Det, der bestand
Bot Gut-s Okd bestaak windele
wi. 40, Si.
Guds Eftetlignere.
Vorder der-for Guds Efters
lisgnerc som elskede Børn.
Ef. Z, l.
Omrjladtsk set —- ·1 hvert Zyald —
er det ikte smigrcnde at blivc kaldt
Efteriigner euer Efrckabctx
Og dog vover Paulus at formaue
fine Vennier i Efesus til at vorde
saadannc.
Tct at oasre Efteraber euer Esset
lignser betegUer altid et Barnessras
de, en Unvermaalers Stadie.
Born hat ogsaa en umiddelbar
Følelse crf deres Lidsscmhed, af, at
de i man-ge Hmseeuidcr er Undets
maaslerr.
Men der ek i Grunden Udtryk for
nioget ægte barnligt og godt hos
Bat-nah at sdet er Efterligner.
For det første viser det, at det
Bam, der er Efterligner, erkendet
sig jcjv i nogen Grad, og det er
jo godt
Demæft viser det, at Baknet ikke
er tilfreds med, at det er Unders
maulen det er ogsaa godt.
Der er woget, man kalder Monds
deenhed eller den modne Man
dtmh og det var ikke godt, om Bar
uet ikke higede efter at naa dette
Maul.
Og endelig Dis-et Efterlignelsew
at Eiterlignseren hat fuwdet sitz-or
billede, sit Ideal, Tom det vil naa
op til enten det saa hat fundest
det i Eine Forældre eller i andre.
Paulus nævner jso ogsaa her
»Bø«rn« i Forhindelfe med Eiter
kiqnere —- ,,som elskede Børn«, si
ger han.
Men nuar der saa tales til outs
ue Mennesker om at være
Efterlignerel
Det er i Grund-en ansstsdeligt
Tet forudsætter j-o, at ogsaa de er
Undersmaalete eller forkert vaa det.
Dei er trog-et lignrwde, isom naar
der tates- om Onwmdelse ellet Om
sindelse Det kan jv gsodt bcckyde
debydelse til at komme hiern. Men
Ost forudsætter alligwel altid Bag
WW Bill-Wie
Og« dog — der et san Mennes
stet, svm wie vil jndrøcmne, at de
»ich et soc Jude, fom de burde
beede«
k Derfor findet de fig i at blive
W til at blsive Esset-listing
mdvgsao »Guds Efærugweket
Og shet bIr vi vist gste W
sompaa,atPau1us-ndeud itke
san mene andet en ,,Gu-d mäenbas
M i KIND Jesus Krifmä
Jo, der er rigttg mange, som
findet ksig i at bkive sman til
It esterlsiqne hom, lade Jequ vog
re idekes Forbillede eller Ideal.
Wen her smat »som elfiede BIMC
og det er jo til ,,·de hellige, Tom
see i Efesus«, Paulus strwer det.
Det er altsaa ikke det bsgyndeni
de Forhobd til Gud, her W em.
Nei, det bogsgndende i disse Men
nefiers Zochold til den Herre Je
sus har været, at sde er dlevet el
Iiiet, og de shar taget imod Kærs
W, iaa de er sbleven ,,e1-sk-ede
Som saadatrne er det, de forma
ues til at vcere Efterlignetr.
Fsrit Bsrm elfkede Børm fna
Esterlignsete, — denne Orden maa
absolut fasthobdes.
FreITen opmas ikke, Barnefori
duldet Varneretten skabes eller op
vettes ikke ved Efterlignelie
Men nam- dette For-hold et op
tettet ved, at Guds Kærlighed i Kri
Ius er modtaget i Tro, saa er Ef
hrlisgmlsen i sin Orden.
Og da er det foare fksnt med
Wliqnelsett
Wignsok er og bliver det M
hdeT at Fornmningen til Este-·
Wie altid fomdswttek under
ssqaL Liben-hed, Nitsch-d
Wen i For-hold til Gud naar et
Ihmeske heller aldrig nd over
Anstände-D vi naar aldrig sop til
Eovedstc felv som tii jaqer der-f
IIL «
Selv Paulus bete-wer je, at km
It Im gabst det- men icon »der
i
dererfotckssndsamdet
two-«
»Es-wom
Ue
W
Iheden i jin Zustand at han end
nu Ecke er naaet tet vidt.
For der ander er der det stimme
vod Eiteriignelsem at den er Ud
tryk for Higm fremad og opad
imod sit Ideal.
Ogetrdeliqerdetdetvedatvils
le efterlkgne Gud, at det Mecmejke,
Jom gør det, hat fundet fix Ideal.
; O ja, den janune, som er vor
den vor Frelsey han er ogjaa vort
Forbillede M Efterlignelse, og det
pasjer rigtig godt.
Liyi uden Fuldkommenhsed Eunoe
Jesus ikke træde fyldcftgørensde i
andres Sted.
’ Uden Fuldkommenshed kunde han
tkle ved sin Død i Sycidercs Sted
·s—one for vor Skyld, for fremmede
VSynden
. Ligema runde han ttve txer
Fuldkoumkenhed være Forbillede el
ler Ideal for Mennesker, der var
sfabt i Guds Billede med Huld
kommenhed og Salighcd jsom Maul
Qæierue kan saa jelv læie videre
om Esterlignelsen Ef. 5, 1——13.
Der begoan med: ,,og vandrer
i ziærlighed, ligevm ogfaa Kristqu
elko sos og gav sig felv hen for
as som en Gave og et Zlagtoffer,
Gud til en vclbeshageiig Lugt2«
Dei er Efterlignelsens ene Side·
Den enden Side er Aflæggseljen
af alt det gamle shedenske isdelige
Versen, fom jso jlet ikke immer sig
for »Er-di elskede Bin-n«
Tcenk nu, Guds Born, paa dct om
Efterljgnelsen fnnd-an til daglig.
Noget angaaende .
Bibel og Katckismus
A: Bibelen tusnde blive mere læst
og bedre kendt og fulgt, det kan vi
vist alle blive mige om at Instc
og at arbejdse for. Vibelen er
Guds rene Ord til os, og
derfsor er den aldeles enesvaaende
blansdck Bogen den er Bogetnes
Bog. At nagen kan fort-give at trv
paa Jesus af Nazareth som Guds
Svn og Verdens Zrelsek uden tillige
at tw paa Bibelen fmn Guds Ord.
det viser blot, shvor hildede Mermis
fker kan blive i der-es egen indsbildte
Visdom og vrange Meninger. Vi
mindes ftadisg om dette i denne Tib
naat vi fslget Jesus paa hans tun
ge Gang for vor Slyld fra Gethjes
mane til Golgwiha J Eine svækeste
Zum-der tksstidde han sig ded, ast sca
W ftod »der jkrevet, sog faalech
maatte det der-for gaa til, og med
dette spgte han at troste og opholdsx
sckne Benner, og med dem advarcde
han sine Fjensder. Hvis han her
fkulde have toget Zeil, saa kunkw
han sfejle i alt, og han blev redu
ceret til, hvasd shans Fjendek vjldcs
holde lham for, en Fanotitier og
Sværmen Men en Fantiker sog
Smrmser kan ikke frelse trugen, han
iduer ikke en Gan-g til at være Dydgi
Mist-. Men thavde Jesus Ret, og
dewm Wer ingen fand Krisis-n
san er Bibelen det dytebare Sud
Ord, og sasa bør vi togIe den tu
lvruge den sum saadan
Men faa Katekidmen da, og muss
Irdvfdcsde narekisnmss eller Ver-reim
M —- gjr den Gavn eller Stadi
Hvad Luther nzmaan som fkrev Ein
uforlignselige »Alle smtekigme«, Im
san mgen name, m hcm mente, den
ITkulde gøre Gavn netop dekved, at
,dcn skulde Thjælpe til at klargøke
Bibelen og denTJ vigtigste Last-dom
me At den var skreven ifær fod
Børn og den uvidende Almue, Der
( d da ogsaa alle, der den-der lidt
til Monden sog hans Gernjng, men
at der W Mdtes Ver-steh som
tkængde til den, det kan vel ier
andre nagen, der kendet den katols
fke Kjrkes lade Stade i de Tider
Mere unsderligt er det, at der end
nu er Pwefter, der htle trænger
til at lære den. Dog bekenidte Lu
ther fo seit-, at han fom gamml
Teolog ikke var fcerdig med Brugen
af des-. Men lad Monden jelv ta
le, hqn maa vel felv her vceke den
bedste Avtosritet J fin fskfte Usd
gave af sin »Alle Mkiw stri
ver han si Formlen (1528 eller
1529): »Wer-re shvilden Elen
»digshed feg fett Met, kfær de, fom
Islever i W, sym- ikse at
have nagen san Mt pur-W om
den Meisteer Orest-, og W of
IW et M og M
»Sie-kec- -— — — de W alle for
HGB-W,Cdeerdtbt.qt
sde hat W W W.
Des Im Oe M W W
Troen eller de Ti Bud; de ladet-,
kom var de uforsnuftige Skasbninger,
og nu, da Evangeliet er com-met til
dem, smisbruger de siammeligt deres
kristelige Fkihed«. I
Se But-heran Cyclsapedia, Jawis
and Haus. Den lutherife Kirüe
hat nu i Aadhxxndreder været faa
godst sont enig om at btuge denne
lslle ypperlige Bog som Grundlag
for jin Borninndervicsning Den ene
ste llndtagefcy Tom jeg Lenden er
noch svasrmersike Grundtviginnere
Om der er andre, kan jeg ikke fige,
men jeg ved, at de san dann-er Und
tagelset Eelv findet jeg den Unper
lig og elsker at bruge den net-up til
Grundlag for Berneunsdervisning,
men ganske visl samtnen smed Bibel
hjstorien og med selve Bibelen Jeg
ved ve1, at den san Inisbkuges, og
hat de »ortodokse« gjort vdette, faa
bar Rativnaliftcrne i det Stykde ikfx
ladet dem noget tilbageI Men hat
de jaa ikke ogsaa misbrusgt felve
Bibelen2 Jo vift hat de »au. Sa
gen er nok den, at TIIV den bedfte
ixxumuuug rc uutugeuzl I c« umlag
Lærcrszs Haand Men Taa bør man
fng Aarsogcn bos de daarlige Las
rere og ikke i Bogen. Men med alt
det, Taa ncvgtcr jeg ikke, at den end
ogha imeget ofte bliver misbrugt,
og det maafke ogfaa blansdt os. Jeg
nasgter heller ikke, at dens Misbrug
er vidt udbrcdt i den lutherffe Kir
ke. Misbmgm bestaar ogsaa oftk
deri, at man leerer Flatekismen el
ler Lærebogen udenad og ladet Bi
belen ligge, medens man jknlde bru
ge dem Yamtidig oa medens man
skulde bruge Lærebogcn som Mid
del til at komme insd i fin Bibel
og ikte bort fra den. Men lad os
Im ikke koste Bat-net nd med Bade
vandet, lad os ikke san-ge ast koste
Leere-bogen fm os, men at bruqc
den ret, nemlig til det, den var be
fbemck tdL
chkd den donfke Vfbels Entoz-.
nngaan saa kan jeg se wogen men
ikke alt. Jeg kon Te, at den danfkc
Rätsel. iont udgiveLJ af det asmerj
sanfte Bibelselfkab, er skrevet i et
gnfeligt danfk Spros, og det
for bot Badenan fom kun hat den
Jne lldgcwe, se inarest muliigt at faa
iden btmet med en af de fdanlke Udi
gewer. Hvad den ældre autoriserede
inan angaar, saa er den vel noget
ftunm men der er Maw og Kerne i
den- vgsaa i Snwgd Jeg hat oc«
bruger nu selv den nye autoriferedc
quasve aif det Nne Bäunnente Dei
;er langt tydeligere ·og smeve korrekt,
Jogsaa fordi den er Weka efder en
Irenrw græfk Dest. Men jeg nwgtcr
Ficke, at sden falder noget flad intel
»lem, og wt jeg savner noget as der
»kernefulide Spvog, 7-om, trods Ger
"manis-mer og fvrældede Udth og
Vendinqer i den gam1e, dog findes
dor. Ja, visit var det gadt, om v:
kunde fnia en OWNER-Ich der var
todt-qu on i et kærnefulsdt sdansk
Sproq. Men det fynes mig, fom
om de last-de nu om Dage er for
Mode til at give os en faudan Men
indtil vi faat en saadam Haar vi
bruge en asf dem, vi hat-, vg vi kan
ikke bruqe dem sm- meget, thi ttods
alle Mangslek vvd Overiæltelferne
san er og dlivek den vor bedfte Bon
og denertydelignoktilattwpaa
og folge, saa vi scan blive vife ts!
Sollst-O.
J. K. Jensen
· —W
Egg· Din egen hifiokie.
Lwad er det, der nor, at man knsn
Itræffe «Misnneskek, der Aar nd oq
Flor ind et belt Liv iqennem lasssr
den vhelliqe Skrift med san frisk
Undren, fom om dcst var en tm in
teressant Bog, de liqe nylig havde
bsgtmdt »was
Dei kommek blandck endet denn
at disse aneskek hat gjsori en
decogelfe Dei er gaaet op for dem.
at Bibelen, hvasd den end ellers for
tæller, ifæk giver sig af med at for
tælle dekes egen Historie, og disk
läge ned til sde aller-minde Enkeli
hsder. Ja selv det for dem selv
fkjulte, fom de bog hat lebet tager
denmedFotdensigenhvadst
»eridekedeertet«.De1-erikfe
en Taufe ellek den mindste Beme
End-muss og lFrelferhjerte nod til
fde quekmiudste Mnhedey hoc-d
Tsder angaur Guds For-hold til Men
nsessler og dews Ist-alte Men hvcrd
Ider her-reger Guds Hierte og Men
neskohjrrtct, det er Menneskets Hi
’Htvrie. Din egscsn Historie
I Er det da saa fert, at »den-w ski
stse Undren som Morgendug kan bli-·
ve ved at falde og lwste Hierterne
poa askligc Bibellæsere2 Ellek lad
US ii,1-e: paa Bibel-lassen, der er
i kad med at have wkrige. !
Find-ex et Nimmst-: forst jin egen
Historie cller i hvert Fald enkelte
sstykfcr of denn-e Historie i den
hkllige Ekrift, saa bliver den Mc
fuintcrpsant eller kedelig lustigen-.
IFor Lllenncslct er nødt til at gruble
over in egen Historie hele Livet
sigennem uden at kunne finde Rede
deri, derfom ikfr Guds Ovd sam
Lov at lyfe der-over. Man er fix
felv nasrmesst, meget ncrrmere, end
mange Inn-, ogTaa paa dettc Omma
«de. Man san være stckrlt interesse
·ret i at lasse Veridms og andres
Historie. Mcn hwd forjlam denne
anrcreste msod den Spænding, der
famler sig ved at lasse Ein egen Hi
stetig
Tor ck to Ting, Tom Menne for
paia dcxte Omraade maa hjaslpch til:
For det fttste»at faa Interesse for
deres egeths Historie-. —- Jeg me
iner-, den Historie, der Iiggek ofte
sdybt hegt-over bog Overfladijkheden.
De man bjcklpes til den Historie
gmnikninq, der ikke for let blivcr
fasrdisg inrd at ipørge Hvotfra dog
— og hvor er jeg un — og hour
hen gaar dct — nei, ikke med del
hielt1 men med mig?
Temasit nma de hjwlpes til at
findt- disvcs Historie i den helligr
Skriit oq faa Orden i denne Hi
storie Et dejliqere Arbejde end det
te san jkg ikskc tasnkc mig her poo
Jord. —--« Im ved godt, at det vil
blivc nicqet styfkcsvis Historie, sich
tsil at beqyndr med. Men efteri
how-den Vil de enkeltr Stykker imni
les met og mer i Netning asf et
Hele. For Eks., lad os se lidt pas
Apostelkn Peters Historie:
Vi lasset om Peters førite Mode
med Herren. Tet er et iille kakk
Peters Historie Men vi vilde gerne
vide mem. Vi læier videw, men der
gour en Did, og der et kkde noget
færligt om Peter. Men saa en Das
vaagnet vi mere op, for soa kom
noetdeknogetomPeter ingi
Wer bot ind fvm Fortiættelie as
MS Historie Gan videre helt om
i Apostlenes Gewinget og Gslaters
drei-et Dg faa endet man med at
lwfeWVtweforwtfe,chva-d
der kam U’d of det hele lidm Livssp
"hi·sdorie.
Lignende vil dei goa, naar man
bmynsder at lasse iin egen Historie
i Bilde-len. Man vil i Regeien blivc
vaki iom Bibellæiek ved en Osmia
at blive 5lacnsi af, ai dei, man las
set-, er so ens egen Historie» Ai der
faa kan lasies adikilligt, der ikio
innes ai vedivmmc vor Historie
og der-for ikke inne-s Tau interessant
hat manqe erfarei Men saa en
Jan vckaes man ian visd at ü
Wlsen af ens Historie-. »
Nackt man iejler paa Lieds-usin
vcst og nasrnnsr ika Land, Taa Tor
man first enkelie bøjk Punktkr as
dein-. Kommen nasrmere ier man
mere og men- on til Tidst det belo.
ogsaa de laveii liggendc Siedet
Tei, man as iin egm Historie
fsrsi ser i Vibelem er enkslte san
ligi frcmrcnkende Punkten men ef
tevhomtden ali, ngcia dei mefi gem
ie.
Lad oS iage lidi af Mennesiers
Historie ftn den helligeSIktsifi Maa
fike vi da ogfaa irwffer paa bin eller
nogei cvf din Historie
M, mange, fom hat lasst
den forlorne Ssns Historie bar endi
LæWn med ai iiqe: ,,,Ja wen
--— sdesi er jo min egen Historie «
min holt igennemi« Andre vi! fi
qe: ,,Nei dei, hele er ikke min Hi
storie, for ieg er bare naaei ud —
iil SvineUeK Andre er matt Tau
lasngi i Historie-m ai de er wo
Sianvef delt mellem Ftvgck dgHaab
Ren du vil Maske iigex ,,Dei er
isie min Historie for ieg hat al
drig W M Bei til Ghin-ene
langt mindre værei «heli beruhe«
Jq,jo,f0asandeiiogddtvære,
du Tiqnet den iotiorne Sens Bro-«
dek. wwwpænsoa wirke
lig og TM met. M CMD Mist
MMW:NM,
- wer
The John A. HcRae compaay.
LÄND TlL ÄGBRBRUG.
«knisnsskmnilnnu- nijI-·silks- Ins-i osngsslskA
Annex Block. 218t str., saskatoon, saskatohewan, Gans-da
— Vestlige canada er Premtickslancket —
sur I1)"L1i;zss l«-IIIJIIIII-Ini. HIII l)«- I s-I-kI IIIIII III ksmmns til
DET sOLLYsB ÄLBZRTÄ7
·-l-Iz lmr miI Its« I «:I·III« r« III-III « IIIlOr lei til IIIiI M- isin srn IIHss Igm
I lDImIIH I.I llIi— ldis misun « II Uns-Il- s. IIIII. ch- ji« III. IrIII ilh I Not III. III-s tin
LIII j(«;. IIIIIH Il· lsulsm »z: billig-II l-- »Im-s for Sil- I Ul« rIII Ins-r jus lIiIr
lIs III I nur lLZ .;.FII· n» k( Ins-I lurhnlsls Hm III-ji« Stnv Ists-r I’II—I-I IIL supr
ijcltslikzp «pl)"—niI.-;:i«r III
PBTBR PÄLLBSBN,
calchty contcal cnsmIIery,
cAl-GAKY, ALBERTI-L
cANADÄ.
Rom til Medicine bat Disikiktet.
1 dtst sulngce syd-A1berta, hvok Alesn » s·t. :.
I IIIH zuI·sil«-— nun hwss Apr« ni Unsch- Ilm Li« IjI HZ Us-— .
JU II.H1’·
lfsap
VIII III III« Hut-J As Hm smlJIiIJiIls--..«;z;1fk;·n(-H«sri·x-Isi«k1.s1««l«-si—
Hvok Land(-t (-r b1111g(, ngt oL ikugtbarL til Pnsisr fxsxt Ist-: til EIN 1«. As n-.
kum I1i-!. Ins-s IN- Lin JJs Juri- Aansksssx Ins-r .-X·,.-«s-lsHIL-t « »«-il-«.
»L
ln«r LJniltsI Hist-s i Xis nh IHHT Am Y- xil Dir-- glatt ku! M ::n«·s «»k)·
usw-Mk nnzu I)«- Juipi qu s«IIL«-l-Ix. Hl
THE F, M. UlNTllER LAND c0MPANY.
Misdtcme Hat,
Alb-»sta, csnada
Er clet fornuftigt
at ladsf l)(««-s Pisnge ljgges i Bank-nf
til s: ·!T«r X I«Is-·(m. c«;;-t tlsI finslssk Hut um«-tu ligisnxs —jl.r«s »z: s »Hm-»
,I·1If.I-E-1·-Imss·« sjklis l’I.«1-«sr sur l’s-n-»»«m«-« Arn-Jukan fu«-! Fest-fis v.«-—« -: k
los-H ijxg frn IU UI sp« NR H isnslug www-l W« Jst
Hvxtd » vol merk Sjkkcsrt
Isml l-·t«s lst——-- Ist-i l-c-liUU·-Isslss Land i Und-· Histrilxhss
Eilet Byggeloktcsr 1 By·-r,
Inst-r sinkst-ask Hut-ital bringt-r l)«-m 1«« Prmsssns nzz Hislmt nnsssk
Elltsk at blive Medcsjpns j Csn Organisation,
(Ii-r ssr orxzisnisupt sur at sit-»t- l)(-I« i Sinn-l kjl mmj muss lnsssskuJ uk »Ist «in
1 Fukhold lsgcsmn »Jer kurfjpnsssz —«t« lsnnkorssn »k- lxzdcsleIhhu b »Ist
l··«-rr«llsjnz.«sr7
Sktjvquuk— ist«-r fri«p1)—1-In;zsst, lxmx »k- l«.s«si"I«-H·-r sum l)«« Ins-List Isim
Nur-Zu til:
benricksslsawokssn Zo» Dich
can-Ida Ostia-: 131 A, Ith Ave-» W(.-st, calgary, Alt-» Cum-da
U. S. Mich Minot, North Dakota
»l- (is-l List-Kralin« Mitliknmkt i lirilislc HyltmihiiL
FORT CHoRGE has lmm Mil us indianile Sehnt »L- ·-1- Division-I
nmile fut- Uiiunl Tini-k- l«.«-ilit- Itz-.
ljtst ·-r Flucht-u. insnsv main Lin- hlins Manch si-- for-m- uks ssm Hi Art-sk
IJuilH isiliiF. -»m i Chr-»in Ums-ti- lsnsr for 25 »F Is« Aus Hist-sit
FOR-l UEURUE Vil Miso ssn ni« cis- Mars-n- lntilsunissls «·-r i lkritiyls («(
html-iu. mmi Millmnssr »Im-H us tin-it hin-stund »p: Hin Rippen-i us Mino-miser
oxz Tom-nnd Nskk -ls-rnI-nmsr bygzztss im i Misiltsn nf lsrikikiii (’»lnmk«i:i. all
Itskitstisits licsn immi Fort Ruck-in sum Urunsl us Ostia l;««li«g(sciinsil. Don-«- Isv
vil vuksts uisyns i d-- tut-sh- 2 ssllisr II Anr.
H furlmmilisk list-laden HAZELTUN pua Umnd Trunk Pupille st du«
tin-denn Byygoplmistsno er biliiifscu
skriv. pua kam-Mk tsftok )plysninm«r. Vi lisvcsrisr Pumflsstnsr km Lit
tssmtnr krit.
FORT GEORCE AND FRASER VÄLLEY LÄND 00., LTD.
kapitul JZMLOW
lloved-Kostok: 790 Fitst st., sättigt-Um Alt-» cuide
Brauch-Konten 332—82d Ave E, cslgskzy Alt-» can-da,
II. II. Fantoli C co» cis ,-«
FØRSTZ KLAssEs «1NVZSTMTNTS"
GODT FARMLAND 00 BY- ZJENDOUUZ
(K0rk·s.si,ponclm1c-( udlussdta kmu sum-· -1Hk. )
A. E. IIANSON ö- 00., III-Mkle
sasxuoom sksx1 cum-m
20i 000 AcREs Ak BEDSTE EVEDELAND l sAschTcllLWAN.
CI «- 20000 Arke-s us clst bednue Uns-di kund i Hat knktsslss Wut sum n: --l
Iztss kn- 20 pf· Am on højere pas situ- Ulkkmr Ei Robu- og vwslgsr
Byejondommo i Mooso Jaw og swiit Cur-tout
For Frist-r okk Vilknak Alcid-, »m« skundinavisk eile-r ·«ngc.«luk, Ul:
RBILLY G sONsTBNBs.
Raum 2. Moose sz chsmheks, Moor-e sz sask csvsdt
of Taknemmcligihed og chgivelse
det shavdse shan oldrja haft, iiger
ban selv. Hvordan tror du, det
kan verte? Mon du mangslcr og
savner swadan en Fest? Saa man
du hellere læfe videre om den fest
lsse Brodes-, foa tun-de det være,
at idu Hunde fsaa et Viwk i den
rigtige Retmäng. For shans Historie
maa jo sqa niok vasre din agen
Men maafke du et en smrt gam
nml Moder, oq du lwfer den Euno
nasifke Fwindes Historie, og du fid
der W si det, mabek Mike om
siav med hkwde fsor det Ielv samme.
Er ihendes Historie san ikke din Hi
starke?
Elle-r er du Faden Se paa hont,
Fadtsrem der liftcr af Sjed hm til
en, han oldrig havde været kigtia
samtnen smed f-k, shavde blot hsrt
lidt om Imm. Men Bat-net liqqer
for Døden Af Stcd maa han paa
de for ham aandelig talt ukenidte
Befe, as Sted med Bønnen til Je
sus III-Ums Jesus taler til W
omDegnogVanckmMendeten
Iom Monden intet hsrer. set og f
ler, ktm eet syer chems Sie-l: »Her
re, kom fsr mit Born Mk« —- Ken
der du hattet »Hm-e dom, ou som,
»M«M-—fn—f-r«
laut det tm jage iqamem en Men
Wf soc san du IV M
videre. For san er denne din Histo
rie.
Den unqe Mand, iom gerne vils
de vcere salig, men mdnu hellere
vilde ibeholde Tit Gods og del-for
gis hehr-ver bott, fom en, der var
heit, spaltet i w. Kender du ham
dont en, du er i Slægt med? Euer
er Gan dig selv lig poa en Prit?
Læs videm og du vil ie, der var
een mete, der sblev bedrøva »den
Ost
Jakobs Fiamp med Herren ihin
Nat, lwok han fik ist Anast, ban al
drig fotvcmdt, men ogsaa vandt et
nyt Navn, fosn aldrig alt-muss Rog
lcs enckelte vil sige: »O, jeg kendet
det, baasde hvokdan det stolte Mod
knækkedes og san meget andet bsies
des for Livcst Men jeg kendet vg
det nye Navn, Bamenavnet med
Net til alle Dufets Godcsk«. Den
gamle Jakob, der fidder paa Sen
getqnten og venter paa »Herr-Ins
Frelscy hat smnlet Vorneflokken for
fidste Gang. Flokken er saa som
sau· Lignet not met-e den gamle
Jakob, end den nye Israel, som nu
sial take W det ukal bllve bin
Mit-rief
Lcd disk Amt-winket væke not
Mien alle Mem-Ists DMOHQ ban
de W, Mets oq Mutes
M i »den denkst W. Ren
