M
« Yanskeren«.
I Mi- Medzs os Oplyss
singst-lud for det dansse soll
i s merkte
uogivet of
DAVIIRH lUTkL PUBL- HUUSL.
Blasi, Nest.
»Musik«-W zxvaoak bver Tusng og From
ams pr- Blum-Zula. I
De Form-be Stank st.:)(j. Udlandes 82.0 I
Blum betaieg s Form-v.
sestilling, Bemlmg, Jloxxzscsosdnb ..i: sg
ande! ongaaeuoe Blaket adrezsetelk
DANIVIL l,lf Pil. PUBL. Als-»st.
Blatt, Leb-«
Wes-allow sä. M Anmij
Alle Vidkag tii ,,Dansieren«g Jagd-Ue
IfhandlingeL «.Jktesponoancer ;-g Auspr
si enlwer Axt, bei-se one-sent »
U.M·:Ilnde1-Ien, Hat-. «-II:T-s.. ;
-.-.. . ,
-
·
Eures-ed du Ki us kommt-co- ss seen-« -
cis-so matt-er
I
l
Ackvoktising Rates mxioks known Isomx !
spull--stion. « «
I
I
I
J Tilfælde as Uregelmæssigbcou veb
Modmgelfen beveg man llage til del siedlige
Beßre-few Slulpe bei ikke biswe, bedeäj
man heuoende sig til .,Tanskekea«g!
toutor.
!
—- I
Rock Arie-ne denn-non Rg ttl Feld derI
avetterekiskladetxmen tot at til-e hos dem I
ellet for at fqa cvlysning om der aveftekede, I
jedes De altid kommt-, at De lau Adern-fes .
Itmtet l dette Blut-. Der on være til gen- I
Dis Kyttr. -
Den lutherske Biikop i den russJ
siske Øfterspprovins Estland kluger
i sin Aarsrappiort over Folcets til
tagende Hang efter Morskab, hvad
der synes at være en universalTils
bøjelighed i vor Tid. Denne luthets
Tke Bist-w hat 430,000 Sjæle un
der sit Tilfyn, hovedsagelige Tyfkei
te og Letter.
Teologifke Studenter ved vore Nnis
verfiteter. Jfølge ,,Univerfity Al
manac« Var der sidste Aar 2,823
protestantiile unge Mænd, Tom stu
detede Teologi ved 17 Universitei
ter. Det er en Forsgelse af 300
over foregaaende Aar. Der var
834 rmnerskkatolste Studenter ved
8 Universiteter i famme Tidsrum
Forbud mod Jtdet Den tyrkiske
Regering hat vedtaget en Lon, fom
forbyder deer, der er ftdt uden
for tyrkifl Territoriutn, at erhvers
ve sig Landejendom eller bosætte
sig i Syrien ellek Palæftina. Denne
Lov vil fortrædige Zionistbevægeb
sen, der hat fat sig lotn Opgave at
Jamle det jsdiske Fall i Jtdeland.
—-I—-—
Religionöfrihed i Rusland. Riss
dumaen hat bifaldet et Lovforslag
om Ovetgang fta en Trosbetendeli
se til en andeu. Derved et Oder
qang tilladt, naak del-kommende er
myndig vg Infter at obergaa fra
sen kriften Trosbekendelfe til en an
den eller fta en ikle lristen Religion
til et kristent Samfund. Det synes,
fom Sperrigs Stilling med Hen
syn til Religionsfrihed er benyttet
som Msnster for Ruslands Vedtcegt
i den Sag.
Om Fattigdommen i Indien
strjver ProfesTor Sam Higginbots
tom Ved Allahabad kristelige Colle
ge, at ifølge britifke Embedstnændz
Beretning kender en Trediedel af
Indiens Befolkning fra Vuggcsn til
Graden aldrig hvad det vil sige at!
faa nok at spiTe J de forenede Pro
vinfer et den qennemfnitlige Agers
brugers Farms Størrelse tre og en
Fjerdedels Arres. Den gennemfnit
lige Jndtægt, fom en Familie paa
fern Medlemmer i Nordfndien har,
et to Dollars om Mauneden Dr.
J. P. Jones, der bot i Sydindien,
sptetog en Underssgelse og fandt,
C i en mer end almindelig velftaas
ende Lands-by var en Familieands
tægt ikke over 81.60 om Manne
den, omkring een Cent om Degen
til hvett Medlem af Familien
Den forenede norske Kirkes Mis
sionær J. C. Dogstad i Annwe
nbmsDistkikteh Madaqafkar, er dsd
Inn 52 Aar sammel. Hogstad vak
den norfksamerikanfke lutherfke Kir
M fikfte Udfending til Helmqu
land. dem arbejdede first under
bei notfse Missionsfelfkab og grund
cagde en Nation i Byen Dann-hin
«- Usdcqaftaks W. Da den
fik· u. M sit sin seen NUM
.—I, — M M U M
under den. Ved dennes Splittelfe
gik «han med Fkikirken, men han vari
ved et VEng her i Amerika atteri
gaaet tilbage til den forenede Kir
ke, faa han arbejdede under den til
fin Dsd. «
Dist var ,.black mater fever«, der
foraarsagede hans tidlige Tod.
Miss. Hogstad var noget af en
Forcgangsmond og Banebryder paa
Missionsmarken
—- —-..s.-..
Slægtens Opdtqgklsr.
i
Ten, der folge-r nogenlunde med’
Tiden og laegger Mække til Begi-«
venhedcrne blot inden for den ci
vilisekede Verdens Garner han gri
bes let af Bckymring angaacnde vor
Zlægts Fremtid.
Kampene paa Slagmarkerne gi
vcr en hel Dcl at tænke paa; men
Kampen mellem godt og ondt i en
hvcsr Krog af Verden giver langt
mere Tankestok
Læg blot Mærke til Kamven mel
lem Kærlighed og Selviskhed, mel
lem Sandhed og Løgn, mellem Ærs
lighed ogOptrækkeri, mellemÆdrues
lighed og Drikkeri og Taa Folgerne,
hvor Ondest faar Magten.
Naar man ser, hvordan det gaar
i de mindste Samfundskredse faa
vel som i de starre —- paa Politik
kens, paa Selfkabslwets, ja, felv
poa Kirkens Omraade — Taa kan
man nok fristes til Bekymring og
Mismod·
Mcn derved bliver Bei-den ikke be
dre, Bekymring og Mismod udretter
intet til Slægtens Ovløftelie og
Farbe-dring.
Paulus taler Visdom naor han
iiger: ,,Vcerer ikke bekymtede for
noget, men ladet eders Begekinger
fremfsres for Gud i Paakaldelie og
Bsn med Takiigelie.« (Fil. 4, 6).
Det nytter aldeles intet beEymret
at lægge Hændekno i Skødet og fut
ke over Tidens Brøst og Ondskab
lMen hvad da?
’ Jo, bed og arbejd i Stedet.
, Det er dog ikke vor Agt her at
«lede ind paa vidtlsftige eller oms
Tfattende Betragtninger af Tidens
iBrøst og Midler derimod —- kun en
i
l
enkelt Ting.
» Deter en afKirkens fsrfte og
jvigtigste Opgaver at opdtage den
opvoksende -S1ægt.
I Men dette Kirkcns Llrbejde maa
jigen verientlig udfsves gennemsiemi
met.
Dei vil med andre Ord iiqu at
Kitkeu eller Guds Rige i den Ret
ning many vcere iom Surdejgem der
lægges ned i Melet for at gemein
.syte det asltTammen
I Det et nomstsdelig sandt, at Kri
)stendommen er Slægtens oq Verdens
enefie Haut-.
) Men det betydek irre, at kkistent
fNat-n eller kriftelig Snak irelier
iVerden og opdrager Slægten.
Skal Kristendommen forflaa til
Slægtens Opdragelfe, faa maa den
lind i Hjemmene, hvor Slægten op
!drages, den maa prcege og german
trænge Livet og Sæderne i Hieni
met.
Lck (’l· W LlnzL V! Uek Vkl FOUND
gcs, fom hat umaadelig thndmän
sor Ovdrmelsm i Gemme-i
Tist ene er Autoritet
Et Menneskcs maa a b 7 o l u t.
dersom det fkal blive til Gavn m
Velfignelfe for Tia felv og andre i
Bei-dem allerede fom Born let-re at
bøfe fiq for en Autoritpt
Den medfødte 7yndiqe Natur fri
fter Mennesket til at ville »Um-e sig
selv nok«, væte sin men Autoritet.
Dei er maakke m af de ftørste
Mangler ved Livist i Himmene her
i Amerika, at disk ingen Autoritet
er, som Ost-neue km smaa af ubei
tinget bsfet fis for.
Gud hat sinkt Forældrene en fau
dcm Stilling i sit-mutet Der-es Bil
jip bør væke Lav.
Dei and-st. h» maa ffndeg i et
Hjetm befiva dxst skal vckte Mkket
ti! at ovdrmss dem, der vokfer
or- idet, M er noget at have
Acktels e for.
Vi strtkp vngang en vis Moder
hebe fin lille Zjn om at, aste noaet
Drenqen spurgtet »Werft-r fkalH
fee det?« !
»Im-di feg Tiger beil« shared-Mo
dckm fort og geht« og Dkengeu
mqatte site det.
Dei er rigtigi —- ,,fotdi feg siger
det«; Demut still site- Md bei be
fales at atr- qlene as den stund
steu — its std us- du
en anden Grund, Tom Varnet ikke
endnu can se.
Autoriteten i Hjemmet maa væi
re af en saadan Befkaffenhed, at
man kan have Agtelfe for den.
Hjemmets Autoritet stammer fta
Rud, og derfor maa det ogsaa vife,
at det støstter sjg til en højete Au
toritet.
J sidste Jnftans er det K ær l i g
heden, det højeste Gode, der er
Jlutoritet
Der ligxwr .Qwrlighed til Grund
for alle Und-ji Bud ng Forbud.
Lamme Grund maa Autoriteten
i Hjemnnst have-, jaa har den en væls
diq Mant, Iaa Inaa man bøje fig for
den.
chm Egoisme og Hovmod kan
Tætte sig nd over en faadan Autori
jet.
Fm Japan.
Julen staat nu lige for Daten,
kun en Ugc til, og der et Travlhed
alle Vegne i vor lille Flut med Foc
bekedelser til Hsjtiden Alle Vsrnene
i Sondagsfkolen Ekal have deres Ga
ver, efter fom de hat fortjent dem.
Te saar nemlig Gaverne for Flid
og Stadighed i Sindagsskolem Des
uden ital de last-e deres Julesange
og Bibelfprog til Festen. J Aar bli
ver den Lsrdag Aften den 23. Dec.
Forleden Studeg Eftermiddaq
dannede vj en ny Forening i Wenig
heden Det er et Slags Drengefors
bund, som jkulde danne et naturligt
Bindelcd mellem Søndagsfkolen og
»dc unge Mænds Forening. Fore
njnqens Meder bljver ledet af Tren
gene selv. Modet forleden begyndte
med Fcellessang, Guds Ords Læss
ning ved en af Drengeney san Bsn
af en anden, saa en Del sanfte kor
te gode Taler af flere Drenge En
delig talte vor Sendagsfkoleforstaw
»der og Pastor Yonemuta fort og
begefstret til disse ca. 30 Drenge,
Isom var famlet. Tenne Forening
ihlev dannet, fordi disse Trenge er
.ved den Alder, hvot de fnart fynes,
De er for ftore til at regnes blandt
Bernene og endnu ikke er unge
Itlcand Kunde Vi ved Guds Rande
søre dem lyktelig og vel over denne
Periode-. da vil mange af dem være
sikret for Kriftus og Kirken blandt
os. Disse 30 Drenge er alle kom
met fra vor Sondagsskole og gaar
ksndnu i denne.
Den gamle Mrs. Kameyama, hvis
Sen er paa Seminariet i Kumamo
to, kommer stadiq til voke Msder
trods fine bersten 70 Aar og en lang
Vej. Hun er en af dem, fom fra de
gamle Dage ligner det grsnne, saf
tige Trie. vlantet ved Vandbcekken
Essen Zum bor ogsaa nækr ved den
tcsn bar vi Møde ude i hrndes Dkl
af Vyen, enten i heudes cgetHjem
eller bos en kristen Nabo. Sidste
Torsdaq var der tre unge med til
Mødist III-ändert sank de qesrne nogle
Ztndmter mod til disse Milder,
soge- Kjlde. Hveranden Torsdag Af
,««om bnr der i Nabolnqet
Der vor cu Gang, da der kundc
ETlriUesJ og lslcv strevet saa lmgcsjftret
Tom Arbejdet i Hide. Meu Tom der
Ebltsv fkrcvet den Wang, »lnd oH glas
idxs os med Dirnewa saa er den Tid
«nu komme-t, da Glasdcn ikke fynos
Jan overvceldendc, men Hiertet fyli
dec- mere med Bwvcn Der kom en
Tid ca. 50 Spørqcsch mtsn de Evandt
laa lidt efter lidt, indtil det hole li
gesTom famlcsde sig om een, Tom var
meget varmt optaget og gerne vilbc
døbes nu til Jul; men han hat ikle
kunncst opnaa Tilladelfe fra Hiern
met. Om han saa vil lige, Tom Pi
qen, vi hat i HuTet fagde: »ja, saa
faar feg gsre det uden Tilladelle«,
ved jeg ikke endnu. Men fkal vi saa
lade Modet synke og BInnerne blive
kolide for den Mission? Tværtimod,
vi bst ftride des mere for, at Guds
Rige kan komme til den dejlige lille
By der blandt Biergene. Matfumos
to tager trolig fat i Bsn og Arbei
de, — lad os staa trofaft ved hans
Side! Naar vi let paa det, set det
flet ikke Tau galt ud beende, — tbi
sfelv om der fkke kommer laa mange
voköne, saa hat Ssndagsslolen gaaet
godt. Siden April hat der gennems
lnitlig vætet 31 Bjrn bvcr Sendag,
og i den lenere Tid ee det gaaet op-?
ad meb Bei-geh san der nu kom
mek smkking 40 Vern. In Tid for
bjd male Leute i syens Skoler
Wäwvshmmnfaa·
staune onde Unsc bat W as
Wseasatlunmto
M
gik saa lige til disfc Lan-etc oq for-·
!krakedc dem disk-e Tiug Iidt mer«
Terfor hat de jiden ·agt til Birne-.
ne, at de godt maatte gaa. Kan vi«
barc samle Børnene, saa "kal Guds
Hing siflert komme, og rigtige Glas
disnz Tidcr vil være i Vente for os
a.lle Men nu ital der bedes og at
wide-:- Llrlnjdercn er paa Ein Post,
vix vi vasro med at hoch
Dilscm - J..P N.
I
s I
I - l
I Udkast afiivets Tegnevog. !
s (Af X) s
s ......
; Tor staat frevet »Mcnnejlet jer
paa den udvortes Stikkelse, mcn Hek
rcn ser paa Diener «
, Tot er ofte Tilfældet, at en dag
iligdags Bcgjvenhed kan kafte for
Hflarcude Uys over Sjælelivets An
-ljggender, over Aandens indekste
·1Prul1 einer. —
i Zom forleden Dag —- Den fem
tcnaarige Miss Anna jkulde have et
nyt Orgel, hvilket ja var godt og
ve1. Hun havde alt i nagen Tid faaet
Undervisning i Orgelfpil — ellet
troede dog hun havde s — cum-,
jeg kan sige det saadam hendes Fa-.
der havde betalt en ged, rund Sumi
til en Person i dekes lille By, fomk
havdc Stilt ude, at han gav Timcr
i Musik.
» Noa, Anna og hendeg Forældre
var da kørt til nærmeste størke By
for at udvælge et Instrument Pa
pa tilstod cerligt for Handelsman-»
den, at de Tjng mcsd InstrumenteH
gik over hans Zustand-, uten de vilsz
de da have et godt Orgel, for de«
bavde Naad dertiL Mama og Tosen.
maatte felv qøre den-s Balg. Z
»Certainlyl« s
« Tot var en fpraglet Mangfoldigs
hed of Stueorgler at søge iblandt.
Oa de to fandt da snart eet, fom
fasngflede del-es Opmærksomhed, det
havde dog saadan en magelss høj,
shcrfkobeliq Overbygning med to
franske Spej1, der funklede fom det»
klare KrystaL Evenden var natur-liq
vis fulgt dem i Hastene og frem
viftc nu dette fjældne Kunstværks
mange gode For-tritt »Se her, to
usynlige Gemmet til Nodek, Breve,
etc.! Betragt disse kunftfærdigt for
dcbefdede Miniawrgelckndete paa
hver Baftion. —- — De hat sitte
.Øine, Mks. Tænksom at De san
jin-is Bunde finde dette prægtiges
.Orgcl!«
»He-hohe an, det ved jeg fcwnt
itse«, fmifkede Mama —- veltilfreds
over denne regte NævesKompliments
Bel, d et var da Jnstrumentet, de
vilde have. Papa fkkev fin «check«,
«efter at han ssrst havde wungetl
Svenden fem Dollars of paa Pri
sen Denne forfikrede, at han aldrigz
tot havde ilaaet faa meget som en:
rød Cent as paa et saadant Pragts
merk, men det havde ligefrem været
ham en indre Tilfredsftillelfe at be
mcerke Nits.1æntfoms Skakpsindig
heb i sit Balg. ,,Et herligt Orgel!«
Et udnurrket Orgel! Og her ital Les
engang se, Miss Anna, jcq tun iskke
med mine Negle frembringc cuindfte
synlige Nift i Fernisfen Et stor
.1rtet Jnftrmnent!« J
Da kom Hin Tangcnt tilfcrldig"
Elendrende forbi Butjtsvjndnet Han«
var Organist ved Wen-J Hovedtirte
og uddannet i Berlin Med et Eike
blik ’«aa han, der Vor Jst-here i Bu
tikken, vendte kvitt um og gik ind.
Zvenden var lntter Opmcerksoms
kjed mod den sinke Elende-L Tom blev
foreftillet for de frentntede. « »Naa,
saa De bar betmnkt Tom paa dette
Harmoniunh Or. Tænkfom«l —
»Nei, jeg itke Tet er Mama og
Tosen« —- »Og Deres Dotter 5pil-"
lek?« — Suec-! Hun kan spille med
Jlrmene overkors!« «
»Tai-de jeg maaste bede Hr. Tan
acsnt at foredrage et Nummer-, Tagde
Evenden indfmigrende
Uden at tvare satte Virtuosen fig
ved et lavt, svært, tnngvindt Instru
ment, der ikke var uden halv san
højt fom det, der just var folgt, no
get, han vel bar haft ttne Grunde
for —- sksnt de andre ventede at
hsre betet ftne Erhvervelle give Lyd
fra sig
Med tordnende Bravuk spillede
Mefteren Händelö »dalleluja«. Mitg
Anna betragtede optnærksomt den-»
lange, flanke Fingre, der saa nd til «
at fknnne fremde over abkktlltge Ok
tm- sm vekimod kam ipm is
Fotftening veb at se paa Reimen-«
Fins- — on »das-de nu- st cis-;
MUMMOtsIW-—T
W
l
»Har du kendt jaa galt, Mama, der (
er ogfaa Tonrr nede ved Jorden paa
det dekl« hviskedc han til fin KoneÄ
Hnn vor imidlertid dygtig indigneJ
ret, at denne Herre formaaede of
røre ved heuch prægtige Orgel
mcd de to franske Spejle. Desuden
flog han aldrig Armene ovekkors.
Men Mein-ten havdc fine Grunde:
Hun saa eftor dct udvortes, han saa
eftcr Jntrumcsntetsz Hjcrte —- efter
det, der er bist egentliq bestemmende
ved Orgelist - — s- og vod Mennes
I«fet.
I . I
Naar der formelles om Endo-us
æblckne, en Fragt, der vokser nær
det døde Han, at de efter Natur tun
bar Aste inwendig er dctte mindre
korrekt. Dis-je Æblen kaldct Sola
num Sodomæum, er ikke af Natur
fordæwede indvortes, men denneTili
stand indttæder, naar dercs Skal
gennembores af et vist Jnsikt (Ten
thredo). Da sorvandles det indre
strnks til en Art Etøv og Aste, me
dens Stallen beholdek sin fkiftende
Kulsr uforandret. —- Men selv fan
dnn lade-r en Anvmdelfe paa det kri
stelige fig Arm-, ja, egentlig en be
drc end den sædvonlige.
»
Naar en Ida-m er dumdriitig nok
til at bindc an med en stæinpch
insmbrinqer dette thterhcd hos
Tilskuenm Nevcsrtbelcgz here goes!
Mangcn em, der rr Vogorm, vil
buike Jbiens hemmte Linien
»At love er Kria med trolde
J hjertets og bietnens hvaslvs
At digte, det er at holde
Tommedag over iig selv."
At en ioadan Digter kundcs ikkive
noqet iaa grundforkerti For det far
ste ikulde i Definitionen dog det ene
ivare til det endet Nsiagtigt but-de
det beddew At lever er at krige
— ikke »Kriq«. Eller ogiaa skulde
der siges: Livet et Kris, etc.
For øvriqt iynes mig, der blev be
dre Menikm, kivis Veriet blev inde
vendt Thi virkelig at leve er net
op paa en Maade at holde Domme
daa over fig selv, medens det at digs
te vist for manaen en Diqters Bed
kommende bar itok Lighed med at
W Md Trolde i Hiertets oq
Hierneng Don-w
Hvad er en Litterat2 —- Oprindes
lig var det en brændemærket Slave,
som brugtes til at fsre Pennm idet
Datidens lærde, Digtere og Forfat
tere holdt sig for gode til slig neds
værdigende Getning. — Nu om
Stunder er Litterater de friefte
Mænd under Solm Jeg tislfsjer.
at dette Udiagn er dobbeltiegget
Engang i længft forsvundne Tider
var der en sød lille Treus-, Erds,
sont fik Lyft paa en Laskkerbidfken
Jan fette da jin Haand ind i Bikus
ben, mcsn traf den masrlvasrdig snakt
til Ein iaen, oa se, en Bi hang fast
ved den, on det givde frygtelig
ondt. Gan jamrede sig hsft i Sams
te og dansede rundt i Jortvjvlelse
Da kom bans Moder, Afrodikes til,
on lmn viste hende den opfvulmede
Wand: Er det da ikkcs og7aa storars
Let, at en saa lklle Stabning kan
volde faa stor Pinsell —- Smilende
spart-de Moderen: Ja, der set du,
Sen! Du er selv kun faa lille, og
doq slaak du Mennestene v·aa inter
tende Vunder og Hiertesaar. ja, hat
ofte været Skyld i, at hele Stufen
Lande, hat stillet lig paa den anden
Ende, fordi du med dine Hekfekuni
ftet giorde Jolk formt-te
W—
Jul paa Luther Collegr.
Den 20. Dec« afholdtcs Julefeft
i Stolens Jorfamlinasfal J Je
sten deltog alle Ewlens Eli-ver Det
udmasrlede Program, der beftod af
Violins og Mann-Solvet, forflellis
ne Sange og Julebilsnek, udfert af
Leere-ne og forslelliae af -Eleverne
i den af Festsemiteen saa lmukt
dekorerede Sal, laade den retteJests
ftemninq over alle Deltagerne Eiter
Programmets Stutning uddelte
Komiteen Julegaver til alle Del
lagerne, hvorefter de alle blev inb
budt til den smukt pyntede Spifes
lal for at afflutte Festen med en
selskabellg ,,Supper.« z
ca. 20 af Elwerne tilhragte
betet Juleferie paa Stolen, da de
kralleenkaeomatdehathasten
W alt-della Jul. De sit W
M
delse fta de forskellige Kikler til at
deltage i detes Julefefter og Ung
domsmøder, og de flestc af dem
fulgte’ Jndbydelsekne.
Dm Aftenen den 23. Dec. lam
ledes alle Eleverne cfter Jndbydelfe
til en Eommcnkomst i Prof. Lar
sens Hjem Tiden gik mcd god Un
derholdning og Opvartning, og chi
tclig holdt hver Deltagek en ufokbes
redt Tale, hvorefter Samntcnkoms
sten fluttcsde med en Juli-Mute -
Om Aste-neu den 3(). Ter. hlev
Mr. og Mrå Larfcn ovcrraflet ved
en Jndbydelsis fra Ell-vorne til en
Sammenkomst i Scolcnd ZpifefaL
lmor Eli-verne, der alle vor forlams
lede, ovcsrrakte dem en Gaum et me
qkst smult Sturm-, og sna indbød de
dem til at tage Dcl i rt Feftnmaltid
ved et Tmogfuldt dasklet Bord Og
vftor Maaltidet tilbragtes et Pat
Timer i hygaeligt Samvær mcd sor
skclliqe Slags Undekholdnitm.
Der er i Feriens Løb bleven ind
sat moderne Brandredskabek Pan
Stolen. smaa Veholdere med Stut
ningsstof, der er anbkagt Pan for
skelliae Steder. Bisse trckngths me
aet, da der slet inqu Brandkedskas
ber var i Forvejenx og Asfnkancen
vil soc- Folge af denne blive nedsat
betydelig.
En Jordrystelse den 2· Jan. fal
tes nteget stærkt her paa Stolen
Paa 2. Etage rystede Vordcne og
Zeuge-ne stasrtt, og der føltes Ny
ftelscsr i selve Bygningen for et Pat
Schinder
Arbejdet paa Stolen optoges igen
den is. Jan. eftcsr endt Juleferie
uden nogen som helft Forandting
med Ilndtagelfe af et forhsjet Elen
antal.
Den slærke Kulde, der har væs
ret i den iidfte Tib, er dog ikke
splt weget paa Skalen, do baade
Elevrummrne og Klas7evcrrellekne
bar vasrcst tilftrækkeligt opvarmet
bele- Tiden
WO»
(fn Flinefcrpigcs Zum-.
En lillcs kine5i5f Piav, der liqe
lmvdc modtaget Tauben, fik as Hin
Laster folgende Ewmsmaah
Er du qlad over, at du hat Lov
til at beføge en Statt-, hvor du kan
hske om erlsekrn?
« Hurtigt fvarede hun Lasterem
Er du ikke glad over, at du er i
Kinn, rhvor du kan fortælle om Je
»fus?
I
Eu Spur-dont qf Spinqu m Ne
, vol-stimmt i Kinn.
Cz Anledning af den kincsjiite Re
volution, der jo gaat ud paa at for
jage Manchu Tynaftiet, der hat
jherstet i Landet fidcn Him, gsk
E»Vozs. Zeit.« opmærksont, at denne
Bevægelse for næsten 250 Aar siden
et bleven forudsagt af Spinoza
Den berømte Filofof jtrivek nein
liq i en af iine Bogen hvok han omi
taler en Nations Vevcegclfe genuem
dens Ejendommeligheder, at man
hat et Itdntmket Efsempel lierpaa
i ihm-ferne hvis chndotnmelighes
der cndogsaa gaak faa vidt, at de
uaa deres Hovcde hat et Tegnbsaars
pisken), der adfkiller dem fka alle
andre Mennejken dct er, nnsner ban,
denne on andre Easregcnhodw der
er Eknld i, at siincserne er Jordens
nsldste Nation; ganske vift hat de
ikke altid lnnnet forTVare dercs Ni
qe mod frentmede Grünen-. Ins-n
hver Gang de har tabt Herr-obern
met, hak de altid faaet det Men, on
Kindern-s vil utvivlfocnt atter faa
Mantcn i Kinn, naar Tattarerne (d.
v· f. Manchuetne, der nnderkastede
fin Kinn 26 Aar, før Spinoza fftcsv
dem-) er begyndt at dont-note vaa
Grund af Nigdommens vaiqhed og
Efterladenhcd
Dette Tidspunkt synes nn at være
kommen, on i en ikke altfor fjern
Fremtid vil det da vife fig, om
Spinoza hat Tet og spaaet riatiat
Fu Ott- ss sit-ernten
Hæstet indehaldende Birneforttkllins
get famlet oq udgivet as Rudre
missiontkt O. Olsfon
Pris pr. Gaste 6 Ets.
Der er udkonnnen i alt over 20
Bester, men uoqle af dem et al
lerede obs-state M hat paa Lager
14 fass-kluge Costa-. Cveet M
indess-wer fta 2 til 4 sending-r
Disie 14 W Abt-des foa
Zeuge zwinan user Mam
aoeu for 75 fu« vottofts Macht
VIII-s LM M IM
