— T iIaZT
En skocfetø skællr.
Eu Fortælling ftq Krifti Tid
AfFlorenceMorfeKingsley.
(Fra Engelst
22. Kapitel.
List Um- nn onn- en leknmusd, fiden ist-kanni- og
tman Moder tmvdo atmet nd Don hllc ziljppcsn til Ja
zarctt), men endnu optwldt Or sig ins-J Marien Jst-in Mo
der. Prifm lmode ika rcjjl jjg fm det Uejty paa hviltct
lnm var Mem-n tagt dksn Nin-n, hun tom, og for tlpkariisci
erfamc Ljne blw dtst fsmrt flatt, nt hondceszs »Mit-J
Tage vor talux En Hang da mm bøjede Fig overPaticm
ten for at yde ·l)c-nde tsn lille Tit-tiefre. sagdcs bun mildt:
»Und vi kunde fendc Bud csftcr min ZW; han kundc
heim-Wo djg.«
Mrn den Tygc zwindc grob heude Haaka og jag
de alvorlith »Nei, nuj im er ulud vcd at vidc, nt W
skal M Mit Lin har ifkc vasrct saa lytkeiigt, at chg
fkulde »mitt- at two laskmem Lad mig do her: her er
Iaa nule og steuellgl."
Ja, lnm havde Net: nun liaode naaet en sredelia
Dann efter «it Lin-J majiommeliae Reife Da hnn laa
paa det tarvelige Leie, iom dnftede af Illenligl)ed, uden
SmerteL blot ivagere for hver Tag, falte hnn lig for
sprite Gang i manae Aar nasilen lnkkelig. «
Naar Marie var fasrdig med iin Husnerninm tag
hnn oste Tit Arbede iatte iig ved Ziden af den kygej
Kvindes Zeug ag atbejdede stille. llndertiden talte de
famnien En Gang fortalte hnn Priica den vidnnderliae
Historie am Vetleheim am Englene ag de viie Masndsj
Bei-g. En anden Gang, da Etefanus iad inde lios jinT
Moder, fortalte hun dem am Engelens Advarfel oq denl
slyndfamme Reife til Ægypten am dette iierne Lande
underline Reise og Stille-, samt oni livorledesss det gik til,
at de ilke vendte tilbaae til deres ganile »Sie-n oq deres
Vennet i Jndaa men toq Volia i den lille Vjemby Na-:
zart-tilv 3
Elefanug blev aldria tmst af at lntte, naar lnth
fortalte am Jer Barndam, am hanss Drenaeaar on
llngdoni. J
..Paa Bænten der i Stngen af Figentmset sad han«
iaa oite ioni Vorn ag faldt i Tanler,« iagde lnm eni
Dag, ,,ag der plejede jeg ogjaa de lange EstermiddageJ
at iidde med mit Arlsefde Gan vilde altid helft oasrei
has min. niedens Vom-J andre Vorn boldt meit af ati
lege ved Branden, at sage eitek Ritglereder eller sure af!
Sted gennem Gadekne Dog var han det lnfleliqiteziann
der kunde Unkos; altid sang han ved iit Arbede og
hans Emil var Tom en Solftraale Alle de andre Vorn
holdt af dani. Jngen tnnde sartcrlle saa ininkle Historierl
iam han: aa ingen anden i hele Byen var iaa oillisz tilz
an iakiiod saa gadt at derolige et lille sygt Warn, at«
trafte en arcedende Dreng eller sokbinde en daarlig Fin
ger. Saaledes gis det til, at, itandt, iam jeg iagde far,l
han helft vilde vcete has mig og beugte nieget af iin
Iid til at hjælpe mig i Onfet og Haven saa jlotkedesz
Nadaernes Born sdog am ham sont Vier am en tliaie.?
Jeg kan nuike, hvardan han pleiede at iidde lsaa den;
Mk der med et Pak Smaabsrn paa Sksdet, niedensl
et Tniin andre imaa llyngede sia til ham, idet nogle
fad ved hans Faddek, og andre lænede jig til hancs Jena-;
alle lyttede de baade med Øjne og -Øren, medens hat-. sor
talte dem am Fuglene —— haarledes de iaa taalmadig on
umhyggelig bygger deres Rede og hole den lange Tag
akbefder haardt for at apfsde deres Unger, aa am Blum
iterne. sont vokjet saa fmukt i de affides Tale, hvor in
gen nden Gnd kan se dem. Paa Sabbaten fremiagde han
aer Zalmer for dem ag fartalte dem lange Historiek af
Finstern-c — am Moses i Fin l;lle Miste af Rat ag den
sninlte Prinsesilu am Moliatli dg den kaskke nnae Da
vid: um Saul-en den main-lich itasrle klIland og am
(- , «
uumgc uuuun
.,:«lo,« fand-c Etefmnth lcmmselirssulT known-I Zum-r
ijs stmalcsdlh «hvem der havde lenkt i Namrctb den
Gangl«
Moriis Emilede hun hoch et iinult, blkdt Einst
km lagdcs ljn Hannd lasrtiwtcnde pan Emnstx tolle wol
ler. »Vol) du l)vad,« jagdc hun lidt mer, »Du ligner
hat« i fcre Tingx uaar du akleder san flittigt i Ha
ven oq Immer vertil, cllcr nnar du nu "jdhks1« Ued minc
Fehden san tontnusr im altid til at tasnlc arm dane,
da han var i din Alber. Tot ist del-for, im lau ofto
talcr om hanc til dis.« -
»ng vil hellt-re ligms lJam,« raubte Etefunusz lidcns
5kabeligt, »end jeg vilde være Roms Kejser.«
»Dort hat du :llet,« sagdcs Mai-its med straalendc
Mut-, »tl)i Mist-ten er i bedste Tilfwlde dog lun et syn
diqt Menmssfcy mode-»O Jesus er «
»Halt er Klub-Z knslliqc-!« lang Ztcsfanus mika Ærei
fmgt
Te var nu Laufe en Stund. Eiter den Tid lagde
Marie Mast-te til, lworledes Stein-ins stadla ydmtm ou
beste-dem men trolasl qjorde lia Umagc for at ndfylde
den tommcs Plads, oa hun var lmm l Hjcrtct taknemmes
qu derfotz
For Prikca havch Marie ftor Mcdfølcllm tbi htm
anede, at Kvinden et ellcr andcst led lmvdcs ist Iwrft
Punkt i lin Historie En Dag, da hnn sad stilltl mes)
sit Artij ved Siden as den syst-, mvdcns lnm m· on
til lasse-de et Vllk paa det blege, udtætede Akt-ist paa
Baden, saa hun, at ftore Tom-er stjal liq from under
de lullede Øjenlaag og løb ned ad KinderUT Hun rei
ste im, Mode lig over Sengem tog den lyaes tun-die
kolde Haand i bque ser og lag-de mildt: »Bl! du itke
betro mlg din Sorg?«
Prllka aabnede liwe mrke Øjne og lau længe oa
alvorlig paa det tret-läge Aufsat, lom var bsjet over
hende. »Jo,« lagde shun langlvmt »Jeg vll lottælle dig
alt. Jeq hat for mange many-! Aar llden beqaaet en
sipt Wh, es den hat »den bvllet lau tunsks lm Dunst
M
paa mig: men sdog bar feq aldrig shaft Mod til at aøre
godt igen, hvad jeg havde forbrudt.«
, Saa fortalte hun Titus-B Historie, samt hvorledes
!hun shavdc listet sig bort om Ratten for at møde sin
HElsker og havde taaet Varnet med f·ia.
! »Hvorfor tog du Trengen?« spurgtc Marie.
! »Tnnmchus bad mig derom,« svarede Wmdm
jsvagt: »du jca holdt saa nie-get af den litte, at jeg syn
te-3, at im ikke kundi- skillcscs fra han« saa adlød feg
Tcst var hole Tiden min List-Hing at bringe ham tilbas
Yav til Don-J «:!I·’odcsr, mm im turde jka. En Gang, da
jea sandte at im tnaattv aøns dot, die-v min Mund Tau
rast-nach at hatt sloa mia til Farben, ja, lwad vasrre vak,
han Inislmndledo min nich Treua Etofatnt«:«, faalcdes,
at han Nov møblina san var ein-r den Tid altid fya
oa lzjaslpcle15, indtil han, iom du net-, bltsv helbredt af
diu Zim. Aa, lwad sfnldser vi dig ifkel Man nu vil du
komme til at hado mig. Jeg er ikke vækdia til at være
under dette Tag.«
Marie tav et Die-Mit xnen knsiedr den sysku kaDrligt
paa Bande-us saa Iaado knm i en fast Tom-: »Du kan
cadnu Hans donms Urej and, oa du maa gørcs det. Lad
din Jan Ztefanuss draac til Mapksrnaum oa bringe det
unge «:lI«’c-nnc·sk(s, David, tut-d hertiL Du skal fortcvlle ham
alt ou give ham Bcsvjsorne i Oasnde Paa, at Verotningen
er fand. Gar du dem her?«
»Ja.« iaade Priika, stnt iin Haand ind under Ho
vedpnden og tog en lillc Pakle frem, iom var omhyanes
lig indivøbt i Linned on ombnnden med en Silketraad
»Im liar aldria ladet den komme fra mig. Tet er den
lille Klappen Tom han havde paa, da ieg flyatede med
l)am. Ten er bank- Moders met illrbejdw hnn vil nok
genkende den. J Pakken er der ogiaa en Salvtæde, Vom
tnm aav min. da hnn blandt alle iine Piaer valgte mia
til at ins-se iin lille David. Da kwvr bar jeg ikke sviatet
hendes Tillid! Hvad ital der doa blive af ntigl«
»Ja, dn bar inndet ivarlig,« iagde Marie: »men
Gnd vil tilgive dig, f«on1 han tilaav Konq David hans
Snnd, hvis du blot vil ydmyae dit Hierte for ham.«
»Gud ved, at mit sierte er ydmygt, saa det ligger
i Eil-met: men det brinaer mizi ingen Fred at nej!«
Marie iaa sorvirret nd. »O, du Gnds Søn.« sagde
hnn iaate iani for iig ielv, »vor dn blot her, iaa du kun
de hineer denne iyge Ein-il Jeg ved itke, hvad jeg fkal
iige til l)ende.« Terpaa vendte hun iig atter til den sy
ae Kvindm »Mutter dn min San, Jesus-W
»Im har iet -ham,« ivarede Priica, »og feg har
altid længtes efter at tale med hcnn for at takke ham,
fordi kmn beltiredte min Etefanns. Men jeg turde ikke;
min Eynd var for stor. Jndtil jeg iaa ham i Kaper
nanm, havde jeg iaa meget Tom mnligt ikubbet Tanken
om den fm mig, men nn kunde jeg det ikte mere.«
»Es-san er den, sont er nden Sym«, sagde Mai-je al
vnrliqt »Alle-n bar du aldrig hart ham fige, at han er
kommen lier til For-den fra Hjnnnelen for at frelfe
Iniidere '.««
»Hm- han iagt det?« ndbrød Priica ivrigt. »Da
hvorledesJ vil han fkelse dem?«
»Don har sagt, ikke en men mange Gange, at »en
lwer. der troer paa dam, ital ikkse fortabes. men have
det eviqe Liv,« iagde Marie itilfckrdiat.
»Er dn iitfer una, at lian fagde »enl)vek»?
»Der aimde nan, og det ikke een, inen mange Gan
ge,« svarede Jer Moder.
»Da lwad er det, jeg Etat trat-« ipurgte Priica
itaslvende
»At han ist kommen sra Gud for at iøge og frelTe
det fortabte, og at han har Kraft til at fnldtomme den
Geming, han er kommen sor,« fvarede Marie.
»Man san jeg andet end tro det? Hur han ikte
frelst niin Ztefanus fra det, der var værre end Dsøden!«
Hendes Aniiat lyite af Glæde, hun foldede sine Hasnder
;oa ndtired: »Im trot, ban bar Kraft dertil.« Saa lut
"kede hnn iine Øjne og laa faa stille, at Marie troede,
ihun sov. Lidt efter listede Stefannd iia ind i Vasrelien
igik hen til Sengen og l«aa paa fin Moder.
I »Hvad tror du?« ipnrgte han sagte; »konnner tnm
IiiaW
f Ved Buben af hans Sie-make aabncsde den sych
IØjncmx »Im har vasrct en stor«31)ndcr,« jagt-c hun
Ein-Its »Zum tm u tmn for at insW min, oq nu har im
Ins-T Paar du tmsffisr Titus-A Inn qiv lmm dvtttx Du n
vi! fortwllr dig alt.«
stm lnltrdc de nmrfo Links Im igcn for ikfenusrc nt
aatmc m. Te to Tod vcsd Zeugen ou vaaaedc i de langt
spJkattcstinwr unm- dcn muss role ZWIL Ved Zaum-n
www-di- de bleku Izu-bist sin, og Stcfanus, sum luser
W n.-d, nxsfanzusch de to Ord: »Ztcfann—3 Je«u—3!«
Ema fmndsedc det fonqcs Aandcdrwt lnslt: hun var gaoct
ind til det evige Liv.
Ususr Ist-n Ernte-Ic- LEmmvclsix sont eftcr Ist-Erlandi
Efik fand-: END smnmc Tag-J Mien, fit Stefanuis Tituis’
Historie at here af Marie.
; Inn var smsrtt bona-gest .,3takkcsls Moder,« saqdc
han, »det var intct Under, hun grckd, naar hun havdc
haben on Vorde- m tnlsw paa. obnn var en frygfom
Ein-L m tnm leucde nltid i Anaj1.«
; Jan formltu lmu Ich tllkodcsr alt, lxvad lmu vidstp
m« Ein Famer vilde Liv. »Ihr bar im tun ham tumme
.faadc han bitten, do bcm var færdig.
« »aus-w d» vix-sum dete« have Marie»
»Ich-Z km tn5indp Nmme ncj,« raubte Zusime
zinriur. In Lmu »in-stor- thstsninmsn af bcndrcs Ord:
».!mrti- dn min .I.I«’0i«scr-;s Eidka Ord? Med sit iidfw Ihm
kdksdimst knnttcdo lmn mit Mann til hanc-, on fm der
schlslik of ved jeg, lwad im fkal zum-. Jeq Ta! Jivv
Ebole mit Lin til b a m.«
’ »Ja, dcst ital du,« sagde Marsc- og saa nd ovtsr
.Bicsmene mod et alvorliqt, hsitideligt Udtcyk i Øinene;
I»men jeq ved ikke, hvad Fremtiden vil bringe baut san
hat bitte Fiender. Stundom frygter jeg for hans Liv.«
chdeg Mund, som havde et paa en Gang mildt
og bestemt Udtryk, fkælvede, da hun vendte sig om imod
Siehan
»Er han ikke Feder-us elskelige Sins« saqde Ste
famm «on. ise Mast til at helfe ham
TM W «
«
s
i
i
I
»Hast 5kal gøre sine Fjender til fine Fødders Hod
jkammeh fom der staar skrevet,« fvarede Marie i en
fast Tone, »og shan fkal sejre over dem.«
Stefanusz betraqtede yende med Ærefryqt
Eiter en Ztunds Tavshed ingde hun: »F Morgen
man dn drnge nf Steh, som din Moder bød dig, for at
dn fan finde den nnge Mand, David, og fortaelle ham
alt, hvad der er hcendet Jeg drager op til Jerusalem
Der er unget, der iige mig at han trænger til mig.«
Og 7nnledes3 ffete det, at Stefanus neeer Morgen
tidlig begnv jig alene af Eted paa sin Reise, medtagende
den lille Kappe-, som var forarbejdet af Titus- Moder-,
on den Eølvkcede, der havde tilhørt hanss egen døde Mo
Idee Bed Af keden velsignede og kyssede Illkarie hnm on
llmn qIn-d, da han jagde hende Farvel;thi,1mar a lt kom
Jtil alt, var han jo ikke stort mere end en Dreng, og Ver
«den Unk« san stdr og han sna alene i den«
23. Kapitel
Med Oasnderne foidede paa Rnggen Ug liøjet »Zum-d
gik najfas up ug ned ad Gulvet i Tit Værelie Hans Li
ne ited Lun, ng han mumlede nied iiidædt Hariiie:»
»Gnd«:sbesnotter! sen ital knuse han« Hat jeg ikfe svoreh
det - jen, Niajfaå YspveriteereestenP Han ital itke trad-«
ie miq kennen-N
Ta tmn harte en iagte Lnd ndenfnr, gis han hen on
ren Toren op.
»Na, er det dig, Iliiaictmcsi Xionl her ind. Naa, hvadl
hat du at melde?«
Likanden kiøjede ndnmqt iit vSoved »Ob«-die Oerre,«
iagde l)an, »Im du bød, gik jeg til Betanien Ter faa
ieg Gaderne opfyldt af Folc, iom enten gik til Lazarus'
Hin-J eller kein derfra Tet var mia iaaiedes den letteites
Zog af Verden at finde det, og jeg san da, at det varj
et ai de tarveliaste vGusse i Bot-m men hyggeiigt og or-j
dentligt.«
» .,Tet er miq an fuldstkendiat liaeqnidigt, html-dan(
siiiet er,« aflirød stafiaii ham i en irriteret Tone: »me«
zliiandem 5aa du Manden?« ;
»Im saa bam sein« Lamms-, Inslevende og rasc«
nedliien Malrliiis, »dem var i iin Habe og talte til de for-i
inmiede Folc.« .
..:iaa iaa ban taite til Foliet!« inerrede Siedet-ite-l
præften ,,Det er fvært, iaa det vrimler med Talere her
i Landet i disse Tiber-. Hvad sagde ihan da?«
»Don fortalte Ein Opsvaskkelfes Historie Han sagde,
at de fire Tage, imn bavde tiiliragt i Graden staat for
bam iom en Zenit Gan bar not en ivag Erindring otn
Vidnnderlige Tromme, han bar haft, men han kan ikke
klare det for fig. Gan lovede og takkede Gud saa vel sum
Nazaraserem inieni ban faldte Wird-I Zøn og Israel-J
Treit«
Koffas bed Tænderne samtnen. »Ok; Folket?« iagde
han.
»De raabte alle ,,Halleluja« og »Hoiianna den Ta
vids San!«. Betanien er helt ude asf iig ieivx iaadant et
Under er aldrig ist set ellet hat«
I »Det er en aabenbar Lean, iom denne Fyr og hanc
Fiamnierater lim- epfnndet, iok at de kan faa et Opløbsi
Stand under «Gøjtiden.«
Tjeneren iaa alvorligt paa fin Gerte »J- Betanien
kvetraater man det iom et viikaariigt linder,« Fagde han:
»jeg anftillede de omhyqaelizcste Undersøgelser, iom du
havde befalet min, on ndipumte de cedrueiigfte og for
ftandiafte Menneiker otn Sagen Jeq efteriaa ogiaa Gm
Ven, bvori ban bavde lianet lltvivliomt imvde Monden
vkmset død oa begraben i fire Dage: men hvorledes Na
zaræeren kunde gengive ham Livet nden ved Guds Kraft,
det ved ieg ikke, og det kunde ingen fige mig.«
»Wenn din For-stand Mand! Lad dog ikke den onde
sfaa Magt over digi« iaqderperftepræsten og iaa ftrengt
vaa Ein Pudlingstjenee »Deinen af Gudsbefpotterens
Diiciple kan itaa i min Tjenefte.«
»Im er ikke hans Discivel,« ivarede Malchus on
fasnkede VlikketI .,men det bele qaar over min Forftani.«
»Mit er det noti« iagde Kajfas med en ntaalniodig
Venasneiie Man nu, da nør Naadsialen i Stand Den
iial viere frerdig inden en Time.«
EIN er fnn nltfor lkenqe annede frem med Mäldhed
i denne anx det Mennefke man fjen1es, on det san lmr
tint Tom mnligt.«
Det var den gamle Anna-I, fom kalte. Hcm on noqs
le andre Naadsberrer, som alle var meaet ophidfede, var
famlede iMmerstenrwftens Annwin oq Annas var Web
sen-H Midtpnnkt. »Hm-J vi blivcr ved, Tom vi har gjort
i de fidste tre Aar. at lade lmm gøre, hvad ban vil, ims
lvil alle komme til nt tro mm Imm: Nomerne vil da kom
me on taqe bnade vort Land on vort FolL og det vil S
Tau Tilfaslde vcere velfortjent. Han skulde bnve været
trnddet af Vejen for nenne 7iden: det madede jeg til, on
Idet vilhe den Nunn lmve vwret let niort: men nu bar
«?nk1en fanet et san-dont Omfank1, at det vil Unsre over
HIrdcsntliq vanfkelint at fna fat ige11nen1, at han skal do.«
»Im vil nødiq viere med at fcelde Dødsdom over
Dei 3113e1211e52’e,« Kmoe Nikodemns med sjn milde Stem
·me: .thi eftee min Meninn bar ban ikke niort nonet.
Tom fortsener Baden.«
,.Det ved dn ikke noaet om!« ndbrød Laint liden
s7kabeliat, »og dn trenker ikke paa, at det er bedny at en
Mund døer for Folket, end at hele Folket fkal umkomme«
O « Nikodemns faa tavs paa bam et Tieblit »Du er
Yppetsteprwften,« fagde han detpaa -høftideliqt, »Ist-bona
talcr qennem din Munds Ord: men Gnd forbnde, at vi
skulde lade en nfknldig lide Dødcnl Jeg for min Del oil
ikke have merk med den Sag at gtre.«
«Vi hat Iænge haft dig mistænkt for at være en
af band Difciple,« sagde Annas dienende »Du bar der
for ikke meve Sæde i Rat-bet. Gaa du ben on flnt diq
til den ophsjede Mesten Ttmmermanden, oq hans Di
scksple, som han hat samlet sammen af Landetg Udskud.«
I
Nikodemns fvarede ikke: men shan reiste fig sg gs
med Vasrdigbed nd af Salew
»Und hanc qaa, Tagde Jsofanam »Hei er til Enge-u
Rotte at spilde Tiden med at tale frem og tilbage ont
det, sum alle vi andre er fitldftættdig klare over.«
Mem-III han talto, saa han fig om i Kreder, og etc
Vifaldsnmmleu fulgte paa hans Ord.
Tor var dog en, sont ikke tog Del i Bifaldet. Dem
ne ene sad misd Blikket fceftet paa Gulvet, medens haw
med Fingrene uwligt og nervøst trat i sit lange Scha
Denne Mund um- fra Arimathea og hed Josef.
» ,,.x1wad un det Tilfaslde angaar med denne Lazarth
Tkom qør saadant et Væfen af, hvad der er sket med ham,«
furtsatte Jokhanam »hvad tror J saa der-am? Jeg iones,
han havde Dust-et bede tjent med at blive i Graveu. Hvis
han virtelig var ded, saa var det Guds Villie, og san
maatte der äkte gøreiki nagst derimod. Det vil ika være
uretfasrdiat ljvis DE Inder den Tødeådorm fom schoka
selv ljavde udtalt over Imm, fuldlmrdes.«
»Du har fuldstwndig :)iet,« sagde Annas; »Man
den havde øjcsnsynlig naacst ·it Lin-I- Græn5e; det er mere
end fand"·ynliat, at en Tfasvel nu har taget Bolig i han
Leqemer og taler gennem hans Mund. Han fkulde ryds
des af Vejen saa hurtigt fom muligt. Pas paa, at det
sker, thi han forfører atmet FULL-«
»Da han er død og følgelig ikke laengere har Net til«
at vasre over Jordm besmitter han ja desuden enhvey
med bvem kmn kommor i Berørina,« fagde en andetr
fromt.
»F «kal lnde Lazarng i Fred!« fagde Josef af Llris
ntatlnsm imn itte lnnde tie længere; »ng kender ham
nodtx lmn er en nsrlig un retfwrdig Mand. Jeg har ogsaa
set bam iiden hans Opvaskkelse fra de døde — hvis det
virkelin er en iaadan Han er ikke beiat af nogen Jjæs
mle men med en oprigtig Tro lover han Gud for iin
Frulie on nriser hom, der har udfriet ham af Grnven.'
»Tet knn vi tale om iiden,« iagde Annas med fiu
nlntte Tnnnez .,1nen er der ingen af eder, der kan sigk
mig, hum- annmseren ickrdes for Tidsen?«
»Halt er kommen til Vetanien i Dan, on hnn bor
hos den umtalte Lazarits,« iagde siajfas: »der fik fes
nt uide, line fnr jeg tmadte her ind i Salen Uden Tvivl
er det lmnsz Heniigt at voere i Jerusalem under Pnaikes
festen Vi man gribe ham hemmeligt, for at der ikte ikal
blive Opløb blandt Folketz og saa maa vi se at faa sau
dnnne Vidnesbyrd imod hom, iom kan bringe han for
den romerife Ret: tbi. iom J ved, hat vi ikke Lov til at
niiiae Dødsdom over nsogen.«
Mere end et er skød Lvn ved denne Hentydninq
til Illmnernes Onerherredønnne og Folkets Nedvcerdigeb
sie: men Annas ikyndte sig at iige i en blid Tone:
»:)ioncerne lnns itte vist iig uvenlige mod den levens
de Nuka Meninhed, derom bcerer vort Tempel Vidnr.
Det man vi ikfe glennne, og vi maa ikke blindt Udsætte
os- for at blive knuste of Romernes Jernhaand. Hellere
man vi s·lntte Forbund med dem i alle HenfeendeL hvor
»vi ka n gøre det. Hvis det kan blive bevist, at denne JO
ins bar itenmlet Insod Neneringen, vil det blive os en let
Sag at nna vort Maul. Vi kan da overgive ham i Pb
latns’ Hænder og vcere rolige for, at han nok skal blive
behandlet efter Fortjeneste· Lad der endelig blive holdx
godt Udkig mied ham i Morgen: i et Tilfælde iom dette
man Sabbnthslovene «bvile, for at dette i Sandhed nsds
vendine Vaer kan blive inldbnrdet.«
) J dette Sieblik blev der banket ilasrkt pnn Tores
til Nnndsinlen Kasan ina fnrnndret nd. ,,-Svem imver
Eint nibrnde osJ i vore Forbnndlinqer!« fnqde lmn besit:
»doa vent lidt!« tilieifede ban, »det man viere Wer cis
)Viatiijed.« on ban gav en af Tine Svoqre Tequ til at
.aabne Døren
Monden Vendte itmls tillmge og iagde hviifende:
»,,Tet er en Mond nf Naznmserens Fsølne Gan vil tale
Innsd ;1)pneriteprcrften.«
XI ll TMS IVVch.
»Vil dII ikke lade ham komme her iIId?« sIIIIrIIIe An
IIIIJx I.IIIIII III sIIIII IIIIIIrerI den SIIIId, IIIIII bar bIIgIIIIIIt ved
III IlIIItIs IiII t«l :7?aIiIrII-III«I-II: i IIIa TilfasldII kan IIi fik- -
fIrt IIIII IIIIIII til III IIiiIIIVII IIIZ i IIorI »or»haIIIIIIdI-. «
I
I
End IIIIIII komme iIId!« iagde Kaifas
VIII IIlIer IIII IIiIlIs i ZIIIIIII fIIII IIIIIII tydeliII III-Its
IIIIdtIiIIIIIIII IIi dIIn Mand, IIIIII tmIIdtII iIId VIII- ZIIIIIIt as
dIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIdI1 ,x-IIrI·IIIIIliIIII itIIIIdIIsdIl lIIIII liIIefom ts
vendIy IIII IIIIIII IIII IiII at IIIIII IIIIr lillII IIf VcckIt III hav
dII Ist IIIIIrkt IIII fmI IødeIIdII TIIIIfiIIL
Annur InilIIdc tilfrIIds, da lIIIII betragtede dIIII Im
wankomne
»IIIIIII IIIII IIIIIIIIIIIIII og IiII us hvad dII IIIIiI"I-r!'
IIIIIde IIIIn i IiII mcIt honningsøde Tone.
Monden IIIII III-Ia haIII. »Er du YpperfIIIIIrIIITIIIII?«
fpurgte hIIII hæft.
.,TIIt III« mig, der Isr VIIpIIrerprwstl Hvad vil du
mig, .(IIIII-III?« fpukgte Kajfas IItaalmodiII
MOII IlIIIIIIs laIIde adchrIsde Haanden paa dank
Arm. »Du er kommen for at tale med us oIn Nazarceei
ren, ikke 7andt, min III-de Mand?« spurgte han.
MIIIIdIIIIs AII"igt IIIIklarcdes, og et ondt UdtrrIk viste
siII i IIIIIIS Tincx ..JIII,« saqu lIcIII III-it »dI-t Isr jeII! Jeg
kIIII ikko IIIIIIIIIIIII iIIIIdII Itd at vIIIIII i kIIIIIs Mker Jeg
hIIr fIIIIIIt at IIthy at dII Isr IIIIns FiendIY derfor ssr ieq
kommen. "
»Jqu fIIIIIIIIIr diII,« IIIIIdIs Anna-Z blidt; »du viI ven
de diII im djne VaIIIIrinIIer IIaa Syndens Veie og oms
veIIdc diII til dine Faser Kirke; hat feg ikke Ret?«
»Im bryder mig ikke more om Kirken,« lød dä
driftiIIII Svar, »I-IId Kirken bryder «I·iII om min. MUII fes
tmaner til PeIIIII-: bvad vIl J give min, hvis ieg fop
raadcr ham til oder-W «
Kaisas sprang ap med IIlædeIIraalseIIde Anfigt· »was
feg vil give din« ndbrød han, «jeg vil —«
Was-u I