svvvvsvvsvvsv
Vor Gut-s Qtd bestaak evmdeltg
WI- FU, Si
Gnds Naade not.
Min Rande er dkg not;
vhi straften fuldkommes j
UT agteslø Zipcd
2 nor« l:Z, 9.
Die-je Ord var Gab-J Evar til
Paulus-, Da syan genra.,;ende, tre
Gange, bad om at blive fri for ,,en
Tom i Kødkt«, sont var yam give-L
Hvad Pauli Tom i wadet, »u:
Satauz Engel«, var, der vcd vi
ikkc; der tax-« gæuegs downl, meu der
er ogfaa der We.
Men hvad Bewdning vildse dct
ve: heller have for os« at vidc du!
Terimod hat Herren-J Evar til
Paulus-: »Ach Naade er dig Mk;
thj straften fuldiommes i Magtes
Ushed«, meget at berydc.
Ilt Paulus ellers var en mægtig
Personligshed, derom kan der irkc
winleå
Lg det er en cgen Sag med
»Naaden« —- den tiltaler i Reglen
ikke de store Personlighsedec
Axt-Eh smon der ier netop i M
Otd er givet os Nøglen til Løssning
af mange van7keligc EpørgssmaalP
Man for-stam, at Ravercn paa
Kot-set kunde bede om og glcrde fig
ved Rande.
Ligsefaa, at Kvindem der stille
de sig vcd Jcsu ngsdcxz chdede Dem
med Taarer og tørrcsde dem med 7it
Hovedhaar, klmdc clske Nagadcnszi
Herre.
Attcr ligesaa, at Toldere ogZyns
dere kunsde holde ssig nær til Je
sus for at hsre dam.
Men de stcerkel de for Guds Lov
og Helligdommen saa nidckære Fa
risceere! at de skulde bede om Na a
de —- —-— s-—l
Saa I·kulde de j-o stille sig selv
i Klasse med Forbirydere, thi Nan
de og Forbrydete passer
W.
Mvn det Taa er Tauten, at Pau
lus, felv estrr at han Tom Synder
havde grebet Naaden, fremdseles vg
uafbrudt bchsvede dennse Torn i
W for unfme at føle Trang
til Rande?
Men vi forlader ham og vender
es til vor egen Tit-.
Der er ogfaa i vor Tid Menncs
Iet, san gtsedek sig wd Nackt-km
man »der er saa visit ogfaa staats
Me, retfkafne Menmfseh lvm
M ikke W.
Dei skulde vel aldrig væke der
bk, at alle andre Religivnet md
Krifvewdonnnien vel hat nwmlske
For-Triften men de sendet ikke til
Raube?
Og de inwdeme Ratisonalister,
sum nok vil holde paa Kräftewdoms
mens MvraL pwa Jesus som DVDSH
muster, hvad er det ve1, de vragerk
uden netop Naaden! ;
Men san for dis, Ven, Tom TIH
ueg mn Naaden, fordi du er enk
Zorbwder kmod Guds Lov og vedl
det, for dig er Nawden.
Maaske »du og.saa hat en Tom
i KIdeh noget ubehageligt at ilaasl
med, lcog san Mærke til Herrens
Ord: »Min Naade er dig MU«
Adh ja- det vmr jo fksnzt at vol-ke
. M, mægtig for at wdrette noget
Hort, men —- Naaden er dog mere
Herd.
SvorforP Jo, fort-i den jzxksiskwlss
der bplc Kristi Fortscnwfte til Freli
se, og dertil vilde selv Dritt-gemin
ger ier forslaa
Og Ina det, der Tigcs vi)deke:,
»Thi Kraften fuldkommes i Skkøs
Eliashed«· !
Naaden er not for enkyoer til;
Irelfe for Tid og Evigshedx men;
den, der tidligete hat vist fig saa
wgteslss at han lwa under : Kam-T
pen mod det ande, han styrkesiI
ved Nawdem
Paulus var fikkert 5om Kristen i,
sesiddelfe af stor morale Krafu
M han kaldet demte Kraft »Mi
Ik Kraft«
Summe Krifti Kraft ftyrkedwlodiz
Mc under Fotftlgelfeme, ogj
M hat stykket Tttsindet, ja Mil
smet bemdt til Arbeit-, JOHN-le
Gotiste og lqtiufke Bogstavcr. ;
J Lvsninsgen af vor Kirfes Ar
befde gælder det om at tage Sigte
paa Bin-neue og Unggdsommcn Den
tte Sætning er Luther-IT tlyi Luther
haode en klar Forstaaelsse af, at sskul
sde den sunkne Kikke rejscs og be
vasres, saa fkulde der begytrdcs med
Bornena Men den er ogsaa bibcisc
faasom Jesus befalisr us at gørr
Vømene tkl hatt-:- Tiscipie vedTaab:
ogk for at de kcm blivc bevoredse Tom
hanizs Tisciplch befaler han at lærse
dem at holde alt det, han hat be
fnået Jmidlcsrtid er dick jo mange
Mknneskser, der ladet deres Bøkn
when mcn ikke skcknker den skdste
Sah-del af Herren-s Befaling, Op
lasrscLTezL Tynderjig cllcr nogen Op
mcerksomhsed kenne Keudsgcrning
er nu sørgelig not, men sorgeligere
er det dsog, at en stor Dei af Kik
ke i o i ket viscr oqfaa m For-Zen
Ttmsløgched og Forsøsnmtseligckkisd i
denne Gerning. Men 7i1kkert er det.
at jo more Guds Menkghed erken
dsek og besstrasbser Tig for at life den
ne vigtige Opgam Vsrnenes Oplcks
velse i Guds Ord, des bedke Vil det
lykkes at bcvarv Vorm-ne og Ung
dommen i Hirten Rang paa Gang
hat man Lefligbed til at fcm Trad
fastet den bellaqislige Zandhod. at
«bvor Vorm-MS krisiftelige under-vis
niug hat vcetd forsømj — f. Ets.
i en Menncskealdec der befmak Mc
nigbederne forninnmelig of nogle
faa gaxnle Mennesker. Ungdommen
»ek gaaet«. NTaa den anden Side er
det ogsaia fikkert, at Heu-eng Velsigs
noli-e og trofaste Fotjasttelser hviler
oq lyTer over dette Arbejde. Her
fcm man anvensde Orden ,.o·tdendo,
at edeks Arbejde er ikke for-Armes
»i Herren« (1 Kor. 15). Men Op
.gavens praktifke Løsning hat man
jge og swke ansretighedek unde
;vote frikirkelige Ein-hold J Sam
»Migmng med f. Ets· den tat-Il
er K«icke, den tyfk-lnther7ke og norkks
Wuchers-se Kikke, da er den dunst
Tutherfke Kirke ikke naaet rot langt.
Nævnte Kircefamfund shar deresMcs
nisgshedsskolen og at sdet Arbejdc der
gpkes for VII-neue og Ungdommcn
i Bisse er iden Mentlige Grund
Hil, at ncwnje Kirker Myolde de fle
stte of »der-es unge —- er klart nok
ffor alle i den-we Sag seen-de Men
Fniekken og idet bewi- derfor intet
FBeviå Vi den-He LutkkmneresBirn
smaa nier med den Unsdervisning
»die faar del-B i »Die-must dels i Zins-H
»dags-1?olen og inogle Wenig-heiser 1 »
Heller 2 Mqanedeks soc-kamt Fiskiksf
;fkole. Hjetnmets Unidewisning er il»
Hmange Tilfmlde smeget tarvelig fier
JUe at tale om de mange Okan
sit-or der slet ingen kristelig Wider-i
visning meddeles Dem-me Og wor(
ermnense iskke i nagen Maade ar
bejder Heu-nd i Haand med Sem-«
Owgssksolem vil dei uden Tvivl blind
et aufok link ndhyne, Zenit-MADE
len strmmr at yde Bist-neue Maus
kan ikke befri Fig for den Tankcnj
at SondagsIkolen bar altfor lilliss
Plitds i mange Mensgsckkdev sog mon
den ikke ogsaa hat altfot lille Pladsz
i mmme troende Mennsefters Hier
trr. Mon den ikke burde og kund-e
vcew Genstand for merk Farben sog
et mere opofrende Arbejde2 Skal
saa ikke gaa længere i at tale om
Höfe For-hold, men derin give
nogle Banætkninger til sdet for-Zie
blikket noget aktuelle Emne: Gesti
fke eller latinfke Bogstaver ved Bist-,
neues Umdewisning. Skal Birne
Uns-J lhkderngkmm hetefter fort-am
med Lærebøger, der er tryskt udcs
Infkende med latinske Bogstaver. el
lek fkal der ogssaa undewi7es estek
Bogen der er trykt med gewisse-Bog
5taver7 Tot et noget af et Sam
fundssSpørgsmaal: thi Spørgksp
let var opve til Forhandling ved
fidste SmnfundsiAarsmsde Man
staunt-M at for mange var det sm
ve vigtigt, at Børnme flap for at
lære de gotiske Bogstaver, og det
begruwdede man med, san vidt feg
Dritt-d at det var for svært for
Birne-ne at leere to Slags Mur
ver. Man fyntes, det var en Stam
—- fior nogle ftod det muckte endogs
saa som Snnd —— at vlage Ast-ne
ne med at lære to Slags Bogstas
ver. For andre var det vkst wagst
ganfke umher-ordnet om Bsrmne fisk
lært sde gvtiste Botzstavet eller Me.
For mssig staat sdst som most M
Ie bewdnstrgsfuldt og vidtrwkseni
de, om W sank lett beuge
M W. J M Wo
W w W
vandt Latini-me wen de ellers et
dygtige i Latåsn er jv en enden Sag)
Taa langt frem, at M blev vele
get, at der holde af ,,Børnebladet«
stulcde trykkesz med lminsfske Typu
Forhaabentlig komme-r den Dog i
ikte unverskuklige Tiber, da man
beste-muten at vore Lcetebøsger og
Vlade jkal trykkcs alene med latins
ske Typer. Den Dag, det fiel-, tager
man en swr Gavc fm monge Born
og Forældris og en Hjælp fra Me
nicht-denke
Jst-g bezuin ifle hvor disfe
LicetrnCTCr er Manc, der arbeer
for at t.:ge den-ne Oktave fra Bat-ne
ue at kunnie lasse de gotifke Bog
staver. Etat Barth da iskke kunnt
lchc i Faders og Moder-I Bibel, for
di den er trykt med gotisske Bock
staveris Ekal Bamet da tkke funnse
lasse eller synge mcd i Judex-s og
Moders Immele for-di den er
trykt med goti·ke Wässer-? Be
tænker man, at Bat-net, jom kun hat
ziensdskab til de latinife Bsogstaver.
er affkaaret fra at kunne læfe en
stor Oel s- vismok det meste — af
den dankte Litteratuk2 Og kan vi
Taktik-, hvis Sprog i man-ge Hen
Yeender hat saa wegen Lighed mod
det tyske Spwg —- vsasre bekewdt,
at vore Born iklc ten-der Ede Bog
staver, del tyske Spwg benyttet
Man hat nrwlig ikke set noget mu,
at Tyjkerne twnfer paa at forkwste
de gotikke Bogsstavsen Nei, det er
Ty·kerne vist altfor konservative til
choer ved dct gmnle).
»Ja,« Tiger nmafke nogen,« dct
er qodt not med al den Enat om
Zordeh som der unægtelig er for
Bamet i at kunne lasse de gotiske
Bogsmvcp incn hvad nyttek det,
naar Barnet Im itke san —- eller i
two-sie Tilfcrlde er det med mange
Vanstctighcdkr oq med wegen Pla
geri, at et Vorn opnaar at lære beg
gc Elags Bogitaocr". Jeg ved, at
der san still-es for ftore Bot-dringet
til et Varus Evncw Tier hat vel ogs
«ao været Zwist-, der i del hele hat«
Prasg dems. Men jeg ved sogfaa, at
vor Tid er i mange Maadet en
Btødagtighedens Tib, og ikke mindst
naar der er Tale om Birnen-es mo
rnlssc year-after og kriftelige Uds
bannt-Ue Men jcg tan bog ifke trv
month at vi i da store og hele er
naaet til den Grasd of Bliødagtighed,
at vi jfte nænmsr at lade et Born
lasre at ten-de to Flugs Bogstaver.
Ter er jo bog mange Vom, der i
XII 11 Aars Aldcren maa lære at
Lende :5, l Ziags Vogstaver. Staat
du de danske Vorn i Aandsevner
taugt under de tyfke f. Eis-J de
maa visc ans km begge de »man
Bogfmvec Vi Stutde bare shave trog-;
le Procent Tpartanfk Btod i vor-e
Fluren faa kunde vi spare al Stri
vcri om den Zag. Vikteliabeden er
at et not-matt Bam, et Born tin-d
atmtmdelige Evner, can saa udmærs
fest godt sog let ltrte w Etwas Bog
imver. det ved en—hver, der bar be
fattet sig lsdt med egne og andre-:
Lsurniz llndcwisning. Er et Born
anndgsoaq »so-edle minded«, der er
jo en anden Zag, da san det m nd
ste vol vix-re besvwrlig not.
Bad osz ktte forholde Bann-ne
Guid-:- Okd, der kan give dem Seit
i Livets og Lebens Strid Mcn det
kcm vi let komme til ved at luskke
for en cller enden as de Befe, nd
hvilken de her Abgang til Gut-I
Ord. Og det er da soleklarh at hort
sct fra den intellektuelle lldvikling,
der for Bist-neue er i at lære de to
Slags Wtaven san tun det blive
til Wäg aandelig Betigelse
for Born og Fotækdre og andre.
Leid os derfor Me koste de gamle,
Muse M.Bogstavet bott, men
met-give dem til den opwksewde«
Most « «
s. c. Rielsen
—- —.O.——- s— (
Buddha og IMM. ·
Ivtedrva pm
Trinivtis Seminarium
i Jmuar 1912.
(Fottiat.)
Icht af Buddha stiftcde Samfund.
i. Efterat vi nn hat him, hocm
Vusddsha er, og nsoqrt om hans Last-e
vil det være ret, at Vi gar Viskendts
skab med bang Samfund. J Viries «
lighedm gam- de ans-Mk 8 Sand- ·
beder ud paa, at den, som vil spl- (
ge den rette Bei til Lidelsens Op
hcwekh maa blive Musik Og Lob-«
dha Mche M Mige Dssekple 1
l m M, M at hqn et l
QPfian af Mun«kelivet; thi der
ecksistewde allewde paa hans Tid
flier saadannk Ajketfomsund i Jn
dävn Men B. er Stifter af den
masrkcligste of disse. Log er sder
den bewdcttge For-fiel paa B.s, og
hvasd vi for-staat ved en Munkeots
den, at den, fom indttwder i den« Mc
lovvr wdighed og atter kan ttccdc
nd, ocn Von vit. Buddha satte sine
Lwrcs on Ein Orden mvget III-it- Da
tmn kmn gaxmmcsl Man-d (80 Aar
gl.s, Hode, Tag-de han, at hon i sit
Etcd cfterlad to Vidnek ikm Sand
Zjedekn ncmlig Dharma Rost-M
og Z n n g km CTQrdencsnl
L. Jndttckdelskn i Ost-denen stod
stoben for alle Klos7e1 Hex-as hat
man villist gsre et stort Nummer-,
Nin-Hist mcllm de forskellige Keim-r :
etlier var som en Jernmnn Man
mcm dog ikke hemf flatte, at Bud
dha bannt-d attraapdc en Forbedring
as de lavisre ,K’1asscrs Knar. Jnter
Ton sicncre fm tmm end en socialk
Reformation Zum Anndsarfftokrnt«
anäm «L««11ddba sig shcwet over alle·
sordiskc Ting og Fortkold, altsaa
ogsim Kasten. Diernwst man bess·
stiasrkrs, at man ikkc finsder det oins
talt i de bnddhistiske Zkrifter, at en
Paria nagen Linde er bleven
Mehlan af Ordenm Pan An
modning af fin Tanth gis Buddha
ind ncm ogsaa at onrcsttc en Orden
for Winden mn vailke B. ellers
ika bode ret ihøje Zenker »Besten«
non-di- i Taa Henfcende er en Sam
tal(-, ban havdk med fin Fee-Mk
Ananda
Auen-da: ..Hvoklvdes fkal vi
for-holde es ovetfor Minder-new
V: »Ei- ifke tisl dcsm!«
Anandm »Men hvis vi nu
sknlde 70 til dem?«
V: »Ja-: tat ikke ti1 denkt-« I
Ilnandm »Min: bvis de nn
tiltalte os?«
V: »Im agt Vol Paa dig 7e5v2«
Ligelcdes skal han have fakzt, at
bvisz Ewindek ikfe Var bleven optos
gen i erenen Vilde den have be
smaet, jea tror i WI« Aar, modeuiz
den nn tun vilde bestaa i 500.
J. Fugen Vlind, sirøbling, Fnldei
7n;1, Morden Neides forgsseldet Zol
dat eller Embedsmand funde blive
Medlem as Ordenen, oq ingen, fsr
han var 15 Aar gl. thagelscn i
Ordenen bestod i Udgangen o:
at lade Haar og Skwg rage og if
re fig· den gule Munkedragt, kamt
tre Gange qentage for en Munk:
»Jeg tager min Tilflugt til Bud
dha i That-um og Sang-l)a«. Efter
en Prsvetid pag flere Aar stete
Optagelfen i Ovewcerelfe as msindst
10 Munke
En Munk ffulde unsre Tig as
Almisseh fom Gan ikke maatte be
de som, klæde sig i Pfaltcr osg til
bkinge Renten i Skoven Dog var
det tilladt Lægfolk i flere Denke-en
der at mildne Mundenes Kauk, dog
«faaledes, at ingen af sde 10 Vud
krwnkedes. Munkene Milde holde Lam
men, hin-tue og støne hverandnr
De kmn Iammen ved Fest-er og Kon
jilier ofte i meget ftort AntaL
De Lcrgfolt. 7om stunk-di- sig
til Samsxtndet, blev ikke indleimmet
ved neuen Tastegen Aft. Te var
nødvendigcs for Zamfundets Bestan
en, idet Man-fette sog ilkonnerne jo
skulde leve af den-s LilmigssetMnni
kene fort-how sna chafolkene Li
oetg Ideal, de 5 Bud.
lll Om Buddhismus hellige III-if
tet, Udbtedelse og senkte
ltdvikliug.
I. Vuddhissmens chellige Striftey
bet vil «sige, sdsenö Striftsamlbm, et
Eewdt under Navnet Zipitoka
p: de tre Kurve s— et Navn,«
her stmnmer fro, at sder blev stre
Iet poa Palmeblade, - der opbevas
W i Kutve Tipitoka falder i Z
Ifsdelingey der-« tilswmmen er am
ttent dobbelt san stot svm vor Bi
bel. Den firste Del Woldet Neg· T
set for Munkenes Liv, de to sicdfte i
Buddha Leu-. Tipitoka er offenes
san PalisSpwgset, sder er beslægtet -
M«Sanscrit. Vcercet iiges at stam
Iiefm Mha UTWUM «
Ist Itsmsdkynkigt «
Det asldste menes nu at vasre af
FAttet ka. 100 Am- efjek Buddhas
Dad. J de to sidsstc Tisle findes en
Nængde Tanfeiptoq of B. samt
ikce faa of hans Symbolen der si« «
sei at væte meget merk-kenne
2. Md Her-Tun til Buddhisnæns -j
were Udvikling et for M finste
WNMMMIWFIW.
M U MW msd Krisis-thun
(
20,000 AcREs AF BEDSTE IVEDELAND l sAsKATcIEWAN.
Yi csjssr LOJWI Iher us ilist buhtts »Halt-html i NIJHW Its-unn. —»m «— J
gis-J km IFZU Isr. Atsns og heijtsns Ima lssuo Yilkninx H kulsssr ug Isrhzisr
Byejendommo i Moose Jst-w og Zwist current.
I·"«r l’tj—--I· us Yilkxlnr gkriv. sum ckiuulimnidc csllssr «-n,sz·sl.-ik. Isi.
RElLLY 85 soNsTBNBs
Room Z. Moos-z Jaw cito-obers, Moos-s Jus-» sgsk.. canadrt
Ein udmærket og dyrket Islvedefarm for sag-.
Sum l·Jl«--LII·isisr i « Arn-Hub tilhilss si fix Nskxf 1)-I.s i IV- - -
XIJHHHLJL III UII c- · « si—
us I.u-«.: TM isn Ums-Hin »F: Juki-l lhs·s1-I·««In i
K
Ussksl WJ l « l'. Ithup Hi-«.·-Hii-L·. stt xssl lämmsz «- uss p« i. ·
Y. I):II... Ins-Nun n E-- .II· ZEIT« AND-. sil· Will-i- l7«
« .x.sxs«k- » xss J« !.. In
mulkssH l:«--I-s« ei Liszz sig l-I-:I--I;H»j. ssjsis I4);«-1«j-«·--k««npls ·»-«I ji«-» F
dumm«-m »Hm Ixsm its-L- «- I hin-si- l)« »n- ;«,-« «
i Manilulssk H n-:·i-nsr«1 Hl »Juki-n i I’-1--«-1--«.
L. II A l- L,
Bank of Hainan Number-,
— H: « :.i! II« LJHO I
Imm. kms -».,«s- H-« H
Franck«-m M:1n:mf««. (!-»1.-i I.
- ------
— Vestlige can-Ida er Premtidslancket —
sur -s).;s’ij.ss I..·Inihn;s-ml. Hur II« Mit-H I«.;- « i« II»« M
DBT sOLLYsE ÄLBBRIVU
l
(
l
(
(
(
I·-I.!Is.1r«x-I.’-(«II srms r» nun -«sI«l«I ll0.!-s III mis XI.I-1j f« MI- I - -
lI«II-UII-·n. Hu» Ils -n!«--s1 ssn IIIHIUIIW H I fu«-un ·I! I NHstssi « .
LUI I« - timlss J« ! «I—· t-« MINI- II Hunn« fnr Eil-i Uh- III lind PL- Issl l
IsUI ji«-I III XII «- koMIIIIvI IUHIU I « IIUI·, k: III, .7'-I III-« «-«»« I« « (
Insosppsi HIJJ H. ;«-s ’II :
PETER PÄLLESBN, (
citlgny cmtml ci(—.-sn·-k-ry. ·
cALGARY ALBERTA um«-Im ·
. . l
— II. H. Hanf-on ö- Zo» ctck.--——
(
l
(
PORSTE KLASSES«TNVE8TMENTS" , l
GODT PARMLAND OGIDLEJENDOMML
(
(
!
(
kund »Ist-»Juki« s« IsiHnstIt — I),H ist-Hi II.
Ä. Isl. HANSON Fz 00., LlMITED,
sAsKATO0N,sAsK, cANAUA
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
The Joha A. HcRae com pany.
LÄND TIL AGBRBRUGH
IX« Hi Mk .-yss Dis-HI« l,
Annex Block Ast stir. saskatoon sxskatchewam Give-Hin
WW
c Alf
men, at den er iaa at Fiqe hjemløs
i iit Fædteland. J Eiddlmrtos Levis
tisd ndbredje »Dasan og Ordencn«
sig sm stongvtige til Kongeriqc over
nasiten hole Indien. Man tsfter hnns
Død ikr det nd til, at Udlsredclsen
standiede, most ma Grund as llenigs
l)(-d indenfor Ordenen og sitizic
Incltmn Stamme Mcn da nassften
lnsle Indien inmlcsdiss under Einn
daqnpta og navnlig denncs Inn,
Asoka, der herflede fra 320 til
250 f. m. fik Vuddhismcn en gol
den Tid. Abla, »Gut-Ums Elfte
de", Buddhismcns Konstantin, Inw
-nes mod Hæder as eivhvek Buddhist.
Ei MængdeSwtter ogStiftelsissmins
der om ham og hans asdle Sind
Mkn efster Hanan er Buddhis
men i Indien bleven opslugt af jin
Moder Vralymismenx tun i Neapanl
hat Buddhismen hjemme. Man hat
tidligkre mem, crt Buddhismen blev
usdryddet i Indien vod blodige For
splgelser, men visika med llrettck
Z. Buddhismen deles nu i to ftvre
Retningen den Tydlige og den
nordlige Buddhisme. Den
sydlige B. hat iine hellige Skrifs
ter paa Poli, den nvkdlige paa San
icrit Den nordlige VI Skriffcr kal
dcs Mahagann sdtststorc Far
tksi -- i iliodicvtning til Hinagana
del iille Forli-i Alle er cnige om,
at den sydlinc B. er den wldite on
meit oprindelige: hvorimod den
nordline er bleven blandet med man
qcs frisxnmcdc Tilikvininger. Ton End
lich B har iiær iit Hirm pas Cen
lkm i Einm, Bimia og Ferne der
imiiriiig. Ton nsnrdlige B. hat fka
Ciiiliniir bredt Ein til Tibct. Her
er den kendt under Nat-net Las-na
isme. Tesuden i Kina, ljvor den
kam Aar 65 e. Kr. Her er Buddhis
rnen kendt under Nnvnet Fo. Fra
Mino kam Buddhismen til Korea i
328 e. Kr. og til Japan i 552.
J bis-se Lande er den splittet i en
Mængde Sekten J Japan almo
iindes sdet sanledes mellem 40 ogl
I« foritelliqe Seite-: af VMksiets
En Taniikhkogsdag.
Fokslqg til en Nationaldag for det
- hauste Falk.
Tit Zamlings der vor
viere Feltraabet for alte Danite
«Mcrnd og darin-der i en Tib, hvot
sldipredelsen udadtil oq Splittutsen
jndadtil paa 5act nmuge Wunder
truer med at svcckke et dygtigtsoltg
Kraft, og der et glasdetige Tegn
·paq. at det ogsaa vi1 vtivc det. Ton
isvore Udvandring, hvor igemieni ei
bewdelig Del af vort solt nu et
fpredt oder For-den, hat iiktert sin
kstore og gavnlige Betydning for
Zvort Land, fsordi de urmmidrede
kvawdsmænd ved bete-Z dygtige og
Ihn-dortige Vircsomhed i Udtondet
.h(rvder Moderlandets Ærc og An
«fss1k ude i den store Bei-den men
Zpaa »den enden Side vil demn- lldi
»Was as energifk Ungdiom i
lLaJngden betyde en ait for maxi
«tig Aareladning for vort MU, tivis
jder ikce grauem et fraftigt Sam
slingsakbejde kommt-r en more le
Eveiide Vetselvikkning i Ztcmd mel
-lem Dante wde oq bjemme Lq vet
itmr Den itasdiae Brydninszi Invllem
Hmasmfoldige Villier og Lisiumlsen
sont Frisheden alrid mim noli-, ma
Hirn-me lscoader virfet til Wurm :
jvort FOU, men den vil lxiive nich-e
send farlig, hviss man ins-Der De stwrfe
;Brydninger qlemmek Rasllxsidfalnst
Vog Folkcenheden, Tau at Fruknini
gean Fragt bliver indre Ostens-jin
; At vi iffe Hielt bar undmaet m str
Heu JldspruDel en eller Esslittelem
,mre, man jo lkllere anbeuinir inD
rønimeis, tue-: iaa meget more mel
-der det nu om, at der kaldeiz til
Sonstan og Tom et Lied i dette
Smnliwgsarbejde henftiller jcg her
ved et erflag til Ovewcjelse, som
hat fundet wegen privat Zimm
nsing, og fein ieg nu vover at frem
W offontligt —- i Haabet am, at
det maa viipde den Tililutning i
wrt Falk, uden hvillen dets Gen
nenrfstelie selvislgeligt vilde vom
ganise uden Beerdi
II. J alt regnet man, at der kr;
nnncsd Insi kllkillkoner Menneskers
hin er under Jndfyldclsc as Bud
Ihismen Den er der-for den Ni- l i-«
1iou, om man tot kaldc den ina
ches, nasft Uriftondsonmicn bar de
Fleste Mennesker under jin Jndflyi
Helfe. Da den i og for jin ikle er!
wgen Religion, bar den fokstaaet at
Issismilere fig med ssnatt fagt hvils
kcsn ssom helft Form af Religion i
dcdningklande Og i nyeke Tid hat
den forisgt at efterligne Kristewdoms .
neu og drive Mission under de
W Former som denne. Fta
komm-I W af hat den stillst Bud
Dha pp ved Siden af Mut-. is
M W fdm den swte W Of
was-weht M Fort-mus- «
CMJ
J de Arn-, da feq virkede XII
Prwit blandt Landsmasnd i Ame
rika, lasfte im bvcsrt Aar Mitver
nsrcns Proklamation i Anledninq
af den saakaldte Flagdag, og i den
ne omtaltes Stiernebannvrkt oltid
fmn det ældstr Flog i Verden »et
rept one« fmed Undtagclse of pet).
Sau tcmkte jeg med Glasde ogStolts
hed paa, at denne ene Undtoqelfe
er vort eget kære Dannebrog, fom
er Verdenc ældste Folkebtmnek og
antrewt 600 Aar ældte, end del
Mir-lud —- men er der saa Mk
M for di M til at fejre
en Das om M til Ære for bett
