Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 22, 1912)
«Yan»stxrvsp Ptis pr. Ausgang. III-um« Stank si.50· Udiandes 82 · Bladet betales i Faust-ad sestilling, Betaling IXousiesotastwx endet cmtzaaendk Moder sdsesxmk DANlSkIl-l"Til.k’l’P-1«HOlNk Man, Nebr sisstblad for det denkst Hsll z i I II e k i I o ; Idskvet o« i TI«!V1--II’I.[’TH. Flslsh ’s?'-’i·—·k Blatt, Nebs: i «stsseten« ubgaat bvei Ende og Chef-: Jus I s »s Redaktsu A. M. Andekseu. E Alle Lkidrug til »Danskeren««3 Jndbold Ifhandlinger, «.Jsrefvondancet og ’2-ttik1ekj If eubver Art, heb-s abressekeh i A. M. Anders-m Blan, Nebs» i Esset-ed at HMr Poswssice us Her-no I sus- mattot. l miser-thing Haus«-, made known upon ! wolle-vom ’ - J Tilfælde as Ukkgelmcksfigheder pet-l Iiobtagetsen bedes man kluge til det stevlige I sosivæsem Skulhe der jkke hie-Ide, pedes san Verwende sitz ei! ..sfanfkeren«s Mtor. Rast Ufer-ne senkend-i tjg ul Fou, de: IvektererIBladeyemen vor at ksbe bog dem eset for m faa Oplysnimz om vet umnebe, jedes De aätid omtale, at De san Autan Imtet ( dem Bund. Der ou vckke nl gen sidig Muse En Meoacbejsder ved »Hijit.«z striveu »F Sydamerika, «hvor Kam-· licismen hat holdt Befolkningen i thdenhed sog Oper-tro, og syvors tillige Revolutioner og Fordcewelse’ Dei-stets shar et engetjk Firma, der ejek vidtftrakte Sukketplantager, opsi fordret et Mässionsselfkab til at sen-de Missionærer til de mange Tu ssjnsde Atibejdere, der beskceftiges paa Planxagerne Ftrrnaet hat foreslaas et Zelskabet at begynde Evangeliets erwndelse i Byen Sau Pedw og ihar Isovet at sørge for Stolebygnms get og hvad der ellers heb-des der th Wckisfionsfelst hat nu behu tet at anlæggse en Kæde anisfionås stationer med Sau Pedro Tom Uds gangspunkt hel: ind i Bolivjas Mit-Te, og det vil udsendc 5 Mis sionærer til Arbede der. Fern Kvnger ved et Missionsmss de. Missionær Griff-In paa Guld kyften i Afrita foktceller om et MI de -i Cape Wt Eastle: »Kapellet var ovekfykdt 5 indftdte Kvnget med deres Fulge var nækværetpde Ohms-Ihm (Kvngen) as Gape Cvcst præditede. Gan var 85 Aar gammel og var 9 Aar, da den ftrfte Missio nakk i 1835 lawdede i Cape Coast. Sn stor mdelig Kraft hvilede over XII-det- Om Asftenen shavde vi et ander MIN; fsk Dagen var slusttet, var der oft-et 81440, næsten ansam men i Silv, til Hunsdredaarsfoni bet. For 76 Aar fide-n landede vor sprite Missionær her; tm hat vi200 indfadte Lærere, Agenter, Kame M iog Prwdikanter, 31,000 Med lemsmer iog Katekumsener og omtresnt 10(),000 Tibhsrere.« (Mis«·ionæten). J ,,Fælle5rapporten« angaaende Forening mellem »Den norske Zy node« og »Den forenede norfke zeit ce« forekommer folgende Udtalelse: »Da der i Læren om Udvælgelsen vitterljg har været brugt to were formen som begge hat vundetdæod og Anerkendelse insdcn for den ret trsoende lurherske Kirke . . , ., og da ingen af disse to Lærseformek modfdger wogen i Guds Okd nahen baret Laste, men lader Saliggørels seus Orsdm, ·faaledes iom denne el lers isr fremstillet i Guds Ord o· Mrkens Bekendelfe, komme til 7in fulde Net, saa findet vi, at dette Mc bør blive kirkeadfkillensde og fotstyrre den Aandens Enshed i Fre dens Baand, fom Gud vil, der sfal vasre jblattdt os.« —- Af denne nd Wefcavelsvmafdenhele Rap port fes, at naar der nu endeliq er W til Forming af de tso store mrssislM Smttfund, faa be m idem paa, at de to kendte Net ninger tmed Hensvn til Læren om UdvcelgelTeM er sbleven enige am at anerkensde hinan-dem « ’ J Dhe Luhemn World« lcvfteg . payle »Da bit iske for-andre M, at sbe Eil-euch Ritter i Lan ist M W af W Presse-. W selig-Il- Samfmid hat M — W se w deikc Der kan itte være Præditan· ter, shvor der intet er fsor dem at mwdkke Den Mand, der mcd Kraft og Glæde hol-der usd i Præstegeknins gen, dest er shmm der hat et virkes ligt Frelssesbwdjskad at bringe Men nesker. En Mond vil ssikkm blivse tmst af at levete momljfe For-strä ter Sänt eftet S-n-dag. wirket crf den Elags møder Tkonsskeligheden Rev. Jvobn Havnkss Sohnes Prasst vcsd Meisfiaskirkeu i New York gør opmcvrksosm paa, at 86 Unitarpræi ster frivillig forlod Prasstegernins gen i Fior. J is Aar har i alt 90 Masnd fsorladt Præftegerningen i sdette Samfund oq forestaget sisg verdsl ig Bann dterina . « ----——...0.-—-— Statskikke ellek Frikitke. Vl. Religioasuudetvisuingeu i Skolernr. Womit of det fkønnefte ved Statis kirke ellkr stolkekirke er, at man der kan have Religion focn Ruder-vis ningsfag og i AlmueTkolen Vel for-holder det sig svm Pau lus Jst-wen at det er med Hier tet, Mennefket tror (Rom. m, 10): men ban fkrivek jo ogssam at Tro en kommer a-·f det, Tom hin-es (V. 17). Kristcsndommm hat en LIan og et Sandhedsindhold, Tom maa medideles et Mennefke gennem For kyndelfe eller lltkdewisninq, for det kan tro. Undervisning i Kristensdom eller i Guds Ovd et nsdvendig for der Menneske, der ønfkek at »le·ve til W Berchasg og i hans Sam famfunsd sblive TabigtF Men den er va7aa nødvisndjg fm Statens ellet Mennefkesamfundets Side set. Tthi det er en Kendsgerning, at der gives intet Kultur —- ellcr Dan nelsessmidsdc intet Eivilkfationsmidi del saa kmfttgt form Kriftendommem Dom den kristms Religion «- Der er flere as Americas from ragsensde Statsmænd og Skolernænd, der indser dette og derfor Inskim at ttistelig Undewisning kunde insdi ..føres blau-it de almindeliqe Stole Fast Men under vorc Omstasnsdighei »der kan den-e ikke lade Tsig gøre of den simple Grund, at Staren ikke hævder nogen Religionsbekendile ; Den giver fine Vorgere fuld »ti «Ihed til act væte Kräme, « der Mu «-hmnedanere, Hedningen troendin vanckw Fritasnkcsre ellek lwad sont "«belst, blost de opfsrer iig skikkeligt J Der er alksaa den For-del bed, naar Statt-n iættcr sit Stempel pac «en vis Religionsbekendelse at da kkan der undewises i Stole-me ess iDer denne Bekendelfe k Men ——- ja, der er alliaesvel et ·»«Men ved det Tot er ma dettv som ma midn Osmraader i Stets-kiffen m Ihn-r m« Nr. ist-u m Kissen - äkke m tcjv Mk Virkelia troendc (iris·t:1« - Or Nr to· Qirfm kmr inacn Manuskde Jndfmdeisp Voa uriftendomszmdcr nå·«:xjn«.1.(sn T Jknlksrkm TU- burde jo da ingen uden tro ende Mtsnnefkek 1Indervi·«e i Triften dvn1, eller i sbvert Feld ingen, Tom ifke tror Vaa KrFtensdommens Sand heben Vi bar det fra paolideliq Qildc at ! ftort Alex-Ins nf de høfere ud bannt-de Skalemasnd dorhjcmme er Fritænkeke Og der er fikkert ogsaa mange crf Seminariftserm der er dankt-m det kan Elle Være andern-des ifslqcs de Mai-, der stilles ved der-es Ekss asmenskcesning. Dei bliver da et Spsrgsmaat om Religionsundervisnsing af en vantro Læter er bedu- end ist-gen Undewisning i Religion W — Tun fassen vidt, fom Unsdervisning i Kristendommen med deles as Lasters der trot, hvad de undewiset i kan man agte Rie Iigionstmdewisningen for et abd tinget Gede. Saa vender vi os til Frikirs ken og til Landet med Frfkirke. M selve Kirsen ansam, im et vi tikbsfelsge til straks at whe at den Mc lieh-ver Student Hiæbp til at undewkfe i Krkstetdonh Alt, Wd den heb-den i san Den-. M fsa W Side, M et Its-J M II VIW set II lsvlksj May die tm da- i-. j Men sher stilles- rigtignsok anders . ledes Krav til Kircens Medlemmer osm at tage jig saimmen og sftaia sam- - men for at faa Bist-jene undetvist i Kristendom Men vi shar io Friyed til selv at undewise vore Born i Hjemmetj og tillige til at holde Sø n dagssI jkole og slwot en Menighed er ftor og mæatig nok del-til desuden til belt at holde Lllcnigheds stell-. s Det eneste, der staat i Vejen her-· der er Mangel ma Alvor over for denne Sag, og tilstrækkelig Euer ai, Ton vi taqer os samtnen og be-» nsvtter vor-e Chancen , Oq saa Elyar vi jso det Fortrin her-. at Meniglieden selv kan vaslgse sin Lærek eller Letztere en-’ ten det fkal være til SandegsTkolen eller til Menixrhedsskolen : Vel er det ikke lbemed garanteret," at vi saa oltid faar Lærere med le bende og bevist Tro til at under VFL I Men der er da næppe engang Mulighed for at fao Fritænkere el let gebet-date vantto Mennesket til at undewsfe i Religion De vil ier melde 5iq, og de vilde heller ikke bli Ve VOLK Er noget forfkelligt Epørgåmaal er det, Ihvorledes Jtaten er tjent mod Ftikirke ; Her vil aasbenbart opvokTe en( Maande Mennesker, Tom bliver« fremmede for Kristensdom « llvidenhed i Fort-old tithi-« stcndommen blfver rämeligvis starre skkk end i et Land med Statskikke·l Men Idet inne-Z sderimvd, fom Fiendiab imod og Ringe-s agt for Kristendommen nasppe er san stor her som Mr der er Stets-« Me. « Saqu er den, at Kirken vinderI i Agstelse ved at være 7elvftcknsdig, sclvovboldendc Helvfmrende Man den saa dessuden fkaffe Sta ten de bedfte Vorm-re faa vinder» den Fridflydelfe T Da den-:- Medlemmer og tmendel iman dar jo ogsaa Abgang til »La-rest-ole, san om de ikke der kan undervise direkte i Kristendom Iaa kan de M kristeliig Moral og sAqtelfe for Kristensdom ! Jo, Braten hat ogsaa Velsigneb He as m Frikirke, bate- det er en Frikirkr. der er Liv og Kraft «i. og Tom vil benytte de Evnen sZZbanccr oq Midler, der staat til hms Naasdigkhed ( W— i Hensiilliug » —· s Its-« liar ju vix-rot oviordrcspt til m Tritt-Tage Jndiamling til de sit-bli szisimis i Hina. og der er at haabeh at mange vil eller shar eiterkommet TOJOrOrinqeii Tor bar bog vaer en stor Mangel Ved demie Hensiils Eing, jdcl den ikkis lmr let en Paa tegning af ,,T«an"feren«s Rednktør islhr Zaitifnndcts Formond. Selv Jus-«- Villie til m nde er man san niifkcn imar inqm ved, lworlyen til-Eigent- ifal fonds-Z bvem der inn staar Usddelinqen o. l. Men mna ske er disfe Mænd heller ikke belt klar over Situation J ist senere Nr. ai ,.Taii?fervn'« sum vi jo dog at vide, at det ind iamlede can Tendes til Samfundets Kasserer, hvor det forelsbigt lan be ko. Jeg tasnkcr ogTaC at det blivisr det bedfte. Men hoc-d jeg ellers kunde have Lyst til at henstsille er, at disie Penge bliver ·en-dt til de dansle Missionceker i Kinn til at lindkc Nuden med blandt Befolkningem shvoriblandt de irr-beiden » Nu, dertil er gansste vist dette at bemerke, at feg er ikke faadan klar over Sitillingen i Mun, at jeg ved om Hungersnsden og ansden Nsd W Wer de Egne, hvok den denske Mission hat fine Ud7endini ge: wen det et der jo stor Sand synligshed for. Er der ikke nagen som kan give Wlidelig Oplysninq i den Denkende Men er der Nsd oglaa der, da kan man viere vis paa, at vore Gover- vilde qsd »den Bei blive nd delt pqa en Mo og Wissng M. Mem Penqene t. Eis. sblw W til Past. EBOOng Milde han W gerne foreftaaudbellnqen Monds de midn- W oq dis b U U . W- VI M ned vilsde »den Jndjamling være lagt i gode Hænsden Jvar Marias Hausen. J Anledning qf ovenstqqendr. Da Smo. uxykekchoxdc ikkw om’ Vide m de nødxidensde i sum-J tænkte Vi ikke videre over Sagen end sont jaa, at naar man sbisdwg eftek Prassidentens Opfovdring, jaa blev der vel fra samme Kilsde, hvoti fta Opfordring kom, givet Oplysi ning din, hvem Bidragene burde fewdes igennem Vi ihar imidlertiid ikke set noget i den Retning, og fle re shak foreskpukgt shos os, hvor de burde sende Bidragene, en enkelt Prass: dar endogsaa send-i ,,Dsk.« sin Menigshedgs Vidrag, andre hat fensdt derecs til Zamfundets Kasse mu Fleke hat udtalt vwsentlig samme Taufe ssom Paspor J. M. Hans-en i ovenstaaende Henftilling. Jmidlertsid hat vi spurgt lidt ud om, lwordan andre sen-der deres Vi drag. Ten ameritaxsite Metddiftkirs ke f. Eis-. sendet sine Vidrag til Wirkenng Hovedkontor i New York med Jnstruks am, at den faa sen-der det videre til en ,,Jnte«rchurch Com mi55i0n« i K«ina, fvm Toa i Fdirkens Navn i Illimindelighed uddeler til trasngende efter eget Zkøn —— Fore lzbig bør vor-e Menigkheder sikkert lGelt Tende dekes Bidrag til Sam iundets Klassen-L Mr. Otto Han fen, Bleir, Nebr. Og da Kjrkeraw det holder Møde her om fort Tid, Lan der fatte Beftexnmelfe om, lwor Bidraqene fTal sensdes videve. Sau vidt vi hat forstaaet, er der en As stand as halve Kinn mellem de dan fke Missioners Missionsfelt og de Ibunaerlsidewde Tssnikter. 7aa det san muckte være vonskeligt for diss se at forestoa nogen Uddeling. Red. —- —-.·.·.—-—-—— Ptæsternes Substtiption til Inbilæumsguven. P. Z. Vig .............. 825.()(») N. P. Lang .. .......... 25.()() M· Th. senken .. ........ 5«I.0(.« E. R. Ansderjen .......... 25.()0 H. W. Bondo .. .. .. . . . .15.()0 sit-. Anker . . . . . . ...... 20.00 C. W. Nielsen .. .. ...... 10.W A. P. Hausen . . .. . . . . . .10.0U C. M. Oler ........ 20.00 A. Hojgaard .. .. ........ 1().0() H. M. Haner ............ lwm J. P. Heede ............ 1()().0U N. Jersild .. .. .. ...... 25.00 N. Ti. NielTen ............ 60110 G. B. Christianfen ........ 50.0() Th. Jersild .............. 25.00 A. M. Andersen .. .. .. ..26.00 CAN-Tiefen .. .. .. ......10.«0 J. P. Cshktstiakrsen .. .. ....25.0() A. Utirkegaard .. .. .. ....10.()(I Jkderikn .. .... ..·...10(x) . Niekfm .. .. .. ...... 10.00 ·M. Petersen .. .. .. ..20·0» .Dom5tov .. .. .. ....·.10.s)n .J. Kildfig .. .. .· .. ..1s).0« .Han5csn .. » .. .. ....1().»« Sismonsen .. .. .. ......1«.«« L. J. Zislwlm .. .. ....1«·«() ."Schultz .. .. .. ...... Inm .E. Ekifscsn .. .. .. .. ..1».«« . J. Bing .. .......... lum Lxcher .. .. .. ......1«·0» Pksterseu » « ·. .. 10.0« .C.Mc-ngers .. .. .. ....1«»c)« .C«hrjstian««en » .. .. ....1«.«« Madfen............1«.(«) THLUUD .. .. .. ......10.00 C. Weis-man .. ........ ji«-O HSchmidt .. .. ....1s).»« THE-law .. .. .. ......1«·0« Ehr. Petersen .. .. .. »Ums S.Nielsen .. .. .. .. ..1»,«!« M. Messen .. .. .. ....1»(«« P. Nanrup .. .. .. ....2i),«« .Bentzen .· .. .. .. ....10.00 .H.Nyruv .. .. .. .. ..10.00 .M. Block .. .. .. ....10.0() .Mathiefen .. .. .. ....10.00 Tarksen ·. .. .. .. ..·.10.00 chdsen ..... , ......... 1 2 .00 HP K· Haner .......... »M« A W. Luni-. . »Jam M C JensensEnegvlm .. »Im-« N. E. Aaberg .. ·. ...... 25.0() Ein-. Christensen .. .. ......-10.00 J Ost-Heu .. .. .. ...... 1000 E. fl. Hjortsvang .. »Am-) J. MMM .......... 10000 J M. Hatt-sen .. ...... 1000 H -W. . ....26.00 Ic .Laukfen. .. ..2Z.00 U. s. W .. .. .. ..10.00 «qs»8sow — PERSON-Sum ØLOZSAGRXRSJ VII-? . »Es-se J. A. Larsen .. A. M. Nie-Heil H. L. senken N. P. Clcmmcnseu -- « — Chr. Kvogh .. By. Bock P. Raci Inn-: Tut — A. Rast-runden . J. P. Jenseit .. P. T. A. B. Nielfcn .. P.P.T3tyorchy . . . . . E. H. Jensen ........ 10«00 M. N. Andrisasscn .. ..15.00 V. W. Von-do .............. 25.00 J. P. Eihristmscn .. .. ..10.0() Ein-. Zolck .............. 10.00 P. L. E. Hausen .......... 10.00 A. H. Jenfen ............ 20.00 Hamld Jcnbn .. . ...... 10.00 J. K. Jenseit ...1(),00 Vrcst Koban-sen ..10.«0 V. W. Johansen ..10.00 L. Jchnsen . ..10.()0. L. O. Kjøller .. ....20.00« L. Lotsen .. .. .· .. .. ..«.10.00 J. Magnusfen ...... 10.00 H. P. Milier .. . ..10.00 :T· Z. Nichen .. ..15.00 F. Peterer . ...... 10.00 N. Ebr. Peter-sen .. .. .. ..10.00 E. PtMsen » ....10.00 J. E. SCMt .. ..10.00 N. P. Skmson7en .......... 10.00 J.SM..............10.00 ..15.00 ------ 15.00 20.0() ...10.00 · ..25.00 .. .15.()0 . .15.00 12.00 ...25.00 . .10.00 . .1().0() J alt..31579.00 Im m. Prasstcr hat feg ingen Newport moquvt: men de bar fand 5yn1igvis szbskriberet samtnen med Wus. Wovon-Ah jeg unter oder Mcrtcsliq for den Beredvillig bed, hvormed J kom Jubilmnnss Tagen i Mode, nden hvilken vi ikkv vilde have onncmet det Resultat Tom vi naaede. Nnd alt-ne Akten for alt! J brodtsrliq Ærbødighed G. V. Christian-Ton --.. Hkufatne Tiber fAsf P. V. LU karing Aar 5599 fsr sirjnifssds sel djde i Grækenland en Mand, der hat gjott sig fortjent Tom en of sit Lands dygtiagste Historieffris vere, Il)nsfydides. Dei er navnlig Kkigsyjstoriem shan behandler — Krisen var da ogs faa Tatidens betydningsfulidesteBe jin-Erweise Lunde man næften Eige. llnder den langvarige pelvponnei Tier Ktig brsd Pesten lss i Athen Qg det er Umhjdides· Skildrjng as denne Ulykke, jtsg her meddeler. »3«jenden shavde ikke væket man ge Tage i Atticka, da Peinen for for-su- Gong brjd lss i Athen. Le qkme var ukendte mod Plagen, men jøgje at anvende Midler mod den, hvilbet dog var mtsowfh og sde faldt few blandc de fsrste Oste tdet de tom j iaa nær Bewkina unsd Ein-then ":Uienne7ke1ig Kunst nnttede jntet, og Forli-n i Tetnplers W- Vldspørgelse hoc- Dkaklerne og andet lignende var ganike nnyttigt, Ton Folt til side føltc siq over-verl dede of lllykken og opgav alle Hin-l peinidler. Sygdommen jiges at være be gyndt Zyd for Ægyptcn i Æthios ujm Tisrfra stng den over Ægyps ten og Libyen, og efter at den hav de bredt sig over der nieste af Per sien, flog den uformodet ned ove: Athen. Fsrit angkebes Jndbyggcr ne i Forstaden Piræus, ög man an W, at Fjendetne hade forsiftu Eifusrmsrmh Siden naaedes den Wre By, og da tiltog DIdeligshedett Enhver vil vel have sin egen Mk ning m, hvad Aar-sagen til dankte klkaturforstyrrelfe kunde Wes at verre. Men jeg vi1 besktive dens virkelige Fort-b og deng Sympto men-, Inn man fan Lende den, on den atter ssculde visr Tig. Thi jeg var felv angrebgt og var Øjenvidm til andres Rdelsetc Aarstiden havde været maski værdig fri for alminsdelige Sygi domme. Mange, fom nsd fuldkoms ment Hellwetx grebes i et Nu og adka innliq Aarsag af voldsom He he i Hovedet Øjnene blev rsde og betændQ Statt-en og Jungen soul utede of Blei-, og Aandedraaet blos-Vi Minrligt og v ledfagcsdeö of ilde W. Wen oq Med folgte Til kige kom voldiom Hoffe, og W mut- switst M onst-des Mqven sog Jndvokdene, ledhset as alle de Galdeopkastningeh fom Las gerne vidste at sive Navn. Bisse var meget jmertefulde. En uvikti fom Øylpen, der fremkaldte voldssomi me swamp-a angkeb de fleste Oste. Udvendig var W ikkc fast lig vavmt at file paa, ej heller biegt· siulørcn thrmede sig rødt, og der brjd Vyldeknopper ud. Men den ikkdvendige Feder var frygtelig. Te nagt-ebne kunde ikke tæale felv det fineste Linklæde til Der-He De vit de absolut ligge nøgne og lyavde In gen stern- Lasngfel end at kunne kasste ijq i koldt Band. Og virke1i,1 var der mange, sont intet Tilsmt havde, der sprang i Cistemerue thi sde Mutes asf uoohørliq Darst, Dom jfke United-es enjen de drat lidt eller nieset Sove kunde de ikke. En uudholdelig Hvileløshed var sta dig over dem Men Legemet swd inwd paa merk-werng Maade, i Stedet for at hentæres, pg Dsjden fulgte enten den iyvewde eller niende Dog, ikke paa Grund af Udmattelse, thi deres szisrasfter var ufomiinsdfkede, men af indvortes Feder-. Men hvig de stod det igennem, trat Syng ned i Tar menc, hvor den frembragte wich ge Edderbyldeu Saaledes ftrøgsvgs dont-men, der bezwude i Dom-da grodvis geunem shele Lege-met, og Des dem, der endda holdt det nd, angrebes ofte Hasnder og Fsdder og andre Dele. Mange med disfes Tab, medens andre mistede Øjnes nes Brug. Andre igen greises af Glemsomhed saa de hverken kendte sig Ifelv ellek »der-es Vennek. Plagen antog en Form, der Tiet -ikke kan ist-strich og dean Vom Hmnlyisd var uudholdelin for Mcnnei stenotnren Jfær var der Gen Om jstændigshed Etwaer den jkilte fiq im almindeligc Sygdomme. Rovi .?sngle og Novdnr, sont pleiede at asdc Lig, sholsdt sig fjern fra Postens Oste, og de enceliv, Tom and dems Idnde stmks. Man benurrkede dette «dek—ved, at Novfuglene forsvandt. E Manne anqrisbne dsde of Mangel Wo Plejc Alle Tlogesi ned nden Norskcst Rystende var det at se den Formthd, der betog dem, der fol tis Ein Mitte-de idet de i Stedet for at stride iemod, overgav Tig til For tvivlelsa Og soa hurtigt Nordele Lacsn Tit Pan-L at Mennesker dsdc Tom Fast-, mrdens de plejode himm den Te, der var rkomne godt igens W, plefede andre medynksfuldt De Gent-te Sygdonnnens Gang oq Wie Eis fri —- tkyi ingen blev an ,qwbet enden Gang. Alle lyksnfkede disse, on de Mo syntes i Øjcblik ist-Es alasdelige Overtnod at tro, at ,nu fundk ingen enden Singdom dras «be dem. l Lapi-sde o« Ligsqmdighkd m ,til. Enbver awde hvod ban fyntes bedst. Mt Var, at Mænd, lom fhitil httde fkjult dercs daarliae «Tillmfeligshedcr, nu blev merk frass tcs, idist de Ton, hvorledes sclv de riqe dodc i et Øjeblik, og andre- awisde Werks Godsx Liv og Nigdom, tmnts Itis dir er ljae usmdizw Zaa Elen :qav de Tia til Fonwicslscr, mens de lunde »Hm-m vilde vol nnderfnste Im Ærrns Lon, naor ban inkxcn Zikkvrlwd bavde for noqcst Eindr "at opxeve at brivc holdk i iscsksx LØjlsbltkkcts Glckde mcsd nlt. m stunde bidmms durtiL fattcssfi i to jdet for Ære og Moral. chrlcn Fryqt for Gud ellcsr menncvslislia iLov kunde Trwmme Forbmdprm iTisIh der fkm alle do udcsn Fnrstksh snntoa, at vntcsn man tilbad Ruder-ne ’ellcr ej, tom ud paa M. ancn zbobøvedc at frygte Straf for For Egaaelfe mod vam Jnacn levede let-um« nok til at kunne anklagt-L Allen-de var fo en lanqt flmanere Dom tældet, sont hanq over alles Bot-ed — shvorfor san ikke tage den Forurielle, der kunde opnaasl » Saadqn vor den form-lim- Niv, der nu biemkøgte Athenienserno. Jn jdenfor Manne dsde Folket, udens Hfor bkgndfkattedeg der-es Land. J ldekeg Sorg mindebeö de et Vers, "de hovde hsvt gamle Mem-d iblnndt ftq from-sinkt ’ »Es! Vorm Kria vtl komme · og Pein-n med den« : UT « s — . anskerm« udgsst to Sange os Umä on toller IUIO per Imm. Litvenummer sen-des sitt m soe M.
