Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 01, 1912, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    « I Ist-· kk Text-«
I Wie MU- vq Split
uiussblqd for bei dankte soll
i I merkte
Itan as«
DANIM mnsa »Um-. gorsskc
Man-, Nest-.
,Metm« dgasskwestnsux ongev g
jsrib .«-:. !1.-ngang
Mkaemdekas III-—- Uds unde 82 M
Als-set betaieä ·. Jonknr
Muts-Ich Beman I;««es!ev:- aus-. ..;
sndet Stigma-zuv- -T- Ober IdrrezäeerL
D.LN15U T-("TH. «"«:.,"E«ZI.-. U(-! -«E
EIN-I VIII-:
Rede-sum A. M. Eint-erhub
sue sssidrag m ..Dsnsteken«s Tetrodon-.
Iihcmdliagen «..s:cespouda1s.«:e: .«g kli-. ""-k
sf eahver Art, de: .-k« s. -;kgs21«et· .
N :I1n«.s-;«es- IDTTJ Vesp« »
E tust-ed M lst m- l nmofiics as Sepoi.t:"
Ost-so matten
Adveftlsmc KIND-g Arm-s Ecnovm ·1p.m
Mosis-Urian
J Tilfælde at Ukkgeliuæssighedec oed
Medic-get ien bedeg snan klagt til bet stedlige
sowie-L Skuldr set ikke hfælve, bedes
Im sendende sig til «Danskeken«s
tout-It
Jdaar Pæsekne hpnvenner säg sit Fou, der
svettekeriBlade-,enten m at ksbe hos dem
sIer for at san Datysning om det arm-rede,
des-s De alttd omtale, at De san Its-russe
Imtet i dette Mal-. Der mi være til gen
sidig Nym.
Bi modtog forleden Bken ira
Prof. Karl Lassen, hvori han mes
delet: ,,Efter Fokedcag den IS.
Racine og 29. i Chicago tager jeg
sdirekte til Sau Zranchco og der
paa —- efter Foredrag i Zan Fran
cisco, Oakland, Saljnas og maaske
endnu et Sted i California — den
12. Max-ts- til Japan.« —- God
Lykke paa Reisen og vel vhjsem!
Guvernsr Eber-hatt af Minnesos
ta, der som bekendt er svensk, hat
offentlig udtalt, at det er hans
Agck at rejse til Everrig og over
være de Olympiste Lege i
Stockholm i den kommende Som
mer. Han er LEresmedlem af det
svenske Sangerfovbund i Amerika
og vil maaske gøre Turen samtnen
med Sangeme
Ei Mindedigt om Bin-. Ase-K
Almanaksen »Bei nye Aar« hat«
filgmde Slutningsvers: H
Det var Gans Storlhed: uden at vige«l
Dtog han ssin Fure trofast og ligel l
Dei var hansDaad, da Herren haml
Jendtex
»He-ad kmk det must-· aivkig than
kendte l
Frantidens Dag over Danmarks«
Jord
Var ham faa lys fom Herrenst.
Ester »Von Fort-e
En Kitke blot for Kvitkder. Deti
satt-sag i Daghradene, at man is
Philadelphia er i Færd med est faas
apim en Kiste biet sok sit-indess
Dicken med Opfsrelfen af denn-H
Mindekirke er 'færlig —- i den at
samt- aue de Toiudecige Seudenwz
W ikke hat IIng kitkelig For-bin-;
sdelfe i Bym Kircen ftal være aaben
saa vel am Ratten som om Dagen,i
saa den kan være et socialt Sam-!
LIMITED sfortkinsvis for nævnte’
J ,,Hjlpst.« meddeles, at der fra
Dr. Bernardos Bornehjem i Lan-,
sdon atter i Efteraarist er sendt Js«
Born til Camda, lwor der er op
rettet Koloniet af bis-se fordums
londonske Gadestrygere. Det er i;
1911 i alt 1000 vg, fammenlam·
med alle de tidligere Aars Wien-«
heller, i alt 23,600 Børm som fra«
quetivets Elendigheu M og FkH
stelser er sblwet overflyttet til et;
sinnst, frugtbart og skovriat Land.
i Amerika. shvor de aplceres i nylstigel
haandteringier og apdrages til nyts
tige Medborgere, om muligt krift
se Nenn-essen Meddeleren figer, at
Mkserne er lykkedes met-Urw
Melfe af geimetnfnltlig 2 Procent «
l
ansrqmikanis Selssao og H
l
swf Karl Larsm M modtog for
leden iftq mumte Selfkab en »New
ItkelW as dets Fort-old til PtoH
Dorf-w ki vilde naturligvis iste«
wo- en Miselse im den me
IOI Its-I C Eli-u fr- den W.
TO M Mdtoq vi slm Prof.
vi kunde sauledes optage begge De
le sum-men; men vi menet, at vore
Læfere et lige iaa vel tjent med aä
Mve hell uden ifor den-ni- Seide
Hvad vi hor meddselt om Professor
Larfens Bei-g faar foreljbig Ort-re
noli MaaTXe der kan komme Med
delelfer fra fhans Bei-g paa Pacifiks
kosten.
Zielqu .,Vestlands-Postcn« har.
Soancmrwft Sklaven-es i «For Kir
ke og mcltur« et meget interessant«
Ong med de liberale Teologer.l
Som bekendt flog Pastor Klar-e-»
ness Gurgel en Tid Folgl- med de
liberale Teologcr. Nu erklærer han,
at ban maa ,,skille Lag med dem«,
fordi de underngnser Bibelcsns Au
toritct og Undertroeen, fom er und
skilliq forbtmdsen med Troter paa
en Wende Gad. Tet gaar ikke an.
at lssefcsndsdlkenigshedens »helligeTro«-.I
om Sande-gen i Kirken og om Man
dagen angribe den i Foredrag. Hr.j
sKlavenefs findet-, at en flig Wink-«
den underng Tiniden til Pay-s
Heilanan moralske Vederbcrftighed
sfcm vel i Mcniqhedens Tom i FriJ
tænkevens Zjne Han findet owan
at de imoderne Teoloner i egen veIJ
forsmaede Interesse burde tvnnget
Post. Konow til at lage Affe-d. j
l
Statstiktk eilei Jurist-. «
l
Ill. Rikkeus materielle Ettttr.
wirken har jin Tilvasrelske oa f
tet sin Husholdning i denne Ver
den, og del-for er den, hvad dens
jordiske Bestaaen og Ilrbijde an
gaar, denne TidsoldI staat uns-der
kostet.
Tiet vil med andre Ord Eige,
at den ikke lan bestaa og arbejde
ellek life sjn Opgave, drivl1 End
Mission uden materiel Stank
Som Statstikte kcm Kikken deg;
vckre ubekymrel i saa Henseende —
Staten sit-get for ifaa vidt for deti
bele.
Den hak osprettct og opbolder en
PræfteuddanmlTesanstalt fam en
Del af Universitetet: den hat Hyg
get Kirker eller faaet andre til at
gøre det: den shar faaet ansskaffet
Prwftiegaatde og sorgt-r i del shelc
taget for Linning af Kirlens Tjencs
re, Com for andre Embedsmænd
Mten san vente at faa Tin
Lsn eller sine Jud-tasng uafbasngig
af del-es Gunst, fom han prcedjker
for. Frygtlss kan han forkynde
Sondheden uden Personwnscclke og
uden Frygt for, at det skal gm
Staat i lhans Lon.
J Frikirten er For-holder langt
anderlades.
Bchovet for matericl Stette er
del ·samme, men Maaden at faa den
paa et weget sorskelljg.
Her moa de, 'som Tamlecs on dan
net Menighed, felv sorge for alt i
Retning asf smateriel StisttT
Den lolale Frimmikrbed man
selv bygge Kiste (undertidcsn med
nagen Hjælv fra Zøstemksmigbo
derj, Præfteboliq, lønne Prasst nu.
M
I
l
I
l
e
s
l
l
l
l
l
Lq i »Alle-: kka mcm de fxxc »sp
nickhedcr ban og opimlde Ernste-;
ffole, drjoe Missson vg øve Vorm
hjertighedszgcsminger. g
Tisse Ting fraver Inbeij un
dertidm frifter de til Vekymringer,«
altid kkceveg der tcsmmelig Itore
Oft-e. Z
Men — al den STIM, siirkent
faar af Studen, forpligtet. Den kan
ikke taqe imod al den idjwlp uden
derved, bevidft eller abwide at
blive Staren met-e forbunden.
Dg sag er der dette uheldjge ved
Statens Ztøttr. at den altid er.
tvungen, om ikke fm felve Sta
dens Side, iaa fra Ydernes Side.
De vantro maa være med at
opholde og udbrede Troen, einen
det et med ellet imod detes Villie «
Derfor hat Vantwen oqsoa altid
det ast kunne lade Prcefteme i SM
kirken Me, at de ikke san leve uden
deres Stitte Wirken kan ikke staa
paa egne Ben.
Og Statskikfen mästet den Bel
fisnelih der et i at arsbefde for oq
ofve til en Hob Sag: der blivek
Redcemmskne aldtig W Ar
bejde og Ofre W til Kiesen.
J Mitten man Medlemmeme
scheide oq var. Men bqu- Dele
ydes jo fes-Mist Jngen et imm
put til at me med.
M latet qu her sub
i,atd«ecduesM, sinn
der Zællesakbejdet, lcver de fis
samtnen.
Sag san-in »der er faligere at
gwe end at tage«, faa er der Mls
5igweljie i at give baade frivilligt
Arbejdc og frivillige Bidrag.
Og saa med Hensyn til Præstei
lau-using ——— tnoa«te nogle can fristes
til at skulle behage for Ledeer
dists Zkyld, Gud alone vcd shvor
llhlllgc.
Men — den Prasst, der ligger
under for en saadan Fristelse, han
er snarcst udTat for at komme til
at mangle.
En Frtmenighed, der har kal
det en Ptæft til at"forkynde Guds
Ord, Tom det fiudes i den hellige
Ekrifst og i Overensftemmebse med
vor luvherskc Vesendelfa den stet
ter Pris paa at faa Guds Ord
fortwdt tet og rent.
Tet or sikkekt ifke farligeke i Tau
Denken-de at have med Wenig-heben
end mcd Statsmyndighederne at go
re.
Og hvad Rand ellcr Evne
anqaar — da kan der jo under vote
Liviivilkaor slet iktic være Tale
om Mangel demna.
Der bysgges Hufe for Mennester
at be i, ja for Kreaturer at fsge
i, og Lader at smnle voke Avlin-»
aer i. Og disk bygges Hase for For
rctning, selv for sordæwelige For
retnjnger. Der can købes Automos
biler, der kan lsnnes Politi og Sa
iooiwærteu Zkulde kristne Wenn-e
sker faa ickke tunne bygge Ritter og
lønmå Prwitet etc.?
For øvrigt er jo Zrikirken her«
i Amerika et levende, talendc Bevis
for. at Kirer ilet ikte hob-ver hveks
ken Arbejde eller Midlek fka Sta
ren for ast faa iit tismelige Dpholtx
Vort lille Sæmfund begynder at
komme med.
I- --· s, »st- h.4
Du full Uul kflllllccll Ulhcu Url
sorud for Statistik-few at ingen kan
lade den here, at den maa have
vantro Menneskers Statte og Sta
ren-J szcrlp for Ein timzslige Essi
stens.
Frikirken staar daa iine egneMei
ritet: det giver den en berettiget
chvagtlslse og det aftvinger andre
Agtcllf .f0k den.
Nud san visselig ogsaa give sine
tro Tjenere i Etat-stiften Mod til
under derei- zorhold at viere paa
den-H Post Men der er Tikkert Mete
ns at shasvde sin Agtelle og asre fin
Jsxdflydelfe qcrldende der, end det
er her. :
Gud Tke Bat for Stil-irren og for;
Anledningen til at arbejde og ofre
og til ikke at vtere afhængjg afj
andre end vor Gud og Herre. -
Udkast af LivetssTeguebog. »
(Af X-) j
zllledens Paven sidste Sommer laai
Tim, vg nogle hsje des-gde udtal-·
n- dercs Bistymring for ha1n, mente
l)an, at med den Ting havde del
ingen Red, siden Nitallet syntes at
Icaa over hans uivsslsb Tom en be
her kende Magt
slon før sin Jndvielie til Pave
udtalte han til en Ven, at han var
Stoledreng i nj Aar —- Student i
Padua i ni Aar -- Hjælpepræst i
Tomlwlo i ni Aar —- Præst i Sal
kalo i ni Aar —- Donwrwit i Tre-«
IiTo i ni Aar — Vrskop i Mantua
. ni Aar —- Kardinalpattiark i
Venedig i ni Aar —- ,,og«, fjjede
fzan til, »Zum-sie skal jeg nu være
M, ja, im leis-ge de: vchqgekl
Gut-, sank-synong quer i ni Raps
Da dem Tal M at væve lforuds
bestemt i mit Livf
Eiter den Reguing fkulde han
kltsaa takle as tm hen paa Somme
sen i indwærawe Aar. :
. . .
J sit femte Aar komponerede Mo
nkt en nydelig lille Minuet Te:
par i 1761. Der er selvfslgeiig in
het færlig betagt-fide i dette lilus To
sirimkke Men da er Komm-L Erit
Ielfe den· Naar jeg spiller det, dans
nes for Tanten Billet-et af ist Born,
m lille, hvidklædt Pige med gule
Lockber, en Blmnstetkukv paa Armen,
rsde Nosenkinder, hvide Hændety hun «
Miler. Fkrider fovbi. hilfer — og
Forfvinder. — Dette Tryllebam er -
Iel hanc Zelt-, den jamfmeligoDveng, ·
der satte fis Held i Musik.
Vidimsdekligt med slig Begavelsr. .
dvad andre oft-e msjfommeligt mqa «
til-eilst stg M, M los pag rede
Wh, sum i Um Sollt-s for Mo
Iastpheltfmhmkmdemmu
jaa at fige. Og jaa at tænkc fig, at
han tkods jin rige Gcsnius maatde
ved Tidemcs Ugunst leve ssit fort-e
Jordelfv i dyb Fattigdom og mange
UMMOV Zokg Og «Z«k1kffclsc.
J Phjriatirken i Tanzig finsdes
blandt auch to Materie-r af Mom
ljug. forestiucndc de fordømtcs Red
tastning i Helvede, og de saliges
Jndgang i Himmelriget.
Paa der sorste set man blandt de
nebstyrtendc ikke mindre end we
Paocprwster, feudelige ved den rage
de Hase-. En lang Judwa ekle-r
Antwng der stykes as et Post sor
te Tjasvkshændm hat fat i en as de
Patxslige Lasngeke nede og i For
grunden streckte-s en lang, mIrL
senritastk Arm ud, der griber en
stcrkkels Synder i Sittuben. Og dis
fe nøgnc Zkikfeljer visek et Ansigtss
udtryk san fokwivlet, saa gruopfyldt,
at det gaar en gennem Maw og
Ben. Ja, i disfe Anfügter staat det
i Ermde «5-k1·ewt, det Ord, Dante
anbkinger over Dis-ten til Oelved:
De, der gaar ind her-, ladet alt
Hand ude! Frygteligt —- ned,
nied i den evige Fortabelsel Alt
Haab udel
Men faa den anden Ilfbildning.
En Etat-e Mwnd og Fivinder ftiger
on ad csn T.rapvc, shvis Trin funk
ler i Tiatnantens skære Wans.
Den Trappc alene vildc jeg kaldc
et rcnt Mritervasrt Dens- Udførelse
lader one en Ufattelig Herkighed
inde i sinnen-S goldne Salt-.
De 5alige 5e1v, ja, det et fo attct
en Flok nøgne Mennesker, men de
reS Ansiatcr udtrykker jkke, hvad
man vildc wnte —- det staat ikke
ander end jcwn taknemmclig Til
fredshed deri. Ocn Kunstsneren med
Vjllie pa den Maadc bar villvt Tige,
at den evige Selig-heb er et for
MenncIketanken Taa ufatteligt Emne,
at man ikke fkal gørc Forspg pim at
anskueliggøre det, er maaske muligt.
J hvert Tilfældc kunde det vistnok
have fin store Vanikellghed virkelig
at sternftille de frelste Taadam at den
troende Beil-net uvilkaarligt vilde
tcrnke: saadan er mit Beste-b am
ibvosrledes evig Fred og falsig Glæde
Tkal udtrykkes ved Wille-der
Nej, distte Esmne kan Vist slet ikke
»Man-s »s— der er Tale am, hvad
intet Øfe hat set, sum Øre hart,
og som aldrig et fuldelig grebet as
nagen Menneskesjæh
. . .
Om jeg da hat vætet i Damig
fornylig? —
Nei, men jeg er kommen i Besidi
delfe af et Pat Btgeh der fotogras
frfk gengivek Ase gamle Mesfewckt
ket. Ei Pak Bogen underligt not
sont ikke tan cmfmsses pag direwe·
Munde her i Landet. Og two-fon
nemlig? Fordi de Xastes i Klasse
med umoralsfk Litteratur. —- Et da
Olmerikanerne i moralst Denk-ende.
et ædlere Falkefærd end Euron ;
khvor det tillades at Lende Kunst
Mker med Posten)? Jugen, der
sendet Samfundet her, vilde visit
falde paa cn Taudan Llntagech
Dotimod et Mormonerne ndvist af
flete civilrseredc Lande i Europa
— mcdens vi herovre ask-er denne
raadne Bevæaelse ved at antagk en»
If dens Nevrwsentanter sont Med-,
Iem af Vort Lands hsjefte lovqivende
Farimnling. s
f
I
!
I
i
Unbefliqc bnqvmdte Werden
Neue, wdle fkuiriwærker er han«
syfte La bog er der en Jndboldstis
fnlde stasrk oq danttende, i de Ideen
den fkønne Kunst toller Som en
Inqre Stsnaand nyliq vidnede:
»Hei-Ha var Grækernes dybe
og aandsgnldte Taufe-,
Sskskchkdens Statut-r stehn-s
af Mestetens Hemden
Og de fkal kendes Taa vide,
som Kunsten skal danke,
Æres faa længe,
"om Sksnheden Sjcelene wendet« —
— —- —— tun her i Frihedeng
Band fkal de ikve æres og sendeö.
der runde sderes Gengivelfe forpestr
tin-benimmt Sind, heddet det —
In Umw, hvis Sind dog elleks
tesppe km gcklde Tom Mist-steh oqf
M- Moml vel heller Me i udvrws
set Grad stmr over de andres W ·
id- M
Missiouskkau
Missipussind es Missionsmidler.
J »Danjkcken« for d. 13. Febr.
d. A .t)c-d dct km vor zormands
Pen: »anan Ærinde har Hath
Tot var et Ord, som netop udtryks
ker Hedningomissikmms nuvccrcndc
Estiuing. Aldrig for hat denne fast
lige Grcn i Guds Riges Arbcjdez
nmdt osp med faa state Mav som
uu, i Tag. Men det sum-I, fom onH
Mjsjjoussindot ikte hat holdt Trit
med Udviklingcsn disrude, hvilkets
gansfe sasrlig kan fes- af, at Wiss-F
iionsmidlerne Evarcr ifkc til Mis
jionstravcne Jntet Gttdizi Baru,
der med et vcmgcnt Lje vjl provo«
Guds Ord over for »de aalmez
Døw« paa illhgfionsmarkmh kan!
lasgge Hasnsdcrne i Skpdrt og je tilJ
Da vi blov troendc Mennoikch sit-te
dom, at Hub-I Qrd blev »Hm
sonligt« for os. Mcn vi kan ikke
sum fande Guds Born lage en Del«
crf Qrdet personligt og faa lade«
en anden Tcl ligge tmaaagtct os!
usforstaaet ’l)cn. ch tasnkcr hermedl
vaa Missionsbcsfalingen, fom gældcrj
for alle Guds Vom og til alle Ti
dcr. Den er blevet for-staunt af.
mange ljge siden Aposftlenes Tage-J
mru den ,,ska1« ogsaa forstaaes af·
os. Vi ,,bør« alle have Missionds
sind. Hat vi det ikte, skal vi imm
pc nd til det, som Pastor Skovgaards
Peter-sen udstryfker det, naar han
siger: »Det bar kostet mig noget;
at faa Missionsfind.« — Missionsil
findet er det fuldt udfoldcde Kri
stensind, der indoholder dette, at
vi hat faaet Tcl i en stoi Lykke,«
Cum ifke alone er liesusmt for os,
men for den hole Beiden J demu-«
Forbindelfe trasngcr Missionsiiukiet
siq frem: »Te ved del ikck derude
og vor fix-re Frelsers siditc Ord var:
»Gott nd i al Werden og forkvnsd
mit Ev.11igeliiin1«'. Vliver dette le
bende for den enkclte SjcrL da vaags
net Missionssindet og sc-: Misisionss
kmvet. Nuds Ord siger. vi ital
dømme Tidemes Tegn. Naak vi nd
dcrfm bdraqter Stillinqen paa Mis- «
sionsmarkenie med de aabne Tore
i vor Iid, da forftaak vi dct er
Foraakcitid i Guds Mai-, oa Ordists
»So-d »fkal« ioasi i Folkenes af Gud
tilberedie Ast-n Hvok hat mange
Mennefker ikke begrædt, ai de til
visie Tiber i deres Liv ikke grob
det belejlige Ziel-sit Nu staat vi
iom Guds Fokk over for de acrlme
Dire. Lad os iaa benytte den kost
bare Tid, at ikce vi skulde gaa Glip
of Herrens Forjættelier og siden
bitterlig beklagt-, vi undlod at bru
gc drt belejlige Ofeblil.
fw del ciu ck saadan, at Mis-’
sionsmjdleme sfvarcV ikke til Misss
fionskkavene, ttænger disse Spsrgss
maal fig med wegen Alvor ind spaa
Guds Folc: »He-ad er GrundenH
Og hvad kan der gøres for at En-«
dre disse- Forhold?
Grunden til dissezorhold maasib
fett søges deri, at vi hat itke Fiask
lighcd og Kendlkab nok til sednins
aemisfionen og Forstaaelsc af Her
renst- Kmv til os, naat hqn anbnet
Toren besude
Dcmik Missionssselskab hat fat
sig folgende Qidipil til Mono:
«Ud(sn Flenditab ingen ret siasrligs
bed, uden Kærlighed ingen ust Elend
ikab.« s— sog irok med nogen Net
at Hunde sige: Dis-se Ords Sands
hed bar ganske feerlig et Bad til «
Pia-im og Lægfolk inden for den
fokeuedc Kiste. Thi Grunde-i tit, at T
vor Kærlighed er iaa lille, som den
er, bundet sittert i den liden Elend
ikwb, de fleste af os shak til denne »
Sag. Vi sial elske Missionem og
dcst opnaais kuu vcd under inderlig,
astlig Vsn at bebe Herren om at
give os desi rette Kendfhh Vi, som
er Guds Birn, elskede ikke vor erli
iek ist vi leerte ihmn at sende. Der
for, ligelom vi elfker them mere og
met-e, jo mere vi lasset ham oq
han« Kækliqhed til es at sende, liges
iaq used dort Fochold til Dedninges
missionen. Saat vi first tet Wh
fkab, udspringer W- lvm wen-for
mut, den rette Kerlighelx
Vi staat i Dag over-for to ftoro »
Kendsgetninger. der i al den-s Al- «
vor paaminder os om at tage bedre
fut.
Missionskravene er store, og Mis
sionsknidlerne er for imm. ---—
Sporledes fkal ri da jage bedre
fotf hsrer jeg en og enden sige
Irrt System i Arbeidett Opvet Mit
Msforeninget bat-de blandt unse
—
—-.
Og Wlet Og du end-Im lykkelige,
fom osf Herren shar faaet »Misfionsi
iind,« abrug dit »Ta1ent« og vind
midn- Talegntm dermkd
Qw Mklyw R mæMMt»zwms
ad« baade iiblandt Prasftkr og Lægs
folk inden for vokt Samfund Iom
et Svak paa Herrens Kalb ti; us
gennent URissionskkavene
Tdn LBang TIHHAUI Euren havde
holdt sin der-nur IPissionsprædHen
i Nottingham med de m sie-ro Do
vedasink: »Tknt Rote Ting afssud
og fokkøg stoke Tiny for (Nud«, Var
de alligevcl ved at ssilles uden at
bcslutte noget Men da grob Corcy
fin Ven Fullergs Arm oq raubte:
»LN1 J aneringcnring gero« LWen
san blev der taget sat, oq dot bit-v
mewdspn til Nu wmmriäw
Wäsäon. -- Kwnwn bower E Tag
en endnu mægtiqcsre Prwdikcn end
denne til sit Falk gennem Missionss
kravene. Og nu. ker Nennen Lad
os gaa til Akbcspe under Von um
Guds Velsignclsc at ifke det fkulde
NR M W staRMwwnvw Nu
shvide Heft: »Vi! J after intet non-C
Josban S. Gehn-Hi
.- MA- s
Voganmcldelfk.
»Gudo Lam« Vor-denke on JEA
svrs sein strissti Lidclsrcs sei-g III-J
l)iswrie. En »Faftebog« as Honor
H. Fängen-, waenhavn
Tonne Bog udkom November
1911 og er allen-de udkome : as
det -L)plag.
Om den-te Bog Tiger stiskaiteren
i Form-den »Ein-r at jeg : mangc
Aar shavdc Tacnlet Stof til Jen, sit
den førfte Gang Form Tom en Isiasks
ke Fasdeprædikener i Elias-fixiert H
Aste-net i Træsk i Foraarct WEI.
Bogen er delt i smaa Kapitier
ommsnt san nmngcs, som der er Ta
ge i Fkrstctidcsn - for at man, om
man vil, san Lage en Vettaqtning
frem hver Dag og faalcdcs fslge
Herren Paa shans Lidcslsers Vej.«
Tanne »Fastcbog« — »du fri7k
Nosencrans om Jeiu Kristi Zion-«
vil im hcrmed tfllach mig hier-te
liqst at anbefale baade unge oq gam
le. Kjbdenoglassdennuiden
shellige Mtetid og du vil fande. at
Herren qav sin Thier megm Nan
de og Velsignelse til paa equ mind
sfuld Maade levmde at fremftille
Vor Herres Jst-in Kristi Lidesses Hi
starke.
»Ve1iign(-de lilbe Vog!« --—-- brrster
det wd af Forfatteren ved Omtaien
af Stristi Lidelsesbistorie — »in-ja
stor og Doch-M er din Kraft, und
grundcligt dit Niadoms Dyb oq din
Hanmeligheds Gaade! Fuld af Trost
og Fwd et du for arme Zyndetes
Viert-eh en Ast-des Kraft til Frelie
for hver den« der trot. Un du er
skrevet med vor Frelscsrs Hierse
blod!« K«lokkeklare, malmsuldc To
nkr! Maatte dennc Von ritmes
isnd i echvett Meint
Bogen et poa 921 Sider i 56
fmaa Inmitten An fester heftet
5120 og kan faas nenan Jan
Luth. Publ. Hause-.
L. »O stlicr
..--... .
Missiousmsdc
hol-des, vil Gut-, Fredaa den 22.
til Smdag den 24. Maris i Sta
olchukst, Nebraska Priester-ne J. C
Wen og J. Wen hat lovet
It Gale, og Sprogat Davids Salme
106, 4. 5 og W »Bist i Noa
Ien« sstkt 2 Pet. s, 18 vil blive
Its-M
Venlig Wlfe til Msdet. Til
M amnodes om at melde de
ses M til underdegnedr.
Jvar Marias Hauses-,
Wi, M.
Evangeli Hat-pe.
En Samling paa 512 Salmek
Ig amtdeliqe Sange med Noder oq
tndtstlaat Mi. samt en sækskilt
komfdeling med 19 udvqlgtk Styx
dr for blandet Kittckot
Boqm er i Former fom Sange
en ca www-den i Col-M for-Mik
ingsbinsd med Kot-s da Hat-de W
Mel i Guid M Mdet Brit
51.50. Bad Msalg til Fowningek
iq Wer qives fodvanllg W.
Dan. Luth. Publ. Haufe.