« Panskeren",
I Wie Webs- vs Oplvss
singst-lob for det hauste Zoll
i I m e r i k a
syst-et If
DANLHH LUTIL PUBL. ACTUAL
statt, Reh-.
«Danstmn« uogaar hver Inst-sag ogzkredag
Brit ps» Aar-gang
Vt Forenede States sl.50. Umsika 82.0l
Madot buntes i Form-d
sesiilling, Betaling· Adresietomnouug og
ander angaaenve Bleibet adkesseres:
DIJUSH l-UT!1. PUBL. ROHR-L
Blum Wes-:
Redattsrz A. M. Anpersem
Alle Bidrag til «Dansteren«s Jndhnlts
Ifhandliuget, «..)tre5vonbance: og Artäklkt
If enlwet sit, bedes adkeäserets
A. M. Andenem Bunt, Nest.
Egtoked tu III-m Postotssco as second
ehs- matten-.
Advent-lag Rates made known upon
Ippltcstiom
J Tilfælde of Ukegelmcssighevet oed
Modtagetien Indes man klagt til bet stedlige
Hostvcsem Skulde det ikke Mkle pedes
man heuvende sig til ,,Danfkeren«s
soutor.
Rast Ist-ferne sent-endet sig til Folc, der
soettekeriBladet,ent-n vor at lebe hos dem
ellet ivt at faa Oplysning om det avettetede,
jedes De altid omtale, at Te saa Rom-sie
mentet i dette Blatt Der oil Heere til gen
sldig Rotte
k —
Mærkl
Nogle Meddelelfer fra 25. Aarss
Jubilæet i Omaha m. m. maa vi
paa Grund af Plads-Mangel lade
ventc til paa Tirsdag.
Det meddeles os direkte, at Kir
keraadet hat kaldet Paftor L· Johns
lon, Los Angeles, Cal, til Missionss
præst i Salt Lake City, Utah. Otn
Post Johnson tager imdd detteKald,
meddeles der intet om.
Kvitteringsrettelfe Kvitteringen
fra Markus, ., for Gaver til Kir
ken i Los Angeles, Cal , fkulde være
fauledes: Kvindeforeningen sä, Pe
ter JuhL Rasmus Juhl, Peter Jveri
sen, Nis Borcf Jens Mslletz Past
P. Rasmussen hver si.
J ,,Lutl)eraneren« ilaar en Pa
stor K. G. Hatlen til Lyd for »kle
re Nonnalfkolet«. Han striver bl.
a: »Er der noget, dort Samfund
tkænger til i Dag, saa er det del
uddannede Religionsskolelærere og
»Gewinn«-Studente Trangen
til veluddannede Lætere files ikle
liqe stætkt i alle Menigheder; men
enten Nsdvendigheden files eller it
ke, san er det dog lige sandt, at det
ie et noget, vote Menigheder tkæns
ges haardt til i Dag.« Disfe Ord
burde skcenkes Opmækklvmhed ogsaa
dlcmdt os danske Lutheranere
Prof. J. N. Kildahl ikriver i
«Luth.« om »Ungdomsforbundet«.
Fttst nævner han, at han vg flere
andre git med paa Dannelsen ckf et
saadant Forbund i Siedet for »Lu
ther League«, men bemærker san,
at ,,det imidlertid hat vist fig, at
den nye Organisation ikke har for
maaet at begejftre dem, som fsr
ingen Interesse vifte Det iynes ikke
at være Arbejdsmaaden, som staat i
Vejem men Mangel paa Jnteresset
for felve Sagen, Atbejdet iblandb
de unge. Den, som virkelig er inter
esieret for Ungdomsforeninget, vil
not faa i Stand og arbejde for sau
danne, enten de kaldes Luther Lea
gue eller noget andet«. Han viser
ha, at han et interesferet for dem
der kaldeg noget andet, Ungdomsfors
bundet inden for Den forenede nor-«
sie Kirsc. I
Om en Tale, som den bekendte«
MissionssTalsmand Dr. Sohn R»
Matt hoxdt fok »Luthemn Socia1’
Union« i Philadelphia den 12. Dec."
fkrivek ,,The Luth.« bl. a: »Bei erj
umuligt i«et kort Sammendrag atj
omfatte Dr. Motts mefteklige Tales
Fsrit talte han om den magelsse»
(unptecedented) Anledning, der for
Tiden bydes Kirken til at bringe»
Evangeliet til Berdens bedener Nasz
Anmer, Muhmedanerue indbefattet..
Den-ca udpegede han Jamme, soms
Nationen-es nære VerstW medl «
Mut-re ftret med fis,—— html
des M de W, men de W cle
— I den W cbilisatisn
II III- iic W- W
hedenske Nationer er tjlbpjelige til at
antage Kristendommens ydre For
mer tveneeu og forkafte dens Kret
ne, — hvorledes vi er udfatte for,
at mange af deres religiøse Tan
kers, Kulturö og Morals Elementer
vil blive indvævet i vor kristne Civis
lifation. J Forbigaaenidc paapegede
han, hvilken uberegnelig Stabe der.
er gjort ved, at saakaldte kristne Na-»
tioner hat exploiteret (udnyttet) heL
denka Folk af Gridskhed eller Binde
fyge og derde bkagt Skatn over
Kristendommkn selv og bibragt »Ich
ningerne et aldeles fele Begreb om
Kristendommms Beerd, — hvorledes
de ved at undertrykke den vokfende
Nationalfølelse blandt Hedningefols
kene bar fkabt Farer for sig selv i
Fremtiden. Efter at have paapeget
disfe Farer talte han stærkt for et
kraftigt Hedningetnissions-Arbejde
som en Modvægt mod dem. Og Ti
Iden er nu, før de antikristelige Kræfs
«ter kommer os i Forksbet.«
I
-.-·---.s-.-s.-—
Tilbageblik paa 1911.
Aaret 1911 vil i Historien ug da
færlig i Krigsannalekne komme til
at ftaa iom et Meer-kennt
Aatet hat ikte manglet paa Fredss
bestrcebelser; men det endte med des
fleke Krige.
Vi mindes Andtew Cornegies
810,000,000 Gave til Fredssagenö
Fremme, ligesaa Prcesident Tafts
erdstraktater med Frantrig og
England.
Man hat hvekken Lov eller Grund
til at tvivle om, at de og andre
Fredsvenner menet det alvotligt
med deres Jndlceg for Verdensfred.
Hvad der saa ital komme ud af
Fredsvennernes Besttæbelier, det
faar vi vente paa at faa at se.
De nævnte Fredstraktatek be
handles jo for Tiden i Senatet i
Washington, og ifalge Meddelelier»
fta en Fredsbanket i New York for
leden er der Udsigt til, at de vil
blive ratificerede
Men trods Fredsbestrasbelsekne
blev 1911 et Krigsaar.
; Fast flog Krigsluerne ud i vor
Nabostat —- Mexico. Og skønt Bor
gettrigen der resulterede i, at den
gamle Regering blev ftyktet, faa ded
blev Urvlighederne der lige til Aa
rets Slutning.
Senete brsd det løs mellem Jtas
lien og Tyrkiet: et Mad, vi mod
tagek hjemmefra taldte og kaldek
denne Krig »R-vertoget«.
Bi befatter os itke used at dsmare
am Italiens Grunde til at prsve paa
at erobte Tripolis —- i hvert Bald
itte her —- vi noterek fimpelthen
Kendsgetnisngen —- Kris.
Hvordan den ital ende, det er
endnu stjult, det ligger jo ogiaa»
fjernt for os her at udtale nagen»
HMening out.
Og faa i Kinal — man havdes
flere Gange læst om, at Kinn;
vaagner; men hvem havde dag»
troet, at der var fim stor Sand-F
hed deri. l
Men Fattum er, at 1911 opleve-j
de at se Oprettelfen af en kinesijts
Repubiikt l
f Og efter de nuvcerende Udsigter
Jat dømme er denne Republik —
sksnt sprungen op som en Paddes
lbat -- alligevel født for at leve og
vokse esig stor og ftærk.
Endelig lægger vi Mærke tilNuB
lands Angreb paa gamle Periien.
J det nævnte er noget for Fredss
vennerne at skrive bag Øret og tage
med i Betragtning
Teorierne — Freds og Voldgiftss
tcorierne er rigtige nok, men hvers
ken Verden eller det enkelte Land
er modent for dem.
Sau længe vore Byer ikke kan
Undvære Politi og Fængöler, da
kan Landet ikke undvære Militæt
og Verden ikke vente Fred uden Be
væbning.
Det lyder nok underligt, at felv
den mægtigfte og meft fremskreds
ne Nation ftal von-ne Freden med
Baabenmagt Men Erfaring viset,
at saaledes er det.
Der er absolut kun een Bej til
Verdengfred —- Kristendommenl
Saa langt som den- Aand træns
get igennem, der bliver oprettet
Frei-; men —- uden fta kan der al-»
ligevel være Ufred.
Altfath vi scutter o- til Frieds
vennetne —- afgjorti Ren vi vkl mrs1
bejdefotatftemmeFredenvedat
gest-te og Mille »WW«I
—- -- —- « '
« « --- .....—.--.«h.
Fortetningslivets Omraade ital vi
ikke gaa ind paa; der er da heller
ikke sket stote Foranidringer i det
svundne Aar.
Fka Retsplefen i dette dort Land
findet vi det vaskd at nævne, at en
Millionærsøn hat maattet bsde med
Livet for Ein Brode, McNamaras
Brødkene sidder i FængfeL og·flere
Hof Trnstene er af LandctsHøjefteret
zdømt smldige Altsammen Bevifer
for, at Retten dog ikke altid kan k
bes.
Angaaende Livet i Kirken fkal vi
logsaa begrænse os, skønt det ligget
nasr for os at gaa nækmere ind paa
dette Omraade.
Skønt der ikke er hart saa meget
»ou! religisse Vækkelfer com om Kir
ikekamp, saa forekommer det os, som
lder i 1911 er sket unget, der baade
Zgaar dybere og vil fsles i videre
Firedse end de fleste Vækkelfesbsls
ger.
Vi tænket fortrjnsvis paa For
yoldene dekhjemme, paa ArboeiRass
mission-Sagen og hvad der hænqer
sammen med den.
Tenne Sag eller dene, at man
bar nrøvet paa at give en Mand,
kder nasgter misti Guddom m. m.,
Ret inden for Kirken, hat vatt en
spendet omfattende BevægelTe tilFors
vaak for den gamle Tro.
I Der foregaar en Opvaagnen til
tBevidsthed om, hvad Kristentkoen og
Fvor lutherske Bekendelse er verd,
Isom den danske Folkekirke næppe hat
.fet Mage til
Og vi haaber, at denne Opvaogs
snon ogsaa vil føte ind paa Hier-te
,livets Omraade, faa den komme-: til
at bære Livsvæklelse fom Fragt.
« For svrigt er den paapegedeKamp
imod Nykationalismen jo ingenluns
de begrænset til vort Fædreland ’el
ler Moderlirke
s Overolt, hvor den moderne Van
tro, den blot videnfkabelige Bibel
»fritik gar Tig gceldende, der vcekkek
Iden til Kamp for Skrjftens og Tre
lenski Net.
s Der er ligeforn vi Kriftnes Be
Lvidsthed om Bewdningen af de Stat
n«, vj virlelig ejer, hat flutnket alt
for tmqt, saa Gud bar maattet til
lade Jndbrud i Kirken for at vers
kcs os op til at værne okn ogfbtugej
lmad non har givet os.
1912 et jo lom en lukiet Bog, og
dog tror vi at kunne bryde dens
Segl: »Skæbnernes Ade-, Aandens
lldbredet«, han vil bevore dem, des
stiller fia under hanc Schelle
Rytaakshilieu
til »Danftekeu«.
Taf for det gamle Aar med On
Tlest om et godMytaar. Vogt dig for
Pcngcgcsrrighed Jeg lige ncwner
»Ort, nagtet du jo iaa godt ded, at
det »er en Nod til alt ondt«. Jeg
linler ikke rigtig, hvor gammel du
«(-r. Jeg hat ellers ofte, mig til me
ssen Glæde og Velcering, iiddet og
stirret dig ind i Anfigtet, men over
alle dine ksnne og rene Anfigtss
træk forglekmte jeg at se eftek, hvad
de fortalte om din Alber. Hvad el
lers din Hei-somit angaar, iaa er du«
Taa vidt jeg ved, fsdt i Wis. Jeg
tror ogsaa nol, jeg kender din Fa’k.
Der gik ikke iaa lidt Ry of dig, da du
kom til Verdcsn Tet var vel hellem
ikke helt uden Grund, thi du varj
vist et helt fuldbaaren og meget«
kraftigt Baru, i hvert Fald saa mumj
at du i en meget ung Alder langtz
fra var nogen Svcekling. Som Born«
var der meget fromt hos dig: natur-l
ligvis — det var ikke dit eget alt
sammen, men som andre Born talte«
du en Del ester andre. Man blevl
ellers inart opmærksom paa, at dul
bar mange Muligheder i Dig, atj
der var ftærke Ktæfter. der rette(
fig i dig. Du var meget tidlig udsi
viklet, isæk i religiøs Henseendez Dnj
hufker vel not, at du var ikke reti
gammel, da du begyndte at Tlaa ij
Bordet der hfemme, det var ikke fors
din Fall-, men du paastod jo at der(
var Menneiker der ude i den store«
Vordem fom ktænkede den højestq
Net, og det kunde du ikke tie stille
til. Du var jo rede til at bindei
an baade med Digtere og andre.
Lærdr. Du maftob at felv Digtning
mass-e holde sig inden for risse Lo
ve. Du uns-d, hu vsdt leg Wien at«
du vkkde Mde paa, at du hande
N.Rensmvedbuveluokatdin
Hat not vilde af med dis. Om det
var fordi han itke godt havde Rand
til at have dig der hjemme, eller
det var dette myndige, der til Ti
dek maaike ncesten tog Overhaand
liess dig, der gjokde ham betænkelig,
euer maaife lsegge Tele --- det ved
im itle Men jeg ved, at det var i
1898 du blev opt««..
du nu er. Tet Var viit i Greenville,
Mich» der blev bujtemt at optage
dia. J hvert Fald var her en god
Tel Enat on: det. Jeg traf
at vækc til Stede, jaa jeg
harte det nieste af det. Der var
nong Hain havde deress store Veto-n
keligheder ved at optage dig, vel nok
til Oele paa Grund af dit noget
lmlityrigc Væien;s man var bange
for, at du skulde stifte Ufred i Hu
fet, on Taa mente man ogiaa, at det
vilde koste for meget at have dig.
Fra anden Side var man forvisiet
am — masrteligt not — at bare
man fik dia, faa vilde man derVed
onnaa en stor Lykke Der var ellers
en to. tre Born i Hufet, for du kom,
men man mente at have Vrug for
«dia iiær til at lobe Ærindek til
Eikeime-steh iom man ikke kunde sen
de andre til. Not er det, de lang
.it)nedes Syn hlev beitemmende for
Idin Adaption, og du ho1dt attsaa
Zdit Jndtog i dit uuvcokmdc Hjem i
I1898. Nu skulde du altiaa til at
zanke dia fortrolig med dit nyeHjem
»Men det vakede ikke længe, før du
sfik dine gamle Anfald Du begyndte
atter at Tlaa i Vordet, men nn var
det over for Huiets Falk. Du mente,
tat der var kriegt-t, der burde være
andekledes Du irettesatte hsj og
lav. Tet er for Reiten en Dyd has
dis, der hat aldrig været Persons
lAnseelie has dig. Det er Ineget mu
liat, at du i mange Tilfcelde til en
vis Grad havde Net. Men den Om
sstceiidighed at du var faa ung, be
ivirkede at Tksnt man anerkendte din
Iantiqliea vilde man dog itke altid
»Es-je iig for dine Teorier. Nu hat
du jo altid haft en fvær Nenligheds
lJctns, oa iaa gik du ftraks »i Vef«
»med at holde Husrengsring. Jmids
lertid blev du i Huiet; der var vist
ellers dem, der ynttede noget am, at
»der-sont du bryitede dig altfor me
get, iaa kunde du reife igen. Nu, det
hsket dtfammen til Fortiden Ho
vediagen maa jo være, hvad du nu
,er. Og da findet jeg, at dette bespa
ltiske Besen, der var noget ejendoms
meligt for dig fom sanfte ung, hat
givet din Katakter noget fast oa
mandigt. Du er nu mere aliidig og
hettsynsfuld, og ist-r er «du mete be
Isindig og betegnende i god Bett-d
Ining. J Politisk Denkende ital man
ivceke godt kendt med dig for at vide.
zhvad du er. Jeg hat fsr tænkt, om
jder ier ud fra dit politier Syn
stulde springe op et helt nyt Parti,
!lyvoki Socialister, Kapitalister og
,maaske andre Uligheder flad iammen
»til en deflig -Enhed, iom du iaa kun
1de væke Talsmand for. Siden bar
jeg tcenkt, am du ikke i Grunde-n
.er Nooieveltianer. Genncsm Aar oa
FDag behandler du en Mcrnade for
kaellige EmneIU og det fynes jeg, du
;gsr jævnt og grundigt.
l Jeg hat og7aa Vasret qlad ved at
Ilasgqe Maskle til, at du har den stan
«ne Gove, at du kan onmaais baade
lærde og ulasrdiy baade unqiI ugganp
le. Du maa jo sasrdcss blandt alle
ISIags Fou. Mm sekve di» Zeiss-abs
ikreds er fom Regel brave Falk. Hvad
kder ogfaa bidrager til at gøre dine
ssBeYøg saa interessante er netop det
Ite, at du bestandig hak nogre med»
dig. At en og anden af disse nu ag
(
da vrsvlisr noget, bst man vel ikteH
undres over, Selstabet er jo start»
IEn Mand, du ofte fsr havde med,
Jsavner feg, nemlig John Lotsen4
Fu beTidder ogiaa Tygtighcd til at:
jiaktælle Nyhcder, der er nye. Dset4
hænder, at der kommek nagen og for-i
tkeller mig noget, sont du hat for-4
Italt for længe iiden Dine laciale1
IStier er rene og i religiss Henieenss
Fde ved man, hvor du staat-. Du toJ
sner rent Flag for bibelsk Kristendom.
Du holder klakt Skæl mellem detl
lkristelige og det, verdsllge Du harj
sthid hwvdet des Syn, at en kristetig»
»Sammenkomst f. Ew. kan aldriq en
»de paa kristelig Bis med en Spino
iam f. Eis. Man hat vist med Rette
klaget noget over bit Spros, det hat
Ldu vtst pgsaa hsrt ag taget til Hier
te, thi nu iynes jeg, at du ftrer et
icwnt godt Sprog. Du er prwcis til
at komme omkrtng til de Tiber, du
hatlovet,ogdeterdeyd
ved tu W. Ube Iom him
«I
ass
f
me gaar du aldrig Ktogveje, hverq
ten paa den ene ellek andcn Munde.
Paa Dine Reisek følger du vift al
tid, saavidt du tan, Hovedvejen Det
iter jo, at du tommer sent til Byen
om Aftenrn Men man tan være
ubekymret for dig, thi man lan
være sitker paa, at du oveknatter
bos Landets Fyrile, en stor Ude
kelie.
Visieng du bar ogiaa dine Ly
der. »Vi hat jo allesammen vore
Feil.« Men mon det nn altid er
godt og forstandigt at pukte paa
»dem? Mon det itte un og da er godt
Hat drage en Ungerivends Dyder from
»forud7at at man er klar over. at
»Ist-Kommende ikke bliver «swemmel
Ti as Hue«. Jeg crkender oprigtigt,
jat icg mangler ntcgct i at kunne for
staa dig og til Fulde bedømme dig.
iLad faa andre, der er bedre kvalifis
»serct, give deres Mening om dig.
Reg ded, du ital nok taale Bedøms
meliem hvorledes den faa end bli
der.
! Lad mig nn til Slutning give dig
inogle faa Formaninger med paa
dine Neij i det nye Aar.
) Jeg ved, du Iytter saa gerne til
Ydem Vel er du meget tlogeke end
ljeg. Du er jo for Reste-n ung of Al
Hder. men gammel af Kløgt Men jeg
ier jo den ældfte, jeg kunde for den
Saus Sknld gerne have været din
JFatc
Tu hak yidtil holdt dig fra at
gaa Afrinde for Brændcvinssbrændo
re, leryggere, Kandefisbere og
»Jackpottere«, religiøfe Humbugss
krwmmere og Fivaksalvere og i det
hole Folk af den Fialibet —- bliv ved
hernied. Saa vil jeg ogsaa formane
dig til ilke at gsre dig selv kostbar.
Tet mener i denne Forbindelie: for·
hsj ikic Pkiien paa dit Arbejde,
i hvor vel vi jo nok Ded, at alting
gaar op i Pris. Se hellere at udvii
ide din Arbejdsmark; ingen ved be
ihre end du, at ,,det er Mængden der
Ider gar Fortjenesten«. Jeg hat for
gaaet med dig omlring til Folc,
ibvor du jkke var kendt, det ital jeg
igerne gøre igen, der om jeg faar
Tid Tzeg hat tagt Mærte til, at
lbare Falk førft blivek kendt med dig,
jiaa kommer de til at holde af dig.
Ogs aa hat du denne iksnne og dog
betænkelige Evne, at du kan tale
med am iaa at figc alting mellem
Himmel og Jord For at du des be
dre kan iætte Pris paa denne Evne
og bruge den ret, ital jeg her for
Itcelle dig en lille Begivenhed. En
iPmsft havde en Dag vceret ude at
Ihrs-ge et af sine Sognebtm der
»vor fyg. Paa Hienwejen blev han
stand-let af en Mand, der ogsaa til
»h-tte Menighedenx Monden havde
lnok lagt Mærke til, at Præsten den
iDag gik hans Dør forbi. og det be
hagede ham nok ikke tigtig. Monden
var ikke san lidt rsd i Kommen,
ifasldte ud over fotskellige Ting, og
Hunsider slap det ud as dam: »Par
sten kom ikfe nok omkring«. Da spär
ger Præftem hvorfor snsker De i
Grunde-n mit Bei-g, Mr. Ihm-M
han var ogfaa ffarp i Øjeblikket —
»Jo, vi kund-s iidde og tale.« »Ja,
men hvad Tal vi 5aa tale om?«
»Tale om? vi faar vel not noget
at tale om.« siger Prasften Tersom
Te ønjker at tale med mig omGnds
Ord eller Tores Ein-IS Zwist-, saa
ital jeg komme, hvad Tid De ønfker
Idet, det være ved Nat eller Dag.«
I»Poftor Slowsem vi Lande fsr var
Inn rar Mand«, Tiger Sharp. Jeg
s7ynes noc, at vor Fa’r tog det lige
)ftkamt nok med det, »at komme
tundt". Men Sagen var nok den«
at Paftor Slowien havde en god
iTel af den 5amme Evne fom du hat-,-l
han kunde ialc og tale meget nie-.
ften om alting, medens den sidfte
Præst nok var fattig paa denne Ev
ne Det er Historiem maafte Oper
fættelsen ikke et fuldftændigJ Ind
holdet indestaar jeg for — Bank
rdu kun dristig paa. Vel ved jeg, at:
iBeftedenhed tin-der iiær de unge,
men der er ogsaa en Grcenfe derfor
Og saa fluttelig. —- Jeg hat dC
ligelom en vis Prwdikant, der get-,
ne midt i Tin Prædiken begyndte·
med at sige: »og saa til Slntnimsti
Dei kom igen atter og atter. Se, du
ved vel not, at der er dem, der end
nu figer, at det kostet for meget at
Ihave dig. Jeg kan dog ikke vide,
i i
I l
l l
i l
I i
(
om disk Menneiter hat rigtig for
staaet dit Arbejde, der er nieset ern-·
sattende og forgrenet. Dei et ille
iaa let at fette i« Verdi. Men du
vedinadki Re, at man netap m
Grund af detie Imdequ
flere Gange hat truet dig med Un
"dergang. Tro mig —- jeg hat hørt
Falk 5ige at man maatte heitere
Lage dig og koste dig i Missouri
j:)iivcr. Det er jo skrækkeligt. Til din
Veroligelse og Opmuntring vil jeg
2blot sige, at saa lcenge du er vaagen
fpcm din Post, og som hidtil tonek
rent Flag, er der næppe nogen, der
Hist eller kan omkomme dig. Med
disfe velmente Formaningek inMens
,te vil du forstaa min Advarsel om
"at vogte dig for Pengegerrighed.
Vcrr icm god at hilse vore Ven
-nct, naar du kommer omkring, li
,m-som jeg ogfaa bedcr dig at hilke
Tder hjemme. «
Tin forbundne
T i t u
W—
Im Japan.
I — « » .
I Oele commeren og tIær Este-ma
rct har vasret en ualmindclig travl
fTid for Kumme. Den gamle, elen
dige Banegaard blev nedrevet og en
»m) prægtig Bygning blev rejft, Ga
»dcrnc blev gjort i Stand, nei, Elle
skom Chicagos ellcr Omahas Gader.
»men sanfte pænt efter vore For
J»1)old herude, —- næsten alle Fort-et
kningsmasnd fra Hovcdgaderne fik
nye Facader fat i med ftore Glas
lruder til Gaben, —ja, det gis Iaa
lvidt, at man snart ikke vidfte, om
jman var i Kurmne mete, eller om
man vcd et Trylleslag pludselig
var fsrt til en anden By. Hvad var
der da paa Zierde-? Jo, Kaiser-en
jkulde komme! Og hermed er fuld
kvorklarinq givet Eftek alle disfe
Forberedelsrr og al denne, Anstren
gelse kom saa endelig den 10 No
vember og mcd den com Hans Majei
:stæt.Kc-1eren Iknlde bo paa Byens
,Melletnfkole i en ny Floh som blev
opfskt for Anledningen, og fom
lfor Fromtidrn er heilig faa den ikke
kan bruges Kun en udvalgt Etat-e
fik Lov at staa langs med Gadm
fom Keifcsren fknlde pas-are fra Va
neqaarden til Stolen Ved kærlig
Henvendelse sra Politikontoret fik vi
Lov til at indtage en Plads ved Si
»den af denne Gabe-. Da hele Staren
bavde ftaaot dar lidt over site Timen
kam endelig Hans Majestæt, men
da han ksrte i lukket Kaki-et, var
der kun daarlig Lelehed til at se
hem, men vi sit bog kastet et flygs
»tigt Blik paa Japans Himmels-n
Den fidfte halve Time, spr han kom,
tut-de man næppe hviske i Nækkerne,
oq da han endelig ksrte farbi, var
der Mo en Lyd. Jngen maatte ftaa
paa et ophsfet Sieb og se paa hom.
Hvis f Ess. sufets Gulv var haft-re
end Gaben, maatte Folkene ftige
»ne-d, for ikke at tale om at ingen
Esad opve paa Husene eller i Træer
L
»for at se paa ham. Havde den for
dnnis Sakæus været her, var han
«formodent1ig bleven slæbt ned. Mel
«lemikolens Forftander (for Stolen,
hvor Kefieren boede) fik allernaas
djait Lov til at bukke iig for Kesse
«-s:snn Tintret i Flok med en Del andre
»swrlig udvalgte. Alle Vegne die-v og
»bliver Kejierens Villede folgt, men
Hielv over for dette er man iaa cer
bødig, at man daskker hans Aniigt
til. Kejieren var her nceiten en bel
Uge, og i den Tid var her militcere
lL·velier hoer Tag. Den iidste Vag
beqnndte med en itor militæt Nevue
»’Ilt vi paa Grund af en gul Rose,
iom vi bar paa Vrystet, kom med til
denne, oq at vi stod ov Kl. IX
for at komme med har vel mindre
.«nteresie. Men da en af oore Krist
ne, som er aniat paa Bykontoret,
davde ikaffet os den gute Rose
wankte vi fo gsre vor Flid for at
komme med. Vor Løn var at se
80,000 Soldater passe-re i Nevne
Tagen ilnttede med en sior Banket,
som Hans Maieftæt havde ladet for
ansialte for Officekerne i Heeren og
Byens dsje Embedömænd At vi
ikke var med heb-ver jeg næppe at
iige, men vi modtog sekg Stykket
»candy« gennem en Offieer, sotn
kommer her i Huiet for at leere En
gelss. Selv om steifer-en ikke i eaents
lig Fokstand iendte os det, iaa et
det dog kommet dersra. Nu slth
jeg, mens Lesen er sod
«Det var os en itor Gliede forleden
Dag (6. Dek.) at kunne betale den
iidste Del af Gælden paa vor Sien
dom. Oel-for vil vi gerne dringe
vore mange Venney som hat vdst
»ti! den Sag, vor bedste Tat for edets
mange Binne- og Gavet det the
Aar-DetaiDCC(-dadettesktii
ves) Mt eet Nat, siden vs Libi
Ejendonnnm Wen hast endella, at