Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 5, 1912)
UPCUIUMrenM I Mit MU- vss Sphi msvm m des umst- Ion · i Iserikq udgwet a DANISH LUTll. PUBL. dir-USE ! Nah-, Nein-. --.. »du-steten« udgaat km: Tit-day og erdag zsris pr. Aar-gang. se For-Metze Samt II .ZU. Udlandck CLA Blodet bunte-! s skorsiud. Milling, Betalinq, sxldsegffoiundw cq « endet angaaende Max-et Abs-Tieres DA lell l«l"TH. PURI« H()J,7.x—j--J Bunt« Nebr Redamm A. M. »Und-Nu Alle Ndkay ti« ,Dansisren«3 Jndbapd Ifhandsinger, ....-rrefvondank.sk yq Astsnsr U cui-ver An, der-es aokecsekktx A. M. Elndemm Blatt, Rem. Eurer-ed at Bluir Postoktjce as second Glas-s matten Advektlsmg its-»k- mzsts Kam-In upon spxsiissatiom J Tilfaelde as utcgetmassigbeder ued Modtageksen bedes man klagt til der sie's-läge Postvesem Skuive det itke hjælpe, beves san henvende sig :i! .,Tan«eren«z komm-. Ruck sei-me heut-endet sig til Foik, der IVertekeerladet,ent-n set m ksbe hog dem Illet for at faa Oplysning oiu det werter-by sedes De altid omtale, at De saa Blum-Ist Immt i dette Blut-. Der ml vcm til gen flbig Nun-. Dans som Attraktion. Bad en Episckopalkirte i Chimgo kommer Musen ifL «Augst.« til at udgøre en af Attraktionerne paa Ungdomss foreninsgens Program. To Episkos palttrker i St. Paul og een i Min neapolis samt en ziongkegationalisv menighed i Pilican, Minn., hat indført ·amme Prak’fi"g. J den ro mersk-katolske stirke er saadant me get gængs, sog her i det mindsftiI Xommer disse proskeftantiske Kirker til at mode den tawlfke Kirke paa denH egsen Mark. Klosterlivetl En tij Ptæst, der fort-staat et Sindssygeanstalt i Ber lin, dar ifL «Hjlpft.« wylig paa en Rejse i det hellige Land beset et Kloster tret ved Beihlchent Han W her sindsfyge Watte-weh der hwde en ubedækket Jemring om W oq i den en Lenke, der var Mtgjort i Messen Disse ulykkelige M just Dei-, mai amtte sove poa disk blotte Stengulv uden W tmder fig. tDe græskskatolske Munde i Klosttet undfkyldde detde Barbari med, at det hed sig fka gammel Tit-, at nqar man gjorde fmledes med de vom-W, bevirkede Helgsei neu St. Georg deres Helbredelse Den Mspe Prcät agtec at oprethe en stiften Sindssygecmstalt i Jerusa lan· Anwde Jsdernes Stilan heds der del i Jndledningsforedraget til »Hde (den 10.) Zioniftkowference: Ost vi start tikbage paa vokt Folks Still·rng i de sidst smmdne 14 Int, san vi Mteds mærse For Uvrinq. W, For-holdem er m meget daakligeke J Rusland, Unsysskillimwfvorizolk fin des, fukker Jøderne under del tun gefte Aag. J Rumænien fortsættes W mod komme M spm Misere. J England og America, Gilde Lande var Jssdernes fsidfte Tilslugstsfted fattes nye Love for at hindre Jndvandringen af Js det, alt eftet den gamle ægyptisse Regel: De maatte formeke fig. Oben-alt lurek Hat-et inwd os, over alt vejfes Mute. Den enestie Sol stmle, det enefte Tegn til bedre sacht-IT findet vi i Tytkiet, og dog —- ogsoa der er begvndt en Stotm M os, og W det vore Unen Uh Ial endoq dette Land lukke M M for os.« Ved Zulumisfionens 75 Aors Ju bilæum for kort Tid fiden fagde It «Wdt MM PtEsi kfl »Bl-e chr. Worblk bl. a. følgende om den Usigmlfe Missionen hat-de bmqt Murme .Hvem var det, som fsrit indfsrs le Pboven og lærte Zuluerne at bru qe den? Dst var Missionævernel Caoind ietasfsdeinidftdse Krist Da,sdersmvawgepmfbr Muts-, ig fom man tun gaa ircd ichs-sprenk- fvm MI Wohnsantethdueelp I is, DW Ly- Im strømme änd, og der er en Sen9,« at sove i, et Bord at spkse ded, Sto-l le at Tidde paa og en Vog eller to at lcefe i; dette er rigtignok Larve ligt, men samstnenlign det med en. ihedensk Hytte, sdtn man maa kravs le ind i fom et Firben for at fidde i Møkke paa Gulvet med nogle Geder paa den one Side og sialvc paa den and-en medens en stinken de Atmosfære fylder helc ansntet.· Hvem er det, fom bar leert os, at Sygdosm ikke skyldes Hekserd men LUrsenlighed og Smuds, dg at den »o«fte kan undgaas ved Ædrueligshed og Renlighed2 Hvem hat lært os, at man kan fende Budfkaber ved at Tkrive ma et Stykke Papir? Hvem hat aabnet Kunsdfkabens Kilde for« os og fauledes bragt os i Bergring med Verdens største Aander? Mis sioncevernri Og del-for takker Zu lttfolket dem af gam ske Hjerte « M Brovygning. Snnrt sher i Amerika og inart derhjemime i Fcrdrelandet tales og skrives der om Vrobygning. f Demed wides, saa vidt vi for-« staat-, paa Formgendety der kan ktjene til at hobde Smnfævdslen mel ,lem Danskerne paa begge Sider af ldet store Oceasn vedlige. i Maalet for Bkobygningen er alt vsasa Samling og Samhoka vel til IDels ogsaa Smnmnknytning af os Dan ke i dette store Land !Mendetscmesvs, atdetetved at W km meget i Gang, at det smreke dan tjene til at sptede end til at sum-le. F Vi skal først ncwnse noget forbis sangent — Jndamlisngen til en Silvkrcms at lceggie paa Kong Kri stian den Niendes Baute I ! Med denne gis det godt. ; -«Siden fattcs der Jndsamlinger is Gang tiI en Statue eller Buste of den qfdtde, elfdede Konse. i Denne Jndsnmlmg fortjættes end-li nu. « Videre er der derinde i OstenI YOU ev Jndsamlmg i Gang til end Z,,Damnarks-Ztatue«, en Gade sra .Da:ns-ke i Amerika til Pwdelse for Obst We Ghrkstiansbotg I Dette sidsste FormgenUdcs synes vi, er et værdigt Stykke Vrobygs nimsarbejde, sog det hat vi awbe ,falet og anbefaler fremde-les, og vi hast tibbudt og tilbyder hisrved frem «de1es at mvdtage og indfsende Bi zdsmg til dette zoretagende Cnsdvddere er der ,,Dunmark—3 BygningenC from Daian pqa Best dkhften hat Tat sig Tom Maal at faa ;opf-rt til Verdensxidftlllingen i San sFrcmcisco i 1915 . Bette Forstagende tiltaler os ikke mindre end -det foran nævnte, og vi hat derfok ogsaa tilbudt at være zbchWigveddstVihatdetids sligere omtalte Mærker liggende til Solc, vg man kcm faa for 5 eller 10 Cents ellcr for een, to, tre iDollars, som man vil. l Men man et dog lige ved at faa «en Følelfe af, at «det bliver lovlig W as M gode paa esen Gans Its-M —- TanmarkssVygnkngen jo .shar flehe Aar at arbejde i, faa vi Mel-. « Ial W. « Wiq ital vi mwne DaniksAmesI :ri-kawfsk Nationalpavk, et Foratagens de, om ikce hide har været i Stand til at gribe vor Interesse , Medens der arbejdes med nasvni te Stykker Bkobygning, mode vi forleden Brev fm en højagtet Dasqu Aimerikaner, fom bl. a. ffriver til O «Jeg irrt-seh at det et gewnemf Fiirkem Zkasnidinaverne her hat nun-Z da den Jnsdflydellfe og »Preftige«,· dek shqsk givet dem Platz-s dran-di deO højeft agtede Borgere i dette Land.« I « Vi ital not Musik«-, at Max-den« for wrigt Lkrivsetz at Thau ikke fielvs stillhører Fiirkem men fjber sig streckt. dringet Ehen imød iden. s Det er ganer vist ikce Probng umg, den Metde Hettse fsrivet -om, man das xiggek Amerika is ver-: Altjaa —- medens vi kan interes fcre os for Brabygningsforetagsens der Tom de nævnte, saa menek vi bog, at der fkal nosget ihsjeke og større til for at Elaa vovig Bw mel lom »T-ansktsrue shjemme og ude« — for at brugse »dem- Udtryk. s Ligefaa jkal der en større Op gave til for at famle og kommen bolde Dankeer her i Amerika Og den-ne større Opgave er Kir keus. Kristendmnmen i litt-heka Amt-d og efter lutherjt Bekendelfe holder de bedfte Elementer derhjemme sam tnen Den give: dem Jndflydclse og »Prestige«, og den giver os shser det sasnnnc Kristendom af moan Type fik vi som Ier, og nasar vi fastholsder den-ne Arv og ottcsr ladet den gaa i Aw til vor Eftek’"lægt, faa byggks der varig Vro mellem »Tanmark hjcsmmc og Dannmrk ude.« Og lad os saa til Zlutninsg gsre opmærksom paa, at før andre rig tig tænkte paa at bygge Bro over Atlcmtem vor Kirken ved sit stille Arbeide allde langt paa Vej dermed. Den M organiferet Mars-zähe dek og bygget Kirker for vor Mo derkirkies Bekendelsen Den havde begyndt Undewisning af Vsrn ef ter Tanune BekendeFe, ja endog set Stoler for hsfere Dannelsfe bar-de iModersmaalet og dette Lands Sprog i Gang. Vi mener altsaa fuldt og fast, at Tkal der for Alvok vasre Tale om at lmgae Vro mellem Fædrelandet og det Land, der hat adopteret os, eller mellem Danskerne der og Dan fseme het, faa man vi med Kraft bygqe videre pao vor Käse-, dens Donneliesanstnltcr og dvns Bann limiqlxdsinsstitutionen Pan femme Tid "derfor, Tom vi etklæker as villige til at tage Del i andet nationalt Brobygnfngsar bede, iaa opfordrer vi alle vore Landsde til at være med at bvaae von den faite og vakige Vro — den Bro, ved hvis ene End-e endog den nye Himmel og den nve Jvord meld evigt Liv og Saligfhed liggcic Wi ,,Jkke tilbage«. I g læste om en Mini, fom bar dm Jnidskri«ft: »Im tilbage«. Po stor W. Johaner gäver mig Til bold om ,,at Lage d Slkidt tflbage til det, shvorom Sagen dreier fig« i shans Artikel Tet lieh-des Me, at jcq gaat tislbage Jeg er ikke sprungot over M Steh Jeg hat erflærcst, at jeg hjertelig bifalidey ihm-d han sigek oan at lcese mete og bedre i sin Bibel Jeg hat den Messing om dctte Udfald afPræsstens i Eushing: »Der var SM, der klang.« Men Ein-n fowtog nogle Sideihug Inod vor Bøknelævdom og Bibel ovisr"a-t-telse, der Mr min Mening var fordert anlegt, og cht var dis se, jeg sagte at parere af. Og naar Pastor A. M. Inder-sen Tiger i Nr. 16, at der ikke var sagt noget til Forringelse af Katekismen«, da er jeg jtke gnnske enig med hatn deri. Pastor Johanjen siget om Katekiss muss-irdene: »Die gror ikbe«. Er dct ikke en Forringelfe af dette vort Bewndelfesstrift og Bssrnelærdom foa grwirser det vist næt til det. Passior Jchawsen wenn-, at det vkl five M, at Bibelskolen vil Tit-be udiLmdet,derfrw mantaletom at blale den paa Osfstolen i M. Tet kan jeg ikke indse. Spørqgi maalet om Him, om Bygning for en Stole her i Frikirken er sao attuelt, at det ikke kan fkydes til Side Tom nogest ckldeles underords net og bewdningth. Med Henfyn til det Maul, Lu ther hat-de i Sigte, da shan strev sin lille Mkismus, hat Pastor Johaner og jeg fremd-des en for svellisg Nie-using Jeg menet pag Grund-lag baade af Historden og den lxckhekfke Kiröes PRINT at vor Lærefadek, sfom sagde: »Skal Kri swwdommen komme paa Fode igen, da smaa vi Wabe med Bømencs««, M M demj- fin Bog fvt VA nme, for Ungdommm Dog man sdetls fotftqas WWM Ka Msmeu blev Me assattst for at W few-Mist i W M, man for at bsnyttes of For-weh M os streitet vsd Bomewes Utrdervisning i Krshstrns -dom. Katekismen er ikte Bstncs bog i den Forftand, at Bømene iskte behøver de ældres Vejledning og Fort-larng for dens Forstaaelse og TM Naar Paftor Jvckjanken siger, at »ja; stødte mig Paa ham«, da be klsager jeg den Uddalelsex thi den er old-des urigtig. Jeg er derimod glad vcsd, at han hat villet koste dette Spørgsmaal om Bibel-eng Dasein-Zug ind i Samsfundet, faa vel fom ves, hvad andet shan har ydct i Moder Jeg hat ikkc været personlig tmod sham el ler nogcsn andeu: jeg hat Ckrevet sagligt. Og »er at tæns ske, tro og tun-, det er Folfets gamsle Ret« Det er Paftor Johansens og der man vel ngaa være min. Med Tak for Ord7kiftet og Op tagelson trækker jeg mig hermed ud of denne Træfning. Jvar Marias Hausen. Ved Kokfets Fotw I O fig, hvor findes paa Jord den » SM, Som Hieriet med Fred san eje? Thi Lykkens Blomster en Winter k nat. Man visne M mine Befe. «,,Paa Knæ maa du ned J Admng Ja kncrlcs faa dybt, at kun ed du k ved, At Jesus døde i Syndres Sied, Sau faar du Fred.« I s ; Nei, Jesus kan ikke hjælpe mig, Tihi ham bar jeg altid 7veget, Oa hver Gang Ver-den hat tilbudt s traf HHar tankeløst med jeg legt-t. »Ein Gud er dig god: J Jcn Blod Bortskylles din Synd som i dybest s Flod, Og Hjertet fmilek fin Gud imod Ved Jer Fod«. Ja fik jeg Fred i mit pinte Sind, Og kunde fisg tro Guds Rande! Men altid lukbet jeg Synden ind Og ladet ej Herren taasdel »An Gud er dig gold; J Jesu Vlod Bortftylles din Synd, fom i Wt Flod, Og Ofertet fmskler kin Gud imod Ved Jesu Fad« O, M jeg tro, at du Anler sandt, Da maa jv mit Hier-te frydesl Men om jeg M til Kilden W, Man Frelse og mig tilbydes? »Poe- Knæ mva du ned J Ydmvghed, Ja, knæle Tau W, at tun et du . »d, R Jesus dIde just i dit Sied, Sau faat du Fied«. Der er Taa stille ved Jer Bryft, Der tiec al Verdens Smette, Og Sywdens vilde Forsprerlyst Ver-user ej mer mit Dies-te »Von Knæ maa du ned C Annw Ja, knæle im dybt, at tun et vi s ded At Jesus dsde i Syndres Sied, Saa faar vi Fved.« Bynyth Begann (N. P. Lang.) Du er ingen Radderbisftoric jeg visl forfælle I Cugang imellesm sckal man jo til Vyesy ug næft efter Posthufet et« Frirlagshuset fofficiselt kokdset Danisb Luth. Publ. Heu-se) det interessante stie Sted i Byen —- Skolen Egger nemslia uden for Bom. Det falderz da faa naturligst at tistbe indenfor, »-bare Taadan ind at vende sig«. Nu er Bygningen jo i gvd Stand, Lager-et ligeledes, og Perionalet——? Ja, de er samnænd ogsaa godt i Schand Men alle de heilige Bigert BI ger of egst Fong og Biner us «) Om denne Sang opleer Jud fewderen S. P· kun, sat den for fle u Aar siden ved en Leile blev fangen Ei Nazareth Mgheds Kir ke,·W, N. Das. Wen first-es Wlntid i »Die-m W«. Forstwirt- Q P. Mal andre Zorlag. Boger fka GyldensT -d-al og sfra dem, som heftiger Gyl-; bewdaL Fra forfkellige Lande og i fsorskelslige Spwg. Bsgeh svm ek tykke at se til og tynde ast blivej kendt med, og umdre, Isom prangert lidet wen giver des more. Men i det ftore Helc maa vi sägt-, at Udvalgri. er det bcdsstis nogen Sinde, og For-Z vetningisn i god Gænge. : Der er ins-get, jeg kunde have, Lnst til at fortwilc om, men mjttsers det noget2 Vkl du lcr7e unget? Vlli du fis-be noget? Hvorfor Iskal jeg« kllers fortwlle dig om det? z Se nu den Bog der med det blau Bind! Den er fra Syrinx Ter, hvor Himmelen er blaa det mestie asfL Aar-et, modens Befolkningen er mark af Lød oa grøn i lldvifling.« Forfatteren er fclv en Syver Da var Professor i after-lande Sproß on Littrratur wo Presbntekianerz nes Missionssskole i Urmia. En be reist og begavet stiften Mand, fom bewde Abgang til mange :K·«ildesirif-l ter om sit Folks Historie og Kir-l fen under de Himmelstrøg OgFrugs teme as sin Kundskab og sit Arbei de vhat« han nedlagt i den-ne Bog, sont er en Kirkohiswtiic efter after lsandfk Monsten F Man den er udkommen paa En gelsk under Tilsyn af den norske »Werft A. LI. Gjevre,65rcrndedow, Minn., og saadctn tilgckngelig for «almindclige Mennesker. Skulsde du Iderimod vwre saa gern-melka at du bellete lasset Syrisk end Engelsf, »faa kommer du til at vente lidt, da. Jder sue efter Forlydende vil komme sen syrisk Udgavcsj L — — . I Da sm den dek! — Nei, m« viI Ijeg ikke fortcrlle mere denne Gang jJeg vir sskst se, um du brde dig jom S-yreren, saa can vi fiden fin ;de en enden. W Udtafi af iivets Tegnebog. I-T I , (Af XJ i llgkdagcnes Navnc I Ss n dag —- Sundag, Sonntag, iSu unnudag, Sunnendæg —- er icke lOInnMä men Solens Dag. Solen var de gamle Gennqneks M Igud, awad da eikdnu gmidek hos fre -re primitive Folkeslag. J det til So len iwdvisde Tempel var oprejst est Gudebillede, siddensde paa en SO le, Howdqt omringet of -Stma1et, mcdeng de udratte Arme hol-di et Hjul fomn Brystet, fotestillmde So lens Krebslth Mandag —- Moncmdæg, Ma «mdag, Monday, Montag — var helliget var gode, Mle Mome, cis-bildet som en si en sværmerisk Mast-using hyllet Zwde der stod wo et deswkse Tirsdag —- Tisodag, Tiwess dæg, Tytsdagh —« estrr den nor-di fke Wgsgud, Tyr eller Tys. An dre udleder Navnet as Tuisko, Ger manisrnes Feder, fremstillet Tom en æwasrdig Olding mied langt, hvidt Steg, et Dyreskind over Skulderen 041 Erz-pfa- i højre Haand ) Otcsdag — Wodandcea,sOthens jdaqsh, cftisr Wodan, Wuotan, Od !hinn, Odin —- indviet til Guders Ines Faden Hatt afbildedes klcedt i gltmrende Rustning, et Pilge Tvasrd i "højre, et Skjold i vensth Hirn-Id. l Torsdag — Thunresdægä Donnerstag. Thursday — helligetj Tokdengudem That-, Odan Ekdftes Sim Luftens Veyerfker. til hvemj man bad om frugtbare Tiber. Han fremstilledes siddende paa en prægij tig Trom-, en (suldkrone, mutan, de: med tolv stimsende Stjemet,F paa sit W, holdende et -Sæpter« i hsjre Hamb. 7 Fredag — Frist-TO FreadagM —- ikpdviet til Freis. Odiug Hustay I all-e Gudeks Moder. Hun fremstille-: des mied et blankt Svcerd i hsjrez »He-and og en Bue i den vewftke. « Lsrsbag — ja, egentlig kom mer dette Navn not af sammel dmtfk --LITI)EVng«- del-· TM W-! de san sting som Badedag, ellerj Bafkedag. Her til Lands vilde alt-; san Mandag msd rette kunde kaldesf LIM, sidet den io er national’ Dass-das Ellers Mdes Dosen paa Angel qusisk Sehn-M- Eftet SM, Sa mm, Rom-me- qudbesiyttey mm I stiller nnd en Segel sog en Gesund-I M mode-It M « Da Landgtev Fibip i 1527 oprets tede Universitetct i Marburg, var dick lymn megcst om at gøre og4saa at faa grundige, dygtige og anerkends te Mcvnsd ansat 5om Professoren Vlnnsdt de Taaledes kaldedse befandt sig nu en Dr. Busch, der var vide hemmt for fin Lærdont. Han var Adelsmand og hcd egontlig »von dem Vusch«. Som han nu forste Gang viftc sig paa Orden ventede han, at man i hasm vitde erkeude den ny Ilnivcrfitetslasrer og ask-e shmm som bans Fortjeiwste med Billigshed Bunde aøw For-bring paa Misn um Forladelsri Te gode Mar burg-ew, fom i det hele flet ifke var san begeistrede for den nyc Stole, bcwde aldrin hart ist Mut hverken cvm Tr. Bu7sh eller hans Lasrdom Og bewmrede fig ikke m Snus am hom. Da gik Inn tilbage til sin Volixy offsrte fsig sine Jevndagsklæder og isprte Fig en prwgtiq Riddcrdwgt hvorpaa han atter tiltraadte fin Vandring ad BarfüsTerstrasse til Markedspladsen. — Og ntfnsandtem nu hfalp de« Mænsdene hilstc med Hatten og Winde-me med artige Vnh og genniom Mænqdcn gik det fra Mund til Mund: «-Hvem er dog den-nie statelige Herre?« Men mt var det ProfessoronsZaa at tcms Affe-ske. Rasende vendte han shfem rev den herligc Dragck af, Tylede den i Gulvet, stanrpede den mit-d begge Fødder og skregt »Er det dia, der er Hin Dokfor Busch, eller er detmig?« —- Ja, ja! Kslæi ider skaber Falk. O . . Parissrbladet ,,Figaro« opf1«i«·ke de fornnlig en inter«es3s·onstErindking. Den nsldsftc Wirte i Studen, St. Vierte de Montmartre, skuldc efter «Lk-«’1(-a111-telsc af Nandet omdannes til Maja-um on Tanke man dog atter opgav. Denne Fiirke hovde en gang tilfom vkvret anvmdt til versdslsiat Brug, idet under den store Revolutij den 7cmfoldte FkiWs Nudindch en sivinde as lette Scrde, »in-r bit-v ,.indviet«. Hun efterlod en Zan, der under Napoleon qjordc det missika Felttog msed -—- altsaq i Aar just hundrede Aar fiden — og som ogfaa var med ved Watets wo. Under Kvng Louis Philippes Reaktim gifdssde hcm sin- og ist of hans Barn lever ewdnu som som vig Kvinde, altsaa Frihedens Gad insdes Barnebam Denne gamle Kviwde er, modsat Bedstemodcskem en nieset from Sieg-L der daglig be «s·øger Meser netap i famme M, hvot heitdes Slægtning optmndte i en vidt soerellig Rolle. Lob hende nu tusinde Gange væi te Melkk, o, uendeligt bedre dog det end hin andens Sjæleläx Angest bringet STWhinderne nd as Virkfsomshed, gør en tat i Halfem san man fsler Trang til at synse noget og san ikke. Og tillige wisnger den Sveden frem — man soc-der »Angsten5 Eved«, der for-er en masrkcslig beklemmende For-wem melfe med sig vg i Stedet for, ssom Zved ellers, at være fund, et sdet modfatte. So rg faak Taarekirtlerne til at from-ne ind, dcrfka sont-mer den klare, verlende Strom fra Links-ne der ofteft fis-les Dom Tonne-, Tom skorpe Snosrer. der ffast-er ind i Mufkleme og fnører Sirme til. Besuan indstilles Fordsfelfesvitks kam-heben Det er Grund-en til, at man kan d- as Som. Glæde sætter hele Mastan i rette Mac, onst-over Sümhins »der-ne til at udfondte dem Pest-steh ftyrker Hier-text Musiker ved W Nerverne at beleme til det, at at missen er klar, alt vel om Bord, Wen M, Barmetket hsjt Co M If Trog-heb sttjmmet medBlodettkdihvektLunoqLes M,Wetkaak«la,'hnth IMM Angst, Sorg, Gliede —- hvklsen of de m er du msd M, Mk M san W en fri Mit et es qiveh san vi, tout Mist M, serv vælge mäck- M. «Dhi kauder- jeg nu hver Dannisi mund. M M ej HOWMT Wider et hel giftig en Block-st Soa let hun s M«sm.«