Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 20, 1912, Page 2, Image 2
M «.Ji1-csii·heren" « I Wie MU- os Splitt nhssblad for det dansie Zoll i I metiks IWU o« DAUHH LUTXL PUBL. got-sem sttur. Stets-. ·Mflmn« udgaax Ein-r Tiktzhag ngstedag Pris Ur. Aar-gang. Dessotenebe stet III-L lldlandek IUM DIE-bot betaletz ( Forstuh Oesiilling, Beruf-w !dxeäfeksra11d:i:i, : endet angaaende Haber adregsexes: DAleU L1"HL PUBL. HUHSZQ Risik, Seh-« Reden-n A. M. Andern-h Aue Bibrag tu ,,Tamketen«s Jadhojd Iihandlinget, «.oireJ:-onvaixce: qg Axt-D r of enhpek AU, He VII iid.c·’fäi’!. T N. «’!n«.«e:«"-:n, spart Nelm Butter at »Wir ilossutuce its second elsss matt-sc Akkordsan fis-IN- stdeknown »Von spvlimtikm J Tilfcclde as Ung- tmæöfigdidet vkd Modtageben bebe-g ma I «!.age til det Redlige Posivciem Shthe der Mc dickva bedeg man heuvende sig til ,,kon«eken«s Kontor. Paar Kost-sue Zenoendsi äg ti! Folc, der avektercriMadeunten mk at Lohe bog dem tllet for at faa Ovlosmngom set avmekede, jedes De alt-v omtcue, at Te saa sitt-ernste Ientet i dette Blut-. ce: on ockre m gen fidig Ihm Endnu en Gang man oi xnjnde ow, at der er en ufrangeikg Regel ax ,,Tsk.« ingen anonyme Ilrttkicr optager, naar Jndscnderen ikke op giver Navn og Adrusch til Redak tjonen. Vi hur en anonym Art. Ug gsende, som vi ingcn Foreftilling bar om, hvor den er kommen fra. Reduktionen man absolut vide, hvem den hat med at ganz selv om vedi kommende ier pusker fix Naka frem for foentligheden »Ung«.Enke1te hat spurgt om, bvm den Art. mon var møntct paa. M ved vi intet om, hat end ikte den ringeste Forsftilling demn. Thi den öan ikke være montet Paa nagen af vore Korrespondemer. Hat Fotstrtteten (,,K-kæsten«) tænkt fig nogen af disse, jian er shan gaaet feil i By; khi jugen of vor-e Bidrags ydere ickriver pfeudommlt i hver an sdet Nummer sog rofer sig selv. Saadan tænsktc vi straks og lagde san Mcekke til, at der staat jso vg saa, atKrceften lcefte i «leifen« uden otncwnehvetdenAvijens Navn ellet Macht-Weh og san tænkbe vi: Lad Lamme, cyvot det passen vg findet det fkke sin Mand, faa lad det feil-de dødt til Jorden »Ble de runde Gewer, Tom sicenves of rige Amerikanere til Guds Riß-es Fromm, btt ikke glems wes 81,000,000 Tom Mrs. John S. Kernde i New York hat fkcenket til St opftre en Valdenserkicke oc; « sitt-e dens Drift for i Rom. Kirken Oft-es paa Piazza Entwur, ikte Itsng fra Vatikanet J det nye Jtas lieu bar Valdenserne nemlig sasmme Its-d Tom andre teligisfe Sam fmtd MS. Medy gjotde for it ke lange fiden en Reise igennem GMrdalenh og da blev hun Taa W for Valdenfsernc at Ishan M dem ncwnte Pengefum til Mit-TM af en Kiste i Rom. Momwnernse i Norden. J Evisrs kig er der indledet en voldsomjdmnp mod Motmoncrnes Uvassm Rege ringen bar foreslaaet bevilget 8,00() Kr. til Modarbejdelfe af der-es Virt somhed. —-— Et Forsliag i smnme Retnina kan ventes fremsat as den norske Negkring En af Mond hjems Prasftetz E. S. Jst-geniert har udfendt et opsigtsvækkende Op raab itnvd dem. Han ftempler de m Trafik sfom scammelig og si qey det et for galt, at Memæfkeh sum tmder fuldt journalistifl og fu tM Anspar hat vævet kaldt det vcerstk Kælttingwh skal drive de res Gsschckst i de tte not-W Ri Ier. W siger han, at bete-Tra tfs M er endet end en Form of Ovid SlavchtmdelX og han me Ih at der ved Mk mel candetoenotdisöe Lande hast« ses en stark Quintom san man ved Hiwlp km W MUMOUW W Ten nye religiøse Bevcegelfe i Frankrig. Der er ifL ,.Ts11e Cyr. Worl»« i Frankrig opfre-act en ny religiøs Bonn-gehe, Tom man kal-. der »Et Broderfkab af frie ziri tne i Paris« Tenno Be vergeise er, hvad Lasten angaar, heltt protestamisk, men uden Organisa tion. Flere Hnndrede forixnvasreni de rotncrskskatolicke Prastcr og an dre, 7om er trandt nd as den ro merskikatolske zisjrtspc neue-« blandt Bruder-Cahors M edit-nan Te Bre-« E,dre fom ønsskcr a: biwe Nordan tike Prosstexz faar en der-til svakens jde Uddonneln Man regnen at dis ins-:- Tal er susu for hole Frankrigs Beet-kommende Broäcrsknbet driver ken ,,f1yvende Mission«, fix-m beimar «li, at der holdes Moder paa Este-der Essom i Team-, .wncertlokalcr og jzsiestanrnntcr Den franfke :.IIcedde Her furivarcr den frante National komm-r oq havder,a1 disp: mørke lBiIledicn tyvad Moralitet anzumy kvldeis siircerne F k Storc Maul-. J Demu- Maanod sorcfommcr w »af Te forenede Etaters sxørste -:Uc’cknd5, Gemme LWhingwnH og -?1braham Lincoln5, Fødselsdogse Washington fødtes den 22. Esch. 1732, Lrpcoln den 12. Fed. ISUEL Washington-s Navn er, Tom et Tpekt Skolebarn vcd, npje knyttet iammen mcd zirigen for Okoloniers nes Uafhcengighed og UnioncnsTils bljvolsa hvorfor man tidt horcr ham faldt for Landets Faden Lincolns Nenn er Iige saa nsje knyttet kommen med Borgcrkrjgen, Unioncns Bevorelfe og Zinvericts. Ophwelse i sdette Frishedens Land. Man bar kaldt ham Unionensz Frei .fet. E Sksnt disje to Mit-nd ftod som Fsrere i hvet jin Tid og mod hvet sit Maul, sfaa er det fælles for dem, at de fort-e an i den nyere Tids Kaum fir Frihed vg Ligtyed. 3 Wa·hingjon vg Lincoln var me gä forfkellige mcsd Hensnn til Red 5temme13se, Byrd Zkoletundstab vg» Dannelse, men begge to var de store Mænd. Som faadanne hoc de faaet Pla-ds. i Lande-is Historie og den Plctdsz vil de wholde Vi hat dog ingen Lyst til faadan M Aar at fortsætte om den-s Ewer og Bedriften men der er nosgeck endet, vi bar Lyft til at sich I Prof. Karl Lotsen fra Ksbens Tit-m gav «fom een of Grundene til, at the-n vilde foredragc om Tuns «mart under Krisen i IRRL, at un bder en Krig kom der bxsdfte i et Falk frem. , Vi tisitemmcr den-se »Ist-»ich -rens Mening og Wer del-jun tHvad var der bleven af nasvntcs to Mcendss Stoched om der kkke havde staacst en enig Styrke bag ved dems i Dei forekommer os, at der let Tau gøres og bliver gjokt altfor me qet Ver-sen af Ftore Masnd og bete-s iBedrifter. « Ter var itori Man-) tin wnin i der medi, »un! in nd mj.(- csg insn Heide for dep Zag, Inn L:’c17«!1«nqto l Var den Lejusnde LlIianTs »t« m HEFT-: j nemføre Lq der stod iwre Misnernler in4 andre Officerer on Tusinder of nie-I niqu Sold-mer trofait ved hans Sis de under Miqu ikke at tale om Etatsmasnd oa bedende Mænd oq IWinde-r i Hiemmene rundt om i Londet ; « Liqeiaa i Forhold til Lincoln iTænk block for Ets. poa den Eis-inde "der ikrev »11ncle Toms Cabin«, z Mrs.Har1-iet Mr Stowe og — lGeneral Gian : ; Jo de sit-one Ftrere under Lampen Itilkommer langt fra alene Ærm for, hvad der blw udrcktet ! Mens Forerne vel san betrog-« Ites iom femmlentede Meist-, saa Ivar der manqe totalaitede Mænd og Minder of meistens-de band-· Mænd og schindet-, isvm kiwtpede lligie sqa trofosh hvet M fkn Maa de di i sin Minq Og det, sdet egentlig giorde den enkeldestot ,dävar,athimtroaas Indem-d Ost- Im bot-de W vg at hangav Haasiald Egennvtten og arbejgdrde for den fælles store Sag. Madetw,detvsetot; Misinaidisfewgel www VI Dr. Sun Yat Sen og GeneralYuan Zhj Kaj — synes at kunne maale sig med et hvilket som helft Lands ftore Mcen·d. Men her igen er det Troskaben i Brugen af det stote Talent, der et lwer af dem betrer der hat gjort dem store, og saa Skareme bagved dem. me endnu en Taufe En fremragende Mond deyhjcmi mi- i Lammer Saat-e engaan ved Lejlighed, at det var ingen Sag at Time nimm qodt i Gang, men det» var spaer at sbolde det gaaende. Det er ikke letter-e at lede denne Nation under vor Tids Kampe og Brndninger. end det var at føre an Ida bingtonci og Lincolns Dage llnder de roligere Omstcendighes sdet er der mindre Zpænding og jkkc Taadau Enighed i Ge iedderne Tom i miqus Dage. Men vi lich-ver sikkekt lige saa suzdt hvisr Mund-J og swindes Jn xer es-« osg kzorbøn for Landets ogl Folkcts Be1,5mn under de store uskegorende chng Dei gælder am, at enhver er tr o i Fowaitningen aE Tit Bund, og at lwisr arbefder umeunnttigt i siki Etilling — sker det Tau vil der sie For wd bvordan de: end gam- mcsd Ewmlcrnd l En ny Kikkr. Tot er ju, hvad vor Laster Mc iiigticd demeko j Tcnver hat be iiunet at bygge Lsg da jeg hat«l boet i Tetwer fm 1905 til 1910 og er ch leimt nie-d Forholdene der,1 san vil jeg med ,,Dansferen«s Til ladcxie gerne sige et godt Ord for Menighedcn i Tenvcsr og unveme den-Z Zag. Tcnne Momng dar bcsvist mig iao megen ziasrlighcd made da jeg 7elv losm derned for iiiin Eselbrus Ewid og siden, da vi Invde disn Eom at vorc to law Pfaer Bode. Lg al den Tib, vi var der, fuudc vi sink, at der var got-: at vckrcc Jeg solt-r del-sor, at jeg bar vcere med baade at yde til den paatasiikte stirtc og at for msllc andre, Lworfok de iscrr men gcr til ex bedre Ende-has Naar Menighedcn tm shar th Iiuttct at byg,1. »ic: Fi- iiolig hat fundet paa. Den Zog blev drsftet meget mens vi var der. Lg naat de nu driftrr iig til at bedi- Ini Hielt-, Tau tot im iigc, at det er alene, for-di de ittc san magtc der seh-, og de set iiigen amsen Uvej. Teres Kirke er made iillc og doarlig at faa god irin Luft ind i. Den er owarmet ins-d stalfelovm lwad der er meget iilsekiageligt, da der et stete, som mid or der as Helbredshenwii Tot Im vorm min Tance lustige-, at dsc missiqu til en god pro-Hist lustig seit-le derikde, og at vi ud igeimem Zamfsundet bsk rækte dem en hin-wende Mand, da de Lager neiiligt imod alle belade fyge og milc, isom komme-r der ud til dem. Naturligvis strenger Gerningen i der hele taget til et bedre Gudii Dus. Te: hat de jo fortalt os om. Men jeg Iniker et sige of egen Er faring, at jeg reiste til Beiwer, fordi der var bedre chance, da jen» kunde gssre noget Arbejde. Lq der kom mange andre as lignende Grund. Der gewandt jcsg min; Helibred Mdstændig. Der lærte jeg et M, im jeg kunde drage til-F bage til Plainviem Rohr-» med« stor Glceda Men oqfaa Guds de· fik Jndgckng ibkmdt dem pas eni fanden M, at 2 af min S--· Wende kom med poa Lisetö Vej ogE fleve mästet Nu her vi atter hort, Mc Herren hat gis-M stow Tinq M das-. Use det dog hiivej ved at qaa W manqe Sjælej til Fresse. Men naar det tages i Betraur ning, at Gut-s Niqes Sag vindcsr en faadan Fremgang iblandt dem, og for det an«det, at den-s nnvnsnsix I de Kirke ikke længere er tilstmskke-s lig for dem. Og for det tredie, ot; det er et Tflsfluatssfted, et Vermde for mange, — faa er det mig ksni stok Ølæde at anbefale der-es Sag til eher-, Brsdre sog Søftre i vort Samstmd Man Herren velfigne ·det, san det man IW for eder W. Freven- Als-It P. B. Rat-aussen Er Luther-z Katekismus im fktevet til qtvcm et Grund-lag vcd Borncundervisningews — L »Juki«-km Im U for 2· Febr. i Am- sjndseizs en Artikel af Posit. W. Jszmnscn blstitlct »Im ten-der im Bamssonmchx of den hellt-ge 3:1«:st.« Tenno Artikel vådncr on! Iheran til Und-z Ord og om Isrlwdnxhed for disn ERST-kroch dcmi sont de asldre og midalrcns de wäqu ois er mcget fortwle med. Llrxiflcn vidncr ogsaa um et Links onl, at dem Gudszs Ord man bin-c Insdi- bcsdre lendt fra Vorn doxnnxcrx us danke Ilmcrikanere Lg dom- Lnsko dele visl alle i vors Enmiund med Post. Johtins Ten. Zorn Hjælp til LUFMH Op fnlduisc vjldc vi gasme gøre alle Former sont hat Vorn, det Rand dsst oti da sigc Mu, som itkc bar ;!:«l-1w: det: Tag og las-S edcrgs Bi bpå ist-d Husandagtkn im Begon dclscn til Enden. For Ist er vist gamst fiel-e, Tom vi ved bist gik i Mk Familie at nach de historisch Roger bllsv last, Tcude en lillc Trcnq oer »E: mer Fa’r, et sum-« -— yan mcntc et Kapitel were-. Eli god Illaadc til at iaa de im ge til at lasse deress Bibel er, at i faar dem interesferede i Bibellasisi ning, nchens de Saat til Konstr iimtion, hvad uden Tvivl ad«kil iigc Priester blandj os pmver Paa. Floer lmr viit ogfaa incd Nod-Tri vcren of dies-e Liiiier haft den Er fasring, at nogle af de unge dlev oed at lcrse dercs Bibel, i lyvm zald til en Tib. Eiter at vi var fliytlet im et wald, kosm vj seiiere i Bei-m der, og kin do til at kørc med en crf min gomle .-lonfirmawder. Vi spukgte hain da mu, hvorledecs dict gik med Vibellæsningen. Og han Evarcde mig da, at fik han en Tag itkc sit Kapitel lasf2, fik han lasst saa mange ilere en andeu. Og vi wlsne have got-: af at lasgge os paa Linde, hvad en as vor theolo Jgiike Professorer Fagdc til en vor lblinde Prassu Læs din Bibel: vi shar lasft Strick-er of Vibelem mcn di hat fundet ud, at det et dedre m lasls den «l)e1e Bibel. Men i jin Artikel ficht Posit. Jo hanien folgende om Luthers lille Flutekismus: »Jeg vil got-e op tnasrkom paa, hvad mange jynes at glemme, at nævnte Bog er iskke en Bskiiedog, itte en Gang ifrevet til at værthundlag for Birne-un dewisningem men derimod til ch ledning for de nmugc uvidende PrcefieL iom Luther i en Fort mont te ftctblie wo Besteue, da han paa holt bar Bund siulle ordne de kir kelige For-hold i Sack-» Ssvm en Dogmatit for disse er den itkevet.« Tsenne Loiyönjng, at Jan-His men jkke skutde vcrcc cn Gerne-bog, men strcvot for Prwitcr - alt-im ikke egnex for Von-« mcn kun for vokems — denne Oplyznäng man J tillade mig at paastaa er aldcch forkert. For un hat« m tiltjim vor ch-1uth. Mrkc i Enan 323 klar oq vmrct Prwfl i Zum-: 27 :«lar, mcn aldrig shar vj Dort esllor 1c1s51 anbet, jkkcs alt-m- fm vor eigen wirke, mcn ogfaa sra andre Hirn-h end at vä i Luthers statekiksmuzs bar den bedftk Borncbosp Tom csr Ter til zkrjjtendomöillnDerDiisnnig« Linickcw vi ogiaa i lange Tjch bar forstaaej det soolede-:—, a Luthus lille Kate Xitmus nctop er ffrevet for Born. Saadan fremftilles da ogfaa Sa gen i andledningen til Konkordies bogen udgivrt as de ev. luth· Pro sesIorek E. P. Caspari og Gigle Wen (2. Oplag. Kristianja 1882). J denne Jndledning skrivet nævnte Professor folgende: »Mit-her havde lige fm Ein refokmawrsikc Vickscmcheds Begynsdelsfe af, ja al lerede str samme, rettet jin Moskva paa det» Mol dige'« Folks Undervisning eller pqa qutismm Det ssrfte sttrte Wüst, siom han affattede eftet sin ligisledes for de enfoldige firevne Udlæggelse af Zodiak-mem, var en Fortla ksiug af de 10 Bud, fremgangen as , W Inn hat-de hle i 1516 og 1517. —- J bat komme Hur s(1519) Irev Thau mkdt under Wen-n- Kmnspe ttl sin Ven( Min- »Hver Ast-n fortwi dek Ii W oq de Modi Dt ti M M Mk M duc ne Virfsvnched fremgit i 1520 der føeste Skrift asf Luther-, som shavde Lighed med en Katekismus, Skrifs ret: »E» fort Form at betragcke de ti Bud, Trer og FadervorC den lille dickem-muss Forli-den Jsmidi Iektid bIev der jo lcengere des kla rere ertendt og stcerkere spit, at det vordende evangelifke Kirfeiami fund trwngle tät en egentlig Hinte Ijszsnnth for lIngdonnnen og der i Ins-I Grad Forsømte Folk.« -s da Lu »wer under den saksikfe .xii1«kevi"itatss i Aaret 1528 var dienen den gute Iige Bankundiglked var, Tom »ber Tkede « udnrbejdede han del-for fm Teeember 1528 euer de førfte Tage i Aaret III-!- af indtil oms trent i EIutningen af Mart-Z som me Aar den ftore KatekisqnuT Tom han i Bikgnndelen havde bestemt fior ælsdre iog i Zærdeleshed for for Bonn-ne og de enfoldige, og fom Thon i Overenstemmelse hernied Inwde tcrnkt skulde biäve den mein-. Men ida den under haniz Hænder uvilkaarligt var vofset op til et -Qn1fang, fom gjorde den mindre passendc for Vorn og for Falte-t ämledeszs Tom han havde Iært dcttsei at Lende under sijrkevisitatsernc saaH udakbejdede hon mellem Begyndel sen af Juli og Sept. i s29 for diss Te den lille .uatefi-.-sn11t—:». Den store — fkulde im nu af tjene til del-k- at give de sikejstljge Tel In, en gknndiges re Bein-fing mn siristendonnnensj Ljov dstnfker og anledes sætte dem i Stand til at undewise Folket be dre dels at give de viderekomne en fuldftændigere kristelig Oplysning. medencs den lille skulde bruges ved Folkets og Bat-neues sørste Ruder-: vigning.' i i I I I I I I I I I I As vom-Immude mener vi, at dist frcmgam·, at Luther baade har sskkevet og brugt jin lillc siatekiszi muss Tom en Vorm-bog, ofter hons Menina smle tjenlig til Vorne nesJ llndcrvisning. Lsg til lwilsket Gavn hat ifke det te, at vi fka Børn of er uttdewatc 1 Luthets lille statctismus og i sden Zustka Wage-de Lasrcsbog, vom-ist for os, som er bleven i det? At vi Me, san monge som ikte hat været det, hat værct egentlig grundng plqgede of Tvivl om Guds Ords zorud«andheder, om Gut-. vi few og vor Amste; at disse store Lckrsdmpme om den trenige Gad, de to Naturer i Fi-riftus, hans trcdobs Gotte Embede. Om den Helligaands Guddoim at Skkiften et ubetiuget Gudgs Ord, om Awefynden, -om Frei-Te af Naade vcd Trom, at Nod veren er Jeiu Legt-me og Mod, og at Dauben genfsdety at der er en Himmel og et Hewede « at dis se Ting egentlig aldkig hat været os fremmede, naar vi mødte dem, i Istrift, Okd eller Tale —- dette Wl-dtes, at vor Erkendeljc saa tw ligt og vediholdende blev ledt ind i dvt Spor, den blev ledt ind i ved vor dimekiscntts, vor Balslev vg de Lætcre og Jota-Ich og Brei-steh sum law-te oS vore Bogen . Og de, er bleven alvorligt an fasgtede as Tvivl eller renne dort deraf, er ifka blwen det paa Gruno af, meh twds det, at de hat lært den-s Katekisncus. l) « Paswr Johanscn -ttivcr, at »der er bleven Mode i Danmart at be gynde en Disstussion om Religionss undewisning med et Angreb Pack Tuner siatetismu5.« Bd vil for vor tære gamle Moderkirkes Skyld, haabth at deune Udtalelfe ikke skal tages for bogsmveligt Men fom den staat-, er den lig en andeu, som vi mødte flms Gange i Dawmart,’ da oi var sich-unm- i 1910. Vi sank-« Lagde en fremragcnde Præst of den yøfkirkeljge Reming og en indflys dclfesrig Jndre Missionær det Zpørgsmaah Hvor staat Danmarks Brei-ster? Staat de fauledes, at de trot, at Bibelen er Guds Ord, elletI at Guds Ord er i Bibelw? Don-; marks Prcqter staat »der, sparedes dek, at de trot, at Guds Ord er i« Bibelen. Mist-m de twr Me, at den hole Bibel er Guds Ord. En frem ragende Læqmond i en af Jahre Missions Ist-ne Bykredie stud fwftede denne Udtalelse. I) For at unng skosi-issm-stmse1-e se w pi bemerkt-, at dem pas-z staat io heller kkke Past. OW» Wod, han vil Mc amtin Lachen W. c. s. Men trods dette var det : Ill miwdelighed rct og reent, hoc-J de Prasfter prwdikede, Tom vi horte paa for-stellige Siedet i Dannka og man funde ogfoa blfve Taim ved at trso og gøke citer, kund de Pnedikede Og derover glædede jeg mig. Men Paftor Johanseno Us taleFe otn Tannmrfs Fortwm til Fiatekiszknen og ovenankørte lldtcts lelfe om dets Prwfters Zornosd til Skriften fkal minde os bewer ons, at vi skal have et nabent Cis gis-cr f0k, thd der kommer hjemmsssw og pro-De alt og beholde det ande. Jsfasr nnar det zzcelder san Vzgtjqe Ting sont BibeloveHnsttelssun Fal mobøger oq Nimmt-e Pnswr Johansen fortæller egna at Bibelskolen i Tonman Tun-. Va ftor Zkvvgcmrd VeterTen ex« For stander for, begyndte sfn Irr-Win thed med at forkasfte vor ganus dan ske Oversættelfe of det gar-ne Te stamente og vcrlge den ink- nor ske i Siedet Men denne Hm nor fse Oversættelfe er fra et e11,-1nth. Standpunkt fau· I·1et, saa mckrket af Vibelkritik, og FortunelTe J; nei ftewdomsmenss Gmndlasrdmnnkx at de stopfte norfkslnthsetske Lin-Je Jam fund heriillandss ikke tør give den-s sisirkefolk der-. i smiderne. inen er vist ved at somnstwite en eqen Ener sættelse for det norskilntherske sm køfolk hemme, da den gnmle Iliver vanfkelig at faa fm Norgeli Lad os danske Luthemnere, dek fok vare os for den« Den nye danjske Oveknvkteke as det nye Testamente sendet vi ikke mcgek til. Men vi maa dog sue at Overfasttelsen af de Zondaqkrgfsten Tom vi hat« set i den nye Erim-how er m« fkke glade ved. De fortnner og udvikler Paa slere Stcder Lin-dom men, som kommek starpere og kla rere frem i den ginle Der fonnner jo oqscm Isirrnaier til os devhfennnefm Men over for disk-e er det ikke Mrflødigt at mast te sin, at vi That en Konstitntjonsbei ftemmekse Tom henlæqgsk til Jam sfundet at afgsreh hvowidt et »Hi tunl, som afviaer im det .:i.1:nle, er tjenligt for -os. Chr. F a 1 c L. Korrespondancek .-. — -« — -.--.--.-«-—-—--.·.-. --—--· Daunebrog, Howard Ca. Nebr. Volk-den Fisorreipondancer ok: tan kcrige Grumiastninqck Teg- qercie i »Danfkeren«. Den commer- regel mæsiigt soa er altid velkommen Der itsod for-leben now-f i »Lan nebrog Nems«, imn kund-e moc paa, at Iwhedskilderne var tilfrosi ne. Aliiaa lau der ifle deine-I mis get Nyt hetfra for Tidcsiu nie-n dcst glasder os bog, at det ifke var værs re Vi hat ikke meerket ums-: til at »als bar taget Skade as Kul den, wm der meldps om sei Tau mange andre Siedet Denne Vinter er not via-Inan lig istrcng for denne Tisl as Ian det: misn der er bog vist nmzxm der glasder iig ved den dcjliqe Eis-c, der frm istva della-der For-deri- del teguek godt til et friigtlmrt Umk· Vor Pofmmfim der tillme csk Redaktsr ai »Tamusb1·o-g News«, bar nu sine SInnet til »Hm-w i Tryfskeriet, uden nogen midm Ty lpogmf. Men kkke dcsmindre er »Da-meins News« paa sin Post, og i god Stil og aliid tro oq rede til at Gævde Lande-is Vel og for ivare Foltets Ret. Dei er nsu beiluttet, at Tanne bwg ital have elettrifc Vclysning. Mastinmester Osear Carliom der i mange tUar hat dtwet Fortetning her, hat paatagcst sia Anlasgcr. Ist bliver fikkett et godt anktkidh iiom vil ssre anden Fremgang med l) Paftok Johaner anbcsfaler ri ke denne Overfættelfe Mener hel ler ikke at vor gamle Oversasttkslfe et en vix-selig Hindrinq for a: saa Bibelen lært, Tom det fremgaar af hans Artksel Og vi et enig mcsd ham mu, at Skkiftens Sprog maa være Tidens vag. Skal Gudö Otd take til os, maa vi ikke unad vemäigt holde det ttllpage i Fædrei wes M, wen lade det kaa Lov It Mc til os i vort eget Soqu. Ren am en no Mattelse Tau er fokntden tm, et so et and-i Sptrgsi mat. T. F·