M
« Yansherensb
I Mit MU- ss cplsss
nisstblad for det mis- soll
i tue-m !
avqivet a«
tunc-in samt Pan-. AoUSH
Enge-L Nov-.
,Vsssieten« ndgaar Lust Linde-a og THde
Uns pl. Kinn-Zang.
Oe Fokenede Ssam 8:.5u. Udlancn 829
Bisher betalee I For-Jud «
sesiilling, Zeinling, skxdkezsudm ums-s n
endet ungaaende Bleibet adregsesegz
DASUSH l«l"l’ll. PUBL. HCIUSII
Many Nebr.
Redakwu A. Fi. Undexscik C
Alle stdkaq tu »Warte-MS Huvholo
Ifhcudliuget, ,..-:-responda:ick:· og slrespseks
II enboer Art bedeg sxdsesserkL z
H. M. »Und-sieh »Um Nebe, «
I
Ente-steil at X-- uk Forspkficcs As rede-somit
dass matten l
i
I
Advekthmk Rates-i meile known zum-J
Ipolikskiom
J Tilfalde m« Uregeästkæssigscdek ved
Mel-tageler bedes man Hage til vet sieolige
PiMsem Shtlde det Mk durpo bebes
man benoende iig n! feinsten-VI
tontor. I
staat Jst-ferne beut-endet sig til Folc, du«
IvetteteriBtadeUmen sck at ksbe has dem
cllet for at faa Optosninq am det seen-rede,
set-es De altid Imme, a: De saa Rot-russe
Imtet i dette Mad- Tet vix vcm m gen
Idig Nym.
R e t t e l s e. J Korrespondancen
Ofta Bate Wills, Nebr» (23. Febr»
Side 6) spann at P. Nygward hat
levet i Nebrafika i fnart ZU Aar.
Der jkulde staa: har levet i Iowa
og Nebmfta i snart 30 Aar.
J desttie Nr. begynder Optrykning
tkf et Skrift, hetitlet: ,,Ægypten i
owett vg Spaadmn.« Skriftet er
os tilsendt med Anmodning om Op
tagetse, men Titebbladet var dorte.
Jndsfercderen opgav os san Nat-net
paa Skrdftet, man Forfattetens Nat-n
hat han gleitet. Om nogen skulde
vide, khvem der et Forfatter as dette
Schifft vil Ede Aste os en stor Tie
neftse ved at meddele os hans Nonn.
Fra New York smeldes under l.
ds» at W. B. Millar, »Ehan Fa
mine Relief Connnittoe«s Seitw,
that smvdtaget fjlgende Brev fra
Præsidenct M
»Jet: Mr alvorligt, at Folket
vil M Smdag fden 10. Marts,
sog Jøderne stdag den 9. Mart-s
som en Dag til Hjælp for de hun
grende og wende Starer i Kinn. Til
vs alle, iosm vi folget Opkaabet, vil
engemg sde Ord lyde: »ng var hung
rig, og J gcw mig Spise.«
Post. P. M. Peter-few Moor-head,
Ja» fixk i Mai i Fjor Kold fra Me
nigiheden i Northfield (og Anmkser),
Minn; men hcm afflog dette Koth
Men lidt før Jul fik han arti-r Kalb
fra form-me Meni-qheder, og ester en
længere Overvejelse og Samraad
med Præstesbrødre betluttede hau i
Jan. Manne-d at jage imod Kam-t
Henfynet til Mer Petersens Hel-«
bwdstilsftand var mcdvirkende til, at
han nu beftemte fig til at flytte.’
Mrs. Peter-sen hat nscsmlig ikke vix-ref
kqsk, siden de kom tik J-.:. Famiximj
agter at "flytte til Northfield i April
Portugals Bis-komm erklceter siai
nafhængige. Paa Grund af, at Ne-f
geringen lod Patriarken af Lisfass
sen Misse, hat alle Portugals Bi-;
W ersteigt siq uqshængige ass
Mlikseen Gn Folckeskare paa flere
Dusinide fik nylig en Smrpatidemsow
Estrativn i Stand uden for Patriar
M WO, men den angribes af·
en Stute Antiklerkkale paa oms
hing 4,000. cn bitter Ida-up op
M- og mang- faawdes paa begge
Mr. Politiet stod Wieslqt over
for Wlet, og bei lykkedes sde
IWerikale at trænge iæksd i Patri
arkeng Selig, km de erweitet-e five-e
M. Eis siok Maske-w
k M Wig Ort-even
En fmuk Fødstslsdagsfejring. Fro
Sseipptunm «Sverrig, meddeles is
»Augsft.«, at Skepptuna Menigshed
den 27. Januar modtog en Gave
pqa 10,000 Kr. under Navn af·
«me«ham A. Holmgrens, Välstrh
Minmssvnd«. Wem en bedendt
W Forretwingswmnd, vilde
M den Rande seit-e 100 Amdcgen
s- Iu site- W pag Mia
Ejendomomen i dette Logik En ihn
Højtideligshed fandt i kzsorbmdelfe
med Gaven Sted i Stepptuna Kik-«
be. Ler fattigk fra Skeppstutw L s«
da, Närtuna og Gottröm var ind
budt, omkring 100 Mensnessken Hver
af de fauige sit 10 Kr. !
—»sp« — i
—.—-.-....—— ,
Amerika detaler g-odt. En cxnystiE
lands fremkneste Orkefterlederhk
Førstedirigent ved BlTlineroperaen,s
!
Karl Mach hat tagel imod et mei«
get liberait levusd fra Amerika
og kosmmer derfor til smed indevw
rende Spillefcejons Udgang at for-«
lade sin Post, hvor ·han shat oppes
sbaaret 28,000 Mark om Aar-et.
Amerika tilbyder ham läge san man
gse Dollars fvr 7 Maoneders Tjei
neste, svarende til omtring 110,000
Mark. Des-Juden holde-J Muts skas
desløs for Tadet asf den Pension,
Thon var berettiget til ved Berliner
-operaen, idet man her tilforsckrer
hatn en lleeml tiltagmde Livrente
Næstkommende Fredag agter vi at
begyndc en ny Zortælling —- »Roxy«
— af den amerikanfke Forfatter
Edm Eggslefwn Vi har genncms
last denne Zortcelling med megen
Interesse og tun-de formelle en hel
Del om den paa Forshaand Men vi
sfinder det rjgtigere at nøjes med at
si-ge, at den er gsod Det er Liv inden
for den reformerte Kirke her i Ame
rika, der sskildkes, dels ogfaa uden
for Kirken, hvor de politiske Stdn-m
ninger flydser ind. Men Fortællins
gens Horedformml er at vise regte
KristendomssZejr trodH mangeSlasgs
Modstmtd Forfatteren viser fig at
vcere Mc liidt af en Pjykolog Ujælei
kyndig). —- Er der nagen, Tom hat
tænkt paa at abonnere paa »Dan
skeren«, eller andre, der hat tcmkt
pag at anbefale Bladet til Vennet
eller Noli-neu faa er det nu en god
Tid at begynde, saa de nye Holdeke
can faa den nye Fortcelling fra Be
»Na-dessen
Statskicte eller Fritirkr.
1V. Pkæstenddauuelfcu.
I
!
I Vi usw«-te det sidsi i zoroigaa.
ende, at derhjemmse jarger Staren
for Ptæsteuddannelscm ide: den hat
oprettet og opholder en teologisf
A·fdeling ved Universitctet.
Men med Statens fitmncicllc
lUndet·«fts-tte15e af denne Anstalt fol:
get Swens Styrelje og erelsc as
femme Anstalt
i Det skal saa viuigt indrmmne:,
at de, der staat for »tyre-1en as
Ptæfteswlen — i dette Tilfasldk
Kirkedsepartementet i Regt-ringen
Xan tage Hensyn til wirken-:
Og det er en Kendögcrnij jom
ikke maa overfe-:«, at der md jgcsw
nem TiberncsEs ogsaa i de Tenetc
Tiber — hoc Tiddet mange from
me, rettwende og dvgtigkt Mænd
paa de teoloqifke Lasrestole ved sw
benshavns Universitet.
Men feiv nam aslt det bedste vso
Præstmddatmelsen i Statssfirken
tages mcd i Betragming faa stem
mer selve Ordningen dog tun das-r
’ligt med Kirkms Veer
Kirkens Umsynsdigshedstilstund M
der os- ogsaa paa dettse Omtaade
M bat san hadan ingen
Abg-trug til at bestemme, hvem dert
stsl vvlæke dem, der skal være dens
Diener-, sorkywde Gut-s Okid og for
wlte Sakrcmenterne i Mensghes
den.
Og felv am Statt-n hat Frist
hed til at Lag-e Xirkelige Herrime
san hat den ogfaa Frihed til ikke
at gtte det. l
Og lige soa vel, som det indrømsI
mes, at den shar brugt fin Frihed
i den ene Retning, soa fkctl det ic
Ie glenunes, at den ogfaa under-ti
den hat brugt fin Frihed i mod
sat Retan. I
Etrdnu vil vi minde om fmn etI
Gode, at Prwsteuddannelsen veds
Universitedet ek grundig, omI
fkke just alTidig sm dog vidtrækkensI
de og omfattewde I
Men — det ligqer i Univerfiil
Medmetseug W, at den førstI
og fremmest Lager lekge ogI
hmnaijistifke Henfyn I
Not-r der stal anW Lærem
hu Tigger sdet Mk WM for Sta
ren at spttge ow Zwei aqu
Mige Ah og M, men W
am betet vidsnfkobekigk W
Menneikets Optnaelse i den wol-I
gifke Afdeling og jenere om deresz
Ordinukion, san spørger Staten væs
Mitlig som, slyvorlcdses Kundskabss
W er bestrickt
Qg naar der udgaar troetrde Kan»
didatek fra llniversiteiet, iaa stqu
sdes det vistnok i de fleste Tilfælde»
mindre Jndflydelfen inden for Uni-»
versiterct end den krifme Jndflydels
sc i tllcisnigyeden udenfor.
Mm lwad dcr for os i detie
kake er Hovediagen er, at Kirien
staat lher Tosm umyndig, iasa den in
gen Anledning shor til at øve direk
te Jndflydvlie paa Præfteuddanneli
sen, og dermcd splger Ian, at den
heller ifke kon føle sit Alstvar for
den Zag, sont den but-de
Meniglhedens Herr-e valgte selv
inne Apostle, han uddannede dem
ielv og lyan iiger med Hensyn til
Arbeit-km i Menigheöem »Weder
s.Mtens Herre, at shan udsender At
Wejdeke i si» syst
Bede Hostens Herr-e am ai nd
icnde Arbejdere, det kan man ogi
iaa i Eintsiirkem men Kirkens fan
-de Lemmer hat der ingen Abgang
til at ist-ge videre for dereö Dygs
tiggørclic til Tjenesitetm
Ilndcrledcs i Frikirkisn
Her tagkr vi ikke Iærligt Heniyn
til vort eget lille Samfund iom
mdnu er i fin Borndsoim men til
Frikirken i sin Almindelighed.
Dei falder den unsdertidcn fvasrt
nof at gnmdlægge og opholde en
Præsteskole: men hidtil er Vanföes
ligbederne i den chieende blevet
ovewunsden.
Ligesaa naar det gcvlder unge,
On iaa bar Frikirken fuld Raai
dighed over m ordnc llddannelfem
Tom den Tor den bebst ivarisnde til
Tfensten.
Uigeiaa drives Frikirken ved fin
Stilling til Saan til at føle lit
Anivat over for den vigtige Opgave,
som Prassteuddannelsen et.
Og hvasd Grundigheden i
Uddanncslien angaar, da hat Flirken
jo lige saa aaben Adgang til den
ne, iom nsogen Etat shar
Ten hat endogsao det Semin
at den sendet iit egri W be
dre, end Staren got det, saa den kan
lægge Grude paa de Ste
dcsr, shvor den haardest tiltmanesp
Bisselig vil nwderne Strmnins
gcr tmsnge siig ind alle Beche, vg
iaa i Kirkeftolen men det hat dog
vift fig, at ital de moderne Bild
sfacselser finde kmftig Modsstmid, saa
findet de den fra Kirken. Stutz
sfsoler ligger næften uden - UnOdtas
kwlics paa Maven for Axt moderne.
Jlaar Bidenikaben jættes i Hsjsws
der ved llniveriitetcrne, iaa indtagek
Glde anbenbavede Ord, iom vi hat
dar i Bibelem denne Plads i Kir
ken.
Naar alt tages med i Betrag-t
ning —— ogs·aa langt ander-leises
end det kan gøres her i en fort
IArtifel A - saa priier vi ogiaa mod
;Heniyn til Prassteuddannelsen Fri
ifirkett
Vi mener endogiaa, at det ikke
engang spmmer iig for Kirien at
have Statsmyndighederne til at spr
ge for og lede Uddannelien af denk
Tj-enere.
Joraakshaan
Mel-: Jesus-, lad din bange Due.
l
Der er ewdnu taugt til Vaaren, i
ensdnu langt til Liv og Lysx
thi wa Vindens Binger bauten
M Heere Vom til Bus;
mange Mde
lange Vol-de
bar de bygast sidlte Nat. l
Feg, fvm tænkte, Solens Bat-me
kunde Hre i et Nu,
Wie i de ftærke Arme
Vintergys og Winter-arm
jeg maa heute
Trtft og vente
pas min foraarslyse Stut·
Der et entdmt taugt til Bauten
paa den solde Hedningkystx
dog paa Aansdens Vinqer baut-eng
Heu-ens- Msmpootd gpr lyst;
Mr de leite
sta- de Seite
i hvet Mitm- i M Wi
Qubetendetmfinthrder.
WWZW,
MWMW,
hat de bedsæ Glaviwdsmceth
Fiensdens Ssbmtfset
alsdng stande
Herrenå Magt og Herrens Mændt
Der er tun saa kort til Bauten,
til »den Tidste store Baar,
da paa Lovsanstoner bauten
Sjælen for Guds Twne staat.
Waaren-:- Giver
hos mig bliver,
wer from en cvig Baar.
Q. da ffal min Stern-me klinge
i det store Hitnsknelkor,
Taf og Pris min Frrlscr bringe
» for hans wigsunge Ord:
jeg söal møde
dem, der Ade
midt i Briareus Haab paa Jord!
Der er tun faa kott til Waaren
Elyi den bot fo i mit Bryst:
frwfer Ver-dens- Vinter Tonm,
Vonrens Binde hvifker tyst:
Vasr blot stillt-,
Bam, du lille,
kun en Nast —- og dist et lyft.
Der-for spirek det derivde
dorfor gærer det og gror —.
Smrt Mal Ltfets Straaler skinne
paa det ftærke Ekwberord,
da fkal Vom-on
7melte Taaren
til et Tøbrud over Jordl
P. H» Dana College.
Udkafi ai Livcts Tegnebog.
(Af x.)
s
s
l
I
I Nu og da og ind imellem stum
pcsr man 1il at mode unge Men
"neskcr, Horn er fødte Americkanere
jog ifkc san fnakke Tansk — men
Ihvis Fortder ulrolig som det lys
»der, er født i gamns Dannlarf og
Ziff-.- inn inafke Engel«k.
Om et iaadant Tilfaslde horn
jeg en ler wii Historie for adskilli
ge Aar siden.
I En Nykommer, Hans hed han«
zhavde faaet Arbejde hos en danit
stasmiiis der drev en indbringende
stille Frugtfarm og zeøkkenurchave
i Næcheden af en By i thcn Ne
-bra«iin. Te havde to Born, Døtre
Tiom absolut ikte iunde »le
zDaneC Monden og Kinnen var ufkyls
jdigiy shvnd det Engels-te angä, men
,det lasa nu ikke for dem-ca til
»syneladende tkængte de da heller
ikke deniL ädet Monden uden Van
fkeligched kunde fortlare for de ame
,kikan·kc- stunden shvad Prisen var
»Don Zkriienet, Fivædetz Dirnen Kar
tofler, Æbler, og jaa freinsdeles.
Og shan havde ier nsdig at bruge
monge eller vclvalgte Ord, tshi haan
Vater var as forste Zkuffe og tun
de anbefale sig seh-.
Hans var tvik til at lære det for
hmn nye og uvante Arbeit-iß og
Das-banden var vel tilfrcds med
hum. Men Pigcrne kundi- jn iffc
Maske Dann-, og der-for Miste-de
han aldrig ei Ord med dem —-- ind
til en nventist Venivenhed gav den
ne Tingenscå Tilitand en nun-ricqu
Vewdinq.
Monden var j Born at lcvms
,,wasst ears«, og Koncsn havde be
givet sig paa en lille Waffe-visit Ion
en fortrolig. Tøtrene nat enc» i
Ksøkkcimt i Færd med at strng Ewi
dcs tholcsn Mem sTaniit Mem-)
vilde lwgge Ved i Komfnret og
sbsfede sig altiaa ned mod Vrændiss
Mien, men stod med eet iom sor
stenet, faitnaglcst til Siedet, dikti
jensshvid i An««igtet. Eiter et Par
forgæves Giip uidstjdte shun et gen
nemtrængende SMA, der gjaidede
gennem alle Sinn-. En Klapper
Jlange »so-d med halv Nejsning i
Aussen og legt-de heftigt web iin
Rangle rede til Spring, med sine
magnetiiserende Perle-he sfttst iheftes
de M Pigen Sisteren sprang til
vg var ncer daunet ved Synet of
det bslqende Utyfke, men beim-stehe
sfig dog IS istte Meta ind i Spifh
imm, M bewog nd i Huren,
hvvk Hans ask ca Wiss M
Ier: »Oh, please, please com-e in,
kheräs a hortkble ssnake in the Kit
chen Md —«
»Ja, de’ Scow Stint ka’ a ja eit«
gis nij mæc afbrtd Karten z
»Un, skynsddigogkomindoqflaaf
M ibid- Hans! please, M
via-« T
Dei er Wligst at ein-ten html-s
der Wsde Kerlen mesh bei Un«
Amen euer det, at M tun-«
WHAT M, msd M W
kmdjk Textes-Ida smdau »den vidcke."
Han svlte ssig naften fom en Hund
i et Spil siegsler ---- smen Pligten
og Sslaktgen faldte
,,.cswa’ for nsj. en Sk« , en
Zlang’?« lstammt-de han wivlen«de.
For hon shavdr aldrig fes anidve
Aanger end Jde milde, forte Snogr
bit-muten og de bed jo ingen.
Da tmn nn halt-des uanet og
uforbcrcsdt stod over for det giftige,
farligse V-a·ft, formt-m shan sig ligcs
sont mcd et Ekridt at vcrre tmadt
ind i en højere Tilvasrelse, hvor
baade Erfaring og Ansvar var for- »
doblet —- Ansigt til Anfigt med det
frygtelige, dct ubønshørlige: raten,
ellrrl
Eom den modigc Tdomarkssts
get, naar han fsørste Gang tager
en Lssve pwa »Am-net — «ej ander
ledes var at anse denne qu"d«,
(’·om Holbcm ltdtmfker sig), da
lhon med cn Jldroge gfk los paa
dct uihyggeligt Ema-fonds hvislende
wa.
Pigen Ihavde ikkc »Mit Tuns-L fi
den hun var lille Born og ikke
vidstc, tmad thun gjordcy var nan
fvarlig for sims Handlingrt
-- Mcn oftc ·i·den kundi- Hans
siae san tørt: »«)l Fknl ilymalks lon1’
jet, te, de’ Nnang de’ knrv, da M
hun swaar well snakk Tansk —
ja, ja. cnddal«
Ve10n, som tidligere sagt, vi MIN
nesker er no'en set-re —- hm —
ins-m säsre -- s — nvf sagt
. . I
Culwcr god Ting kan vverdrivcs.
Tcn Ting" med at bruge freimnede
Ord fan ovcrdrives. Men ligefaa
dctte at advare knod deres Brug.
Her riudct mig i Tand-n hvccd
Büh. Bock engang skrm Der var
een, der i en Prædiken havde brugt
Order ,,:)ie-«"ultat«, fortalte Beck, og
ejtcr Msødet søgte en gammel Zwin
die at faa Rede paa, lwad distto udcns
laudske Lkd fkulde bewidc Ililtsaa
havde hun faaet et ydkrit wivliomt
Resultat ud asf den Præditm
mente Beck, shvorfor han advakede
mod at benytte Fremmedord.
Ja —— men tun-de man ikke log
saa argmnentere saadam at Ihvis
der virkelig er Folc, siom ika ved,
bvcrd et Resultat er, det da virkelig
er Paa bøjc Ti«d, at de skasser sig
det at vide.
· . .
Det liggek i Menneskenaturen at
Ihige, lcenges eftet, attraa det fjers
ne, det, man netop ikkc besät-den
det stundom uapnmelige.
Hat sman sprst Dingen, er Maa
let indvundet deck attkaaede findhens
tei, »Te, da er ostk Fjernhedens Gyl
denfkcer fowandlet til Ligegybdigs
heb, Jveten sliidt, Læwgfelen wms
met, Sindet tæmmeh Hausen yam
mä.
sdære Læserl hvad fyncs du om
Rogsmvet »r«?
Ja, liqmwgct ----- vi tan ifke
und-owns det, vi er anderlcdes stil
lede end Kinde-me der ikke brugcr
det og tun vanfkeliqt tun udtale
det. En gammel Botendt i Chicago,
Luna Wing, undcrboldt miq i fin
de nie-d at siqe: Amerika Stund
om kagde han Amallia, attcr iarn
Mellika Malita —— og rystede for
nøjcst med Hovcdet, more-de sig over
sig selv·
Don Monde, Amerikanerne uds
toter »r«, er ganka deres kam-!
Den pag-set stet ikke i andre SprogJ
Hat-er man Mdes en Landsmondq
bruge «det i fin Tale, faar mnnl
faadan en scer. slov Smag i Mun
dm. Men ligesaa uheldigt et det
at bruqe det chsjdcmfke »r« i En-!
Hin-lik. klkordmasnd sog Kerneer «
san udtste dem Vom-tun med Fyudi
og Klem, dog at det Bergeniske ers
lia det Thøßdanfka Italiens-tue vg de
Franske derimod staat vift uovers
tmfne i Udtalen af den baut-de,
current-e N-Lyd. —- qu vigse Eg-]
ne i erqe og Sverrig udtaler
mcm »l« noften fom dunselt «x««·
Streier fortæller et Steh, at
W W iden vanmne de blandst
de indssdte i hems fierne Birkenau-L
Fm Dana.
Man merkten at Fomaret nasts
mer siq. Sol-n saar mere Mast for
lwer Dag, der arm-, og en Del
of Skalens Eli-ver er nu refst el
ler i Færd mdd at reife ud til de
respektive For-me book det travle
gewartet-beide ventek M dom
Reise asf dem usdtaltc deres Tilfnedsi
hob med Nesultatst of Vinjeropkyoli
det paia Stolen, imen famtidig var
de dog glasde for — som en af dom
fagde —- at ifaa Lejlighed til net
«blive asf med nogle af alle de man
ge Fiskceftey de shavde samlet sig i
Vinferens Wö,
Sidste Tiksdag Aften holdt Post.
Th. Jersild, Ell Horn, Ja» Fore
drag over Emnet: Hemmeligheden
i Heltcns Kraft.
Kraft er unget, Ungdomsmen hol
xder af, derfor drives der Sport
Gut-ferne viste, at de og7aa satte
Pris paa Styrfe. Derfor afholdt
de »olrymspiske Lege« hvcsrt ffcrde
Aar. Digterne ftcmtc Hamen tisl
Pris for Styvkc og Heltedand.
Amerika hasdrer sine Generaler og
Soldater more end noget endet
Land g-r.
Gran-den til straften maa fngexs
i noget Jndre Uden det ingen Vcods
del-ber, ingen Soldat, ingen Heit.
Tette Jndre er Menneskets ijls
eller Aandstilstand Lege-net san
not swrkes ved Diaster af forskels
tin Art, men det er og bliver dog
»Er-In Der store ved Menneiket er
at det bar Rand, vhi det er skasbt
i Guds Villede og Gud er stand
»Aand vil altid søge Samfnnd med
)Aand, og det bliver da Zamfund
»ersten ined den helliqe Aand eller
Imed den onde Rand. Egger Men
lncfket at gøre sig uafhaanig af
Guds Aand, da henfalder det til
lforscengelige Danker Menneifeauns
den, overladt til iig felv, fnrer vild
og kan lim mnde. Ænyptens Pha
Iran, Valnylons begavede Nebukad
:nezar, Asbriens nur-arise Zancherib,
jden surrte unae Maledonen Alex
sander den Stdn-, alle niaatte de
,falde for deres rasen Forfasngelias
zlnsdsd nyld Ja, ielv oni den store
Napoleon maatte det Wes-:
I
-Med Eejr fra Moikva tiliiartagena
Illyan dør dog ensomt paa Sankt
! Helena.
De swrste Helle-, der hat levet
paa Jord, er dem, der har staaet
i den inderligste og Wte Forbins
del7e med ham, der ftyrer alle Ting.
.De andre store er tun brugt sont
Ris i Herr-end sue-nd- Naar de M
Ide udtjm sbtw de kostet hort. Hem
meligheden i Heltens Kraft er Guds
Aand OmGideom der mild tre Hun
Idrede Mond flog Midianiterne, am
Jefta, der flog Amnwniterne, om
Wien der kastnpede med Lwem
»ein omMoieT Folbesprerem Lovgiveren,
lProieteih sont dem alle, siges det,
»at Herrens Amt-d kam over dem.
iDet var »den Stand, der rørte sig i
Elias paa Karmels Bierg; den, der
boede i Johannes Daberem om hvem
det Wes-» at han gik fresm i Elias'
Aand og Kraft: den iom David i
Ist dybe Fald bad Herren om dog
ikle at tage fta dann den« der
stykkede Stefanus i Stendødm Der
kunde findes GEle pan Elsems
spel i Historiens Art-nahst Dvad var
det, der giorde den sitnple Witten
berger Munk, Morten Luther, iaa
media, at han turde trodse Pave,
Bislopvetz Munke, fort Tagt det hele
KlereiiP Herrens Aand Nod var
det, der gjorde den svensske Klinge
Gustav Adolf. til en selt? Her
ren-I Aand
Salomo Var vis, iaa lamge sont
Guds Aand var over dann Saul
var en swr Herr-isten indtil Gnds
Aand forlod dam. David bad am
en stang Stand.
l
i
i
i
Helligaanden trwder i Forbindels
se med Mennefkets Aansd gennem
Order Sommers Tom f. Ets. Zwi
ckaucsrmh beraubte Fig paa Aanden
dem-, uden Ordet: der-for havde
de ingen Kraft til m bestaa Det at
blive en Gelt er at blivr i Herrens
Ord. »Der-few J blive i mit Ord,
m- J fandelig mine Diiciple, og
J Tal-de erkende Sandheden, og
Sandhtsden fkal frigsre oder-«
Vor Tid Infkek at Dre, hvad
Mennesfer tænker, taler og ask,
san man inart helt gltmmek at be
fragte Guds Mast oq Muds Verri.
beste irængeö der til. unm- Mænd
og Winden drwet of Guds Aand
Saadanne Helte bar Fremtiden for
fig, og de vil staa, om alt andet
faldek«.
Wlckngen Wug til Sitt
ning Seinen- »Jeq tmr tm bmn«.
MMM
