l
Det, der bestaat
Bot Guds Okd bestaar komd-rüg
((Es. 40, s).
Moses.
»Hast-s Jhufommelke vaskc i
Velsignelse.« (Je7u Eirakz Bis-«
doim 15, 2.j).
Det Deo-der om omsrust »Ha» er
Im meget større Aha-M Daer frem
for Mosis-« (Heb. Os, 3«).
Kristus er Zøn i Ouset og over al
le, ogsaa over Mo eis, og hans
Jhukosmmelse er 111 ’I’ set igmise Paar
Lon, Eynd og Osvcrtrwdsclse rauher
Jordan-del ge over o:, da er du dei
ligt i Trocn a: mindes den velsigs
nede Steuer-, der opfysidte Lovsen for»
os, ikd for vorn Zyndcr og gjordse
Bad for vare Ovcrtrædelfet
Og hvor er der fulng for et End-J
Barn at knæle ved Natioerbordet og
minsdes ham, der har sagt: »g« det
te til män Jhukommcije.«
Jesus havde mange zxender paa
Jorden, o, men der var ogsaa man
ge, hvem hans Jhukommelse var en
Kildc til Glas-de og Beilyrkelse. Tror
du ikle, at Bartimæus hele sit Liv
var glad ved at tænke paa den Frels
ser, der havde slænlci hain Eynetl
Og mon ikfe Jairus og hans Hu
ftru ofte kalte osm den JeTuT der
gav der-es lkeniuvede Latier Liver!
Uwisvlssosmtl
Jyesu Ihukommelse er til Veliigi
nelsc for en ftor Stute paa Zwan
og vil blive det for en endan større
i Hin1«melen.
Men Moses var tro i Guds »Das
fom Tjenet til at vidne, hvad der
stulde 7iges; shscm var tro i Lidelscn.
tto i hele siin Gerning. Han fik den
gvde Tel, da han i Zusdet for at
haveSvndens timeligeNydelic valgs
te at lide ondt msed Guds ZEle
Hvok MioTes dog hat traadt dybe
Spot- i Tädm IOele Guds Wenig
hed, den gamle nie-d den tm, set
med Beundring og Ærbødiqhed hen
til die-n Guds Marw Jhukomsmelsen
of hasm set som en elektriik Strom,««
som bermr Folkene og awsporer til
wagst og M.
Men Ordet man ogfsaa anbefale
fig til hvet enkelt .5ltisten. Lad os
overfvr det fpsrge os selv: hwrs
W er mit Liv? Er jeg til Bel
Mkse sfor Mk Kan smin Ihn-·
Wie være nogen til Velsignelfe?
Flsoder ·der lsevewde Vandftwmsme
fta mit Liv? Galaderne prisede
End for Paulus; han var lian
til Velsisgnelse for dem. De ælsdstel
im Milet græd for-di «de ikbe mere
Iulsde He den Apostels Anfigt, deri
bar-de btagit dem im W Velfig
stell-.
Der leeer om den ende: »Hast
havde Mc Lyit til Velsignelia og
den blw ogsaa langt fra ham«
(Sal. 109, 17). Lwd os have Lysi
til at stge Velsiignelsen i Kristus,
da vil than scette os til Velsigwelie
For Guds Velsiignelse opftig l
Wissele til Himmel-is
Belstm da strømmer nød
J Skybmd til Gudö Menighed.
Jvat Marias Haufen
Penge, deres Brug eller
Misvkug.
1
!
Dei er forbavsende, san mogenz
fabfk Lære og dem-f folgende Nie-s
btug af Benge, der gaar i Eman
Island-L og omkring os Og doq
dar idet faa stor Betydnå ng for Gudgs
Rige og Sjæles Fräse, om vi mod
iaget sog bruger Penge ret eller,
Me. I.
For en Tid sidm Iczsste jeg føt ·
M Sætning paa den« ssorte Tav
Miwr wae: Money tsthe
wot of all evil « Menge er Nodens
Ul alt ondt). Og dog er Pcnge is
malEk Henseewde hverten onde el
br got-, vg de er der-for i og for
II Rad tilihverven det ense eller det,
Ists-. Paulus siger, at Menge-«
Mai-den e: m Rad til alt wen-«
(1 Tim. s, 10.) Men Penqegridsks
Ihm shar sit Swde i Hier-tax og
U et altha dek, at den onde Nod
W· M er so have-i as Sslv
is Gall-· Mut Sflvet og Guldet
st W M- M VI Eud
trycset ,,the almighty Dollar« (denl
almægtige Dollar)? Men Pengene
hører jo til den livløse Ssöabning,
og Var derfor alsdeless ingen Magi,
stor eller liden. Hvad bishagers ha
ver jeg nogen sige, afftkdkommer de
ikkse mcgen Uly«kke, og er de ikke en.
of de most tilbedte Afguder i Ver-;
den«-« Jo visit faa Men de kan i
sog for sig hverkcn gøre ondt ellcr
gab-t, det er Menneskcts Btug af
dem, som gør llsdlaget
Katolikken køber Syndsforladelsc
for Benge, hsvjlket er en skammclig.
Misbrug asf Pkngenc Men der er
desværre mange s"aalaldte Limherasj
new, sum gør dct samme, hvilket
er til stsor Slade for dem Telv og
for Guds Riges Sog. Det var dette,«
jeg gerne ved Guds Hemde virdej
rette paa vcd disk-se Linien
i
i
i
Hunde-des Lober da Lutherat1crs;
M- Zyndsformdclfe for Pcsngc?
Naar im fkal vife dette Hart man
jeg attcr gaa tilbage til det bedra-!
geriske Hierw, hvor Zkaden Musik-cl
Hirt-tot er j—o ondt, be7mittet af
Sond. Kette ved owner-. Misu njkm
ogsna enkyver er Tig klar, at spieer
ved om fig «"eln, at der er enth«
ch mener der ikke. Dog er derv
fau. Men der-as onstaar den antlass
gekrde San1vittigshed. Tet er demch
anklagend-e Sanwittighed, der kam-«
mer Frjtænfcriet pag wcers cui
gøk, at dct faar saa lidt Frem-«
gang. Og det er gosdt, at dcst er
Taalkdeå thi ellers tror jeg ikkeyx
at noget Meineer blev its-»Ist Ler
mtrkt et SynL vil nagt-n Jqu
tror du da flet ikke Pan det gode i
Livet og det gvdses Magi? Jso visit
aør jeg det. Men jeg trot, at det,
gode og Edle er ovenfra, og at dist»
kwn findes der, hvor Gud hat ind
plantet «det i Hierm. Giv ham Æren
du, og lad vær at tage den few»
thi det er ikke godt, det hat sin;
Lsn dorte. Fordi der nu findet
en auflasen-de Samittigshed i et
lyvert Hierbe, eller med andre Ord,
for-di· der findes. Skyldbevisdschcd,
der-for er det, at mange søger cui
Mbe 7ig fri for dens ka ved R
res Penge. Læg Mast-te til, at jeg
figer: sde ssgcr det, thi om de op
mardet,deterenawden Zag.
Hvorledes spart nu den vildlcsdte
Lan-hemmt ved Psenge at fri jig
for M TM? Jo han beta
ler til Kiröem han beratet
Præstelsm han betaler fsor at
faa sine Born døbt, han bete-let
svr at foa idem Tonfirmereh dem
betaler for at blive vier, og tät
»Mit betaler hans Awingcr for
ast faa sham begkavet. Men hvad er
sfm Folg-en af ol den Pistolen-;
Den ckan aldrig blkve nogen ansdcn
end den, der blivek Simon Trom
mtmd til Del, da hcm vilde ksbe
Iden Helligoand for Penge, og ti
hmn lsd ·det: .,Forban-det ver-w du
med dine Pensie.« Nu tror feil gan
fse visit, at Simon Twldmans Skyld
var færlig stor, sog detjor Straf
fen stor, svtdi Zrcekheden var spor.
Men det staat dog fast, akt ingen
kan «f-be sig Guids Velbehag mod
nge. M Belbchog grunder fiq
i
!
!
i Gusds Raube-, men Naadisn w
Gudcs frie Gave le Inn-dem Mcn
tyvad der er Winde-, san-J THE Vksd
Betaltng. Mon hvorsor mai-r J
Prmster da mod Betalinax vil no
qcn sige Jæg tagt-r aldktg mod Be
taling i den For-stand. Jeg bringet
Gndö Gcwe til Mennefker i Qrd oq
Sakrament, og Taa tagcr jeg mod
deres Gover, fokdi jeg heb-ver dem.
Ja, fordi feg heb-ver dem. — Et
dvbt Sut vil trænge sig frem asf mit
BUny nasar jeg tænker paa hele
Stillingm —- Hvorfor er Præstens
Lan saa lille, og hvorfoc iustet
hcm astr, naar hatt modtuger M
lrddetJ Man fast og fromm-ft, for
di han synes, det et for cidtk Nei.
Det et Ue det sværeste· Det fværeste
at M paa, det er bette, at km
man-ge vil betale for det, der
Mkantjbes.»De1-som vogen
vilde give di sit Hufes Guld for
Kærligshed, vibde man doq fertigte
hamf shedder sdet i Hsffangen. Man
dersvmmcmikkecan ksbeetMens
nefkes Kækliqhed for M, shvor
weg-et winsdre san man da ksbe den
wige Guds Mkle for Gude
Men »d- er Gub, der i fin wige
MIW W siu freka Rande
tilflyde as i Ovd og Mk
Vers-or hell-der Get: »J hat mvdtas «
get dst for W, sit-er M ·
II Mut Ækfvt TM M hokdej
IV M Mist II W ta
ssk GI- N W W M·
Z
II«
»Es: Arbejder er Hin Lin MIH
Og Paulus-: »Vorhin vi meddele
eder de aantdclige Ding, er dct da
wogt-: stott, osm vi modtage odeks
de ti:w1ige?« Jdg: »La«d den« fom
undewiics i Okdet, meddele den alt
g-odt, sann ham undcrviser.«« ert
og godt: Und giver Lasters-n eller
Prassmy og Lasrcren euer Præftsen
giver LUSeijgmand Det er Gavi- fra»
forst til Eidsh Men Gusd giver dg-.
km Præsten jin Lan, naar ihan er
tro. Tot er altsaa Mid, fom givcr
Arbejdcren jin Lon. Mcn Gud giverk
ved Mennosker. Qg Menuesket, som
erkmdct og jtatter Osuds Rock-da
givisr af Taknemmelighed baade
Kæriighed og Penge. Her et alt
saa den rette Leere om Penge. Men
km man vi endko tilfsjc: »J give
These but Thine own«. Ost-g giver
dig tun di: cgct). Thi ogfaa Pen
gcne er jo Guds Gewe, og vi er
Dans Hast-holdem
Fam- vi block ovenstaaetide Sand
hed ret indprentet i der-es Hiertc,"
som kaldck sig Kristim Yaa ital vi
nok faa Penge baade til Kirke sog·
Stole, baade til Pkcrstcsr og Miss
Isaria-ten baasde til Vornehjem og
Hospitaler og Alderdomshjem, tort
Exng ti: alt i Sind-J rlligch som ttæni
get tiå itmrlighcd og Etøtte. Sau
belalcr vi ikfe længere, Tau gi
ver Vi Herren af hans eget, sca«
mittei- vi ikkc lasngcre, men givers
hellen om ioa ital væke lidt mete
end heb-UT saa bæret vi ikke me
re Vorder, men iaa after vi Tak
ofre med jublende Zryd iom Abel
der gav as Forstegrsdem og Gud»
fandt Velbehag i hans Offer. »
Hvis du i mrigt finster endmtz
klaren- Forimacle af derbe Epstgssz
moal end jeg iormaar at give dig, «
iaa se eitel- i din Bibel. Og hviss
du ikke er siaa vel Vendt med din«
Bibel, san du ved, Zwar-, du findet
der Wdtex saa iqd mig jüka
henvisle dig til 5 Most-. 26. Knaz
pq 2 Kor. 8. og 9. Kapitel Gor
du det med et ket Ofen-, saa vix du;
komme til at udbryde med Zatmikz
sten: »Wer Herren, thi hast er
ged, og shans Miikuwdhed varerc
wiwig!« !
fis-or at undgaa Misforftaaelie,
vil im til-Wie at »dem er ikke fckkligk
adkesieret til nogen Perion etler
glikniqiycsd nasrvod eller langt dorte.
Tot er rot-tot til alle Kristne, som
tnwgcr til Vejledninq i Bette vigs.
fi. Spørgsmaasl Bhi vigtigt er
M iHe blot for den eitkelve mkn for
bele Guds Meniqhed og dens Ar
beisde her paa Jord Herren hak
·dannet wte Knat- her. og han vil
miaa at vi tinger dem og Ritters
os sank-des under dem, at m kan
vaer dem til Behag, ja en Kilde
til lede
J. K. Jenseit
Luthets Ksatekismus,
Turm-n Bihclfkole o. a.
J ,,D-anfkeren« for L. Febr. fin
des en Artikel »Du kender fra Born
Familie-! dtsn bcliiqcs Jst-ist« of Nah
W Jufmnscsn kliedasktoren being-riet
at man bør ist-Mc and-l Masrkk til
Nonne :’lf!)andliim. Jea bar lwit in
ovrrvejist den« Der er meqet i den,
Tom im hiertcsligt bifalder, iiasr
Opmuirtkingen til Prcvftet og Lau
-jolk om at læie mere i Vibelen m
Ztmsnge dybete ind i denö Fland.
jMen der er adfkillisgt i Afhandfinsv
zqem hvorom jeg hat en noqet an
7—den Mening og der-for splqende M
imætkninger. l
Der las-ess: »Ja§ vil gsre opmasriil
som paa, hvafd mange fynes at
glomme, at Lutherg Katekismus er
,ikke en Btrnebog, Este engmig Ette
vet til we me Gmudiag ved Var-'
Whewisuingen smen derimod til
Vejlodning for de mange uvidende
Presse-» oft-. Dame Udtalelie over
wsket mig, oq san vidt feg ved, er
»den heller ikce werenMemmende
med Hist-orien, endfige nie-d den lu
therske Kirses Brug asf denn-e Von.
! De Kirkchisfwrieh jeg hat læst,
»der alle sagst W endet. J As
schenfeldtsHanssens staat-: »Da Lu
ther Vom thut (wemlig fra sin Kir
»kevi7ita-ts), dybt bedrsvet wer, Wd
hcm havde set, ftrev hcm den ita
re og den lilIe Kautio
mus, »den fsrfte mest for for
W OW, den siM te
for Menisheden scrllqt os
hs for sit-neue Og i Sand
sck, M Ost W lille Kate
W no Ave ja- W
—
ikibe været til Velsignelse for MilJ
lwnkr asf smaa i Tidsetnes Lø ."
Fr. vanærioh auf-ver Luther
jaalesdeä »Entw« Husfader Hkuldc
helft felv under-visit og høke fine
Børn i den lille Katetismus, san
kunde det shele gua muri-text som en
Leg, og fle fis-er han osm Nefov «
mationdtidcn blandt andctt ,,:’llucu
isncs Vorn, Nun fjcrldcn tun-de ler
-sc-, muntre noch med lidt mundt
liq llndrrvåsning i Kote-fis
men.«
Lg i Fortalen tkl statt-fismen ji
ger Luther til Esogmsprassterna at
de »Tai Lijle til tue-d at indprms
te Full-eh iTasr Ungdommcik
ad «1t-.-fismen.« »Men naar du
km nusd Ilngdommen at go
rc,« Tiger han om Katckismusunsders
vie-nimm »mac: du blive ved den
Miean fast Form og Maade og las
re dem frwn for alt disse Etykkcr.
nemlig de ti Bud, Troen, Ende-F
vor osv. eftcr Tkkstcsn Ord for Ord,«
at de ogszaa kunde sigc det saoledc—:s’
csftcr og Irr-re det udenad.« .
Dis-Te Usdtolelsck er ikkcs forlslom !
mode Jngen fan tagc fejl af Lus«
wer-J ogne Ord, sog imn maa du
have vidst, hvad hans Henfigt vor
med Bogen. Mcn misd disTe Ord
Tor Lje Lan jeg ikfe forstaa Postkn
ZohanTisns anførte Udtalelfc unum
tckismcw Men Faa Chr. stoldLerds
om Fadxfomet og Zrasttrørcne.
sog hat stor Respekt for den Mond L«
diales tike symrdighedx Incn her kan
jeg ikke give ham Ret, nsaar Saat-J
menligningen stal anlægges paa«
vor Bornelasvdsorm hvilket Fiold dog
heller fkke gir, men vcsl Paswr Jo
hansmk Ja vist komsmer dct spires
dvgtige Zakdekorn op af Zorde
Wdenis Trasnrørct af gode Grun
de blickst 1igge11de. Men er Dra«
nängen formaget mcd det retteFald
og med tilbøklig Omhu, da san
man nok 5e paa dm fide Eng og
den Eure Agra-, hvor de liggrr. Du
ligefsaa med Kscrtekismusokdcnc Te
er sagt ned i Sjælcns dunkle Grund
og Tau gøte uovchkuelig Mystik-,
war de formt-S mod Troen i Hier
jet Asfchmfeldt Damens Ord, m
»de hat vckret til Velsianelse for
Million-set af smaa", er sikkert Mc
«·agt reden- Eftertawke.
Og san er der noget endet Post-or
Johansen figer, at »vor gamle dan
ske Bibel hat smdig Eine Gewinn-is
mer ast tret-Eies med, hvot mangc
revidetede Ovevtkceuelser. vi san end·
faak," og »der et sdaarlig Lqu over
vor Bibels Spros, 5kkevet som det;
er paa gebrokbent DanskÆ Ja, san.
W Tdet dansike Sprog og sdet niste
har Tau meget tilfælles, som de days
Vil det vel Ecke blive saa ganfke let?
at hol-de dem helt adskitth Sen-z
Pastor Johansvn bruger jo i sit Udsi
fald mod Gekmanismerne i vor«
Bibel Isar- tysk et Ord som «gebtok- «
was-. I
At vor Bibel-J Sprog »der fiMH
Germanismer« kan inqen nægte.
Men at de ftsnlde vwre til Eis-de
i en fanden Grad —-— endog i den
revidercde Ovcrsasttclse at »mmt,11
et Mennefke ikle fandt Vej insd i
Bibelcns H("lligdon1". det er doq
vist for stcrrk e» Paulus-IT Lwor
zNackende de wske Ord og Vensdini
get i vor Bibel end kon vasrty Im
fort-irrende oq vildledende er de dan
næppe. Jeg trot, at der er mon
gen en dansfk Juristen, Tom ved Oel-T
ligaandens Lys og Veilcsdning hnrx
fundet ch ind i Bibelrns Allen-hel
ligsbe trods Germanicsmer og emser
Answd i Ttmplets Forgaard «
Vi bar da heller ikke glemmcy at!
vi hat ibaade Lindbergs og Nor-f
dams Overscvttelser, i hville der
dog vist er lagt nøje Vind paa at
udelukbe det tyffe Stramleri. «
Ensdvideke læsest »Hm» under-«
ligt at da vi sit en Bibelskole i
Damnmsk —- Gud give, vi ihavde m
hewvre — «da var dens fsvfte Stridi
at kasfete »den gmnle Bibeloversckti
se til det gamle Testamente og verl
ge den norfke i Siedet-« For-holder
dette lig nu 7aaledes2 At man valgis
te at bruge iden reviderede norfke"«
Overfættelle, det that jeg not last i
Made men at man ,,tasserede«
den gamle daner Bibel, det hat (
jeg haardt ved at tro. De Mænd ved »
Bisbelsiolem Tom ihm »vutrdet deres »«
Bibel« da forkwtldt Guds Ord eftersp
den i fleve Aar, shak vist for wegen
MW qu Ænghed for ·
MMWBibeltilcktvillei
»He-« den Den er me Weg-l
M Im mslolen vll bmge q
Das W bm Mo VI fsg 1
ffZum-» « DET stouos Ame-in.
Jox dar for sslg 50,000 Art-o- ut« utlnmsrkel Ilnsdtslaml sittlisnsor IXUI
hridgessnistrikteh som jeg Ican umlkke sur I-« sen-stunk ok- Rssslssn i sin· mikhcp
Udkwmlingssn mtsd 6 Pmescsnt Rast-net ser "15 til 860 pr. Arn-, i Ell-»Istle Ell
Akstknnl fm Uzssw Jksk bar dyrlcvt Junkin lust- i « Am- ozz kun vims Dem M
bmlstts Koh. Sisnd ists-r Rot-L Rornsssmntlnnus mllusdisg pgm tsngkslsk
w. Z. DOBKIN, b’jnmicial Agssnh
Lethbkjåge, Athen-» quiada
Alveria Form-Lands
H hin- Tmithlssr nf A(«r--- uf mlnmsrkssi ·I»r-l.·l)ss·1.»(x »z- uslsrLsss sH I’!
ststx nniisnsnckss fm BUT-ZU Ist-. Arn- ukk Intjssnn I Truktssr Ists-s! lxis««-«« -
Ulhksu
V1 forhaudler Use-jedes Calgary Crundejendom
linkrisqmmlnnu« FULL-W ng Wunsch-— sinkt osngssisdk
t!(s«fi-rs«n««--: Imsnssistl IsiutL »i« (·isI1-t-l:i.s
PINKIIÄM ö- MÄCLBOD,
117 A, stb Ave. West, (Box 1287), cui-ganz Alberti-, can-da.
ALBERTA LAND l LETHBRlDGE DlSTRlKTET
Mk Lord for AL(-rliru i «Det siästc stote Vestcsu" f« .-15 I« M n «
hast-m «"'Utc« lnusrngtiona Dr) laut-sing tksunjznss . sum Ali-II nihs«l«l·- i
l«(khl-ridge- i Oktober vil Lin- l)(-m isn nnd læilixhul til M tun-Hm ils-»s
Dis-strikt. knig De- ikkcs kun konnt-( syst-. —- kr)t·-«-(.-ipon«l;i«cs« nilknssiIH paid
Muskel-k- Uplxgnimzisr Music-« gest-von
II. J. II. BILDET-L
Leu-bricng Alberich can-da.
——— ZWIPT CURRBNIH sÄsIcATCIIEWAU cÄNÄDÄ ——-—
« r (i«t uppljm Lusndsud Heut lbl or Hjs- nun-I tm J- « minslsso kann-Is- w
Man-l Uzåjxit cpr unphrkssk Lin-if til law l’-j-«-r ug lssnp XE!I.-;«ssr. HI« E
ninzzisr its-I i-§ Etsrmn SEND-. sum s«ns.«-l.-«k. «-sI«-r kryksis l’.nnH««H- I. Xj I
nsrisk til anuiiun lkssinu pslltr Ott; um lknnkssux
zZLLBR LAND OOMPÄNY
swikt current, saskstchcswam canada
---- - --- -- —--—
Land for Salg i Alberta
H Imr LIme Asscnsi uilIIIstrktst Lunis-nd fssr Sxilgi Ul-»--..I«I « «
X-» (mI-»Itni«- sr M III- kam-« I Il· nn- l'I(-Ii1--. Musik« I-« Ihzz «I-«:. .-7-:
HHpruturtv « I. HI
Alberti-. British columhja Land co» LtcL
D. L. KlMBALL Gen Manager,
Inhhndge Alb-sum can-Ida
betragter Vyttet asf Bibcsloverscrtlelsj
Tcsr 5sim ej Foretagende hvilende oaa
en enfrlt ellcr nogle isncelte Perso
ncsr og ikke Tom et Ver of den dan
Tke Menighed. Og om dct sact er
viist eller ists-, at man paa Bibel
skolkn beqyndcr med at vifle Jude
dtsn danske Aanrd flyve um udlwtp
disk Vinger«, ja det vil Tiden visc
» sen. der ombänder VelteL fkol if
ke rofe Eig, Tom den, der last-r det,"
Tagdc Israel-Z Donat-.
Passmr Johanjens Onskc »Wi
vi bavdk en Bibel-Eo« hemer de
ler jeg helt og fuldt Hand-e man den
rette Man-d til at lede et Taadant
Foretachndc da vilde det uwivls
W bæke god Frugt under Girdcs
Velsignelfe.
Men hvor Aal-de en sauan Bi
bckfkole verne? Ja, da det Mc fer
nd til, at FAMka i Racine kanj
drives med wogen Fremgang, oq
da det Mc synes, ast den sdanffe Ve
soskning i chine sog Omegn fwtter
nogenPtispaaathaveeü danfk
Hafssole i «S-ettlemen4et, hvorfor
saa ikke lalde »Lut«her Col
leae« blive brugt til Vi
belfkolet
Jvar Marias Hausen.
Hund Vetydniug hat !
Sondaugfkolen ovekfot j
Gut-s Menigheds
TM er sikfert et ZpørgsmaaL
ssom tret-mer til Trajtclsc og bedkej
Rcsrstaaoiie omtring i Smnfundctöx
Lfkenighisdcn Thj jcsg bar nu den
Taufe-, at der er mange Jota-Ihre
som ikke rigtig tænker over, hvad
vadning der ligger i denne Stole
qerninq, oa de hak deert- heller
inqen virdere Jnteresfe for den Zog.
Det er min Opfattelse og Iikkert
med Rette, at Søndagsscolcn wer
en ikke ringe Mission i vort Sam
sfund og vore Menigheder. Dei er
da noget, enhver, Tom hat lidt Syn
vsrm Umfmsdonnucn, Inn forstaa, m
End Bonn-ne ingen llndcwisninq i
—krisI(-nd0111-ittciis dyrebare Sandhes
wr, da hat vor its-rh. Kiste i dette
Land ingcn glasdcsliq Fremtbd for
sm. kakerne tyndes jo Aar Oster
Aar i Misnighedems efterihamrden
7om de gamle faar Hjcmlov. og kan
den Generation, som Lommer ef
tet, Me strkde deres Plads i Guds
Menighed, da et Fremtidsudfigtcv
ne ikke videre lyse. Bel lyder dot
Am- efter Aar, at vor luth. Kirke
gsr state Frewiktidh ja i Medlemss
antaL men det kan ncmske være
lidt wi M Mu til virkcslia
deom Der er mange, som
ftut-der sig til Menigshederne, men
sum ikse bar swkt med Kräfte-wom
men at give.
Bel, det var m- nærmeft Sm
Mskvluh its TM for Øie Jsa
hat i mit-use Aar M i M
delse med den, hvor jeg folcr M
ligesom min Pligt m nasrnw :nj;1
de Fdrasldm sum Herren Var ves
sinne-i med Bom, oq liqcssom give
dem en Focstoaeslke af, at den nig
iigste og dyrebarefte Arn, de san
give deres Vskm er dog m god
kristelig Opdtagelse Tet er da no
qet, vi Tom kristne Monat-Tet- let
san blfve enige om: tbi bvad er
vel Livet udcn thfte11sdom? Vel er
der warme Mennvfken Tom forcftili
ler, at de kun lwp af den Rade alv
ne, Tom Ver-den byder dem. Mcn for
dcst tilfmnmensde Liv duer den FI
de Me, disk-for hol-der vi Religion-Z
Woler oq Sindagbskoleh saa Vorne
ne ved Hjosp af Gudg Ord kon
tilesme W noget of den Jst-den Tom
Ver-den Me san give-, nrwliq Ein-le
fosde Jøndoasffolcs ellcr Vertrags
fkole bar de chl vcm sdet net-»mitt
i alle Samsfundets Mmiahvder on
Einige i de Menigheder uan for,
fom bliver betjent af Samfundets
Prasftet Det er da Skaley Tom m
bver Mcniqhed kan wne at holde
qaaende Jeg twnken at de »He-sti
Menigsheder vel ogscm oft-er ·-·iq for
Rellqionsskolr. felv om ikke der er
mer-e end een Mmmed ellek w om
Aar-et, eller bvad do nu kan win
Her er det, at Smdagsskole i For
bindkslscs mesd Neliqionsffolcsn bar
en stok Twydninxx Dei kcm fo vix-re
meqcst qodt med et Vor Umanodissssk
Religionssssole, men qaar der m
en ti Manne-der ben, at Damme
M set deteö Bøaet ellisk faer km
qcsn fristesliq lindervisning, da zvlmni
mer de Dem det nasrsncssw Aar oft :
Aar, shvad de last-er i Religion-III
len: khi hvor mange Born er der
M, som i det Mellcmrnm faar no
qen visdere kristelig Undervisnitm i
HiemmeneP Vi lwcsr nu i etLand.
forekommer dist mig, hvor Vorncsne
ihat vel megen FriheG paa dot Om
raade. Det staat nærmest til dem
felv i mange Him, om de vil qaa
Smsdagssfolc eller ikse Dei er
mt for-Sekt. Forækdrene bukde so
wamtmsde dem un, hvor nfdvendigt
deterfvrdemiFmwiidematde
Tom Bitn faar sfaa wegen kristelig
Undewlsnknq M Mliat Nu er
der maaskcs dom, Tom gaar ud fra,
at det bar ikke faa stort at fige
nie-d den Time-s Undewisnina
Zondogsiskolem mm hertil Tkal jeg
bemerer at Vsmene fuar da Son
dag esier andaq Lefliqhed til at
lasse og høre Guds Ord, kaa de be
ftmrdig san bot-are det i Hukommeb
sen. Der et maasse oqsaa dem, fom
Tkr vaa Lærekrwfterne. Det er ja
i Almindeligkhsd Mænd og Kvindet
i Mensghederne, der osfre fiq for
den Gewim. Dei et veI tun fao
Mist-, der hat Leile til at
We Del i Smchsfkvlearbeidot
Men bet er nu Mc de store Kund
Ilaber, det dreier W vm for at von
WJMWWQDUU