Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 12, 1912, Page 4, Image 4
M « Yanskeren«. I Mi- Medzs os Oplyss singst-lud for det dansse soll i s merkte uogivet of DAVIIRH lUTkL PUBL- HUUSL. Blasi, Nest. »Musik«-W zxvaoak bver Tusng og From ams pr- Blum-Zula. I De Form-be Stank st.:)(j. Udlandes 82.0 I Blum betaieg s Form-v. sestilling, Bemlmg, Jloxxzscsosdnb ..i: sg ande! ongaaeuoe Blaket adrezsetelk DANIVIL l,lf Pil. PUBL. Als-»st. Blatt, Leb-« Wes-allow sä. M Anmij Alle Vidkag tii ,,Dansieren«g Jagd-Ue IfhandlingeL «.Jktesponoancer ;-g Auspr si enlwer Axt, bei-se one-sent » U.M·:Ilnde1-Ien, Hat-. «-II:T-s.. ; -.-.. . , - · Eures-ed du Ki us kommt-co- ss seen-« - cis-so matt-er I l Ackvoktising Rates mxioks known Isomx ! spull--stion. « « I I I J Tilfælde as Uregelmæssigbcou veb Modmgelfen beveg man llage til del siedlige Beßre-few Slulpe bei ikke biswe, bedeäj man heuoende sig til .,Tanskekea«g! toutor. ! —- I Rock Arie-ne denn-non Rg ttl Feld derI avetterekiskladetxmen tot at til-e hos dem I ellet for at fqa cvlysning om der aveftekede, I jedes De altid kommt-, at De lau Adern-fes . Itmtet l dette Blut-. Der on være til gen- I Dis Kyttr. - Den lutherske Biikop i den russJ siske Øfterspprovins Estland kluger i sin Aarsrappiort over Folcets til tagende Hang efter Morskab, hvad der synes at være en universalTils bøjelighed i vor Tid. Denne luthets Tke Bist-w hat 430,000 Sjæle un der sit Tilfyn, hovedsagelige Tyfkei te og Letter. Teologifke Studenter ved vore Nnis verfiteter. Jfølge ,,Univerfity Al manac« Var der sidste Aar 2,823 protestantiile unge Mænd, Tom stu detede Teologi ved 17 Universitei ter. Det er en Forsgelse af 300 over foregaaende Aar. Der var 834 rmnerskkatolste Studenter ved 8 Universiteter i famme Tidsrum Forbud mod Jtdet Den tyrkiske Regering hat vedtaget en Lon, fom forbyder deer, der er ftdt uden for tyrkifl Territoriutn, at erhvers ve sig Landejendom eller bosætte sig i Syrien ellek Palæftina. Denne Lov vil fortrædige Zionistbevægeb sen, der hat fat sig lotn Opgave at Jamle det jsdiske Fall i Jtdeland. —-I—-— Religionöfrihed i Rusland. Riss dumaen hat bifaldet et Lovforslag om Ovetgang fta en Trosbetendeli se til en andeu. Derved et Oder qang tilladt, naak del-kommende er myndig vg Infter at obergaa fra sen kriften Trosbekendelfe til en an den eller fta en ikle lristen Religion til et kristent Samfund. Det synes, fom Sperrigs Stilling med Hen syn til Religionsfrihed er benyttet som Msnster for Ruslands Vedtcegt i den Sag. Om Fattigdommen i Indien strjver ProfesTor Sam Higginbots tom Ved Allahabad kristelige Colle ge, at ifølge britifke Embedstnændz Beretning kender en Trediedel af Indiens Befolkning fra Vuggcsn til Graden aldrig hvad det vil sige at! faa nok at spiTe J de forenede Pro vinfer et den qennemfnitlige Agers brugers Farms Størrelse tre og en Fjerdedels Arres. Den gennemfnit lige Jndtægt, fom en Familie paa fern Medlemmer i Nordfndien har, et to Dollars om Mauneden Dr. J. P. Jones, der bot i Sydindien, sptetog en Underssgelse og fandt, C i en mer end almindelig velftaas ende Lands-by var en Familieands tægt ikke over 81.60 om Manne den, omkring een Cent om Degen til hvett Medlem af Familien Den forenede norske Kirkes Mis sionær J. C. Dogstad i Annwe nbmsDistkikteh Madaqafkar, er dsd Inn 52 Aar sammel. Hogstad vak den norfksamerikanfke lutherfke Kir M fikfte Udfending til Helmqu land. dem arbejdede first under bei notfse Missionsfelfkab og grund cagde en Nation i Byen Dann-hin «- Usdcqaftaks W. Da den fik· u. M sit sin seen NUM .—I, — M M U M under den. Ved dennes Splittelfe gik «han med Fkikirken, men han vari ved et VEng her i Amerika atteri gaaet tilbage til den forenede Kir ke, faa han arbejdede under den til fin Dsd. « Dist var ,.black mater fever«, der foraarsagede hans tidlige Tod. Miss. Hogstad var noget af en Forcgangsmond og Banebryder paa Missionsmarken —- —-..s.-.. Slægtens Opdtqgklsr. i Ten, der folge-r nogenlunde med’ Tiden og laegger Mække til Begi-« venhedcrne blot inden for den ci vilisekede Verdens Garner han gri bes let af Bckymring angaacnde vor Zlægts Fremtid. Kampene paa Slagmarkerne gi vcr en hel Dcl at tænke paa; men Kampen mellem godt og ondt i en hvcsr Krog af Verden giver langt mere Tankestok Læg blot Mærke til Kamven mel lem Kærlighed og Selviskhed, mel lem Sandhed og Løgn, mellem Ærs lighed ogOptrækkeri, mellemÆdrues lighed og Drikkeri og Taa Folgerne, hvor Ondest faar Magten. Naar man ser, hvordan det gaar i de mindste Samfundskredse faa vel som i de starre —- paa Politik kens, paa Selfkabslwets, ja, felv poa Kirkens Omraade — Taa kan man nok fristes til Bekymring og Mismod· Mcn derved bliver Bei-den ikke be dre, Bekymring og Mismod udretter intet til Slægtens Ovløftelie og Farbe-dring. Paulus taler Visdom naor han iiger: ,,Vcerer ikke bekymtede for noget, men ladet eders Begekinger fremfsres for Gud i Paakaldelie og Bsn med Takiigelie.« (Fil. 4, 6). Det nytter aldeles intet beEymret at lægge Hændekno i Skødet og fut ke over Tidens Brøst og Ondskab lMen hvad da? ’ Jo, bed og arbejd i Stedet. , Det er dog ikke vor Agt her at «lede ind paa vidtlsftige eller oms Tfattende Betragtninger af Tidens iBrøst og Midler derimod —- kun en i l enkelt Ting. » Deter en afKirkens fsrfte og jvigtigste Opgaver at opdtage den opvoksende -S1ægt. I Men dette Kirkcns Llrbejde maa jigen verientlig udfsves gennemsiemi met. Dei vil med andre Ord iiqu at Kitkeu eller Guds Rige i den Ret ning many vcere iom Surdejgem der lægges ned i Melet for at gemein .syte det asltTammen I Det et nomstsdelig sandt, at Kri )stendommen er Slægtens oq Verdens enefie Haut-. ) Men det betydek irre, at kkistent fNat-n eller kriftelig Snak irelier iVerden og opdrager Slægten. Skal Kristendommen forflaa til Slægtens Opdragelfe, faa maa den lind i Hjemmene, hvor Slægten op !drages, den maa prcege og german trænge Livet og Sæderne i Hieni met. Lck (’l· W LlnzL V! Uek Vkl FOUND gcs, fom hat umaadelig thndmän sor Ovdrmelsm i Gemme-i Tist ene er Autoritet Et Menneskcs maa a b 7 o l u t. dersom det fkal blive til Gavn m Velfignelfe for Tia felv og andre i Bei-dem allerede fom Born let-re at bøfe fiq for en Autoritpt Den medfødte 7yndiqe Natur fri fter Mennesket til at ville »Um-e sig selv nok«, væte sin men Autoritet. Dei er maakke m af de ftørste Mangler ved Livist i Himmene her i Amerika, at disk ingen Autoritet er, som Ost-neue km smaa af ubei tinget bsfet fis for. Gud hat sinkt Forældrene en fau dcm Stilling i sit-mutet Der-es Bil jip bør væke Lav. Dei and-st. h» maa ffndeg i et Hjetm befiva dxst skal vckte Mkket ti! at ovdrmss dem, der vokfer or- idet, M er noget at have Acktels e for. Vi strtkp vngang en vis Moder hebe fin lille Zjn om at, aste noaet Drenqen spurgtet »Werft-r fkalH fee det?« ! »Im-di feg Tiger beil« shared-Mo dckm fort og geht« og Dkengeu mqatte site det. Dei er rigtigi —- ,,fotdi feg siger det«; Demut still site- Md bei be fales at atr- qlene as den stund steu — its std us- du en anden Grund, Tom Varnet ikke endnu can se. Autoriteten i Hjemmet maa væi re af en saadan Befkaffenhed, at man kan have Agtelfe for den. Hjemmets Autoritet stammer fta Rud, og derfor maa det ogsaa vife, at det støstter sjg til en højete Au toritet. J sidste Jnftans er det K ær l i g heden, det højeste Gode, der er Jlutoritet Der ligxwr .Qwrlighed til Grund for alle Und-ji Bud ng Forbud. Lamme Grund maa Autoriteten i Hjemnnst have-, jaa har den en væls diq Mant, Iaa Inaa man bøje fig for den. chm Egoisme og Hovmod kan Tætte sig nd over en faadan Autori jet. Fm Japan. Julen staat nu lige for Daten, kun en Ugc til, og der et Travlhed alle Vegne i vor lille Flut med Foc bekedelser til Hsjtiden Alle Vsrnene i Sondagsfkolen Ekal have deres Ga ver, efter fom de hat fortjent dem. Te saar nemlig Gaverne for Flid og Stadighed i Sindagsskolem Des uden ital de last-e deres Julesange og Bibelfprog til Festen. J Aar bli ver den Lsrdag Aften den 23. Dec. Forleden Studeg Eftermiddaq dannede vj en ny Forening i Wenig heden Det er et Slags Drengefors bund, som jkulde danne et naturligt Bindelcd mellem Søndagsfkolen og »dc unge Mænds Forening. Fore njnqens Meder bljver ledet af Tren gene selv. Modet forleden begyndte med Fcellessang, Guds Ords Læss ning ved en af Drengeney san Bsn af en anden, saa en Del sanfte kor te gode Taler af flere Drenge En delig talte vor Sendagsfkoleforstaw »der og Pastor Yonemuta fort og begefstret til disse ca. 30 Drenge, Isom var famlet. Tenne Forening ihlev dannet, fordi disse Trenge er .ved den Alder, hvot de fnart fynes, De er for ftore til at regnes blandt Bernene og endnu ikke er unge Itlcand Kunde Vi ved Guds Rande søre dem lyktelig og vel over denne Periode-. da vil mange af dem være sikret for Kriftus og Kirken blandt os. Disse 30 Drenge er alle kom met fra vor Sondagsskole og gaar ksndnu i denne. Den gamle Mrs. Kameyama, hvis Sen er paa Seminariet i Kumamo to, kommer stadiq til voke Msder trods fine bersten 70 Aar og en lang Vej. Hun er en af dem, fom fra de gamle Dage ligner det grsnne, saf tige Trie. vlantet ved Vandbcekken Essen Zum bor ogsaa nækr ved den tcsn bar vi Møde ude i hrndes Dkl af Vyen, enten i heudes cgetHjem eller bos en kristen Nabo. Sidste Torsdaq var der tre unge med til Mødist III-ändert sank de qesrne nogle Ztndmter mod til disse Milder, soge- Kjlde. Hveranden Torsdag Af ,««om bnr der i Nabolnqet Der vor cu Gang, da der kundc ETlriUesJ og lslcv strevet saa lmgcsjftret Tom Arbejdet i Hide. Meu Tom der Ebltsv fkrcvet den Wang, »lnd oH glas idxs os med Dirnewa saa er den Tid «nu komme-t, da Glasdcn ikke fynos Jan overvceldendc, men Hiertet fyli dec- mere med Bwvcn Der kom en Tid ca. 50 Spørqcsch mtsn de Evandt laa lidt efter lidt, indtil det hole li gesTom famlcsde sig om een, Tom var meget varmt optaget og gerne vilbc døbes nu til Jul; men han hat ikle kunncst opnaa Tilladelfe fra Hiern met. Om han saa vil lige, Tom Pi qen, vi hat i HuTet fagde: »ja, saa faar feg gsre det uden Tilladelle«, ved jeg ikke endnu. Men fkal vi saa lade Modet synke og BInnerne blive kolide for den Mission? Tværtimod, vi bst ftride des mere for, at Guds Rige kan komme til den dejlige lille By der blandt Biergene. Matfumos to tager trolig fat i Bsn og Arbei de, — lad os staa trofaft ved hans Side! Naar vi let paa det, set det flet ikke Tau galt ud beende, — tbi sfelv om der fkke kommer laa mange voköne, saa hat Ssndagsslolen gaaet godt. Siden April hat der gennems lnitlig vætet 31 Bjrn bvcr Sendag, og i den lenere Tid ee det gaaet op-? ad meb Bei-geh san der nu kom mek smkking 40 Vern. In Tid for bjd male Leute i syens Skoler Wäwvshmmnfaa· staune onde Unsc bat W as Wseasatlunmto M gik saa lige til disfc Lan-etc oq for-· !krakedc dem disk-e Tiug Iidt mer« Terfor hat de jiden ·agt til Birne-. ne, at de godt maatte gaa. Kan vi« barc samle Børnene, saa "kal Guds Hing siflert komme, og rigtige Glas disnz Tidcr vil være i Vente for os a.lle Men nu ital der bedes og at wide-:- Llrlnjdercn er paa Ein Post, vix vi vasro med at hoch Dilscm - J..P N. I s I I - l I Udkast afiivets Tegnevog. ! s (Af X) s s ...... ; Tor staat frevet »Mcnnejlet jer paa den udvortes Stikkelse, mcn Hek rcn ser paa Diener « , Tot er ofte Tilfældet, at en dag iligdags Bcgjvenhed kan kafte for Hflarcude Uys over Sjælelivets An -ljggender, over Aandens indekste ·1Prul1 einer. — i Zom forleden Dag —- Den fem tcnaarige Miss Anna jkulde have et nyt Orgel, hvilket ja var godt og ve1. Hun havde alt i nagen Tid faaet Undervisning i Orgelfpil — ellet troede dog hun havde s — cum-, jeg kan sige det saadam hendes Fa-. der havde betalt en ged, rund Sumi til en Person i dekes lille By, fomk havdc Stilt ude, at han gav Timcr i Musik. » Noa, Anna og hendeg Forældre var da kørt til nærmeste størke By for at udvælge et Instrument Pa pa tilstod cerligt for Handelsman-» den, at de Tjng mcsd InstrumenteH gik over hans Zustand-, uten de vilsz de da have et godt Orgel, for de« bavde Naad dertiL Mama og Tosen. maatte felv qøre den-s Balg. Z »Certainlyl« s « Tot var en fpraglet Mangfoldigs hed of Stueorgler at søge iblandt. Oa de to fandt da snart eet, fom fasngflede del-es Opmærksomhed, det havde dog saadan en magelss høj, shcrfkobeliq Overbygning med to franske Spej1, der funklede fom det» klare KrystaL Evenden var natur-liq vis fulgt dem i Hastene og frem viftc nu dette fjældne Kunstværks mange gode For-tritt »Se her, to usynlige Gemmet til Nodek, Breve, etc.! Betragt disse kunftfærdigt for dcbefdede Miniawrgelckndete paa hver Baftion. —- — De hat sitte .Øine, Mks. Tænksom at De san jin-is Bunde finde dette prægtiges .Orgcl!« »He-hohe an, det ved jeg fcwnt itse«, fmifkede Mama —- veltilfreds over denne regte NævesKompliments Bel, d et var da Jnstrumentet, de vilde have. Papa fkkev fin «check«, «efter at han ssrst havde wungetl Svenden fem Dollars of paa Pri sen Denne forfikrede, at han aldrigz tot havde ilaaet faa meget som en: rød Cent as paa et saadant Pragts merk, men det havde ligefrem været ham en indre Tilfredsftillelfe at be mcerke Nits.1æntfoms Skakpsindig heb i sit Balg. ,,Et herligt Orgel!« Et udnurrket Orgel! Og her ital Les engang se, Miss Anna, jcq tun iskke med mine Negle frembringc cuindfte synlige Nift i Fernisfen Et stor .1rtet Jnftrmnent!« J Da kom Hin Tangcnt tilfcrldig" Elendrende forbi Butjtsvjndnet Han« var Organist ved Wen-J Hovedtirte og uddannet i Berlin Med et Eike blik ’«aa han, der Vor Jst-here i Bu tikken, vendte kvitt um og gik ind. Zvenden var lntter Opmcerksoms kjed mod den sinke Elende-L Tom blev foreftillet for de frentntede. « »Naa, saa De bar betmnkt Tom paa dette Harmoniunh Or. Tænkfom«l — »Nei, jeg itke Tet er Mama og Tosen« —- »Og Deres Dotter 5pil-" lek?« — Suec-! Hun kan spille med Jlrmene overkors!« « »Tai-de jeg maaste bede Hr. Tan acsnt at foredrage et Nummer-, Tagde Evenden indfmigrende Uden at tvare satte Virtuosen fig ved et lavt, svært, tnngvindt Instru ment, der ikke var uden halv san højt fom det, der just var folgt, no get, han vel bar haft ttne Grunde for —- sksnt de andre ventede at hsre betet ftne Erhvervelle give Lyd fra sig Med tordnende Bravuk spillede Mefteren Händelö »dalleluja«. Mitg Anna betragtede optnærksomt den-» lange, flanke Fingre, der saa nd til « at fknnne fremde over abkktlltge Ok tm- sm vekimod kam ipm is Fotftening veb at se paa Reimen-« Fins- — on »das-de nu- st cis-; MUMMOtsIW-—T W l »Har du kendt jaa galt, Mama, der ( er ogfaa Tonrr nede ved Jorden paa det dekl« hviskedc han til fin KoneÄ Hnn vor imidlertid dygtig indigneJ ret, at denne Herre formaaede of røre ved heuch prægtige Orgel mcd de to franske Spejle. Desuden flog han aldrig Armene ovekkors. Men Mein-ten havdc fine Grunde: Hun saa eftor dct udvortes, han saa eftcr Jntrumcsntetsz Hjcrte —- efter det, der er bist egentliq bestemmende ved Orgelist - — s- og vod Mennes I«fet. I . I Naar der formelles om Endo-us æblckne, en Fragt, der vokser nær det døde Han, at de efter Natur tun bar Aste inwendig er dctte mindre korrekt. Dis-je Æblen kaldct Sola num Sodomæum, er ikke af Natur fordæwede indvortes, men denneTili stand indttæder, naar dercs Skal gennembores af et vist Jnsikt (Ten thredo). Da sorvandles det indre strnks til en Art Etøv og Aste, me dens Stallen beholdek sin fkiftende Kulsr uforandret. —- Men selv fan dnn lade-r en Anvmdelfe paa det kri stelige fig Arm-, ja, egentlig en be drc end den sædvonlige. » Naar en Ida-m er dumdriitig nok til at bindc an med en stæinpch insmbrinqer dette thterhcd hos Tilskuenm Nevcsrtbelcgz here goes! Mangcn em, der rr Vogorm, vil buike Jbiens hemmte Linien »At love er Kria med trolde J hjertets og bietnens hvaslvs At digte, det er at holde Tommedag over iig selv." At en ioadan Digter kundcs ikkive noqet iaa grundforkerti For det far ste ikulde i Definitionen dog det ene ivare til det endet Nsiagtigt but-de det beddew At lever er at krige — ikke »Kriq«. Eller ogiaa skulde der siges: Livet et Kris, etc. For øvriqt iynes mig, der blev be dre Menikm, kivis Veriet blev inde vendt Thi virkelig at leve er net op paa en Maade at holde Domme daa over fig selv, medens det at digs te vist for manaen en Diqters Bed kommende bar itok Lighed med at W Md Trolde i Hiertets oq Hierneng Don-w Hvad er en Litterat2 —- Oprindes lig var det en brændemærket Slave, som brugtes til at fsre Pennm idet Datidens lærde, Digtere og Forfat tere holdt sig for gode til slig neds værdigende Getning. — Nu om Stunder er Litterater de friefte Mænd under Solm Jeg tislfsjer. at dette Udiagn er dobbeltiegget Engang i længft forsvundne Tider var der en sød lille Treus-, Erds, sont fik Lyft paa en Laskkerbidfken Jan fette da jin Haand ind i Bikus ben, mcsn traf den masrlvasrdig snakt til Ein iaen, oa se, en Bi hang fast ved den, on det givde frygtelig ondt. Gan jamrede sig hsft i Sams te og dansede rundt i Jortvjvlelse Da kom bans Moder, Afrodikes til, on lmn viste hende den opfvulmede Wand: Er det da ikkcs og7aa storars Let, at en saa lklle Stabning kan volde faa stor Pinsell —- Smilende spart-de Moderen: Ja, der set du, Sen! Du er selv kun faa lille, og doq slaak du Mennestene v·aa inter tende Vunder og Hiertesaar. ja, hat ofte været Skyld i, at hele Stufen Lande, hat stillet lig paa den anden Ende, fordi du med dine Hekfekuni ftet giorde Jolk formt-te W— Jul paa Luther Collegr. Den 20. Dec« afholdtcs Julefeft i Stolens Jorfamlinasfal J Je sten deltog alle Ewlens Eli-ver Det udmasrlede Program, der beftod af Violins og Mann-Solvet, forflellis ne Sange og Julebilsnek, udfert af Leere-ne og forslelliae af -Eleverne i den af Festsemiteen saa lmukt dekorerede Sal, laade den retteJests ftemninq over alle Deltagerne Eiter Programmets Stutning uddelte Komiteen Julegaver til alle Del lagerne, hvorefter de alle blev inb budt til den smukt pyntede Spifes lal for at afflutte Festen med en selskabellg ,,Supper.« z ca. 20 af Elwerne tilhragte betet Juleferie paa Stolen, da de kralleenkaeomatdehathasten W alt-della Jul. De sit W M delse fta de forskellige Kikler til at deltage i detes Julefefter og Ung domsmøder, og de flestc af dem fulgte’ Jndbydelsekne. Dm Aftenen den 23. Dec. lam ledes alle Eleverne cfter Jndbydelfe til en Eommcnkomst i Prof. Lar sens Hjem Tiden gik mcd god Un derholdning og Opvartning, og chi tclig holdt hver Deltagek en ufokbes redt Tale, hvorefter Samntcnkoms sten fluttcsde med en Juli-Mute - Om Aste-neu den 3(). Ter. hlev Mr. og Mrå Larfcn ovcrraflet ved en Jndbydelsis fra Ell-vorne til en Sammenkomst i Scolcnd ZpifefaL lmor Eli-verne, der alle vor forlams lede, ovcsrrakte dem en Gaum et me qkst smult Sturm-, og sna indbød de dem til at tage Dcl i rt Feftnmaltid ved et Tmogfuldt dasklet Bord Og vftor Maaltidet tilbragtes et Pat Timer i hygaeligt Samvær mcd sor skclliqe Slags Undekholdnitm. Der er i Feriens Løb bleven ind sat moderne Brandredskabek Pan Stolen. smaa Veholdere med Stut ningsstof, der er anbkagt Pan for skelliae Steder. Bisse trckngths me aet, da der slet inqu Brandkedskas ber var i Forvejenx og Asfnkancen vil soc- Folge af denne blive nedsat betydelig. En Jordrystelse den 2· Jan. fal tes nteget stærkt her paa Stolen Paa 2. Etage rystede Vordcne og Zeuge-ne stasrtt, og der føltes Ny ftelscsr i selve Bygningen for et Pat Schinder Arbejdet paa Stolen optoges igen den is. Jan. eftcsr endt Juleferie uden nogen som helft Forandting med Ilndtagelfe af et forhsjet Elen antal. Den slærke Kulde, der har væs ret i den iidfte Tib, er dog ikke splt weget paa Skalen, do baade Elevrummrne og Klas7evcrrellekne bar vasrcst tilftrækkeligt opvarmet bele- Tiden WO» (fn Flinefcrpigcs Zum-. En lillcs kine5i5f Piav, der liqe lmvdc modtaget Tauben, fik as Hin Laster folgende Ewmsmaah Er du qlad over, at du hat Lov til at beføge en Statt-, hvor du kan hske om erlsekrn? « Hurtigt fvarede hun Lasterem Er du ikke glad over, at du er i Kinn, rhvor du kan fortælle om Je »fus? I Eu Spur-dont qf Spinqu m Ne , vol-stimmt i Kinn. Cz Anledning af den kincsjiite Re volution, der jo gaat ud paa at for jage Manchu Tynaftiet, der hat jherstet i Landet fidcn Him, gsk E»Vozs. Zeit.« opmærksont, at denne Bevægelse for næsten 250 Aar siden et bleven forudsagt af Spinoza Den berømte Filofof jtrivek nein liq i en af iine Bogen hvok han omi taler en Nations Vevcegclfe genuem dens Ejendommeligheder, at man hat et Itdntmket Efsempel lierpaa i ihm-ferne hvis chndotnmelighes der cndogsaa gaak faa vidt, at de uaa deres Hovcde hat et Tegnbsaars pisken), der adfkiller dem fka alle andre Mennejken dct er, nnsner ban, denne on andre Easregcnhodw der er Eknld i, at siincserne er Jordens nsldste Nation; ganske vift hat de ikke altid lnnnet forTVare dercs Ni qe mod frentmede Grünen-. Ins-n hver Gang de har tabt Herr-obern met, hak de altid faaet det Men, on Kindern-s vil utvivlfocnt atter faa Mantcn i Kinn, naar Tattarerne (d. v· f. Manchuetne, der nnderkastede fin Kinn 26 Aar, før Spinoza fftcsv dem-) er begyndt at dont-note vaa Grund af Nigdommens vaiqhed og Efterladenhcd Dette Tidspunkt synes nn at være kommen, on i en ikke altfor fjern Fremtid vil det da vife fig, om Spinoza hat Tet og spaaet riatiat Fu Ott- ss sit-ernten Hæstet indehaldende Birneforttkllins get famlet oq udgivet as Rudre missiontkt O. Olsfon Pris pr. Gaste 6 Ets. Der er udkonnnen i alt over 20 Bester, men uoqle af dem et al lerede obs-state M hat paa Lager 14 fass-kluge Costa-. Cveet M indess-wer fta 2 til 4 sending-r Disie 14 W Abt-des foa Zeuge zwinan user Mam aoeu for 75 fu« vottofts Macht VIII-s LM M IM