Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 5, 1912)
W «Yanskeren«. I Mit Mdss vs Split Wblsd for bei hauste Hdll i Iseriss Ivsivet c« DANISH LUTIL PUBL. AOUSB. Moh, Nebr ,Tansteten« uhkmm fu«-· Tude ogssrsdag Brig pr. Aar,;a:tq. Te Forenede Smsr sIJsL Udlanbks 82.-·’« Blut-et betaleH I Forfhkd. seTilling« -8eta!inq, "1»-.-.szk«-knrzis.7::::(- F. endet angaaende Blut-et Wasser-N k) LleH LUTIL PUBL. HOIJSPI Plain Nebr Redaktsu k?:.N«-.«1ndetsen. ; Alle Bidkag ti: »Dansieren S xndhozx H Ifhmdlingets srkespondancer oa Art Mk! qf enbver Art bew- adres eket U. M. Andemm Dlmt Nebk B tret-ed at. «- jr Pos- oftjce as sama-« old-s Usttec Advent-lag ji«-Up- mme known upon up «-lj-:htion. J Tilfcklde as llnaetmossigbedu ved Modtqgelsen hehes man kluge til det siedligc Posivæfem Shtlde des. ikke bin-we, beded man henvende sig ul ,,Tanskeken«ä Komm-. Ram- DIEiemk deswender sig til Falk. der avortetekiVlades »nur Tor at fsbe bot dem ellet for in san Oplpsning om der arm-tende, bedes De altld ommle, ax Te laa »Ur-misse memet ! dette Mal-. Te: vtl vcm ul gen sidig »Um-e s— Fra Stndagsfkolen En tolvaarig Dreng blev af jin Lcerer fpurgt om. hvor lcenge han agtede at blive ved at gaa i Zøndagsskolem Zum yan Irolig besøgte. »Eaa lasnge jcg le ver«, lød Svaret .,Hvad for nagen ngaa naar du blisver fuldvoksen?« »Ja,« Tagde Drengen, »du tænker jeg mcd Guds Hjælp at kunne ind tage en Pfang Post. Steinthah der i mange Aar hat været Setretær ved »College Brauch Young Men’s Christian Assoc. of Calcutva«, vil iflg. »Kr. Tgst fra Febr. 1913 trwde iSans talmissionens Tjeneste som Leder of en Stole til Uddannelse af indfsdte Lærere og Ptcestet Hans amerikan fke Selsskab havde, før hans Oder gang til S. M. kom paa Tale, til— smaet ham et Hvileaaxs i Danmark fra Febr. d. A. og vil fremdeles ltmne Dom til Hvileaarets Udgang. Ved Julefesten i Antung, Kinn, somledes de wdfjdte Kristne After egen Tikskyndelfe for at drsfte »An tungs Kircesag.« Kirken der er nems lig for lille. Drssstelsen kesulterede i en tjvblikkelig Jndfamling, der indhragte 8180. En lignende Sum hat-de man i Fowejen fra Kirkekos lektekne, og senere com der 360 til. Videre bestemte man ved Msdeh at der i Aarots st fkulde fovberedes en stor Wolle-It til Jul. At gwe til Missionen· J Enthe tanen« af 27. f. M. skriver N. M.: Vi havde nvlig den Glæde at mod tage fra en Fortetningsmand en Gave til Missionen Paa Kr. 780· Hatt ovlyser i Tit Bren, at denne Gabe var blevisn til pas den Mon de, at ban hver Lørdag Ast-en havdp lagt til Side noget fom Tafofser til Herren, fordi bcm havde ladet Ugens Fnrretninq lykkes. Da han crfarede Veliiiqnelsen ved dist. »Hm-ten bar awbenbart vasret med«, skrivcr han, ,,-hans Løfter er i Kriftns Redis- ja oa qkmen, Gud til Ære og Lov.« Engelsk Salmebog. «.«L-urh med deler, at ,,Dhe Lutheran Hymnary«, lder et udarbejdet af en Fællestw mite, nedsat of Den forenede Kirke Hnuges Stmode og Den not-like Sy uode, vil udkomme baade med og uden Musik den 1. Sept. Den vil indcholde omstrent 620 Stumm-, en Oversættelfe wf den nye norfke His mesfeliturgi med Kollekter, den en qelfte ,,Eommon Service« med Kol lekter. flere Regiftre m. m. Men san ikke besiemmes ordnu. Om den birkelige Situation i singe skriver Sogmwræst Fielllnt til »Wer-M Il. «.: 1 »Fo! Tiden holde-s der Stistsmss see M am i vor-i Land. Deltageli « Il- 4 M er W list J W M W deltog 7 a 800 de W Tromsø Sckisft holder poa en orga nis«eret Ztatsfjkke. Hamar og Ber gen er endnu ikke færdige med de res Moder. All-c Ztiftsmøchr hat ansbofalet Jndkaldelssen af er mad givende Kirkestorting, ligcfom de ag faa dar søgt at Tastte en Ztopper for Jndførelsen af dct wungne bor gcsrlige LEgtejkah Alle JijrfensVeni ne Hinder, at det wungric :’Cgte Tab er en wivlsom Reform, og de vil bis-selig foketrwkke den ameri-l kansfe Qrdning af Ægtckkabgsstifteb sen met valgfrie borgcrlige Ægte-: stahl — Krisii Opftandclsc — Dsdes Opstandelfr. — Tidens Vantro og Sjcelens Trang smaner ti« for Vllvor a: draer dette Emne nu til Waffe, Telv om det kun kan sie i støvste ertheü Hat du nagen Sinde tagt Mærte til, og standfet den-ed med din Dan ke, at medens hvert enefte andet Mennefkes Livshistorie slutter med «D-d, saa sslutter Jesu Kriin Histo rie paa denne Jord med Opftansdels se og Liv! Fire Mænd har fkrevet Jer Bio gtafi —- Matkhæus, Mark-us, Lukas og Johannes — og alle er de enige om at lade den Tlutte med hans DO ftandelse. Der staat Taa Jesus Kristus e ne helt ene i Historien over for Mil lioneri Men inte: i Verdens Historie et mere paalideliat end Beretningen om JeTU Kristi Opftansdelse fra de dabe. De fire Evangelfster — om de end er forfkselliae med Lxetsinn til flere Enkeltheder —- er enige osm at formelle felve den Kendsgerning, at Jesus nvstod af Graveu. : Og Paulus ffriver — og vel at Ymcerke i en Tid, da levende Vidnek Ehmde have mvdsagt det om det ikkk1 Ihavde været fandt —- at Krisms op Tftod vaa tredie Dag efter Skrrfter E,ne at Ehan blev set af Kefas, deref Iter af d( tolv: derefter blev han set af over fern Hundrede dere paa 4een Gang, asf hvilke de fleste endnu jere i Live, men nogle ere bensovede: Mr blev shan set af Jakob, der znasst af alle Apostlenw men ffde wf alle Hev han set ogfaa af mig Ifom det ufuldbaarne Fasten H Kor. 4——8). dvis nagen svillde ncegte et an det Stykske Historie-, der var liac sag gvdt ftadfæsstej, Tom Krifri Do Handel-se er det, Taa vilde man nden videke ankc bam for at viere finka Men Ihvor kan kaa nagen finde paa at nceate Arm-i Qvftandelse — oq det oven i Købet Vfdethabss knde E Jn, bist ist« nistsu VidctsTfJLsist Jdkk sum dem i New Ton iin sij Olv førftcs Violin Tex: sinkt n: M get imod al Ersfarina, at en dgd bli sver seyen-de altTna » det nmnliqt, kftkslxseliq oqsoa wirke-leq La fna TM ;6iftori-en oq de tmvwrdiastp Witwe-— anrd bøfc TEI For Vidcsnfkabpus Tom Sandan kan dct ana, Inn- IT xdmfkobpns Tut-ere ikkrs pil tmskrsss smrb, bvah der Oft-spka kcm vkdos J LDerfms fkal det fiacs ber Da bekn sdes oq notercsskz nt nanr noqksn tum "ter Kristi Opftandelsr eller wfvlcsr jderom ··em sker det ikke, fordi Vo sttninqsn dessem i dm bellineSkrift ikke er tilftrækkelig ftadfacktet over «bov(-det ikke of bistorifke Grunde el ler fordi Samtiden var i Uvisibisd ,om den Sag. Nægtelspn on Tvivlssn Ihr-r helt forskellige Grunde. Vi indrømmer holt billig, at Kri jfti Opftandelke og overhovedet ds kdes Opftandelse ligger uden for det ,empiriske, det, der erfaringsmæsfigt Ieller vksd For-sog kan sbevikes —- O U sftandelsen er et Unber. Men Gud er Underets Gud, oq vi fordter af Videnfkaben, at den skal ntjek med, hvad den can vide, og at den fkal bøfe sig for Unbeirrt Men lad os Te pac- thtgsmaas lot om Opstandelfen fra en andeu M Der fortælles af Samtidens Ofen vidner, ast ,,sDifciplene blev glade, tda de faa Herren« —- apstandem fa be blev gkodel ! De las at made det M, den Jene til den enden, og det ltd der-. TM er sending Osten-den« II W ts: »du set us Peter-« Man ljd M Mandt Bett-verne: ums der hat W, M W bei WJs de W — w at nieste-? nei! at wivle? nei! det Bunde de ikske; men de sorsøgte at Tætte en Løgn i Omløb. De gavs VasgterrtissEettge for at udstprede den Løgn, at Tiscipkenc bavde stjaalet Jesu Legemc medenss de sov. « Men det Budskab om Frelserens ststandeisc shode Fig og Tpkedtes i sstedfe vjdere .(iredje, og alle Vegne1 sandte-Ei der Mennejker, i hvis Hjeri ter der vakte Glasde Eidcsphar Tusinder og senere zlskillioner seit-et Mindet om Krffti ststandelsc -·om en Glædes— og chrssest Og i vor Tid fejred Paasken som m san-den Fest as flere end nogen Zinde for og det cndogsaa blandt Verdens mevst oplyste Folc. Og hvad er Awang Jo, lad os sige hverandre det lige nd —- — Medeas mange Menneiker aldkig shar lært at Lende Licht fra den rette Side, lært at kende det faule des, at de kunde glæde sig ved at fortsætte det«i Evighed, og medens de samme Mennasker heller ikke vhat-« lært at Lende Jesus som deres Frels Ter, og de frygtcr for ham 5om Dom mer, shvorfor de hellcre fact baade »dem og sig Telv dødc og evig borte as Tilvasrelsen, —- — Taa er der addre, som lærte at glæde sig ved Livct, det sande Liv, og ved Ver denszs Irr-lex Tom der-es- Rrelser, og Jderfor kan de ikke andet end glcede sig ved dam, Tom er »Op ftandetfen og Livet«, og i hvem de dgfaa bar Haab om Opstandelse og TenigtLiU Vi maa Innng «Je«·us les-ver, Gra ben brast!« Jesusk- vand-t, og jeg Ibar vundet!« Jan ,.. xer vi da vore Læsete en riqu glædislig Paaske Glæde i hom, 1om bar ejret over vor fidste Fjem de, Glede i vor Herre- JeTus Kri .ftus. L s Opstandklfk! Jeg vilde faa gerne synge i Vaarens ocl7ignede Tag, i Ungdommens muntre Klynge Tlna Hat-Den til feitligt Lag: min Sang hat tun Vadmelstofte og vöd tun en cnfom Sti, den gemmer Fig altfor oste i Mntrrens lune Hi. Hvad hjælpcr det vcl at frydes oed Zwaner tige Flor, nver Büsme hvert Blad skal jo brydes sog lasggcizi Tom Lig i Jord! Bestandig Monden med Leen wmmer Natur«-us Bord, tscstandig jeukdcn og Eneen daskker hans dysbe Spor. Lg dog —— naar de vaarlige Binde varmesz af Zolens Jld, da brusscsr saa mægtigt herinde Folcslsens OrgelfpiL Da trat-der jkg kækt Pedalen, da imelter mit frosne Blit, i Tonernes Stigsn og Dalen fomemmek jeg Vaarens Musik. T.t c: Tom en Zejrsfanfate, m rnukktcr og ing- Melodi, N thqicniss Zahlt-Ade Zion-, csr Ckkn Visd Vej oq Sti: osg alt, kwad Der for Hunde www usanndiss i sricsns Trag, sp jm fcm ikfc mde czid Inn-Te E Namens vol·iqncdc Tag! « — — Zimmva Pcm Mart-er og Høje man brifte for Ljncst Mngt, nu ser jeg mcd undrende Øje det Allerhelligftkss Pragt, det genfødte Liv, der væslder af Jordrns Kraftkilder ud i Tal, fom jeg aldrig tæller, i spirendh spcede Skud. Nu er des Opstandelsens Stunder og Livskraftens unge Gro, og alt, hvad i Muldforden blunder skal vaagne til Liv paanyL Smaablmnster staat op af Tsde med Krone og Basget og Mod, de skynder fig Livet at mødcs i Foraareis Ehelliqc «S-vad. Ja, nu er det Livets Dage, men ak —- de varer tun kort: thi suart kommst Døden tibbage -— den ibærer san mange bott. — Lad storme de ftcerke Binde, lud jynke det brudte Prog, for wigt fkal Sausen tsinde om Baums Msignede Dagt »so more win Danke graut-eh I des mindre sag Livet for-steur, Idetersvmethckllgck Unber, ’ws-MMMIM: ’Os,skiqekW-ncacde, W jeg aI-dkig san gkuude »d, — ; jeg kalder det idel Rande, z en Gave fca Himlens End! —- —, Engang en Novembernafs Kulde Ekal ftandse mit Hjektes Stag, ; da gemmer de mjg under Mulde og glemmer mig ncefte Dag: ! men komme-r Opftandelsens Time, I jeg vaagner med tafkefyldt Eind, da hørek jrg Klokkerne time der obige For-nor ind! P. H» Dann Colle-ge Paastr. Og de kom hans Ord i Hu. Luk. 27, s. Hvorfor er Guds Falk dog saa sen drægitig Til at tro, shvad Herrens Mund bar talt. Sandheden er nltid lige vcegtig, Ksun i den vi ere Jordens Salt. But-de det Gudfsnnen ej ast Iide, Og at indgaa til fin HerligthedZ Det bar de dog fikkert alle vide, Som vil fslge sham i LErligshed Kunde Boden Livets Fyrfte holde, »Da hans Blod forgceves for os « rawdt Han hat jævnet Dsødens stækte ; Volde, Merkets Fyrste Jesus overvandt. Tor er Sang i Djdens stille Hat-ex Thi Guds Son, vor Retfærdsssol op J stod. III Vetchring san vi Un beman Dhi her rinder Livets klare Fled. Eine-tx- simsftcr tusxde dog ej stæns ges Tssr er Form-r i Gmds Mmigshed Om vi end af Merkets Magtor trccnges, Guds Aand virker dog til Liv og Frei-. Denkens Sendebud opltfter Røsten Med Gudå fulde Evangelium; Kun i det er Sandhedsen og Troste-n «Hvor drt findet Jus og Hjerterum d sag dog ikke Livei viqndt de Mk Ysos den ftore vantro VerdenszloL For Guds smaa er Herrens Otd dog ; Fide, ;J Gudö Naade hat vi Ricpdom not l J en«herlig PaafkeMorgenrsde Opftod JefuT vor Netfærdighw iLivets Venner glad vor Fresser til-de, Som en Afglans as GudsHerlighed Z F. E. Kjøller. l l Even ftp Jap;1.f Nr. 37. Inmi. Tenne Gang burde jcg ju have fortalt noaet meer om Llarömøden «der er to til, Tom venter paa Om taie Men der er for nykjg Ekel en Begivenhed, Tom tret-ver merk- Jn «teresfe. Uventet kom Den over os; ufors steuele inne-is den oås entmu, dog bar den fa: Eine dnbc Spor, vInn mau sfe rnganq kan 7orflnre oz nogist of Heniiaten med dun. s J et Nummer ljge eilt-r Jul fkrcv Pastor Nie-Fen, at vi havde tre Etu »denter ved SEoIen Miura, Romena ma og Inmi, samt efter Nytaar Mu fto. Nu bar vi igen kun tre. Og vi staat med en underlig stille Som, og dog med Glcede i vore Hier-ter .fordi vor kære — Jmns er gaaet Bism« « J Fovfjos havde han lige gen nemgaaet den haarde Laarige Miti Tcertjeneste og kam ud af den med .et shærdet Legeme og broncefarvet Aufs-It J Fior, da Tatabacbi -- summ motoiStudenten —- blev sys, blev alle de andre synede as en dygtig Lege, vg da Iød Jmaks Attesst paa, at shan hat-de et fejlfrit Legema Sau var han i Hida has Martin-co to gennem Sommerem der kom han til at lkde as et Maveonde, der pla gede ham en hel Del sidste Esters ask-, men offer Juleferien var han san rast og munter og Widsivrig, at vi alle autog bot for helt hellste-. M. Ftrst i Februar var hans Udseeni de of og til lidt daarligt, og han blev Here Gange spurgt, om Waden Mk var veb at III-be WIS heu, W lhan nasgtede det san muntert og sagde, at shall endnu aldrlg Kunde følt sig bedre, fass alles Frygt lag-I sig igen Onsdag dcsn l-1. Februar var han i Massen til Middag, nusn følte fix-, lrdt utilpch lau l)an blev hjemme paa sit Vasrelsje onr Eftcrmiddagem men nægtede bestem, at yan var Pyg. Hort tasnkte endog pan at gao nd til Vømnødet om Ilftenem men opqu dvt dog og bestem-te sig til at holde sig roliq nasste Tag og af Zholde Tiq fm al Mnd for om mutig at fonhindre et nur Llrrfald of det tidligere Manconde Den Tag lna han ned hele Tiden og lceste jin Vi bel. »den paa Eftermiddngen sagde ban til en asf de andre Studenten »Im tror virkelig, at Herren har sendt dette Jldebefindende, ifor at jeg fkullde have en stille Dag sam men med hour Hvor er ijelen doq en lherlig Vog: jeg ft)nes, at den tranken aldrlg hat Trrmgt rnjg lau geht« Om lIllfstetren bar Studenterne de res egen Aftennndagt, før de gaar til Sengs: de leder den selv eiter Tur. Jmai kom op til den« og skønt det ikke var hnns Tur den Afterr, begyndte han med en vorm Bøsn og Tat til Herren for hans Naade nwd ham den Dag. Saa hat-de de den rcsgulwre Aftenandagt, hvorefter Jnmj iqen nd af et fnldt Hjerte tolle til de andre om, ·hvor god Herren havde verret mod Thom, og 7aa bad Ihan -- Tiger de andre Studenter nn — -— bad, saa at de aldrig vil kun ne glemrne det, og da især om at hans Stedmoder og yngre Bruder og Stedbroder dog maatte finde Herren. Qg faa fang de paa hans Opfeng atter et Par Sange W Lu- laadc «Ig til Ro. Ratten gik godt; men mellem 6 og ? vaagmsde han op med de fryg teligsste Insekten han fikStivkranwr, faa chcmet blev sinnt en Zten at føle paa. En anden asf Studentcrtm Miurn, lob after Lcegen, der kom ef ter en Snes Minutters Fort-b; han gav ham en shel Tel Morphjns indssprøjtninger, hvorved det lykkedcsg at stand-e Kraut-vom i disse frygteti ge Minutter bøldt ihan fig sont en regte Soldat; den eneste Lyd, der kom over hans Les-ber, var: »O Je sus, forbarm dig,« det gentog hatt mksd kortc Melkemrum Lcegen vidfte den Gang ikke, hvad dct var, mcn dcst viste sig jemer at Vckrts Mavesaskkem der var briftet paa Grund as en Sonqu Da Lægen kom om Eftermiddo— gen, var han klar over Stillingen og tjlraadede, at shan blev sendt til Hospitach for at en Operatjon kun de absoer Tat stete, men l)cle Ho spjtalgsftaben var enig om, at det if le lundo lade sig gøke, da Hjertet al leredis var saa lammet, at das-Virt somlwd helt vilde stand5c, om Maro form blev l1ruqt, og der var tndnu rinjore lldfiql til et heldiat lldfnld iva en Dimratjon uden zilorofornl Man Drøvudc at ftimulcre Objan ned at indsvrath en Zaitapløsning i ins-He Umriss Madame-, men det gav lwller illc bist ønskedcs Resultat Sm- blev Taa tagct til et privat Vas MHH lmor vi famledes om Denkt-tm sont vi vidsus vilde lvlivc Jmaiss Tødslcsje i Lober at noqu faa Ti mer« Hans Mod og Mandhaftiqhod kom klart for Tagen: der var ikte en Klage oq ikke et encstis Jst-im laut Zmrsrterne til Tidcr var store Bønnen var hans Tilfluat, enten bad han Selv, eller han bad en af de omstaaende om at bebe for harrt Mange Gange fik vi Tau-r i Øjs nom- ved at sc paa harrt. man ban var i Stand til at trøste os. Om AIcorgenen —— Lsrdaa den l7de — iwdtcs lmn sig tfl mig og 7agder »f- Dag sblivcsr del min Opstandelfes Tag, i Tag skal sog bestemt opftaa.« T:t var saa meaet masrteligere, som han endnu ikle var bleven fortalt, at band Stilling var haabltä »den msod Middag bog-Mitte Hænder oa Fsddet at blive kpkdr. Saa vendte han sig til sine kammerater og sag der Gnid nu Its alt hvad J kan, spat like paa Atem-en for det la der til, at den ikke vil mere«. Men after«at de lhavde gnedet en Tib mcetkede han Hv, at det var frag test-ft, og M laut »Nei, nu er det forU Tat skal J have for alt bet, J hat gfort impb mig.« Der var Mten ingen streitet sitt-age ds M M W stor ZW MQ M vestdte W IIIM am til se tedmoderm, ider var tilkaldt ved Talegraw hun havde staaet grasdonde ved hans Sang meaet af Nattern »Moder, du maa nol lade mig gaa nu,« var alt Ihvad hakt fik fremlhvisket Pastor Melken kom herned med Middagstuxnst vi lom nd til HAVE talet et Fwarter efter to. Lige Tom vi kom ind, gled der et Smil over Jlmnirs nlslerest af Tssdrn mærkcde An sigt saa sag-de han, paa Engelfk til tniq »kaanck you«. Eaa lmmndte Dødskamsptsm der varedc godt en halv Sile-:- Minuttor: 2,30 vaszmai aaaet hiern Mere om Begravclfen i nackte Orest-. Ebers Udfending, HM T Winther. W S Iælctig Trang Ell x.) i J Bogen »Vrand« siger Foaden blandt andet: »Im liker godt lidt Poesi, Det gar i Grundcn alle vi Fra dennc Bygd — men alt med Maade J« » iv et bør den aldrig made-— Ksun mellcm Klokken syv oa ti Om Aftenem naar Folk er fri, Naar man, af Bogens Geruhig trost « Kan trænge til en LøftninqsiTvæl« Ter give-Z vel nasppe ret mange Mcnne"ker, der er ved Saus og al drig Tporcr Trang til en »Mit-rings Tvæt« af en eller enden Art. Ad fsprcdelse fra det dagligeTummerums me, lädt at forslaa Tidm med, Saa dan om Søndagem naar man has-n gcsr ledig, ellcr ogsaa de lange Vin tcraftcncr »Hu-klein fyv og ti«. Nu, oq for at begyndc med nogct, Jan der Ums-I Ums-J, at af det forsvindew de Proctsnttal as Landcsts Befolki nim, der i det Oele befatter Tig med at bei-ge Kirkem er der vist et sbetænkeligt Kvantusm, der blot for Adwredcslsen om at agre, Tom da oas 7aa manaå »Zandbcdsvidcner« Iritrii dsiat lægaer an just Vaa Undecholds nimmt Dertil kcm jo pasfcnde lidt Pocssi. lidt FladstrandssFilofofi. Iidt Historifk Krydderi. lidt as de met-e be rømse"-Digtewmker, lädt Idee-Sol music«, anvendes. Og den, der er fnild i at adfprede, under-holde, er «7elv5kkwcsn til at komme i Nv for Pvpularitet Da Falstaff laa for Dsden oa sama-senkte om Gut-, sagte bans ekss emplarifke Væriinde at adfprede ham lidt — ..for nu at trøste hom, fande fea, han skulde ikke tcenke paa Gub« —- ligefom hun vg faa bestemt hwvdede, at ban ikke var i Gewebe men derimnd i Arme Sskød fman ser, tmn ftod ma 711crndt Fod med Vfbcskbiftoriem bun misntc Formodcsntlia Abmbnms Skkstv Zim dan tænker maaskk um«-m vorcs Ta ges 11nderholdninqsasqlere. Di- Vi! Af·:!s«nnlia onToa trøktp oq adTvrede dem- Tskbørm ved ask bindrp dem i at tmnkcs for mmct von Mud — m Pan Taa rimpliqvis anmntere Nern en Vlnds i »Ur-than Skød« Mon lud cis nn twnkcs osJ Folk 7o«m Heft Hvordnn tisfredsfkiller di Ehin ffcklelige Treian Jn. bmd fw Roms-fes vil warmen en have inm tcmot for lasnaks Rhon, Ton dot Zkke egenjlia er noqet nut. Von Land-If gaak vel gerne det messe- af Sendu Formiddaq mod til szlvrf »F m ell» nnden Slngä Sold Folf Mr ellers formsivcsr at haslde til den An Tknelscy at on «Sviledn.1 us Nsdvendiqbed sog det awlder mass Tom i emriaf Ekke bar Vnm for ne aen Hellkqdaa), kon gaa oq opdaqcs san mmpt Jt1tnamtsrsfcsss3. . kaa Hasfificcsres sum »Gott-IT Es ter Middagisn Tkal man so san Imm .fig bavbesret oq strammet lidt on, oq Tna ckknskde man in gerne entrn paa Bvsøa eller have Des-q. Dfsfe San daqsvfsitter » doq en herliq Insti tution. ofte san de for-me fis til en Art «Mdnemttdet«. A. fortwller om en mmkcslia, en fænomenal Regu Van enaana var ude i. Md fix-es V. paa Trinken m, at hatt ogsoa san Maske med om Regu, og det enddn en Regt-, der klodfedr. Ih qriber C. Ordet, fa, asswder egens liq han« der ellers estrr Tut hav de Ort-et C. var engang med s en Regu, der hque vafkri fis —- ic, deingmdelhsomdetdogxeai Inde, og bcev bog ved trt regne, is. det var bog vom-met som bei dvg Minde- ko. fes Ist spare sor