M
«.Ji1-csii·heren" «
I Wie MU- os Splitt
nhssblad for det dansie Zoll
i I metiks
IWU o«
DAUHH LUTXL PUBL. got-sem
sttur. Stets-.
·Mflmn« udgaax Ein-r Tiktzhag ngstedag
Pris Ur. Aar-gang.
Dessotenebe stet III-L lldlandek IUM
DIE-bot betaletz ( Forstuh
Oesiilling, Beruf-w !dxeäfeksra11d:i:i, :
endet angaaende Haber adregsexes:
DAleU L1"HL PUBL. HUHSZQ
Risik, Seh-«
Reden-n A. M. Andern-h
Aue Bibrag tu ,,Tamketen«s Jadhojd
Iihandlinget, «.oireJ:-onvaixce: qg Axt-D r
of enhpek AU, He VII iid.c·’fäi’!.
T N. «’!n«.«e:«"-:n, spart Nelm
Butter at »Wir ilossutuce its second
elsss matt-sc
Akkordsan fis-IN- stdeknown »Von
spvlimtikm
J Tilfcclde as Ung- tmæöfigdidet vkd
Modtageben bebe-g ma I «!.age til det Redlige
Posivciem Shthe der Mc dickva bedeg
man heuvende sig til ,,kon«eken«s
Kontor.
Paar Kost-sue Zenoendsi äg ti! Folc, der
avektercriMadeunten mk at Lohe bog dem
tllet for at faa Ovlosmngom set avmekede,
jedes De alt-v omtcue, at Te saa sitt-ernste
Ientet i dette Blut-. ce: on ockre m gen
fidig Ihm
Endnu en Gang man oi xnjnde
ow, at der er en ufrangeikg Regel
ax ,,Tsk.« ingen anonyme Ilrttkicr
optager, naar Jndscnderen ikke op
giver Navn og Adrusch til Redak
tjonen. Vi hur en anonym Art. Ug
gsende, som vi ingcn Foreftilling
bar om, hvor den er kommen fra.
Reduktionen man absolut vide, hvem
den hat med at ganz selv om vedi
kommende ier pusker fix Naka frem
for foentligheden
»Ung«.Enke1te hat spurgt om,
bvm den Art. mon var møntct
paa. M ved vi intet om, hat end
ikte den ringeste Forsftilling demn.
Thi den öan ikke være montet Paa
nagen af vore Korrespondemer.
Hat Fotstrtteten (,,K-kæsten«) tænkt
fig nogen af disse, jian er shan gaaet
feil i By; khi jugen of vor-e Bidrags
ydere ickriver pfeudommlt i hver an
sdet Nummer sog rofer sig selv.
Saadan tænsktc vi straks og lagde
san Mcekke til, at der staat jso vg
saa, atKrceften lcefte i «leifen« uden
otncwnehvetdenAvijens Navn ellet
Macht-Weh og san tænkbe vi:
Lad Lamme, cyvot det passen vg
findet det fkke sin Mand, faa lad
det feil-de dødt til Jorden
»Ble de runde Gewer, Tom
sicenves of rige Amerikanere til
Guds Riß-es Fromm, btt ikke glems
wes 81,000,000 Tom Mrs. John S.
Kernde i New York hat fkcenket
til St opftre en Valdenserkicke oc;
« sitt-e dens Drift for i Rom. Kirken
Oft-es paa Piazza Entwur, ikte
Itsng fra Vatikanet J det nye Jtas
lieu bar Valdenserne nemlig sasmme
Its-d Tom andre teligisfe Sam
fmtd MS. Medy gjotde for it
ke lange fiden en Reise igennem
GMrdalenh og da blev hun Taa
W for Valdenfsernc at Ishan
M dem ncwnte Pengefum til
Mit-TM af en Kiste i Rom.
Momwnernse i Norden. J Evisrs
kig er der indledet en voldsomjdmnp
mod Motmoncrnes Uvassm Rege
ringen bar foreslaaet bevilget 8,00()
Kr. til Modarbejdelfe af der-es Virt
somhed. —-— Et Forsliag i smnme
Retnina kan ventes fremsat as den
norske Negkring En af Mond
hjems Prasftetz E. S. Jst-geniert
har udfendt et opsigtsvækkende Op
raab itnvd dem. Han ftempler de
m Trafik sfom scammelig og si
qey det et for galt, at Memæfkeh
sum tmder fuldt journalistifl og fu
tM Anspar hat vævet kaldt det
vcerstk Kælttingwh skal drive de
res Gsschckst i de tte not-W Ri
Ier. W siger han, at bete-Tra
tfs M er endet end en Form of
Ovid SlavchtmdelX og han me
Ih at der ved Mk mel
candetoenotdisöe Lande hast«
ses en stark Quintom san man ved
Hiwlp km
W
MUMOUW
W
Ten nye religiøse Bevcegelfe i
Frankrig. Der er ifL ,.Ts11e Cyr.
Worl»« i Frankrig opfre-act en ny
religiøs Bonn-gehe, Tom man kal-.
der »Et Broderfkab af frie
ziri tne i Paris« Tenno Be
vergeise er, hvad Lasten angaar, heltt
protestamisk, men uden Organisa
tion. Flere Hnndrede forixnvasreni
de rotncrskskatolicke Prastcr og an
dre, 7om er trandt nd as den ro
merskikatolske zisjrtspc neue-« blandt
Bruder-Cahors M edit-nan Te Bre-«
E,dre fom ønsskcr a: biwe Nordan
tike Prosstexz faar en der-til svakens
jde Uddonneln Man regnen at dis
ins-:- Tal er susu for hole Frankrigs
Beet-kommende Broäcrsknbet driver
ken ,,f1yvende Mission«, fix-m beimar
«li, at der holdes Moder paa Este-der
Essom i Team-, .wncertlokalcr og
jzsiestanrnntcr Den franfke :.IIcedde
Her furivarcr den frante National
komm-r oq havder,a1 disp: mørke
lBiIledicn tyvad Moralitet anzumy
kvldeis siircerne
F
k
Storc Maul-.
J Demu- Maanod sorcfommcr w
»af Te forenede Etaters sxørste
-:Uc’cknd5, Gemme LWhingwnH og
-?1braham Lincoln5, Fødselsdogse
Washington fødtes den 22. Esch.
1732, Lrpcoln den 12. Fed. ISUEL
Washington-s Navn er, Tom et
Tpekt Skolebarn vcd, npje knyttet
iammen mcd zirigen for Okoloniers
nes Uafhcengighed og UnioncnsTils
bljvolsa hvorfor man tidt horcr
ham faldt for Landets Faden
Lincolns Nenn er Iige saa nsje
knyttet kommen med Borgcrkrjgen,
Unioncns Bevorelfe og Zinvericts.
Ophwelse i sdette Frishedens Land.
Man bar kaldt ham Unionensz Frei
.fet.
E Sksnt disje to Mit-nd ftod som
Fsrere i hvet jin Tid og mod hvet
sit Maul, sfaa er det fælles for dem,
at de fort-e an i den nyere Tids
Kaum fir Frihed vg Ligtyed.
3 Wa·hingjon vg Lincoln var me
gä forfkellige mcsd Hensnn til Red
5temme13se, Byrd Zkoletundstab vg»
Dannelse, men begge to var de store
Mænd.
Som faadanne hoc de faaet Pla-ds.
i Lande-is Historie og den Plctdsz
vil de wholde
Vi hat dog ingen Lyst til faadan
M Aar at fortsætte om den-s
Ewer og Bedriften men der er
nosgeck endet, vi bar Lyft til at sich
I Prof. Karl Lotsen fra Ksbens
Tit-m gav «fom een of Grundene til,
at the-n vilde foredragc om Tuns
«mart under Krisen i IRRL, at un
bder en Krig kom der bxsdfte i et
Falk frem.
, Vi tisitemmcr den-se »Ist-»ich
-rens Mening og Wer del-jun
tHvad var der bleven af nasvntcs to
Mcendss Stoched om der kkke havde
staacst en enig Styrke bag ved dems
i Dei forekommer os, at der let
Tau gøres og bliver gjokt altfor me
qet Ver-sen af Ftore Masnd og bete-s
iBedrifter.
« Ter var itori Man-) tin wnin i
der medi, »un! in nd mj.(- csg insn
Heide for dep Zag, Inn L:’c17«!1«nqto l
Var den Lejusnde LlIianTs »t« m HEFT-: j
nemføre
Lq der stod iwre Misnernler in4
andre Officerer on Tusinder of nie-I
niqu Sold-mer trofait ved hans Sis
de under Miqu ikke at tale om
Etatsmasnd oa bedende Mænd oq
IWinde-r i Hiemmene rundt om i
Londet ;
« Liqeiaa i Forhold til Lincoln
iTænk block for Ets. poa den Eis-inde
"der ikrev »11ncle Toms Cabin«, z
Mrs.Har1-iet Mr Stowe og —
lGeneral Gian :
; Jo de sit-one Ftrere under Lampen
Itilkommer langt fra alene Ærm
for, hvad der blw udrcktet
! Mens Forerne vel san betrog-«
Ites iom femmlentede Meist-, saa
Ivar der manqe totalaitede Mænd
og Minder of meistens-de band-·
Mænd og schindet-, isvm kiwtpede
lligie sqa trofosh hvet M fkn Maa
de di i sin Minq
Og det, sdet egentlig giorde den
enkeldestot ,dävar,athimtroaas
Indem-d Ost- Im bot-de W vg
at hangav Haasiald Egennvtten
og arbejgdrde for den fælles store
Sag.
Madetw,detvsetot;
Misinaidisfewgel
www
VI
Dr. Sun Yat Sen og GeneralYuan
Zhj Kaj — synes at kunne maale
sig med et hvilket som helft Lands
ftore Mcen·d.
Men her igen er det Troskaben i
Brugen af det stote Talent, der et
lwer af dem betrer der hat gjort
dem store, og saa Skareme bagved
dem.
me endnu en Taufe
En fremragende Mond deyhjcmi
mi- i Lammer Saat-e engaan ved
Lejlighed, at det var ingen Sag at
Time nimm qodt i Gang, men det»
var spaer at sbolde det gaaende.
Det er ikke letter-e at lede denne
Nation under vor Tids Kampe og
Brndninger. end det var at føre an
Ida bingtonci og Lincolns Dage
llnder de roligere Omstcendighes
sdet er der mindre Zpænding
og jkkc Taadau Enighed i Ge
iedderne Tom i miqus Dage.
Men vi lich-ver sikkekt lige saa
suzdt hvisr Mund-J og swindes Jn
xer es-« osg kzorbøn for Landets ogl
Folkcts Be1,5mn under de store
uskegorende chng
Dei gælder am, at enhver er tr o
i Fowaitningen aE Tit Bund, og at
lwisr arbefder umeunnttigt i siki
Etilling — sker det Tau vil der sie
For wd bvordan de: end gam- mcsd
Ewmlcrnd l
En ny Kikkr.
Tot er ju, hvad vor Laster Mc
iiigticd demeko j Tcnver hat be
iiunet at bygge Lsg da jeg hat«l
boet i Tetwer fm 1905 til 1910
og er ch leimt nie-d Forholdene der,1
san vil jeg med ,,Dansferen«s Til
ladcxie gerne sige et godt Ord for
Menighedcn i Tenvcsr og unveme
den-Z Zag. Tcnne Momng dar
bcsvist mig iao megen ziasrlighcd
made da jeg 7elv losm derned for
iiiin Eselbrus Ewid og siden, da
vi Invde disn Eom at vorc to law
Pfaer Bode. Lg al den Tib, vi
var der, fuudc vi sink, at der var
got-: at vckrcc Jeg solt-r del-sor,
at jeg bar vcere med baade at yde
til den paatasiikte stirtc og at for
msllc andre, Lworfok de iscrr men
gcr til ex bedre Ende-has
Naar Menighedcn tm shar th
Iiuttct at byg,1.
»ic: Fi- iiolig hat fundet paa. Den
Zog blev drsftet meget mens vi
var der. Lg naat de nu driftrr
iig til at bedi- Ini Hielt-, Tau tot
im iigc, at det er alene, for-di de
ittc san magtc der seh-, og de set
iiigen amsen Uvej. Teres Kirke
er made iillc og doarlig at faa god
irin Luft ind i. Den er owarmet
ins-d stalfelovm lwad der er meget
iilsekiageligt, da der et stete, som
mid or der as Helbredshenwii
Tot Im vorm min Tance lustige-,
at dsc missiqu til en god pro-Hist
lustig seit-le derikde, og at vi ud
igeimem Zamfsundet bsk rækte dem
en hin-wende Mand, da de Lager
neiiligt imod alle belade fyge og
milc, isom komme-r der ud til dem.
Naturligvis strenger Gerningen i
der hele taget til et bedre Gudii
Dus. Te: hat de jo fortalt os om.
Men jeg Iniker et sige of egen Er
faring, at jeg reiste til Beiwer,
fordi der var bedre chance, da jen»
kunde gssre noget Arbejde. Lq
der kom mange andre as lignende
Grund. Der gewandt jcsg min;
Helibred Mdstændig. Der lærte jeg
et M, im jeg kunde drage til-F
bage til Plainviem Rohr-» med«
stor Glceda Men oqfaa Guds de·
fik Jndgckng ibkmdt dem pas eni
fanden M, at 2 af min S--·
Wende kom med poa Lisetö Vej ogE
fleve mästet Nu her vi atter hort,
Mc Herren hat gis-M stow Tinq
M das-. Use det dog hiivej
ved at qaa W manqe Sjælej
til Fresse.
Men naar det tages i Betraur
ning, at Gut-s Niqes Sag vindcsr
en faadan Fremgang iblandt dem,
og for det an«det, at den-s nnvnsnsix I
de Kirke ikke længere er tilstmskke-s
lig for dem. Og for det tredie, ot;
det er et Tflsfluatssfted, et Vermde
for mange, — faa er det mig ksni
stok Ølæde at anbefale der-es Sag
til eher-, Brsdre sog Søftre i vort
Samstmd Man Herren velfigne
·det, san det man IW for eder
W.
Freven- Als-It
P. B. Rat-aussen
Er Luther-z Katekismus
im fktevet til qtvcm et
Grund-lag vcd
Borncundervisningews
—
L
»Juki«-km Im U for 2· Febr.
i Am- sjndseizs en Artikel af Posit.
W. Jszmnscn blstitlct »Im ten-der
im Bamssonmchx of den hellt-ge
3:1«:st.« Tenno Artikel vådncr on!
Iheran til Und-z Ord og om
Isrlwdnxhed for disn ERST-kroch
dcmi sont de asldre og midalrcns
de wäqu ois er mcget fortwle
med. Llrxiflcn vidncr ogsaa um et
Links onl, at dem Gudszs Ord man
bin-c Insdi- bcsdre lendt fra Vorn
doxnnxcrx us danke Ilmcrikanere
Lg dom- Lnsko dele visl alle i
vors Enmiund med Post. Johtins
Ten. Zorn Hjælp til LUFMH Op
fnlduisc vjldc vi gasme gøre alle
Former sont hat Vorn, det Rand
dsst oti da sigc Mu, som itkc bar
;!:«l-1w: det: Tag og las-S edcrgs Bi
bpå ist-d Husandagtkn im Begon
dclscn til Enden. For Ist er vist
gamst fiel-e, Tom vi ved bist gik i
Mk Familie at nach de historisch
Roger bllsv last, Tcude en lillc
Trcnq oer »E: mer Fa’r, et
sum-« -— yan mcntc et Kapitel
were-.
Eli god Illaadc til at iaa de im
ge til at lasse deress Bibel er, at i
faar dem interesferede i Bibellasisi
ning, nchens de Saat til Konstr
iimtion, hvad uden Tvivl ad«kil
iigc Priester blandj os pmver Paa.
Floer lmr viit ogfaa incd Nod-Tri
vcren of dies-e Liiiier haft den Er
fasring, at nogle af de unge dlev oed
at lcrse dercs Bibel, i lyvm zald
til en Tib. Eiter at vi var fliytlet
im et wald, kosm vj seiiere i Bei-m
der, og kin do til at kørc med en
crf min gomle .-lonfirmawder. Vi
spukgte hain da mu, hvorledecs dict
gik med Vibellæsningen. Og han
Evarcde mig da, at fik han en Tag
itkc sit Kapitel lasf2, fik han lasst saa
mange ilere en andeu. Og vi
wlsne have got-: af at lasgge os
paa Linde, hvad en as vor theolo
Jgiike Professorer Fagdc til en vor
lblinde Prassu Læs din Bibel: vi
shar lasft Strick-er of Vibelem mcn
di hat fundet ud, at det et dedre m
lasls den «l)e1e Bibel.
Men i jin Artikel ficht Posit. Jo
hanien folgende om Luthers lille
Flutekismus: »Jeg vil got-e op
tnasrkom paa, hvad mange jynes
at glemme, at nævnte Bog er iskke
en Bskiiedog, itte en Gang ifrevet
til at værthundlag for Birne-un
dewisningem men derimod til ch
ledning for de nmugc uvidende
PrcefieL iom Luther i en Fort mont
te ftctblie wo Besteue, da han paa
holt bar Bund siulle ordne de kir
kelige For-hold i Sack-» Ssvm en
Dogmatit for disse er den itkevet.«
Tsenne Loiyönjng, at Jan-His
men jkke skutde vcrcc cn Gerne-bog,
men strcvot for Prwitcr - alt-im
ikke egnex for Von-« mcn kun for
vokems — denne Oplyznäng man
J tillade mig at paastaa er aldcch
forkert. For un hat« m tiltjim vor
ch-1uth. Mrkc i Enan 323 klar oq
vmrct Prwfl i Zum-: 27 :«lar, mcn
aldrig shar vj Dort esllor 1c1s51 anbet,
jkkcs alt-m- fm vor eigen wirke, mcn
ogfaa sra andre Hirn-h end at vä i
Luthers statekiksmuzs bar den bedftk
Borncbosp Tom csr Ter til
zkrjjtendomöillnDerDiisnnig« Linickcw
vi ogiaa i lange Tjch bar forstaaej
det soolede-:—, a Luthus lille Kate
Xitmus nctop er ffrevet for Born.
Saadan fremftilles da ogfaa Sa
gen i andledningen til Konkordies
bogen udgivrt as de ev. luth· Pro
sesIorek E. P. Caspari og Gigle
Wen (2. Oplag. Kristianja
1882). J denne Jndledning skrivet
nævnte Professor folgende: »Mit-her
havde lige fm Ein refokmawrsikc
Vickscmcheds Begynsdelsfe af, ja al
lerede str samme, rettet
jin Moskva paa det» Mol
dige'« Folks Undervisning eller pqa
qutismm Det ssrfte sttrte Wüst,
siom han affattede eftet sin ligisledes
for de enfoldige firevne Udlæggelse
af Zodiak-mem, var en Fortla
ksiug af de 10 Bud, fremgangen as
, W Inn hat-de hle
i 1516 og 1517. —- J bat komme
Hur s(1519) Irev Thau mkdt under
Wen-n- Kmnspe ttl sin Ven(
Min- »Hver Ast-n fortwi
dek Ii W oq de Modi
Dt ti M M Mk M duc
ne Virfsvnched fremgit i 1520 der
føeste Skrift asf Luther-, som shavde
Lighed med en Katekismus, Skrifs
ret: »E» fort Form at betragcke de
ti Bud, Trer og FadervorC den
lille dickem-muss Forli-den Jsmidi
Iektid bIev der jo lcengere des kla
rere ertendt og stcerkere spit, at
det vordende evangelifke Kirfeiami
fund trwngle tät en egentlig Hinte
Ijszsnnth for lIngdonnnen og der i
Ins-I Grad Forsømte Folk.« -s da Lu
»wer under den saksikfe .xii1«kevi"itatss
i Aaret 1528 var dienen den gute
Iige Bankundiglked var, Tom »ber
Tkede « udnrbejdede han del-for
fm Teeember 1528 euer de førfte
Tage i Aaret III-!- af indtil oms
trent i EIutningen af Mart-Z som
me Aar den ftore KatekisqnuT Tom
han i Bikgnndelen havde bestemt
fior ælsdre iog i Zærdeleshed for
for Bonn-ne og de enfoldige, og
fom Thon i Overenstemmelse hernied
Inwde tcrnkt skulde biäve den mein-.
Men ida den under haniz Hænder
uvilkaarligt var vofset op til et
-Qn1fang, fom gjorde den mindre
passendc for Vorn og for Falte-t
ämledeszs Tom han havde Iært dcttsei
at Lende under sijrkevisitatsernc saaH
udakbejdede hon mellem Begyndel
sen af Juli og Sept. i s29 for diss
Te den lille .uatefi-.-sn11t—:». Den store —
fkulde im nu af tjene til del-k- at
give de sikejstljge Tel In, en gknndiges
re Bein-fing mn siristendonnnensj
Ljov dstnfker og anledes sætte dem
i Stand til at undewise Folket be
dre dels at give de viderekomne en
fuldftændigere kristelig Oplysning.
medencs den lille skulde bruges ved
Folkets og Bat-neues sørste Ruder-:
vigning.' i
i
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
As vom-Immude mener vi, at
dist frcmgam·, at Luther baade har
sskkevet og brugt jin lillc siatekiszi
muss Tom en Vorm-bog, ofter hons
Menina smle tjenlig til Vorne
nesJ llndcrvisning.
Lsg til lwilsket Gavn hat ifke det
te, at vi fka Børn of er uttdewatc
1 Luthets lille statctismus og i sden
Zustka Wage-de Lasrcsbog, vom-ist for
os, som er bleven i det?
At vi Me, san monge som ikte
hat været det, hat værct egentlig
grundng plqgede of Tvivl om Guds
Ords zorud«andheder, om Gut-. vi
few og vor Amste; at disse store
Lckrsdmpme om den trenige Gad, de
to Naturer i Fi-riftus, hans trcdobs
Gotte Embede. Om den Helligaands
Guddoim at Skkiften et ubetiuget
Gudgs Ord, om Awefynden, -om
Frei-Te af Naade vcd Trom, at Nod
veren er Jeiu Legt-me og Mod, og
at Dauben genfsdety at der er en
Himmel og et Hewede « at dis
se Ting egentlig aldkig hat været
os fremmede, naar vi mødte dem, i
Istrift, Okd eller Tale —- dette
Wl-dtes, at vor Erkendeljc saa tw
ligt og vediholdende blev ledt ind i
dvt Spor, den blev ledt ind i ved
vor dimekiscntts, vor Balslev vg de
Lætcre og Jota-Ich og Brei-steh
sum law-te oS vore Bogen
. Og de, er bleven alvorligt an
fasgtede as Tvivl eller renne dort
deraf, er ifka blwen det paa Gruno
af, meh twds det, at de hat lært
den-s Katekisncus. l) «
Paswr Johanscn -ttivcr, at »der
er bleven Mode i Danmart at be
gynde en Disstussion om Religionss
undewisning med et Angreb Pack
Tuner siatetismu5.« Bd vil for
vor tære gamle Moderkirkes Skyld,
haabth at deune Udtalelfe ikke skal
tages for bogsmveligt Men fom
den staat-, er den lig en andeu, som
vi mødte flms Gange i Dawmart,’
da oi var sich-unm- i 1910. Vi sank-«
Lagde en fremragcnde Præst of den
yøfkirkeljge Reming og en indflys
dclfesrig Jndre Missionær det
Zpørgsmaah Hvor staat Danmarks
Brei-ster? Staat de fauledes, at de
trot, at Bibelen er Guds Ord, elletI
at Guds Ord er i Bibelw? Don-;
marks Prcqter staat »der, sparedes
dek, at de trot, at Guds Ord er i«
Bibelen. Mist-m de twr Me, at den
hole Bibel er Guds Ord. En frem
ragende Læqmond i en af Jahre
Missions Ist-ne Bykredie stud
fwftede denne Udtalelse.
I) For at unng skosi-issm-stmse1-e
se w pi bemerkt-, at dem pas-z
staat io heller kkke Past. OW»
Wod, han vil Mc amtin
Lachen W. c. s.
Men trods dette var det : Ill
miwdelighed rct og reent, hoc-J de
Prasfter prwdikede, Tom vi horte paa
for-stellige Siedet i Dannka og
man funde ogfoa blfve Taim
ved at trso og gøke citer, kund de
Pnedikede Og derover glædede jeg
mig. Men Paftor Johanseno Us
taleFe otn Tannmrfs Fortwm til
Fiatekiszknen og ovenankørte lldtcts
lelfe om dets Prwfters Zornosd til
Skriften fkal minde os bewer ons,
at vi skal have et nabent Cis gis-cr
f0k, thd der kommer hjemmsssw
og pro-De alt og beholde det ande.
Jsfasr nnar det zzcelder san Vzgtjqe
Ting sont BibeloveHnsttelssun Fal
mobøger oq Nimmt-e
Pnswr Johansen fortæller egna
at Bibelskolen i Tonman Tun-. Va
ftor Zkvvgcmrd VeterTen ex« For
stander for, begyndte sfn Irr-Win
thed med at forkasfte vor ganus dan
ske Oversættelfe of det gar-ne Te
stamente og vcrlge den ink- nor
ske i Siedet Men denne Hm nor
fse Oversættelfe er fra et e11,-1nth.
Standpunkt fau· I·1et, saa mckrket af
Vibelkritik, og FortunelTe J; nei
ftewdomsmenss Gmndlasrdmnnkx at
de stopfte norfkslnthsetske Lin-Je Jam
fund heriillandss ikke tør give den-s
sisirkefolk der-. i smiderne. inen er
vist ved at somnstwite en eqen Ener
sættelse for det norskilntherske sm
køfolk hemme, da den gnmle Iliver
vanfkelig at faa fm Norgeli
Lad os danske Luthemnere, dek
fok vare os for den«
Den nye danjske Oveknvkteke as
det nye Testamente sendet vi ikke
mcgek til. Men vi maa dog sue at
Overfasttelsen af de Zondaqkrgfsten
Tom vi hat« set i den nye Erim-how
er m« fkke glade ved. De fortnner og
udvikler Paa slere Stcder Lin-dom
men, som kommek starpere og kla
rere frem i den ginle
Der fonnner jo oqscm Isirrnaier
til os devhfennnefm Men over for
disk-e er det ikke Mrflødigt at mast
te sin, at vi That en Konstitntjonsbei
ftemmekse Tom henlæqgsk til Jam
sfundet at afgsreh hvowidt et »Hi
tunl, som afviaer im det .:i.1:nle,
er tjenligt for -os.
Chr. F a 1 c L.
Korrespondancek
.-. — -« —
-.--.--.-«-—-—--.·.-. --—--·
Daunebrog, Howard Ca. Nebr.
Volk-den Fisorreipondancer ok: tan
kcrige Grumiastninqck Teg- qercie i
»Danfkeren«. Den commer- regel
mæsiigt soa er altid velkommen
Der itsod for-leben now-f i »Lan
nebrog Nems«, imn kund-e moc
paa, at Iwhedskilderne var tilfrosi
ne. Aliiaa lau der ifle deine-I mis
get Nyt hetfra for Tidcsiu nie-n dcst
glasder os bog, at det ifke var værs
re Vi hat ikke meerket ums-: til
at »als bar taget Skade as Kul
den, wm der meldps om sei Tau
mange andre Siedet
Denne Vinter er not via-Inan
lig istrcng for denne Tisl as Ian
det: misn der er bog vist nmzxm der
glasder iig ved den dcjliqe Eis-c, der
frm istva della-der For-deri- del
teguek godt til et friigtlmrt Umk·
Vor Pofmmfim der tillme csk
Redaktsr ai »Tamusb1·o-g News«,
bar nu sine SInnet til »Hm-w i
Tryfskeriet, uden nogen midm Ty
lpogmf. Men kkke dcsmindre er
»Da-meins News« paa sin Post,
og i god Stil og aliid tro oq rede
til at Gævde Lande-is Vel og for
ivare Foltets Ret.
Dei er nsu beiluttet, at Tanne
bwg ital have elettrifc Vclysning.
Mastinmester Osear Carliom der i
mange tUar hat dtwet Fortetning
her, hat paatagcst sia Anlasgcr. Ist
bliver fikkett et godt anktkidh
iiom vil ssre anden Fremgang med
l) Paftok Johaner anbcsfaler ri
ke denne Overfættelfe Mener hel
ler ikke at vor gamle Oversasttkslfe
et en vix-selig Hindrinq for a: saa
Bibelen lært, Tom det fremgaar af
hans Artksel Og vi et enig mcsd
ham mu, at Skkiftens Sprog maa
være Tidens vag. Skal Gudö
Otd take til os, maa vi ikke unad
vemäigt holde det ttllpage i Fædrei
wes M, wen lade det kaa Lov
It Mc til os i vort eget Soqu.
Ren am en no Mattelse Tau er
fokntden tm, et so et and-i Sptrgsi
mat. T. F·
