Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 30, 1912)
« Oanskerensn » I Wi- W es Ortss niustblad for det dankte soll I i I merkte « tust-et o DANISH 1«UTE. Fuhr-. HUUSE. Weit, Nein-. »Klassen« ubgaar hvek Tiksdaq oq Judas-, Vns pr. Aargaxig. De Fotemde Ssam si.50. EIN-Ende 82.0( Moder betakez c Forstw. » sestilling, «Betalikm, Adressesotandxsskk Jg « endet angaaende Bladet adiiswngx DXNHSU LPTEL PUBL. UUEUT BUUL IIkehr. l i f Rechtka A. !"0k.-.11ndersen. Alle Biqug ti! ,,Tanlkeren«5 Jndholw IfbanblingeL «..mesvondancek .-g csjstjklek If enhver Art, bedes adresseretz -ll. M. Andern-L Man-, Nebr. Tausend at M-««1H«o.«(tuti«.ce as second dass Hatt-er Acht-niem- ttaws mydo known upon sppllostkom J Tilfwide m urcgelmcesfxghcdet ved Mobtagelsen indes man klagt til det stedlige Posivcsem Skulde det ikke Wele beves sum hemmtde sig til «Danv!eken«g Kontor. »Dqu Leier-ne henvender sig til Falt, der sonntekiBladet,-nten vor at the bog dem ellet foc at faa Oplysning om vet somde set-es De alt-d munte, at De saa ils-misse Isentett dette Mai-. Der vix være til qmi bis Mitte J en ny Forfatning, som Grcekens consd hat faaet, er det forbudt at udbvede Bibelen paa Zolkemaalet, og tun faa for-staat klassisk Gar-it Dei ital være Patriarken i Konstantinoi pel, der genmem den hellige Synode hat faaet Bibelens Udbredelse paa Msodersmaalet fuldftændig forbudt. stlge »Lurhekatæren« hat den for. norer Kirte 120 Prceftecald i Minnesota og 70 i Wisconsin. Ved fiden af denn-e Bereining nævnes 100 Menighedsitoslet i Minwesota og 62 i Wis. —- et ganfke godt Anml Me nighedssstobet i For-hold til Antollet af Præstekaldene Fern Sjertedele af disfe i Mirmesota og fvrhosldsvis lidt flere i Wisconsin J en Korrespondanoe fka Kinn til August-um« strivet den fvensse Mis sionær Acde Trued bl. a.: »Hm-ad Falk mtmqse Siedet et bange for, er ikke foa nieset Kkig som Revebandey der Mag-er fkem her og der med Bold ogMord. Deeren rigtig Pesti Landet nu. De ved, at Soldat-erste hat Hændeme fulde paa andre Ste dety og der-for gtr de, fom de viL og det vergelsfe Falk mqq lisde.« Om en Mund kan vcere en Kri stenoqvæveiFavtravamdeswi Mel-et? Detde Spjtgsmml et rettet til Ehe Licht-um« i Haab om at blive heiratet- Bladet atmet-, at det mepve fottjener et Svar. Spsrgss nmabet wher, hvot komplet Tonvme Nemiefker kam fort-the sig i Spsrgss man-l af mindre Betydtkings san de bliver vitale iog fundamentale Jo, Mennesket can have vidt forskellige Unscuelser angaasende Kvindeftmns merkt og alligevel være gode Krist ne Det et intet godt Tegn, nant Fort gpk en Mands Religion aftycew gig af hans For-hold til SpørgsmaaL der hat lidet eller intet med Kristens dom at Im. Et Vidnesbyrd udenfra »The Episcopal Reforder« udtaire for-lis den redaktkonelt følgende anerkendens de Ord om vor lutberTe Kirke i dette Land: »Den lutkyerske Kirke hat frem for andre Samfund ikde alene det forud for andre, at den hat vokset hurtigere end disse, men den har al Udsigt tisl at kunne vedeich dermed i Fremtiden Fortlaringen maa ft ges i den Omftændighed, at dette Kirkesamfund hat Tungens ellet Spwgets Gast. Den slutherfke Kir Ue forkynder Evangeliet i 14 fiokskels läge Spwg —- engelsh wit, fvensk, nor-sk, haust islandfk, ffn5k, estbmdsh Iappifk, lettssk, bittanisk, polsk flavos nifk og vendiskf Det sichs, at Senats-r Kenyon fra Iowa visl for Range-essen sure-staa, ot M ssal vcete ulovligt at sende be rufen-de Dritte til States-, fom hat Magst PwhibitioM Lignende For Ida hat sti- været forelcsgt Kosten-» sp, man ikke mmdet stme Mitm M. III hat indvendt mod en; W Loh, at den er Wind U; nis- M Jurist-r Maur; U — M M der selv er en dygtig Jurist, viilde næppe" heller spdee Tid paa Udarbejdelsen· af et grun-dlovftridigt For-flag. Den« størfte Hiwdring fvr en saadan Lovsj Vedvagelfie hat været og Vil Fagtens fremde-les blive, at Vryggerierne og allierede JnteresTer har større Jnds flydelse i Kongresken end Afholdssas gens aner. »Dansiecen«g Politik. Titus ftrev noget i jin Nytaarsi hilscn til »Ob« om dens Politik, noget siom jaa, at man fkulde vcere godt kendt nted Bleibet for at blive flog paa dens Politik Fra een Side set er vi ret vel tilfredö med en saudan Vedømmelse af von Forhold til Politikkem thi » ’k.« skulde nødigt vcere et stækkt prwget politisk Partiorgan. Fra en anden Side 5et lades der i Titus-R Bedømmelfe noget tilboge at Mike og der-for vil vi benytte Anledningen til at fige baasde Ti tus og alle de ærede Lcesere l-idt om, hvad vi mener at være vor fernem ste Politik. » »Der-sieden« er et danfk Folkeblap paa kristeligt Grundlag, og derved bestemmes væsentlig dens Politik. . De almindelige politiske Partier baade i dette Land,hjemme i Fædres lanoet og : andre Lande yar yvett sine Princippet eller Grundfætnini "ger, Tom laa er beftemmende for et hvert Partis Politik. Og de flefte Aviser ledes i Reg len ogsqa eftet visse Grundfcetnini ger, som oftest i Tilflutning til et eller sondet politisk Parti. »Danskeren« slutter sig imidleri ktid ikke til noget politisk Parti: det Iimsod tilhsrer den et kristent Kitte samfund, og ud fra dette For-hold beftemtnes dens Politik. Maasse noMn saa vil vcere til bsjelig til at mene, at naat Bladet ikke flutter Tig til noget politifk Parti, iaa hat det ingen Politik cl ler intet politist Standpunkt l Vi mener nu jo, og det er vort Inst-eh atvort Standpunsktifaa Hen ;1·eende maa være saa klart, at hvers tken Titus eller nogen opmærksom iLæfet kan unsdgaa at blive llog paa M i Som Krisis-e ek vi Medxemmek of Borgersamfundet, elle-: det politiike Samfund, og ved en Monds eller et Partis Politik forstaas de Prin .cippet, hvorefter shasn mener, at Stat og Kommune bsr styres. i J dette demokratisl stykede Land sbjk alle og Kkiftne ikke minde vife IJntereSle for, hvorledes der sum-I Der et Ktæfter. Tom liager bog ved al Lands-, Statss og Kom !muneftyrel«fe. ; Det er visse Ksrwfteu der hat vaemkaldt vor kristne Civilisation og Eder lkal Kmfter til for at holde Fdenne oppe og fsre den videre frem F Og vi tagek ikke et Ziehtik i Ve ktænkning at fige og vonstatt, at Kri Eftendommen er den Kraft, der bar »affsdt og foftret vor Civilisatiom oq IKTistsendommen er den enefte Mant Fder formaar at ovholde og fremmes "vot Civilifatim Jc Ktiftendommen er abTolut Ver dens størfte Adelsmagt, — det er en Kendsgerning, som trods hoff-elfst Tilhængere staat fast. »F ere Jordens Salt« . . . »J« m Verdens Lys«, fagde Jesus til sine ssrste DiTcipla Dei var store Ord, Ord, som Verdm ikke kendte Mage til; men de foundne Tiderss Erfaringer ftadfæfter dem. I Hvorsdan Krssnsndommens Jud fltydelfe can bevaresz ? et Land, der ikde vedkender Ein nagen religiss Be kendelfe, det er et Znørgsmaal for ng. . Men ud im dks bestaaende For »hold, ud fm den Ftihed og Beiträ Lvlfe, som Wistisndommm nydet her Ji Amerika. er M vor Politik, at ijistenboimnusn Tom Statens W »lige kirren-de nwmlkke Kraft man UUUIM OW s Altim - her Tor vi egentlig Mc Lpok- Akriftendommens frelfewde Be Ltydninkx s« disk enkelte Meuneske Its-Her ikkcs Von Wirkens Was VC HIEdvidclsix men paa Wir fom den betydningkfuldeste W i Eint-elfen as de stjkve og mindre bomkrliqe Samfund. Dei-for menet vi, at det W san kaldes Politik i seh W, og determPolMLethM »Dan Tkemsi moa M fis oq W is- , Der-til skal san fsjes, at som daqu Falkeblad blandt Dunste her i Ame rika er det vor Politik at hævde Danskernes Stilling og Plads her i Landet Og vi vil arbede for, at vove Landsmænd i svedfe starre Usdstræts ning kan komme til at faa Øje for og fætte Pris paa det, fom vi even for hat paapeget. Dct hængek desuden nøje sam tnen med at scrtte Pris paa det bed sre, vi bar bragt med os som Arv bjemmefm Vi sit sdkiftendommem fom den fremftod lutret genwem den lutheks ske Reformativm iom i Vuggegave. Den er værd for enhver især pec ionlig at holde fast ved til Gavn for Tid og Evighed. . Men ikke det alone. Vi ikylder det Land, der iaa liberalt hat adoptes IAst os og give-i os fri Abgang til dets letandskilder, at meddele det as bei bedfte, vi bmgte med os. Ovek for Landcts Politik for svkigt, særlig den begyndende Balg kamp, agter vi, i hvytt Fald forelss «big, at forholde os væsentlig refe rwende Du haster ikke med at tage Istondmmkt i denne Kompagne. Min gamlc Lærer. Ulf P. V. AJ ; Te: jiod i Avisen forledm Han er dsd, min gamle Uærcr fra Bar nedagene. Jeg sau, at han benævns tes Etoieiuspektøt Ta jeg forlod Fædrelandet, var han blot Kommu nelcrrec Altjaa hat hans Samtid hædret ham og anerkendt hcins Tygtjgheo ved at give ham Jn spektskembedet. Her Ialcs om Thygejen Schmidt i Fredericia· Der var noget fkit og friskt og frejdigt over hans Sind og hele Liv. Han var meget ung, da hcm first sit Embed som Lan-etc Hans lyfe Hoved gjordse yam Leesning os Eksamen let. Jeg hotdt altid as ham — til Iris maaske fotdi han altid havde wegen Sympati for mig. Kun en "k«;s1tc Gange mindes jeg at have fporet Uwifærdigähed i hanö Regi «mente. Der var fowfaldet et ellek lander blandt Birnen-. Der var saec slig to Pigek, svm det Mist-is «moatte gaa ud over. Den ene var get jattigt Husimndöbatn, den an Irn en rig Gaardejevdatter. hvis Feder tilmed var Sognavadsfors man-d. Schmidt tog Parti for det rige Born og lod det fattige file jTampem Tette oprjrte mig· Jeg zhavde fulgt hele Sagen og vidfte ’nsjagtigt, at den fattisge Pige var «uskyldig. Det var tun et Kneb, et hurtigt udtænkt Fif as det rige Barn, der lagdv Elylden paa for fcrt Stett Jeg opisgte Læreren i hans Lejlighed og fortlakede ham, Lwod Zog hovde iet. Da rørtes han til Tom-eh takkede mig for, hvad jeg havde sagt —- og tog atter E - gen op for den iasmlede Stole. Et Par Spsrgsmaal til det kigoBakn fik hendes Trods til at falde Yam iner da hun saa fig opdaget. Ia gik Schmidt hen til den fattige Pisa o,1 gav hende Haandcm idet han bevæget bad hende om Tilgiveli ie. »Og du«, iagde ban til den an deu, ,,som »burde været streift-L lad det vaer din Straf —— Tom sen haabet vil være virkiom »s— at du med en brwndemærlet Samvittigs heb maa gaa hjcsm af Stolen i Dag. Der give-Z intet Taa foragtes ligt, som det at lyve iig fra en For feelsr. Men dobbelt foragteligt da ved en Usandhed at vælte Skylden m en ufwldig-« Mc sksnne Bevis paa Retimi dighedstlelfe has vor Lea-er has vede ham htit i mine Øjne og Tan set. Thi det er not ikke iaa lich en Sag for en Leser, det med Ret færdigheden. De rige maatte jo no dig file sig stsdt for Hovedet Og alle de, der trot, at de netop for medelft der-es Riqdom er noget nd mærlet, vil ilke let indrsmme, at detes Bstn kan give fig ikyldiq i noget, der fortjener Straf (ret lom om Guldlækien oglaa fotmqar at skiule Stmdves Mangfoldighedi). En Leeres kan io lastend ende Læreren er af det «Kaliber, at for shsms Tanke kun den starkeres Ret gceldset — og hcm er jo i Reqlen den stærkeste — da vil han intet tunne væke for Bsknense De vil fimpelthen foragte dam. En Laster, der trot, at han abe masrket lau vises-dobbelt saa stor Omhu for de rige Bsrn fom for de fattige (thi de rige Vsrn last-er tue-get tidligt at forstaa, at Ver-den vil gøre Strabud for dem, enten de er vidende eller uvidende, og at de derfor ikke behsvet at gsre sig ret ftote Anstrengelser med ast lære noget ordentligV —— han lebet Kot ten i Sækkm ngaa bog en sims pel, lappet Trøje kan der slaa et Hin-te der levenide Mer, hvad dset er, der danner det cgentljge M musfkevcrrd Lad del da være legt til Lætek Ecbmidts Afte, at hqn fjgte at vckre retfætdig, at behandle alle liqcx san var ikke den, der snuts set overfaa fattige Folk og kun holdt Fig til de velljavende Fristclfen til fligt kan tilvisfe være stor nok for en Lærer —- han er jo ogsao blot et Mrnneske Jeg bar kendt Lærere, hvis Ho vedopgave i Livet iyntes at være den at kommt- til Selikab hos Gaardmasndena fiddcs der om den rygcnde Puncl1, fnakke og bakke og fpille 66 til ud paa Ratten, for saa ined et bredt, felviilfreds Sinil at hryde op og sage hie-m til Lejet i Bevidftheden af at have gjort en god Gerningl — Og tænke Tig, at 5lige Evampe kunde blive siddende i deres fedc Embede hcle Livet — uden at tiltales enten af Papst, Provft eller Biskopl Nu ja — vi var engang til Provsteeksanten feller iaadan kalds tcs den i lwert Fald), hvor Prov snsn llcst ikbe msdte frem, fordi han kentudfagt havde drukket alt for urimelig wegen Toddy Ratten for. Zognepræsten, Sognefogdem samt de andre Elsasmensbisiddete, kunde saasdan lige til Nod og nasppc kla rere fig. Provften, lod os glemme ham. Hans kasmpeftore Vintsndes krov er desuden fotlængst heusmulds net i Gravens Gemme, der lukker til for alt — til en Tib. Eiter min Mtkfitmation talie jeg engang med Schmidt om disieTing —- han var da sprle til sit nye Kald i Möstadew ,,'Ja,' sagde han, »det er kun lidet lyfteligt at tænke paa soc-dont Men lad os det for ved vort Eksempel vife det, der er bedu. Lad as med et glad Sind gaa vor Gang og gsre vor Gek ning. Det giver os ielv Feinm dighed og Tro paa det godes Seit Og det vil tillige væte netop en Modgift mod det lave, syndige og onde for mange Sjæles Vol-korn stund-K J religiøse Spsrgsmaal fjernes des vi fra hinonden, idet jeg i min tidlige Ungdom kom under Jnsdflys delfe of den store, lsftende Virt fom"hed, der udfoldedes af den indre Mission M(-d den kunde Schmidt ikke Han havde det ikfp i fig at bli ve Partimand i kristelig Denk-Sude Men Ære verri- bam for olt det ande, han vifie mqu for den LVTL han forfjod at vcrkke i Borncfjwle til Tegmskunftcm det fkønne oq Edle i Litteraturen, til at besskasfs tige fig med der undekfulde Stu dium as Naturen, der omqiver os og hvoraf vi Trlv er Port oq Del. Træffer disk-Te Linie-r andre- af hans Elever. vil flere of disse sit kert under-singe hvad her er sagt. « -—--Ms- - — « Pasiot Jokgenfm Bregniuge paa Ast-. (Jndfendt af C. P. Christenfem Atlantic, Ja.) Endskønt jeg spler min svigtende Evne til paa Papst-et at fæfte de Tanker og Følelfey der paatræns get sig en ved Pastor Jsrgenkens bratte Boktgang, fsler jeq dongang til san godt jeg kan at fremsætte nogle Bemærtninger am den bott gangne og han tot-de Birksomhed her iblandt os. Men first et Par kottc biografifke Neid-sen Han var fde i April 1865 i Oxlund i Lind Vnid Sonn i det sydlige Jyllands We ForældteIU der varduss memdsfolh ktmde ikke yde hsam sto noatssk M til Studerithmte, men ved gode Mitar- Hjælp ca M even Flid ca Dyntighed M Im hun- cm bcch Stu dent paa Fredcricia Lattnfkole 1884. Som et Kutiosum kcm auf-res, at hele det Heid, shwktil Jsrgensen Mitte i alt 12, beswd Ekimnene og alle med I. Karakter. J Juni 1891 fik han jin Entbedsetsamen og al lercde 22. Februar 1892 blev han kaldet til Zognepræst for Ho og Oksby i Nibe Stift. Her virkbde han fan. til han den 20. Sept. 1898 btev forflyttct til Røging Sporup i Aarhus Stift. Da Em bedet her i Brcgninge ved Pastor Vibetgs Bot-treffe blev ledigt, fsgte han og fit det og blcv indfat som Prasst af Provst Tholle den 26. April 19()8. Han døde. den 12. Nov. 1911 og fit attsaa tun Lov at vfrke her i ca. Zy- Aar. Tset første Jnsdtryk, man sit af .Pastok J. cfter hans Ankomst her -ti1 Kaldet, var Jndtrytket af en jævn bramfri Natur, et Menneske zmed mange og surrte Jnteressck og sjjtkcrt med et oprigtigt Ønske om tat faa Lov at hjælpe til at gske en god Gerning her, ilke alene Tom "Pra-I"t, men ogjaa paa Livets an «dre Ommader. Tette sprste Jndtryk er som Helhcd bekræftet gennem de jvnndnc Aar. Te, der kom i chr «mere Ver-klug med hom, vil have bevam Mindest om et usædvanlig let modmgeligj Sind og en Mang foldighed af Interessen Tot kundev "i nogcn Maadc siges om hanc, at »intet mcnnesfeligt var hanc frem 1ncd.« Summe vil vel mene, at hon havde vundet ded, om hans Interes Ier hovde vcrret lidt mindre omfap tende. Den hat jo cndnu noget Til .hold, den gamle Opfattelse, at Præs tstisrne helft bar holde sig Befolks ningen nogcnlunde paa Asstand og helft ilke innen-Biere Fig for ret me ·get mere end hvad der angaar Præs spegcrningen Han ital holde noget «an Velærvastdigheden Hvor me get cllcr hvor lädt der can værc i den Tantegang er det ikke her Ste det at anders-IS men den Opsats telse var itke Paftor Jakgensens. Der var hans Natur imod at af stasngc sig fra Omverdenen. Bel æwærdigheden laa ham fjckrnt. Dei var ham nagst af en Livsfornødeni hed at itaa midt i og fækdes blandt den Befolkning, hvor han havde «faaet jin Gerning. Dersor var han ogsam stkaks han kom, midt inde i det Arbejde, der knytter fiq til Fo redmgss og Ungdomsfokeningen el. lign., og han ydede her med Glæde og uden Bis-dalag det bedste han evnsede, blot det kunde man-fess, der sksnnedes paa det. J denne For-bin delse bsk ogsaa nævnes sden ftore Beredvillighed, hvokmed den ftore og fmnkte Præftegaardshave, sont han og hans Hustru havde oft-et soc W Omhu og Arbede anb mdes for echt-et god Sag· Det var kun faa eller maafke slet »intct Hjem i Sognet, fom han ikke bande- gkkstet. Og shvor han paa sin Finden masdw Nød og Trans. san idcslig og titnelia, aik han ilke ufsli Tom fotbi. De, der havde med nd «deling of offentlige Ilnderstøttelsek at gern-, kan form-Ile, hvokledes de Mtmm eftir »dann qennem ham fik henledt Opmærkfomheden nart vaa en Tnort paa en andeu, fom «lmn mente trcrngte til sitt-la thkidlcrtid var det itkc «5aadan, at han fun appellerisde til andres Modgørisnhed, men felv holdt Jsig tilbage, TvasrtimoM Et i den Henfeende for ham kamkteriftikk Trekk er i disse Daqe fortalt mig as den paagældendis fclv, en fattig zMond For et Var Aar siden, led »han en Tid meget as Tandpine Da Bester M en Don dacn og fik at vide, hvad han fei lede» gav han det velkendte Rand, ’at lade Tasnderne tmskte nd. »Ja, det er- godt nof«, Tiger Monden, »men det kostet Penge, og jeq er gammisl og san intet tjene mete.« Lieblikkelig tog Pastet- J. Pungen from oq gav Monden det form-d ne Velslx At en Mond med hans medfølens de Sind for de lidende, maatte vwre med i Lampen mod Dritte-few Ulytketz siger nasften sig selv. Vin nok side Gang Nedstriveren af disse Linier kalte med hom, var han ftærkt optaget hera-f. Der var fores »faldet nogle Dtdsfacd blandt Fell, »in-is Liv havde lidt under Tilbtjes Ughed for stcerke Drikke Og un der fine Bei-g ved dieses Sygeleie Ehovde hon sienstmlia ftlt sia stwtkt grebet as den For-bandeka Dritt lasften can verv- for Nenneftn og Hiern. M Wie Gomit-It Wie hun med iden Jldfuldhed, der var ham esen, bl. a., at han ikke kunde fotstaa, at Folk ikke ganske ander ledes sluttede lig samtnen mod det ulykkelige Dritteri. Hvis f. Els.1’ani marks Lærere vilde kigtig tageHaand i med og gøre den opvoksende Slægt forilaaelig, hvilke Ulykker Trifft-riet var for Falk og Land, da maalte diet dog vjst hjælpe Lidt Jener-e nd bryder han da — det er saa svckkt Gang efter Gang at skulle stac— ved et Mscnnesbes Grav, hvis Ltv os Hjem mer eller mindre et gaact til Grunde ved Trikkeriet. Naar han kalte for Ædruelighedsakbcjdek kom han Gang eftcr Gang tiibagcs til bette, at selv om det tun var et enefie Mennefkc der gil til Grunde ved Drikkeriet, var det bog dem ene for meget. J politiik og kirkelig Hmspmde var Pastor Jsrgenfen Frihedsmand, der mente at Livet trivedes bedst i Irihed og under Ansvon mHan fik da ogfaa et frivflligt Memgcyeosraao oprettec, oen mang de andre gik ind. Dei vil timeljgvis nu blive gean dette, Vehoerne kommer til at øve del-es Jndflydeli se pm Befcettelsen af Embedet merk Pastor sorgener er nn borte 041 hans forte, velmente Virkfomhed ewdt. Naar man her i Mc nsigheden nu mindes den dort ganqne Prcest, moder man en al mindelig og Tamstemmig Anerkenle se af bam Tom Præst og Sjaslissørger og en oprigtig BeklageFe over bans tidlige Bortgang. De Udtalelser, der falder, kan, om end Iidt fassenng sannnensrils les i disse Ord: Om ban end, Tom vi alle, bavde fine Wage Sidet 7aa var han dog en god Mand: thT han havde et varmt Hier-te og en ftwrk og levende Trang til at got-e sin Jndfats i Livets forfkellige Forhold for, hvad han an7aa for qodt oa ret oq sandt. Derfor vil ogfaa Minsdet am ham lasnge blive bevatet i Me niqhedem liaesom veniig Deltaaelse vil fslge hans Efterladte, der nu saa brat maa forlade det Tmukke Prwfteaaardshfem M. i »Wir- Falk-leb « ---—- -—-.«.·.i—- — De Krisiue—Guds Pilc. En japanfk Kriften predikede over Esaias 49, 2 om Pil, Koggek og But-, Ding, 4som hans Lands mænd sendet saa vel til. Vlandt an det sagde han: Pilene er de Ktiftne, Flaggen-h hvori de jidder. er Menigheden Den, fom lasgger Pilene paa Buon, er End Heraf kan vi leere tre Zins 1. Pilen hat ingen anden Ve ftemmelfe end at blive lagt oaa Buon. Kammer den ikke der er den ver-hilft Den maa gaa, i hvad Netnina, den bliver afstudt s-— Saaledes for-holder det Tig oglaa med Guds lebende Bill-. Vi moa gaa lige frem uden at vige til kmjs ro ollcr venstre. Vi man tmsffe det Maul, til bvilkct Gud sonder -: L. svcr oa en, fom set en Bil. ved, at det er en Pil, san ord, nt hist or knqu Qwix intct Bonn-»Hast men en Pil. Sau ved oqsaa om Pilrn dner til noqet, mn du er Etat-U ollek ej, om den lmr Najcxj11,wr og vil fyldcs Iin Vcsftmnmcsllc isllor ej. Er vi Krismcs altfaa llq Bill-m? Hvem Tom helt, der for os, lau oxriaa forftaa, om vi er opkiqtlge Orilmc cller ej, oin Ui gaar lizw ellex tro chis Befe. Ont nochn Tor os oq tw rer at kende os, men ilkcs masrkm at vi er Gnds Pfle, san er det ist Man paa, at vi aldeles ikte er Pfle. Z. En Pil er ist sarliqt chbem men l og for lia selv san den in tet ndrette Krigmsn man lwgqe den paa Buon, fpænde denne og fkyde, faa fltwer Pilen cfter hans Villie med Mut-let Men nanr en ukyndlg Person tager Pilen oq let-g qer den baglasnds paa Bisen, laa falder Pilen enatt til Jorden nden at have udkettet noaet — Saale deg er den Kriftne ogkaa oldeles unyttig, naat han lkte giv» fig i Guvs Haand og ladet lig lenbe as hom. Vil Diævelen bringe ham til en lyndig og usfel Handling, bsr han straft vægre läg ved at la de lig qfskydo mod et laadant Maul. —- J fokstaar. Ist-ad ieg mener. En hvet af eder fkal lige ved llg lelvt Jeg et en Herren- Pll Gan tm lagt mlg l sit Koqqer. Jeg ek rede Muts-schaut Mieoqlqdemtq M- ai hem, ovtheu ha- vir. Iw.
