Tigm
En Korfets Feue.
Es Fortcllius fra Kristi Tid
AfFlorence MokfeKingsley.
(Fra Engelka
(Fortfat.)
19. Kapitel.
»Im vjl jng dis, ungc Meintest-e at du har fundct
Naado for vor HusbondI Zins; og min cgen Mening er
at du hat værct mere trofast i Opfyldclsen af dine Pligs
tek end nagen andert, jcg yar haft under min Kommun
do. Terfor vil jeg give dig et Bcvis paa min Tillid og
mit Berti-fab. Jeg blioer gammcl nu, og min Stillings
Byrdcr Ihviler tungt paa mig. Ovid-s du blivcr ved at op
fer dig godt og jaa tavs og flog, saa Lan jcg ikte ind
se nogon Grund til, at du ika ikulde blive Hushovcms
fter i mit Steh. sog hat vasrcst sparjonunrljg mrd min
Lon, faa jcg hak Lebt en Vingaard, hvortil jeg lau imst
ke mig tilbage, nach jeg blivcr for gammel til at ar—
bejde.«
Lct var Bcnoni, sont talte, og han sad tnachig paa
en Beruf i Haven, medan Titus stod ækbødig forau ham
sum-en blussede af Wasde ved disse Ord, mcn han svas
rede ikke, for han kundc mastko at den gamlc havde more
paa Hirt-te.
»Jeg hat et meget vigtigt Ærinde til dig,« veddler
Venoni, »ug det er efter den eedle Jarin—5’ egen Opfer
dring, at jeg betror det til dig; thi jeg lan itte nægte,
at jeg helleke havde valgt en anden til at udføre det. Tet
er itte, fordi jeg itte har Tillid til dig, men du er ung,
vg følgelig mangler du Erfaring Hvad dn ital udrette
er folgende: Du stal drage nd til den Vingaard, sont lig
ger lidt uden for Tiberias; der ital du faa fat i Anleh
det er den Mand, som pasier Vingaarden og hani stal
du give de Penge, som er i denne Poie J dette Bren
iom du ogiaa stal give ham, har jeg l«trevet Beiked om,
hvad Pengene ital bruges til. Baade Wesen Og Vrevet
maa du skjule iittert paa dig, og du maa vcere godt be
væbiiet. Jeg stal sorge for, at du faar et af de hurtigite
Muldyk, iaa at dn tan ende Turen, før Maanen staat
op, hvis du tonmier inart af Sied«
»Hm en halv Time ital jeg vrere fierdig,« iagde Ti
tus tort »Du vil vel not iige mig nøjagtig BeTted am
hvordan jeg stal finde Stedet?« tilføjede han.
«Jeg vil gere unsre endnn,« iagde den ganile Mand,
,.jeg vil lade Aia folge nied dig: han tender Vejen, thi
han hat veeret der mange Gange E lignende Ærinder.«
»Og naar han kejsle i iaadanne Ærindm var ban
saa alene, eller var der nogcn med ba1112« spnrgte Ti
tus.
»Hast reiste alene,« svarede den gamle Mand nden
at tænte over det. Men, da han taa, hvorledes Harmen
fik Tit-ask Kinder til at blussiy tilspjede han beroligendc.
»Du ved jo, at Landet er opfyldt as Reden-; det er iirre
re at vaste to end een.«
«0vis du itte tsr lade mig reife alene, iaa vil jeg
slet ikte lage ai Sted Lad faa gamle Asa faa Posen og
beisrge den« som han hat gjort ist-«
»Naa, naa, pas paa, hvad du sigek, Drengi du maa
ftyke dit Sind og holde din Tunge i Tentam hvis vi ital
være gode Vennet· Hat ieg itte sagt dig, at jeg ftoler
paa dig? Ja, jeg ikte alene stoler paa dig, men jeg hol
der af dig, som om du var min egen Sim. Men det er.
iom noget iiaer mig, at du itte stulde drage alene af
Sted i Dag.«
»Men er jeg da itte stckrt not til at made Ravenna
hvis der kommer nogen2« spurgte Titus, idet han rette
de iig til sin fulde Hsjde og tastede Stuldrene tilbage.
»Jeg tender Nivetne og deres Tilholdsfteder bedke, end
du trot, min gode Benoni,« tilfsjede han for iig felv:
derpaa sagde han hsjt: »Den fortrassselige Afa vilde li
gefkem væte i Besen, hvis vi ikulde være laa uheldige at
falde mellem Revere. At trente sig hanc nied iin vwrdige
Tyftelie i Hasndekne paa iaadan en iom Damachusl«
,.-dvad siger du?« ipurgte Benoni aandsfravcerende
Titus bed iig i Lieben »Det er paa Tiden, jeg tem
mer af Sted, gode Benoni,« sagde han. ,,«Og, hvis du
itte er ted af det, saa vil jeg helft itte belentres med
Aias Filgeftab.«
»Na vel, iaa ital du faa din Villie: Jehovah be
ikytte dig.«
En halv Time sencre red det unge Menneite paa et
ftasrkt og hurtigt Muldyr nd of Waardisn Pengeposcn
havde han bundet foksvarlig om Livet inan for Tum
kam hans chsetoste var vel stoppet med Mad, og et
Par strwkindjaqende Knive stat i hans Vaslte »Im ital
vaste tilbage, laane spr Mannen ftaar op. Farvel saa
comqu Gan flog ud med Haanden inwd Benoni og lo
over det Engstelige Udtryk i dennes Anfigt
Den gamle Mond ryftede paa Govedeh da han gik
tnd i Hirsch og mnmlede for siq selv: »En Anelse siget
mig, at det vil qaa galt. Han sknlde have haft en med
sig.«
Jknidlertid havde Titus naaet Bvens Port og red
nu op ad den stenede Sti, Tom føkte til Vejen over Bier
gene Det var en mild Foraarsmomen Solen ftinnede
varmt og klart over Markeme nq Vinqaardene, der hav
de den fmamgdgrønne Farve sont man tun set i disse
Lande om Foraaret Vejen var kontet med Blomstek—
rede, gute on blaa —— over hvilte ftore Sommerfuale
flagrede fokn levende Blomster. Fuglcy som havde travlt
med at bmmc Reden flsi hid og did i Hæktek og Tyknins
ger, medens Lætken tyldte Luften over ham med fin lif
ltge Sang.
Titus indaandede Luftens Bellugt i dybe Trag,
san kastede han sit trallede Hoved tilbage oq begyndte at
Junge en munter Sang. Hvad det dog var tot en Glcede
at leve og file sig ung og stcerkt
Da det lakkeve ad Mtddsq, var han kommen foka
Btngaardene og be dyekede og beboede Siedet og var
Wen M t en temmelstq ide» os ubehoet sgn Der
snoede den incevke Vej eller Ridesti fig imellem ftejle
Klippek med teette Klyngek af Oleander, Tamarijtet eller
vilde Oliventrceer. Titus tendte Stedet godt; han var
bleven stille og agtpaagivende.
Pludielig standsede han, bandt Muter og trsb
forfigtig gennem nogle Buste, som dannede Undcritov
ind til en lille aaben Plads, som flet itte kunde fes fra
Beim Her sprang en lille Kilde med iskoldt og krystali
klart Band frem af Klippen og flsd ned i et naturligt
Stenbasiin. derpaa fled den videre og tabte iig mellem
Vlomfter og Gras, som vol-Tode ’hyppigt paa dette dejlige
Zted
Titus lagde sit Lre til Jorden og lyttcdes faa klat
1·ede lian op i et liøjt qutms og iaa nd over Studen.
Fra sit ophøjede Sei-de funde lian se den Vef, ad lwilten
han var kommen, ino iig iom et inmlt Baand imellem
Vjerqenex han tunde ie de friile grønne Vlade straale i
Eolitinnct, og lian kunde itimte det blaa Band flere lmns
drede Fod under fig: men bagved de nasre Bjerge iaa
man Hernivn iom en Sneity paa den fjerne Horiiout Vel
tilfrei »I— qled lmn ned ad Tkasetx han trwnate iia iaennem
Mrenene oq greb Litnldyret ved Tømmen
..:hi ital du faa Band, og det iaa godt, Tom du
aldrig hat fmagt det spr,« kaabtc han muntert og klap
pede dets slanke Hals. Da han faa havde førget for Dy
ret, lagde han iig ned paa det bløde Grønivasr og be
qyndte at gøre iig til Gode med Jndholdet af iin Taite
Ztedet var smukt og køligt, og Stilheden blev kun
afbrudt af Fuglekvidder, Vandets Rislen og Muldyretsrs
Numlctn niedens det fpiste sit Middagsfoder. En blid
Tøiiahed itjal iig over Titus-: han tastede et iøvnigtVlit
paa iit Tyr, ag, da han iaa, at det endnu havde iit l)al
ve Feder tilbage, lagde han iig magelia til Rette 021
faldt i Søvn med Hovedet paa iin Arm.
Hvor længe han havde fovet, vidite han itte, men
han vaagnede med en dunkel Følelse af, at der var noget
galt paa Frei-de Med en urolig Bevægelie aabnede l)an
sine -Øjne, og pludselig ftod hele hans llbeiindighed tlart
for '-.».n1. Han var bunden paa Hwnder og Fødder. Lasuct
til en Trceitamme twt ved iad Dumachus oq betragtede
ham med et hæsligt triumferende Blit, og Bandens øvs
rige Mcdlemnier iad aller laa paa Jorden onilrinq lzain
Ved hans Opvaagnen brød de ud i en raa, spotten
de Latter.
»Hm du nu faaet frisle Kræfter, min lille Ven?«
iagdc on af dem. «
Og en andcn sagt-U »Vi tæntte rigtianok ikke at
trwffe dig ber; men det er jo vort gamle Modefted og
qodt tendt af dig. Du ventede natukliavis paa os.«
Titus gjorde en unyttig Anstrengelfe for at befri
iia for sine Baand, medens hnn sendte iine Fangevogtes
re et vildt Blit.
»Ehe-rennst dit Muldyk og din PcnaepoTe er du et
ganfke nodt Vvttc,« sagdesDumachuS og rystede Pofcn
iom han havdc i Samt-dem saa Pengene raslcda
»Og du er faa mcget mere velkommen, fom vi i den
sidste Tid ikte hat haft Lykken med os,« knurrede en an
den.
»Vi maa uopholdelig bryde op til Jerusalem; hvis
alt gaak godt der, faa er det snart forbi med at have
Ubeld,« Tagde Dumachus; ,,«dette« — han tyftede atter
Poien — »so-unter godt tilpas nu.«
«Slal jeg lsse Knøfens Bat-nd ?« spnrgte Gajus, hvis
Yndling Titus altid havde været.
»Wie hom? Nej,« brsledc Antiochus-. »Hast hat
jeg en Negning at opgøre mcd «ham. For nogen Tid
siden,« tilføjede han, stillcnde fig lige foran Titus og
seende vildt paa hom, »vor jeg nødt til at piste min
Zcm Stcfaniis, fordi han var ulydig· Medeas jeg var i
Gang med det, fik jeg et Flag, som bedøvede mig, og
da jcg com til mig selv igen, var jeg bunden paa Hændcr
og Fødder.«
»Ja, og dcst var godt gjort, ital jeg love fort« faldt
Gajus nicd en skkaldende Lattek; »dem laa og flng fom
en beset, til jcg tilfasldigvis kom fokbi og kunde løse
ham. Han var min Tro bunden saa forsvarligh at han
kunde have ligget disk endnu, hvis Hunderte da ikke havde
asdt ham.«
»Bist var, fordi du var ved at slaa Stefanus ihjel,«
sagdc Titus, oq det tagte i ham af Vrede visd Trinken
HLUTUUL
..-Jiaa, san det var dig, sont gjorde det Dei tæiilte
jcn nol, du Hund af en Jsde,« hvasiede Dumachu8.
llde af jin Telv af Naseki kastode han iin lange, tue
asgchc Knio ein-r den hjcrlpcløie Ein-Is. Den for line
forbi lmns Hoved ind i en Trcrstamnic bag vcd l)u:n,
hvor den lilev Tiddendc, rnitende efter den sur-kli- Blasi
»Ek du Hai, Mandi« raubte Gajusx ,,vil du Innr
de innrgtisn for inadan en chtydeligbeds Zile? Til
nicd din dgl-n Zøn — iom du altid hat foriikret.«
»Im figer dig, han er ille min Sønl Han er on
forbandct Jede-, og jcg hader dunkl« ikreg Duinacl)n—:»
»Ja, det er innen Nyhod for os,« iagde Gajns nicd
en fort Latier. »Me« dcrfor ital du alligevcl ikte ilaa
hain ihjeL Hvad mencr du? Slal vi løsc ham og lade
ham goa, cllcsr fkal vi tage ham med til Ji-ru7alem«s«
«Vi tagek ham ined til Jerusalcni,« iagde Linna
chus gnavent, idet han trat iin Kniv nd af Træitaininen
on ikar de Baand over, iom bandt Titus Fsdder. »Im
ridcr paa Muldyket: men lad denne Knæqt barc prøvts
ima at imm- Haiey iaa ital icg rive hnm ihjel med mine
bare Hasnderl«
Zimrt var hole Flolkcn under Veisx to of Masti
dene gis i Spid7isii iin Ei)cjdcre, intellem to of di« andre
gis Titus mcd bnndne Hasnden on Duinachnss ioni rcsd
niagelig paa Æfcleh folgte citer mcd de andre.
Titus var for optagen af iincs egne iømisliius Tan
ker til at lægge Mante- til sine Lediageke. »Tnobc- Ton
im vak,« iwnkte ban, »at lægge mig til at iove nrwi
oaa det Stedl Men ieg var iaa iikker paa, at de ilie va:
«in i Nærhcden Hvorior tog ieg dog ikke den anden Mi«
doad vil Benoni tænke, naar leg ikke kommer tilbage I
lsteni Naar han hom, at jeg ilet ikke et kommen iik
Vingaarden med Bengenef Naat de dos blot ikke havdi
taget mig, ist ieg W ist-et dem betaltl« oq han Wu
nede htit
»Sncerer Baansdene dig?« ipurgte en af Mændene
i en itte uvenlig Tone.
»Nej,« fagde Titus fort; saa tilføjede han med et
Glimt af Haab: »Du hat altid vaeret god imod mig
Gajus, vil du ikke leælpe mig at jlippe bort?«
»Du taler, fom du har Forstand til, zlnægtl Hvori
for vil du løbe bort fra os? Vi er jo dine Venner; og
du har for tilbragt mangen munter Dag sammen med
os. Brug din sunde Forstand, saa du kan faa vor vcerdige
sHøvding god igen, saa vil alt nok ordne sig for dig.«
»Nei, det tan jeg ikke,« iagde Titus mørkL »Hm ha
der mig og jeg hader for smin Part ogsaa ham. Jeg
nilde anste, jeg havde dræbt ham den Dag, han flog Ste
fann-3.«
»Ja, Werden kunde have undværet han1,« sagde
Monden med en llnkkende Latter, »og jeg wivler ilet ikke
unt, at det, naar alt kommer til alt, havde vceret det bed
fte for ham selv.«
Eiter en lille Pavfe sagde Titus plndselig til sin
Sitzen-and: »Man du ikke sige mig, hvem jeg er? Du
hørte, at han to Gange kaldte mig en Jst-den«
»Na spørger du om noget, som jeg ielv meget ger
ne vilde vide Beste-d om,« .svarede Monden tankefnldt;
»for jeg tvivler ikke um, at«man kunde faa en køn Sinn
Penge for at bringe dig tilbage til din Slægt Rirneligi
ij er du ftjaalen fra Jerusalem; thi, da jeg første Gang
lum i Ledtog med Dnmac"hns, var han nylig kommen fra
Jndcea og var fremmed i disfe Egne Du var den Gang
onttrent tre Aar. Jeg saa dig en Gang i et Anfald af
lmmagtiqt Naseri slan Dumachus, fordi lmn iagde, han
var din Faden«
Titus- fvarede ikke »-75vor jeg er glad over, at jeg
ifle er Sen af det Umennefle,« sagde han merkt til sig
ielv; »n1en-hvis Søn er jeg? Han hat lært mig at hade
Jederna og faa er jeg selv en Jede. Stefanus er ikke
ntin Bruder-, og Moder —- er ikke min Moder. Hun hader
mig vist ogfaa, thi hun har vidft alt dette og ikjult det
for nIig i alle disie mange sørgelige Aar.«
Tot var nu Aften, «og, da han løftede sine Øjne,
iaa han Maanen flaa op, stor og gnl, bag de høje, møri
te Vierge. Hede Taarer ftrømmede til hans Øjne. ,,Nu
staat Mannen op. Benoni ventek mig nu, og jeg kom
mer ikke De vil tro, at jeg er — en Tyv!«
20. Kapitel.
Nøverneu fom stadig holdt Titus under streng Be
vugtning, drog nu jaa hurtigt som muligt ad Jerusalem
til; de reiste niest om Ratten, da det nu var Fuldmaane.
Qm Tagen ftjulte de iig i Kløfter eller Bustadser og
lurede paa Bytte. Adfkillige ulyktelige reffende faldt faa
ledes i deres Kløer paa denne Tur. De blev hurtig bers
vede deres Ejendele og deres personlige Slcelme afhang
af den Maade, hvorpaa de tog Sagen. Hvis de rolig
fandt sig i Skcrbnen, sit de Lov at gaa deres Vej, om
end halvt nøgne Men ve det Menneske, som vovede at
Aøre Modftand, eller blot flrigel Et Dufin Knive var i
Taa Tilfcelde rede til straks at berolige hom; thi de gam
le Ord: ,,Død Mand sladrer ilke« var i al iin Hei-stig
-l)ed Dumarhus’ Yndlingsfætning.
Den fjerde Dag ved Dagng naaede de de Bjerge,
Isom ligger Pest for Jerusalem, og de lejrede fig i en af
de snævre Dale for at nyde nogle faa Timers Hvile
»Det er bedst, jeg gaar alene ind i Byen,« sagde
Dumachus, da han havde spift; »faa kan J andre blivo
her og vente paa mig. Gar nu ingen Spektakler, laa at
vort Forehavende bliver fotpurret.«
Terpaa tog han Gajus til Side og talte sagte med
ham i et Par Minutter. Titus var vis paa, at denne
Samtale gjaldt ham, men han lod fig ilke mærke med
noget· Han haabede, naar der blev mere Uro og For
virting i Flokketh da at kunne se sit Snit til at lsbe bott.
J hans Hjerne tumlede sig allerede forfkellige uklare
oq umulige Planet om at opsøge sine Forældre — hvis
de da kunde findes i Jerusalem —- og fremstille sig for
dem. Hvorledes han ilnlde baere fig ad dermed, vidste
han ikke, ban ræsonnerede ikke, han haabede tun.
Nogle Timer senere vendte Dumaehus tilbage. «Alt
vel,« fagde han kort og triumferende Derpaa skyllede
han et Ver-get Vin ned, kastede fig paa Jorden i Skygs
gen og faldt snart i en tung Ssvw
Mændene talte sagte sammen, og Brudftykker af de
res Taler naaede undertiden Titus.
»Der er allerede over fein hundrede Mænd i Sam
mensværgelsen Den m aa linked-«
»Slal dct Arm les-I i Nat?«
»Ja, for Mannen finar op, medens det endnu er
inørkt.«
,,Vi vil blive Herre over Tempelportene Tot er
Bartalsas’ «slan at rive den goldne Ørn’) ned fra den
indre Port Hemde-s lmr iat den op; 1den er en forakgels
se for Jøderne.«
»Wind rager Jøderne ellcr den gyldne Ørn os!
Naak vi bare faar Lov at plyndre. «
»Hm, ved dn hund, naar vi først er komne indenfur,
faa skulde det gaa lnmrdt til, om vi ikke kundc redde nogs
le af de gyldne Kar, fom Templet er soverfyldt med
Saa er der ogfaa det andet —
Her swntede de deres Steninier, faa Titus ikte kun
de hørc det felqendex fort efter ingde en of dem lidt
hsfere: »Er den der endnu?«
«Ja, den er: Pilatus bar ikke endnu tnrdet festges
be Tig paa den. M en det varek vel ikte lnenae thi Band
lednitigen flol wies fcerdig, oq han har ikte Penge der
til «
»Er det en stor Sum?«
»En stor Suml Det fkulde jen menel Dei er en
Stat, dnl Det er nok til at nøre os alleiannnen rige for
Livstid. Det er vor Plan i Stridens Tnnnnel at løbe
dort med den og san at tage Vejen ned til Øavct Er vi
«) Ørnen var Sindbilledet paa Roms Heut-dam
ne. Dog var det tkke alene af den Grund, at dens Op
tilling over Tempelporten vakte Jsdernes Harme, mer
minn, lot-di Tilltedeværelsen at et ndfkaaret Villede ef
ter Jsdetneg Tro beismittede Templet F. A.
fsrst det, kan vi nemt komme til Gartenland-. Og iaa lis
ger der et langt og lydigt Liv for est-«
»Der er en Plan, fom er vor Høvding værdisg. Hat
Batkabasz nogen Anelse om den?«
»Nei, nei! Han er en fanatisk Jede, han er jo S
af en Rabbiner; han tænker tun paa at befri W
for den goldne Ørn, som efter hans Mening vanhelligek
det. Hau er ikke desto mindre en vild Krabat og er Ue
videre godt anstreven hos Myndighederne·«
»Saa weget mere Grund er der til, at han ikke W
have Tel i Plyndringen Vi er saa temmelig ukendte for
Folk her, saa vi Lan have Haab om at slippe bott. Lob
dem kun tage ham og koksfæste ham; saa meget bedr
for es!«
»Jens- staa os bi!« sang Gestas fromt. »Jeg lovek
en Mcldkcede til hvert Tempel i Gartenland hvis vi er
sheldige.«
»Der gar jeg niedl« raubte en anden.
Dumachus vaagnede ved Støjen og skcelsdte dem nd
Ifor deres Taabelighed; saa forlangte han Vin og Mod.
Medens han spifte og draf, kastede han nu og da d -
vildt Blik 1 Retning af Titus Denne blegnede og knytb
de jine Banden thi han gcettede eller bildte sig ind C
gastte den andens Trinken
; ,,Hvad fkal vi gøre med Knægten lher?« spurgte nn
’en af Mændene, fom blev opmærkfom paa disse Blikde.
r »Bist er netop det, jeg tcenker paa,« begyndte Dunst
chns og fæstede fine røde Øjne paa Titus med et onst
SmiL
Men Wahn-, fom fuldkomment forstod sin Høvdiug,
afbrød ham hastig: ,,Prøv denne Vin, Dumachus; du
kan tro, den er aod Kom med dit nger og lad mig fyl
de det for dig. Naa, hvad synes du om den?"
Dumachus skyllede langiomt Bcegerets Jndhold ned
og holdt det derpaa frem for at faa det fyldt igen ,,Dek
er en guddornmelig Dritt Hvor har vi faaet den fra?«
»Fra den iamaritanike Kobmand, som vi traf i
Gaar,« ivakede Gajns og fyldte Bægeret til Randen. »O
Nat kan vi ellers have Brug for hver en kraftig Arm,
vi kan faa fat paa,« vedblev han, ,,og du ved, at inqct
kan vaer kaskkere og modiaere end Kncegten der. Kan du
hnfkcy hvordan han i Fjor ganfke alene sloges med des
kasmpenicrssiqe Æthiopier, den Gang vi var lige paaNips
Hpet til at lslive nappedeP Vi kan godt bebøve hom. W
Jsiger, du, Knægt2 Vil du kæmpe med os mod Romeme
i Nat?« -
i »Ja, det vil jegl« fagde Titus, fkælvende af Jovis
lzed »Giv mig blot noget at koempe med.«
H Dumachus lholdt for fjerde Gang sit Bæger hen til
Gajns for at faa det fyldt. »Jeg havde meft Lyft til U
»lade ham blive her,« iagde han langfomt, ,,men det stut
de være paa en saadan Maade, at han ikke oftere skuldj
flippe fra mig eller forpnrre mine HensigterA
»Æ dle Høvding,« fagde Gajus og lagde sin W
advarende paa Titus-' Skulder. »Det er ikke sikkert at lo
sde ham blive her. Jeg skal tage ham under min Bevosb
ning i Nat; og lad faa Knoegten bare prove paa at lckt
fra mig!« Her saa han med paatagen Grumbed paa TI
tus.
»Hvis vort Foretagende lykkes, 5aa er jeg lige IM.
hvad der bliver af Drsengen!« sagde Dumachus, som be
gyndte at blive lystig af Vinen, med hvilken Gajsus si
dig forsynede hom. »Lad ham spge Prifca op — des
Kælling er rendt sin Vei. Hun kan fortælle ham om hats
Forældre Hvis vi lhar Held med os i Nat, saa faat fes
chn for den Uret, jeg hat lidt! Men kom nu, del s
paa Tiden at komme af Sied: vi maa se at komme inxd i
Byen to og tre ad Gangen for ikke at vieka Wiss-lenke
Vi vil mode-Z i Clopas’ Vinhandel paa Torvet. Der vI
vi troeffe Barrabas, og der kommer saa de andre, f
fnart det bliver merkt. Fyld Bregrene, og lad os brill
en -Omgana. Iizsvad der bliver levnet, skal udgydes soss
Drikoffer til Ares:’) gid han og alle Guderne vil ft
os bi.«
»Ja, de fkal hicelpe os! Det er en from Handksis
at røve Skattene fra Hebræemes Gud: det er til Gm
for vore egne list-den« rabte Genus-.
Dumachns reiste fig nn op og hkeldte med drukku
Højtideliqbed det tiloversblevne Jndhold af Vinfækkts
ud paa Jordem idet han med høj Stemme paakaldte all
de hedenske Guder og bad om deres Hjcelp til det wu
hellige Foretagende, sont han og hans Freller havde for.
Fra Clopas Vinhandel paa Torvet straalede ei
ftærkt Lys nd i Mørket, da Titus og Gajns samt en an
den af Banden, der hed Joka, staiusede der i Nærhedet
for at blive klar over, livor de befandt Tig.
»Der henne ligger Stedet,« sagde Jota, ,,jeg kendu
det godt nok: feq har i min Ungdom tilbragt mangeu
Hinunter Nat den«
I »3aa er du altsaa født i Jerusalem?« spurgte Ga
I ius.
»Ja, født og opdraaen her,« svarede den andeu.
,Min Fad» var Guldfmed og lavcde helliae Kar til
Templct Dct var i Clopas Bod, jeg traf Dumachus
førfte Gang. Han var denGang en fmuk Fyr. aSa hænd
fsrfte Gang. Hatt var denGang en fmuk For. Saa M
ril Galilwa sammt-n med en Kvinde og et Born. Bat-Its
isiar Titus her: feg harte enaanq Kvinden kalde ham Da
vid Somer lasrte vi bam at kende fom Titus, men udes
Tvivl er David hans rigtige Natur«
! Titus lyttede anfpændt, mon han iagde intet, tsi
han haabede, at Manan vilde udtale fiq noqet net-ma
re Gast-Z havdcs bisvasbnet ham mod on af sine cgne Kni
m-. Gan kimde km vasrcs ilnppen bort i Market oa havde
sxqsaa haltij i Sindcs at aøre det: men faa twnktp has
vaa, at han maaske kunde faa noaet more at høre om tin
bemmcsliqbedsfulde Fødsel og sine Slæqtninqks. Destideu
var han nysgerrig eftet at Te den meaet amtalte Bar
rabas, og bag det alt var der et Ønfke, fom han itte
,nild(- tilftaa for iig felv, om at beltaae i denne Nats op
7 fiidfcsnde Hændelset
·) Ares var Krigsqudea Det var Skik has Ortes
ne og Nomerne at ofre Drikofre til Dabei-ne fsr be ind
lod sig paa et vigtigt Foretagenbe. F. s.