fomndrer Sagen ganske betydeligt.
Gud elfker Verden, der er noget i
den, som san frelses, noget, der er
chlse wert-.
Hos Buddha kan Vejen aldrig
benævnes med Ordet Zwist-, den hed
der Komm der betegner Summen
of de onde ellcsk gode Getninger, et
Væfen ved sin Dsd eftekladek fig, og
som ovekføres paa et andet Væsen,
der famtidig fødes. Den døde og
den nyfødtc bliver fault-des et og
komme Versen i forskellige Tilværelsl1
scsformek, der kan fortscrttes umaas4
delig langt. Og det er det its-stos
Mcx at hele Lidcslsens Krisdsløb stedi
sc kommer igm
Dsettcs er san forskelligt, fom dct
vol kan owre im Kriftendommen
Dist- er her et Svcelg mellem Budd
hismcsn og Ktiftendommen Budd
hismen hat intet om Tilqivelse,
Ton er ikke uden Gndon men den er
uden Gad. Den hat forTellige Bud,
der undertiden famlcs i en Formo
ninq til Velvilic, oq det er noget af
det fkønnefte i Vuddh·isn1en, men in
genlunde dvt femme fom Kristmdoms
mens Kastlighedsbud.
Oascm med Idean til Manlcst er
der en tilsvarende For-stel. For
Vuddhismen er Manlet Nirvana,
der for bot ist-ste- er en simleliq Til
stand, der san opnaacs her i Livet
on bestaar i Friaørelfe fm al Lidels
fe, Ophør af alt Begcer og en FI
lelle af Hvile, for det andet en Til
ftand, Budhiften gaar ind i ved
Tode-n, naar Karma er forbi, en
Tilstand, da al Forestilling oa Be
vidfthed ophønm altfaa det, vi for
ftaar ved intet.
Men hvor nendclig forfkcslliat er
dette ikke fra Mistendommens Maul·
Buddhismens Maul teqntsr fig i
Billet-er of Dad, men Krfftendoms
mcns Maul er Livch det evigks Liv
—- 7na forfkelliqt er Maalcst lom Liv
oa DIE
Oder for disse For-stelle fvinder
alle lknaa Ligheder.
Vuddhismen betmner den dy
beste Alvok nden for Kristendommen
og en ovewtdentlig Mildhed, og det
et det, der dragek Millioner til den
Mrn lelv om vl lom Kristne knn le
paa Vuddhismen med Ærbsdiqhed,
man vi lamtidlg file og i den msft
afcriorte Mndkcvtning til den, en
diametral Modfwhtkng.
»Hm-kip- MEde
Bibelktititken.«
As Prof. J. J. New-. l
chsd Olnf Oft-Ten, «sorfc-IIZ).
IV.
Vcd sin vilfaarque FreIIIgangs«
Inaade gsr den modernenritik nahen
bat Bold imod Bett-minqu om Op
daqelsen of Lovbogen, sauledes som
den formelles i 2. Kom. 22, 8——22.
Den benasgtvr nong virkelig Opdas
gelje og kommen at Konnt-In Profetst
indem Kongcns Rnadqiverey Jst-renti
as og Folkot hat vasrct lette at føke
bog LI)s(-t. Ton antaIIer et viduni
derligt Held med at grmusinføre
dette falfkcs Dokumrnt overfor Fol
ket· Forfatterne giordc ondt, og
Guts jyncss at have staaet bagvcsd det
hele og at have billigt-I dest. En
saadnn Adfærd ones holt utrolig.
»Fall« vilde illcs han« Moses ou
Projekt-n dog blev det let overbevist
of et falsk mosaisk Dokument« Kri
tiketh er indbyrdcs nenige angaarn »
de zerfattckskabct til 5. Mosebog
Nogle hævder prwftrligt, andre pro
fetisk Forfatterfkab, Incn der er
uovervindelige Hindringer for beg
ge. De hat undladt at vife, book
for der var saa Inange Love indflets
tede i den, com absolut modsiqer en
seneke Datum, oq hvorfor den maja
Me Dragt nagst-de faa gebt sksnt den
(
I
!
1
(
·
staat i Modstrid til nogle of de ægten
mosaifke Love.
J Folge Kritikerne begik Esra
ogsaa et frygteligt Bedrageri, da
shan udgav sin fuldendte Lovsami
ling for at være af mosaiske Oprins
belie. At Folket fkulde antage den
fom asate mosaisk, fkønt den for-gedi
deres Vorder oq modfagde mange
Vom-, der var tidligere keudte som
Inosaifke, er utroliqt At et fau
dant Folk paa on saadan Tid og un
der faadanne Omstasndiaheder saa
let kunde bedragcssz og førcs bagl
Lyset, og at en saadan Mund som,
Esm lunde ndføre et saa kolossalti
Vedmgeri og faa det til Äat lykkes
Taa godt, synes ufntteligt, undtagen
for en Person, hvis moralfke Be
vidstbed er f’løvet og afsmnmet af·
en filosofisk Teori. J Folge Kriti
kerne ikke blot fkabte Forfatterne af
I. Mofeboq og den levitifke Lovfams
lina saadmme underligt religiøTe
Bøqer og Lode, men sde var paa
femme Tid vaindere og Forfalsfkere
af Historien oq bedrog Folket. Föde
en faadan Betragtninq mcdfører an
kmaende Guds Knrakter, der staat
baaved det bele, fkal vi senkte be
traute
Pladfen tillader miq itke more end
blot at benviie til JensAnalnim
»Ist visie Dotiimenter eksiitervde oa
til sidst blev iatte samtnen for at uds
ann- di- 5 Moiebøaer, bebe-ver man
ikie at tvivie om. Det korrinaer
ikiv der-es Inspiration ellcr Ægthed
at aøke iaa, ej heller nasgter det von
noqen Maade den vckientliae mofaii
ike Onrindelie tilLovaivninqen Men
JensAnalyien paa Basis af de for
ikpllige Navne paa Gut-, fandt sea
krcrvede en iaa vilkaaklia Frem
qaimsmaade oa knnstiq Behandlina
af Tekften oq iaa manae Redakte
rer«s Gier-m bvis Metoder oq Mo
tier er fnlditasndiq nforklarliacy
oa csn Rede for, at iea blev werbe
viit om, at Analyien ikke kunde inw
des.
Tun Regie, Astruc fandt i L« Mo
sk[mg, i;, Z, oq iom var Udgangss
mmktvt for Analniem ian ikke an
vendos til at bisstemme Tiden for
Bruqu af Gnds Nonne-: thi Tris
tcsn csr iike fuidstændia fikker. Der
er betydelia Fokikcl mellem de to
Lassemaader »vor kendt« oq «qjotde
niiq iislv iendt«. Jclv om Gnd ikte
tidiiquts bavdc anbenbaret iig un
der Nimmst Jahr-ein denjscsr dct iikej
at Nat-net var nkendt, eller at Gud
itTe var kendt under dette Navn
Oa ielv om han bavde aabenbaret
iia inaiedeå vilde den tidligere Ve
retninq ikies net-re mindres autentisk;
tbi den biev enten iktevist ellek om
ftrevet oq udgivet eftek Aabenbarins
gen til Moses i en bilden- Aabcsn
barinas Lns. Saale-des biev dot
fitldftændig klargfort, at E, Elohim,
Eil-Gigan, ElIhaddai Var identiiie
ined Jahveh
Kritikernes Metode med Hensyn
til at betragte de tidligere Histo
ricr, fom nwftcn intet andet end
Digt oq Paafund for at kunne udgis
vcs visfe Lole for at være æate mo
fasikcn fandt Plads i mit Sind for
cn Tid. Men jo more jeg ovcrvcje-«
do Sagen, desto nie-re blov jeg over
tndet om, at dct var Kritik-tue der
var Opfinderne oq Fallkerne Det
var drin, der havde on faadan list
bcvcvqeliq Jndbildingskmft do kun
drs »fabrilrre« Kisten-irr vcd decm
Pult til at passe til dekes Teorimxs
ou niorde dct frifkvwl. De kundel
fkabe Nationer oa Mal-r ud af on?
Erken, oa lig Guldmagrrne i Mid
dolaldcsrcn med den-s Tryllovaond
forvandle alle Tina til deres met
fasrlige Yndlingsmetal At beskylde
Stkiftens Forfattere for Forfalsknina
og Pnafund, er i hsi Grad at bog
tale dem og sige ondt om den Gad,
Zier virtcde gennem dem. Dei-es
q-»sp——
Værks Beikaffenhed statter ikke et
saadant Syndspunkt og er its-den
de for den kriftne Bevidtsthed. En
iaadan Opfattelie kan ikke Icenge næs
res af nogen,hvis moraliike og religi
se Natur iike er bleven fvækket ved
den-s filosofifke Forudsætninger.
Den Skik at lade haant am Kre
nikernes Bøger, fordi de ikke giver
nagen Historie om det nordlige Js
rnel on lasggcr betydeligt Eftcrtryk
pan Templet og Prwftedømmet og
gaar let hen over Kongernes Erm
der div. og derfor ital viere en for
vreden og upaalidelig Historie-, spre
kommer Inig at unsre en Vilsdfarelse
im den innde Fornuft og er nceppe
troiiq hos Menneiker med en saas
dan Intelligenz Naar Forfatteren
af Kranikernes Vøner behandler den
innnne Historie iom Konnt-wes Ba
qer, itvmmer han i det vasientlige
med dem, ielv om han afvigcr i min
dre Enkeltbeder. Kan man ftole
Vaa bam i dette Stof, hvorfor iaa
ikke i det Stof, der ikke findes i Kon
gernes Bonn-? Den virkeligeGrund
er, at ban bereitet manne Kendsaer
nimm fom ikke passe-r til Kritiker
nes Sonate-e on derfor tnaa der
note-s noqet for at iastte ham i Mis
kredit oq blive fri for bans Vidnesi
bntd
V.
Mksn min tredic Grund til at for
faftcs dist kritiskc Standpunkt er
chasgelscns Rand.
Zust, at der liqger en cegte videns
skabelia Interesse til Grund for det
altsammm saa er det virkelige
Spømsmaal det, hvad der er det vi
donfkabelige Sinds Standpunkt der
foretaqcr llndcrføqellen Hvad er
Autoritet for hom? Hans filofw
fiflo Toori og Arbcsidshnpotese eller
lmns religissc Tro? Med andre
Ord, kontrollerer hans Religion eller
Fililofi hans Tænkning? Hat For
nuften eller Troen OverhaandP Er
band Antoritet menneskelig ellek
gnddommelig2 Der er ikte Spørgss
maal om at have den ene nden den
andeu, det vil sige, at have Tro
nden Fornnft; thi det er umuligt.
Zpsrgsmaalet er, hvjlken af dem
bar Overtaaet? J nagen Tid tænks
te jeg, at man knnde holde denne Ve
tragtnina af Gl. Testament og dog
beoare fin Tro paa evangelisk Kri
ftendotn Jeg fandt imidlertid, at
dette Inn kunde geres ved at holde
cnin Fildfofi i Skak og indenfor vis
Ee Gen-nier. Den kunde ikke fttengt
shævdes i alle Tilfælde To mægs
tige, kasmpende Fdrcefter kunde ikke
eksistere i Sjaslen paa samme Tid
Dersom mine Teorier var suvercene,
da fnlnte jeg den menneskelige For
nnft, og ikke Troen, og Var Natio
nalist for faa vidt. Derfom min
reliniøse Tros Forndscetninger var
invercene og i Overensftemmelse med
Vibelens Forndfastninger cis Tro, da
nmatte min Filosofi vige. Grundla
qet for vor religiøse Tro, fault-des
Tom det kendes af Bibelen og Histo
rien, er en Tro Paa en auddommes
lig Aabenbaring, Jesu Kristi. Gub
mennesketss nnderfnlde Fødseh Liv
un Opstandelse Og 11ad7killeligt her
fra er ogsaa den Kendsgerning, at
en overnaturlig Kraft erker i Gen
fødeljen Kritikernes Filosofi can if
fe følgeriatigt give alt dette Bindi
Znaledcs bliver det virkeligeSpørgst
nmnl et Zpøkqsmaal ont Antoritett
Skal den videnskabelige Hypotese vie
re Indem-n i tnin Tasnkning eller
den fristne Tros ForudsastningerY
Derfom jeg gør mit filosofiske Synss
mmkt til Nr. l, bliver jeg nødt til
at Bonstknere Bibelen og Kristendoms
inen efter min Teori, og alt, hvad
der ikke kan ftemme med denne, man
forkaftes. Dette er Kritikerens vir
keliae Standpunkt Han er innrere
OOPSNHAOEN sNUFF
CÄRANTI FOR KVÄLITET 00 REMED.
COPINIIACBN sNVPP or tilboreclt at den bedste, Zaum-, risse-, stærks aw
mstislco Mast-absti, til hvilke knn saadanno Ingtodjeasor er tjlsat, som or natur
ljgs Zlaudiugstottst til Bladtobalt og absolut rette Atomksksotakton sum-ma
lingsptooosson btboholdek Tobaklksns gocle Essen-stoben os all- da bitte stotter- og
syretz som üvdos i naturlig ledtobak horttagsih
COPZNEACBU slcllkk II DER BBD sks ZAÄDI M III-Ah OC
INDIRECT
kmiwilo It Cmati i two-. wsMANORUTON COMPANY
lot-lang Coponhssou sur-it 50 Unioa sinnt-, North,
New York.
en filosofifk end en religiøs Aand
Saaledes var Gnosticissmen i de førs
ste Aarhundredet Den konstruerede
Kristus og Kristendommen gennem
en newsksorientalsk Filosofi og blev
sauledes nødt til at forkaste nogle af
de umsentliafle Punkter af Kristens
diotnmen Saaledes var Middelasldes
ten-J Ekolaftik, der konstruerede Kri
stendommen ved Aristoteles’ Logits
og den nyplantoniske Filofofis Kate
gorien Saaledes er den højere Kri
tik, der konstruerer alt gennem Eve
lutionshypotesen. Bevceqelfens Aand
er nnledegs i det vcejentlige skolastisk
og rationaliffift
Det blev mere og mere klart for
mig, at Bevcegelfen var udelukkens
de intellektuel, et Forføg i Birkelig
dedu: Nu at intellektualisere alle re
ligisle Fcenomener. Jeg faa ogfaa.
at det var en praktjfk og ensidig Jn
tellektualisme med en stærk Hasldi
ning hen imod den bibelike Kristens
dost fnndamentnle Stetninger· En
inndnn Vevnsgelfe frembringer ikke
den intellektuelle decyghed, der høs
rer til det kriftne Sind. Tveertimod
er den ansvarlia for en hel Del in
tellektuell Hovmod et Aandsaristos
lmti nted det Odvmod et Aandsoris
stdfmti med alt det Snobberi, der
dennnligujs følqer dermed Passe-r
de ilfe nøjaqtiat til Pauli Ord:
,.?x-erfns1melin, ovblasft af sit kødelige
Sind og ifke holder fast ved Ho
vedet nsv.«? Te hat en preegtigForsj
agt for alle Meninger, der ikkel
;ste1mner med deres. De wen-er, at de»
kan ignoreke alt, hvad der ikfe pas-!
H7er til deress Evolntionshypotefe. «
;Tmmdemmktet i deres Teenkning ligs
Ins-Or T Troen Overveettes tilfreds
jmed Ein selvtogne Myndiahed mener
lSindet fiq i Stand til at kritifere
VilIelem alle Aarhundreders Tcenks
nim, ja endog felve Jesus Kriftltss.
Te, der følaer denne Kultus-, har
derer- riqeline Ilndel i den menneskei
line Natur-I- Skrøbelinheder. Sjcels
dent. om noqen Einbe, kan en fulds
blods Clritiker vcere Evanaelist: han
er eredoqoqilk IGoveledes er det mu
liat for en Preedikant at veere en
Kraft for Gild, naar Kilden til
bans Autoritet liaqer i hans egen
Fornnfth Bibelen kan nceppe inde
boldse mere end qode Rand for en
landnn Mand.
Fest blev meaet imponeret ved, at
de koste fiq af at have bele Lcerdoms
men paa deres Side. Det alceder en
at feile fia Don Heide med Tiden,
»Im to date« sog i Tænkningens for
reste Mem-. Men nagen Underspgels
se og Overvejelse gforde mig klar
over, at Lærdomsryet er frygteligt
overdrevet Mange ledende lærde er
med dem, men ftørfte Delen af de
vdmyqe oq klartdømmende lærde er
det ikke. Dis-se Menneskers anmass
fende Pral vilde viere yderst mor
somt, om de ikke havde faa megen
Jndflydelfe Vel er de flefte Bogen
der i den fenere Tid er bleven udgis
vet af gammelteftamentlkqe lærde,
paa deres Eide, men der et en vcels
dig Liste paa den anden Side, og
den not-er Tag for Tag. Konserva
tiv Lcerdom vaagner op Ined rivende
Furt, og mens den vil bibeholde den
Ildvlige Vrug af den uvurderlige hi
kstdriske Metode, vil den feje de fleste
chf Firitilernscs Spekulationer anars
Hen. Elaacnde kamkteristisk for diss
ITV Folk er dist, at de er imardnakkct
Utvidende om, hvad disk or ikrevtst im
Cden anden Eide. De mrncr at Amm
;:k1norcre ellcsr fumqtc alt. Te bo
kandlcr dort-s Modstandere omtrcnt
Iiom Goliath behandlcdc David, og
til sidst vil Nesultatot blivc det iam
me. De hat ilke gjort »Mir-g naa
Iat svare paa NobertsonN »Ist-new
Itidligc Neligion«, Ono: »Ist Al.
steilamentlige Problem« Winker »Im
Mr iPentatcnkkritikkm« ofv. De
behandlor disse Bogen fom hat un
dermineret felve Grundlagot for dr
rcss Tooricsr. med praqtfuld Foragt.
Der er Nemcsis i en saadan Hold
ning.
Men Rande-n i den kritiikc Bem
gelse set meget tvivliomt nd, naay
den skal til at arbejde praktisk blansdt
Prwfter og Menighedrr. Tilhasngeke
af denne Bevccgcslsc beklasdcr Em
bedsftillinger i Menighcsder, fom
holder fast ved den bibelske Betragt
ning af Bibelen, mens de godt ved,
at deres eget Syn vil undergrave
det meste as det, der er dyrebart for
Meijigheden at tro. Mange prøver
Pan at være kritifke og konservati
VV Paa femme Tib. De vil »Ist-e
med Daten iog jage med Hun"dene«,
idet de uquver sig for at være i
Bibeleu i Birne-nd Hxautu
MarkussEvangeliet ndlagt i 136 Smaastykker til daglig Bi
bellocsning for Born ved
Pastor C. Asfchenfeldtshansm
Denne lille Bog et fremkommen Tom en Frugt af Forfats
terens Bibellæsning med sine Konfirmander. Stykkerne er korte
og affattede i et interessantlet-fatteligt Sprog famtidig med, at
de krfstelige Grundsandhedet fremholdes klart og med Alver.
60 Sidek i et tiltalende Omflag med Tegning i Farvetryk.
Pris 20 Gent-s.
Danish Luth. Publ. Haufe.
UUPMIWS BUNDÄY sCIIOOL DER-UT
12 haadsome Vol-. m okuameatal Bock-l Ufer-.
l. Fsithful and Tun-.
2. God Keepetb Wut-ch.
Z. M Possenkvth not His own
4. A Good Des-il Rownnleci.
5. The Lord Will Repay
C. The Ways of Gad
7. klimmt-, The Peruvian.
s· Dinmmttinti.
9. Turm-il into Joy. -
10. Noble Priendship
U. sim0n, u Slave in Brit-il
12. A Congo on san Damit-Ia
Dach voluwe contains about 96 pages of good juveaile reading with
s full page illustkstions in oolors·
Price per set only czso net in Kluft
Vmsll UNDE. PUBL. sollst, KLUK, ABBI.
fuld Sympati med evangelisk Kri
stcndom, mens de lurer paa Lejligs
lnsd til at indpode here-Z eqet Sons
punskt, der — fom vi har set — i
Vfrkkslighedvn er at sorlade det kristes
liqcs Standpunkt Det moralske i en
faadan Fcerd er —- for ikke at sige
mere —- meget tvivlfomt. Det hat
fsrt til wegen Ulykke i Menigheders
no nq til Skade for Gerningen. En
Prnsdikant, fom fuldtud har inddruks
ket denne Anskuelse, hat ikke Net til
nagen Plads paa en evangelisk kri
jftelig Prædikestol. En faadan Aand
Istcsmmer ikke med den Roligionsz
Pfand, Tom de udgiver siq for at tro
spat-.
—- —-.s·.-.—————
Rinden, Nebraska.
Det hænder fomme Tider, at en
vildfremmed kan slumpe til at kom
me Uaa et Sted og en Tid, hvor
man mindst af alt har anet det.
Men at komme til Bryllup —- uden
i Forvejen at shave modtaqet den
traditionelle Jnvitation —- hvem
stnlde have drømt derom!
Qg dog forlwldcr det sig saaledes
med undektegnede. Paa en lilleSvips
tut til Pastor Haufen mellem Jnl
oq Nytaar fik jeg Lejlighed til at
flomme til Bryllnp og det morfomme
«var, at baade Brud oa Brudgom
var gamle Skolekammcrater. Bru
«den Mjsis Bertha Larfen er Dotter
«af Mr. og Mks. P· Larsen, Mindcn,
»New-» og Vkudgommen Hans Nie-l
Ten er Søn af Mr. oa Mrs. Hans
Nirlsm Upland, Nebr. Vexme bar
aaaist paa Dann Colle-Ach Vlain
Nebr.
Paitor Haufen vix-do Brudcpnrrct
i Mindm Fiirkc i OVHVWrelfc af on
hol Tisl Womit-r ng Bett-»die Hans
Tckst var Efeivrbrevets 5. Kaut
2 Vorst. J Tale-is Lob mindodc Pas
itor Haufen 7wrlig Vrudepakth omi
Diomnust drt Schm, fdm de nu jkulsI
de danne, at det gjaldt om at have?
Jesus fom Suspen. Sau taltts Pras-i
stm cnsdvidrw dm Himmelhiemmcsh
som det Sied, hvor man ogsaa fkulde
imm- iin Plain-: sog endelig lødFors
nmninqen om ikke at glemme Kitte
lifemmet on den Kirke, som hade
fostret dem: men vwre tko imod det
»Mein oa vise dct vod ika at lade
deres Plads siaa tom, naar Wenig
heden famledes i Guds Hug.
Man fang derefter de altid frifkel
og deiliqe Vryllnpssaimer —— i Pa-;
mitvs bcmcrrket « or dot ika tin-T
del-list at de aldriq bliver gamle?!
Der maa vist være noget vcd disie
Snlmcsn som er almvnavldigt, det!
i Forbindelsp mod deres lodige Jud-!
hold mich at de holder fig, mensl
skm mmet Kling Klang blivek kastetf
i Brokkasien.
sEfter Vieler fpillede KirkensOrss
qauift Misö Agneö Hausen Wagners
bekendtcs, men aldrig trættendeBryls
lupsmarch, og man bog-w sig saat
nd til Mr. Larsens Hiern, hvior ,
Gæsterne spiste Mkddqg og tilbrags
te Tiden med Samtale -og Sang,
ou hvad man faa ellers kunde finde
pac
:I.1(’ange kostbare og fmukke Bryis
lupsgaver var siillet hen paa et
Bord, saa man næften kunde bilde
sig ind at være inde i en Juvelfok
retning.
De nygifte fkal foreløbig bo i
Brudens Forældres Him, da Mr.
og Mrs. Lotsen rejser til Danmatk
med dct førfte for at overvcere en
Fomiliehøftidelighed derhjemme.-Sos
nero hen overtager Hans Nielsen
junior en Form ude ved Fredetisi
linkg, der faa vil blive Ægtefolkenes
Hieni.
Som en rigtig Korrespondent but
de jeg maaske fortælle noget mu,
hvorledes Brudekjolen var M
Stoppet og desligex men det hat feq
ingen Forstand paa, saa jeg vil nlies
med at fige, at fea Mutes-. »den vqk
nydelig.
Med Jnfket om alt godt for de
nngifte vil im flutte med en Tak.
Korrespondont
Spjrgsmaal og Stint-:
l. Hvorfm bar SyvfoverdagNava
on Oprindelse?
B. Hvorfm bar Hundedagcsne
Nuvn oa Opt·indelsk?
Med Aatrlse
M. P. GeiL
3. .storledes var det med Begna
delfen til den Danfk tnske Ktig
18482 Var det 7aa, at man fortangs
te, at Danmark fknlde gaa ind un
der det tyske For-bund samt aflevert
lden dansfke Kriqsflaade i en ian
Sonn? Tillade tyfske Overopfyn over
Finantser. Stat, oq Toldvæsen og
aradvis indføre det tnfke Sprog i
Danmark on 7aaledes blive en tysk
P1·ovi11s? En Mand bar i de fidstr
Aar Afort mkq meqet interesseret s
denne Sag.
N. R o b e r t 5 en
E v a r:
I. Et Zaun bereiten at 7 Kristne
blev under den deciske Fokfølgelfe
indmnret i en Hnle ved Efefus. Her
faldt de i Søvn og vaagnede føkst
efter 200 Aars Forløb i den Tro.
at de knn havde fovet en Nat. De
res Fremtrwden i Stadt-n vakte stot
Forundrinq, oq selve Kejferen fta
Onnftantinovel kom for at se ,,de hel
liae Syvfovere«.
Syvsovernes Minsdedag var op
rindelig 27. Juli, men i den danske
Almanak blev den i det 16. Aakhuns
drede fat til 27. Juni.
2. ,,.sundedage« kaldes Tiden 23
Juli til 22. Aug» fordi Hundeftiers
nen Sirins paa denne Tid staat pp
tilliqe med Solen. Man tilfkrev for
dum denne Stierne og dens Fore
nina med Solon den Hede, fom of
te paa denne Tid er fremherfkende.
Z. Dette Spargömaal skal vi la
de hvem der har Lyst spare pas
Maafke vi kommer tilbage ttl det.
Men for Resten iomfatter det jo en
Sag, der er skrevet Osaer em, faa
det et ikke til at spare paa med
blot nogle PennestrQ ww