Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 19, 1912)
Det, der bestand Vor Guds Dtd beftaar eoindelig« W. w, s,. Tro. Tro er en Fortrøstning til det, som wobei-» en Overs bevisning om Ting, som iks ke Tos. Ved den fjk de gam le godl Bidneöimrd. Heb. n, 1—s2. Tro —- der givcs Mennesker, jom ladet hacmt euer rängo um Tro. Men lud os straks gøre opmchks som paa, at Tro absolut gaar for an Viden j etyoert Menneskesz Pius Enhver er nødt til at indrømsi l ! me, at et Baan Forældre var 1 Verm-n før Barnet. Terfor er Forældrene foran de« tes Barn eller Born i Vidcn —- det maa ogfaa indrømmes. Men netop derfor maa Barnet begynde sit Liv i Tro. Tet maa botto hele fit lille Liv til Forældrenes Omber og det gsi det ogsaa gerne. Og hvor begærligt er ikke Bar net, san snakt det bliver til lidt, ef ter at høre Forældrene fortælle. Mm alt dette beror jo paa, at Barnet trot, tror hvad Mo’r osg Fa’r fortckllscr det —- de vcd jo Taa met Jsg T i s c i p pl cs n, Sie-von Von Skolen - enhvcr nun in ins-rom me, at Læreren er foran Imm. Tisrfor mcm TiTciprlen begyndc sit Jlrbejde i Zkoxen mcd Tro, el lers nyttcr hanö Ziolegang intet. Den DifcipeL der mødec Ein LE rer med Tvivl og Vantro, maatte hellerc blive fra Stole. Og saadan helt igennem —- den ene Slægt gaar foran den andeu, og den nulevende Slcegt Lan intet vide om Fortiden uden gennem Tro, Tro paa, yvad de forudlevendeslægi tet shar fortalt Læser — kan du ikke je, at hele djt Livs Lykte i Grunden berok paa Tro! Der hedder i 6. Vers af femme Kapitel, hvorfra ovenanfsrte Otd et inget, at uden Tro er det umuligt at behaqe Gud.«» Er det underlitht Thi uden Tro er det jo kom plet umuligt at beshage Mennestert Tænk dig et Baru, der ikke trot - hvad Irrt og Mo’r foktæller det! Er et iaadant Bau behageligtP Oq teenk dig en Diseipeh der hivlet paa Riigtigheden af, hvad Læreren underviier ham oml Ell-er du kan prwe at forestille dig et Nabolag uden Tro, den me Nabo eller Raboerske widlet om Sandheden af, hvad den anden si Its Bilde du Infke at leve i et Saa dank Nabolagf Bis-selig —- det er umuligt at be hage Mennesker uden Tro Dq det er let ikke underligtt thi mak det ene Menneske ikke trot, hvad det ander siger, faa gør det ham jo til Løgner Men saa Gud da? Dei-Tom Vi if ! ke unr, hvad han iger Faa gøt vi ham til Lsgner. ; Sagen er, at ligesom Forwldre er i for end Born, og den ene Slægt; qaar foran den andeu, san et Gud ist-end alle Mennesker og alle Slæg ter. Terfor er han og7aa den sidste Kilde til al Bidur. Der staat i de ovenanfsrte Ord, at Troen er en »Overbevisning om Ting, sont ikce fess Det fremgaar ogfaa af, hvad der wenfor er fremdraget og paapeget Men det hedder videre: »Bei Tro satte vi, at Betden hlev stabt ved Gudö Ord.« Der var io da ingen forud for det first-e Mennekkes Skabelfe, alt hq tagen forud for Berdens Ska Me Derfor var der absolut ingen an den Bei til Kundskab om Berdent Rahelse end Ouds Aabenbartnq der-Im os Mestets Tro m deu M. Det alledem-Ists et Nenn-sie sen komme med Hensyu tit Bade-at suchen-, e- m at fis-: seq yet sbfolut W »dem-! Eu MI- IW Ung: Ct Ren M kmt W W vtde M sin Wsdas uden efter. M der er DOM Der ligger altiaa Tro til Grund for Fejringen af enhver Fsdielss dag. Du figer maaitu Ja, men tro værdige Mennesker, min egen Mo der, hat iagt mig det, iaa ved jöf det da. Men Gud da —- er han da ikke troværdig, og hat han da ikke fortalt os om Verdens Skabelie og de tufinde andre Ting! ! Og det er netop dcck ejendommeJ ligo Ved Troen, den er ,,Fortrsst-« ning til det, som haabes, Ovekbevis-» ning om det, som ikke fes. « Tot, iom haabes — aa alt det, I·om et Menneske, der bærer paa Gudsksbillcdet, strwkkrt iig nd imod, og som er det lovet of Gud —— evigt Liv i Salighed og Herlighed i Samfund med Gud og alle de frelste. Tet, Tom ikke fes — det Monti qc nærværende, Barnekaar hosGud Snndsforladclia Guds Volk-Mag Fred oq Glasde i den Helligaand. fom Gud vidner om i sit Ord. Jkke at tro dette —- — disse for Menneiket Taa herlige Ting for Tid »og Evighed! — nei, dct et umuligt, Hat den, der ikke tror Guds Tilbud iom Frelse og Vorm-kaut kan beha -ge hom. Tot heddert »Ved den fik de gamle godt Vidnesbnrd«. Tot er, hvad Troen skænker her paa Jorden baade i det kirkeliqe og det borgerlige Samfund. Thi Gud Maler aldrig andet end inadant som Tiqter vaa og tjener til MennesTfets Luft-C oq ban vorbri der intet uden det, der vil bringe Skade og Fokdærvelfa Dei bar gaaet faaledes ned igens nem Tiderne, og det vil gaa ligedan fremdeles, at Troen giver fin Eier godt Witwe-sber oq det bedite eies endda i Haabet Kristendom mægtet at forny Meunefkek idet den fyldet dem med Han og Tra« Tekst: 2. stor. -1, 1sj—-18. Hvor var dog Paulus et lykfeli.xi Mennefke! et Menneike om hvem det med Sandhed kunde sige5: Dei gamle er fmbigangent; fe, alt er blevet nyt! — Vel kendte Apostelevi ud af bitter Erfaring, at drt holdi haardt sauledes at bryde nced alt de: gamle. Det holdt Mordt! Og doq var det hans Livs ftore Lykke, a: da han gennem Synet ved Dama skus com til Klarhed over sin egen Stilling og sau, at hole hans Ung domsliv var een ftor Vildfakelie, saa itastede han reTolut Brot-n af bog ’fig og spærrede derved fig few en yver Ltlvagevej til det gatnle — Men Paulus leerte siden gennem dyrekøbt Erfaking, at fordi det gam le er forbigangent er itke med eet Elag alt blevct nyt. Han mamtc gennemgaa en lang Updanneläs Gudszs «kole, for at faa kirrt, at as Guds Naade er man ajt Dist, nmn er. Skønt han straks efter Ein Lin vendelse gjorde vitterligt for alle, hvod han forte j sit ijold, idet non i Damaka Eynaqoqer førxe et vasls digt Vidneebyrd for Jesus forn Gunst Zøn, 1«aa harte der more en en Lie dljkkets Trosgrebethed trl for Den :!.Ic’and, der pack gansfe bar Bund fkulde begynde en Apostelvirkjomhed for Hedningers Frelse Den græske Verdens Overtro og Vantro var en haard Jordbund at arbejde i, saa haard, at tun den ftadige Mfyb de fom et af Gus. knnde gsre Pau lus til et brugejizxt Redskab, men det er jo egentl g det samme, Tom gceldek for enjiuer us »Z, fom vil væs re Krifti Tcicj:)l«ss: Den stoke og grundleggerde Fonmelse maa fort scettes of m Fomvelfe fka Das til Dag Der et sog simrt paa Grund af de morae va :!nmtige Hindtingek for Ponli Cvmnelievirkfomhed gan et adkkilliae andre Opgst for fis i Panli Lin foruden det i Parnassus, vq anderledes dybtqaaende Spalt» ers for Kristi mindre Tjenem menl tsxmr fmn her i sit andet M til sor. better sit eget Livsopqtk til Papiret, er det detfor desto mere værö It lægqe M til- Ct hou ’) DemiMken as Post. D. c Vedfted, hol-di i KM den 20 Dec. 1911. M et M sing her i M. M ttods alt, sammenknytter hele Op gørets Resultat i dette ene: »Vi( bliver ikle trætte«. Grunden til dette Resultat kan ud fra det: øvrsige Jndhold i Stykket samles deri, at: stiftend-im mægtet at for uy Neun-Reh idct den fyldek dem med Hat-b pq Tro. Den cgcntlige Nøgle til vor Teksts ForstaaelTe ligger imidlektid fikkert gemt i Toksteus forfte Ord: »Der for« — »derfor bliver vi ikke trwts ti-.« Text-c .,dcrfor« viser os utvivls samt you til den lige omtalte Ho vedhegjvendcd i Pauli Liv, Jesu Ilabcnbarelie for ham nær Damask, hvorved Paulus paa ecn Gang blev blind og jeende; han blev blind Pao dct ydre Lie, men fil det indre Øje opladt til at se »Gut-s Heilighed i ziristi Aasyn« (2 Flot. 4, 6), at shan var Messias, at han var den, Tom Gud hade opkejft fka Dsde.—— Herved dæmrede et nyt Lys for Pau luL-’ SIæL en ny Ero, et nyt sts indhold —- — Om nogcn af Apost lene Ekulde være blcocn friftet til at løbe træt og lade Hændekne fynkey da maatte det være Paulus paa Grund af hans overvættes Lidelfer for Evangeliet og paa Grund af hans ovckvasldende Ilrdejde med Mund og Haand, Incn aldkig kundc han blive trast af at løbe og opløfte lnsdende Hcknder mod Himmelem ef «ter at han deromwfka havde set det te Zyn og hart Ordene om at ,.stam pe mod Brodden«. Lysglanfen og Frelserrjsten her blev ham en sta digt virkcnde Spore i hans senere Liv. Tetfor udgik paa een Gang en Kraft til ham og en Anklage »mod hom. Aldrig syntes han at kun nc gsre not for at oprette det for ltmth han maatte ile bestandig hur tigere med Frelsens Bad-fab; men ud fra denne Begivenhed stod det lmin Eelvoplevclsens Friffhed fast for Paulus, at Kristendom mcegtet j— trods alt — at forny et Meinte »-"lc, idct den fylder ham med Haab zog Tro. F Man siger, at Zorældre levet deres eget Liv om igen i Baumes )Eaaledes gik dist ogfaa Paulus. Lan sit mange aandelige Born, han blev Zadek til hele kristne Menighes der. Lg under 5it mangeaarige Ar bejde med Evangelist erfakede Pau lus paa ny Kristendommens Evms til at bryde det gamle ned og bygge det nye ov. Sksnt han ældedes i Kamp for Evangeliet, mærkede han made i siq fcslv og i de andre Kors ordcsts Kraft til indre Fornyelle Zlønt han og hans Medarbejdere oplevede ftore Trængslek for Evan gelitsts Skyld mærkede de, at Haa bet om den kommende Herlighed vejede langt mere paa Evighcdeus Vergfkaala saa Lidelsen i Sammens ligning dermed blev for intet at reg ne. Sksnt de liqe saa lidt som an dre kunde undvæte de synlige og timclige Tim, følte de iig saa rige i Trer paa de ujynlige og evigiu at alt der nndet mcnilia lun blcsv Vi lt :-.,1 Ln rnndt om veliignede Gud »den lille Udiasd til en masgiig Dis-it IX Meninbederne bestreite-deg- det, ni» lxlristendom Virlelin qutcsr at for-: nv Menneilch idct den inldte H» nnd Saab og Tro. J J note Tage iynes sit-ineinaan mens ydre Stilling forandket fra» msrke til bestandig ly7ere lldsjgtcr, Nu lan ingen faa Breve jra Mi-, persteprcesten til at forfølge Herren-J« Venner on friite dem til at Tonne hnns Navn Men ielv om Evange liet hat gaaet sin Seirsgang trindt om Lande iiden hin fsrfte og største Hedningeapostels Dage, saa er deri endnu den Dag i Dag Hedningeyl Tom aldrig hat hsrt Evangelium? foklyndt. Og felv om Verdens Stil ling til Kriitendom er forandret, fao tiggek Werden stadig i det onde vgl trænger til en stor og gennemgribensI de Foknyelse Det evige er for Stsril steparten of Menneiker endnu ikke il Praksis bleven VerdensTnngdepunlti fremfor det timelige. Kan da Even-s geliet frembringe denne Fornyelie7x Dem Spirasmaac runde syneg »o-: get vidtsvcevende. Lad mig for at gtre det mindre vidtivævende hens vende det til enhver ifær iblandt fer og belyie det ud fra lelve den nærvcerende Sammenhæng. —- Jeg et vis paa, at ingen af iek hat che ret ellet er saa fis-Mk- fau hades fuld over for Evangeliet, iom Pau lus senqqnq var, thi der staat stre vet, at »dem Mel-e med Trusel og Mord wd W Mehle« M h U II Mk m Man For folger, fkulde det da ikke mægte at nyfkabe enhver af jet? Kunde det ved en saadan enkelt Monds Bud jkab dengang foruy en Vordem skuls . de det da ikke ved jer alle kunnes forny en Verden2 Jo sandelig, thi? um end Verdens Stilling over for. Euangeliet fomndres nok saa meget’ i Netning af Taalsomhed, faa for andresz Evangeliets Stilling over for Verden aldrig, saa lasnge Verden staat Terfor nøjes jeg ikke med at honstille dette Spørgsmaal til den entom-, men vovek endog at anwde et Jvar. hvor start end Spørgss ucaalet er: -—— Jo, Evangeliet kan ogsaa i vor Tid bringe denne For m)el«·e til Vordem — om det Fau v il bringe den, det beror paa dig,. du enkelte; førft og fremmeft paa« om del hat ffabt dig selv om til et not :I.lkenne5ke: derncest paa, om du vil ofre alt, ellek du bat-e vil ofre noqet for det: endelig paa, om du vil blive trcet paa Halvvejem ellcr du vil blive trofast lige til Lebets Ende. j ! Men da dct altsaa er paa den ten-I selte, at Løsningen of dette vidt-! fpændende Spskgsmaal bekor, saak wendet jeg egenstlia hermed tjlbagel txl det, jeg begondte med at sige om «en rnkelt: »Am var dog Paulus-I Ist kakcligt Mennefke hos hvem det! sgomle var forbigangent og ·’e, alt! «var Nov-et nyt!« Og7aa du, trete-? Wen, er jo dog skabt til at blive et «1ykte1igt Wen-Ieise Hat du saa gre-; sbct Lyktcn2 Jeg mcner itke den Lyt-« ·te, fom Verdens Mennesker efterjastz Zget i deres Tons om Guldkalvens :eller denne Verdens Glceder, for des -viser jo selv ved bete-S Vandel, at! de tir sidst vtivck kodc ved att den« naak de fstst hat faaet nok of detH lel blot verdslig Lykke er idel Tom-I Ihod on Forsmnqelithd: derfok Tpørs nor chg diq ika om deune Lytta 5oms formten-, men jeg fvorger digt Har! Ida da grobet den Lnkke gennem Tro-! zcn voo Jesus Qriftus at fornnes is dst indvortes Menneskc den Lykke,s Tom virkelig er i Vordem men ikke af! Verdien, den Lykkiy fom ikke er Tom-? bed, men bestaar, selv om Vetdens frommt-? I Jeg kunde fom Soor paa dettes Spørgsmaal scetlig tcenke mig, at« der vilde give-s to Stags Nej og to« Slags Ja: et Nei, fom et ngeligt og et endet Nei, fom dog ikke er« fuldt saa beseligt et Ja, fom er· glkrdeligt og et andet Ja, fom ikkek er fuldt faa glædeligt. Prsv nu digf ifelv over for dette vigtige Spprgss· ;moal, om du gennem Troen paa! Jesus Kristus hat grebet den LykkeJ Tom ene og evig bestaorl »Og se fan, hvilket Svar der wisset-« Pan digl ! I J Fqld du tun hak givet et kotdtf Zog tigegytdigt Nej til Eva-, da mqa jeg bebt-des over det Sonn Da le ver du jo som et for-tobt Mennefke i Ver-den og nærcsr vel næppe ens« ganq nogen Lasngfpl vfter en stor oq genmsmgribcsnbe For-melli- af dZtLiu Men da bebt-r sog diqt klaer Mon neske, vaagn dog op! Vaoqn bog til at 7e, hvod du indeer indi- trwns get til. Du hat Tonduliq ilfc Mond til ot Ver Macaulng i disnms Zag for disk druer fig jo om det bin-ebn rcsfw i dizl spln Tit ndrcs Wonne-To fortan-es fo: Ilngdom Stande-d, Gel bred fortwrcs: lmnd lmr du da igen til den Tid, da dit lwlc Legemcs for taskes i Jurist-»C- Vncmn bog on til at sprge for bit indre Womit-Hm for din Udsdeliqe Sirt-L mens det er« Noadens Tid Se, hvordan de he dengangne og de nutidige Slægter giver Herlicfhedens Horte-, Jesutzllrls stoss, det Vidnesbnrd, at han er i Stand til at forny bist indre Men-! neske og ftasnke en Lytta Tom aldriqt forgaar. Hansffrellerlærliqbcsd sinkt-« ker fig ogTaa til dia, trods alle dive Fefl og Fald Han venter medLængs7 lel paa, at oqsaa du skal lukke dit Hier-te op for hans Frelfe, san hon kan draqe ind l dit Hirt-te og fylde det ved Haab og Tro. Ellets ded han, at han engang lom Bett-engs dommer vil blive nIdt til at give dlg Lod blandt de ande, oq da vil du komme t Hu, at det er din men Skyld, men tænk bog over dette og gsr eftek det, luden det bltvet for sent. Det vil enqu blive for sent, men endmt er det Rast-en- Tid. Be nyt bog den kostbare Tldl Wen i Falls du paa Spstqsmaas let, pm tm hat grebet Lytten i Troen M vor Falsch piver en enden « Stag- Neb et.ftygtlomt oq bauen de Nei til Gar og sigm »Is, fes FOIOOIOOIOOIOOMIIIOIOIOII WIWMMIWIOUD ETo smaliske Børaebøger ; --— til ualmintlelig billige Prisetx -—— BUNZIUIL :5 Poktælljagek kot mjadko Bjtss s krick-i von Kraut-ff 2 hol-ide k acht-te Eil-loss VID IIIPTBNDB BZLYSNING Posstusllinger kot- steh-re Mit-u og unge. kkit oversat sk 5 kUMrte Billedek M 40 sont-. E E E E f Psswt J. Los-Ido - E I E Disse 2 Bogetx dek- hegge est- af egot b’0klag, eguer us E fonrinligt til Gav» km- Bzim bande- j Søndnsxssknle osk lljtkm DANISE IMPLIED-All PUBLISIIINC ROTHE Bleir, Nehmt-w -- - -- - -- - -- - --4.--4--.-.--4.-m4--4--4 -«-4--- -- - -- - -- - bar endnu ikle grebet det; jeg vilde jo faa gerne, men jeg san itle, dcr er saa meget sammelt, der bindck mig« — jaa er du jo dog et Mennes ste, jom fsger efter den store, For nyelfe, tære Sjæl; og Gud ite Lov for detl Hvo der fsget for Alver, han jkal findel Men her gælder et »Enten-Eller«. Der maa vælges mel lem det gamle og det ny. Hvad er bedst for dig at eje: Mismodet og Tvivlcsm som du nu hak, ellek Haa bet og Troen, fom din Frelfer vil give djg, om du lukker dit Hjerte helt op for hanö Stellest-vix Bliv dog ilte træt paa Vejenl Rast dog i Guds Navn Brer of bog dig til alt det gamlc, dck binder digl Jntet er at labe, men a lt er at vinde. Se dog ej tilbage mod Verden, men se frem mod Himmeriges Rng For trøst dig of et fuldt Hierte til Jesu srwrllghed og Rande, saa ital han lage dlg ind i jin Frelserfavm gsce alt dct gamle fordigangent og fe, alt lal tmle nyt -—— og hon ital forvandlc alle dine Tvivl til Hand og Tro samt jlænke dig det evige Liv i Guds Rige. Mcn jeg kunde ogsaa tænke mig to Flog-J Za. Alle J, som can ivare Et Hjertens Ja paa dctte Zpørggs maul, selo om Evaret kommst ud If et ængftet Hjekte — til jet siges jeg: «Venner! J er dog lyttelich Mennejker» J hat Telv faaetTroens rige Gave as Gut-, saa hat J ogi saa noget at bringe andre Mennes Efeu forhold ikke andre jekes Bib ncsbykd, men løb jer Herres Ærinde incd wurde-; der cr endnu mange zlskonnciter hjemme og ude, som crænger til et ærligt og kærligt Bids iusgpyrd om de Ting, der hsrer Guds sskige til. J hat oplevet den store Forum-US faa bed da Gut-, at han Igsaa vil forny jeres Hiertet sra Tag til Dag, og spred jaa den Lyk ke omkring jet, iom J af Naadc fik Del i. Men her kommer jeg til det min dre glædelige: Der er nogle af djsfe Ja, fom itke bar dates fnldse og fri ske Klang, men lyder spkukne, være fig nu, fordi Munden hat talt for Ttorel Ord, faa Livet ikke hat kunnet fslge med, ellek fordi gammel Be-l Iymring, Forsagthed eller Selvmi fætdighed bar fneqet sig ind ester Wien, not et dat, der et III met band- Ouller os Pletder paa! benuyDraitogdeterenaide sskgeligste Ting inden for Guds Mach fordi det mer end noget an det sinke-r Evangeliets Lob blandt Mcnmsslcn Ven, det skulde dog vel aldrig være dig, sont giver dette sprukne Sym- paa Ftelsetens Spørgsmaa12 J san Fald, hvad er da Grunden dertil? ——— che landt, Stunden et den, at du tager det alt «for lunkent med den indre Form-el se fta Dag til Dag. Vil du da vir telig lobe imst paa Halt-wiean og det undgoas ikke paa den Munde Aa nei, at byde din Sirt-lieh jom of rede alt for dig, jligt et halvt Hier te, det er hverlen ham ellcsk dig Telv værdigt. Selv om der komme-r Fiejl oq Fald og Ttængsler, saa lsft dog vndcslig behende Hasnder igen. Hast paa Herligheden, som opvejer Cl Trasthed og TrængfeL Hast: »Te: er on liden Tib, faa bar du mindest, Zcm er den ganTke Strid med set forfmmdet . . . « Vtsd da Gud forny dit Mord-, løft dit Vlik mod det ufynlige og (-vi-«1cs, Ithi bver den, fom holder ud indtil HEndm han skal stelle-z Gud lade HLøbcst fuldendes for dig og miq i JJe7u Navn. Amen. Pcngene tut-age. H Scnd os en Dollat for drt lndsts I· Landbruggblad i Vordem »Im-« s Journal«. Tenno me Julius utl bcmlc Zubftkiptiomsn umx ",;-mus « Journal« for lwm us Tun-is Manns-der i fcm Ant. Eus« Mau nkdsnunusre for m Tollkm Ovid Dis noam Tid Wi- ns dcn Menin at Te Mc inne-) uns Mc dri, cllcr nf m cllrr mkdin Tuns-is ikkc vil holde du dumm-. fu« san De E: strive og la os vidc det, I km Mal vl med Hi Maus Itunhs f- is« istirn n! dist. Hmcmdsg HI H sum dem Iilbage ais ist-I ui äutistnpnuip reimen-H Vom Uh- cc tnnat W va Dr millkr in imnhs WHNI indi-« m- Ilszimnebm Nnmt De but fis-»s- »s m Dotier, fcm btl vt sinnst- tmk ou irsnw Dem nlle III-summ- Mlmms Ein-m disnss « Positur-irrt eilest bcu »arm«-sti- lan iim m holder-. bvnv H lovckl Aufl Wa· in ««zarae Journal« hat holt-i Use Laster I 36 flat. Send oh en·Dollar for icsm Uns sahst-Umo- ldag Farm lot-mal II I. IIMII Its-« UMDIM Os. i s