ikke, at der er foretaget nogcn ·,,anden Orsdning« used Peixgejagcn Tet er fortalt mig, at i den jvenjte Auguftanasynode er der en »Im-st der hat de: Hvew at veer i Sam fundets Menighedek hvert Aar for ast jndfamle Lasten-n Og det gaar godt. En faadan Ordning fundc maafce itte getmemfsres hvcrt Aar »i von Einwand mon dog ikte i rentral Staterne? Til Dicklp hat vk imidlertid en Artikel as Post Hijær i «D1«k.« Nr. 26 med en Henstilling, ocr gaar ud paa, at Zotnmnden bru gck al sin Tid i Somfundctö Tit-ne st(-. Den Zorcmdring shak vi vist vcd Lcjlighed talt am, den tun jeg helt ;tilstemme. Jeg hat altid tænkt, at )naar Samsfundets Zormond til Tclis lønucs as Zmnfundet, Zaa cr de: chkundsct i, at den Menighed, han Instit-net, kan tun fwa den Tid oa Kraft, der levnes ham fm Sam fundsarbcjdet, og rimcligvis can fand-an Wenig-heb tun yde en lille Leut di lud vaer at Zormandm er mcget arbejdsotm han er dog fun een Mand. Lad dekfok Formandcn faa bele- sjn Lan of Missionskasfcn og saa bruge hole jin Tid i Zum fundets Tjeneste Lad Formandeu reife rundt i Samfundet og mic Misfionens Sag, det san han —— on 5aa Pengcmissionem dct vil uden ijvl, Tom Past. Kjær siger »«hjælpe til at overflødiggsre fremtidige Pen geindsamlinger«. Bari- »hjælpe til«, thi der fkal sikkert mere til. J enhver velordnct Forretning cl Lisr -(.«-u-;»l)u.'5u tm "·øgcr man at ba Immsre lldgist cftisr thdmsqt. Man must-set sig « dct er bure et Eig— empel —- i sidftse Aarberetnina, at et as Skolcdjrektionszmedlcmmernes fliesjseudgifter lsvløber sig til onmcnt Tit-U Mindr- dct iffe goa an, Ug cst Direktionsmedlem bor lanqt Trc Stolen, at Samfundets Formand f. Eis-. udnasvnte en Mond i duns Sted til at tjene fom Senior ved den! teol. Eis-IMM? Professor-erm- nnd taqcn gsr det vol illv rct meaen For fkeL hvem der nedfkriver Karakterne da mangen Cenfor sandfynliavis vils de blive flere Smr Wldige end Kansdidaietnr. Dei fidfte NR man ben- set med Henfyn til Linnfngen fynes mig er den Meddelelh at en Krebs hat bevilget Kn Kredsfonnand 8100 i mlig Ost Du er We heller M W for nieset, nmaske — hvcm ved det —- lovlig lidt Men skal da alt be ten-IT- nan man da ikke as Henfyn til Zagen gøre noget fri« Ovor blEvek da Grasnsen med at lvetalseZ Bilde dcst ikfe værc yelt inlgerigtigt, at f. Ektx Bin-Motten for, Publ. Honsa Zkolcdirektion og Bøhirhienmbcfmrelsc oglaa fik nogen LInL Munde ikke Kredskiasjerer og Erfreut-rot tillomme Iidt Lon? Men for at faa disse monge Wenige-, skuls de man not ainage, at det er me qet imdmsnsdigt, at vi faak en anden Ordnjng pna voke Pengesager« Man kan ioa forfsgc mcsd Elere ellcr færre Klassen-, fomndrc Navnei ne ima sing-ferne oso., dct vil ikke fmnkalde nogen vasscntltg eller va rig Fomndring. Giverneg For-staa ech og vBinde-lag, lwilkkt er Her-ed sagen, sorandres ikfc dewed. Zinsb lcrtid Vil jeg antago, at jo met-e ForitanelTe Menighedsfolket kam- of Zamfundets Arbeij — en Betingeb se for at kanni- levc med — des me re Oiælp vil der ogiaa faas til at ..overflød1·ggøre fremtidige Gældss indsamlinger. Mcn selv naar den bebst-e Ordning or trnffen til Gover mss, Jn.dsamling, man man dog ’l)vile i dene, at Herrens Hjælp er den sfkrcstcn den oncsm man til ful de kon regne med. Jo flere Monsie fltsljjerrer Herren faar Lov at omdans ne» des more Himlp kan der ogsaa renne-k- med til at bcrrv Herrens Sag. Et Zamfnnds financielle Basrekraft vil dcrfor til sidst væsentlig beko «paa, lnwr Wegen mindeng Kraft, der er i Samfundet Men kan est Sam fnnd da ikke tilnærmelsesvis maale Ein can-n financielle Bcrkcevne og da stille sine lldqiftisr derestch Ovis ikkc, da er der i saa Sense-Sude vel intet andet at gøre end at arbejde vaa Zlunm Mm det staat Taaledes for min, at disse periodisle Gasldss indsamlinger vil i hvert Fald ikke i Lcengdcn tilføre Samfundet nogen ojrkcljg Kraft. VII nozxen »ge: Jo, der er mung hvad du Tiger-, mm du skulde bare jkkr lmve sagt det, en anden fkulde imvc sagt det. Evas: Jeg ausser sue-um m en auden vildcs have sagt det. Vil nagen Zige: Ah, det hele er Ilrititp der tun vil fkade. Jeg sparen ide: im minder om Past. L. Jenseits velskrevne Artikel: ,,Lidt om Kritik« i »Okt« Nr. 24. — det er let nok at forssgc at seje omtalve Zog as ma den Monds-, men er det en god Monde? det er letter-e ved Aarsmøder at forcflaa Ljnningey Udgiftek, end det er at lcve med i Arbcjdet for at san dem ind. For øvrjgt tør leg sigc, at det er mit oprigtige Ønskm at »Den foke Kirke« moattk bedre end shidi til san fine Pengesager til at ba lqneere W. se· N Felsen. Hicmlængfei. Saa lanqt fm Tanmakks Strande. met borte fra mit «sjem, Tjd dragsxsr mine Taufe-L Im kon ej holde dem — Ter, bvor -«om Vorn jeg wogte-, J ømme Moders Favm var Kasrtegn alt forssqte At Tlettc Sorg og Zaun. As elTlte Ost-un du kasny Pan Illinder rsq km stor. Jeg Vorn igen mon Jan-· Hvor Tan7len fledfe bor, sym- Kasrligshedenss Flamme Genfwfles i lwert Blik, Da Trofnstbed bar hiemme, pVi aldkig glemmet dia. HDU Oft-m paa vide Steuer, J Foraarslommerpkaqt Med staune Vintergætle J Sneens Tom-e lagt Ost alt den lille Lærke — Hsr Droslen bist i Skov — Med Tonespil iaa surrte Jeg ltemmer med de to. svor blir det ksnt nu hfemme I( anmle Dank-wag. Natur-eng Hawestrenge Nist ftemmes op til Sana. Hat Fualcfang frooven, Se Vlomsterflor vod Fad, Vor dansko Mund og Winde — Var Mud os fkke got-! Som Danfke vil vi let-e Som Daner vil vi d-, Thi helft i gamle Donmark Der vokfer Trofkahs Its-. En kætliq Hiler sende M dsg, vors kæte Gem Om Gab det vis, km Wde M set bin sum-i igen K. I» Fee-ovale