Det, der bestand
Vor Guds Okb bestaar evmdelig,
((Fs. HO, Sz.
Paatagen Religion
»Tro uden Geruingor er død.«
Guts Z, LUJ
Den katolife Hirt-e lwgger läss
ien paa gode Wrnjngen dkn pro
testantijke derian Paa Tun-n Fix
kelte wr endog vch at sjge, at
Gemingerne aldech ingen Bis-rud
ning bar for et Mennesjte til fis-cl
se og Salighed.
Luther figer, at Trer er Ihn-Smo
deren, og Gerningerne er Tjenes
sinnigem og disfe to ntaa ikke stil
les ad. Dcttc vil vist nok passe. Men
Apostelen ilaar det iaa fast, at han
ligefrem Tiger: »Tri) udssen Gernins
get et dsd«. Og en død Ting er
inart vcerre end ingen Ting. Ja
en paatagen Religion er vift langt
værre end ingen Religion.
Tet er nu sandt not at gode
Gerninger kan ikke frelse et Mennes
fie. Men, det er ogsaa sandt, at
hvor der ingen gode Gerninger fin
des, der findes der ingen fand
Tro. Der findet man »Skin uden
Kraft,« og det er »Kirkens størftc
Pest.« Man findet Religion, der
bestaar af bare Snak, højlydck pra
lende Tale — bare Bind. Zorn en
szarer med nmnge Sle appe,
men liden Last er Troem sthr
Frugten ikke fes. Jeg ved ikke, om
det er for meget at fige: Hvad vi
trænger til i vor Tid et mere prak
tisi Religion Jeg mener: Jkke en
SondagsiReligion alene, men en
MdagssReligiom som vil gaa
U i alle Grene af Fokreiningslii
M.
szis prakttkk Religion kom til
Maqten i Verdem vilde der Eke en
ftor Omvceltning i Handel og Van
del.
Troen maa vcere det Lvs, der
skal lyse over enhver Gerning, om
den skal være idehagelig fior Gud
Dei-for thedder det: »Lader eders
Lys stinne for Mennesskene, soa de
se eders gode Gemknger og ære
eders Judex-, Isom er i Himlene«
(Matvh. 5, 16). Bot Hex-re shar fik
kert intet imo"d, at hans Børn ærer
W ved der-es Gerninger, naar
We hat detes Udspring fra en
wende Tro. — Men det er jo vg
saa sand, at der Ives Geminger i
Onds MensØetx sont Gud intet Be
Ieg findet i — hvad jeg vil kal
de paang Religion. JeTus kendte
Mennefkene, og han jiger om nag
Ie: »de W alle deres Geminger
for at anse- df Mennefter« (Matth.
P,5). Der sindes desvckrre mange
of den Slags Mennefsker ogsaa i vo
te Dage. Der øfes Penge ud til
Kirkey Stola-, Hospimler, Birne
sjem og Alderdomshjem osv.: Izvor
Ader Ober-ne ikke set op tkl og be
smdret for deres Gavmildhed og
qode Hiertelag, ifom man figerx
sen Iwad mon Jesus vilde sige om
mange af dem, naar shan 7kiulde be
We deres ,,Gasomildhed og gode
Cjerielag« — maafke det samme,
sfom han sagde om de rige Jud-er:
De gsk det for at anfes af Men
uefsen Der er jo Undtagelser fra
alle Neg«ler, men prtv det kun,
san vil du finde ud, at- den Stegs
Ivlk figer: 3 Skridt fra Livet, om
Da vil tale til dem om fand og
Iwende Kristendvm
Hvss den praktme simrisnoom
Vom lidt mere i Anvendelse i vore
Dage i Meniqhedetne, i llngdoms
foreningerne, da vilde Satan kom
me til at lide et ftort Niederlag,
Hi da vilde al paatagen Bemeer
Pendom fao et vældigt Kur-Eh oq
do Vklde det nok gaa lignende med
Unsdommem føm det gis med Kak
quigen paa Bondegaarden i Eng
land. Hun blev gift med en Væi
ver; de shavde fparet nok scmtmen,
hu de kunde kjbe siq et Hjem Den
sorgen, de skulde flytte ind i del-es
Ue Hiern, stod den unge Huftru ov
s. 4 og gis ud i Forgaardem
Inclede ned sog indviede Stedet til
saht-g gavbamdetMte, omhan
vllde Migne dem paa dette Sied
Inlde den fattige have fin Del
dems. Herren blichsrte bende, og
Inn blev sit M tro. Du Im- not
Ist am trosfleyssawiliens Bel
W es code Winger. Ung
— is uns- Mde ask du Ugo
H — II N M Fels W
eget Bord. Dette er praktisk Kristens
dom, bragt i Anvendclsfe ved Troen
spaa den Gut-, Yom vil hjælpe den
unge til at leve et sandt Ungdomss
lliv sog ældre at levc et Tandt Fami
:lieli-v. —- Glem ikke, at .,Gudsfrygt
jer nottig til alle Ting, da den har;
Forjckttelse for det Liv, Tom nu cr
kog for det tilkommcnde«. Fremior
»alt: »Hu-ver Tto til Gud«, men;
Fglcsm ikke at, »Tri) »den Gernins
"ger er dod."
i E J o h n f o n.
-—-.·.·.- —
Jrkdctit Olfert Jungerfen,
f. 2. April 1836, d. 4. zehr. 1912.
Uffter »nur-«- og therne«.)
Alattkn mellem den :i.—-l. Febr.
er tidligere Profit ved sindenihavns
Valgmenighed Fr. Jungersen af
gaact oed Die-dem Jungerkens Nasvn
shor i dette Zlckgtled været i For
reite Række i den grundtvigike stir
kelejr.
Hans Navn hat ogfaa vceret knyts
tet til den daniksamerikansie Mis
sion. To Bruddet indimadte i den
dank-Te Kirke i Amerika i 189:3, oq
en Rcekke Menigheder med dekes
Præfter skilte fig ud fra Samiuns
det, merkte det daværende Udvalg
i Tanmark for den haust-amerikan
Tke Mission, fom var sammenfat as
Mænd fra de forskellige lirkelige
Affkygninger her hjemmin at dets
Virksomihed maatte Hutte-T og det
oplsste fig. Der opitod derved et
gansske kort Jnierregnum et Øjes
blit, hvor Kirken i Amerika var
uden nagen udvortes Forbindelie
mcd Kirken i Tanmakt Denne Tilk
stand vatede dog tun fort. Vorwo
menigheden i Wir og Ksbens
havns Vqlgmenigched, der var ble
den txt-W 1890 med Jungerfen
Tom Præft, tog den danfbamerilaus
sle jiirkejag op i den Erkcndel·e.
at der fremdeles var ngaver at
lose. Allerede den »Z. Februar
»1891 sholdt de to nævntc Menighes
der med der-es Præfter J. H· Mons
rad og Fr. Jungersen et Fællcsss
mode, hvor det blev overdraget de
to Præster at bringe den danske
Kfrke i Ame-cito en tærlig Hilsen
og udtale Ønsf et ein« at Forbindeli
sen med Allodertirlen frcntdclcii
maarte holdes; man olssfotdredc Kir
ten derovre til at udtalcs sjg sm,
under hvilken udvottes Form man
ten-He sig Forbindellen optekholdt il
Fremtiden
z J Dagene fra 19·-——2-1. Septem
ber 1894 hold-L den dankte Kirke
sitt 17. Aarsmtde i Earlston Min
,nesota. Den af Monrad og Jun
gersen assendte Slkrivelse fra de to
kobenshavnlke Menigiheder blev oplcrst
for Aarssmsdet, som dekefter under
,Tilstrmdclje fra F. L. Wundka
HA. S Nieder og J. Pedekfcn iscd
Etvg at opfordre de to Pia-stei- Mon
krad og Jungerien til at danssc et
nyt Udvalg. Vartovmcsnighedens og
Valgmenighedens to Praslter gili
detefter i Gang med Tannelien afl
det ny Udvalg. Deres første Tan«
ke var, at det ftulde fammenlasttes
af Mænd sta de forfkellige til-kos
lige Lejre i Folkekirlen. De heu
vendte sig til en Nækle Prasfter
Landet over, »bl a. ogsfaa til Brssoeps »
perne Rhyr og Schousboe. Menj
det vigfte fig, at iaa godt lam alle,
de Mænd man henvendte sig til,
undflog sig for at være med. Maus
nsdtes da til at holde sig indenfor,
de kirkelige Meningsssællers Kreds.l
Est Par Præfter paa Sjælland, fom
ikke til-bitte den grundtvigske Ret
umg, blev dog en kort Tid belejrett
Ifar at faa dem med: men de fass;
Lejlighed til at undle. Og fau,
var der tfri M l
End-selig blw det ny Udvalq don
net, og det traadte førfte Gang frem
for Offentlicxheden paa et Msde i«
Wolding den 12. Juni 1895· Det«
bestod crf følgensde Mændt Fr. Jan-«
got-sen, Formand i ,lldvalgct; Ernst
Brutm, Rydbjerg: Fr. Brunn, Lev
king; Rö. Hausen, Vældegaard: Th.
Beweg. Ballekilde; E. Koch, Ode115e:j
Fr. Nygaard, S. Næma: S.;
Schiøtt, Lefrfkov; L. «Schrjder,s,
AFkou Udvalgets ftrste Handling.
var at udftede en Erklæking om dcz
danskmnerisanske Mrkefovhold, gen-;
ende ud paa, at man anfaa detSams
fund, sum kaldet sig »Den danfskez
evangelsskeslukhetste Kirke i Ame-,
ritt-« Gott-Its W »den Mike
Akte-) for at me Fern-ruhig
erf M Mo- W."
M M M UWW
Og Historie-nä- Tmad knyttet Many.
Pastor Junger7en omfattede den
daxuskiamerikatsike Mission og Kir
Tesag med levende sdcerlighed ifæk
var th cum-Z Hand at »den danske
Kitte« i Amerika fkulde under disle
situmelschnc bcercr Vidnesbyrdest
from om den ovrindclige Kröten
dom vcsd a: loftc Trocsordets Fane
bøit i Liv og Bekendelsc Maatte
dean von-I Haab ikkc bikve besserm
:nc:. sauget-XII iwdblcv at vaer
lldsvalgcts Rot-matka indtil Udgani
gen as Amor Ists-U da hon tkaadte
tilbage Tom Formand, mcn veds
blcv bog at vasre Mcdsem af Udvals
get indin Udgangm as 1907, da
han af Helbredshcxsiyn trak sig
tilbage.
»Den dan7ke Kirke« i Amerika
staat i Taknemligshedsgasld til Pa
stor Jungean for hans ftore Kief
ikqbed til dens Adiede og fordi
imn pcm et kritifk Punkt i Udviks
lingen bidrog sit til at bringe dens
Vaad paa ret Ksl igen. Her hie-m
me i Fædrelandet vil hans Navn
lnTe blandt de bedfte i den den-sie
Menigheds Historie i den sidfte
Halvdel af det 19. Aarhundrtzde
R. R. Vestergaakd.
Geotg Brandes.
1842 — 4. Februar —- 1912.
As Il. Schock »Kr. ngl.«
Da Gram Brandes i 1871 kom
biem fra en længere Udenlandsrej
5e oa beavndte sine Forelcesnins
nor om ,..Boveds«trsmninger« i den
nimmt-site Littemtur, indlededes
der et not oq skcebneszanaert Livsi
assnit baade for barn Telv oa for
store- Teie af der dansfe Folk. Si
den da bar der i lange Tider staaet
Qanmgny om bans Navn, for-it i
de Teuere Aar er den væ7entligt
stilnet af.
Naar man nu fer tilbage paa
denne Kamptid og paa Georg Bran
des Tom Hovedssteren og spat-get
om Totalindttykket, da fokekonaner
det mig, at det kan udtmkkes med
et enkelt Ord: Hovedindmjkket er
tragist Tet tragiske ligger na
turlisqvis ikke i, at «han ikke blev
Professor i Æstetik: den Stegs
Ins-Ja Elaq aj Zkæbnen kan ikfe
lunsre afgerende Heller ifke fan
man sink, at han led et Weder-lag
i jin Kamp; snarere kan det vel
sinesx at han og hans Netning Fei
nsde focholdevis buttiat og paa en
tjjsvneladende afgskende Maade
chi. det tragier ligger i, at den
Erit, bon vandt, var værre end et
.Ic’ederlag, søth for den Ungdom,
der fulgte dam, — faa for ham Telv,
— og endelig for det danske Falk,
str paa mangsoldiqe Mauder hat
nimmer betale Krigsomkoftnins
gerne
L,1 Invad var ssaa Grund-en til, at
dem mnsrkeliaeLevnedslsb fik etsaa
mai-if FAle Her vil jeg min
de om et fævnt og sandt Ord as en
af Gevkg Brandes eigne-Stamme
frwnder; det lyder saaledes: »Ju
gen can lasgae enAlen til sin VEM«.
saadan sont vi Mennesket nu engana
er, sorføsgek vi ofte derpaa, nie-n For
ssget vikker altid Forstytrelfe i Lins
fsrelTem og ja mere storftilet For
ksaet er, desto starre bliver ogTaa
Forftyrrebsen Gern-ge Brandes’ Liv
vifer os et saadant ftorftilet For
sssg paa at lægge en Alen til sin
Betst og de detfta hidrsrende tra
gifte Fotftyrkelsser i shans eget
saavel som i mange andres Liv. ·
Gan var sjælden godt udmftet til
at beqynde sisn Lebe-hanc Han var
født i et vekhavende Gassen-IMM
fik en god Rolenndewisning, Ehavs
de udmeerkedeEvner og en sympstes
ti7k Fremtmdem havde Arbejds·
iver oq Lærelyft, shavde ’om unq
Student Abgang til qode Kredse
oq havde Venner og Kamme-toter
blandt de bedste as Datidens Una
dom. Men dertil komme-r faa det,
der flog Smmtet von Dom-det- han
hsrte til de faa lykkelige, hvig Lins
kald paa Forhaand er givet: han
var fjdt Æstetiker: det var hans
berskende Erne: deck ligger llart
for Dagen til Trods for alle fmere
indtraadte Forstytkelfet Og fast
lig forstod ihcm spm faa den daane
Lfttetatur ftaGuldalderen, den, hcm
felv var opfsdt med. Her er en
ffcelden Vympacketisk Fotsmelfe, en
Helden cvne til at finde de rette
MM og dewed bekige og
M den almkndelkqe Sofer- Ho
III-at
Mcn lau kommer den tragiskel
Elælmic i Georg Brandes’ Liv; han
vilfo ifke nøjes med nt vcrre det,
shan var født til og bestemt til. Han
ojzdc nka vasre Æstetifek, selvfslgcs»
lin: mcn lmn vilde tilliqe være no
gck nndet og merk-, nemlig Refor-’
nmtoxc swrtil bavde han imidlertid
absolut inte: Kalt-. Den Grund
mnkix lworom lmn sagte at samle
links mu- Jdrwc —- dct Evangelium,
Ihm Ton at lige havde at forlynde,
san-di in lldtryk i Feltraabm »an
frkr Tanskcs.«
Ellen nu, da Eindene er kommst
Iidt til Ro, vil det vist erkendcs af
alle tasnlcnde at denne Grundton
lcs er altfor Trinle og altfor nklar
til m dannc Gran-Magst for en fol
kcli.x Reformatinn
Mut «elv om imidlertid Jndhols
dist of den nne Forknndelse bavde
vasret m· solidere Kvnlitet, lau vils
de doq net-w Georq Brandes have
vwrct annlke ulkikket til at ver-Te
Leder i en reformatorifk Bevwi
stelle-. Tet, Tom netnlig er en as de
vigtigfte Forudsastninger for den
virlplkge Reformator-, del er dem-,
at lmn blinder dybt i Tit Wolk, —
at lmn shar den nandeliqe Fiel-staa
klle den Fsling med det dybefte i
Folkelivet, der sættcr hmn i Stand
til at røre ved Strenge, Tom bidtil
var ursrte eller forftummede.
Tet var laadam Motten Luther
havde det i Forhold til Thskerne,
hvad der oglaa er erkendck og udtalt
af en Mond ltnn Dtllinger, der doa
var Katolik. Og det lamme var i
formindfket Maaleltok Tilfældet mcd
Jobn Knox i Focholdet til del stot
lkcs Fell
Men vaa dette Hovedvnnskt hav
de Nimm Brandes netop sin fvage
Side. Gan var ikke dnbt wde
ftcst i sit ovtindoliacs Falk, bos Js
dorncs. Han var i en dnb Konflikt
med dest bodfto shos destte mærkclige
Fest bande mcd Moses oq nie-d Pro
feteme, baade med Loven og For
fwttplsprne Da Wut ban uwivls
fomt var en aod dansk Mand, fer
drelansdskærlig og nationalfindet,
faa var han dog man-selig fremmcd
for megeck as det dybefte og bedste i
sit Falls Natur-.
Jisq heb-ver bare at pege paa den
sorbcwspnde Kendsqerning, at han
menkliq ikke bade nagen Anclse
om, i hvilken Grad «KTsstendommen
gennem Aachundreder var wiset
samtnen med dansk Kultus-.
san synes virkelig at have mont,
at denne Folcets Religion kun var
noget paakliftret, fotn den modckne
Verdens Jntelligens fnakt kunde
blas-sie stri! Tot hang viel samtnen
med, at han var et Vor-flosse
Mennefke, han var Aandsakistokrat;
en faadan kan blive en udtncerket
Æsstetikcn men er ikke brugcslig til
Reformator. .
Det var da paa Forhaand givet,
at den Seit, han vandt, tun Hunde
blive tilsyneladende, det maatte en
de med Nebel-lag, hvilket blandt
andet hat vift 7ig denn-in at den
Ungdom, Tom i Halvifjerdserne sog
Eis-Ferne flockkedes am ·ham, den var»
i -Ha1vfemfernc ksrt trwt og er nn
efterhaanchn sforsvundm Og man
tsr vel -l)aasbe, at den iftc saa jnart
igen vil komme paa disfe Vesic«
Ud fka denne mckrkelige og tragi
ske Gpisode i vort Folks Liv vil det
vätnok længe lyje Zorn med Jldi
bogstaver: ,.«-Sporene strænimer.«
Men hvad skal man nn Ente
den gamle og bermnte For-sauer
vaa denne hans Højtidsdaw Sclv
om man nemlig fra sørite Begon
delfe har følt Fig som hans Mod
stander, og felv om man hat et
skarpt Øje for de dnbe Sturme-L
som hans Gernina i flere Ilietnins
ger Gar kostet over det danscke Roll
faa kan man dog som et retfkaffent
kristent Mennefke ikke andet end
Unske dette bewdeljae Menneske en
god og lyktelig Aldekdmn. Og jeg
ital da forssae at udtale, hvad vi,
der paa Grund af vor Kriftentro
principielt har maattet staa IRom
hans Modftandere, kunde unde hatn
paq ihan qamle Dage.
For det ftrfte under vi sham
m selbe Hsftididagen en Mængde
Breve og Telegrammer, Adresfer
og Ættwelser baade fra Jndland
og Udland; og ligeledes under vi
hanc det paatænkte mne Vætelfe
m sdet kal. Rückt Men alt det
PeriodvqümMOdervel
lau III-de i Viel-listed som Fid
selsdagstwmmm oq Mundharpen
alt-der den Wiss men fom doq
Alverta Parmscanci.
H lijir Tusinslssr nf Arsrsss us tnlnmsrkist Juni. chrksik »k- mlerosL Isl l’
—«r. min-r(sm1(s km 817.5» pr. Apns ng lmjisrsc l Trxtkissr »Im lud-»H»
Umku
Vj korhandler list-laws Calgary Grundejendom
l(·«ri-—«D«snlatn-s« mhkssst »z; ihn-wisse zum o«n).s-sl:—k
«I!·-s«sr·-n(«ts: Impsstjzkl lkzknk us («:«I.«ln y
PINKIIÄM 85 MÄCLZOD,
117 A, sth Ave. West, (Zox 1287), calgaty. Alb-Inei. can-da.
ALBERTA LAND l LE»l’HBRlDC-E DlsTRlKTET
ili-! JOM f»1’ AL«1«I-I«t».s i «D(-t deste stoyes Vtskhsn" hu -«1."- Ist XHsls »F
Imthh "«I,I»« hiltskpsgltinnn I)I-)' falls-ink- (·«n;«-r«ss—", -«k« -";.:ss um«-»L«
Lsskhksrilszp j (Ik1»lusr. vil in Ida-m ·-n Ums Insjlichul Ijl .s! »Um-« I«"
IVTHTIIEL Ilsis M- ikkss knn Luni-ni- I«m. lu«1·-«z«-!·J·i-,ss«s du«-»Jo- :-2J
-n;.-·-l—k. Mkplz stunk-«- ---n-l(«— ;.«-I"I«-.
H. J. kl. sIcBITII,
Lethbcjågc, Alb-erka, canast
sWIPT CURRBNIH sAsKÄTcHBWAN GÄNÄDA.
» (I««1 X-s-Hi;:·« (·nn;«lis-1 ll.u-s l)«-k «—r lljsstnmit fin« J« I. n. «in k« W E Is-·k«
M-In·l. Uyrkisv »F- u»1--l)«rke«t Lin-d Hl law- l’Ii--7 «;.s l-'7«« VII-Jst III-»E«
»in-DI- ---I«1«-- UOsrnou dktik kiiuk s-«s.«—1,—k. stsr »Mit-s l’s«-Yls-«tsk X c-«
nsnsr til («.-um«liun. l·ni»n Jst-r tin-um Bank-»s.
zBLLBR LÄND COMPANY
swlkt curnsut, Sas-k;1tchi-wnn, coman
Land for Salg i Alberti-.
» Vj link 15().lI»(I A«"10«- Inhnstskkot Hirn-html sur Sah-s i .UI-·s1«t. (»·"I!«t ·«
Mir Unhmming ssr us ils- Flur-n- i Juni-s Profit-T SLrnx ist« ·-1z.ss!—«k-. -"«
lmistntur u. -«. Y. til
Älberta Britjsh columbjs Land co» LtcL
D. L. KlMBAl-L, Gen Manager,
Lethbtjdgc, Alb(rta, canada
ikfe Fasttcr dyhcsre Spor. Terfor can
Vi unde ham noget meget bedro;
vi san unde ham, at han paa 7inc
gamle Dage maa finde mere af den
Visdom, som hon i Fiampens Hede
uste lud Eliupe iig asf Hænde (og
det var han jo ikkc ene om), — den
Visdon1. hij Sasrkende er, at man
Tisr tilbaqe paa Tit List Tragedie
med voffende Foritanelse an aftagens
de Bitterhed Der er jo nemlig i
ethvert Menneskeliv noget as en
Tragedie: kun er det sjasldent, at
den Und-J en eller anden frcmragens
de kommer til at ligge aaben for
Oele Folket.
Og her vil jeg nu gerne have
Lov til at minde Mem-ge Brandes
om en Atti-ina, ban selv enaang bar
brngt om det tragiske at det nems
lig fremkommer nennem en Som
vikken af Skyld osg Sckæbne Dette
er 11tvivlsomt rigtigt, og man set
det wpifke i Georg Brand-M eget
Liv. Naar det gif, Tom det gif, san
vitr der uden Thivl noget af en
tragisk Skæbne deri. Brandes hand
te op, netop sssom den langvariqe
og bitte politifke Strid var begyndt
Derved flete det, at den litterwre
Bevægelsse kom i en ulvkkelig For
bindelse med den politifke CPloua
ffasbte fo straks Udttykket .,det lit
temsre Venstre«).
Ast dette Forhold mellem den vo
litiTke oq den littekærc Opposition
Ibar været meacst fkadeligt for bea
ae Partei-, er der nn vel net-vix- no
aen, sont kosle om: og særlig blev
den 7kasbne7vanger for Gent-g Bran
des. Hans Orgave som Vidensknbsi
mand havde jo væket den: med Eik
ker Haand at holde Kunst nq Æftei
tik ndcn for Politikkkns Tødvans
des: men det man indrømmesh at
dette under de dnvkvrende For-hold
var en uhnre vanTkelia Ochwm
fom tun knnde loses af en stor vgl
uskkvisk Personin med en sier
den ftærk Karaktet Den ttaqifke
Zkasbne i Georg Brandes Liv var
da den, at han, da han begyndte fin
Livsaernina. forefandt en Situa
tion, der var faa vanTkelicn som den
nackten knnde tænkes at være for
en knmvlvften nna Æftetiket med
Lnst til at være Reformator.
Men ielv om man giver Sterb
nen, kwad der kan tflkomme den,
nma man doq ikke Ulemme den an
den Side as Sagen: Skylden, den
perfonliqe Skyld Og her er dist,
det Tkal vi7e fig, om den gamle hat
beqyndt at leere Bistm Sau lcenge
Tom man nemlig kastek bete Styl
den paa Skwbnem Oaa Ver-dem paa
Mennefkenes Dunched og Foragtei
Haben faa længe er det fmaat med
Visdammem og den Plads, hvor
Visdommen fattes, udsyldes da as
waet andet, nemlia Bitterheden
das den gamle vil alttd bis-se to,
Vigdommen og Bittechedem staa i
omvendt Ist-hold til hinandenz ca
hvor BMden kndtager en frem
W Und-, et det alttd et fik
IM M M, at man: nanler
med M uden at have W
fat Pua Ekyldcn. ——- Georgc Unm
des’ Artikel fra i Zjor. honn Jan
sammenligner sig med Don Entm
te tsoavcl Tom flere andre Ubme
ier), synes at tyde paa, at W our
ikke hat vundct nagen asgorexcdc
Seit; men en faadan Ecjr or w
jeg kunde unde ham at vi11d9.
Jeg kunde have Lyst til at 1ge
der sammc paa en auch Monde:
At den gamle Ihar fundet Bei-denn
aabenbarer sig i, at han hat fund-It
et højere Stude, hvokfra shan rozxg
skuer til-how paa sit Lin-J Trage
die. Af Iaadanne hsjere Stader im
des der principielt set vistnot tun
to. Det ene har i den nyere Txd
wpijke Repræfentant i Nietzsche-. Tot
er Ovcrmcnueskestandpunkxct Man
set ned paa Menkkeskeslasgtcn tin-D
Foragt, ikke alone paa Gomorra
bet, men ogsaa paa den lærdc Ver
den, »Danne1siesfilistrene«, og paa
bete Klerejiet Dei betckntelige og
Carlige ved dette .,hojs.ske Stude« er
at siærnen i det fynes at være en
fortwttet Bitterhed, alrfaa uetopViss
dommens diametkalc Modsættttim.
Et andct Miete-Stabe hakGrundti
vig fundet og give-: Udtryk i distsse
Verslinien
»Da set iaa fra del htje neds
med Smil paa Verdens 1155e1h0c.
ined Trsft paa Jordens Møje «
Den Bisdon1, Grundtvig her give-r
Udtrnl, Tonesz nie-re asgtcs end »Im
jche5, fordi den er ganle udcsn
Bitterhed Og det hænger samtnen
med, at der i dennc ilke er nagen
Mcnnekslefomgt, men wwrticnuo
Samfølelse; den »Verden« nmnh,1,
som Gtundwig set ncd paa »1ned
anil«, den havde han ilch niem
sundet udenfor fig, men inan . n,;.
Og dette banger atter fkunnten med,
at lmn ilke havde løbct Banden
mod Slcebnens Mur, ncen havdcs
opdaget den anden Side af der tm
giske: Sckyldem og saulech Oaudc
han foritaaet sit eget Livs Trage
die
Naar jeg nu kunde unde Georg
Brandes at finde det famme hsjei
te Stude, den famme ædle Livi»
visdom, som Grundtvig havde fun
det, lau vil en og anden maaslc
mene, at det dog er urimeligt at
tænte fig, at Brandes paa sine
gamle Tage ilulde begynde at gao
i Stole Ihoö Grundwigl Det wem-r
jeg nu heller iste, han skulde, on
del er essen sanfte ufornsdent. V:
ved io nemlig alle, at den Livsvisi
dom, Grundtviq var naaet til, den
llpmde han like fpundet ud af fig
felv og heller ikke lært of nogle
danfssse Vismwnkn men den bavde
hqn leert af Jsdernex sanfte vfst
ille asf jtdilse Bengemænd ellek
qf isde Iritæntete, men of de
jsdiske Pest-seien smlig gf den
side ca list-sie Skulde det da ow
re urtmeligt, oin Geotge Brandes
—- efter lænqe at have ftqt Visdom
ho- Dedningemes Store —- endellg
M M Mle Doee vlcde beswde
" N