M
« Hausherrn-L i
I Mi- Mdss ·- Volu
Wbcsd for des danstr Zoll
s sue-«
VANlSH LYTIL PUBL. SCHLle
SUCH-, Neb
W
«Men« scdgum Euer Tiksdag og erdag
;ris ve. gegang
III-nenne Stank si. Zu. Ublmwet Q2. O(
Vlndet betales i Jurist-L
Mai-Ug, Verausg, Avressssorandunq
endet angaaende Wahn advetzkerest
VANISH LI’TH. PUBL. UOLWE
Mast. Nebk
Inhaka U. M. Anderseik
Alle Biqug til »Dansseren«5 Just-hold
Wams-geh sponefvonvancek vi; Aktiklkk
If subver In. her-es adregseketx
Vl. M. Aar-essen, «-i«!a1:« Rem.
Ersten-d at Huij Post-»Mei- as gekom
Ildss matt-ist
Advoktlstmk Axt-is out-LE- known upon
sppljcstioa.
«
J Tilfcelde as Usegetmægsigbeder veb
Rodtägelsen bedez man kluge tut der stedtige
hosivcfnh Skulve tm jkke butle bedes
sum bei-wende ng ts.’. » .5’ax15keren««
Ist-tot
—
Rcar Nein-ne yenoendet sig til Folc, Im
awereriBladeunten vor at ksbe bog dem
ellet for at faa Oplvsning vm bet non-tende,
sites De altid amtale, at Te saa Antragst
Iteatet i dem Brut-. Tet ml være til gen
M NIMI i
l
Ved Byvalgene i Minnejota for-«
leden ijtod Kampen fom tidligere
imellem License og JkskesLicense 22
Byet, Jom stt var »«,vaade blw
ved dette Valg ,,tørre«, og 16 Byer,
der for var ,,:ørre«, blev ,,vaade",
alriaa en Sejr i fets Byer for Af
holdsfolkene J Staten er Focholdet
melslem License og site-License tem
meljg Ibalancereh idet 91 Byer stem
te for License og 90 Byer stemte
imod
J »Dannw.« af 20. ds. strwer
Post-or Th. Knudsen bl. a. fjlgende
fra Danebod Mäule: »Vi ihar nu
sluttet Htfstkolearbejdet for denne
Vimetz og wte 48 Kakle spredes
jgen ud over det store Land. Vi har
haft et ualmindelig godt Elenhold
i Aar, og vi er taknemmelige for
Wagens der er gaaet · . . . Naar
vi saa Wder igen den 10. Apirl
(Pigefkolen), hoc-her vi, at den stren
ge Vintet er lempelig vegset for det
frifte Bontur-«
Halsthugger Afguderne J »Pe
sktmg Daily News« af 10. Jan. d.
Oc. stod ist ».«wah fslgende at lee
se: »Wald-Es mærkværdigste Begi
venhed hat vistnok nylig fundet
Sded i Cantmh Sydkina, hvot en
hel Del Guder og Gudebilledet er
blwet Wöhugget i Ring Yvng
»W. K nvlyoewede Soldater
dwg Asfguderne frem fra de met-se
Woge og shuggede Hovederne af
dem. Da dette var gjort, satte de
Jld paa hele Stab-sen- De satte vg
saa Jld vaa Tempeletx men del
bragcke Autsoriteterne til at fkride
inid og hindre det. Det siges, at
W andre Templer ckyms faaet en ligs
nende Behandlinn
Kl. 4.3() Tirsdag den lZMarts
begyndte Kirkeklokkcrne i Fienyom
Minu» at ringt-, Tkriver .,«««uth.",
og ringede over en Time. Ljdt Jene
re begryndte Klotkerne ud over Lan
det at sivare Der var Højtid i Feen
yon, ncssven svsm Jul. Salovnerne
var Mr juget paa Dsr med 10
Stammes-s Maj-oritet. De Kristne
jubledeT Satan og hans Hær var
for-bitter — Gud være Lov og Dak!
— Man-sie Sckellet et 7at rigtigt
bei-, men det er ikke alle Vegne,
man tot drage Linierne efter den
Maule-steh Tom her er bangt Seer
Iig M vi ikke alle Vegne regne al
le Afholdövenner for Kristne. Red.
BE hat msodtaget Nr. 2 of »Search
cis-Ist's detBlad, der hariatsig den
quave at bekæmpe den saakaldte
«Jnsurgenoy«. New-Ist Seurchhlith
Gan-sk- Sjgelyy tiltaler os megetx
IX i vor Tid, lhvvr ewhver ensidigs
Mk taler fin Sag, kan der not
W Sjgelys for at finde Sand
hsden i Bitt-arg for at finde fig
til M og da ikke mindst M det
Korporationerne synes det dekmiod i
iske ast kunne faa Øje for anbet«
end Fortkæffeligheder I
---—. I
Sand Zwched. »Den, jom vil «
være stor Wandt Oder, iyan ital .·
væke eders Tjenerf
En underlig Storhedl Neu han
Tom hat sagt Ordet, er jelv et des »
nesbyrd oim sdets Sandheh. Er han
ikfe stor, da han rolig og fast, men
fyldkt af tunge AMICI-Franken gear,
i SpidTen for det lillc Tog op imon
Jerusalems Men Ohans «D"Iiciple har
kkke stort Beger am, hivad der et
Zwer i Jefu Rige. Dei-es Øjne
er tillukte for Tjeneftens Stochedk
Dersor er de ogaa en1 jvag og mag- »
tesløs Ekare . . . . Du kristne Folklx
Vend dit Lje mod den jtorc, soms
vandc sin Stoched ved at tjene. Hat-.
tjente gisnnem hele sit Jordeliv uden.
Afbrndelie tjente gennem Liv vg!
Tod«
(Uddr. af »Sv.Kyrtvt1dnmg«)
Gscec dem til Difciplr.
Siden vi fidste Tirsdag strev omg
den rette Overiasttelse af Monds
28,19,ek Ordene: »Es-m alle
Folkeslagene til mjne Difci.ple, idet
J dahe dem« bleven under-läg ist-n
ne og state for os. -
Hvor shnt er det Me, at Je
sus i jin Missionsbefaling einigt-.
ter »alle Folkeslagene«. «
Vlot et Par Tanker desangaaens
i
I
!
de.
Der var paa den Tid visspeug
Grund nok til at shave ffelnet, at,
have valgt -og vraget blandt Fol-«
keslagene — for Mennefker at »Ton
net
Men det qsr Jesus ikke: de Ug
ger alle shans store, Hmme Frels
subjerte jaa nær —- alle, alle! hat
han Rum sor.
De: ftemmer jo ogfaa npjagtig
med ForjxuteHen kil Stamsaderen
Mraham ,,J dig vg i din Sæd
fkulle all e Jokdens Slægter vel
Wust-«
Og — idet der nævnes »Selb
slagene« pringes alle Forschllighe
der inden sfor et Folkwlog oder. !
ngaa her tun-de der let findesk
Grund til at ivcelge og mage: men
nej — det gsr Verdeng Its-l
fer ikke.
Folkeslagene —- altiaa ikke blot
lMexenix men ogssaa Kninden — issscs
blot voksne, men ogiaa Born, -—«
Tikke blot tige, men ogsua fatrigc
——- iskfe blot Edle, men ogsaa uædlc,
—- ikke blot frie, men ogsaa Traslle
esp.
Naar ellers ved de store epokegøij
rende Skridt i Verdens Historicsz
et de ßma og umsete i Samfuns
det givet en san fuldstændig Lige
istilling med de højere Klasser!?
« Men det var fortrinsvis Ordenm
,,Gører til D-i«·ciple, idot J dsbe
«,dem« vi snfkede at dvæle lidt mrrsl
mere mä. S
Apostelene ftulde alt-an, idet de;
gisk nd i Ver-den poa deres store,
Mission gøre Folkeslagene til Je
Iu Pfeile faa dem til at gaa i
Jkole hos Jesus.
Qg det qulde de gsre ved at
Uebun, elleridetdedsbtedem
sen for een, som de kom i Ver-ring«
smed dem, og de tog imod det glade
Budskab om Frele Tom Apostlene
bragte dem. E
)
I
Euere dem, idet de døbte dem.
det kundi- de iskke, men de funde
fette dem i Di7ti.pleforhold til Je
sus, idet de dsbte dem, og det var
dist, Jesus befolede dem.
Det stemmer ogssaa gvdt med det
Guds Ord, der taler om »Es-Mel af
Band og Aand«, CJch Z, 5) og
det andet, Ihvor Daaben kalt-es
,.JgentspdelfensBad« (Tit. 3, 5). -
Det gælder nemlig ogsaa ved den
natur-liege FOka at Mennefket der
bliver afort til Discipeb ’
Det lille nMødte Mennefse bliver
fttaks Mo'rs og Fckrs Discipelx det
skal ftrakg begtmde at lære, og det
sfkccl det sfaa blive ved med —- —
ja, chvor længek
Men i Ihvert Fakd, læg Mække
til det som en Sandhed af sttvftt
Bewdning —- et Mennefkeser ikke,I
Eis-ad det er bestem-i til eller hat«
Aulis-heb for at blive, straks
det er fsdt
Dei skql bllve Wedel, det Kal:
leere — lære — leere, kpo
der stal M nagst ordentligt af»
dik. s
Dei er Born mev W Rat-«
W- fes. W U er W- M
nn det rigtig skal sfaa godt af fin
Zorne-M, del bevor paa, om det
killige vil vasre Discipel
qunsndc med det Moral-TM —
wksent all-r i Warnealdseren — der
It blevskst Guts-J Was-n : Taalzen
Det hat der faaet Syndsforlai
del-se, Var-met og Ameret mad vor
seid-su- Broder Jesus stil Wigt Liv
og Zaligljed og Hcrlighed hsos Gud.
Men paa fasmmcs Tid, som det er
blevet Bam, er det ogsaa sat i Di
Ecisprlfovbold til Je«us, og vm det
skal faa Gavn og VeliiguelTe af sin
Barneret, det bcror paa Discipek
hol-holden
Tct heddser derior ogssaa i det
folgende Vers hvs Matlhæusx ,,qg
idet J leere dem at holde alt det,
som jeg that befaløt cder.«
Gnd give, at Tau-den dog man
blive anderm-es sandt forstaqet
kblandt osl
Moatte dog de Forældre, der
bringet deres Bsrn til Tonb, klart
forstaa og levcnde fastlholde at dis
fe deres Bsrn gsres til Jesu Di
sciplcs for at de fm 7mao of og fort
fat skal lære af haml
Vi ved nogenlunde, hsvorledes det
gaar del Born, der ier vil væte
Di7ripel i Himmel — det vokser
vildt og bliver i bedfte Fald et abe
tydecigt Maian i vcekiste qudl
et — —— lad os sige det med eet
Ord — Udskud.
Oq bvorledes er det ikke i non-l
delig Lxenscende gaaet en Mænqde
dsbsns Menneskek, fom ikke blev Je
Zu Diskiple ellet 5om afbrsd Discisi
wlforholdetk i
Tu ved det: de vorsede vildt.
J bedfte Feld bleo de nogle dværgs
ogtigcx fnrkrsblede Skikkeliek, oa i«
værste Feld gik de for-tobt I
Tot er altTaa ikke blot en Vele
Tignelfe at vwre dsbt og at have«
sonst et Gudsks Vorns Rettithder ii
Ins-W Dei » kiuige en Forum-l
teue, dog en Fokptigtekse der fort-T
set bringet Velsignelfe gennem Sko
leaangen hos Jesus. .
Jn, gøre dem til Diciple — det«
er bvad alle Jolkeslagene trænger
til, dersra er innen Undtagelse:
men Ker det, Tau hat det lidt at ki-!
ne med alle andre Fotskellighedet
Lidt om Kritik?
——.--.-· l
Ja, bund er Kritik for noget9 l
Naar der tales eller sit-wes ein«
Kritik, san faar de slefte as os en
anrnmmxclks Tom om en Bi hat-de
Etukfeh og man er da glad, oms
det kkke var en fett-, der hlw stuf
ket—menvardetenselv;ja,da
gaak de nceften sont nam man blev
ftukket as en Vi, der er noget, der
nanlkner op, der, shvor man blev
stukkem og der kommet en ubchages
liq Foruemmelse i ens Maw og
Ben, der ordentlig kan faa en til;
at wite og dikre —- Og ME, Eaa·
ihor jcg endda IXer at der fkuldei
were sundt ast blive stukket af Bier;
dest sfnlde viere godt mod visTESygL
dumme Tom et Mennefke led aH
ja, det Walde endogsaa kunne soreis
bygms og fokhindte visse Sygdomme
fra at trænge ind i det menneskelige
Lege-ne: Spgdomme, der var langt
være end et '
per Miete sig ved at lade sig
fticke af Bier-, felv med faadanne
lovende Udkiqter.
Der er dem, sont Immer-, a: Uri
tikkens Biftik Lan for-hindre Sog
dummc fra at bnsde fig, ja kan fau·
dem til helt ast for-lade et Menneskeä
selv om det er streckt ausstehen ou;
det er gonfske sikkert, at Kritikkens
fotik hat sokebygget Smdomme hoc-;
adfkilliqe Menneskek: Sygdomsme, ;
der var langt farligere end et af,
Kritikkens Biftih —— og dag, hvem«"
vil tkæffes as den Bsstik, om han.
da can undgaa det?
Ja, men et Kritik da Tom et Mi
ftik2 «
Jisg hat jo hidtfl kun skrevet omv
Fornmmelsetne, vi har, og onl.
Virkningernr. Lignelfen om Bistifi
ket vix ieg weiche til Murren atf
bchandla «
VIII er di Kritik?
Ja, Oridet bewder egentlig Be
dtmmeFe Dei san ogsiaa bewirk-Z
andre Sing, men aitid noget c sum-;
me Mino. Ja, men da er Kritik,
jo noget godt Ja, vift et den no-!
get gon Den er met, vi flet We
san unwert-: Gi alt, Mb vi taten-, .
C
!
!
i
III-ber, lebet og virketz immer
tilstW-atW,vsdE-.
foreerd,foti-stermtop
det, den besorgen at vi Taa faar
de nurrkelige Fomemmelser. at denk
trwfsfer os fom et Bistik, ja det man
hsclsnge sasmmen med noget andet —
mawife en sbegyndende Sygdom«
bos os
Er Kritik ftndelig? !
I
Nef, langtfra, den er derimod sm
re gavnlig: ja, den er saa gavnlig,»
at den Tlet itke kan undvceres i det
borgerlige og end-m mindre i det·
tirkelige Samsfunku thi der, shvor"
der innen Kritik er, endet det hele1
i Flndbundetsbed og det er dest Verr
5te, man kan ende i. Z
Det kan nmaske not beviies, at
Kritikten nu vg da that gjort Stude.
Tiet kan ogsaa Mist-T at et Bi
stik bar foraarfaget et Mennesskes
Dad, og der er je aldrig den Ting
Ton ged, at den ej tan misdruges.
Men Kritik i Fig few er jkke sta
delig. Derimod kunde det gerne vces
re skadeligt for en Mand, om han
icke blev kritisetet itte blev be
d-mt, khi da drev han det aldrig
tet vidt, enten hat Tau var Præst
eller Agn, eller hvad Stilling, han
har: bliver lhcm ikke kritikereh bli
ver Gan «fladlmndet, og as to On—
der vælger man da det mindste,
Wer et aqnnnelt Ord. Men her et
Valqet mellem et Onde, L·slndbun·
dekhedem og et Gede, Mäikken
Lad os da vælge det gode
Ja, men hvem ital san kritier os?
Der ital vore Venner, er
der nogen, der iiget, for de stikker
jske saa haardt: desuden for-staat
de os txde de kan ligesom ie,
shsvad vi tasnker, og det er nsdvens
dig ior en kund og retsiwrdig Be
dsmmelie oiv. Jeg tror ikfe just
pan vore Venners Kritik: ieg tror
paa den-Cz gode Zindelnq imod os,
pao den-s kætlige Oiiitanke, der
san nødia Vil iaarc os o·V. Men
neton dcsttr agr, at jeg ikke init
kan irr-ins nbetsnaet Lid til minc
Venners Kritik ellek Bedømmcslie
ai mig: de vil io netop iaa nødiq
ioare eller itikke min, iog deriok bli
ver deres Bedemmclie ofte, iaa vel
mmt, den san verre, altfor ensidia
Eil at iea kan vern- tient med den,
,jq, den kunde man-sie endogiaa dickl
pe mia dnbere ncsd i Flndbundetskwi
.’--:17 end im allen-de var.
Nei, iaa var det da bedre, at vors
Fiendct blev dem, der kritisierede
os: ganike visi, de fovitaar vs illa
men de kan alligevel iomme Tider
hjælspe os til at ioritaa os ielv og
ioaledes got-e os en itvr ijeim
og ikulde de iage for haardt paa os,
mwike væke en ganike lille Smule
uketfætdig imod os, da kan vi io
altid — og her endda med god
Sanwiittighed — mese lidt iro,
da gar vi fv alligeveb men om vi
nu bler bedsmt for mildt og iaa
endda trat fra, da blev der jo flet
indes tilbage, og vi vilde ilet ingen
Hin-sp- faa ai Kritisken
Hvem ital bedømme o—:—’k vat
Ekal trittst-re os? Ast Efal de, der
forftaar fig pna dot. Og del-for 5lal
m· flet ikte laldc dem voro Venner
der bedsmte ok- letteft, m dem vore
Fjentwn der toa tmardcsst Daa cis-:
men vi Tkal iaenncsm Vrdømmelfsxm
de aivcr as os, lasse at fonds ok«
7e1v, kende Mnnglerno ved Dort Ar
bejde: ja, og kende do qode Sidcr
ved det, om der er sasjdanne Vi Tkal
flet ikke mone, at den, der bedøms
met os, er vor Fjende, fordi han
traf dist rette, det, der aiorde, at
vi fslte as stukket som af en Vi;
nei, vi skal lade Bistilkets lægeude
Kraft trænqe ind i os: vi stol, tage
det, under nsje Overvejel7e, der
traf os, oa faa se at faa det reitet,
for ellers —- fa, vi lau tm vende
oq dreje det hvordan vi vil, vi bli
ver tun fladbundede. -
Mon vi da trænger til
Kritik i vort SamfunM Er der
iste allen-de not of den Mag-.
Du kunde liacssaa godt spsrgr.
om vi trwngte til Mad for at lede
som fpjrge, om vi ttængte til Kri
tik. Jo, visfelig trænger vi til Kri
tik. Vi hat io ingen. »Der er dem
som money at vi hat formeget,"
siger du smmäke Ja, men hvot hat
vi den? ,
M hat al den Kritik for meget,
deriskefaarLovatkommeftrw
i Lylch sloa den kan gavne Mom
mende: M brav kan en Wiss
M wis, war jeg ikke faar den
as Mk
II jss sank den M andeu, tre
die og fis-de M selber Me,
l—
for da ei den alt-for forsalfket, en
ten den iaa var blevet tyndere eller
tyllkere. H
M en dir bar jcg lagt Mast-ke- til, l
at der, bvor Kritiklui itkc fein-«
Lov at komme fretn i Lyict der!
blivcr den i Mist-ket, og saa bmer:
den ingon Fragt
Nei, lad os taa den frem i Ly-,
fest Tot vil vel not til nt beqnnde
nicsd gao Tandan at man nn og da«
»in-Mr Baqer for Smed", ton Per-’
ssonen under Behandling i Stcdet
for Vasrkeh men da maatte Kritik
ken igen tage saadan en under Be
shandling og lære vedkotnmende at
lholde sig inden for Grcknsernc, og
var der saa en eller enden, der ikte
Hunde det: ja, da maatte en laadan
vide og for-staa, at han cgnede iig
ickke til Krititeh for han kunde ikte
stille Person og Sag. Te: er nom
lig ikke Personen der idal sbedøms
mos offentlig, nien hans Verric
Ja, ins-n om vi iaadan fkulde
have Lov at kritisrre og bedinan
iaa blev der jo et Skænderi uden
Liszt-: og om »Dansketen« ickulde
vasre T-l:nileplad’en, iaa vilde ingcn
lasse den« tænker en eller anden.
ch vil sbcrtil ivare: Jeg tror ikke,
der blev Skænderi, for de, der kun
vilde fskændes —- og man vil innri
apdagse hvom det er — de Wide,
Tom allen-de newan henviiesss til an
dre Siteder med deres Stern-deri.
Men en god, fund Kritik lBedsms
meist-) vilde qavne liver den, der
blw Gen-stand for dmx den vilde
anre- ondt —- ja, iyoorfor nægte det.
de! gar altid nnd-t, naar man tryi
vkek paa et smt Sie-d — men den
vilde gavne os, den vilde got-e os
dyqtiqcte til at prasdite, dygtigere
til at fiktive dygtigere til ot fast
dcss, enslwet i Ein Gerning og paa
iit Sted, iaa det kund-e ende ikfe i
Flodbundesthed, men i Bostichi-d
den Tygtixyhed der er fra Gud.
ga, men vx var Io oa ogaa goo
Kritik iblandt os. Ja, maaske hat
vi det. Men naak jeg en enfelt
Gang hat truffet den i Tale eller
i Sskkift, iaa syntes jeg altid, at der
fulgte Taa weget Eukker nied, at
det blev ligefrem sbebageligt at 7lu
ge Pillen. Bilde man endelig be
dsmme en, iaa var man iaa bange
for at iaakc og its-de dam, at man
cnaatte iige ham to state Kompli
menter foran og en dagefter den
Iille Sandhed, der ikuxde ramme
hom, og da blev Kritikten ikle Tom
et BistiL men nieset mete iom at
jlicste Honning, oq hvem vil ikte
gerne det!
I Ja, men kan vi da taale Kri
tik? Hvis vi ikke tan, maa vi
vcrnnes til det. Der er jo dog in
gen as os, der mener, at vi est nan
et Wabenmenheden i et eneite
Zimka jeg vil da Ihellere tro, at vi
hvetagenviliageefteyomdet
kunde ums-; men her vil Kritik af
te blive os en gavnlig Spore, der
driver fremad. Men en Ting et
iikken den, der ikke besidder Selvs
.kritik duer absolut ikke til at kriti
Iere andre; lad os derfor fremfsok
alt læte as Kritikken at we Selvs
.kritik, da kan vi maasike en Gang i
Tiden naa til at blive iaa dygtige,
at vi fan give ei Ord med i Laget,
naak andres Værk ikal bedøiiinies.
’ Hvorledes kein man und
gaa Kritik? sen iaa Svarei en
Gang i »Kri-iteliqt Tagblad«, her
er det: l) Sig«ingenting. 2) Gar
ingenting. 3) Vær ingenting.
Men hvad bliver Frugten af et
inadanj Liv? Jngenting.
Lars Jen sen.
Nuikim Nebr» 12 Mai-tö. 1912
Papegsjcns Rand.
Jndscsndt of X.
Tot Efclc kngang, nam- og hvok
hn være det samme, at Lederne af
en vis Meniqhed kom fcunmesn for
at omwej(s, shvod der kunde gskes
med Hensyn til Tit-standen i Me
nigsheden. Dei var iste, som det
but-de verre. Sjælden blev nogen
omvendt. Menge Mk var komme
ved Moderne. De, com var mis
fornsfede var saa mange 7om al
driq str. Navnliq de Wige Ind
iamlinqer var dem en Tot-n i Of
nene. Og alt dette giorde, at Ti
den nu var knde M at vedckaae Be
smmnelser og Forandtinger til no
get bebe-.
J en alvotlig Sindsstemning Vom
Oswrelsetmedlemmerne samtnen i
metthsdrenessdjemforatuns
derssge Aar-sagen til Vanskcliglheders
ne. Megct drtftech og ovcrvcsjedes
— llndisrføgelsen varede lasngty Og
de lom overms om, at derrs staf
kels Præst var Skyld i alt dette
En Inqu at shan prædifede for
længe og demed gjokde Folket ked
af dest. En anden 7agde, at hatt
forsømtc at gøre Visite-ins En tre
dfis, at ihan monglede Salve-Fa Jld
m Ilandskmft
To beklnttcsdc del-for at beløgc
bam on Tigcs tmm den-s Wertes
Tauben
Dct var et sorgeligt Ærindse og
Ilvcrrt nok at udføre. Und-er den
ljicrtclinftc Ewig-heb dedtoq de- Emidi
lrrtid en 5anlndende Resolution:
»Ehe-Horn Tilstanden i Mcnigi
bean est hofft beklogellesvasrtsig fss
ler vi os, pna Grund af vtr Jn
teresie og An7var for Virkfomheden
nsdlaqest til at made vor Prassk at
give Nat paa Guds Ledelse og is
ge Kalb et andet Steh thi Fothols
dem Met, at den Plads, han nu
skmr fkke pas-let for bam«.
Este-r at man Gaddo tagt-l denne
Volke-nimle fottYattes Samvwwt
Waeliat on fern-leimt
Nu bekndte det liq, at i et Hist
ncs af dct Ver-tells lwor de var for
lmnlede, stod der et But med en
Paaegsjc i. Den bavde hart alt det
der fochandledes paa Msdet oa
da den nvliq var ankommen til det
ledusJendtedenikkenogetandet
Sinn-V en bvad den chat-de lært as
lin korriqe Eier-mond, der var Anv
tafn von et Fort-i. Den havde un
der bele Sammenkonvlten net-set lut
tet Ørcn bcldvt sit Hebt-d wo Siden,
liqekom for at tqge bei hele grun
dig under Mit-sie En of Bra
drene, der var særlig merk l Eint-et
boldt en lang, lsrqeliq Tale otn de
ulvsielfae For-hold i Meniabedon
oq laade eein-list Sknlden vaa Pra-·
sten, namrliqvis: men da hatt Mit
telw, toa Vom-sen Order Den
ftmkte Hovedcst frem, on ndesn I« IN
aære Ordet llreg den lom en strean
sStkaptasm
Man J Te til, J kan be
stille anget, J Lsmlcr!«
Tons brutalcs og uforssammedis
Udtmtsmaade kunde user have ajort
den et Hoved fetten-: thi en of de
tilstedeværende vilde vride Hallen
om paa Fuglem som Mk havde be
dre Syn for disle Ledere og dekes
umaadelia vigtige Amor-a
Men fan var der en asf dem, der
faldt ind Tigendet .,Fuglen hat Ret
og vi lhar Unst. Arbede er likkert
det bedstv Middel«.
Enden blen, at de indsaa deres
Fejltogelle Prasftens Fejl havde ov
taget der-es Sind lau wegst, at de
ikke 7aa deres egne.
De tilbagekaldte nu dckes Reso
lution, bad til Gud om Foklodelle
og Hier-la gik til deres Hjem og be
gyndcke dereftet med Liv og Kraft at
hjælpe Pkæften i hans Arbede.
. J Litbet af nogle Ugcspr beqrmote
Menigheden at blomstre. Alle de
troende beqvndte at arbejde Tom
Myrer, og Velsignelse strsmmede
ind i Mcnighedem lnd i Medloms
mernes Hier-te og Hiern,
Oq Pavegøjen levede til den blev
gammel oq blev Ihele Tiden ved med
Tit Wahlqu Med kroget Hals oq
mesd blinkende Zer gav den Tit dem
ligö Rand til line Tilhsrere:
»Kat! J se til, J kan be
ltille noget, J Lsmlekl«
Deus Mlkesraab kunde mem
lle tiltreknges i mete end een Me
vix-Weh
Eiter »Mitteligt Falk-AMI
—
Bate en ande Stags
Religion!
Min Vrodcr var tmng mm me·
get klomer isnd jeg.
Gan shavde opnaaet, hvad vi Don
sskere kalt-er en fast «Stilling: jeg
trot, Amerikanerncs kalder det, »a
good positian
Frimurerne Ehe Masons) iaa
det! Hain maa vi have, »he would
make a good Brother«. De fis
bannt
Nu hændte dset sin, min Arbeit-s
giver ting var Frimuker.
»so-« fagde han en Morgen,
sftet at msn Moder havde taget
alle »Gmder«, du but-de flutte diq
til os, Hunde du ikke faq Rand?
det er io Tun sem hundrede Dol
tatst
Jeg wart-de M -—— men witebe
paa M.
