Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 22, 1912)
—PoxY. kortælljng im Indiana- at EDWARD Zool-BEFOR Ovcrsnt af E. G. (l(’0rtsat.) RAE gav lmn sig til nt t11(18kraalp, 02 Mxmdcsne brasti Lan-Nu sfim Peter-I 0r1(l-I-1-p(lks, at Wash mugvlig kund-« holde- l-igpr:tsdikesn unis- sikk seh-, tmms hmt var døc Man Ruxy gik grnsdemlox h«j(-m. Han titsnktss pag den kvj11(1(-, lnsis Pkiltslser lnsu unmitt- ssftksr situ- egucn Og Mir-idem- stod ogsuii og Amt isftms Its-mic- ukz esrklitsI-e(le, »Ur lnm Uns Juk esn susr en«. Da Ruxy var kommen furbi Pumpen og gik hjssm jgskrmem den rolige l)(«l af lzyeu, opdagede Bot-u, sum hidtil havde ver-regt uptaget ak at se paa Plagen-» At hun gruscl llau gik lige lusu forkm heade- tug Sit Lummetørklnsde op, begyudte jvrjg st- tørris hrsndes Tuarer bort ug sting i en niedli desnde Tone .,li0x«y mag ikke grade. Nej. ch. Roxy man ikkcs grade-P Men denue Medfølelse kik knn Tim reruss til at klyde saa meget desto rigere, medens Bubu stacljg tørrede dem If og tjggede og bad hende um at lade were at gnde indtil han eudelig selv hogyndte at grntdcz hvorpkui Kuxy tug sjg sammt-n ug bedenkt-de Zig. Muse-L hvori Iioxy 4kdmnn h(«:dc«, var est tit« Byons zisldste Tkuehuse. Det stod tust ved Kanten sf det store Stykke Fkollcssjord i nogen Abstand fka den store, grundmuredc Bygnsing med fix-eh Skurstisne, Sinn den handssvage Bulms Iljcsln Roxys Puder var den dygtigste Sknmwzer i lszssn llanj knnde lnve et Par kortrinligc »Iløjre- og Venstresi Støvler", 08 hvis bang Kunder absolut for-langte det, kunde han ogsaa lmsc et Par- lige Bewies-, sumT med stuk Pordel ekter gammeldags Maus-r knnch skjftsss km den one Pod til dcsn andeu. «l)c«n gmnlo Skumagcsk var »Man hekendt for den lver ing HaurdnakketheC hvurmod nun diskuterede alle de spnrcsmaaL der den Gang satte Ryen i lzexsitsgelsa Da Roxy kom ind ad bangen med Bank-. fandt hun sin Pndssr Siddende under Åcbletmkcst ved Dis ten Hnn I)(«lske«jdede hende, at- hnn heide vnsnstz san lustigs- h01·t(1, ikke for-di hun fortjente Rehnsjd Gelt-ins Ins-n hnn mentss sum mnnixe andre Menneskcstsj pas bang ’1’id, at det var nødvondigt at sliitsndcs pag Unsedommm san ofte sotn Innligt. Ruxy tog imod Bekirskjdelsen i Tavslnsd llnn skyndtcs Sig hen at walks den gamle Hort-— og nnd bkojxed(s, hornløse Ko ,,Mully", hvis grimme Iloved knndss sen nenne ved hangen, medens dssn wende de pas Hin Klidspand san Sknlde det- lmses Af tengmad pag det mian Ame-Stett Mnjsbollssrnp blos-v trillet cned Hu«nderne, jndtil de ltuvde antugeti den rjgtige nsgnsnde Form. san bltsv de tagt H Jernpanden. sum allen-de var varmist over llden Der hie-v jagt Knl under og en skovlfuld atmend-z Kul pas Laus-ist« Kaffen blev malcst ug, pfter at vix-n- blundist med Æggehvi(ie, hnxdt i Kandel-. Den synkkende Teich-del, det- hang pag Krogen over Ilden. afguv sin Tribut uk kogende Vand, og san blev Kafkekanden nat pag Pyrkadet over dok- glei dcsndc Kul· Im txroktukken ttlkfsnciegav, sit dct vat- Aktens mualtth link-de- liuxy kaldt sju Puder ind, ug Bein-, Dom ikke kendte noget hedke end Rost-s lljelly spitz-ti- til Akten med dem. Men- de Spitzt-Cz kundej de gis-mein den agbenstaaende Simng Se Plokke Of Ic)·ttcsre, som stimme af Klokken havde Osak kest Jene-i sjtlste skaul kot- Tippecanoe ojx drog hsjpmosstms i mu- elltsr mindre mutaugct Tilgt-and. Nrssztss l«-,g«lt·s vunvjttjgt Hin-m kos« llnnsisnn »k- T) ler, ng undrp ums-ts- llnkm i nl Alniissdelighed. lcoxys fromme og medljdesnde Øjnis Mit qlost ju tet sil· iiist Ltttcsrlige i denno- tsua b’ro-tns-tjlling us Mssnmislcsihisdisn i frjvilljg Nedvnsnljgelse Hun sag og ijxsestscjrkev mauskc i Sinis Tnnker den sum, disk vjlslis Min« i des mai-gis lljmn ved Enden ist« den-S Ve«j. »g- Inm san drin sum Hi Skure us ftsrvildrsdss sjnsles styrtc nisd i den evng Purtabelscn net var der-for jkkcs underlng at Ruxy oftm A ft--ni-icuualtid, du III-. Wittukter, den I)1·(ki-sb»)stcsrian-l ske Pisa-st, kam ind for at hieskigtk den«-, alvurhgt »L-« bestomt spnrgtc Imm, ltvnrfor Gud, sum var Kask Ijgle hin-de slmht denn-- Verdien, hvor des-« vak« ssa knkfuskdeljg mag-on Hut-g· Det var somit-very at: Pkukstim sprsivesde pag at svmse ist-mic- ved at langge Anmsatset wer pur Nonne-glich som syntlede i Adam, bete Slllsgtens Stammekuder. Det var formt-wes st. bsn tos- sin leflugt til Guds Almagt og bang und-i grundelige Tilvkkkelsm Pigesbmsnet Saa kun, at Gud sksbte utallikke Mienneskek, hvis lxjv og skmhnce htm hin-di- kurudstst km Begyndelgssn Ilun von-des ikke ist Øjssblik sit lmtvivle Guts-( GmlherL Ins-n ben des Sjikl arbejdecle pinliskt mod disk-(- symmsmuaL og His· Wittakors Logik Runde ingssn Muth-ink- slmtc se bis-miss- l«’ølelsen er ikke altici tilgnsnzzsslijk km Logik. Selv um denne er aldrig iwi inillysssnde-. ; Wittulcer fort-satte imidlertid samt-sten. llun var glsd for et hvilketsomhelst Paukncl til at teile med Umw- 0g skomsgeren mokedcs Fig ovcsk at Ae Its-n uner sig ovcsr Pigequets Kritikme Miso hsn nyntes selv at give Wittukek Rot. v Det blev den Tid ilkke regnet for at vaskp pag sende, at en Pmsiot tin-ragte sag meget ak Hin TM i aomvendte Manne-karg Sols-kob, som Wittaker gier clo, nam- hsn tust-e med Rotz-s Puder-. Man Prassten systes It denno, tkods sin Pokvondthech var en me kot interessant syuäon Wittslcsr kunde godt lido It tüspidse sit Viel imod SkomngeroIU Demu- hav si neu-US Iæst meist os tænkt wagst pas tin sicu dommelige Mande. Samtalen var isusk fornø·jelig, naar Dattel-en lyttcsdp til del-es Diskussion Pkæsten var endnu næppe 25 Aar Sammel, og lnsilken ung Magd pas 25 Aar holder ikke ak at teile-, nam- en klarøjet 17 Ast-s Pige lytter til? Da His. Wittakek og Padereu satte sig ud un der Älbletmset, var det med et suk, at Roxy mast te opgive at høre pag deres samt-alo. Men Bobo wilde under-holdes og lmu maatte føje liam og satte sig txt-d ng lege en ensformig Leg mpd hat-L Den lusgtml i at trille en Manns-klinng nindt pag Te lsalclkmk Wittaker holdt heller iklm at« at miste sin Tini-rein III-n spurgte flere Gange III-. Adams, Um Aftenlnftpn iklies vms wund. Mssn skomagerell var- i Krigsltumør ng lod, sum um lmn ikke herumr kede Vinket. l«’-n(l(·slig kom ’l’iden, da Bobo Slmlde hjem Da Roxy kom nd ak Døren med hum, Mrte lnm sin Pader i sin mest disputekende Tone sige: ,,2Ieg vjl sige Dem, His. Wittakek, Henry den Ottende var- den stkirste Kotige, England nogen sinds ltak lmkt Hart gjorde det ak med Kutolicis meo". »Ja, men ltvad met-er De otn de vander, hart halshuggedel« spurgte Prwsten wende-. »Det»var et rent lefnslde, et rent lekælde i lians krkrekulde l«(sl)e-bane", Svarede Skomagereu meget alvmsligt »Ist lmlvt Dusin Kvindehovecler men- ellssts mindre- Fsr intcst im()d, lnsad han gjmsde for bokgcsrlig og keligiøs Prihed". »Man Sitst nu, at et at« Hovedeme lxavde vit-ret licixygkm spukgte Wittnlcer, mpdens lian saa pna New-, ils-r var i Pasrd missl sit Zahne-. bangt-u ..l)ept lmr lntcst dermssd at wir-NO paastuil Adams-: »li»xzss llmspcl er llgcs saa let som allis de mnlres«. lioxy Mlte slg Mit stødt Vsscl slll Fadeks UNL Mem lnm kendte bang Lyst til at sige imoil Aver lcisn lnm pllesr nogm amlpn lmnde liugen Sincle var-n- fulclstwmlig Siklwr paa, nm dot var spøg eller Alvmx hvad lian sag(lss. Hans lichticleligste Trosswtninkxer lilpv oftss fnsmførti en let Tone, og slet mmwle ham at skjnlp Hin spög under (lc-, most ovetdrevne Pomikringek. Jeg tvivlek »m, at han splv rings-n Rinde rigtig vidste Potsskellen mellem sin Fixka lmni nzz sin Ovcsrlmvisning. Efter sit Roxy var gaueit, tmlc lieudes Kathr li(lt i Land. Plan in(lrømmede, at lieudes Taube ljglied var forskellig km andre Pigebøms. Men Taulieliglied var det tm alligevel Pot- livis et Pisa bam ingen Nat- ek efter kine Ich-der og Kktkrestksr »k- nlt samlan rings-t, sag Skal liun nok til Gengæld Win- en Nak mecl sin Religion. Her stand-jede han fut- at give Wittalcms m l«(-«jligli»l til sit sinnst-, men donms tm-. Adams kimclcs i Miit-last ikkc sc, om hun var las-l nf clssnne Bemstsklmitig plltsis ikki-. Mod sixxcslscsns Hin-vol jage-cle- lmm vi(lpre, ng lum finst satte: »Don-u de er Smmi eller Store ellcsk nage aller winkt-, san er alle Kvinder nogle Narre. Man Roxyg Naragtiglied » nogcst korsksslliix kra de an dre-s flog bpnsle ek- (l(2t Slaapt incl ligsesom Mit-S lingmc llnn var- kiin 10 Am- sxammcsL da gamlks sistli lmmlpy blev nat i Timtlmscst for at stjmle Crit-»F og bang Kont- og trfs nmim Bøkn var lich wrl at des of sult Den lille Nur til Roxy Fluch elcs Rmmlmsk i tres liønlngsfcsrier og bragte (l(-m til Ton-S tre Pjerclingsvej hprfm ng gin- (l»1 Halle lcnnp alls- Pcsnjziemk Man Bmmlmkrlmslcfenp rev hon slcss Klinlpk mon- eml Eilet-kenn var va-r(l. Den lillc links gjurtle dist. for-di lnm troede paa Bibelen ujx alt (l(-t, desi- staak um at vnsre god imod de Fattigss ng saadan nogcst IIun tmr pag Bilmlen endnn. llnn »- den enoste lim- i Byen, der er tosset noli til at mone, at alt det Vrøvl, l Privatm- Sigm-, er sandt og Alml n(lkøke-s. Rest-stell tmr det ikke, i det mind sto ssr (ls-i- da ingen, som prøver pag at gøke saadan vom-t. Dist ists lmn til for at lyde lckint i Kiklcesti. ilclccs sanklt?« Atti-r stnncisedis hats sm- at gjws Wittakssk m bisjlithd til At gis-« hum imo(l. ..«I(-;.x sijzcsk Dem«v wählt-v han, »»jeg tmr ikkss Hm uwstsdnsnsn frmmms Misnnmkmn Roxy komis tuksts Skmsnss af Piiddeme ug give dem til en pllor sinds-n l)»n-«(1i(h-ik. Som Inn-sh- arl«-·jde. stunk-m passcsr hu« km- Ekutststssl pua Bohn. Hist giver Ru tms Moder TM til at pyntcs sig og gkm om og gla (17-(-.. llvad Nytte ssr (1(«t wl til, at Roxy er Hand-in m Nur? 1)(«t H« Altksmtnnssm for-di I Prsisdikantssr altid hcssspisr mod di-» Solvfunnssgtelga Sandan gam- J(-t. De l’ig(,shøns, Amn jkkts »- Tai-bet- føtx dem gsir 1 Pritsster tanl)(eligis". Adumn bar-Ip- ikkp haft i Sindis ut vitsro Mit nxssmaaenclss, man Wirt-Mem Sagtmosljghpd under hin-s irritesrisndss R--(sr;zsm;ml nn- mssgcst ndan dresu(1(-. Da han hin-do mit Essig sm- nt drillo Pras Stev, hie-v lmn æryerlig ojx Lik vislesre, enti hnn har de til-okt. Wittaker wenn-, at det var bedst ikke at blive wod oft-r dem gidstts Remusrkning »F 10 ad den sum on spøg Mec- Rkomajeonsns Ansigt Oktave clm jkke Ihn san mørk »g- kiimplystssn nd, Smn um han bin-de i sinds at formt-knu- sin Gast-t »I'nssst,pr »j: pmsslikemlo Skomagere demora liseresr visit hole Ver(1(--s, tstsnker jpg". sagde Wit take-r oiz reiste sig for at gan. »Det er en prædikende skomageks vigtigste Arlmjde ut bevsre Polk km Pruestemes lud-Ely delse", svakede Adam-· Da han imidlektid blev bange kor, at Witw ker skulde blive usrgerlig, begyndte bsn at tut-k ke si Land og søgte est-er Ord, hvormed btm kaude vende sin san-o og moningsløso Tale om til Løjetn Man Samtalen blev i det summt- ckbrndt vod Ly den sk to Traum-er og on stortkommo samt at en skingtsoudo III-ringt Das-on- Demomtratiouer Iluttodo moä et Pskltoltos. Bunds Wittslcsr ok Adams føltp Afbkydelsen Som en Lettelse. Den gav Prassten en Lejlighed til at sige Godnat og Adams Indskriptionerne at studere paa. Paa- det første ’l’1-a.nspakent, Som var til at dreje Is11n(1t, sStod »Pra« pag den første Side. Pai- den Finden Ism- dcsr tegnet en szplkehytte, pag den txt-die stod «,,in(1 -i" og pas- den fjerde saa man en Tpgning ,at’ ,,(1()t11vi(l(k Ilus", sum vi Republikanore plejer sit kahle Pra-sidentboligen. Der lipstes altsaa »Pra. son IZ·j:I-Ikehz«tte ind i dcst hvide Hus". Mange af dp Tandre lndskrifter gjorde Nar nd Bis-geringen »g« kaldts lmisidenten en Hollander,me(1(-nsdc f»1-I «her·lik.-ssils. Hojrhprren fra Tippecanoe Og hims läc drjftcsr uxx sit-n gnmlp Most, der mentes at vene General Ilarrisons Yndlingsdrik Allerbagest i mecessiunen kom en Plok unge Pyke mesd et Transpxnssnt mpd Indskriktenc »Leve Repmsscintant Mark lk«)nkimy, den veltalende nnge Repnblikaner«. lmidlmstid stnd Roxy pas Trappen op til sin Tantkss Uns mesd Botm, som var henrykt »ver- det ·Straalisn(1ks Tug. Relv var hun helt kornøjet over Iden lnssskrift, sum koste Makk. Ihm sivczrgav nu lille Bonaparte Hanks til hans Moder-, idot hnn sag-de: .,se, her er Botm. Han bar vix-rot m god Dis-ne, Tante Heut-fette Han san Paklprns2«. »Hast Kakikerne-, Tante Ilenriette", Sngde Drei-n gen. Hatt havdp verwest saa meget hos Roxy, at han hawlci leert at kulde sin Moder-, ligosom hun gjnrdis (lc-t. mntp llcsnnesttp nste jkke Boho nogpn syndmss lig «I-t-1:s-tsks»mh(ssl. Ilun sondte hmn i Sssng txt sagdss til Ruxyx »Man man vgl-re et rigtig gudt sel skah fms elfg. linxzc Jpg kan goclt ljde at »vor-lad» Imm til (Iig.-. for »ja-s Wä, sit det- gøk dig Iylckolign Og han tkssnkms san mesget pfui dig". Di- licixy hin-do Sagt Gndnat og var Saat-r hj(-m. vendtss Tante Mem-fette sig til Sin Pjge Jenima »g lmmnsrkpdp mpsl wegen Velvillie, at hnn jklm vi(1 ste, fix-nd fis-n stakkksls moderløse unge Pige skulds1 blive til. hvjs hnn Skulde nndvmnse Pornøjelsen ak Bohn§ splslcalx Mesd denne Reime-Plinius som me get bekvemt flyttcdcs «l’aknemlighedsgitsldm over ptm cis-n modsattp Sich-, vilde Fm Henriette Hanks han« Indsst Sagt-n fan-. Mem den socialfs Porslcel Var sind-tu jkkss rigtig anerkendt i Vestamssrika Jpninm Inn-sic- wsnst Pm Islanks skulekam111erat, medesns do var Bøm, ng kaldto hendc endnu Hen riett(k. 02 hnn hin-de dssn Vane, ogsaa at villis have ssn M(,sning. »Hu H- virksslig AMI, Henriptte«, svansdp hun med isn hjmstelig hatten »Der skal vix-re en Vel geming imod Roxy, at hun kaar Lov at gaa ag tncikkss mich det stakkels sandssvage Bam. Og da han knapt kender Porskel paa Højre og Venstres, maa han vztsre ualmindelig godt selskab for cltsn meint vollwgavmä(k Pjgks i l«uzerne". Og Jenima l» zitter. I«’1su Himlcs vilclcs Were blesven wed, mssn nhel djgvis vislstcs hun. at hendes uundvnsrligp ·1(«ni«m vilde bevor-e Sin Sindstko og gaa ud ak ethvert sam menstød snm Rejrherre. Pruen rødmede der-for Imn lidt os much ..1ngen Nimvisheder, .Jenima. Du m- fo pndnn ikkn kækdjg mde at Sknre Icøkkengulvet". ,,-1esg- er dig inderlig taknemmelig", kniste Jesui ma halvbøjt. »Dei: er en stor Begunstigelse at »Hast-w skurss Gnlvsst Jeg skal holt ned paa Knu fnr at ndtrykkcs min Talcnpmljkxhec." Hnn knnslssch nssd sikz tog att» kat paa sknrebøksten, mode-as lnm mssil ssn mors- kmftig end velklingeade Stemme Saan Omkvædet pap- en Sammel salme. Ilsmlpns lioxzs glk lijcsm undisk- (l-s mjikke Trina lansz med Gang-Mem bavde lnm en ubebagoliH Falk-lac- af at have Hort nagt-r l"url((31-t. Hun kismlsisl rjgtignuk sitt Tanti- i’»1- guclt til sit wntts ’l’nl( all liksnile km- sin Ulejlighed med Bobo, men lnm lcuth (l(- alligeswl ilcke ganske ladev vitske at lmulm cltsr Ida-m llnn lmwlss pnkltaget sig Omsnrgm sm- l)n-n-l gut. fonli lnm Saa, at lmn blpv fors(imt, og fmsdij lmn wir esu af JEAN snm«" fis-s lkilicslmh sum lntnl fnrlclansslss (le-t. llenilsss K:-«!·li;.-li(-(l til ltnm lt-1x-(l--. slf Pslspring fm luttssr Vislvillics uzz rsslisziug Pola-l 8r«. Illka nn lot-Lymltss lnm zilvmslixxt sit llcslnsrsjslssl sitz Soll-. at hnn Mut-« Illpnnsssknrs Ros. llnn »k)-’ scsniltss on inslprlig llcin »m. at l1ssn(l(-s Ryml maxitth lpliws hfsnile tilgivsst, nzz lmnlnttmle at vgl-w ssmlnn kzisisligem imod Dissmkxorx —— llsi lnm drejede ind ad; clm Sti. slssr chrtcs km Umlpn ug litsn tll dcsn Pu«ll(x(l.l lnwf den-s llns lim. m(5(lt(-. lmn VVittalcisr paa slnl V(-·j lsjcsm llan statulsedcs ist «(l·j(-blik km- at roso homchs Splvfomnigtpndks Kasrlighmä m0(l Hin alylcs lcssligp Pasttssr ng gil( sag viclcsm Til Trods for alle» lkmssz Beslutnivqpk om ilckp at lnsyclo sig om Nov-l npslwks Ros, fanslt lum. at bkum bifnldpnclo Onl klmsg megpt lmhxigssliszt i honrless Gre, modeus lum i (l·«n stille Summe-kalten vamlrmlp l1jem. Da lnm naaecle Hast-L stod hendcss Rade-· vesd Magst-n i Fast-d mecl at bebt-ede sig selv sin Uhøfs liglwl imod Witwkety og da lnm var sprgekljg paa siix splxz bit-v bap gransen imod RGO-. »Du gms rigtignok en god Getsning vecl at ta gcs (llg ak Halm-J Ming lltm. »Ein Tante schl nol( lad« vaer at tulclce klig ellek efteklatle dig san me gsst som et SkobnancL naar hun døk." Rsoxy svakede jkke, men gil( bedrøvcst i Seins-. Dest var dog ikke paa Grund ak, hvad han hade sagt: lnm var vant til bang Gavenbed, og lnm vid »Aus. at vilde hun korsømme Bobo, san vilde header-· Itrmlsigkz mesn dog hjertensgode Puder vaer den Wirste til at tage sig ak Imm. Men ak bang daarlige iHorn-dir kundo hun se, at hatt iikke vak- skjltes godt km Wittakek. - Mode-us huv gik op nd Trappen, tænkte lnm pas Wittalwks Besøg og spokulekede pac, om Pa derens Uvenligbod vilds jage ham hort· Mandat mod Psalm-us ot- Wittslken Ilsnlks slkjklcelso kom Mindet om Mark Bonamys smukke Ansigt og visi talende Ord. Det var«a11igevel ev kornøjelig Vet den. Hnn Runde godt have Rad-d til at glemtso has-de sin Tante Hptitsjettes Utaknemmelighed os sjn Faden-s cum-Hi Hvad Mark angaar, saa sei-d han pas sammt Tid i Kroen og drak paa Bjælkehytte-Kandidatcas vgl· Hvsis Roxy hin-de kunnet se Imm, vilde det Billede af m højsindet og ridderlig nng Mand, som hun hin-de danncst Zig, have mistet noget II den Glans, sum Dagens Begjvenheder havde laaat det. ANDET KAPITBL Legestuen. Nugle l’g(-1s oftm- Olssefesten drog Mark Bo niuny, sum nu var udset til l"iepr:1«sentant ved den linsgivende Pomnmling kms Indiana, nd paa Valsi agitntinn Han blev ledsaget af Mnjor Thems l«atl«-1·s. Rom napirerede til at blin Predsdommek. saa viel den nnge s»m den gamle Politikek havdo tiiget den PorsigtigliedskegeL at klitsde sig i Lands liyvadmel nf Iifarvet, san kaldt selvsort Uld. LI tlieks var en Mi, ranglet og knoklet Mand. selve Ansigtet var ogsna lmoklet. Han sed stift pag sä tnagi-s-. lmisthnlsede liest og syntes altid at stim nd i det tinnme an ligesmn en vagtsom Sporhuntl Det var ikke lykkedee Mark san godt at komme til at se landlig nd. Han gjorde sit Bedste kot- at vie-te slusket, men der var noget ved hans kønne Ansigx vsslkmsmede Rlcilckelse ng elegante Aoldning, der fsiisiinigxtwle hnns selvsorte Klædeir Han spjllede kni- l(0m(kdie. Men Luther-s vat- født til de hie-n mrsgjorte Klke(l(-1s. Hans kejtede, kantede, stag isende Rkikkelse der, naar lian gilt, mindede om es Sprst«llemand. passe-de fortrinlig til det brnnagtigt Vndmel og Pedtstøvleme Parret red nn benimod Tanner-Bgnen, des vildeste Dei af Provindsen Her ved Rsocky Pol-k Udspking var dei- berarntnet Dans samme Akte-, og den offen-ne Latliers Ingtede Vildt. qu vil sige Dem noget, Bonamy, der er inge Ting skia godt sum ,,I-egestuer« og den slags. Alle Mssnneskek er godmodige, naar de dws Sek. Jeg giki Kirke i søndags — jeg gaar altid i Ich-ke, nnar et Valg stam- kor Den-en — Polk nies net· san, at jeg er i en baebekuld Tilstand og su dan noget, de ved volk, nur de set- det· 08 m stommesks di- paa mig for at opmuntke mig.« Ilssr sendte Latlieks ein Kammer-at et bei-ek nssnde Øjekast fra sine Srna-, glippende, gru- Øjs mi. Dei-pag dykkede han ned i ein Lamme-, hvov fra lian halede en Rulle skrau op og tog en Bis af den. Dennc blev en kmn Tid tygget og vendk med stor Energi. »Aer· de", vedblev han, ,,en Mands sind er nI altid optaget ak Porretninger, sier naar han er til Møde og senden noget,i det mindste er jeg det, naer jeg er paa Parten efter noget. Nat-, Jeg luft te saa Wittaker lasse et stykke op ak Apostels-I saul, tror jeg n01(, det var-. Nei, nu er jeg keji pan Reisen-n Naar jeg temker mig om, saa trat jeg, lmn sagde. at dest var af den føkste Apostel til Korintliierne, og jeg tør bande paa, at jeg iklte er san lieliisst i Bibelen, at jeg sknlde vide, hvea der er den første og livetn der er den enden Apo stel til Korinthierne«. Her ndsendte Lathers en ektertænksom spyts klat, medens Mark vendte Ansigtet hort »Naa, lige kriege-L Det var vist enten saul el— ler Paul. tnsnlims jeg. Ilan sag-de nogcit om en stot Pest ellssts Anstalt sslleks saadmI rnigssti Jerusalem ng lmn Jagd-H sit. on stms og ngtig Ddr var aabnet fms hinn. .. lmlt’·. sigms jeg- til mig seh-, »dem-je hemens gamle Saul eller Saulomon trms jeg vix-ko li;z, hans lnldss Navn var —- han korstod sandplig sine Ring-er gndt. Hart tog Polk, naar de Inn-de Pest ng saadxm link-ist« llisse var mjne Tankerj Herren-; llns. Mark«. Og Major· Latliers standsede for ut le ug blu ke til Mark med sine gis-Ia Øjt1e. .,0,«.-- da jegx sein Wirte-, at det- sknldrs vctsrse en g0(l, gnmnusldags »l-(»;x(-St110"demedo ved Rocky Finle sm- sjkzcsr jeg. »der el- en stor ug vikztig Den-, en hel lused l«adedør, synes jeg, det var, sahen kos mig og Mark Bonamy«. z, « ,,’l’anneregn(.sn er en rigtig Demokratrede, men prøv blot at vjse Deres kønne Ansigt imellemlcvinds f()llcene, og Liv Mnsndene en lille Tkumf og Acad-w rings-t. Saa slml vi ellers nok gøre Kaal pag dem, ligesum vore gamle Pnsdre gjorde Kaal paa Enk lnsndeme ved Bimker-Bakken hin 4. J111i". Omtrent ved Solnedgnng kom Pan-et til Kin li-«v’8 nimmelige Bmsddob118. Der viste Sjg allere de Tegn til den kommende Pest. »Hall»øj, gamle Gideon," sagde l«ntl1eks, soc nltid vielsten naar en kortmlig Tone vilde væn praktisk »Er De levende emde gamle sknkltl llvurdan har De det nu? Er det ou ikke New-U De og jeg ikke er døde og begravede for lasnge si. den eftets alt del-, com vj lau- genoemgaaetf Jes vjlde ønske, jeg var halv san Sund og welc, Dom De ser nd til at være«. »Ih, se Goddng, Eli-. MI »j0r", grjnte Kittlezu »et- det Deml Hvordan hu De det, gamle Landstkygersp Her ruhte het- hu Hmmdetx ,,.Jeg her det sss som san. De et- vol sagte-US kommen devne Vej om tot st kas- kctl pos le stemmer. Er splldt Uns-ge. De hat- aldkig set sue-den en Demokratkedelighed teil-, som her er". Dort-sites
