Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 1, 1912)
« I Ist-· kk Text-« I Wie MU- vq Split uiussblqd for bei dankte soll i I merkte Itan as« DANIM mnsa »Um-. gorsskc Man-, Nest-. ,Metm« dgasskwestnsux ongev g jsrib .«-:. !1.-ngang Mkaemdekas III-—- Uds unde 82 M Als-set betaieä ·. Jonknr Muts-Ich Beman I;««es!ev:- aus-. ..; sndet Stigma-zuv- -T- Ober IdrrezäeerL D.LN15U T-("TH. «"«:.,"E«ZI.-. U(-! -«E EIN-I VIII-: Rede-sum A. M. Eint-erhub sue sssidrag m ..Dsnsteken«s Tetrodon-. Iihcmdliagen «..s:cespouda1s.«:e: .«g kli-. ""-k sf eahver Art, de: .-k« s. -;kgs21«et· . N :I1n«.s-;«es- IDTTJ Vesp« » E tust-ed M lst m- l nmofiics as Sepoi.t:" Ost-so matten Adveftlsmc KIND-g Arm-s Ecnovm ·1p.m Mosis-Urian J Tilfælde at Ukkgeliuæssighedec oed Medic-get ien bedeg snan klagt til bet stedlige sowie-L Skuldr set ikke hfælve, bedes Im sendende sig til «Danskeken«s tout-It Jdaar Pæsekne hpnvenner säg sit Fou, der svettekeriBlade-,enten m at ksbe hos dem sIer for at san Datysning om det arm-rede, des-s De alttd omtale, at De san Its-russe Imtet i dette Mal-. Der mi være til gen sidig Nym. Bi modtog forleden Bken ira Prof. Karl Lassen, hvori han mes delet: ,,Efter Fokedcag den IS. Racine og 29. i Chicago tager jeg sdirekte til Sau Zranchco og der paa —- efter Foredrag i Zan Fran cisco, Oakland, Saljnas og maaske endnu et Sted i California — den 12. Max-ts- til Japan.« —- God Lykke paa Reisen og vel vhjsem! Guvernsr Eber-hatt af Minnesos ta, der som bekendt er svensk, hat offentlig udtalt, at det er hans Agck at rejse til Everrig og over være de Olympiste Lege i Stockholm i den kommende Som mer. Han er LEresmedlem af det svenske Sangerfovbund i Amerika og vil maaske gøre Turen samtnen med Sangeme Ei Mindedigt om Bin-. Ase-K Almanaksen »Bei nye Aar« hat« filgmde Slutningsvers: H Det var Gans Storlhed: uden at vige«l Dtog han ssin Fure trofast og ligel l Dei var hansDaad, da Herren haml Jendtex »He-ad kmk det must-· aivkig than kendte l Frantidens Dag over Danmarks« Jord Var ham faa lys fom Herrenst. Ester »Von Fort-e En Kitke blot for Kvitkder. Deti satt-sag i Daghradene, at man is Philadelphia er i Færd med est faas apim en Kiste biet sok sit-indess Dicken med Opfsrelfen af denn-H Mindekirke er 'færlig —- i den at samt- aue de Toiudecige Seudenwz W ikke hat IIng kitkelig For-bin-; sdelfe i Bym Kircen ftal være aaben saa vel am Ratten som om Dagen,i saa den kan være et socialt Sam-! LIMITED sfortkinsvis for nævnte’ J ,,Hjlpst.« meddeles, at der fra Dr. Bernardos Bornehjem i Lan-, sdon atter i Efteraarist er sendt Js« Born til Camda, lwor der er op rettet Koloniet af bis-se fordums londonske Gadestrygere. Det er i; 1911 i alt 1000 vg, fammenlam· med alle de tidligere Aars Wien-« heller, i alt 23,600 Børm som fra« quetivets Elendigheu M og FkH stelser er sblwet overflyttet til et; sinnst, frugtbart og skovriat Land. i Amerika. shvor de aplceres i nylstigel haandteringier og apdrages til nyts tige Medborgere, om muligt krift se Nenn-essen Meddeleren figer, at Mkserne er lykkedes met-Urw Melfe af geimetnfnltlig 2 Procent « l ansrqmikanis Selssao og H l swf Karl Larsm M modtog for leden iftq mumte Selfkab en »New ItkelW as dets Fort-old til PtoH Dorf-w ki vilde naturligvis iste« wo- en Miselse im den me IOI Its-I C Eli-u fr- den W. TO M Mdtoq vi slm Prof. vi kunde sauledes optage begge De le sum-men; men vi menet, at vore Læfere et lige iaa vel tjent med aä Mve hell uden ifor den-ni- Seide Hvad vi hor meddselt om Professor Larfens Bei-g faar foreljbig Ort-re noli MaaTXe der kan komme Med delelfer fra fhans Bei-g paa Pacifiks kosten. Zielqu .,Vestlands-Postcn« har. Soancmrwft Sklaven-es i «For Kir ke og mcltur« et meget interessant« Ong med de liberale Teologer.l Som bekendt flog Pastor Klar-e-» ness Gurgel en Tid Folgl- med de liberale Teologcr. Nu erklærer han, at ban maa ,,skille Lag med dem«, fordi de underngnser Bibelcsns Au toritct og Undertroeen, fom er und skilliq forbtmdsen med Troter paa en Wende Gad. Tet gaar ikke an. at lssefcsndsdlkenigshedens »helligeTro«-.I om Sande-gen i Kirken og om Man dagen angribe den i Foredrag. Hr.j sKlavenefs findet-, at en flig Wink-« den underng Tiniden til Pay-s Heilanan moralske Vederbcrftighed sfcm vel i Mcniqhedens Tom i FriJ tænkevens Zjne Han findet owan at de imoderne Teoloner i egen veIJ forsmaede Interesse burde tvnnget Post. Konow til at lage Affe-d. j l Statstiktk eilei Jurist-. « l Ill. Rikkeus materielle Ettttr. wirken har jin Tilvasrelske oa f tet sin Husholdning i denne Ver den, og del-for er den, hvad dens jordiske Bestaaen og Ilrbijde an gaar, denne TidsoldI staat uns-der kostet. Tiet vil med andre Ord Eige, at den ikke lan bestaa og arbejde ellek life sjn Opgave, drivl1 End Mission uden materiel Stank Som Statstikte kcm Kikken deg; vckre ubekymrel i saa Henseende — Staten sit-get for ifaa vidt for deti bele. Den hak osprettct og opbolder en PræfteuddanmlTesanstalt fam en Del af Universitetet: den hat Hyg get Kirker eller faaet andre til at gøre det: den shar faaet ansskaffet Prwftiegaatde og sorgt-r i del shelc taget for Linning af Kirlens Tjencs re, Com for andre Embedsmænd Mten san vente at faa Tin Lsn eller sine Jud-tasng uafbasngig af del-es Gunst, fom han prcedjker for. Frygtlss kan han forkynde Sondheden uden Personwnscclke og uden Frygt for, at det skal gm Staat i lhans Lon. J Frikirten er For-holder langt anderlades. Bchovet for matericl Stette er del ·samme, men Maaden at faa den paa et weget sorskelljg. Her moa de, 'som Tamlecs on dan net Menighed, felv sorge for alt i Retning asf smateriel StisttT Den lolale Frimmikrbed man selv bygge Kiste (undertidcsn med nagen Hjælv fra Zøstemksmigbo derj, Præfteboliq, lønne Prasst nu. M I l I l e s l l l l l Lq i »Alle-: kka mcm de fxxc »sp nickhedcr ban og opimlde Ernste-; ffole, drjoe Missson vg øve Vorm hjertighedszgcsminger. g Tisse Ting fraver Inbeij un dertidm frifter de til Vekymringer,« altid kkceveg der tcsmmelig Itore Oft-e. Z Men — al den STIM, siirkent faar af Studen, forpligtet. Den kan ikke taqe imod al den idjwlp uden derved, bevidft eller abwide at blive Staren met-e forbunden. Dg sag er der dette uheldjge ved Statens Ztøttr. at den altid er. tvungen, om ikke fm felve Sta dens Side, iaa fra Ydernes Side. De vantro maa være med at opholde og udbrede Troen, einen det et med ellet imod detes Villie « Derfor hat Vantwen oqsoa altid det ast kunne lade Prcefteme i SM kirken Me, at de ikke san leve uden deres Stitte Wirken kan ikke staa paa egne Ben. Og Statskikfen mästet den Bel fisnelih der et i at arsbefde for oq ofve til en Hob Sag: der blivek Redcemmskne aldtig W Ar bejde og Ofre W til Kiesen. J Mitten man Medlemmeme scheide oq var. Men bqu- Dele ydes jo fes-Mist Jngen et imm put til at me med. M latet qu her sub i,atd«ecduesM, sinn der Zællesakbejdet, lcver de fis samtnen. Sag san-in »der er faligere at gwe end at tage«, faa er der Mls 5igweljie i at give baade frivilligt Arbejdc og frivillige Bidrag. Og saa med Hensyn til Præstei lau-using ——— tnoa«te nogle can fristes til at skulle behage for Ledeer dists Zkyld, Gud alone vcd shvor llhlllgc. Men — den Prasst, der ligger under for en saadan Fristelse, han er snarcst udTat for at komme til at mangle. En Frtmenighed, der har kal det en Ptæft til at"forkynde Guds Ord, Tom det fiudes i den hellige Ekrifst og i Overensftemmebse med vor luvherskc Vesendelfa den stet ter Pris paa at faa Guds Ord fortwdt tet og rent. Tet or sikkekt ifke farligeke i Tau Denken-de at have med Wenig-heben end mcd Statsmyndighederne at go re. Og hvad Rand ellcr Evne anqaar — da kan der jo under vote Liviivilkaor slet iktic være Tale om Mangel demna. Der bysgges Hufe for Mennester at be i, ja for Kreaturer at fsge i, og Lader at smnle voke Avlin-» aer i. Og disk bygges Hase for For rctning, selv for sordæwelige For retnjnger. Der can købes Automos biler, der kan lsnnes Politi og Sa iooiwærteu Zkulde kristne Wenn-e sker faa ickke tunne bygge Ritter og lønmå Prwitet etc.? For øvrigt er jo Zrikirken her« i Amerika et levende, talendc Bevis for. at Kirer ilet ikte hob-ver hveks ken Arbejde eller Midlek fka Sta ren for ast faa iit tismelige Dpholtx Vort lille Sæmfund begynder at komme med. I- --· s, »st- h.4 Du full Uul kflllllccll Ulhcu Url sorud for Statistik-few at ingen kan lade den here, at den maa have vantro Menneskers Statte og Sta ren-J szcrlp for Ein timzslige Essi stens. Frikirken staar daa iine egneMei ritet: det giver den en berettiget chvagtlslse og det aftvinger andre Agtcllf .f0k den. Nud san visselig ogsaa give sine tro Tjenere i Etat-stiften Mod til under derei- zorhold at viere paa den-H Post Men der er Tikkert Mete ns at shasvde sin Agtelle og asre fin Jsxdflydelfe qcrldende der, end det er her. : Gud Tke Bat for Stil-irren og for; Anledningen til at arbejde og ofre og til ikke at vtere afhængjg afj andre end vor Gud og Herre. - Udkast af LivetssTeguebog. » (Af X-) j zllledens Paven sidste Sommer laai Tim, vg nogle hsje des-gde udtal-· n- dercs Bistymring for ha1n, mente l)an, at med den Ting havde del ingen Red, siden Nitallet syntes at Icaa over hans uivsslsb Tom en be her kende Magt slon før sin Jndvielie til Pave udtalte han til en Ven, at han var Stoledreng i nj Aar —- Student i Padua i ni Aar -- Hjælpepræst i Tomlwlo i ni Aar —- Præst i Sal kalo i ni Aar —- Donwrwit i Tre-« IiTo i ni Aar — Vrskop i Mantua . ni Aar —- Kardinalpattiark i Venedig i ni Aar —- ,,og«, fjjede fzan til, »Zum-sie skal jeg nu være M, ja, im leis-ge de: vchqgekl Gut-, sank-synong quer i ni Raps Da dem Tal M at væve lforuds bestemt i mit Livf Eiter den Reguing fkulde han kltsaa takle as tm hen paa Somme sen i indwærawe Aar. : . . . J sit femte Aar komponerede Mo nkt en nydelig lille Minuet Te: par i 1761. Der er selvfslgeiig in het færlig betagt-fide i dette lilus To sirimkke Men da er Komm-L Erit Ielfe den· Naar jeg spiller det, dans nes for Tanten Billet-et af ist Born, m lille, hvidklædt Pige med gule Lockber, en Blmnstetkukv paa Armen, rsde Nosenkinder, hvide Hændety hun « Miler. Fkrider fovbi. hilfer — og Forfvinder. — Dette Tryllebam er - Iel hanc Zelt-, den jamfmeligoDveng, · der satte fis Held i Musik. Vidimsdekligt med slig Begavelsr. . dvad andre oft-e msjfommeligt mqa « til-eilst stg M, M los pag rede Wh, sum i Um Sollt-s for Mo Iastpheltfmhmkmdemmu jaa at fige. Og jaa at tænkc fig, at han tkods jin rige Gcsnius maatde ved Tidemcs Ugunst leve ssit fort-e Jordelfv i dyb Fattigdom og mange UMMOV Zokg Og «Z«k1kffclsc. J Phjriatirken i Tanzig finsdes blandt auch to Materie-r af Mom ljug. forestiucndc de fordømtcs Red tastning i Helvede, og de saliges Jndgang i Himmelriget. Paa der sorste set man blandt de nebstyrtendc ikke mindre end we Paocprwster, feudelige ved den rage de Hase-. En lang Judwa ekle-r Antwng der stykes as et Post sor te Tjasvkshændm hat fat i en as de Patxslige Lasngeke nede og i For grunden streckte-s en lang, mIrL senritastk Arm ud, der griber en stcrkkels Synder i Sittuben. Og dis fe nøgnc Zkikfeljer visek et Ansigtss udtryk san fokwivlet, saa gruopfyldt, at det gaar en gennem Maw og Ben. Ja, i disfe Anfügter staat det i Ermde «5-k1·ewt, det Ord, Dante anbkinger over Dis-ten til Oelved: De, der gaar ind her-, ladet alt Hand ude! Frygteligt —- ned, nied i den evige Fortabelsel Alt Haab udel Men faa den anden Ilfbildning. En Etat-e Mwnd og Fivinder ftiger on ad csn T.rapvc, shvis Trin funk ler i Tiatnantens skære Wans. Den Trappc alene vildc jeg kaldc et rcnt Mritervasrt Dens- Udførelse lader one en Ufattelig Herkighed inde i sinnen-S goldne Salt-. De 5alige 5e1v, ja, det et fo attct en Flok nøgne Mennesker, men de reS Ansiatcr udtrykker jkke, hvad man vildc wnte —- det staat ikke ander end jcwn taknemmclig Til fredshed deri. Ocn Kunstsneren med Vjllie pa den Maadc bar villvt Tige, at den evige Selig-heb er et for MenncIketanken Taa ufatteligt Emne, at man ikke fkal gørc Forspg pim at anskueliggøre det, er maaske muligt. J hvert Tilfældc kunde det vistnok have fin store Vanikellghed virkelig at sternftille de frelste Taadam at den troende Beil-net uvilkaarligt vilde tcrnke: saadan er mit Beste-b am ibvosrledes evig Fred og falsig Glæde Tkal udtrykkes ved Wille-der Nej, distte Esmne kan Vist slet ikke »Man-s »s— der er Tale am, hvad intet Øfe hat set, sum Øre hart, og som aldrig et fuldelig grebet as nagen Menneskesjæh . . . Om jeg da hat vætet i Damig fornylig? — Nei, men jeg er kommen i Besidi delfe af et Pat Btgeh der fotogras frfk gengivek Ase gamle Mesfewckt ket. Ei Pak Bogen underligt not sont ikke tan cmfmsses pag direwe· Munde her i Landet. Og two-fon nemlig? Fordi de Xastes i Klasse med umoralsfk Litteratur. —- Et da Olmerikanerne i moralst Denk-ende. et ædlere Falkefærd end Euron ; khvor det tillades at Lende Kunst Mker med Posten)? Jugen, der sendet Samfundet her, vilde visit falde paa cn Taudan Llntagech Dotimod et Mormonerne ndvist af flete civilrseredc Lande i Europa — mcdens vi herovre ask-er denne raadne Bevæaelse ved at antagk en» If dens Nevrwsentanter sont Med-, Iem af Vort Lands hsjefte lovqivende Farimnling. s f I ! I i Unbefliqc bnqvmdte Werden Neue, wdle fkuiriwærker er han« syfte La bog er der en Jndboldstis fnlde stasrk oq danttende, i de Ideen den fkønne Kunst toller Som en Inqre Stsnaand nyliq vidnede: »Hei-Ha var Grækernes dybe og aandsgnldte Taufe-, Sskskchkdens Statut-r stehn-s af Mestetens Hemden Og de fkal kendes Taa vide, som Kunsten skal danke, Æres faa længe, "om Sksnheden Sjcelene wendet« — — —- —— tun her i Frihedeng Band fkal de ikve æres og sendeö. der runde sderes Gengivelfe forpestr tin-benimmt Sind, heddet det — In Umw, hvis Sind dog elleks tesppe km gcklde Tom Mist-steh oqf M- Moml vel heller Me i udvrws set Grad stmr over de andres W · id- M Missiouskkau Missipussind es Missionsmidler. J »Danjkcken« for d. 13. Febr. d. A .t)c-d dct km vor zormands Pen: »anan Ærinde har Hath Tot var et Ord, som netop udtryks ker Hedningomissikmms nuvccrcndc Estiuing. Aldrig for hat denne fast lige Grcn i Guds Riges Arbcjdez nmdt osp med faa state Mav som uu, i Tag. Men det sum-I, fom onH Mjsjjoussindot ikte hat holdt Trit med Udviklingcsn disrude, hvilkets gansfe sasrlig kan fes- af, at Wiss-F iionsmidlerne Evarcr ifkc til Mis jionstravcne Jntet Gttdizi Baru, der med et vcmgcnt Lje vjl provo« Guds Ord over for »de aalmez Døw« paa illhgfionsmarkmh kan! lasgge Hasnsdcrne i Skpdrt og je tilJ Da vi blov troendc Mennoikch sit-te dom, at Hub-I Qrd blev »Hm sonligt« for os. Mcn vi kan ikke sum fande Guds Born lage en Del« crf Qrdet personligt og faa lade« en anden Tcl ligge tmaaagtct os! usforstaaet ’l)cn. ch tasnkcr hermedl vaa Missionsbcsfalingen, fom gældcrj for alle Guds Vom og til alle Ti dcr. Den er blevet for-staunt af. mange ljge siden Aposftlenes Tage-J mru den ,,ska1« ogsaa forstaaes af· os. Vi ,,bør« alle have Missionds sind. Hat vi det ikte, skal vi imm pc nd til det, som Pastor Skovgaards Peter-sen udstryfker det, naar han siger: »Det bar kostet mig noget; at faa Missionsfind.« — Missionsil findet er det fuldt udfoldcde Kri stensind, der indoholder dette, at vi hat faaet Tcl i en stoi Lykke,« Cum ifke alone er liesusmt for os, men for den hole Beiden J demu-« Forbindelfe trasngcr Missionsiiukiet siq frem: »Te ved del ikck derude og vor fix-re Frelsers siditc Ord var: »Gott nd i al Werden og forkvnsd mit Ev.11igeliiin1«'. Vliver dette le bende for den enkclte SjcrL da vaags net Missionssindet og sc-: Misisionss kmvet. Nuds Ord siger. vi ital dømme Tidemes Tegn. Naak vi nd dcrfm bdraqter Stillinqen paa Mis- « sionsmarkenie med de aabne Tore i vor Iid, da forftaak vi dct er Foraakcitid i Guds Mai-, oa Ordists »So-d »fkal« ioasi i Folkenes af Gud tilberedie Ast-n Hvok hat mange Mennefker ikke begrædt, ai de til visie Tiber i deres Liv ikke grob det belejlige Ziel-sit Nu staat vi iom Guds Fokk over for de acrlme Dire. Lad os iaa benytte den kost bare Tid, at ikce vi skulde gaa Glip of Herrens Forjættelier og siden bitterlig beklagt-, vi undlod at bru gc drt belejlige Ofeblil. fw del ciu ck saadan, at Mis-’ sionsmjdleme sfvarcV ikke til Misss fionskkavene, ttænger disse Spsrgss maal fig med wegen Alvor ind spaa Guds Folc: »He-ad er GrundenH Og hvad kan der gøres for at En-« dre disse- Forhold? Grunden til dissezorhold maasib fett søges deri, at vi hat itke Fiask lighcd og Kendlkab nok til sednins aemisfionen og Forstaaelsc af Her renst- Kmv til os, naat hqn anbnet Toren besude Dcmik Missionssselskab hat fat sig folgende Qidipil til Mono: «Ud(sn Flenditab ingen ret siasrligs bed, uden Kærlighed ingen ust Elend ikab.« s— sog irok med nogen Net at Hunde sige: Dis-se Ords Sands hed bar ganske feerlig et Bad til « Pia-im og Lægfolk inden for den fokeuedc Kiste. Thi Grunde-i tit, at T vor Kærlighed er iaa lille, som den er, bundet sittert i den liden Elend ikwb, de fleste af os shak til denne » Sag. Vi sial elske Missionem og dcst opnaais kuu vcd under inderlig, astlig Vsn at bebe Herren om at give os desi rette Kendfhh Vi, som er Guds Birn, elskede ikke vor erli iek ist vi leerte ihmn at sende. Der for, ligelom vi elfker them mere og met-e, jo mere vi lasset ham oq han« Kækliqhed til es at sende, liges iaq used dort Fochold til Dedninges missionen. Saat vi first tet Wh fkab, udspringer W- lvm wen-for mut, den rette Kerlighelx Vi staat i Dag over-for to ftoro » Kendsgetninger. der i al den-s Al- « vor paaminder os om at tage bedre fut. Missionskravene er store, og Mis sionsknidlerne er for imm. ---— Sporledes fkal ri da jage bedre fotf hsrer jeg en og enden sige Irrt System i Arbeidett Opvet Mit Msforeninget bat-de blandt unse — —-. Og Wlet Og du end-Im lykkelige, fom osf Herren shar faaet »Misfionsi iind,« abrug dit »Ta1ent« og vind midn- Talegntm dermkd Qw Mklyw R mæMMt»zwms ad« baade iiblandt Prasftkr og Lægs folk inden for vokt Samfund Iom et Svak paa Herrens Kalb ti; us gennent URissionskkavene Tdn LBang TIHHAUI Euren havde holdt sin der-nur IPissionsprædHen i Nottingham med de m sie-ro Do vedasink: »Tknt Rote Ting afssud og fokkøg stoke Tiny for (Nud«, Var de alligevcl ved at ssilles uden at bcslutte noget Men da grob Corcy fin Ven Fullergs Arm oq raubte: »LN1 J aneringcnring gero« LWen san blev der taget sat, oq dot bit-v mewdspn til Nu wmmriäw Wäsäon. -- Kwnwn bower E Tag en endnu mægtiqcsre Prwdikcn end denne til sit Falk gennem Missionss kravene. Og nu. ker Nennen Lad os gaa til Akbcspe under Von um Guds Velsignclsc at ifke det fkulde NR M W staRMwwnvw Nu shvide Heft: »Vi! J after intet non-C Josban S. Gehn-Hi .- MA- s Voganmcldelfk. »Gudo Lam« Vor-denke on JEA svrs sein strissti Lidclsrcs sei-g III-J l)iswrie. En »Faftebog« as Honor H. Fängen-, waenhavn Tonne Bog udkom November 1911 og er allen-de udkome : as det -L)plag. Om den-te Bog Tiger stiskaiteren i Form-den »Ein-r at jeg : mangc Aar shavdc Tacnlet Stof til Jen, sit den førfte Gang Form Tom en Isiasks ke Fasdeprædikener i Elias-fixiert H Aste-net i Træsk i Foraarct WEI. Bogen er delt i smaa Kapitier ommsnt san nmngcs, som der er Ta ge i Fkrstctidcsn - for at man, om man vil, san Lage en Vettaqtning frem hver Dag og faalcdcs fslge Herren Paa shans Lidcslsers Vej.« Tanne »Fastcbog« — »du fri7k Nosencrans om Jeiu Kristi Zion-« vil im hcrmed tfllach mig hier-te liqst at anbefale baade unge oq gam le. Kjbdenoglassdennuiden shellige Mtetid og du vil fande. at Herren qav sin Thier megm Nan de og Velsignelse til paa equ mind sfuld Maade levmde at fremftille Vor Herres Jst-in Kristi Lidesses Hi starke. »Ve1iign(-de lilbe Vog!« --—-- brrster det wd af Forfatteren ved Omtaien af Stristi Lidelsesbistorie — »in-ja stor og Doch-M er din Kraft, und grundcligt dit Niadoms Dyb oq din Hanmeligheds Gaade! Fuld af Trost og Fwd et du for arme Zyndetes Viert-eh en Ast-des Kraft til Frelie for hver den« der trot. Un du er skrevet med vor Frelscsrs Hierse blod!« K«lokkeklare, malmsuldc To nkr! Maatte dennc Von ritmes isnd i echvett Meint Bogen et poa 921 Sider i 56 fmaa Inmitten An fester heftet 5120 og kan faas nenan Jan Luth. Publ. Hause-. L. »O stlicr ..--... . Missiousmsdc hol-des, vil Gut-, Fredaa den 22. til Smdag den 24. Maris i Sta olchukst, Nebraska Priester-ne J. C Wen og J. Wen hat lovet It Gale, og Sprogat Davids Salme 106, 4. 5 og W »Bist i Noa Ien« sstkt 2 Pet. s, 18 vil blive Its-M Venlig Wlfe til Msdet. Til M amnodes om at melde de ses M til underdegnedr. Jvar Marias Hauses-, Wi, M. Evangeli Hat-pe. En Samling paa 512 Salmek Ig amtdeliqe Sange med Noder oq tndtstlaat Mi. samt en sækskilt komfdeling med 19 udvqlgtk Styx dr for blandet Kittckot Boqm er i Former fom Sange en ca www-den i Col-M for-Mik ingsbinsd med Kot-s da Hat-de W Mel i Guid M Mdet Brit 51.50. Bad Msalg til Fowningek iq Wer qives fodvanllg W. Dan. Luth. Publ. Haufe.