M
"Yanskeren«.
s Mit M es oplp
Mich for set W sitt ;
i Iseklls
spinnt-«
i
I
vuusn unsa. PUBL. nousr. l
statt. Nebr. I
,Taustekeu« udqgar bvet Tiksdag og Ftedag x
Brig pr. Vorgang. «
Te Foienede Stank 81.50. lldlandu I2.:?)L« H
Blodst bemes- i Fotstutx -
Vestilling, Betaling. Adresseforandrmq «qk
anbot angaaende Bladet adresieres: I
l) XleH l«l"l’kl. PUBL. HOUSEL l
Maik, Nebr.
Redaktsn A. M. Ilndersm
Illle Bidrug til »Dansieren«g anhol!:
Asdent-tätigen .,..Ikrespo:1dancet og Aktiklekl
of subver Ist, heb-S adtesseretc
A. M. Anousem Blau-, Nein.
Ein-steil at Bis-it Postoftjce as second
dass market
Advortislng Rades made known upon
sp pllostiorh
J Tilfetlbe as llregelmæssighedet ved
Mel-tageler liebes man frage nl det sieblige
Posivæiem Skulde det ikke dumm bedes
man benoende sig m «,Tanskeken«g
Kontor.
Ram- wseme henvenoet vig til Fon, der
svektereriBladei,-nte11 vor at the hos dem
tller for at faa Oplysning om det erratend-,
bebe-I De altid email-, at Te faa Antragst
mentet i bette Bind. Tot vil vctu til gen
stdig Nym.
b ,
Fra en Frimurer, der læfek
,,Tanjkeren« hat vi modtaget Svak
paa det, fom i Nummeret as ZU.
Maus itod at læse vedrørende Fris,
murerne. Monden underskriver sigk
»Er! glasd Broder« og figer bl. a.:
»5iden jeg blev Frimurer, er
mine Tanker bleven henvendt til
Gud min Frelser, og det hat gjortk
mig til et bedrc Mennesxe i ensi
hver aandelig Retning.« Men da:
disk-. mede Lands-wand ikke shak o p-?
givet os Navn og Adresse, tanJ
vi ifslge vor ufrcwigelige Regel ikke
optage hans Artikel. Om en Mond
ikke vil underskrive sit Navn, maa
Red. alligevel have det, faa vi ch,
hvem vi hat med at gsre
J sdet demokratiske Blad »Wald
Herald« gaas der meget ikarpt til
Felts imod Wm. J. Behan, fordi
han hat erklceret, at om han ved
det demokratiste Primæwalg i Sta
ten skulde sblive valgt svm Dele
gat til den demokratifke Natioiiab
konvention, og Delegaterne stulde
blive instrueret til at stemme for
Guvcrnsr Harmons Nominativn,
san vilde than allisgevel itke gsre
det. Der peges jærlig paa, at paa
den Maade vilde Primærvalg al
deles unmliggsteå Der er dog det
gode ved Bryans Erklæring, at
hatt hat afgivet den fotud for Pri
mcewalget, faa Vælgerne jo kan
lade vcere at sitemme for Brnd til
Delegat, derlom de vil instruere for
Harmon.
Om Bidenstabens Afmagt tij
at besvake Livets Grundfpsrgsmaal
udtaler den kendte kirkehistoriste
Professor, Harnack ved Berlin-Esl
1mioeksitet, ist· a.: ’
»Te: er Religionen, Fjærljsheden
til Gud og til Nasstem som give-r;
Livet en Mening, VidenjkasI
sben formaar det ikke «
Lad mig engang tale as egcn
Erfaring som et :""c’ennefke, der i 30
Aar har givet sig alvorlig af med
disse Ting. Tet er en herlig Ting,«
den rene Vidcnskab, og ve den, der
agter den ringe eller Eli-ver Tin
Saus for Erkendetsel E
Men paa Spskgsmaalenm hvor-·
sta, Mathem hvortilJ g tver den
bog i Dag, lige saa lidt
fom for 2—3000 Aar ji
den noget Sdar. i
»Wie Tider«.
Om Fokholdet mellem Sociqltss
me og Kristendom læses fslgewde
i »R. T.«: ,,J vort Brodethnd
Sverrig, findes for Tiden ikke
mindre end 3 Papste-, fom deltas
qkr virksomt si det Mistwa
Mke Partiarbejde. De tre Piwfter
bekleidet Stillsnger som Unholds-«
vfs ANDRE-many Folkettngsi
stand og teisende «Ag-ktaiot. Z
J England, Schweiz Holland ;
W
vanskeligt at Tige, at Kirken og alle
Præfterne staat imod det sociale
Fremskridt. Flere og flere tret-der
ind i Arbejdemes Rcekker.
J Vrooklyn, N. Y» hat ZU lu
thersle Præster nylig i en offents
lig Erklæting taget Ilfstand fra
»Men and Religion Fokwarsd Mo
vemcnt«, idet de erkleckt-n at der
fra Lurberanernes Side iffc kan
vsære Tale om Samarbejde med
nasvnte Bevægelfe Denne Profteft,«
der bar vakt stor Osvfigt dlandt
andre Zamsfnnd motiveres bl. a.
nf det Henjym at ,,zorward Mo
vement« Bevasgelfen bærer i sit
Skød en kirkelig Union, som i Ve
traqtning af de doktrinelle Kober
ensftemmesier mellem Ludheranerne
og de andre Samfund cr alt andet
end ons·kc·lig. For det andet mindes
om de lo7e Owlfattelfer af Vibelen
fom saadan, hvilke hyldes i andre
Krebse, medens den lukherske Kirke
unser Bibelen for at være Guds
u7viqelige Ord.
—.»M «-—-. ..
Mk. Tafts haavlsfe Seit.
i
l
4
(
s
(
s
l
l
l
VI meddeler folgende tedaktionelsI
le Udtalelse af det demokratijke
Omaha Blad ,,World Herald«, for
at vore LEsere can faa en Jde am
hvotdan man i Modstandernes Lejr
set paa den tepublikanTke Nominai
Konstan
Nævnte Blad sktivet: »
»Mt. Taft toter med Danupktaft
fremad imod Seit — med Rede-r
lag ved Vejens Ende. -
Assistetet af sit Partis traftige
Maskineri, af »Bossetne« og Rats-«
otganisationetne, af Aviset og Stor
fottetningens Jnteteåssct bevceger
Thau jig stadig og trift fremad imod
en haabløs Nomination i Chicago.
Stemningem det eksifterer imod
ham alle Begne, agfaa inden for
hans eget Parti, hat væientlig in
gen Lejlighed til at gste iig følt.
Roosevelt er ikke i en Stilling, Taa
lhan kan appellete til den og or
qmtisete den til en Kathke, for
di hans Føtetjkab staat paa brudte
Ljftet Med hole Ein Populatitet
og forunderlige politiike Evne kan
JRoosevelt dog ikke paatage iig en
LPositiom Tom et morale utigtig
og uforfvaklig og vände Fremgang
zselv mod en Faa vag Mand Tom
;Tasft. Der et mange Tu«inde Re
;pub1itanere, som ikle vil stemme
fsfot Taft ved Valget, men som al
)ligevel ikke vil hjcelpe til at nomi
nete Roowelt i hans Stad. De
andre Lusinder, Tom flokkcss om
»Roasevelt, takes ned af Taste Damp
jvogn En Pøbelshosly bvor ftor den
send er, hat meget singe Eihancc
zimod en disciplimstet oa velorganis
Teret Hm- af Vettmncr Tom den,
kdet kannpet bag Tast.
La Follette appellerer til opixftcs
radikale Revublikanorcs baade Jn
telligens og Smnvittighed, men
hans Folge er fektionel 01 bogmsn
Tet VmTentiiq til Midtvesten Jan
san liqc Ton lidt om Rm150vej«
ftandfe Tnftk Tnuumogn Men how
han kan Horch bvasd Nomäsvclt km
xløny oa fmad di- bmx mor, de: c!
nt oplofe Ilionublikanerkke om book
daarlig en :’ldministraiiot1 Prass
dent Taft smr givot Landet, sog hvois
shaablosks Stanke-en for Reform oa
Frisnsikridt vfl blivc-, derfom ha-!
bliver acnvalgt Ved hver m Tolo.
som noqcn af dem holder-, ved hoc-.
Stykke Litterotur, der sendes nd ::«
Gunst for dem, drika der not et
Søm i Tasts politika Ligkiste
Der er den Trost for Demokra
terne: Vi hat Besvær nok inden for
vort eget Parti, men for Storstes
delen er det af ,,perfonlig« itks
’fundamental Kot-after Republäs
sauernes er fundcmtentaL Demokra
terne visl efter Konventionen i Bat-·
timore hjettelig ststte den Mand.
der bliver nomineret, og den Plat
form, der vedtages. De fan, Tom
muligvis asf personlige Grunde vil
»bolte«, er ikke i Stand til at lede
uden en Haandfuld Vælgete med
fig. Men Republikanerne vil ef
tet Konventionen væke flemt « opsY
splittede om ikke werte, end de nu·
er. Der er endoq vokfende Udsigt
til at Splittelsen vil bllve fes al
vorlig, at der vkc blive to twle
kaufte Mnalddonventivnet og tps
twtülkkch VolgllstetÄ ;
·- — — I
W et like m ts- des-J
it Ists M den MM Mk
W
men der kan Cke Omslag for Na
tiotmlkonventionen i Chicago i Ju
ni. Vi faar holde Øje med Usdviks’
lingm
Statskitke cllek Frikitke.
—
VlII. Zwangskassen-knisqu
i
i
Liebt-ni- dar nok kmmet sfsnnep
at bvad vi i vcre Betragtninger
af Forholdct mellem Statskitke ogg
Frikirfc hat figtet paa, der hat ikkevl
været at belaste dem devhjemme i
vor Moderkirkr. l
Om der er lykkedes ns at lade domk
forstaa, at vi er vultilfred7e med
Forholdency hvor under vi befiner
os, Vil det imidlertiI være os en«
Tand Glæde at vide det. l
·stad man hjemme i Moderkirsx
ken väl got-ex det maa man ielv
under Guds Aands Vejledning be
Hemmt-.
Vi for-staat i hvert Feld ungen-z
lunde, at det er isen Ting at fore-««
trække Frikikke, noget andet og fors4
skelliigt at gøre OvergangenH
fra Statss eller Folcekirke til Ist-ji«
M- !
Nej —- det er for vore Leserej
her, for Medlemmerne af Fritirsi
ken, vi hat iktevet, og vi tsr sont
not bede om Opmærkiomshed endnn
for et Elutnitmsord
Vi her, Medl eminente of Frin
km er i Medfør af vor Udvandring
til dette Land bleven wungen til at;
gste Overgangen fra Statskirte tilj
Kritik-te J
Noqcts af del nedarvedk — det;
for-ien1i10, Guds Ords Fortyndelje
og Sakramentcrnes Forvaltning, ’
Monden-Z og Freliens Midlisr —
kunde vi tagte mcd os.
Mcn Fiirtenss Orgmiiiatioix dens«
Forfotning, Prassteitole, Kirker og
Ptæitegaarde m. m. lunde vj ikke
ums med os
Te as Modertirkcsnö Born, Tom
her iamledes om vor Hei-te og Zrels
set i Nandens Midle:, og Tom var
Dante til, at Myndjghedekne tsg
sij at Kirkens Styrelse og Bchov,
de maatto hist til jelv et tage sat,
de sblev nødt til felv baade at fwre
og at sbære Byrdetc
Der var viit betegnende not for
de begyndende Fokhold het, hvad
en gammrl Nordmand oppe i Wis
consin Tagde til en ung Præft i et
;!Iicnigl)csds:impde: »Ist forftaar De
re, Fa’r, bedre end vi. det saar
Tisrc beitemme.«
Frikirken her hat Iidt og lider
fundcn at dkng Medlemmet er kom-.
»Hu-n ira Foltetiktem hvor de ikke
our vante til felv at tage sig af
Mrnithsdcsns og Kirke"7amfundets
Ilnliggenden
Tet er jo iitkert en Lykke, at aas
tnsndart vantro Menneiker ikke reg
nissz mcd til Hirten ber: men mon
iktc ogiaa mange holder sig paa
Atitand fra Hirten -fordi de er frem
mede for Forholdene i Frikirken og
»ika ind7cr Nsdvendigheden af at
I. . » . .
Mutte- sig til en Memghedcs
Tkst er — for at nasan et Ets
-.-:t!o)." -- en underlig lIorden, at
Formldre ladet deres Børn døbc
im ikfc IUn flmtcs Ha til den Zoknlxs
.·.’-’(s:1.iq"bcd. ,
HILJIIHHVOHD Som- kan abTolut
IM- gar-dec- ved, at san mange Men
ixistor nøjes med blot »en ny Lan
vcm ist sammelt Klasdebon«.
Tor er so endogsaa mange For
ældre, som fendet bestes Born til
Søndagsfkole og Konfirmationsuns
dewisning uden tilsyneladende m
tasnke paa, at baade de fer og de
tes Birn, fom aflægger den gode
Bett-Messe bukde hat-e til Guds
Marias-ed
Dei gældek i dette Forhold, were
end i noget andet, at ville helt
og udelt, hvad man vil.
Vor Ftelfer hengav sig helt oq
udelt for os. Han hat nedlagt en
chel og fnld Frelfe i Nachens Mid
ler, sum han hat betroet fin Menigs
»bed, og han hat i Dauben fkænket
den enkelte under Navng Nævnelse
en hel og fuld Frelse
Sau gælder det da ogfaa out, m
vi shver Hm- tager helt og udelt
imod erlsen og den« Gebet oaz
fluttet os helt og udelt til hanöx
Meissng
Og naar Ii saa ved Siden as des
amtdelige Oder til Stelle og Sa-·
lisched tillige er betroet We
af Gudi Mensch-U ydre sung-«
Inner, he m U W M at
W
tage imod den som en Naadegave
»fra Herren.
Der er i Ftikirken mange Ting
at tage fat paa baade blandt æls
dre, yngre og Børth om Menan
"s"kal Tvare til jin Bestemmelse blandt
Eine Omgioelser, og om Kirken fom
et Oele skal 5vare til sin Beftemmel-«
se i Werden "
Ze, Venner. alt dette ligger for
es lser i Frikirtem og det er en
heilig Pliqt for den enkelte i Me
nigheden at Lende jin Stilling on
efter Evne at fylde den.
Zelv Ledelsen og Stykelsen of
MrfensZ finansielle Anliggender er
en betndeliq Opgave for Frikirken
at Iøse paa en Mande, der kan tjei
ne Kisten-S bøje MisTion paa Jordj
Tet er førft, naar Frikirkens H
Medlemmer bliver 7ig fin hsje on
berliqe Stilling bevidst, og de bru-:
get kwer sine Evner til at tjene
i Guds Menighed — det er first
da, vi riatiq kan fætte Pris paa
Ftikkrken
Spcedek vi ikke Kkæftctne
for meget?« I
Jeg hat i lcengere Tid tænkt soo
dan, og da nu min Ven, Student
Uhrensholdt, forleden flog til Lyd
for de nsdlidende i Kinn, beiluttes
de jeg mig til med Redaktørens
Tilladelse at skrive lidt derom. (
Førft Tak til Stud. U-l)renholdt«»
for cht djærve Sprog. Hat man en;
Mening, bar man ogiaa have LovJ
til at dringe den frem for Offents
ligheden ielv om man undertiden
komme-r til at teile om Ting, man
endnu ikke rigtig for-staat Sstud
Uhrenholdt ikriver eintrent loose-«
des: ,,Om ikke der dliver gjort
noget for at afhjcclpe Nøden i Ki
na, aa hor De som Præft Skylden
og ikfe Menigheden « Bette fort-J
komnicr mig at være en Overvur
dering af Prasstcsmagten Tet er iks !
le alle Tider faa let at iamle Pen-l
ge, iæklig hvor der ingen finde-H
Derncest fpørges der: »Ur J (Pra--«
sterne) undlade at fvate paa Prceiis
dentens Opfordring« --- og kan J(
lPræft og Menigihedj med Fred;
lisie forbi« div. Men kære VenJ
der er iaa meget, disk ivares til,
og det « « «
merk Tkal her-m- --— meget, jotn
ligger os nærmerev end Kinn. Kan»
vi naa det alt, iaa er der godt ogs
vel. Vi vil ikke liste os fotbi. Det.
er uvcerdigt for Guds Folk at ,,lifte·
iig for-bi«, lhvor der er N-d: men
jad os endelig ikke glemme Reden
Iige for vor Dir. l
Der et Ntd, Fattigdom og Elensd
digched rundt omkting os, baade iz
By og paa Land, baade blandt vort.
eget Folk og andre Folkeslag —- ja
endcgfaa iaa um, at vi maa mindes«
Herrens Ord: »Von god imod alle,
men meft imod Troens egne«. At
ter vil jeg, for at undgaa Missoi·-«
stauele sige: Kan vi naa til Rina,
ja til Verdens Ende, med vor
Hjælp, faa lad os pøre det med
et glad og villigt Hierw; men lad
os ikke glemme Broderem der liq
qer lige ved vor Tor. j
i
Zua von-du- jU til-Dazu ts. .-1«..: j
Emaisndcs Z;·-o:’k1s;-::J.1.", Hist Hm »s«
anden Zjdin ils-ou nd jttis ma Mk
kirfislige LJmmulus Tun-der Krwftcmj
ne st mmth skcsg :7·s-r fix-t. Vi us
Oel for Tau uidt allesammeu cui-ges
onn, at Dort Vgcntlije Eslrbejdo ist-H
lasgges iblandt von- Lnndssmænd du«
i distte Land. Nun vi non Imngemg
Ton er dct qodc J og vi burdo
kunne; men vi kan muckte ogsaaz
blive enige om, at pcm det Ommasj
de —— i Arbejde blandt voke egne --—·—
er vi endnu naaet san iklare kortJ
Der kunde maaskc nasvnes mange«
Grunde; men her tænker jeg sei-r
lig pao denne ene: Vi proper at
gribe for meget og naor der-for saa
lidt.
Der lyder jo ftort og kont: Hele
Verden for K·riftus, og det Lan bes«
gejstre til en Tib, i hvert Tilckæbs
de for nogles Vedfommendr. For
mig hat det ftosdig lydt, lydet frem
deles, og feg trot, det bliver vedJ
indtil feg er færdig: first vorck
egne, korre, ulykkelige Landtmænds
Skol vi nao dort Felt, man vi
have Mænd og Mit-tm Stoler —j
fertig Ptæstefkole —- og Gemme- .
mission. Eil Mission-n her Mem-me
W Adler-te forholdsvis at as
hse, Zweiberne mldet sis M i
stets Tol, oq Mtestoleu er wist
ist hell fri for Nessus-sorgen
Jeg hat stundom hart en varm
Bale for Missionen ude baade her
og der — og det bar glædet mig—:
men paa iamme Tid hat jeg tænkt
omtrent fom faa: Vlot vi Bunde faa
mindst to lige saa varme og hjcrtes
lige Taler for Missionen blandt
vore Landsincend: inen jcg hoc-te
dem ikke. Jeg har hart alvorlige
og ittdtrcriigende Opfordringek til
nime Mermis og zwindetz om at gaa
ud til de arme Hedningen men
ijwlden hat jcg børt den famme
Onfordring mcd imnme Varme i
Forbindelse med Avbcjdet blandtvo
er egne. Interesse-n tillige medKræfs
ter, Evncr og Midler bar, eftcr
min Mening, fremfor alt samlcs
om vort danike Falk.
Jeg ved itke fuldtud, hvotledes
man samtet eller ipkeder Krwfterne
over Oele Zamfundet; men noget
ved jeg. Jeq that tagt Meerke til,
shvad der stundom oplyjes angaas
ende"Offeret ved Misjionsmødekne,
og naak jeg faa hat regnet ud, iaai
dan iom man nu kan paa Asstand,
hvor mange der var til Mode, og
fat det i Fortbindelse med Offe
rets Ststrelse, saa iynes jeg, der;
er noget rent fortert. Og hvorfor?"
Fokdi vore Mensgheder blivec merk
og mere paaholdendeZ Nei, jcg tror
det ikte. Meu jeg trot, vi Lan mis
bruge vore Menigheders Osfervilligs
heb, eller bortlede deres Opmærki
somhtsd fra vor første og stsrite Op
gach MisTionen blandt von-Lands
mænd.
ch vcd i hvert Zald lidt am,
hvorledes det staaer til her i vor
Krebs og jeg tillader mig at for
tælle det til andre. Vi hak, fom
dpt Fig hør og bør, en Hedninges
missionsfokening, hvis Opgave det
er at ststte vort Samfunds Missio
ner. Videre hat vi en For-erring
Wm bærer Nonnen Ungdomss He
deningrmisfionsforeningen »Aha
non«. Tonne Forening shar, eerr
eget Udsagn i afvigte Aar sendt
8200 til Dansk Mission i Sudan
og Ihaaber 5one-re at funde uds
sende en Missionasr of kgen Midte.
Dernckst hat vi UngdomssForbund
Tom ogsaa l"c1-rli;1 tagt-r jig of Hed
ningemisfionem
Vi hat ogsaa adfkillige Lands
mcmd, i større eller mindre Krebse,
i Canada, N. Dak. og Montana,
som vi sburde famle om Ordet og
Sakramente-me men selv om vi
fPræfterne) kunde afse Tid og
Kræfter til at Des-ge disse Lands
mæn«d, saa kan Kredsmissionskasfen
ikke bæte Neiseudafftetne Hatl
Menighedsfolkct i N. Dak· Krebs
twbck OffervillishedeniZ Nei, ikkez
som et Hele: men Midlerne er for?
Jjeblikket fau, og Krwiteme Fort-des
Zidney, Mont. i Max-is 1912.
Niels Damskon
—-.——-—-.W.-.4
Brett im Japan.
Nr. Bd.
sinnig-' Begr.-vclie.
Ombqu ved Kl· 4 Lsrdag Eftep
middng, den 17. Februar blev J
mais’ affjaslede Legeme sprt tilbai
ge til Stolen og lagt, hvok han
tun 48 Time-r tidljgere havde ligs
get og glædet sig over den herlige
Bibel-bog.
Studenter, Larere ved Wellent
stolen der ved Siden af og fleke
andre samledses til et Bsnmøde
der blev til et Takkemsde for, hvad
Gud havde for en Tid givet oss i
Jmni.
Nasste Tag, Sindag Eftektuisd
dag, blev Begkavelien san afholdt
i den lutherfte Kirke her i Byen
Den 5·mwle, slyvide Trætiste var
smykket med Grsnt og Blomster,
fom var at saa pas denne Tid af
Aaret.
Paswk Tarimow chede de: Eke-z
le; Prof Ruhe holdt Bogravelsess
præditenen, hvori than tolte ocn de
Firistnes visfe «Opftandelfcsha(r2b, og
hvem det var, der kunde glcede fig
ved det.
Mntra havde skkevet et Rids af
den afdødes Levnetsløb, fom han
skulde liefe, men undertiden kan
det værc godt at være blind. Vor
blinde Student sthimatsm om hvem
feg Ftrcsv for nagen Tid Fidem hav
de misforsmaet, hvad Pastot Toki
moto fande: han ttoede, at JmaisI
Medstudenter var blenen opfordkede
til at sige et Affkedsord, og ban
funde fo itte se Miura, der fka den
anden Sich af Ksirken git on til
Kisten.
Jfbimatfu reiste fig der-for ok.
under dvb Bevasgelfe bad om Lov
til at fige lidt om den hjemkaldte
stammt-rat oa en bedre Zukunftsl
Ljng as anais« Personlithd kunde
umk: ncvxwe have Faust.
Han onttalte hans Mod oq Man
dished nu i Lidelfen, men næki
meft som en Baggrund for det
net-sie Punkt, hans dybe Medlidens
hob, der altid gav sig praktiske Ub
Hlag. »Mig stakkels Kkøbling var
ha« saa god imod fom en Brod-ZU
det var hom, der som Regel fandt
min Stoc, og satte mit Fodtsj
frem: paa Gaben git han foran
mig eller tog mig i Haandew Og
Tom Ihan Hunde bebe for de lidende,
de fattige og de uomvendtel Og det
var ikke Ord dene. Han er gaaet
ud til en BydeL Ehvor de allerelen
digste beede, og der hat hatt staqet
ved Vejsidcsn og ptædiket for dem.
Og han havde Planet om at drive
dri med met-e Kraft. Hvi blev dog
dette surrte dygtige Menneske ta
get sbort og en Krøbling fom mia
ladt tilbage.«
TO NYB BØCZR FOR ZØZN.
As II. P· san-ev
Reduktionssekretipk ved ,.Kristeljg chblsd".
l. Den godo llykds
i Billeder on Teig-ist 22 sider i Smukt Omslsg
«Pris 10 Gent-.
2. svaugoljsten blaudt Proxetows
Port-it kok større Bism. 32 sidser med Wieder
i jllnstrcsret Omslag
Pri- 15 sont-·
PMB LUTUZKÄN PUBLlsEINC XCVI-.
BLAUL Uksl
BØKNZNBS ZCNZ BØCZL
s spec- tson ans I- cis-ts.
llver Zog et- indbuvdet i illustreret og knkvettsykt Kak
tou med Sbiktingskyg.
l V i n t ers o l. —- Portssllingek og smaatkaek kot- Bøm ved
P. Blenden-G Reisesektetnsk kot- dymdagsskoleme i Dsnmskk
64 Sidetc 23 Port-knian
2. Udcn III-oder —- Poktnslling If A. Voll-nun 62 Si—
der-. 2 Billedetn
3. Jessiqss Føtste Bon. ·—— Portaslling at Reihe
stketton. 64 Sidek mccl 2 Glieder-.
Use- kvs Ist-let til se- ine-tot Its-im kri- s- M
VMI LWKM PVKUIMC soc-L
ILAIX MI. '
