— s-—— -
"Yanmer ens
I htdnseuilis Mdss ss Dplyb ·
wiss-blas for bei hauste Fell
i I m e II k I
uvqum a-·
DAMku UTTFL PUBL. Kost
pas-it, -T-.’sbr.
«V0nsteken« skdqaar hver Tirsbaq ogssudag
Jst-ge m. Ausgang.
se Fokenede Sigm 81.50. Udlandet ISJJUI
Blut-et bemies i Fotfkud.
Milling, Bemüan Adresieforandmtg og
ander angetaende Bladek adregkerem
OAleH l«l"l’kl. l’UI·’-1.. AUER
Bmm Nebr.
Redaktskx A. M. Andekjew
Alle Bidrqg ti( ,,Dansseren«ä anbold
Issqndlingey «.Jkrefpondaucer »k- Arsiksek
If eubvek In, heb-d txt-regieren
Il. M. Andenen, Nan. Rem.
Entokod at i »Mir l ostoMcp as soc-nnd
Glas- mutter.
Atlvottisiujc Kaum Its-Mo known upon
Ippljcstion
J Tilfælde as Ukegelmæøsigbevek ved
Iodtagelien liebes man kluge til vet siedlige
Histvstiem Skulde vet tkke Malo-, bedes
san bravende Iig til .,T«-anskeken«s
Mut-.
Nur Les-me henoeaoer sig tilFolt, ver
Mtererisladeumen Ist m the hps dem
san for at faa Oplysning om det aoetterebe,
jedes De altid omtale, at De saa Ausrufe
Ientetidette Bind. Dee ou Izu-re til gen
sidig Rom.
Im en af vore Venmer hat vi
moddaget, txt-ad vi iidft bad om —
Met paa Forfatteren af det
Skrisft, vi hat begyndt at optrycks
ke. Skrffms rigtige Ncwn er:
Ægypten i Historie og oweti
of Robert Patmsson Fra Ermeljt
ved Wilh. Rasch. Usdckivet as ,,K"trke
lig Forenjng for den indre Mis
sion i Dammrk.«
- -««"— 1
zllisjssourissynodcsns Bemehjem i
Marwood i cherheden as Philo
delphia hat eftek afdsde Mr. og
Mrs. G E· Nieman modtaget et
Vogact paa 8167,u()0. Dette Legat
vil bringe ncwncke Borniehjem frem
til Fwnten blandt lutherske Bot
mhjem i Amerika, bemærket »The
Ruh-«
Et Byttebbad meddeler følgende
fm England: ngatiomlkirs
kens sog Baptiskkirsens Stmkstit fm
1910 that fovnyet den Ængstelse,
der fsfltes iaa starpck for site a fem
Aar ssden wer Tilbagegaswgen af
Medlssmsantallset i Nonsensormisfts
til-beme. De met-e optimiistisske Le
dew blmrdt Nonkvnfiormisverne hav
de Mtet fig med, at der var sket
Formdring til det bedve det —jidfte
Am; mson for de ncwnte to Sam
sfunpd er dette Hat-b allerede sblevet
til Skamma J stet af 12 Mome
der ihm- de tobt 5,500 Munikans
ter. f Medodijremes og Presbyveris
W CMM er ewdnu ikke of-’
sentliggjsott
Mmkgshedsfakultewt i Notge bars
i W af 1911 ifl.«K1-.Ugeblad«
modwaget starre og mindre Benge
gaver til et famlet Viel-b af ca.«
96,500 Kronen Fra Centralkmm«-l
Seen i Trondhjem er der modtaget
m· 7,000 Kr» indfamlet over Lxcggs
Trmdelagew Psaa Grund as dette
bewdelisge Tilskud er Jnsdtægkems
i Aar stotte, end de var i Zion
Bbtmdt de største Bidragydere er
Grosserer Ehr. Langaard Sowie-«
presst H. Bangen-sten, Kannst-erhar
Md WHAT hvilie alle har
Des-net sig for 1000 waer aarlig
i fem Aar. Udgisftersne ved Wenig
hedsfakuwtets Drift m. v. dreier
fig m- om ca. 24,000 Kroner nar
UO M Oe vil rimeligvis efters
homdetkstige
Udtrcedebferwe af den preusiifke
Statstirke er, est-er shvad Provft A.
Breithaupt paavjsfiesk i »Konservative
Mon.atsschrift«, i de- senere Aar til
Oagset nveget ftærkt· Aaret 1908 sy
ues at have vcetet en Zlags Vendei
punkt. J de fsvfte Aar ester Hun
Eredoasrssiskiftet wdtrmdstse kun ca.
2000 om Aaret Fra 1904 stiger
Tallet nagt-L J 1906 var det 12,
007, i 1907 noget mindre, i 1908
’ derimols 20989. Det er hovedfages
Tig sociialdemsokratifke Arbede, der
trade- ud. Alligevel hat det hidtil
sie dtejet sig som d plonlagt Ar
M for Udmelsdelfe ckf Statstirs
hu. M Mk atmet immer
tid at has-e se Mc fleve W
i
paa et saadant Arbede og han«
set deri en Tommenide alvorlig Fa
rc for Statskirken.
Om den aadne Liør i Indien jag
de Biskoppcn i Madmis for et
Par Aar jiden ifl. ,.:’lugft.« bl. a.:
»Det Hovedfaktum fom efter
min Mrning burde være afgøvensde
for den Maadcy shvorpaa vi drung
de Kræfter, vsi disponerer over i
Jndictk er, at der finde-I 5(),000
UW Mermefkey fom staat rede til
at tage imosd Evangelicts BUMUQ
at lade iig stifteng undervife og
tode sig dsbc Og detsvm et kraftigx
sog tilstrækkeligt omfattende Fcltvog
inmest W iblandt dem, skuls
de det ich være umuligi i stet
"af de ncermeste 50 Aar at indbrini
ge maaske 30 Millioner af dem i
den kristnsc Kitte, at lsfte dem i
m«oralsk, aainsdelig og ssocial lJense
ende op af den Tilstand af Form
dring og Slaveri. shvori Hinduisi
men hat holdt dem i 2000 Aar, og
at give hele Indiens Folk, sasrlig
sde dannede Kliasiez et kraftigt Wid
nsesbyrd om den kristne Tws Sand
hed -og Magt.«
Statskirke eller Frikitte.
V . Prkftekaldelfeiu
Ved Vehandlingen af derte Punkt
maa der naturligvis tages Hensyn
til backde den, sder kaldes, og dem,
der kalder, —--— baade til den, der
skal tjene, og dem. der ital mod
tage Tjeneften.
Og maaste mange Vil mein-, at
netop med Hensyn til Prwftetaldels
se eller Præsreankcottelfe er For-hol
dene i Statstirken at fowtrække for
Forholdene her i Frikirten.
J Ztatstirten kan der f. Eis-. an
derledes tagegs Hetrsyn til Dygtigs
hed og Aldet i Tjeneftem end der
kan her i Frikirken.
Dog, ogfsaa her maa vi minde om,
at hvad Frikirten angaar, man vi
se ud over vort eget Havegcrrde til
vore Elsdre sog met-e erfame Eviden
de og Nahm.
i Men —- chvad siger de om Prwite
kaldel en derlyjetmnef
) Jo, der that man jo i lange Zi
jdek kluger wer, at Mmigiheden m·
gen deflydslse —- ewd fige ckfgmkeni
»de Stemme — hat ved Priestekals
del-sen.
Man sharme mt di nogle Aar etc-peri
mcnteret Mcnig«hed-:«
kaut-, hvadd Zorn-get ensd endet
med, san er det et Udtkyk for, at
Menigsheden ønsker i det miusdste at
foa Jndflydelse paa Prieste
kqldeliem
Og Valgmenighedsloven
er jo da et saa tlart Ud«lag asf On
sket om Frihed for Menigheden til
at kalde Præsft, iom noget kan være
Men lad os shek komme frem
med, hvad der bør værc Grundan
sluelien angaaende denne Zag.
Je7us siger: »Von denne Klipp:
vil jeg bygge min Menighew
(Matth.«16, 18); han kalder alt
ioa Menighoden iin Mensighed; og
Paulus figer tsisl de ældste i Efe
5us: »Im giver Agt paa eder selv
og den Ihele Hjord, i Hvilten den
Helligaand satte eder som Tilivnss
mænd, til at vogte Guds Men«igl)ed,
Tom shan entyvvwede med sit eget
Blod« sAsP. G. 20, 28).
Her er mwnt to Ting, vi
ital mcerte os —— »min Menighe ",
»Gut-s Menigshed«, og »den Helligi
mnd ssatte edek sont Tun-Mannde
Her-til vil vi sjje et endet Sied:
»Hm gav male som WA- andre
imn Prof-ten andre fom Evangeli
fter, andre Ihn Wder og Lærere
til de heilige-, «fukdXom-ne Beredelse,
til en TWW, til Mti
W Maclie« (Ef. 4, 11 og
12).
Her hat vi det famsme —— det var
He r r en selv, der gav csller anjatte
bis-e forskelliqse Tienere og Tilsynss
mænd i s in Wening.
Dette er absolut Grundmvfkuels
Ten, der bsr gaas udfrsa vod Ord
ningem af PræstekaldeFen bat-de i
Statskirken og Fri'kirken: Menigs
heben er Guds Menighed, iog det
er Gut-, der skal W, ,-give«
»Hast-M Priester (Ældste) i Wenig
heben.
Spsrggmaolet bpiver for-, shwrs
ledes Guds Billie bebst sammelt til
stn Rot.
Ost Im im W M sitts
Wiq W os AWFC W
Ynem et Kirkeminisfterium, paaKvldss
frettcns ltdkwclscs as en kirkelig Jn
Htitution eller Mynsdigshcd eller paa
Idirektc KaldeH of den hele Wenig
heb.
Vi tør ifke her atmen-de sdset kendte
Ord: »Es-alten Røst er Guds Rust«
paa Misnighedcm ikke cngang est an
det fra vor Barndom kendt Ord:
,,Hvad Guds Vøkn M, det vil vg
faa vor Herre«
Men saa lasnge Talen er om en
Vekdsslig ellcr en kirkelig Institu
tion som Uer asf Kaldsrettem da
kan Vaslgkt ikke vcrre vanfkeltgt.
Tet folget da as Bogens Mr,
at det nma ligge nærmere for Kir
kemesdlommer at TPørge og bade om
Guds Villise, end det gmk ka Zwis
nkyndighedernc, — skønt det vgsm
her sksal in-drømsmes, at en Kultus
mitiister kan tagt chsyn til og
bede om, at Guds Villie man ske
msd en Præstemrsættelse
Det ene kkm sauledes Telvfølgelig
ikke absolut forettækkes for det
anbot Gud km betjene sig as
villige Statstjenere, og han hat
gjort det i stor Udftrækning.
Men, at Gud ssom Regel virket
gcnncm sin Memigfhed, at sden HelUgs
acmd gennem dennse øvcr fin Ger
ni-ng og an··a-tter Tilsynsmænd, det
man dog onses fom det ideale. Dei
var vel gensnrw Paulus, Menighes
dens Grundlæggky den Helligamrd
lbavde Tat Prcgfter (Presbyterous——
LEldfte) ellek »Tilfvnssmænd« i Me
Inighedm i Efesus.
.———
I Hocde Pkwstevatdelsen sac- sbedsk
Ibør ordncs her i Fkikirkem om den
bit-it Tom hos os bsr udøveås af den
lo ka le Meniqhed, ellcsr Kirkens
Zwrele ogma i det mindste burde
have et Qrd mcd i deningen as
Kruste-tue dct er et Spørgsmsaal
Post fig, est Spørgsimsaah fom ligger
udcn for den OWan vi her hat
Takt os.
sum skal vi ist-maskie, at der er
dette Hintre vesd den lokale Menigs
bedi« fuldstwwdige Frihed tissl at
kalde, at Zagen do afgøres mellem
dem, der skal arbejde samtnen
llndcr saadanne Forbold buvde
det kunne ventcs, om nogen Finde
at Prasst og ildenigshed kundc vix-se
qsosdt kommen.
Og naar vi begyndcke med at fige,
at der msd Vohandltmgen af dette
Punkt muntre tagt-s Hensyn baade
281 don, der kaldes, og »dem, der fal
dk-r, saa visl vi sher tilføjcs, at der
næppe Ved felve Prcritekaldelsen
kan handle-I more henfynsfuldt mod
begge Parier, end Ihvor de chelt frit
Fnrcncsks i Arbede
Vsi tror san ogsaa for dist, at felv
om Ordningen of Præstekaldolsen
shos os moafke ladet noget tifbage
at WITH saa vil den Helligaand be
nytte sig af den, Ihvot Menigiheden
og den Pkæft, der kaldes, Insker
km Lieder om, at Guds Villie maa
ske.
J ins-est Fold værnes der bedsst om
ibiwe Pakt-ers Interessen mar
Gud faar Lov at made, naar den
Helliqacmd »fastter« Præften i Me
s:riq·beden.
--—-.-..-.·
jNIvendigheden af
E at dkive Mission
F vlaudt Mormonernr.
i
)
CForedmg of N. P. Melken
Trin. SemJ
; Tot er en ganikc nlmindtsligTani
ke, m man for at finde Hedenxikab
nmia rejie til Japan, Kinn, Afrika,
Indien eller til Zydhavsøerne. At
vi der vi( finde Hedensikwb i dets
nøgnse Skikkelie er uden al Tvivl
rigtigi. Men shwr faa tcenkek paa
at spge Ordenin i et stiftend-Land
og blandt et Xristent Folki Da
dog sbehsver man ikke at Ec- iaa me
get nøfe efter for at finde Hedwi
skab i et Land inden for U. S.
Grænsen
Naar det et givet mig at tale her
ved et Hedningemisfionsmøde sover
Emnet ,,N-dvendighe«den ai at drive
Mission blandt Mvrmsowerne«, vil
jeg allerførst iige, at det er nødvens
digt, at Mermoiærne im vel sfom al
le andre Mennesser. der vlett-er uden
Kendskab til Livet og Lniet i Its-sing
sie-at But-M om Inst-sen i Kristus
ogsblslverkedthentilbwwidmlddz
fitBlodflydefor Ver-den- M. «
It W i Mkigtms
W er W on m wa
nes fsom saadanmh vil intet kristent
Menncske med bibelsk Oplysning, og
sfom hat Bibelen til Grundlag for
Ein Neugij være i ijvl som, naar
shau tilligse betragtser Mormsonernes
LWW.
Fskft deres Leere am Gad.
Mortuonernk lærer ikke fosm Bisz
here-» at wud er mig. Joseph Simsith«
Our vol ikke tige ud lært, at Gud
havde en Vegyndelfk, mm at dctte
var Jud-holder as hans Opfattelse,
fmngaar af Ohans Paastand, ais-Men
ncifcst kan opnaa at blive Gad, lige i
Magt og Heklighed mcd den Høje
ste.
Bring Young fwmsatte i Aa
rct 1852 demu- »nye Aabenbaring«,
at Adam havde vceret Polygamist, og
at kyan var donne Verdens Gud og
Jst-II Kristi Sen-e oq Faden Den
ne forfaskdeligdsudshesfwttrlse frem
sattc han offentliq: ,.Adam er vor
Gub. og til ham maa vi komme, og
vj skal ingen Jnsden have«. 1866 nd
taltc han, at Joseph Smith var den
ne Elægts (Hud: Jesus er shans
Gud: Adam er Jefu Gud og Fa
den Adams Gud er onm, og sovek
Jchova staat Elchim, fvm atter er
undetlagt det stiore Naad asf de sam
lede umdelige Giebel-.
Lad mig Iher ans-re Brigham
Youngs egne Ord: ,.Eftek ast Fade
ren en Gang bavde været i KI
«dct oa lwet, som vi lever. fik han
«fin Oohøjelse, erholdt Tronet on
vandt Herredpmmet over Fyrftens
dømmer og Magter og havde Maat
og Kund-Tab til at 7kaibe, at frem
-bringe og organisere Elementerne ef
ter natur-läge Principper. Alle Ding
skabes føtsst aandeligt. Fadeven av
lede vix-keng Aanderne, og de Mtcs
og boede hos -ham. Den-stri- begywds
te han det Arbcjde at skabe jordiske
Babernakler, aldeles paa famme
Monde, »so-m han ser var blwen
skabt i sit-det, ved at nyde de ngei
ve Staffel-, Tom var organisiert-de
og hvorsaf idenm Jord var samtnen
5at, indtil shans System var gennems
tramat asf dan: følgelig blev hans
Bøms Tabernaklet organikeret af
denne Jovds groveke Staffel-C
Lasten-H videre udvirnng Wer da
onsaa flatt, at den Gnd, som Joseph
Smirh prædikedc, Ihrer-sen er evig
eller alleftodsnæwmnde Mvrmos
nermss største Tænkere fremstilsler
Guds eller Gudemes Tilblivelse og
Frcmkomft otntvent Tom folgende: J
Begyndelsen ekskftevede Stoffet oq
Ntidvendiqhödens Lode, J Stoffet
sandte-J der intelligente Dele. Disse
sprganiieredes ved en Amt-verring
hvis Resultat blw Guderne. Gudets
we er fsrit ganfke ubetydelige. Dc
udvikles qetmem alle Natur«-us Ni
ger, fødes lom smaa Born og mai
til fiddft Fuldkommenhed
Deus Læte out Jesus Nristrc
Jfølge hvad de leerer om Gild, at
han er et Menneike der er naaet
sfkem til Fuldkommenihed gør Mor
mmeme visan Jesus Kristus til blot
Menneske, avlet ligeiom andre Men
nesker. et ifke undfansgon ai den Hel
ligaand Jesus sitt-sing var ikke Fa
deren lig frn BegtyndcslTem han vol
sede fra Noade til Naadc, jndtil
han modtog Fyldcn· Tct vmume lau
alle Mennisikim da di- olle elsisteres
de fom Aander shos Zadcreu i Bis
gynstm.
Lad mig igcn anfer et Citat fra,
Brig-heim Mang:
»Bes) Jesu Kristi Undfangelfe var
det Gud Feder selv, der avlede sham
i sit eget Billede. Han var ifce und
fangen ved sdcn Helligaand Han er
den førfte af den menneskeligc Fa
milie: og da han tog ot Legeme, blw
sdettse avlet af hans Fader i Him
len poa stimme Maade fom Kains,
Abels og de Ivrige Adams og Evas
Swmers og Dstres Legt-mer«
Dei-es Lære om den .Helligannd.
Mormonernes Gud er ikke en tre
onsig Gndt thi de nægter den Heilig
aand ssom Person og lærer, at hatt
fden Hellignanw er en fvcevewde
Substanz, uden Ptksonlighed At
ter Vrigham Younas Ord: »Den
Helligamsd er ikke en Personligkhed,
fsom vi er, og Tom vor Bade-r i Him
«lon og Jesus Kristus.« J
Monmouernes Gud er fauledes li-l
gefmn Mkabets Guder frenckoms
msn as Stets-set san er ikke evigJ
We allestedsnærvæwnde, ikke tre
enig. St Mem-esse var shang Fa
sdsx: Im et EIN-Mk hat Wo
haft et sdsdeligt Legean og vcrret
en Inn-der; og der man derfor viere
Muligshed sor, at de Lotse, der frem
bmgcke sham, igen kan tilintetgøre
Tham Tiet er flet ikke de kristnes
Gud, Momwnernc indbyder til at
tw paa, men en fomndeklig, usselvs
iurndig Mud
Der-s Leere om Skabelseik
szlsksonnotksksiskies Opfattelie af Ska
belssen er fuldsiænsdig Epme Den
er ikke mindre nickt-Selig end deres
Gndstsbegred Grundstoffet er evigt og
derfor aldrig skabt, Ved DannelTen
af Himmelrummcts Moder var der
en alminidelig Fdriamling of Gn
der, Dom lagde Platten til Stoffds
Mit-Ue Dis-se Gnder bissluttede
at dcmnk Verdener og at befolke dem
med der-es egct Afkom. — Sittle
der var avlet i polygamifkc Ægtez
Kober med Gudinder. — Da --den
ne Jokd blov deduct, sendtc Gud
Mond og swinde of iine hinnnelsske
Born sherned og over-fette iaaledes enf
hinuntele Kvloni til Zordem Disse«
Ha- Stmnfwdke tu Jokdens zum-!
der. Englene er sheller ikke fkqbs
te. De er as sammt- Art iom Men-:
nefket, de er lcrnqere fremme paa
Vein til Gudelivet end Mennefket:·
de spifer, dritter, taler og www-U
liqeiom Mennoffcn Moses 7kjulte
den virkcligse Sande, da han for-s
taltcs om Mennefets Stubele han«
l-j, da shan fngde, at Mennesket vark
fkabtafJordensogEvaafeetas
Mandms Nil-den Mennesket var«
nismlia ikkc 'fkabt, og den bibelike Hi
iwrie i fsrfte Mofebog er en Mand
hed.
Dei-es Læte om Menuclkets Fall-.
Allonnsmærne leeren at det var en
Nødvensdighed, at Adam oq Eva
Walde We of den fvrbudnc Ftuad
for nt alle Menmssker kunde komme
til at kende Forle mellem cmdt oq
ondt: Il)i uden det vilde de ifke kun
ne naa den fuldsomms lldviklinq og
Ophøjelse i Guds Rims. Svndefali
det var alt-da komd-bestem of Gad
»Mormons Vog« Tiger: Adam
fakdt, for at Mennefkene flulde bli
ve til, iog Menneskom er til, for at
de fkal nvde Glæde«. Joseph Zmivh
Wer-, aj Vers-am Aidam ikke var fol
den, san vilde Mcsmesket aldksig ha
ve kcndt Saligheden.
zz Momonernes Katekismus fin
des folgende for Bot-neues Unber
vix-nim:
»Vat- Asdam og Eva bebt-bebe el
ler qlade, fokdi «de havdc mret ulys
diqe mod Gisds Bnd oa var kommen
til at kende gvdt og ondt?«
Evan »Die glædcsde sig oq Okifede
(511d.«
Er det re for os at betmgte
Adams og Evas Ovevtteodelsse isom
en beklagelig Uslqlke?«
SVart »Nei, men Vi but-de betrag
te vor-e sørile Forældres Fald svm
et us de swte Skkidt, Gud i sin nen
dcsline Bis-dont havde bestemt, ihen
imod wig Wjelfe og -Saligs"hed.««
Saadan Gift insdgiver Mai-monot
ne deres Vsrn som Guds Ord.
Gud bliver betragtet som Sem
sdens Ost-hav, og Arm-TMan som en
qulsignelse Der er i Virteligshcden
iutsest Falk-. Heller ikle er Mennechspt
anmdfordasrvcst Miormonerne paa
slmw at del-sont Mpnneslets nich
rende Tilsmnd er en synidig Ti-l«ftand,
san bar Gud Fadcr og Jesus Kri-«
ftns oqsaa syndet. -
Dei-es Ltkre om For-sonstigem
Alkormionerne let-ker, at alle Men-»
treffler Acmder er Guds natuklige
Bom, avlede af ham i Eviaheden.
De var alle intelligente men der var
For-Ekel paa Tores Jntelligens. De
nobIs-usw iblandt dem blev af Gud
IITt ljl at regt-re shans Nimm
Jesus var den føtsfte der blev nd
nævnt sont Sen-deshalb i Himmeln-m
utet. Nin MiSTion blev til demje»
Jord. Saaledes hat hvck Zord sinz
fperielle Frelfen Jesu Geruing bes.
sbod i at leere, undewis,k opbyggeJ
forbedre, ftMe Og meddcsle Sanldhedz
til Saliagsrelle J denne Rette l
staat den gamle Pagts helliqe, wos?
lhannes den Dabei-, Jesus og hanss
Apis-file, samt alle hellige ned til og
med Jasopsh Smidh og Monnonernes
splpostlb i
Mormonopfattellen as Jesu Her-,
Wt og Fjdsel sont uddraget af
Mornwnetnes egne Skristek lyderj
ontttent Tom fslgen Adam er vors
End og Josu Faden Jourfm Marias
er Adams htmmelsse Hustru sog Jes
fu Moder. Jesus et W IW
alle sdk andre af Adams Zønncr og
Tom-. Den kristncs Ksirkefi Prwdiken
om nrjsti Ulnsddoncmelighed bcwder
inm. Honig-i Frelscmeknsing befmar
fornemmclig i at bringe nyc Sond
heder, ikte tsil on fiel-den SlasgL som
isr forsfellig fm lmm selv, mm til
en Zlasgt, der for Tidcn passiert-r est
thsdcsliv ligt det, Jesus fclv hat
gvntwnmaaet, før Ihan fandt Fresse
.L«-.ms:s FsskserJIIiUg er lmt delviszi fyls
sdcsftqørendis og ukilsmvfkcliq for Vis
fe chsrtmsdeljec
Forskellcn mellism erlscken og
Misnsuclcslcrgten er innre-re en Tisdsi
forfkisl end en chfonsfoktskvk sksnt
Mvrwonekne nok tilstaar, at Jesus
er renerc og more intelliqcsnt ewd
Misnnefker i Almindelithd
J Mormvnismen er Jesus ikke
Vejen; han er ikun en af de nmnge
Vejvisem Han er ikke Kriflrwdoms
nnsns Jndbold mcn lsun een as dens
Prassten Hcm er ikke Lin-It seh-, men
liaefsom mange andre insdgaaet til
Liveck. Han er ikke selvc Sau-Meisen
men kun Sondhedons Buddha-ten
Dei var ikke Jesus alcnc, der nied
for til Helvede riter Boden. Da alle
rigtig regte Motmonældste ogsm kan
blivc Frellem gaok de ligelcdes til
Held-de, mr de dar, for at prasdikse
og fortfwtte drres Arbede Paa
nasvntc Steh prasdiker de for Slægt
og Venner. fom døde uden at væke
Moment-n og da Aander ikke san
sdøbcs med Band, MS de leben
de Mormoncr for de dsdc Title-Mor
-moncr. Saadan Daasb skal forrettcs
for alle, helt ned til Adam. -— Liv
Fens Boq er en Vog i Himmelem
der indcholder Fortcgnelfer over
dem, der er dsde for hvem Daab
er ndført as andre: den indeholsder
liqeledes on fuldftasndig Navnkliste
over dem, der er indsgamst i Flet
koneriist da kun disfe kan op
naa Saliaihedens Fylde oq blive Mu
der. Fressen i Mormvnkirken er en
Selvfrelfe Naar Verfor Krifms pras
dises of Momonerne uden for Urah,
er dette kun et MiddeL der brnges
for at komme Falk i Tale
( Fortjckttes.)
,,Rol)e's Mindetavle«.
Salgei asf det lille Mindcfirift oni
Pastor N. C. H. Rohr hak til Da
to indbmsgt 88317 i Overfknd
M Penge hat fra Begnndelicn
af vasm besinnt til Japanmisfios
nen, West til Kisten i Kumme.
Eiter Sade ins-d Smnfundeti
Formend fovhøkte jeg mig hos vo
w Misiionasrcsr i Japan om Bru
gen ai disle Penge. Med Undtagels
se af Ilnilasffelsen of et Sæt Alter
kar til Kumme, er de mefi indc for,
at sbruge Velsbet til en qugogrnnd
for Wirte· i Hida shvor Mathi
inoto missionerer.
Samfundets For-wand er oqssaa
inde Wor. Jst-g henlasgger der-for
Sagen til kommende Aar-much Qm
det tagt-r Besteminelie om at lobe
Byggegnmd sfvr en Kirle i Hidm
da gcmr Overitndet fra »Rohes
Mindestele Tom fsrfte Bidrag der
til. Eikengcne er insdtil da dcponerede
i Vmislisn i Zdiwlehurft
Im lmr fra chyndelicsn lianbvt
at itulde naa at faa 100 Dollars i
Oben-find fra det lille Mindcfkrift
Jeq vil gen-, shvad jeg tun for at
naa dette Maal til Aarsmsdct, og
om nniliqt til de ønfledc Illtkrlar
ogfaa Vers-am dn vil lijaslpc mig,
sknl du have Tak. Strifiet laas
vesd at henvende lig enien til un
dertegnede eller til Dan· Luth.Pul-l.
Hin-le Plain Nein-. Dei kostet 25
Ceiit5, i Bin-tier- qives den almins
-delsiae Nubat
Da Udgivellen as Bogen er et
Attieforetaqmde, ital der eitel-Ams
msdet blive aflagst lpecificeret M
ikalb del-over.
Jvar Marias Hausen
—-.-o-.0.-—- —
Tak!
Til alle de mange, som fcm kirr
Tiat ksmn mäq s Hu paa min Fid
svlsdaq den 3. Mai-ts, bringt-s het
txsd min Wrtelige Tak. Taf for
eders ANHANG qode Ønfker for
Fremtiden oa de mange Bibel-nd
disk blev miq give-t, ieg mengte der
ti1. Herren versions oq als-de hvet
enkelt of eher.
A. T. Wes-meinst
Miet, Ja» id. Il. Mart-, Wis.