sQanskerenN
I Wie Ruh-ds- os Oplyss
singst-lud for det dankke Falk
i Amerika
Just-set as
DANlSH LITTEL PIYBL HOFSL z
Amst, ssievr.
Our-steten« udqaak bo» Tsrgdag og Judas
Vkis vt. Aufgang
Oe Foceoede Ssater 81.50. Udiuudu 82 s-- «
Blum bete-les i seinfout-.
sectilling, Betaling, Adressetmzxiox peg «
ander emqaaende Modet adtesietesx
l) x leHl-I’T11.Pls’Bl-. H()USE.
Bxam Reh-«
Nehatmn A M Indessen
Alle Laier tiå ,,Tansseken«g Rat-holt
Ifbandlinget, «..)rkespondancer og Art-sich
ss enhver An, beoes abkeåwm i
Il. Q. ««.’!nd-:««-"e!(» Rath VII «
—....
Borekeü m Nur kommt-ce- as soconu
clsss matt-er
Advekthimx Nur-m- ulme known upon
tppltcstiom
J Tilsælde If lltegeltnæssigbeder ved
Modtageuen bedes man kluge til det stedlige
Posivckfem Skulde det ikle hjælpe, bedes
man heuvenve sig til »T«anskeken«s
kontor.
Jener ijexne dem-endet ftg til FOU, der .
uvetterekisklladehenten yet at ksbe bog dem 4
tller for at faa Oplysning om bet avetterede,
hohes De altid omtale, at De saa Avencsies
mutet c dette Etat-. Der on viere til gen
fldig Rotte.
Stot TtykfejL
J Formondens Efterskrift til Jo-1
nemuras Brev i »D. l. Kbl.« NR
62 er der indløben den Fejl, at:
den omtalte Gave er Tat til 8501 i
Stedet for s50. !
J ,.Kirkelig Samler af 17. Dec.
fortælles otn Zven Auge Ingen
sens Præstievielse i Kimballton, Ja»
og hans Vita meddeles. Der siges,
at han begyndte Studiet paa Grund
View College i 1903, studerede der i
syv Aar og tog teologisk Afgangss
eksamen der den 24 Maj 1901 (skul
de rimbligvis være 1911). J sam
me Nr. meddeles Den d. KirkesPræs
stets Adresserx der et med den nyi
lig ordinerede 60.
Allerede flere Gange hat vi hens
ledt vore Læseres Opmeerkssomhed
paa CaliforniasDanskernes Arbejde
for at tilvejebringe Midler til Op
fsrelje of en danle Bygning i San
Francisco tilUdftillingen der i 1915
Bi stal her videre meddele, at der
er tilsendt os en ftsrre Forlyning af
de mutalte DanmarkssBygningss
Man-ker, saa man kan kvbe Meerket
has os. De kostet blot 1 Cent Styl
set, saa enhver kan ksbe for lidt eller
meget efter Behag.
J en Artikel i ,,Atlantic Month
ly« for nogen Tid fiden udtaler Mr.
Abwater som jin Mening, at dersom
Præster »vendte fig fra detes For
maninger til praktist Undervisning
angaaende den kristne Tro, til po
sitiv og klar Belæring om Trossands
Iedeh til speciel og rolig Fremstils
ling af, hvorledes man kan fremme
Retfærdighed, til Paavisning af vir
kelig og itke kunstig Synd, faa vilde
de finde, at Folt vendte tilbage til
detes Sædet i Kirken.« Dis-se Ord
et i det mindfte værd at lægge Meer-;
ke til. f
Et nyt dansk Blcid »Zamhold«
har med det nye Aar set TaqenHLst
Det udgives af »Ungdomsforenänqen
af 1905, Minneapolis« og ,,T—anik
Ungdomsforening af St. Pc1111,«
,,-Organ for danTke Sammenslut
ningssfznteresser i Hennepin ogRams
sey Counties, Minn.,« Tet udgives
i stort Kvartsormat med 8 Sitten
Hvem der er Bladet Redaktøk, hvor
ofte det skal udgaa, og hvad det
kostet —- derom findet vi intet iBlas
dets sprfte Nummer-. Deis Opgave
syneg udtrykt i dets Nat-n. Dei bei-«
let stærkt til Danik BroderfmnfundSJ
Lager. Naar Nr. 2 fkal udkommef
det vil bero vaa Publikum» figesl
dek. l
Eet af Tegnene paa, at Kinn
wann-, er Haarpifkeng Afskaffelsr.
For noqle Manns-der siben hold-te
dek ifl. ,,Hjlpft.« i Hongkong etstort
Mist Wide, hvot man talte om
fis-us Lsskaffelle Til Slutning
Is- io W op paa Platte-men
Usrss such send M dere- cum
— W. M de W
kendes Bifald sulgte omtrent 1000
andre Mænd disses Eksempel —i
Mange kristnc Kineieke Lager ivkig
Del i denne Bevaegelse Men medens
de fleite angiver Renlighedss og
Sundhedsheniyn som de vægtigite
Bevæggrunde, har nylig en af de le
dende Kristne viit Mod til at anfa
re Bibelens Ord iom Retteinor, da
der ftaar i 1 Kor.11,14:»Naar en
Mand bærer langt Haar er det hamp
en VancereÆ
J et lutherik Præstehjem i Philas
deloiiia drøftede man »inteknational
Fred«, og en Tel unge Mennesler
deltog i Tut-stellen En as disfe
(iflg. ,,T-he Luth.« en Linier uds
talte den Tanke, at føk eller ienere
vilde den lutberske Kitte, der hat en
innrnational Kakakter iom intet an
det proteitantiit Samfund, blive op
fordret til at taste jin Jndflydelie
for erd paa Jorden blandt Natio
nerne. Det var ikke blot Fred me1·«
lern Nationerne, men ogfaa indu-’
striel Fred, han tcenkte paa. Hans
Tanke var, at derfom hele den lu
tkzerike Kirke forenedesz i nogen saaix
dan Bevmaelie on knitede Vægten
af 5in Judilydelie til Gunst for"
Fred blandt Menneiker iaa vel som»
for Fred med Gud, da kunde det.
opnaas noget start og veliignet der-«
ved.
Pella Mensgheds
25 Aars Jubilæum.
Man bad mig om at meddele lidt
derfm og skønt jeg, pna Grund.
af dcst Forbold feg staat i til Sagen,
hellen- havde fet, at en anden gjori
de det, sinl jeg eitel-komme Immob
Ringen.
Menighedkns Forhistorie elltsr l
den MisTionsvirkfomhed der gis for-l
ud for Pela Menigheds Etiftelfcnl
forbigaar jeg. Zkal i FOtrbigmtuzndetll
blot nævne, at denncs Virkfomhedl
cgentliq gaar tilbage helt til ved’
Poafketiden 1871.
Den 27. Dec. 1886 holdt en be-»
ftaaende dansblutbcrfk Missionsfon
ening Msde i Mr. Lars Hansfens
Hiem paa Blond-) Street, og Fior
handlingetne ved dctte Mode fsrts
til, at nævnte Forening konstitui
rede fig sont »Ist-Ha danskc co.111th.
Menighed, Omctha, Nebr.
Jes, der sdengang var Laster ded
Pmsftefkolen her i Plain bctjcsnte
ved Hfælp af Studente-r on til Tols»
Past. A. Nasmusscn i CounciP
Musik-, Ja., Menighcsdrn indtil i
1889· Dens forste Forsamlinqsbug
var et MisTionsihuä fom sent-re blev
flvttet hen paa en Byggeqrund, sum
Menigheden k-bte, og omdonnet til
Prwftebolig
Siden hat Meniabcden vamst be
tjent af Paswr P. Nielsem sotn fi
den døde i Albert Lea, Minn» af
Past. E. Wilhelmsen fra 1890——
1896, af Past. G. B. Eshkistiansen
fra 1897--1905, af Pastor A. M.
Meler fra 1905——1908 og af dens
nuværende Præst, H. M. Hausen,
fiden 1908. Særlig ital mindes om
Fisb af Ejendom og Opførelke as
Menighedens nye, rummelige og
hyggelige Kirce i Past. Wilhelmfcns
Tid. Under Samfundets Aarsmøde
i Omaha i Juni 1894 blev den nye
seirke indvict, i Sommer-en 1905
blev den dekoreret indvendig, og i
Sommeken 1909 naaede Pella Me-;
nLghed endelig at afkafte jin Kitte-,
gckld
Polla Menighud hat fotn de fleste
andre Menigheder kensdt Modgang
og da færlig trange Tider, men
omend ikke altid jævnt saa er den
dog ftadig gaaet fremad, saa den ved
sit Jubilæumsmsde tunde sige:»Her
ten hat gjort store Ting imod os;
vi blev glade.«
Det var Totsdag den 28.
D e c e m b e r, Menigheden holdtJus
bilæumsmøde Trods Kulde og
Søgndagstravlhcd for mange af
Medlemmcrnes Vedckommende var
Kirken temmelig vel fyldt ved Ho
vedmødet om Eftekmiddaqen. Ef
tet Anmodning talte jeg — der reg
nedes for Menighedens Stifter og
førfte Præst —- ftkst Ud fra Matth.
16, 13—20 fremholdt jeg, at det
store paa Jubilæumödagen var ic
ke at se tilbage paa, hvad Wenig-l
heden med dens Pmster havde udJ
reitet i de fvundne 25 Aas-, meu
derimod bitte, at den var stifdet pen-Ä
Grundlag af, shvad »Jeder-I i Him
meien hat Liebende-rek, vg at den
M M W M M
M, pqu Ind- Osds can-d
trods mal-satte Aandgstrsmninger i
Tidm — Past. G. B· Christianfen
kalte ud fra Anb. Z, 7——-13 og for
manede færlig Menigheden til at
»holde fast« ved, hvad der var den
givet: Ordet, Dauben, Nadvaem
Fadewor og Velsignelsen Saa vils
de den oqsaa bware Tro, Hanf-,
Kcerlighed, Momde og Tonkun
dighed.
Bei-) Aftenmødet talte Past. C.
Wilsljelmfen med Matth. 9, 1—8
fotn Tekst om Syndsforladelfe og
Nuds Kraft til at jma op og von
dre. —- Sideti talte Past. Gertjen
fra Council Bluffs i Siedet for
Paftor As M. Nielsen, Tom ven
todes til Mødrt mcn ikke var an
kommen. Past. Gertsen havde valgt
Luk. 9,57--—--6Z:! og talte demdfra
om det farlige i ikke ftraks at ad
lyde Kaldet til at folge Jesus.
Tor var Missionsmøde samtnen
mud Jubilmumsmødet lsande fsr
og cftisr den Is, mesn da im ikki
var med hole Tiden, begrwnfer jeg
min Meddelelfe til Jubilasumsmsi
det.
Og til dette høker endnu etFefti
maaltid i Kirkens Krypt. Jeg skal
ilke beTkrive Retter-um men de var
vvmalgtcn prægtigt anrettede ög
misgct velfmagende Dette Maaltid
tfente Mrnigbeden og da særlig
dens Kvinder til DER-. Der blev iks
le boldt STAaltaler, men nogle for
te. livligc Bordtaler.
Sag venlig Hisen til Menighei
den med Ønske om en af Wenig-he
dens Hem- rigt vellignet Fremtid.
A. M. Anderfen
ampefebek.
(Af P.V.:ll.)
Tor cr, Tom bekendt, mangc Zlags
Reben Ten, der tales om, og som
kaldes Lanmefebrr. er noget for sig
5elv. Viftnok omtrent enhvcr, der
hat optraadt for Offentlighedem en
tcn TomTalen Zanqer,eller Musiker-,
bar haft Lejlighed til at ftifte Be
kcndfkab med den.
Men er dette nu virkelig Tilfæls
det» synes det lidt sært, at san
mange itke vil være der-es Svaghed
bekendt. Thi det hat-et ikke til det
altnindelige, at vedkommende aabent
og uden Dmsvsb vedgaar at lide af
denne Feber. Højt taget vil man
-vel skrive paa OveranstrengelfesNeg·
nich, at man er new-B af Overars
beide, etc.
Tos, der er fo ogfaa dem, der
san staa frem jor Offentligheden
nden at vijc minsdste ydre Spor- as
New-Met. Men rigtignok maa det
fisgeäg at dette da som ofteft er saai
danne Karakterety Tom i stolt Selvs
følelfe mener sig at være hævet over
almindelige Mennefkeh og hvis hele
Fremtrwdrn udtaler kostbar Overles
genhed — medens man tillige vil
bemærkc at Faadanne Figura- intet
Minde, intet Eftermæle efterladcsr
sjg, naar de er djde
Mange- af de allerstøkfte Tale-re,
Ums-skier Sange-ten har uden Om
Tvøb tilsmaet, hvor de hat lidt af
New-Hier naar de fkulde frem For
de mange Anfigter. Det burde ellers
ligge i Sagens Natur, at den, der er
cht udmærkede, er den fremragende
Tygtighed, ikkc fkulde have Grund
til at føle iig beklemt, da en jaadan
jo dog ved, at han kan præftere det
ualmindelige. Og dog er hin Feder
saadannes Plage i langt hsjere
Grad end Tilfældet er med Middels
maadighedm
I Men, som en bar jagt, der er m
EZlagss kunftmsrjsk Trost i at kunnt
blivc nchøs Thi den, hv«s ZjM
holder sig uberørt af Lieblikketszors
visntning og Spasnding, vil ikke hil
ler (efter menneskelig Bekegnings
være i Stand til at rive andre Sirt-Ic
«med Tig, vil ikke kunne ildne, begei
«stre dem for sig og sin Kunst, mcn
’er fom en Stags Lirekasfe, der gan
ske vist giver Lyd fta fig, men mang
ler det levende Hiertes Sksnfomhed,
manqler Modulationens elektkifcrens
de- Sving.
Den Mand, der i sin Tid ansaos
for at vcere sit Lands størfte Af
Iholdstaleh John B. Gough, og som
med fin tændende Beltalenhed bar
været en Magt til det gode for tu
finde Sjæle og Sind, udtalte merk-·
end een Gang til næte Bennexz at
dem led fande Knaley indtil hemI
var kommen godt i Gans med sini
Tale —- Dag for Dag. Use forI
Use, Hat estet Nat-. I
W W Tem, Catria-«
)
tilstod engcmg, at det var Lampe
feberen, der laante hans Stemme
den vidunderlige Klangfarbe, som
har henrevet utalte Staren
Gounod, Wagner-, Spohk, David,
Wieniawski rystede som Espclsv,
naar die skulde dirigere ellet spille.
Den sidsmasvnte fortæller, at han
Taqcsn Eør en Koncertastrn ikte var
i Stand til at Synkc en Mundsuld
Mad. Von Bülow sigcr i et Brev,
at »den elendige Frygt« forhindtede
ham i at spillc saa godt, Tom han
kn n de Wille -— Rubinstein havde
oqüm iltre Nerver Ligesaa hoc Pa
d(src1n«fä Norrrkt Udtolet Paderewfs
ski, med Tone-n paa ,,rrff«). Men
bin-J des-me Ekønaand er det nichte
ligt at 5aa fnart han faar sig sat
ved Pfanne-t, forivindksr al New-Ti
tet, og tmn glemmcsk sig felv i sit
Element, twnker ikke mere paa dot«
ch of ftikrende Ler histnede, men
lever og aandet helt i fin herligc
Kunst Men ban ovtrædisr ogfaa br-«
fix-den ovemlt og er heuTynsfuld modl
alle.
Emisiiua Nicssmy den sue-sites
NattekgaL hvis Stemme spendtis
over nasstrn fem Oktaver, Tiges at»
have haft Befvær med at aslirggc
den bekendte Smoapigevane at pille·
vcd sine Blonde-V faa disfe stadig«
var i en forinlct Forfatni1m. Adi
linis Pntti drak flirrt Tort Kafo fsr
bun fkuldc Junge-, for at beroligc
Nervernch En anan Immer nød isn
Portion mat, bakket Kød i samme
kaemed Da at der vol er dem, der
bar pracht stasrkercs Zagen Einer Ein
felv. —- Chopin væmmedcs ved at
Tville for Offentliaheden fordi endog «
Forfamlinaens Aande forswkrcde
hnm og gav bam m fvaslisndis In
murmelst-. Von Henfelt maatte holt
opgive at koncertere. fordi Nenn-r
ne blev ham for krakilfke
Zluttcslig skal her ver-res, hvad
jo bete-sticht tun kaldes en scrrskilt
Klasse-: Kriftendommens Forkyndisre
, En lasrd, dankt Teolog taler et
Etcd um den U unft at prædike.
llden Omsvøb verri- det her frem7at,
at den« der er uddannet i denne
sinnst· can visselig have Grund til
at værc new-s under sin Optrceden
Thi Prwdikekunften er jo som de IV-»
rige Kunfter et holt Studium, en
bel lille Videnskab —- med mange
Nester km Love for Legemstilling,
Stemmeføring, Armbevcegelfehøjets
Udtryh samt desnden en vidtlsftig
Jlddonnclse i Evkoglærem Reim
Lkm o7v.
Om imidlertfd alt dette gavnek
Kristendommens Forkyndelse, er gan
fte vist en andrn Sag. Jeg vcd
ftraks, at von og anden Læser her
sieblikfeljgt tænker paa hint Paulini
fke: ,,Jkte med visi- Ord, at
mini Kors- itke fkal tabe fin Kraft-«
Kristeliacs Talere er en særskilt
Klasse-, fordi den-es Opgave itke er at
under-holde men op by a g is.
Jugen, som hat Uendskab til den
Sag, vil vist tin-Am at den heim
llddantschs Flaum-r standen-J Widpr
heb Hom Regele san at den beistim
detede Forkynder trudsss de maan
prægtiae Ord alliacvcsl sank-J et vfst
now-D Tom den anndöbaarmh Tkønt
mannelfnldt uddannedcs, Taler har.
Der fnmr irrt-Urst, ot nimm Ort-sinnig
trætter Lege-met at iiundsmdcn ou
blæscL o. II fr. on den Eva-first
tilliae Lystcn oq Trangcn til at so
gc perfonlige. umiddellmre Jamm
ler med Enkeltntand um det højrste
i Liv og Tod. Just dette pisrsonline
Moment ev Tanmarts Indus-Miss
fions Styx-te
Ren det, jeg dog vilde hævde er,
at den, der med fin help Sjæl i Ak
bejdet staat frem som et Sendei
bud i Krifti Stern bar ikke
Spor af Grund til Beile-mildert eller
Nervsjitet, men Lan med Apostelm
»bruge ftor Frimodighed«. —- Er
han derimod optaget af Vogtanker
am at gøre et for ham fclv fordelaas
tigt Jndtryk, at »kommc- godt fra
det«-: set i samme Øjeblik har han
al Grund til Bekymrinq og enhver
Betingelse for at blfve new-T
Dasmtrks Kamp for Sisdetiylcud
Af John Heknsr.
cn ny udfsrlig Skildrfng af Kri
gen ists-its og 50 og de umids
delbart forudgaaende Beqivenheder
W af en Mk-Ameritanet. 191
Side- i Durste-C Pri- 50 M.
Vanish Luth. Publ. Haufe,
Mit-, Mk.
,,chapwigfk"siäätst;oi7iks. f
Pqstvt A· Schutt om ValqmcniqZ
hkdsprwst Motten Latfens
Udtalelser.
Past. Højmarl hat i ,,Danik Fol
kcsftyre« omtalt »den beklagt-läge
nendsgcrni11g, at zorkæmperne for
den saakaldte Prwstcfrihed og del-es
Modstandeke fyneis sanfte ude ast.
Stand til at forstaa hinanden, saas
at lwad den one Wart lalder hvidtsps
kalder den andcn fort —— hvad den(
enc kalder zrjyed, kaldcr den andpn
Tvang, og omvendt.« ;
Pastor A. Schock udtaler i den
Llnlcdning jamme Elend-E at han of
te Var undrcst Fig over dettc nur-ric
ligc ilcisforyold melleni eller brave
on rctsindigc krjstne Mennefler. og
eftcr tidligms at haka gjott sorgte
vch Forli-g pna at saa Modparten
i Tale vil lmn gøre et nyt Forsøxx
:)l, Schock udtaler Fig dercfter fau
lehrst
»Eom lldgangszipunkt vil jeg ta
qc on lldmiolsp as Postor Akkortcsn
Lotsen, der hat vakt nogen Opsigt,
idet den gaar ud paa, at han under
visse Dmstændighedcr vil blivc nødt
til at for-lade fin Stillfng foumsft
msd Folkekirken
Motten Lotsen gcngiver Telv i
»Aalborg Amtstidendc« sine herlusn
hørende Ytringek paa folgende Maa
de:
»Mi» Udtalelfe qik nd paa, at
lwis vi fik et Prcvstcløfte, som ved
tmmislig Anordninq vller Resolu
tion bandt Prwfternk til at lckre
ovcrcnsftemmcndc mcd eller i Sam
klanq med den ovoftolTke Trost
kcsndksl7cs, var jeg klar over, at feg
irfc lwtmor kmtdo vcdblive at mer
Prwst i Folkekirken. Denne Udtalels
se haner jea med Guds Hjælp at
ftaa ved, hvorledes det saa end gam:
mm jvg man gøre opmærk50111 paa,
at selv om Bifkoppcrnes For-flog
Haar i den mrvnte Netnina, er det
ikke ftadfæstet endnuJ jeg vil i det
laanfte baabe paa, at der er faa
meqcst virkrligt Frisind tilbaae i den
Folkekirke, Grundtvig hat levrt oq
virket i, at det trods alle Visper
aldtig blinkt det.«
Tenno Udtalcslfe Inn-s ntig kun
at knnncs fdrfmas pna een Mande,
ncmlin folgender »Prcvsternc i den
danske Follekirke bar hidtil ikke ver
ret bundne til at last-e i Overrnss
stemmelfe med den apostolsle Tros
bekendelse: men der er Fare for, at
de nu kan blive bundne dertil, nom
lig qcsnnem det formodede Jndhold
af Visvernes Forslag. Skulde dette
blive til Virkelighksd, da vil M
blandt andet have den Virknings
at en anlet Præst Tom Motten Lat-;
Ton man for-lade fin Stillan i Fol-;
Mitten Men Motten Lotsen fast
bolder doq ändnu Saal-et om, at»
Bisvernes Forflan ikke blivkr find-I
fwftet. « at Præsterne altTaa ikke
bliver bunng til at laer efter den«
avoftolfke Trosbekendelfe —- og atl
altscm Prassien der sdeler bans Op-»
satte-Ue fremdeles kan blfve i deres
Stillinncsr.«
Unlmkr vjl tunnc se, at dette er
den naturlige og ligcfremme Me-«
Hing as Paslor Motten Various-»
Ildnlchkc Mcn dem er jo holt udeni
fnr den Dirlcligv But-den« Virkelig
fnsdksn csr io nemlig den, at Pra
stcrnc allen-de nu er bundne til at
last-is est-er den nimftolifle Vckmdel-«
Tot Pastor ttltortm Lotsen facwels
Inn alle andre Prassttsr hat i den-s
Vmsftcløfth fortsligtet 7ig til at laste«
ovprcnsftcnmmwe med den apostol-,
skcs Trstbetcsndelsa -- dersom Vis
msrnos fornmdrde Forslag bliver
fmdfwstist Tau Im der ifslge Mor-v
tcsn Lotsen nogut botydningsfuldt
:mt nnsd Essan til Prwfterncs Stil
linq til Trosbclendelsen, ---— noget
Inn bctndninqsfnldt, at en ansetPræft
nsdes til at forlade sin Stilling.
Men dette er jo ren og ltæk Fanto
5i. J Birkelighedens Ver-den sker der
med Hensyn til Prcesternes Stilling«
til Trosbvkendellen —- intet: Pras-.
sterne er allerede nu bundne til at
lcrre efter Trosbekendellem dersom
Vispernos formodede Forslag bliver
ftadfæstet, vil de fremdeles væte
bunt-m- dertil; med andre Ord,
Forandrtngen vil paa dette Punkt
vcete 0. Og det er dette intet, der
winger Motten Lotsen til at for
lade ltn Stillingt « Follcktrkent
Naar leg nu er ude af Stand til
at finde nagen fund Fornuft i Mor
ten Meist Udtalelle, lau kunde Pa
ltor OLW ums ums-, at U
er, fokdi ieg her er dummeke end
Folk er flest. s-— Som en foriigtig
Mund hat jeg taget denne Muligi
hed med i Veregningen og hat det
for talt med flere velbegavede Prie
ster« ja, Mdvgfna med en Biskop ocn
Zagen: og disse var ikke en Smule
klogere end jeg: heller itke de runde
finde nogen fornuftig Mening i den
tidtnasonte Udtalelie: iaa ni bar visi
nok her et Eisenipel pan dette ve
modige Forlwid at hvad der for den
ene Pakt stam- smn den befesti- Vis
ddnt, det imnk for den nnden Tom
det glnde Vaiivid.
In nn Pnswr Winmrf ielv bar
meet Hand um, at der don knnde
konnnss nonen mere Forimnelie mel
lem de Inodstanende Warten og da
et nsrlint For-on i den Netning man
ife knnde nenne-. ina vil ieg bede
imm ndtale iin oin det her omhnnds
Iede iærlige Punkt, nd fra livilket
der muliqvis kundi- knites Lys over
more Og jea vilde nnwgtelig ger
ne htre Heimat-I og ikke Motten
Larien Dei-Z er fidftnwvnte vaa en
Maade mere Pakt i Sagen: dels
forekonnner det inin ikke, at Klar
bed i det kirfespolitiske derer til
hans færlige NasdegaverJ im bar
let-it mange af bons Udtalelser bande
fra det kirkelige Udvalg og 5enere.
M fest bar desvcrrre nldkig Vrrret i
Stand til at finde Traadem —- on
endelia kan io tidt en Ven fortolke
Vennens Tanker bedre end han ielv,
Platon Sokrates’.
Hvad jeg altian ftp-mer om, er
detter om Pnftor »Nimm-f bar fun
det nogen fornuftig Meninq i Mor
ten Lnriens ovennævnte Udtalelse,
on om han i san Feld ille vilde pre
ve paa at forklnre Meninnen for es
andre?«
Krisius og Buddha.
For csn talrig Tillyørcrskarc mite
Volgemenighedspmft Carl Koch ishr
»w. Tau« sorlcdcsn i ..Vctk1es3da«,
wbcsnhavn vcsd et af cn Nackte reli
qionöhjjtorjsfe Moder som folget
om ».0ristus og Vuddha«:
Taleren indlededc nie-d en ndføks
lig Gcngichlfc af den gamle Legcnde
om Buddhas stsel og tnærkelige
Ilngdomslin Men Sagnet hat dan
nct Fig fix-re Aarhundreder ein-n at
Buddha xevedtn Og i gamle Strifs
ter, der rækker lænqere tilbage en
Sagnet, findes der tun lidt om det
te, men til Gengæld des mere om
den historijke Buddha, en Fyrsteføm
der oprindelig havdcs et holt andet
Nava, men som af sine Tilhængere
blev kaldt Buddha: Den oplyfte.
Alligevel hat Leqenden Tvillcst og
fpillct fremden-s en stor Rolle sor
Ajiaternes Fantafi.
, Te smmle Zitifter sortwller, at
Buddha aik fra sit Oft-m nd i Hjems
Ins-beden, at hnn ferte et umbaut-ren
»de Uio ou sagte at lose- Abt-Heng
Ntmdkh indtil det en Nat annr on
for inmi, oq han fer LidelsenWrnnd
Efter at baue dannet fin Taufe
byqnina vnndrede han nd Werden
iført en gul Konnt-, med Tianerlmt
i »Somt’1. Oq lmn vinder den ksne
THin ester den andeu, Wem
blnndt de rfqe oq form-mun- san
ummnede den bøfe Alder as M- Am
Tn bnn lcm for Indem treffe-de han
Tine Tiseivle med at I«iae: Wer v"e.-"v
edcrs eqne Lampen udarbesd Inkv
eher-I- Frelfe Ved sin Tod« ide s
Kr» havde tmn aeimesnvnnhret de
otte Stadier i Siwlens kaløftechs
oq Hjik liqu til Ninmnc1.
Man bar ofte fammenftillet Budd
ha med Kriffus oq opftillet bete Nasi
ker af Naht-den Men disse Lis
beder, Tom kan Vwre befiikkende nok.
nanr de opfttlles, svinder ind, nam
man læker efter i de qnmle buddhb
stifke Skrsster. Der kommer ikke
noqet smlin værdifuldt nd af at
draqe disfe Liaheder frem, men der
imod vil man have mere Udbvtte af
at drage Grundtankerne frem og
fassfe Ovmærkkombeden pas Ub
qangspunktekne, Veien oq Man-let
Buddhas Fokkvndelke ordnet sig
om en Nække Beutel-eh f. Ets» de
stre Sandheder om Lidelfem Adel
sens Nat-sag Lidelfens Ophst oq
Vejen til den« Ophtt.
Lidellen et Buddhas Udgangsi
punkt, alt er Lidelfe, hele Tflvækels
sen beendet as Adelsent Illi
For Kkkstenbomknen er quanqss
pnnstei en Ver-dem sont liqgek i del
ende. MW UW hk ei W
sied. Ali-Um et Mc Mys
Iem meu Mund M, OI del