Det, der bestand
Mvvsvvsss ssvs
Bot Guds Ord bestaak evindelig,
((Fs. 4U, 8).
En tilftoppet Mund.
. hver Mund Tkal tilftopsi
pes og al Verden være fkyldig
for G11d. Rom. Z, 19. l
Dette er et ntcrrkværdigt Ord af(
Paulus —- saa afgjortt
»Ernst Mund«, »a! Verden« —l
disse Udtryk undtagcr ab7olut ingen
hver enkclt tageiis med, helc Werden«
omfattes I
l
Det synes at Vcere et strengt
Ord, men det er et g o dt Ord, for-L
di det er et fa n dt Ord. Det svas
rer til vor Sande Tilstand.
«Hver Mund skal tilstoppes« —i»
Icengere hcn i samme Kapitel spørs
get Apostelen :,,Hvor er da vor:
Nos?" og han svarer selv: »Den er’
udelukket.« (
Vi forstaar altfaa, at det er R o s,s
Ros over for Gud, her Tigtes paa»
Der er en vis Klasse MennefkerJ
vi i daglig Tale kalder »Pralhal-’
fe.«
Og ved en Pralhals for-staat vi«
et Mennefke, der praler as egne For-l
trinligheder og gør det til Oder-;
maul. 1
Slige Mennesler er ikke megets
agtede noget Steds; ljcederligestllensl
ueskek s-1ek Tirbsjelighed til at stop-«
Oe Munden paa dem.
Er det da underligt, at Gud ikke.
taaler Pralhalfe, at han vil ftoppe
Man-den paa deml
Og en Pralhals er ethvert Men
neske, der roser fig af Retfækdighed
over for Gut-, da faadan Ros er
use-nd
»Loven er god·« Den fordrer in
tet uden godt, og den fokbyder in
Oet uden ondt
Men hvo kan lvare til dens For
dringerk absolut ingen. Dorf-or heb
der det videre: ,,Ved Loven kommer
Syndens Erkendelse.«
Hvokledes sket det nu at et Men
uefkes Mund bliver tilftoppet?
Ganske ligefremt for enhver, der
ladet Gudö Lov ftaa ved Magt
sc Lager den- Ktav almligt
Paulus er selv et Eksempel paa,
at en Mand, der iwdbildte sig at væs
te retfcerdig, sit Wunden tilstops
fehdahankomtilattageLovens
set-dringet alt-erlis. J
Og mange er de, som ned igens
Dem Tiber-ne fik Man-den tilstoppet
ellet lukket, da de gav Lovens Krcw
Idaang til detes Hierm
Men der staat jo ,,hver Mund«,
hvorledes faa med alle de Mennes
stet, som Lager det ligegyldigt med
Lovens Fokdringer?
Derpaa kunde vi maaske aller
iedst spare, som Jesus fvarede Peter,
da han fpurgte angaaende Johan
nes: »Hertel men hvad skal denne?«
Pfui vendte nemlig Petets Blik
indud og sagde »F-lg du migt« j
l
Det er ogsaa Hovedfagen her, ati
den, der spjrger, selv faar Wunden
lukket. (
Hvorledes faa de andre, som ikke
frivillig stiller sig i For-hold tEl Los
ven, dem vil Herren nok selv ’ørgc.
for at faa Munden lukket paa, saa
de ikke skal kunne »Eure hameet ,
til Tusinde.« l
(
l
!
eål
Men lad os fiqe det her, at naar
der spørgeg om Kendetegn paa, om
et Menneske er retuendt i Forhold
M Gud og bang Rige, san maaj
der svareg, at eet af Kendetegnene
i hvett Fald ek, at hcm hat faaet
Wunden lukket eller tilstoppet, saa
sagen Selvrog kommer over det
Kennefkes Lebet.
Dei næfte bliver kna, at det Men
seste, der fauledes hat faaet Mun
an Inst-H komme-.- til at »tofe sig
ihm-ein« at bei faak Munden anb
Ut til Guds Pris. ;
quetteeksudssillhatth
Unser-Dem bereistng
Imkometilatkendehmm derl
ptbmretaldensskyld hers
Wden oq ptise band Um.
M,sstvilslotmaattelmat
Wittwe-WILL
Bitt-leih
—
Fortdrag af Williqm Btyam
i
(Jndsendt af Past. G. B. Chr.) :
Ved 300sAarsfeften i Chicago
holdt den bekendte Politiker Wil·
liam Bryan nedenftaaende Tale
over Emnet »Er Bibelen kun et
MenneTkwærL eller er den indblæst
af Gud?«
J Its Hundrede Aar har Slaget
mellem den aandelige og materials
stiske Opfattelie af Livetstaaet om
Bibelen »Ransager Skrifterne« har
sirisms sagt, og lige siden den Tid
har den kristne Verden holdt sig
til Strifterne fom sin Autoritet.
Fritænkere og Materialister hat
angrebet Bibelen paa ethvert Punkt;
de har bencegtet Kendsgerninger,
som den fremstiller, og latterliggjort
dens Spaadommez de har forkaftet
dens Beretning om Skabelfen og
drevet Spot med de Mirakler, den
fortæller om: de har nægtet Guds
Tilvcerelse og villet gøre erlieren
til et almindeligt Menneikez de har
vceret ligefaa forvovne fom Baals
Profeter til at trodfe den levende
Gud og til at kaste Ringeagt paa det
skrevne Ord.
Men hvorfot ikke udfordre Fri
tænkere og Materialistecne til at
scette deres Lækdom paa en Prove?
Da Elias stod over for en For
famling as Forncegtere, fom spotte
de den Gut-, han tilbad, udfordrede
han dem til at lade dercs Gud og
hans Gud prsve Styrke og erklceres
de sig villig til at anerkende den
Gud, fom svarede med Jld. Da iaa
Udfordringen var bleven modtagen,
byggede han et Alter og lagde Of
feret derpaa, og for at der ikke skulde
væte Plads for den mindfte TvivL
faa site han Band paa Vrændet og’
Offeret i en saadan Mcengde, at det;
fyldte Fotdybningen rundt om Al
teret. Ja, saa stærk var Profetens«
Tillid, at han endog lod nogle spat-«
tende Bemættninger falde i Anleds
ning af sine Modftanderes Mel-erlag
medens det endnu stod tilbage for
ham at levere sit eget Ver-is. Baals
Profeter —- det være sagt til deresJ
Nos — havde tilstrækkelig Tillid
til detes Gud til at gaa ind paa
Styrkeprtvem og deres Skuffelie var
oprigtig, da han ivigtede dem — de
saarede iig til Blods, da Bønhsrels
sen udeblev.
Men hvorfot ikke lade det kommH
til en lignende Ptsve med BibelenH
Bsgernes Bog et vokfet frem og
hat levet gennem Aarhundreder; vi
kejrer 1 Aar tre Hunoreoeaarsoaqen
for Kong Jakobs Ovetfcrttelse Den
ktiftne Verden hat Tillid til Bibe
len· Den lægger Bogen freni 1·orn
Guds Ord; men Fjendernes Angreb
bliver ved til Trods for Vibelens
vokiende Jndflydelse
« Ved sin Holding over for Vibelen
giver den kristnc Ver-den en III-for
dring tilModparten, og denneZtund
er et beteiligt Øjeblik til at lirgqe
Eftertryk paa Udfordrinqen, dnsdri
ftenheden alle Begne er i Færd mud
at fejre Vibelens Zejrvindinger i»
de forløbne tre Hundrede Aar. H
Er Bibelen kun et Mennejkeværk,
eller er den en inipireret Bog? er
den en Frembringelie af menneskeliq
Visdom, eller talte Forfatterne fom
de fik Befaling af Herren?
Fritænkeke og Materialister er
klærer, at den ikke er ansdet end et
Menneikeværk, at den er skreven un
der de Jndfkrcenkninger, fom den
menneskelige Viden er underlagt.
Pan dette Standpunkt man de nsd-«
vendigvis fastholde, at derfom Men-«
nesket ikke er gaaet tilbage i Dygtig-"
hed og hat aftaget i Bisdonh Iaa
maa det nu kunne frembringe en
Bog, som kan maale iig med Bibe
len. Lad dem da lægge den frem! ·
At regne eftek en menneikelig
Maaleftok et Menneiket nu langt
bedke i Stand til at strive en Bibel
paa egen Hand, end det var det i
den Tid, da Bibeleu blev streben.
De Pers-mer« hvit Qrd oq Get
ninger omtales i Bibelen, tilbsrte
mesten alle et iækskilt Folkesiag. De
boede i Pult-stinkt paa et Sondern-«
tande, iom ikke var statt ihr-e end
eet of vore Herrede- (TW). De·
havde ingen BWetptesiee, oq
de fernede Stoledmelse De set-des
inqen stoee sidlioieker at W
sie med- W W « iin
Verden rundt paa for at blive be
kendt med den gamle KultuköMidts
punktec. De havde ingen Teleng
til at bringe dem Nyhederne fra
Jordens Ende-: og ingen Aviser til«
hver Morgen at fortælle dem, hvad
der var sket Tagen føk. Videnskaben»
havde endnu ikke lukket Naturen-s
Dsr op og aabenbaret dem Vierge
nes Hemmoligheder hernedentil og
chrnernes hcroventiL
Hvillet sparfomt Oplag af Kund
skab de dog var forsynet med den
Gang i Forhold til det grænselst
Forraad af samme Slags, som vore
Tage bar til Raadighed. Og dog
binder dcs bibelske Perioner an med
hvert eneste ngave, som Memtefkes
heden staat Anfigt til Anfigt med,
lige fra Spørgsmaalet om Verdens
Skabelse til det om evigt Liv hinsi
dcs Graveu.
De bibelfke Skribenter hat leves
ret os et Omrids as Mennefkets Til
vckrelfe fka Vuggen til Graden og
hat opftillet Mærkepæle til Ad
var7el ved hvert et farligt Sted langs
Vejm
Vt tyr til Bibelen Iok at yente de
Bud, fom danner Grundlaget for
vorc Lom-, til Viergvrædikenen for
Reglerne for vor nandelige VEka
Bibelen bringet os Besked om
hans FødfeL Ord, Gewinner-, Kors
fcrstelse, Dad, Opftandelfe og Him
melfart, hvis Komme var forudfagt
af Profetcrne, hvis Komme blev
meldt med Engletunger, der fang
om Fred paa Joran og en Vclbes
hagelighed blandt Mennefter.
Vibselen foriæller os om dam, der
gav Vorden en Morallov, der over
gaak alt, hvad den før kendte, og alt,
hvad den senkte hat lært at sende.
fremstiller for os hom, fom or alle
Tiders vokTende Skikkelfe, bvem
Bei-den taget imod Tom fin Frelfer
og sont det fuldkonme Msnster.
Lad Fritænkerne og Materialisteri
ne frembringe en bedke Bibel end
vor, om de kan.
Lad dem samle af der-es egen
Skole de bedste, Tom findes pack Uni
versiteterne, fta alle Lande og saa
mange, de pil.
Lad Medlennnerne af denne uds
volgte Gruppe reife, hvorhen de dil
madsske fig med saadanne Biblio
teker, som de Telv sinder for godt, oq
anvende hvert eneste of Nutidens
buttige Samfærdfelsmidler.
Lad dem eftek deres egen Lyst
samle paa Geologiens, Botenikens,
Astronomienä Biologie-IS og Zoo
logiens Ocnraader og kaa i wrigt
ftrejfe otnkring efter dekes egetFors
godtbefindende overalt, hvor Bidens
stoben hat aabnet Bei
» sLad dem drage Fordcl af alle
Fremslridt i Kunst og Litteratur og
Historie og lad dem i fuldeste Uds
jstrwkning benytte ethvert Middel,
zfom anvendes i Nutidens Civilisas
tion, ja, og naar de faa hat udtsmt
lwer en Kilde, da lad dem eftet
deres bedste For-stand fammenfatte
Nesultaterne i en Bog og byde Ver
den den i Bibelens Sied.
Hat de den Tillid fom Baals
Præfter til dereg Gub? Vil de gsre
ForføgetP Hvis ikke, hvad vil de da
frrwføre til deres UndskyldningP
Er Menneslet faldcst ned fra sin hsje
Stilling, Taa man ikke med Rette
maa vente faa meget as det nu som
for nitten Hundrede Aar siden2
Eller kommer Bibelen til oS fra en
Kilde, sont ligger hsjere end Men
nesket Hvilket et Tilfceldet?
II.
Men vor Sag hviler paa endnu
fastere Grund. Bibelens Modstani
dere kan itke dække iig med denPaa-»
stand, at Mennefkeheden er i Tilbagess
gang. Hsjlydt pralet de felv of, at»
Mennesket er gaaet fremad, og at
det fremdem gaar from-Id. De gsr"
meget Væien af, at der hat været
Fremsktidt over den hele vide Ver
den, og denne detes Paastand grnnL
der sig paa Kendsgesrninget Ann
dens Herredsmme over Naturens
Kræfter iynes neesien at være fuld
ftændigtx vor Dage orergaor langt
de gamle i at bewinge baade Van
det, Binden og Lynet
J Tiber lange ftyrtede Floderne
fig ned ad Bier-Jenes Sider og ud
tsmte deres Kraft uden at den i
nagen syndetllq Udstrækning kam i
Renneka We: nu derimod
vutderet diiie ihan eftet M»
vgiooWWKmfhoavh
Ist OM ci W Vrag M»
M M C M- PMB bei
fortalte om jin Styrke og sin Billig
hed til at arbejde for os. Og me
dens de faldende Bande bliver met-e
og mere anvendte til at bære Byrs
der, faa omfkaber de iopftigende Van
de i Lampens Form daglig Verdens
Transportmidler.
Binden, som før hvislede Hemmes
right-den ved 5in Swrke til det dri»
vcndc Zeil, trælker nu Hjulet ved
Brøttden og mange andre Siedet-.
Luni-t, denne frygteligeMagt, som
fm Zkabrlsens Moment-de paa sin
pilsnake Bam- hak styrtet gennem
Efncsrne, som om det kun var be
stcmt til at sprede Fordærvelse og
Tod, er nu forvandlet til at vcere
en Leder, der bringet os Lys fra
Solon og bmrer Budskab for os
Kloden tundt.
·foldiiiqfort den menneilelige Artus
· at omflabe
Oviindeliens Genius hat mangesl
Starke og hat fkaffet Masferne et
Velvwre, Tom ilke engang de rige
vovede at drømme om for nogleHnns I
i
drede Aar tilbage. Videnfkaben op
fpoter de skjulte Aarfager til Sog
dom og lcrrer os, hvorledes vortLiv
kan forlænges. J hver eneste Ret
ning, undtagen i Netning af Karat
terens lldvilling til det qode, synes
Verden at være bleven omfkabt. Men
de vidunderlige For-eindringen hvor-·
ved det qamle er bleven nyt, frem
hævet kun den Kendsgerning, at
Mennefket maa fedes paany, sam
tidigt med at vife, hvor afmægtige
de materielle Ting er, naar det act-l
der om Mennefkets Sirt-L og am
ligt Væfen Hvor fom helft der er.
Fremgang i den moralfke Bevifthed,
hvor fom helft Livet blivek fhldigeres
i den Betragtning, hvotaf det re-.
gekes, og i de Frugter, det beeren
der kan Fremfkkidtet fares tilbage til
Bibelen og til den Gud og Kriftug i
Elfom Bibelen fortæller os um«
Fritcenleren og Materialiften maa
indrømme, at Mennestet nu burde
Szen- i Stand til at fiembringe en
dre Vog, end det hat kunnet ved
«egen Evne i nogen foregaaendeTidss
alder. Men den Omftændighed, at
de hat forksgt det attek og attek for
tun hver Gang at lide et fortvivlet
Nederlag, forllater, hvorfor de ikke
kan modtage den Udfokdring, fom
den keiftne Ver-den ladet udgaa til
dem at frembringe en Bog, fom er
veetdig til at indtage BibelensPladsJ
De hat bsnfaldet deres Gud om
"ot quke med Jn» de hqk tilhedet
de livlsfe Kræfter med en Alvot
iom er ratenwde de har i deres Til- »
bedelfe af den blinde Kraft bragt i.
»Anvendelfe en Tro, iom er fttrre
end den religisfe, men deres almæg-·
«tige er falden i Sma·
i
fsge i Stenlagene og blandt forftenes
Hvorlænge mon de vil lade alle
derez Tanker blive optagne med at
de og henimuldrende Levninger af
Steletter, fom ligger ftksede otns
kring Huiet, og gaa forbi den Pyg
mefter, fotn planlagde alt? Hvori
længe vil den vantro, idet han lal
ker fine«-Øjne for de klareer Sand
heder, vedblive at taabe: »Nat,
Nati« naar Solen i al fin Hei-liq
hed midt paa Himmelen forlynder,
at det er Middag? L
Vibelen hat sat sit Stempel paa«
Verdenskortet; ernserne er tmnei
de llart not, og det Los, som nd
qaar fra de lrisme Nationen er
ved at strsmmo nd til dem, focn 7id
der i Mstke.
Men baaved den Fremgang, somi
Tærkender Nutiden, staat den Moral
lov, fom Kriftus forkyndtex og ban
ved den Morallov staat bang guds
dommeliae Karalter. som er baade
Guds Ssn og Mennellehedens Frels
Jer.
Vi lieh-ver egentlig ikkcs at stotte·
os- til hans Fødfel af en Jomfru el
ler til bang nnderfulde sttandelfe
for at bevise, at han bar berettiget
Krav paa vor Tilbedelse. Thi han«
vandrek i Dag kanns Stranden vedl
bveri et Hav og gar vedvakende det
Mike-ten som vi btivek Vidnek ins
naak et Mennelkcs begynder at hade,«
bvad det fsr ellkedh og at ellke hvad
det fsr hadede —- hkn hemmelige
Udsvelfe af sin hemmelighedgfulde
Mast, lom forvandler det egenlæri
lige, selvgode Mennelle til at blive
et Mit-wusch hvorfta der udftrsms
mer god Jndflydelle til alle Sidet
» Lad Buddhas Tilhængere betrag
Jte Livet lom en Ulykke, otn be fynes
Tom det, og le deres eueste Rednlnq l
Iw- af depe- Perspunqhed »ng
Dusdkaabem kvm smeltet l W:
de,, sont tret M Adlern vll frem
deles betragte Livet som en ftot Ocns
ledning for at tjene og ask-J gebt
; Lad dem, fom folget den arabiske
"Profet, sastte sit Lid til Magten og
stole paa Svcrrdseh naar det gældek
om at vindc nye Tilhængere: de,I
der tror paa Bibelem vil fremdelcs
regms med Kasrlighedens Overtalels
se og Jndflydelse og paa at sættc
Livet til, naar det gælder om at
bringe Rekrutter ind i Fredsfyrs
stens Hast-.
Lad Konfufius’ Tilhwngere nsjcs
med deres Lasters uvirkelige For
5kriftet; de, der tror paa Bibelen,
fotnyer deres Styrke i samme For
hold, som de i deres Liv virkeliggør
hans Forskrifter, som vil gsre Men
nesket til en virkelig Kraft i det go
des Tjeneste, til en ovekstrsmmende
Kilde
Lad Materialisten indstrænte sine
Tanker til de Zins-, Sanft-me for
maar at veje og maa1e: den kriftne
Tro strwkker Fig op mod Tronen i
det hsfe og gribet de Birkeligheder.
som Foknnften ikke kan satte.
Lad Fritasnkeren bedraqe sig selv
med den Tanke, at han hat jaget
Gud ud af Bei-den; den Kkiftne set
Skaberen overalt, hsrer hanö Rsst
i Samvittighedens Paaminsdelser og
fsler hans Nærværelse i sit Hier-te
Og til Tvivleren med sit: »Im ved
intet« fvarer den Kriftne med Bibe
len i Haandem
»Jeg trorl«
J the Amerika
vII Dc MI- slndc Ist Inrke nmttg on vtm
IIdIslIg May for VIII-muri ou Form-II
slld Mann Journal. Bei hm flIrI
Manne-mer end IIII III auch Landbknacsi
III-w I Verdu- Ist vII IIjIkwc Dms
IIIIsd at Mc de fleu
Umermmste Sporgbmaah
DI-! lschandlrt alle Sidcr as sich vcm
JIIIIIIIsIL km TI- bIII In vIIvI ioIII
Mr Ik mIIIct its-rn- IIId II kommst-I
flIIIdII lIIII Mr DI- hoIdIs ".EIIIIII JIIIIr
IIIIl'« va Grund IIf Modus IIIIIIIIII IIUI
IIqu IIIIIId Im Bins. Ihm-s II IIIIIII I
HAVle bll BlIldIl bitkllu TIIU cll m
komme von LIIIIdct fmm iin Tun, mmd
du WI- IIiIIII--:«. IIIIIII DI» MIIIIIIII du«
Tots- AIIIskIIchIIspIIIIsI I-( III stol-- IIIIII
TIII ankam-sur limer IOIIIIM LIIerIisOIs
IIIIIIIJs lIIIIIIIIIIgbIsd Dies iiIIIr IIIm
III-III- TII IIIII focssnfic Dem dcs bIdstI IIII
bIIlIafiIs III-Mitm- sor ijIsmmrt m III-I
IIIIsII.
Und bete-J VIII-n lIkic VIIIde III-.
"«IIIIIII Journal« III IIHIII IIMIIII IIIIM
Max-, DI IIIIIIII lmI lcrft IsllIsr III-II «IIII «
IIIII III IIIl fIsIIdI DJIsIII .IIII-m .IIsI1IIIII-"
l fIm Aar frrtl Rumpfe for III Ist
lIII Ist III D« IllII linked-.- mkd dI-I, »J.
D- III-I den-—- PIsImIs Nimms- Lmv va
DIqu IIIII tust Imago-J
—
» Farm lournal
WWUU -
Ums-·
Ry Almanak for 1912.
Ursmdcns :Umai.1hn-.«- Ahn-mal ck den fu«-it
not-»nu- Alumnnk i von mem 1 Nun-usw
ou Hslnsr Nahm tut-us ou merk popuust
lsmndt hwhlnm TM just-holder cn arm
smiumu un- !«·I-«. Votkspnwiiarlsrr sur
bis-( Tau : chml im Um lmnrirdrH tsnlwes
tun LI-« » Isinmrsltssz tmmstck In. m m.
Posten rk rsnu lzs Hure Emck isq sub-du«
der vkd Exdm us munur nlskfinc Rand U
Luni m ZU us dr nlltsr Inmioumc Immu
11nk1rr ndksnnsc ! Plin- sskspist us do lsedftc
Futwucstic Its-Its Junwllinxm cr Hilfe »Ja
srknmclmr: ku- mn ikrms del Inst-Ists Sind
1 et usntdirnsc sum-m ssnmct sum dss kr
mssd ist smmpndk mmc km en usdgslnl Essi
rroatinbcd, fom let as -
ver andre »Um-»
sulrs Kuh ou n ,
ntintuuclm Inrd« RAE-»O
Almnnnhsn Inn »an- -««« -
' Mus
tscss Wktosnt ved at sm- - ,,«
de Tit fik« »Komm-IS ',7»i«--,.'7««.:,
Mann-du« tem- 10 Mut- "«'««-»
unvolls, Minn
MIsleNsLÆsNING.
Klam, on Troons ijvostow
Bn klat- og grjbende Skjldring nk Porholdene i den knu
batnednnske Verden og et alvorligt Opknsb otn
Bvangeliets Udhredelse blsndt lslatns Millionek —
sk snmuel Zum-nett Ovemt og korkortet at sog
nopkæst Anton Feder-en, Juli-org 106 sidor, i
smcgknldt 01ns1sg.. .. .. .. ..................
Von Its-reach Tinte i den kristne Mn
It Lohn R. Mott, General-einstm- kok »Und-eng Kritte
lige studentertorbnnd«. Autoriseket Ovorsættolss
used Form-d sk Provst II. Uns-ing. Udgivet at »Da
Dnnske Missionmlsksb«. 268 sidek tned Statis
tisk Tillæg umt Nin-ne- og sckwgistek ..........
Denne Bog, der ikke alone hat vundet nhyke stot
Udbkedelse pag Engel-k, man son- i nuzsten ntrolig kort
Tid er gnuet jgennem 4 Oplng i Dsntnnrk, vil aku
blnndt os kunne vække og nære Kunstsng til og Inter
oso kot- Ecdnjngemissionen.
David Livius-tout Bn Levnedsskildring nk Past. V.
Manch Med Livingstons Portrmt og 7 Trmsnit og
et Kot-t. Udgivet nk Udvalget kot- Polkeoplysningi
Premme. 375 sicher-, indb. ....................
Vlti »t- og nu, eller Mundom blsndt Manns-kde
nk A. C. I«. Groveilicstnusson. 152 sidek med 41 Bil
leder og 1 Kot-t. Knktonneket ..................
Zion in General Col-don. Porkortet 0veksuettelse at
linken Ra det- 206 sidek ps- godt Pspik. .80,
smukt indbunden .. .. ....................
Rot-ge Wilh-uns Lovncti nk I. B IIodder Willsan An
tomuset 0ve1ssættelse. Tilegnet Kristelig Pokening tot
unge Mit-nd i bete yet-den Porokd If Past. Olketst
Ritter-C 232 sidek med mnnge lllustrntioncr. lndb.
Ast-km stned ak Räuber-L Oversnt nk Past. P. Pen
gek, kned Oplysende Notar at Prok. II. Olrik sinnt
Form-d nk Print-renn- A. Stricke- og G. Münster-.
232 Sidek i kønt shirtingsbind og med Toknøes be
kendte Billede: »An-Sigm- pkusdiker« kok den Isl
tnjnckolig billige Pri- nt ........................
Tuns-to, Jakob Chnlmeks’ Liv og Bventyk sotn Missio
nusr pas Sydbavsiserna 255 Sider med mange Il
lustrationek. l smukt udstyret shiktingsbind»«
I.00
1·A)
.40
1.20
1.40
.65
120
Mission-Iwan for sym.
Mo og Drang-G skildringek km Mission-matten
153 sidek med munge Billeder og samkt iadb. . ..
Nebst-n og Pigsbjnx Form-Mager- krc Mission-um«
kctx 156 sidek tut-d Bill-käme Smukt indb .........
stile i st solt-ist Land sk Marz- N. Tuch Fu Dank
vsd A. Ic. Tilegaet et lille Bam, som kot- 5 Ast- ti
deu vat- solstraslea i et indisk Hier-L 108 sichs-,
indbundea .· .. ........................
smo M win- sjka in tlst helllp Und It llouky A.
Ast-pur sædek og Skikke i Østerlsvd Pol-old It
Put. Joh. Vibe-Petersen. 80 stoke sidek mod til
Isiss lllustkstioaer. smnkt illa-takes PspbimL ..
Wo Mo. lodblik i Bømelivet i et indile lljoax Us
sivet sk Kirltelig Pokevins tot lud-so Mission i Du
nst-h 59 sicketg i Omslsg .....................
Duft-s PM. IMM- sollt-,
III-, sub-.
» - --—------------------------------------------—
