Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 23, 1912)
. —-·—-, « Panthertier-IN . Wi- Medss og Oplsss Rhgsblad fsk M UND Zoll i Iwerikq ikdqwet a« i DANRR LE."PR. PUhL RGO-ARIE »Ihr »Auch-en« is ;«7,1-. T. »r-: VII-de ’ -i—»« Js- act-zu VeFosxmede Sym-- s’.«'" "«-!k:2««11»82.««(« "R«:·Ikt items-»F - i tfpskd sessissing Kkmsi q .!»»--.-;- —.-—;-«· ? a Her ms Das-He Uladp »Wer-O H Ystss T« W. »s·:--s. Eos-M FLHIs EIN-h Redaktz;. H. W» :lndericn. Alle »Ihr-as tix .,i’«.xnsteren"85 Jndhodt IfhandllugeL ,..s:ref:w(1dancesc1q Esstikhk If eubver Mr heb-? VIII-»t 71 W, Nest-«er Wsm Ifedk Untered at Z:’:.s.ik FOR-krieg as Hinan Aus Matt-In Advoktisink Ram- msae known upon Wimtiow J Tilfælde as Ukegelssræzsigheder oed Rodtagelken hohes man Plage til det siedlige Post-Eiern SMde des Mc mitspe, bedei man heuveave nq m »Tanfkeken"·s kvutpr. Kam- Uesernp Hsnvmdei sig til Falt, net IIetteretiBladet einen vor at til-e do- dem eset for at faa Ovlyininq Im der apum-by ist-ei De sales-s Imme, at De sag »An-russe Imtet I dette Max-. Dei 321 note til gen sidig Mem Ved Ecnxralskoleu i Minneapolis et der ifl. ,,Flkbl.« dannet Klas set i Norjk og Somit J den nor ske Muse shar der indmeldt sig i alt 22 Elever, as hvilke de 10 er Amerikanere, fødte af amerikanfke Funkter Ogsaa i Højstolen i Nord Minneapolis er der oprettet »Glas se i Sven7k. — Naar kommerDanW Advokaten H. anfjarrsem Colu met, Mich., udtalte forleden for en Jury bl. a. folgende kommende Ord om Druktenstob: ..D-rukkens·kaben ødelcegger Ung dommen i dens Blomstring, Man dommen I dens Kraft, Aldcrdoms men i dens Svaghed Den trycker Fadevhjertet, gør den kcerlishksdss fulde Moder nedsbsjet as Sorg, wæi ler den gode Villie, udslukker Kret Uqhelden mellem Ægstefolh tilintets qsr Forældres stsnne Forhaabnins get og bringet dem nedtwkte af Sorg og Bekmnringer i en for tid ljg Grav. Den giver Svaghed i Ste det for Stytke, Sygdom i Etedet for Sundhed Død i Siedet for Liv: gør Hufttuek til Enter. Bei-n for ældrelsse og bringet Familier til Æleritaven.« Statisttkeren Tr. Caml iiger bl. a. om den lutherfke Kirke i Ame rism ,,De fptfkellige ludherfke Sam fand som- fremad med Hensyn til Organisation Udstyr og AntaL For Velgirenhed samlede de i 1911 PL,832,800, og de betalte til loca Ie Foretagender omkring 812,500 000. Værdien af deres Kirkeejens domme naar op imod 88-1,000,000. De ophobder et mærkværdig ftort Antal Jnstitutisoner af sorfkelliqc Mags: 27 teologsifke Seminarien med henved 1300 Studenten 42 Colleges Griffe med llndtagelse of 18 er ,,co-educational«), med Ejens dumme, der er værd 85,890,000; 52 Akademier med 6,000 Elever, 8 colleger vg Seminarier forjivms der, 64 Bøknehjem 35 Hjem for gamle 5 Hjem for aandsfvage, 9 Monisseawftalten 44 HofpitaleL 9 Sessdchjetm 22 Jmmigrants og Mandsmissioney og 14 andre-Jn Mner for Bjrn og vanslcegtede W.« »Ehe Fedeml Council of Eintr ehes« fen Sammenslutning, vi jfke kewdm gør gennem en Komite Krist ne i Almindelighed opmcerksom pcm de Feuer, der truer Hjemmet og Familielivet. De veqer med Esset tryk vaa den Tkriqende Iman til ensformige Ægteskasbslove. De frem hwer Nsdvendigheden af kristelig Fovftaaelfe blandt Præfter. san at Personen fom een Prwft nægter Pieris ikke kan gaa til en anden og blive riet. Ovevhovedet lægqes ngt paa, at ieruelle Laster, fom er ved ast tage Ovethaand, Idelæqi get Ofen-net og anilielbet fvm er Grundvolden for Livet i bete Mai-et hvovfor Præsiers, Les-H met og Forældres Opmærtfomhedi w pas NMdigheden as ped! ask W Midler at atbejdel Ost W M og Familie-l M M « Statskitke eller Frititkr. — 1’I. siirkeno Styrelfe og Tilfya. « Tet var en underljg Blanding "af Llandsmagt og skongksbud, der "bevi1·kedcs Reformarionensts Jndførels se i Danmark. Tet lau Dom i Luften, m Etat og Kirkc blandisdciz 7annncn, Og i dist te Forhold flog ingen Isicfornmion igknnem M sinkt-get og zyrftcr tog Tig af Tarsen-I Zug og Folketis religisse Vehov fkal ikke overses, var Bevægs Srnndene disrtjl end jkke altjd de crdleftc og rette-sur Tot var dekmang, Men selv efter at den nvere Lids Fribedsziideer er Flanet jgennem vg «faa dcrhjemme, er For-holder mel lem Stat og Kirke vcksentlig for blwm uformkdret. Der er indført Religiousfribed, men sden statsanerkendte Kirke staat fremdeles under Statens Styx-elfe Tet er ret underligt at fokestille .sig, fammenligitct med Kirken i Llwstienes Tage, at Kirken i Re geringen bar sit Departement med Chef. ligefsosm Haaren, Island-Im Fi nanszsvæseneh Retsvæienet Div» hvet hnr sit Departement og Departe memschei I Kirken derhjemme er for saa vidt ligeftillet med tent vekdslige For hrld i Landet. Man Ehar bcholdt et Tiuynsembes de i »Ist-km og dets Jndehcwere hat-, faa vidt vi med, til enhvek de haft ret stor Frihed. Men Kirken hat ingen Tom helft M ellek Abgang til at vælge iine egne Embedsmænsd ellet Tityus mænd (Vi-skopper). Wagen udnævner fin Ruhme-ts chi-L og denne udmwner Eaa de an dre Ministre, Kultusminifteren ind -befa:tet, hvilke Udncevnelser san stadsfcestes asf Kongm Saaledes blivcr sisongen i Birke ligheden Kirka wekfte Bi7kop el let i hvert Fald sdens svekfte jordii sie Styx-en Usr san 10 Um as wein-gen sag Ministerchefen jage-:- fjrkeijgis og kristelige Henfyn ved Valget af Kul tusminister, sog af detmc i Fore.-s:n,1 med swrmen ved Vaigct as Kiste-ne Tilfynstnrwd. Men der same jkkc Efisenmler vaa at wlitiffe og andre Hewsyn bar været bestemmende for Tlige Valxx Er 11nderliqt, afkwnstzlt 031 immn diqt Fokbold for stärken at sum i. ikfc sandt? E Tor san jo as Zum-i fmrisii Haa cd s at Kissen san arbejde Ia tri :-s under dctte »m·bn!d, Even Ist-: c! ifke engmm stirer vmrdsgt Osg tcrnk Tau des-wem at den verde lige lovgivendc For701111j11q, MUS dagen, fkal for-handle- og beklomme csin Kirkens Anliggrndet EImmenijqn dette mcd di- bis kcndje Ord asf vor Herre, Hirten-; Föerrer »M:t Kist- er ikke nf den-me Ver-den« Qq Flirken bar insgcn bm bisle Institution jikqisn EINIGE-IV bvrsr Fviksvræsentanten Tom den fein Lmr versah kan forhmtdle om disnsJ ol ;-—r-«me71e Anliggender. Andcsrledeg er det i Frikirfen her. Tcsn er uafhængig af Ziatem men bm fuld Frihed til at ordne fig, fom den sfinder det bebst under itcitens Beskmtelse Fscr Lan findes manqe Mem-per, Tasriig blank-! as dankte Stachel-ane re, sordi vi er apdragne i en af Mngia Kitke og sial ligefom famle as from i Meu Jan-holder er langt mere ideelc, langt bedre sparende til Kit -kent-" Beim ; Og oru vi saa ikke lige sttaks Ufer i sen Mennesksqlder war frem stit dygtigt Seit-we, sqa Hat vi dpg Iris-ed til at handle efter Guds JOrd m vkr der aplyste Samt-it »ttgthd. i isg at Küsten skke stulde kmme »so-TM Mænd og fette Resley sek Tfikkede for den« Sitzt-ell- —s- den kaanke est Kissen Midia I For Reiten bar vi Levis-r not Jikke glom- fra Oldkivkem mon dg ssaa fradmwTidm,«tIkX-· kktkekt hat M til « styre fis Up Ester nett M er M Edselle sen-hold weitem M II M just ZMVOthUÄMMst II og usng Its-I under sie-« Mc sähstfskh M IX W »in-Ue W M 1 « I ? - l BeiktmelssTZ lad os saa for at blkve fuldt forstaact sige, at det er jso irr-« gen Fortst, jiom Kirken mit-eh men· ljsge’ Rot mch ethvert lovligz Fore-: tagende j Frikirkisn hor den Styrelfe, den few Neigen ligesaa der Titsym den Iew vwiger, og Tau bar den ogfaa few Iltxs«11arct for Folget-ne af sine Balg. » W Han vatgtc Feickoften. (Af P Vile Anderfen.) Ung Markus fyldte sit tyvende Aar. da hans Fader døde ved e: lllnkkestilfætdr. Eådsen den Tid var tm fem Aar gledne ud i det farbi gangnes store Han. Manns vor cueste Vom Te: ftek ofte, at et fandant Born bliver for kwlet forvænnct, forplumret —-hvad dog ikke passede i dette Tilsfælsde, for-di disk-sc Fokældre ofte havde sin sket fig flere Bern, noget, der dog ikie blev dem give-t. Da jamles de de txt-Te deres Kærligshed om detje one Born med Forftandighed og J:1d’«ixxt. Og Trcngen vfftc tisdlig agtsom Ærbødighed mod fine For celdre. Nu mente han, Tiden var inde for est Vendcounkt i Hin ellcrs glade, «·orgfrie Tilvasrclse Tet er, sagde ban Tig few, ikkc godt, at Men 1197ket er ene. Hint Ord im gamle Dach gælder lige saa fuldt Fn Adam i det bwægede, myldrens de Folkeliv Hom hin Adam i Guds Paradis hemcdm Undtogen den« »der er det givet«. Eom en god Jan talte da Ma riuss forst mcd Ein Moder om den Zau. Hans Ovdragelscs var af slig Art. at bon ifke dade Luft til at Tkjnlcs noget for bknde Tcttil havde dem-da ogfaa Ena meget mindre Grund, Tom netov bonI Moder var en ikke ringc Menneskekender. ad rufxet med vsykologfk Skorpion, som man vil Te i det folgende Tisr var wende jewnaldrende Piger i Nabolaget, han nu new :1c-de. idet han Spurate Moden-n, slwilkcn as de to hun helft vilde fere sftille iig at fylde en Plads i deres spöjisnt Og de Ord. shun visd den Lei Iliqbdd udjalte, gav ham en endnu its-Isier Foreftillinq om benchs Vis «dom, end ban for thtwde ! »Der er, sagde hun, altiaa de to cat vælge imellem. Hvis jeg ikulde nackte, vilde im mene, at du Telv vilde foretrække Dort-hea. fordi hun »Me- blot er den Tmukkefta men til-« jliqcs smdig or finere klædt -—— ellet i shvert Feld dyrere klædt — end. Bis-tra. Du san altfaa ville mene,« lnm bar Okdensfans og vilde sholde zdjt III-us propert· og pænt stil ender Tib, san vidt det nu stod i Ebendes Mast-I Da det er fand, Kærliashei »den kan ikke jrives i et ljuikeh urenlig«t Mom. Selvfslgelsig er det oqkoa sandt, at der findes Falk, ilwis Renligshcsdslans er fugelig og »das-tex- til en Slags Mani, saa der sfal viskes Sitsv Ef fjorten Gange isDøgneh disse Mennesker gsr haa de fig ielv og andre Livet Furt og bitten —- i al denne skukede, afgneds ne, uhngelige Renhed Men jeg Ihn soriikre dig, at Dortheas Be greb om Properhed fnarere er for svagj end for streckt« Marias havde høri opmasrksmnt til. Nu vor de indcs paa et Einsie, de aldrig tiiforn bavde vers-list Tan ker ow. Oq mcdens han øjebiikies ligt falte, at her tnlte een, der vids ite- Vesked om Sagen, kundc hatt dog ikke nimm at hans Tanket juites ment havde dvælet hyppigst ved Tot-thea. Saa bekendte han det da og nægiede det Me, og bete-this at sauledes forholdt det fig. » »Im skal nemlig sige dia, ded blev Moderen, hvorior feg drager mine Slutninger. Jeg hat jo Tet dem besse, bat-de i deres eget ogH andres Hiern, tidt nok iil at kun-· ne danne mig en bei-set Mening om der-es Sind og Karat-irr Dort-lieu Tynes gerne bedst oplagt, most op kmkt naar hun er i fuld But-s Petra derimod, nam- hun gaar vg· sfyslet med Hus og Hing og Have ifsrt Hin teue, nette Hvetdagsdragt Dotthea vælser stadig sandanneHats « te og Klædninger. iom mest neu-mer z iig den weite Mode-s spidseste Puukq —- Pem wher, hvad der Use-? ie- heude bei-« Dorn-pas W aldrig at kunne merke, mark der et Wer M dendes Stam Isk- II Ist W AM- M W opmærksom derpaa, rimper hunHuls let samtnen haltet til butter. Pe tta opdsagcr selv i god Tid de slidte Siedet og itopper dem glat og Mk over. Dorkhea fynes slet ikke at tun ne opdcme Etøv eller Snavs nogen deekz mcu ovrrlader dct til sin Moden Petra derimod -— ja, det bar oftc more-i mig, naar vi br sogns dom, at betragtc hendes zag tka Lwisi Mandfolkcne trwffek til at komme ind Og hist og »Der kalter et Oaunüram en Klumv Jord eller Inavs asf Zunahme-: shun fymss i Tankcsn at shcwc Fejekostm i Hann dm U gør uvilkanrlig en Beme qelso mcsd Armena Tom om hun var i Fasrd med at seje ud. Det vil nie-d andre Ord 7ige, at hun befin dcr Fig ilsdis ved at hiska Gulveck over saact med alsfkens Skravl og Post Den Kvindr. der Ton se et fnavfet Nulv uden doq at sc det, ja, hun er fo at ligne ved bin »Das-moder, Dicke-us strivcr ow, l·om lod Eine Born rode omkring med alti1m, sm drst nu passe-de dem bebst, medcns bun Iclv stadig var ortaaet med at fkrivc on tthende ere og Cirkui Iæms til Fordel for afrikanske Mo dre og Born i det crf bcnde faa be nndrede syerne ,.Bnrr:olmola (Wha«. — Men starre- Bctndninq end alt dctto tillwgaer im den Tfaslcliqesd de, Zindcsts Tilstand. Tortlwa or on mrn Hm nt le paa, dct nasgtcsr im ikkcx Misn du Ved lelv, min Tmu at bnn sjcvldrn link-r iin Mcniteg om nagen Tim, men lut ter til med «pt)dia, lmilcnde Kost barhed, Tom om Livists mange dag lkgdaqs Smaating liager under ben chCI Vasrdiqhed Komme-r hun deri mrid jnd i en Eine-, hvor der er et Zwil, fkal du se bendc danke liqoshm tilfasldiqt sorbi det, at lnm san fange et Wimt of Eine egne Krøller on Knefedullen om de km ok17aa fidder korrekt. Hendes Trang til Vi kkomhcd centrcrkr siq kun om Solvet Oig er- for-it Nyheden slidt of LEgteskabeh et jeg alvorliqt ban ge for, at bendes sljcsle Jntrresle i Livet vil fulde Jammert, og bun vjl Tidde i sin Lænesftol med foldede Hckndet og gsre Marmransigt, sont en, hvem Sie-Mem Livet, bar gjokt blodig Um, medens saa Jus og Mansd og Vorn kan Oft-Ue sig few Du kan vel ville anwe, at dette er for mjrkt et Billede, og at Gan for din Skyld vil keformere lig seh-. N nei, Marias, den Slagg Reformeken fortkomsmer meget, me get sjælden has Taadanne Kot-afte kec. »Von den anden Side ved jeg megst godt, at Petra stundom kan være ilter, opbruTende og pack-staa elig i ilne Meninger. Men det er farbi, san Inari det er bmft ud, og atter er der lyst, aabent, dannen-de Solskin i hendes villiestærkc, ka rakteriro Øfne. »Zum hat sin egen velgrundede Mening om alleSpIrgss maal, der kan forekomme i Hasct Hun Ihar Lyft til at gao til sann-de, hjælxpe gøre andre en Tjeneste. Hun bar ssin Moden-Z taskkelige Versen helf igennem, hat -OrdenL-s·ans, er altid i Virksomhcd, føler Tig utili pas ved at fidde ledig og basnae Ti den ben. Da den moderne, vrøvles sde Wittdelknwwaelfe forekonmusr ben de forkaitelig, netop fordi den for Wder Beareberne om Kvindenchrr dighed og Vikksonnhedsfelt. «Jeg kunde fiae meget mete, min Dreng, men vilde olligwel nsdig, ad dick Valq fkulde ver-re ufrit Dog bar leg onst-L for ret at give dia et lille Indblik i mine sam, indes-sie Junker-, for-di feq kender diq on ded, du vll forstaa mig. Og du bar ja qod Aar-lag til at kende, at fea Monlig tænker met-e om Feie kolsten end om Lænestolenog Spei Mk Ung Marias sit-a Haanden ef teriænksomt qennem Tin drum-. kraf tiqp Manke Jo, tænkte ban, ncmr man hat sandan en Moder, da er det alliaei vel ingen Sag. - «Oa san valgte ihatt Fejekostew Tkæfsek disk- Liniek dis, unge! Mond —- hsr, ved du book-, du togt sikkekt me kein om du skkev di«l dem bog Øret —----...-. Ei Skridt tilbagr. Ja, det er Dem, ieg Lenker paa, Post-or Haufen Est Skridt ttlbage M det, hvorom Sagen dreier sigt Tor var jo nok af Diskussioner i gmnle Enge fom løb ud i Sande-h ifordi snmn glemtr Bogens Arme-. Min Ospsats i »Da-UNDER angil den ·sømelige Kendsxiqerning, at Bi belcn er san lidt lrndt iblansdt os, faa den alencI ckf den Grund aldrig lhnr faact Lejligsknsd til blot nagen lunde at vkse sin Ilandsmagh den lmndledse om Notlagen til dette og Valsikeliqlwder vcd at komme ud disrfm og Tau var den belt igcns nein m Llwcsl til Prwfter om at lmtle pna deresfs Stilling Tom Ordets Time-re Saadan var Artiklens Jndlhold oq den ilal itke komme til at lobe ud i Fiatekisksmns oq Turm-an 7aa lasnch ieg kan hindre det. Tkrtil er Zagen virlcslig for alvorli;1. Te inne-s ielv sit vilch gøre dette Stridt tilbsagc mod Slutningen as Den-s Artikel, da de griber inin slnsnkoftcde Tante oni Initcsliqhedcn as en Vibellkolcx Men det bliver it« lcs til andet end at De gniler,Raci ncilolen maa blivc folgt. Jst-a tan forfikre Linn —— twnd Te vcsl hel ler inrnpe icslv wivlcr om -— at om man san ti Gange sit cn ioadan Elolc misd disns Undersknd paa 2800 Voll. til Raadigbkd for en Vibelskole, svi fik ile Bibelikolen alligwel Den komme-r for-st, nam vort Falk bar ianet set fao nie-get as Vibclens Herlighsed at detsTrang til at mættes dybt af Order fm Nnd blivrr vaagem naar vi har bodt Gud megot om at moatte faa den on swrlig dens For-standen Og naar vi andre er bleven saa imaa, men ogiaa san tlartikuende i vor Diom, iaa vi er villige til at give denne Mond meget mere Arbede frillyed, end Jchn Lotsen eller no gen iom holst anden Skoloforftander iblandt os nogen Sinde hat« haft. Men iaa fommer den vakat-. Nu at tale om Bibelskole i For bindelse med Racincitolen er blot at lade Vibelitolen lobe ud i San det. — Lsg det var nn flct ikke nnd vendigt med denne Gaan bort fra Sagen-: sur-no T. Eks disfe 33 Linie-i unt Li dcsn fassetex do var nu absolut ikte notwendige Tvrkom der cndda i dem havdc vix-rot gemt san megen dialektisk Fækdighed fom i Miste-n swlds Bismasrkning om Drænrsret sit det gan; mcn i Stedet for inde bolder de en god Portion fpidss sindiq Kritiktelkyft Og hvem giver Dis-n for Reste-n Rat til at bruge Uhu-often kasTere den gamle Bi bel, naat Tale-n udtrykkclig er om en Oversmttelse2 Zaa Lan jeg fotsikre Dem, at jeg ikke mener, at Germanismernc er det mein-, som fptoglig set vanskeligs gsr Glasden ved at vandrc omkrinq i Vibelens Gange. Nei, Hovsedvanske lighedcn er den, at de Folk, Horn beim-get de revidekede Oversættelfer, or Toa bundne i det tilvante, at naak Lversæmslfen endelig en Gang fokes ligncr, er Ordvalget omtrent en iMenneskalder bog after det Sprog, Horn lcsver Pan Mennesffetunne Hat »der Te maafke nogen Linde dort Inoncn sige: vil man lære Dansh Hna la-"e man Nin Bibel! Jeg shnr slmrt bande Toskcsns og Englændcre fåqo der om den-;- Viblct Tot lille Ord: gehn-Keim var med velberaad Hu sat ind for i en »«Hoandc·vending at give en Jde am, ;-hvnd en Germanisme er, og hvor ioisfasrdalint den virker i sine Om givelfer. Bande De stsdt dem van Germanismem faa havde det von-et i sin Orden, men nu sit-die De Dem paa mig. Og det var nu heller ikke nødvendigt. Jan fører De det ivcere MS Imod mig i Anledninn af min Uds talelie om Natekismem at den ikke er en Bømebog, ja ikke en Gang bestemt til Grundlaq for Ist-kenn dervisningi Jeg kan nu desværre ikke data-» mentere noget fom helft i Sagen denne Gang· ·) Men bliver det nsdvendigt skal Dokumentationen nok komme en anden Gang Im Mal blot denne Gang præcifere mine Ord derben, at Luther Tim- fin Katekismus for Præsterne, for at disie —- der nie-l — i «) For sgvdt en Uge fiden, bat alle mine Boger var pakkri ned til Fiytning, blw vor MS Ofyg af Mittagen-sehnt og nn Tit-der ioq W en sange, W man exkl-da her owed-L Manns Eil Mit-c ss Ost-ist W get oste svar ulærde Mænd —- kun de have noget at holde sig M i Jok kyndelson af den ny Leere Og det ikulde dug del ikke viere vanikeligt for Os, ssvm findet det foknsdent a«t have et opbyggeligt Blad for de gis-mich ist for de nnge og et for Bei-nein- at for-staa, at naor Lu: her stod oni Bejleder for et i religiss Denseende ncvstcn nvidendi Folkes lim, oplasrt nf daarlig oplyste Pia ster iaa knnde han ikfe Einsciclt tæns kH paa Bøknene Og den Tanke nt lmn iasklig bar haft dissi fin- sze, finde-I in Tlet ikke i Forordet til Fiatekiskimen , sdvad Luther gav ined sin date tisinus var den Gang bande nnt on damit og san er det ntroligt, Tun Tot det qanr i Fett Efterlmnnden Lfil« Von-en sin faite Plnds i Efolen og chlev dermvd tix den sasriige Bor nebosg. Udenadslcrren blev den au torierede Lastemiaade Og Bogens Jndhold var ikke længcr nnt, og svimnt vor det heller ikke: for den ;Asfivaling søkgede den ortvdokie Tib. Ja hcwde man Laster-o for hvem Katekismens Jndhold vm not og damit, saa tror jeg, at den med samt alle dens Fortlarinqer a-nk dybt i de ventende finaa Men Var men er det smaat brvendt med: ofte istcmr Systeme-: og Hovedsmkkerne »n-gent tilbage, og med dem kan »kolde Sandagsikolelcere ikke vinde FBornehjeriet Nu ital man sifkcrt weget Iangt omkring for at finde zde »Millivner of imaa, for kwem «Lærebogen blev til Velfignelie«. « Men lud os ikkc give Luer »Skylden disk-for, lad os endda siqe »dem oprigtig Taf for honsri state jkiszmustJ den bar ikkc holdt nd : lW Aar for innen Tim1! Mcn lud Beng yf;--«"-t)stenter blive laut der, kwor Lu kbcr vildc kmve dem laut. nemlrg i Prassusns eller Lasten-ne- sjpmcn For at han san bageftor pna barnjiq Maade ud af et acad Hiern- san sive de smaa den aandeligcs Fødkn de tret-user til. ; —- Og lad os Tau gøre Ekridkrt tilbagc til Kaskncn i Zagen! Lad osJ Te fandt Paa, hvor Tsrgrlig lidt vor Bibel bliver bkuqtt Oq lad oss af et holt Dierte bedi- om, at den Tid 5nart maa komme-, da vor Herr-e Jesus lukker Striftmx bedre op for Præften paa Prasdikofwlem sfor Hudfadeken i Hiemmet, for den unge, at han man se, shvad soa saa unge bar drjmt om, at Bibelen er Ilngdommens Bog, oq for Bot-jene Hvor Vibelen bliver last, bliver den elfket. oa bwr den risse-Z. femr den Magi. W. Johansen LUHBDSSIIZJ - 8031 TAALE12« AT BRUGES May-er Isoaokbilt Asbcicls N , holder Lcngscc sml andre d- - , lot-It de- er tin-et afgpccselt -.: mgk, heim og vel using-et M ten-le usw«-te ()vekdisl-—1 . Ite sm! -——culide l(;sppek—sd« isuhc Lust-I Taser Cz Ovid-»p kJ "ek J, DUR « ;:· H I Ists-« La v-;...: Dr Ul !I(«!«’ss « Je er HI; ;. »Es Hilft Lavkxle Lut- lirianit ihm-, Tuch-J lis·x-rZ-;ss«s Uhu-« » klumse ’·.« iil Udacctnb · I» Estyrkc csez Vksfighuh fu«-« DIAYIZR HONUHIJIL "l" »U IIIZkDS SICH-) - Du vsl (« f« «j link- te l ir Xspthn Pc Ug» AswAsesiL « »in-M . « Justkssl km- dtitlss sn -- ji »Im-l nis- MM ku! tut-» su s. ’-·,·U. m 17 "««-««- JOHN-· ,,--«--s-« " , , -"« ,,'l-«s,« 7,- XX-« s» s « «« Linh "« - --"«- ’"-«- « .« ( s Wim- ’ »z « «»l-«(4sm«« Cor lk «-. ". syst smä s sloo c0., Minute-. wh.