Det, der bestand
Bot Guds Ord bestaat evjndelig«
((F’i. JU, st
Batnesindct.
Af P. E. Benzon
Engang spurgte Herren-Z Disciple
hom: »Hvem er den største i Him
meriges Rige«.8« (Matth. is, 1——
14.) Da kaldte Jesus et Vorn til
fig og stillede det midt iblandt dem
og fagde: ,,Eande1ig Eiger jcg edel-:
uden J omvender eder og bliver
som Børm kommer J ingenlunde
ind i Himmeriges Rige. Terfor,
shvo, der fornedker fig selv som det
te Barn, han er den ftørste i Him
meriges Rige·«
Efter hvad Markus fortæller,
Pavde Diici.plene netop forud tviftct
med hverandre am, hvem af dem,
der var den største. De har altsaa
ikke næret den ringeste Tvivl am
at den ftørste i Himmeriges Rige
maatte søges mellem dem felv. Det
hat da været dem en betydeligOveks
taTkelfe at ikke en af dem, men
Bat-net og den, der ligner Baknet,
blev fremstillet som den ftørste. Men
i Guds Rige betyder den udvoktes
Storhed intet; der gælder ofte
det meft, fom synek mindst.
Hvad er nu det hos Brunet
hvori Herren Inskety vki skal ligne
det? Der er fikkert megen blødags
tig Forelskelfe i Barnet og det fau
kaldt barnlige, Tom Herren vilde vi
fe langt fra fig. Hvad voksne Men
nefker elfker hos Barnet, er vist ofte
neermeft det samme, fom den lille
Pige elsker hos fin Kattekilling: det
vcevre, det søde og det bløde, det
yndefulde og det pudfige En Mo
der fer mere i Barnet, og Herren
set det allerstørste deri.
Barnet er MenneTket i dets Op
rindelighed, det er sit guddommelige
Udspring nærmeftx det er Kilden,
som Livets Smuds endnu ikke bar
plumret. En Kender af Vornenatus
ten hat fremhævet Bist-neues »umis
tænkfomme Troskyldighed og deres
Saus for det vidun-derlige, dereö
Gru for Msrlet under alle Skikkels
ser, deres Fslelfer af egen Svags
hed og deres Drift til at grwde med
de grædende og glæde fig med de
glade.« Alt dette er rigtigt, Her
ren vilde fikkert ikke modsige det.
Men naar han fremstiller Bat-net
til Efterligning for Difciplens hat
Von kun eet Ord at særtegne det
med: Bat-net fornedrer fig, siger
sm. Dette er for sham det ststste
Dei fornedrer fig, det vil fige:
det er ganske ubevidst om eget Beerd,
det gsr fig ingen store Tanker om
sig selv.
» Verden er bleven stor, uendelig
stor; Menneftet er blevet et Fnug
midt i det endelsse Men lille f
let det sig ikkr. Det hat gransket
Verdensbygningens Love og beher
sket Naturens Kræfter. Den ftørste
i denne Verden er den, der can via
de nye Sejre over Naturen, den, der
kan Undeklcegge fig Mennesker.
Ter er en anden Verden til for
uden denne, det chelenes stille Ri
ge, hvor vi kcm komme bog om alt
det udvortes, bog om Ungern-, og
Menneiket kan staa Aniigt til An
sigt med jin Gud For at komme
ind i den Verden, maa vi omvende
os og blive iom Born, Tiger Jesus-.
Jo, for vi er jo ikke lcengere sont
Bsrm den barnlige Ubevidfthed om
eget Værd hat vi iat til. Den Ver
-den, vi lever i, hat lært os Sam
menligningens Kunst, og Summen
ligningen er ikke faldet ud til vor
egen Stude; vi hat san mange For
ttin baade i Evner oa Karatter at
Here os til af, Og jo mere vi huld
ner ud af egen Fortræffelighed, des
mindre trænger vi til Gad
Naa, hin hellige Ubevidsthed, som
et Børnenes Smykke, den findet vi
wpe igem ad den Vej kan vi ikke
blive fom But-n- STal vi blive af
used note state Wer otn o- selv,
man vi efterse os lelv grundigeke,
end vi hat glatt f-r. Hat vi faaet
sie for vor egen Synd, hat Gudg
send hjulpet os til at vcere artige
wdosseleaaviiStedetfotat
Wligne es med andre, gaar
M i es lel for at hol
OI W» M kunde det
«iste, pl um its-de stod wer
Issk M di et W im de Goa
U- is- Ut « W Cl
vor stebane, og book usjelt vi hat
svigtet i svort Livs afgørensde Stun
der· Zaa er alle de Fuldkommenhes
der, vi koste os af, blevne Støv, og
saa trcenger vi til Guds Nacdes op
rejsende Ord. Sau er oi blevne de
smua, jom Børnene er de smaa.
Saa kender vi vor Hjcelpeslsshed
og vil gerne give os over i den evige
ziækligheds Fami, isom altid var
.aaben imod os: men vi kendte den
ikke før og mengte ikke til den.
Tonne doblseltc Vandring: fra
Udvorteshedens Liv i Verden ind til
Sclvprøvclicn og Angel-en; og der
fra i barnlig Tro fkem til Gud,
sont hat givet fin Søn hen for vo-»
re Evnders Zkyld og lcenges efter,
at vl skal knlde ham Faden den
ncevner Herren med det ene Ord!
Omvendelie Uden J aktiven-;
der eder og bliver fom Born, kom
mer J ingenlunde md i Himmeris
ges Rige, iiger han. Ja, hvad Vor-J
nene ejer sum en Naturgave, det«
ydmyge Sind, der ikke tænker stortll
om iig selv, men trwnger inderligl
til Gud, det maa vi naa frem tili
l
gemiem Kamp og Selvovervindelie
Men det er ikke en fimpel Time-ges
gana til et tidligere Standpunkt,·
om vi naar til at blive fom Born»
Et Livs Oplevolier og megenSmer-;
te ligger imellem. Vi ved bedre,’
hvad Gud er werd, end Bstnenei
ved det, og vi klynger os fastere til;
bang Haand (
— — i
En Lovvrisning.
Min Hielt-, min Tilflugt er min
Gud, I
Han, som iaa kærlig hian mig ud,
Da Syndens SIle mig knuste.
Da jeg paa Babels Stræder gib !
Da Syndens Lyft gav Hiertet Skit
Da Ondet i mig brufte, —
Da du, min Gud,
Overmaade fuld af Naade
Zog mit Hier-te
Løste det fra al dets Sturm-.
(
l
l
!
Zum Drsmmende jeg vor paa Jord,l
Da jeg forstod det SandhedssDrd,I
Da du mig Livet bragte;
Da du mig viste dine Saat
Og Korsets Smekter —- fom med
Grund.
Jeg maatte det betragte
Nu vel min Sjæl
Er usddragen mit of Snaken.
Mod det hjje
Lsfter nu sig Sjæl og Øje.
As Frydesang blev Hjettet fuld,
Og Klangen hsrtes fom af Guld,
Betagen var mit Hier-te.
O du forunderlige Gud,
Hvem er saa stor, saa skøn som du
Foruedret i din Smettek
Jeg din, du min,
Vi tilfammen ja og Amen
Her og hisiet —
Jeg i Troen staat forvisiet
Mit Liv, mit errte og min Mund
Tilhsre dig i allen Stund, —
Hjælp du mig dem at bruge,
Ret i din Tjenefte at staa
Da daglig Kraften af dig fan,
Hvor end du mig vil bruge —
Ved din Naade du mig made
Dig til Ære, —
Tak og Pris min Frelfer kærr.
K. J» Ferndale.
-. - » w
IKikken og den-J
ægte Medlemmen
s
(
s
l
t
Mel.: Vor Gud han er faa fast en:
Borg. .
kGuds Kirke, som i Verden er, I,
IDet Himmekiqes Nige «
sEk sum et Skib man-di Hawtgskæk,J
Zom Stormene bekrigr. «
Den haardt er ftedt i Nil-, .
Som forestod dens Did; «
Deus Fiendehær er stink,
Som over Satans Viert
Og sager egen Akte.
IGuds Kirke gis den trange Bei
IHM pvkk Tideus Pilger
Smrt Aar to Tusind men bog ej
Sit Most-te end den dslget «
Deus Mærke er Guds Qrd
Med Daab og Mel-, .
Hvowed opfosttes Full, F
Som et for Saul-heb toll
Da M for Saul-heb lide.
Den, MmCudiSandhedtror,s
Hanmrsetmsotdew i
Mstmtvghldekuschssudsctb"
szdenogikprbem
wes two-I- k,
Som værger om hans Liv.
Han selv sig føler svag,
Omtumles tidt fom Vng
Paa Modgangs høje Bølger
Naar trocnde engang nackt fkem
Til Herlighed i Himlem
Da vil hvekt ægte Kirkens Lem,
Som her led ondt i Vrimlen,
Ein Pkis opløfte Tnar
Til dam, som altid var
Med sine hvcrt et Steh,
Saa de fik evig Fred,
Da nd de kom of Trwngsletk
A. J. Dahin.
,,Hvorfot jeg foklod
Bibeltrititken.«
Af Prof. J. J. Reeve.
(Ved Oluf Olsem Hotsens).
VI
Men en anden væatig Grund til
at forkaste den høfere Kritik et
en Betragtning af dens
Resultaten
For 10——20 Aar iiden troede dis
fe last-de, at deress Inn vilde frem
me Kriflendommens Sag umaadei
ligt Det er de itke saa sikre paa nu.
Te hat ikke mødt den almindelige
Antagelie, de haabede paa. Gsr vi
en Hypotese inverwn for vor Tænks
ning, bliver vi nødt til at konstrues
re alt bereitet-. Saale-des bliver Bi
belen, Kristus og de religisse Erfa
tinger undetkastede den samme vi
denfkabeligeAnalyie Trag deraf den
yderste logiile Slutning, hvad bli
ver iaa Folgen deraf? Det bliver
altiammen Videnilab og itke Reli
gion. J de videnstabeliae Kendss
gemingets Draat fordamper al Re
ligion. Gad, Kristus, Bibelen on
alt andet bliver reduceret til mate
knatiske eller kemiike Formler. Det
te er Udniklingshypotesens Ideal
an Maal Nationaliflen vil glasde
Ha derved, men det tristne Sind
anier med Nasdiel over det. Den
krifine Vevidsthed Mel-, at en Hy
poteie der fester til saadanne Resul
taten er en af deng dsdeligfte Fjens
det.
Her vifer fig ogiaa en anden Fa
re. Naar en gar sin Filoiofi til lin
Autoritä. er der ikke et langtSkridt
til, at ban ask iig felv til sin Gud
Hans eaen Fornuft bliver Nr. 1
i bans Tcenkning, og haan Fomuft
bliver bang Herre. Dette er den
mindaaaeliae loaiike Fslae af den
omtalte syvsotee oa nogle Tishæns
get-e af denne Stole bar taaet dette
Skridt De anerkendek inaen Au
toritet uden del-es eget moralske Jn
ftinkt oa filoiofiike Foknuft Oa da
nn Evolutionsteorien ladet alle
Ting vcere til kun i en For-underlin
bedens, en vis Flndens ilridendeTils
stand, bliver Gud der-for for-ander
lin, ban udvikler lia, oa Bibelen oa
Kristus bliver et tilbaaelathtands
winkt, Kriitendommen ielv noqu
ovetlevet. Detht er der innen abso
lut Sandbed, intet i den met-allse
reliaiøie Ver-den er fast eller viit
As Zandbed er i Ovlssning. Der er
intet ..V1tndfald«, bvorvao vi kan
fiele Der er inaen ab7olut Manie
siok ior Moralem, inqen Antoriiet
i Neliaionen enbver er praktiik iet
iin merk Hind. Man takker boiliqt
Jeins Kriitus for bang Tieneite i
Fortidem man fsrer bam galant
hen til bans Verdens Begrasnåiiing.
hilser ham ærbodigt FakveL da ban
ikke lcenqere bebt-ves, og da hons
Næwætelie kunde vcere noaet be
sværlia for visie Noli En ioadan
Religion er ielve Neeqtelien ai Kri
stendommen, en tydeliq Tilbaqeveni
den til Hedenikabet Det er maaike
et kulturelt oa iint Bedenkkab med
kristelig Oder-sinds men bog et ægs
te Hedenstab.
Jeq figer aldeles Me, at alle
Tilhænqere af denne Stole gam
faa vidt, men hvokfor ask de det
ikkef De fleste of dem sik bei-es
fsrste Uddannelle under den bedfte
konkewative Paavikkninq, der med
fsrte en gavnlig Æreikvat for Bi
belen iom Autoritet i Religion oa
Moral Denne Uddcmnelie kan d
aldriq komme bort fra. Menge a
dem stammer fra gede, stotte, reli
gisie Fuss-ehre hat stot konser
vativ Uddqnnelie oq Egie religiss
Erim-ing, Under Jndflydelle as alt
MehatdefmeEfaftTagiM
stendommen og kan aldrig kaum
W W. De Volk-r ei W
W og en Wes We
W, U De —- M fes M
Los-Er
und-III
NOUI «
. Is- — . im
Le» CAN-un arm-km- Amen-W
f 14 Pris. Altfammcn kostrr 82.()() incn kan uu crholdcs for ZU
nnmllcl psm swindcus Magnsin, har lsi
bcfkcmt us von at gjsre folgende Gedr
kfoostillmd til cnlwcr. der benuttcr sig af An
lcdninmn mcdcng Lvlagct af Bøxxcruc og Vi.
Irdcrnc vorer
Tillmch
Ecnd os tun kcn Teller-, san ital vi feude
Tun dr folgende firc Osjmsmndc, som er nun-d
to« Dolcin-» neinle »Win» fta Bittnftictae
Bistnsono Liv og Vikffomhed« as Professur J.
J. Emdalsvold tun-d s-» Ec:;t-:s. Nvindcns
Bingsino morsommc Alma-unt for 1912, vxrrd
LI» Ernte-. ,,Lc’tf Ekikofon ovdaact AmerikaR
msrd m- Erntsrx »Komm-no Maausin« et Mt
T .
For end ndcrlmcskc at for-me Alsonncmrms
i WENS
WASIN «
uns-at I Ismssclty Its-I.
dsn Wande, htmrwm bcm Mde det. Z- Iokqnhtlnq l
Besonnt-ung. En imimicwrlm moftom Zismmwssioctmts
sum km m Kavfem,fom widrig statt-e bade vaskkt scndt
M EIN-, ndm nf bans Moder lmvve vwkct mm 6 III
Tritt-L En·ioknstclm Form-ums om en unt-»Hm
Hirn fom vtlde abutere ein-r en Sfonr. 7. uvindktm
et even Ende- Humoriftisk Fortælling om bvoklcdes m
Unm- fil slu Mond m at holde im hie-inne om Aste-Nu
t-. Skihoscmms Mir-sind st. En Ttnde Guid-taub
m. dems- Nyiasen sinke m Hier-lasen stu. it. Buc
dotmen ig. Hei-des Iltu Hieni. H. Galan-mumi
aq Titus-Inn 14. Gesamtsumm- EI morsomt
TW as Hisnkik Vergeht-IN illc iidliqcre public-Irrt
H- VII-Not Its ßss sp. w. M VIII M- i Zteauidkn.
I·«. must-eng Muts-met
Lllmmmkcn for 1912 indelzoldek sama manak mor·
femme Wurde-, m nieset auch Lasscstof, fom di as
Ilsmmwl haa Wind-I Me can ovqive i ovensmarnbe
Jndholdssortcgnclfe
.’
ihn-, Dink- 7 s bunt; tjismnmcn kund to Tonarin Mm for
m san Winden-:- tUcaxinsm ind i de Osmi, hun- dct cndnn
He n· kjcntm M i ovcxladc alt sammelt for tun ern Tonar,
Isl cnlwcr du« bat-dick smnx
Tit canndm Rot-ge oq Damm-It 25k ern-.
Kritidcns Magasin
s.: Jkommcr hdcr LUcnnncd nnd 122 xil In sinke Zidcsxz Im
LildJ cr ls«l«1-r«·nk«s m nnduturidcndc Vcd Etdcn as en
sp-;«111d«ndcRoman og flcxc unds tum- Jsorhrllingcr indchok
du« Vlndct lwn Musik«-d f«s!;!«-nd«s imnczfnntc Asdriingsrn
»Wind on Vini mellkm windet-te fclv««, »Von Lsusstckx
,...Iiatiitkllct«, »Man Moder fortæller«', «Ls intellcm«, »Ok
smmtkinakt« ,,Lsaanvarbcidc« , »Noc- Modkk«, ,.Bkodcri«,
»Heut- oq Skjsntpcd««, »Nimm-« og »Musik« m. m
dllcuimsinct kostet 73 Cruth Linn-t, mcn fpjgcr mcd i
ovsnnaspmc siiodttjobiztilbud
Lcif Eriksion opdagcr Amerika.
Tctte cr ct anonmfi 11dfm·t nf m dnqtig norfk anftncr
cftcsr Christian knong bcntmtcs Malcri. Elvrrrlfc :.’-.« «.— X17Ii
Trunknen Mommer i bolilv«sltfch«m«srrk drum von fm Mar
ton. Vxl tunc en ftor Prnd i lnsiltrtfnmlnslst Egian Muster
ZU Gent-J, mcn folget mcd i ovmnasuntc Obodttjulsxstillmd
Kviudenö Magasins Almanak for 1912
Or vaa 12ss Zidcr oq er cn friss nq fornøicliq Vog, sum kan
f«1«tte dct triftcicc Sind i ct sprudlkndc Man-. , stccxut Isim
den cr mcd et smittcndc Luns us m Hof-Im -!«m».«1«ui«ib«-d,
sum 1«r nf fuid Das-J og ziuu andxe 1sjnI.-—,1dix«1«1«!i1 un«
Tcn kost«r 2 Cum-, mm fo qcr mcd poxtufut i um«
ncrvmc Ojodttjovsznllmd
Almanakenö Jud-und
1 Kalender sur Anm list-X ··.« Beitsscavsinctskt sur ist-» Tau i
Aar-T .«» Rai-m ou unt-tm- ·.·n! n: si «« -« .nh1«t h i. las-c ct
anrssris Unmit» vcd al ftudrns tut-J Unsinn --1r1" 1 tsi ums-elfen
cis-M- dmskisdrss out-ver sit-ums tust Hus s«!- n « rrxm mit Ti
mondgi Immun- nk Ums-L Dcd at Ums-su- «)«1n-.--!«s«-««!l«"k ritt-n
Mike-set Viere vq qttt Money Stdn-o botan-an til:
Krisis-u- Magastm Minnenpolii, Mino-.
»Glimt Im Biornstierne Bin-Mon- Xiv T
oq Virtiomhev.«
Vcd Professor J. J. Sktkvalovolr.
Tonne Bpg kk vkt fskftc Fotssq giort you at qivc dkt stim
dinnvistc Full pim demn- Sidc Haka en grei bioquisk Br
sikivelsc over Bittnseikrnc Bist-Mond Lin og Vikksomlpm
Eom Nimrl er Wozu-after com- UH tiedclmc mcn drin
cr Mc Tilfnslde mcd Professor Zfoxsdnlcsvoldo Inn- Wim
Omi bar Kam un xnm at give Publikum en Bog sum tun-De
intcrccsfm dist, m Vog, sont Full vildc inne-J om m lass-.
091 imn vtldc form-is drin. Ton indclmlscr san Inmmc mor
summr Tra-! ou surwicligc lldbmd as Vjørnfmh at ist«-det
sur sum scmnmnqc Lixssslwiftoner at verre tta-ttc11de, er dsn
um«-c interessant ug svkrndcnde fm Verm til Verm- In,
undcrtidcn cndozx nun-som. Irr cr to untre Bruswillcdcr i
Augen« et nf «!"sjm«nson ou et af Futen, on den indcholdck
m. is« Atuvitlct nf hvilkc vi her vil mrvnc en Dcl
Just-hold.
l. Visrnsoniz Sirt-at 2. dem-) Anmdom og Umwan A. Bism
iisniz Nuurd Vlnlkimd 4· cum-z Liviivnnec k-. Biernfon som Ven.
IT tft irr-nimm Unmut-. 7. Mincio-( fom Hsvdmck R. Hand An
«:-.n·r-iss-lsc «.- -.«n·rnioncs Gnmntldhed. 1(). du«-:- sEvkmdom om
Summeer mundt- lI. Home Um norsk Tritmmcich i«.«. Bism
sou »Nimm Bimban JmnnwiWh III. Cum-J Vumt Uarnxnns
Mkmson H Auswin Mitidtimlhm LI. Pismfnn om dumm«
Is« th siniia Inm. IT En ENan 1—. Nisus-uns Jnr til Ame
zskzr s « insp- :"-Oc mrd slsrsrkinksnt Nmnk zm Musmsonfs TM til
anxtnniHssiowx Ett(-s-:-md. II. Bis-nimm Admian US. Its-m
spus Nimm-m m. m. m.
Ninus-! ’.-s·«2r7 ’« Einsi- mm Mai-! mcd Instruer i km »nur-me
Nostlsslsslxkksud
mip nd nebenstqaende Any-n tm spat at stkivk Brei-·
F———--KUP0N----——
UVIUDIIIS Use-sus
Dist Ic« Ilnnospclls, Ilnm
Wehmut lmhsm nt smdk m Tuiink for bvich send mi vorko
im tun-dens- :!I.’ann«» lot H Nur, Yllmmmfsm Lris L fis-foll
Jsxmdct ou Wogen om Bxsrnloih
l NUM- . «
I
l
G«---« , . A
— ikte ser den radikale ModsigeITe
imellem dem. Lidt efter lidt hævs
der den kristne Bevidsthed og den
kristelige Lærdom fig. Mennesker be
gynder at je, hvor uforfonlige dis
se to Standpunktet er, og der vil
komme en nundgaaelig Kløft intel
lem dem i Fremtiden. Det er ikce
for tidligt, at Mensgheden vaagsz
net alvorligt op. Kristendommen·
begynder at se, at selve dens Ewi-»
ftens staat paa Spil ved dette sinei
Forspg paa at staffe det overnatur-»
lige til Eide. Jeg hat set Unitaren,»
Jst-dem Fritænkeren og den Krist
ne, som hat inddrukket den kritiske
Betkaqtninasmaade i fnld Overs
ensstemmelfe ovcsrfor Gl. Testamen
te og Læren deri. De kan saa godt
fraternisere: thi det religiøse Ele
ment er noget forbigangent; Bibelen
selv bliver Legetøj for For-lusten«
en Fianiziel for et Eind, der til Te1s»
er beut-et as denne Tisori. l
Sotn jeg allerede hat antydetJ
shar et af Resultate-me as den kriil
tiile Process vwret at omordne Bi
belen efter den-H eget Zone-Dunst
Det betyder, at man hat ilulvbeti
den til Eide Tom Autoritet Et fau
dant Resultat or alvorligt not, men
et langt alvorligere Resultat feil-.
get. Det er det Villede, en lacidanl
Bibel kalter over Guds Versen og
Fremgangsmaade i hans Aabeni
barsng af iig jelv for Mennesket.
Tet vil nasppe bewivles, selv af en
radikal Kritik-, at Vibelen er den
meft opløftendc Bog i Verden, at
dens Religion er den bedste, Verden
nogen Sinde hat lendt Der7om
dette for-holder iig iaaledes, mani
den genipejle mere af Guds Væfen
og Fremgangsmaade end nogen ani·
den Bog. Forfatterne maa belylef
man-je af de VaslenstrceL de flriver«
am. Hvorledeg man da en hellig
og kmlig Gud gaa frem? Derlom
han læret Mennelker Sandhed ved
Lignelfe eller Historie eller Jllu
stration, maa det vælentlige ved dis
le Lignellek eller Historiek Um, at
de er lande over for Lkv ellet Hi
storie eller Natur. Kan en Gut-,
fom er absolut helllg og WARRA,
leere Mennelker Sandhed am ltg
ler ved Hjælp al det, der et falsktk
VII.
Renneltet hat maalke nndewssk
W Z Bands-d ved W Ridlet
is dar M W M used sta
men man kan næppe paa lovmæss
sig Munde tænke fig, at Gud ikulde
bruge saadanne Midler. Jesus Kri
stus lærte de ftøkste Sandhedet ved
Hjælp af LignelTer og Illustratio
ner, men hver er fand i For-hold
til Liv og Natur eller Historie Den
krifme Bevidsthed, der er det hsjefte
Udtryk for Menneskeslægtens reli
gitse Liv, tan aldrig tænke fig, at
Jesus stulde anvettde det, der er
ufandt, som et Middel til at brin
ge ancfker det, der er l«andt. Man
da Gud, om han hat noget at gsre
med Gl. Testamente, vilde Aste
Vrug of rene Myter, Legender,
Saqm opdigtet og fotfalfket Histo
rie-, der ikke hat Grund i Vikkeligs
heben og hverken er fand over for
:«’c1turen, Historien cllcr Livet? Vil
Wild sage at løfte Mennelkeheden
ned Falfklxeds Midler? Vil han
sanktionere Brugen of saadanne
uhasderliqe Midler og »from Svig«,
Taaledexs som en ftor Del af 5. Mo
Teboq er, dersom Kritikerne barNet?
Qunde lmn qøke Brug af sandanne
llcilslxsr i et faadont helliat Øjemed
oa lade sit Folk Inrres af Felsl
bed Aarhundreder efter Aal-hundre
dser nq narre dem til RetfwrdiqbeM
Falslbed vil ikke gøre Guds Villie:
snn Sandbed kan gute det. Er der
da intet i Historien om Skabelsem
Sondefaldet Syndfloden, Abku;
bams Kaldelle og Forfcettelfe, Jas!
kobg og Jokefg Liv og Most-K state
Gerning? Dersom alle disfe Tim·
ikle er fande over for Kendsgerningl
eller Liv, da hat Gud vætet en Ek
lebedmaer oa bandler efter den fe
Mtiske Grundsætning: »He-Wann
belliger Midlet.« Dette gceldek vg
laa Fundet as Loven paa solle-'
Tid og Lovgivninqen under Essa.
At en faadan Mængde fallle Histo
rie oq Paafnnd sknlde have et lau
dani Held med fig, er i hsieste Grad
forbavlende
Er det muligt at en helliq Gud
skulde staa bog ved alt dette og frem
me Retsætdighed tiede Dette er
vislelig at hælde til det onde og an
vende Metoder, uvækdige for Guds
Nat-m At Mie, at Gud ven- nsdt til
at bruge en laadan Fremgangsmaas
de, er basvendt Tn laadan Opfats
telle af Sud, som hsrer til des kri
tifse Standpunkt er asssyelig for en,
sum tret M Sanbhedens Gub
Naasse Daniel- sog i Ws
Hirnder bebst illustreker dette Punkt
sagen kan nccgte Bogens religisie
Fortkin Den er saavel høj ioni dyb
og hat haft en mckgtig Jiidflydelse
i Verden Jngen tan læie Bogen
onihyggeligt og nied Ækbsdighcd
uden at fsle dens Kraft. Zog hat
de fsrste 6——7 ziapitler ifslge del
modekne Syn kun et Gran of Sand
hed i iig. De fkildrer Paa en vids
underlig levende Maade den over
naturligc Hjcklp, Gud oder Daniel
til at tyde Drsnime, til at fri fra
Jldovnen, til at frelse fra Livernes
Gab, oft-. Alt dette er udmækket re
ligiss Læke og hat haft en storJndi
flydelse til det gode og Var bestem:
of Gud fom et Middel til at op
muntre Troen Dog hat —-- ifslge
Kritikken — disie Begivenheder in
gen Grund i Virtelighedem det over
naturlige hat ikke fundet Sied, de
nntagne Kendsgerninger, hvorpaa
disie nich-jede keligiøse Lasrdomme
hvilek, kan aldrig have fundetZtrd.
Dog hat Sandhedeng Gud bruqt
en faadan Bog misd en fanden Lnsre
til at gøte meget godt med i Ver
den Han giorde 7nnledes3 rigeliat
Vrug af Digt og Forfolilninsp JfL
denne Betrogtningsinande bar hon
ogfaa nartet det bedste Folt i Vet
den i Aartufinder, idet han link nd
givet det falfle for at vix-re sandt.
En saadan Gud kan en mittler
tro paa» men den kristne Bevidsthed
Unser tilbage dem-for. Dei er en Zeus
værdigt, ellet maaske Marcions De
miurg, men han er ikkcs Jstaels
Gub, ikke Jesu Ktifti Fader og
Gub.
CSluttes von Tide G
- CHO-.
Elith Reumert
Dei meddeles os af Tonart-Di·
kektør M. H. Gonsom 137 Fifth
Ave» New York, ot knnqeliq Sinc
spiller Elith Neumcsrt hat faaet kon
geliq Bei-mission og vil viere i Ame
rika i Januar, Februar og Marks
Hans Ovaave her er ved Unles
nfng of Hans Christian Anderfens
Æventnk paa Enge-Ist at qsre Ame
rikanerne bekpndt med denne danste
Forfatter. Rcumert reiser underKous
gen af Danmarks Auspieier oq med
Enkedkonninq Alex-andre af sus
lands Pakt-make Dei flag, at
dr. Reumett talek Inseksk til
Futdkonmmched.