En Kotfetg Falle.
-, J Eis Fortællius frq Kristi Tid
I, AfFlokenceMokfeKingsley.
’ (Fra EngelsU
» (Fortfat.)
s Han iagde: »Giv J dem at ipiiel.«
Ver for to hundrede Penninge vilde itte være not,
at hver ai dem lunde faa lidt. Hvorledes kan vi da
z dem at ipise?« fvarede Filip.
: »Hvor mange Ber har J?« sagde Mefteren.
»Na ital jeg goa og je ejter,« sagde Andreas. Fiort
v »J: vendte han tilbage. »Her er en Dreng, iom hat fem
xlnsød og to smaa Fisc; niexi hvad er det til faa man
7 Jan Foltet til at fiddel« var Svaret.
« Men hvad blev der as Dumachus og hons Kommt-ra
Pan denne mindevcerdige Eftemiiddags Da de med
»- og Magt havde trængt iiq frem til en Plads, hvor
gade tunde sc og høre godt, havde de ftirret med anben
sHs d og mumlet den ene Ed efter den andeu, medens
eren helbredte de iyge. sont man bragte til ham.
, J, da han begyndte at tale til Falsch havdc de liftet
- en efter en, undtagen Gestas. Da det var megiet
t, og han sad magelig leenet op imod et Træ, var
falden hen i en Des, fom lidt efter lidt git over til
ng Sevil. Og da Mesteren talte det evige Listrd,
ssn med Hovedet iunlet ned paa Bkyitet Hans Øren
T unge, og han hørte intet
T »de mon han nu vil geret« Dette Spøkgsmaal
m Mund til Mund, da Disciplene hade faaet Falk
, satte fig ned iFlokke paa halvtreds og html-rede
f Oer var feestede paa hom, da han tog de fem
; og de to Fiit; vg, da han iaa op til Himmelen og
-«de dem og begyndte at bryde dem itu og give
J Diiciplene, fsor at de tunde uddele dem, saa steg
? «ugen·
Undeløs Spænding ventede de Pan, hvad der dil
» ske.
Qg se, under haan velstgnende Hcendcr blev Brode
sz nmnge Gange fordoblede.
Attek oq atter vendte de toln tillsage til baln for at
nte nn Fernwan indtil endeljg alle de fein Tnsind
cend fornden vMinder on Vorn. var blcven fnldslcrn
T-, wette
Eiter at alle havde spist. besalede Meftercn, at Lev
·ngeme as Maaltidet stulde samles ov, for at intet
lde gaa til Spilde Og de samlede Stykkerne op,
lv Kurve fulde.
Dumachus og hans Mænd havde ogsaa deltaaet i
, mltidet
7 »Du hat Ret,« sagde en as dem, sont hed Gains;
den Mond tan vi bruge: han skal vcere vor Kvngel
vis han kon skabe os Bygbrsd og stegt Fisk, skulde
ssn jaa itte knnnne give os Honning og Vin i Ovets
sdighed, san vel som andre gode Ting2 Lad os udraai
U ham til Konge lige med det sammel«
. Da Jsdetne, som saa det, sagde: »Denne er i Sand
--d den Profit som skal komme til Verdem thi fe, han
at givet ocJ Fode i Ørkenen, Iiaesom Moses gjokde ved
sore Fasdre.«
- Men han kendte deres Tat-ten vg, ester at hnn
· sde besalet sine Disciple at gaa i Banden og sejle over
"iil Vetsaida paa den anden Side as Seen, bød han Fol
· at gaa stille bort hver til sit. Deepaa gik han selv
s- k em- op paa Bierget sor at bede.
Jmedens nu nogle as Folket adlsd ham og gik dort,
han havde desalet, var der andre, som tsvede i Haa
- om, at han snart igen vilde vise siq iblandt dem.
- havde nemlig set hans Disciple sejle dort og vidste,
lmn stke var med dem. DA, medens de ventede volk
-de, Fornndringen og Dnhidselsen Til sidst sprang Du
« nenns. foin saa, i hvor stor Revengele de vak, op von
bei Eten Da raubte til dem:
.,«toli.ceec«e, her min! J bar selv set, hvorledes det
Menneske lige sor vore Øsne hat staffet riqclig Fode
il alle die-Ue Mennefker as saa godt Tom intet Naar non
,--·n not-e dette, tcenker J san iste, at han as det Gras-,
voksey tunde skabe saa mange Eva-M som var not
at bevasbne os alle-? Lnd os got-e ham til vor Konnt-!
aa vil vi styrtc ned fm Biergene oa samle Folk i bver
un on lwer Landsbn, vi tommer til. Jnaen tnn saa staa
--ig inwd os. Nomerne stal slyl Dei-es rige Paladser stal
. ltve vort Bytte Hil ver-re Nazaræerenl Hil vcere Naza
ceerenl Hil være Magens«
« Da Folket horte disse Ord, reiste der sig et moeqtiat
z ab, som tungede ud over Ssen on rnllede tilbage til
s sietaene, hvor det sortonede sig i et tnsindsoldigt Ekko
I Ogsaa til en enlig Skikkelse haft oppe vaa Viel-get
mai-de dette Rand, og det brggte med sig den gamle
--Itistelse, sont havde msdt ham i Mienen Verdens Ni
qet og deres Derlighedl En Twne —- og ikte et Korsl
Wen Seiten var vunden en Gang sor alle. J Evighes
den« Lvs saa han sin iordiske Baue, oa den sorte til Gol
W
Jmidlektid var dot blevot mer« nq Baadka vak·
midt pas Spen, og hnn achtu- inde paa Lond. Da html
sca, at be maatte arbejdcs haardt cmsd at ro, tbi andcsnl
.var dem imod, oa han kom da ved den fjerde Nattevngt
M dem vandrende paa Spen og vilde gaa dem farbi.
" Men So di- faa ham vandrcnde paa Søen, mente de, at
, disk mr kst Znøqatslsc on skrm op. Thi do saa ham alle ou
; blcsv forfkraskket Mcn han talte straks til dem oa sagde
« til denk: »Wir-m frintodiqe, bei er mig, frygter Mic«
Da Peter fvaresde bam oa sagdet »An-kre, er des dig, da
— byd mia at komme til dig pqa Bank-ist« Oq han fande
,,Kom.« Og Peter traadte ud af Banden og vandredc
sen ad Vandene for at komme til Jesus. Men, da han
sm, at Binden var stink, blev han bange, vg, da han be
- M at spuke, raubte han og sagt-: »Gene, frels migst
VI Mi M Jesus Gnaden« tog fat paa ham og
M M IM- »Vu IN M th MICH- Mk«
Og, da de var stegne ind i Banden, lagde Binden sigU
men de, der var i Band-en, tom og faldt ned for ham
og sagde: »Du er 5andelig Guds Stin!«
16. Kapitel.
»Jeg siger eder, han er ikke paa Bierget.« Det var
Dumachus, som talte til en ftor Flut Galilæere af alle
Aldeke og Stillinger. «Mine Mcend kender hver en Tom
me Land her omkring, og de hat spgt alle Steder.«
»Der var ingen Baad, saa han kunde ikte komme
over Seen-« sagde en anden; ,,han maa vcere gaaet
over Bierget og fteget ned spaa den anden Side. J saa
Tilfælde tan vi ikke faa fat i ham lige nu. Maaiske stand
fer hats-i Landsbyerne; det plejek han jo.«
,,Lad as gaa tilbage til siapernaumz der boer hans
Disciple, saa tidligere eller seuere komme-r han da der
til,« indsksd en W.
De opdagede nu, at nogle Baade, fom Dagen før
af Stormen var bleven drevne ud af deres Kurs, laa op
trukne paa Strandbreddetu de skyndte fig ned til dem,
snart var Baadene overfyldte, og faa Timer efter lande
de man i Fiapernaum
Da de der gik op igennem Byen, lsaade de Mast-ke
tiL at der berste-de megen Støf og Forvirring. Falk i
Massevis haftede gennem de fnævre Gader eller famlede
sig i Klynger paa Torvene
»Hvad er der paa Fækde, Naba ?« raabte Dumachus,
da de fiandfede ved en Flok Mennefker: »vi er lige lan
dede, og vi føger llndekgekningsmanden. Hvor mon han
er?«
Et Pak Stykkek havde vendt iig ocn ved Lyden af
bang Stumm-, on nu svarede e.i as dem ivrigt: »Nam
rweren er her; lsan kom i Morges og bar gsort manni
Tegn og llndere imellem os. Da han droq igennem
Landsbyerne, bragte Falk deres syge ndensor og lagde
dem paa Madkn for at de kunde røre ved hans Klæder:
on saa mange, som røkte ved hom, blev raske. Siden hen
kom han til iiapernaum og nieset Falk fulqte hnm her
til. Er han ikke den, som skal frelie Israel?«
»Eilkekt er det, at han kan gøre Undeigerningen
an lworfor skulde l)an ikke gøre dem starre og større?«
sagde Dumachnsz listig. »Lad os søge han! op og se, om
vi ikke kan faa ham til at give as et Tenn, der er mere
værd end dkst nt lnslbrede disfe snge Mennesker. Lad ham
give oc- and on Stattex og lad ham tage disse smukke
Lin-e og qode Jorder fra de rige og give dem til os, som
er hanEJ Tjenere Zaa skal vi svømme i Vin, spise, drikke
og more os.«
»Er-is han virkelig er Messias, iaa vil han gøre alt
det og meget mere,« iagde den anden. »Bist er soktcettet
as Proseterne Sifkert er Tiden nu kommen, da Jsrael
kan fordre sin Kotige: on Fordærvelse skal komme over
alle Hedninger. som hat herfket over osi«
»Amenl Anmu« raabte de, som horte hom; og som
ester en saellesks «sndskndelse begyndte alle at lobe i Ret
ning af Snnagogen, thi det var en as Ugens Helligdas
ge.’) ,,Uden Tvivl findet vi ham der,« sagde de, ,,lad
os skynde os, at vi kan komme til at tale med hami«
Efter som de nærmede sig Bedehuset, blev Bevcegeb
sen stsrre og stotte; det var nwsten umuligt at rote iig
i thengselen. Synagogen var allerede syldt til fidste
Plads, sktndt Tiden for Gudstjenesten endnu ikke var
kommen. Der var Sktiftkloge og Farisæere. Sadusceere
og Lovkyndige, Toldete, Fistere og Arbedemænd for
uden Kvinder og Born, og alle talte de om det samme
om Jesus as Nazareth.
»Nu kommer han! Jeg kan se hami nor Plads!«
lsd det ska den ene og den anden i Mængden udensok,
og iamtidig herbe man en urolig Mumlen.
Det var lykkedes Dumachus at albue iig skem til en
Plads lige uden for den Der til Synagogen, nennem
hvillen Mesteren maatte gaa for at komme detind; og da
han nu saa ham gaa op ad Trinene med sine Disci-ple,
sprang han frem on raubte:
»Rabbi, hvordan er du dog kommen hertil? Dei
var jo ingen Baad. hvorpaa du kunde komme over
Siden«
Jesus saa vaa --1; derpaa vendte han sig og saa»
nd over Masngdcn Begærliahed, simpil Nysgerrighcd,s
lav Egenknsrliqlsed, Ætaerrighed Grusomhed, Had, Van
tro alt dette maatte enhver lægge Mcvrke til, som kun
de Te klart. Mcn hvocledcs maa saa denne Folkemæiigde
have set ud for HiertekenderenJ
Saa talte han, langsomt og med Eftertryk: »En»
delia, sandelia siaer jeg eder; J soger mig ikke, fordi JZ
saa Tenn, men fordi zz spiste as Brodene og bleo meet
tede. Akbejder ikke sor den Mad, som sorgaar, men for
den Mad, som vaker til det evige Liv, den, som Mennes
ske7ønnen vil give eder, thi ham hat Fadeten, Gud, be
seglet.«
Sau lostede der ng en anden Otemme Ira Maan s
den — en klar, ung Stemme —- og den tc.lmde havdc i
Maoneder arundet over det SpørgsmaaL hatt mordxz
,,-svad ffnl vi gøre for at arbejde paa Guds Arbeich«
Ilssoftkron faa paa den spørgcndcs Ansiqt, der lnfts
sont on Stier-ne i Ratten imellcm de ntørke Ansiater ons
kring, oa han fkm, at dct hørte bam til. Jdvt bcm san
fast ind i dr- tlarc Øjne, der var opløftisde mod hanc
7varede han: .,«Lsettc er Gnds Arbejdo, at J tror mm den« :
fom hon bar udfendt.« (
Oviltct Tcgn vifer du os da,« falht Dnnmchnss
ind med sin raa Stimme ,,for at vi kan sc det ou tr-»
We Hvad Akhejde gar due-« !
Da en turbanklwdt Nabbinon fom ftod ved Zide
i
af, tilføfrde listiatt l
»Von- Fwdre spifte Manna i Ørkenem som der er
strebt-r han qav dem Ber fra Himmelen til at fpi7e.«7
, Mesteren fmust-be: »Sandelig siget feg eder, det vari
ikke Moses, der gav eber Brsdet fta Himmelem men
det er min Iader. der qfver eder det san-de Brsb fraHims
’) Der blev sollst Gubstfmefte i WCWM Men
daq og Wdaq, da Fels fta Laut-et Dom til Lords vaa
now-. , s.c.
melen; thi Guds Ber er det, der kommer ned fra Him
meten og givek Ver-den Liv.«
Som Velsigsnelfen lydser efter Bønnen, iaaledes lød
det, da man otter horte Drengens klare Stemme sjge:
»Heru-, giv os attid dette Brødt«
Derpaa gik Mefteren ind i Helligdommen, og den
højtidetige Stilhed indenfok forkyndte, at Gudstjenseiten
var begyndt.
Folt trat sig efter Befaling noget tilbage fra Jud
gangen til Synagogen og begyndte nu at komme frem
med deres Bemasrtninger.
»Hvor1edes kan hon sige, at han er kommen ned fro
Hinmielen,« jagde en; ,,vi ved jo, hvem han er; han er
Jesus-, Josefii Zøn fra Nazaretl).«
»Don er itke kommen mere ned fra Himmelen end
ieg,« raubte en andeu. »Jeg er Guldfmed; og han er
Bygmejier, hvad jeg tilfasldigvis ved.«
»An taler J oifelig, gode Folkl« fagde en glattuns
get lldiending fra Raadet. ,,Dette Mennefke hører ikke
op med at befpotte Gud, idet han gør fig selv lig med
Gut-: og hoad det angaar used at komme ned fra Him
melen, Tau er han beiat af Djævelen og er gal.«
»O1n han er gal, ved jeg ikke,« fvarede en anden
«men i al Fatd er han ikte Mesiias, iom vi haabede, for
han tmsder ilet ikke op fom en Konge.«
»Tet oilde vasre Kcetteri at tro, at han var Mes
iias,« iagde Nabbineren igen. »Du fkulde have ftudseret
Loven og Profeterne og tyttet til deres Ord, som er vi
fere end du. Tette Mennefke er farligt for Falsch for
di ban er i Pagt med Mørkets Fyrfte og øoer Uketfrer
dighed.«
»Nei, feg fan ikke udholde det loengere!« raubte en
klar Stemme, »Du lover skammelig, naar du figer no
get Taadant om Nazaræeren.«
Alle ftirrede forbaviede Paa den talende. ,,Ki1 bar-e
paa, Dreng,« raabte et Par Stykker som glcedede sig til
at faa nogen ny Morfkab. »Na kan du ftaa her og ivare
den vcerdige Rabbiner.« Et Dusin Hænder lostede Bren
gen op poa en Stenmur lige dewed, saa han ftod fao
højttz at han kunde fes af alle.
Et Øjeblik ftod han forlegem men, da han gen
kaldte iig Rabbinerens Ord, blussiede Harmen atter op
i hom.
»T«n Tiger, at han er besat af Djaevelen,« raubte
han( »Man chevelen da gore faadanne Gerninger, som
dette Mcsnneite got? For du ved godt, at han har hel
bredt de fyge og hjaslpeløfe, han har aabnet de blindes
Øjne, han har renset de fpedaljkc, ja endog opvakt Folk
fra de dødel Gan har gjort godt mod os alle og ilkr
ondt mod en cneste Ovordan kan du sige, at han øver
llretfasrdighed?«
»Halt befpotter Gud; thi han erklcerer, at han er
Guds Son, og at han er kommen ned fra Himmlan
svarede Rabbineren opbragt: »hold nu op med ditVrøvL
du tossede Dreng, for jea arresterek dig for Prud paa
den offentlige Fred.«
»Nei, Drengen ital have Lov at fige, hvad han vil,
lige saa vel jom du har faaet,« raubte It halvt Dufin
Stemmer.
»Du kendek ham ikke," sagde Drengem ,,han er
kommen ned fra Himlm og han gar de Gerninger, iom
Faderen i det hsje har budt ham at gote.«
«Lad ham saa give os et Team saa vil vi gøre ham
til vor Kongel« raabte en Mand, fom ftod yderst i Zotte
masien.
»Hm· han ikke givet eder Tegn i Overflødighed2
Jeg var vanfør. og han helbredte mig med et Ord, saa
at jeg nu er lige faa velvoklen og stcert fom nogen af
eder.«
,,Hvem et du?« raabte en raa Stemme. »Ved alle
Gut-eh troer jeg ikke, det er min egen Meng, Stefanusl
A f Veer der, lad mig komme frem, at jeg kan faa Vis
hed.« Med disfe sOrd begyndte Monden at albue fia
frem mod det unge Mennefte.
Denne var bleven dødbleg; et Øjeblik ftod han ubei
stemt, faa sprang han ned fka Muren og gik frem Men
ncsm MEngden, som aabnede fig for at lade ham komme
farbi.
»Du er virkelig min Dreng, Stefanusl og velvoks
sen og ligel nei, leg kan nceften ikke tro mine egne Øjne!«
saade Dumachus og greb anøfen ved Armen. ,,Naa, ved
alle Olympens Guder, jeg flal gøre en Mand af dia!
For jeg kan godt lide, at du er saa kcrfl Kom nu med
mig.«
De gik lidt i Tavshed, saa faadc Dumachus med en
raa Ed: ,,Hvorfor talcr du ifkch Er du ikke glad ved at
fis din Fader? Jeg ved nol, at din Moder har lært din
at bade miq, va, saa lasnge du var en iølle Kkøbling, var
im lige alad. Men nu fkal du vide, at du hat en Inder-,
oa at du fkal lyde han«
»Moder har ikkc lætt mig at hadc dig,« fang Ste
fmms sagte-.
»Du flæber jo iom et Frucntimmeri tal ordentlin
nd, iom du gforde til den hovne Rabbiner. Hain svaredo
du kaskt Nan, san Nazaræeren helbredth digi Fortasl
mig, hvordan det aik til.«
Stefanuö’ Ansiqt opklakedes atter, da Meftercn blev
omtalt, oq han kom from med sin Historie faa ivriqt, at
bcm for et Øjcsblik nasstcn glemte, hvrw der vnr bans
Tilhsrer.
»Naa, foa det gik sanan til,« fang Dumachus ou
its-g sig med Haandcsn gonnem sit bufkede Haar. ,,Nnnr
Nazarweren Vildc gørc cht for dig, faa vil han okxian
not qøke mens, troek du Ref«
»O jo,« raubte Stefmms glad og tænkte paa M
Mik, han havde set i Meftcrens Øjmh da denne Arm-odi
lmm fra Trincnc til Entiaqogm
»Juki skal du bede hom om Guld, min Dronzit ian
vil vi købe os et Hus oa en Vingaard og levc iom do risch
Nomew.«
»Im treu-, hnn er memt fattiq.« fagdcs Ztcimmsr
tøvende: ,,jeg svilde være ked af at bede ham om Guid.«
»Hm kan fkabe det, Barni Saa jseg ham ikko scle
faa fem imaa Btzsd og to usle Fisk til at blive til san
tin-get, at det var not til at mætte 5000 Miean med?
HaperiPagtmddenoude,oqbeterham,dethjc-lpet
hmn til at gm alle bitte Unbere
Stefauus gøs tilbage i Rædsel og fæstede iinW
paa Faderens Ansigt: »Jeg kan kkke tale med dsg, II
der, naar du figer nogct faadant·«
»Du tan ikke tale med migt« sagde Dumachns
spottend-: ,,Og hvordan vil du da komme ub af det TM
min fine Ven? Men nu skal du sige mig, hvor jeg ka
findc Titus,« — — hans Anfigt fik et ildevarslende Udtks
- »ved du, hvor han er?«
»Ja, jcsg Vcd, hvor han er —- men —- jeg — siget
det ikkse·«
»Hvad!« brøledc Dumachus og greb Drengen 500
hasardt ved Skulderen, at han næftcsn tabte Ligevægtm
»Vover du at trodse mig! din egcn Jud-erl«
»Fader,« sagde Stefanus og fæftede sinse trofastq
mørko Ler paa Mandens Anjigt. ,,J-eg vilde gerne vise
Lydighod mod dig. Mon, da Titus fom tilbagse eftet den
sidfte Tur med dig nA dine Masnd, fortnlte hkm mig, at
du havdc wungct ham til at tagc Del i græsselige For
brydelscsrz derved gjorde du stor Uret imod hom. Han et
im i Zifkcsrlusd og sortjemsr fit Brød paa en ærlig Man
de.«
»Von en ærlig Maade, naa faa det gør han,« falls
TnmachnH ind med en snerrende Latterx 7aa vendte han
sig plndselia om med et vildt Blit. »Du hat væretM
linn, og du er bleven helbredet ved denne Nazaræeti
djnsvellke Kunfter. Men nu fkal jeg fige dig en Tingl
Hvis du ikke flraks siaer mig, hvor Titus ek, faa flal
jeg behandle dig «·aaledes, at ingen kan gøre dig rast
merk-. Ja, Te dig kun om, saa meget du vil, du kan ikke
undgaa mig.«
Elefant-s havde set fig cengftelig omkring og op
dagede nu med RcedseL at hans Fader under Samtaleu
havde styret deres Skridt saaledes, at de nu var paa ei
ensomt Zted uden for Bymurene.
»Vil du faa sige mig det?« fpurate ban igen og
forandrede pl11d5elig sin truende Tone· »Saa skal vi
viere Venner og Kammeraten det lsværger jeg dia til«
Tn er jo ilke anbot end et Barn endnu, men saa fkal du
følqe med mig og leere at vaere en Mand. Sie en Gangf
hvad synes du om den«-« — her fremtcg han fra Folders
ne af fin Kappe en gylden Kasde af fint etrnlkssk Arbeit-.
»Komm sfal vasre din, ja, meget mere skal du faa.
for er jeq ikle sending, og er du ikke min enefte Still«
»An enefte —Søn!«« gentog Stefanns forbavspt »Er
Titus da ikke —«
»Bei angaar ikke dig, Dreng, hvad Titus-»- er Eos
mig. For dig er han ingenting. Men vi bar ifke Tid ti-;
at vrøvle Hvor — er —- Titus?«
Stefanus tøvede. »Hvad hat du iSinde med bam ?'
fvurgte han·
»Det raget ikke dig, hvad jeg hat i Sinde,« Gan-di
Dumachus, ,,pas du dig lelv.« Jdet han derpaa feeftede
fine Øine paa Drengen, dedle han langsomt og met
Eftertryk: »Du trcenger til en rigtig god Dragt Prygl;
derfor vil feg piske dia, vg, hvis du saa ikke blivek lute
ret for din Trods, vil jeg kncelke bvert Ben i din Kro
oq lade dig ligge til Føde for de vilde Hunde."
Stefanus var link-lea, men han sasade ikke et Oer
Dumaehus bandt ham nn forsvarlig til et lille Irre j
Ncerheden, faa fkar han en stor, tnl Gren af on beanndik
af afblade den med stor Omlwaaelinbed
Titus var paa Hiemveien fra Ejendocnmen i Vier
gene, hvor han havde været i et Ærinde for Vemmsi.
Hans Gang var frisk og let: hnn ftandsede kun af og til
for at plukkse en seller anden Markblomst til en Bukei.
fom ban Tamlede til Ruth.
»Der er nogle vilde Noser, det er de ferne-, im W
set, fagde han til iig selv on klntrede ned ad en Iile
Straaninq, der var bevokfet med fort Græs: »dem m
jeg have.«« Men, da han rakte fin Haand nd efter Blum
fterne, harte han en Lyd, som fik ham til at fare samtnen
on lntte efter. Det var et sagte, kmerteligt Strich des
fyntes at komme fka en Klynge Trceer i Rast-heben Ds
han kom 11ætn1ere, qentog Striqet fig, fulgt af en Lyd
af et tungt Sing, og han hørte en Stemme, som han
kun altfor godt tendte, udbryde klagende: »O, Fadet,
vær barmhjertig!« Rasende knytte han Haasndem og da
han kigqede iqennem Grenene, san han et Syn. som fi!
Blodet til at ftivne i hans Anker.
Hans førfte Jndskydelse var at springe fremd-:
men, skøndt ban var traftig, kunde hans ungdommelige
Lege-ne don ikke mnnle fin i Styrke med den vilde Kasmi
pe, som ban san. Atter et Slnn nq endnu et, medens det
ufknldiqe Offer famrede sia i Dødsaant Titus bukkede
siq, ton en ftor rund Sten on fra Jordcn oq skyngede den
med al den Kraft og Behændighed, han made-de over, ef
ter Dttmnck1113. Den ramte denne liae bog Øret, on hnn
faldt til Jorden At springe iqennem Buskene on sonder
fkære de Rettung med hvilken Stefnnus var bunden, var
kun et Øiebliks Sag: san vendte han Tig om og faa paq
den faldnse Dumaclmä
, Gut-Wo
A sitt-« Viud
Not-disk Konvekfativssleksikos
for 88.00.
Noah- Eksvmplarer of dettk nd
Emliqis Da Dantidclixp Standard
TUTTI Evij Ungladppris c; szmy oq
Tom » et helt Vibliotck i fig seh-—
indbnndkst i ftasrkt Karton -— til
bndksg herved for den uricneim bil
lim Pris af Ps. Jud-un for en Ra
dius as 500 Mil tilfendec Amer
nk ftsitf
Hkriv fttaks, dersom De vil be
nntto Dem af vort ekstmokdinære
Tilbud oa fikre Dem et Ets. af
dette fortrinliae Værk for mindre
end en Tredisedel af Bogladcpriseu.
Dan. Luth. Publ. Ostse
Vlaih Mr
NO M VIII-MS