Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 29, 1911)
Det, der besinntT Bot Guds Ord beftaak eomdelig, (Ef. 4U, Sp Om Tegn i Sol og Manne. Af T. Ljsstrup. v Tette Evangelium (Luk. 21, 25 -—37) fortæller om et cptrcekfcnde Uvejr, men ikke et almindeligt lloejk, der raser en Tid og saa ladet Forde civet gaa sin sædvanlige Gang, nej, det endelige Uvejr, hvorunder den ne Verdens Skikkclfe fkal forgaa, og hvoreftek hele den Menneskeflcegt, som gennem alle Tider hat levet paa Jorden, fkal stilles for Kommen Tersom der havde været Tale om et almindeligt Uvejr, der bragte Sktckf og Tugtelse fra Herren over en entle Egn, saa vilde det have vces tet nok at sige: Jordens Krcefter stal rares, Staun, Lon, Torden, Jld, Vandflod. Men Jesus Tiger at Himmelens Kræfter skal røres, og det vil jjge, at en ovetvældende Naturbegivenhed, sont Verden aldrig hat Tet Mage til, Dommedagsuvejs ret, ikal trcekke op og ryste Sol» Manne og Etjetnek ud as deres Ba uer. Overvældige Krcefter af Jldnas tur skal gtibe og ryfte den fondbei smittede Jord paa en kcedselvækkende Munde-, faa at Mennefkene over den Oele Berden skal gribes af en Gru Icngft on Forwivfelfe Tom aldriq fir. Himmelen og Jorden ital for qaa, og Mennefkeklægtens Verdensi « Isb er endtt Klokken bar Tlaaet det fidfte Zlaq og Komme-day ringes ind· « Nimr man Tor et Uvejr nwrme fig, mai-r man Eine Forbozdskealer· efter Evne og advarer andre mod Hei kommende Ursein Dei er det sam- Y me, vor Frelsek ask her i Evange- . liet Jan ser Dommedagsvejret nærs me Eis-; og der-for taler han for at hfæspe enth, fom vil frelTes Dei et onsiorggfuld Kærlighed, der ta cet ud af hans Ord: lad os tage » mod bans Hjælv i Dag, ja, Hjælv til at bestaa for Mennefkessnnen Mark det da nu del: det er ikke dam, fom voldet Uvejret, og hom, hu gerne fer, at det kommee Nej,« wein-: hat gammel Rod: det hat trukfct op til det gennem Aar-ursan det, omend det fsrft indttasffer paa cerdens ydetste Dag. Den firsteBes mdelse til det findet vi i Paradi Iets Habe, da chevelen der fik Eva oq Adam til at synde, da han f-rfte· sann gjorde Guds Ord til Lsgni is tog Troen fra Mennestene Det et Tiævelem fom er Kilden tilDoms skeda,;suvejket, og det er Jesus Kri ftns, der vil stelfe fra det. En fra-«·· selben Slcegt i Ligegyldighed mod « Jud eller i Trods mod Gud, i skjult Oper mod Gud eller i aabent Op rsr mod Gud, maa faa fin Dom· · Dommen er uafvendelig for den Vet den, Tom ligget i dct onde, men Je- « sus seristus Lan og vil fom den ene- « ste Fräser afvende den for hvek den, · hin nor hans Ord og i Troen ta- « set Hin Tilflugt til hom. Men om Dominedagsuvejret lyder hans Ord. «H:j:mnelen og Jorden skal forgaa, T M mine Otd stal ingenlunde for- I w« Des-for tkor jeq ogfaa betre« crd um Himmelens og Jokdens T Undcmang, fokdi Jesus Kristus hat hat D;t. Hans Okd hat endnu aldrig I sauet feil: hans Ord skal twk os- T Im väfe jig sande i dette Zwin- : da faa »Bidenfkaben« — den nu Mde Süng store Afgudsbillede ! —- nor Iaa meget Un gwe andre kjors Heringen om oantro Mennesker end swk saa meget vi: gaa i Djævelens : Chor fra Paradisets Have og gsre Jesu Ord til Løgn —- jeg tror ham del for alle, og jeg raader alle og eahviss bot-m mit Hjektes Rost san ma: Lro Jesusl Tro ham ogfaa i · det Itykke »Simmelen og Jorden Isl sorgt-O men mine Ord ital in senlunde forgaa«. Jo, tro hans Otd sog Iad as mærke os, hvad de Ist-· Nnar Dommedagstwefret kom m, skelner Frelferen selv imellem It »so Mennestefønncsn« og »bestaa pk Menuefkefsunen«. Og det er det Me, det komm-r an paa. Se hom, U Mal alle; men bestem for hqm can III de, ZJII twt pas hem- Ilt dreier »sp cj heller er det alene Udtryk for at komme fra Himmelem thi hvor fkuls de han ellets komme fra, han, fom er ved Guds højre Damm Nei, «Sky« hat fertig Bewdning. Ud fka Skystttten ledede Gud Jskaels Vandring: Herrens Sky hvilede over Tabetnakletx Herr-Ins Sty fyldte Tenmlet: Herrens Zky tog Jesus bokt fra Apostlemss Oer paa Him melfartsdagen. Skven er fom det Tivktcn der tklbnller Guds Hellighed og Majestæt. Skyen er hans Magra chedebon At Jesus komme-r i Sky Vil da sige, at han com-net i Mase ftæt, med quddommelig Kraft, med den Forløsningcsns Kraft, hvorvod bcm fuldbyrder sine troendes endelis ais Udfkillelse fra Ver-den og der-es endeliqe Frelse fra Dommen. Han kommer ej fom en magteslss SM kelfe, mrn iført Guddomskwft som Verdens Jammer Da gældet det om at bestem Tor Menneskenes Sin. Jkke om at be ftaa Tom til en Eksamen. bvot man kan komme mcre eller mindre abkl digi fra det, nei, om at besten i Modfætning til at selbe Pan den Dag fkal hele vort Hier-Mit) vrøves von Evighedens Gukdvægt, oq da sælder det om at beftacr. At falde vaa den Tag ek at falde for est-kai: It beftkm vaa den Dem et at bestaa For ckat Vort Liv berste-de er For bcredcsfen den-til Vetingelken for at bpffoa er Tro, den levende Tro, Sicrtcsts Tro og ngivclfe M Je sus Krist118. Væk du do en af dem ber faItter det fom Moolet for dif Liv: N bestaa for Mennefkeftnnenk »Metc Hellmuokelfegpmdiken « For et Var Aar iiden Imer jea en Artikel i »Ja-mad« om Etsllnnen indenfor vort Kirke7amfnnd Ofte hat jeg tcrntt paa at ind fende den til et af Samfundets Bla dc. saa fleris tunde san Rotte as den end de af os, Tom ins-kn- ..Fremak«. Og da jeg nu just sit fat i det paa gældende Nr. iaen, og de to Aar, Tom henqik, bar ftadfæftet minTans te, at der er vkatige Zandbeder i Artiklen, Taa lad det nu blive tät Alt-or Fotfatteren er en af note Pras-. ster: oa Aktiklen, Tom Tammenligs nelfcsvjss taqer sit quangspunkt fra Jndremissionskredse i Danmark, og som hat til Overskrist: Meri Helliggsrelsesprwdiken, lyder ord ret faaledest ,,Hvis man hat fulgt en lille Zmule med i Forholdene i anrei missionskredse i Tanmark i de se nere Aar, vil man have bemerer at Grundstemningen blinkt merk- on mere nmdfaldende og mark. Man bører stedse tydeliaere Filaaer over aandelig Tsrhed, Mangel paa In derlinbed. aftaaende Offervilliahed og Arbejdsiver. Og Tamtidia med at man i Følelsen af Nntidens aandeliae Fattiadom dvalcr ved Di qodis aamle Tiber, Toner- nmn läge sum at ftrannne Ein ou ved at frem breve de sie-re ndnortes Nc711itathr man bar naaet. Man holder Maus tat, man organiserer baade her m der, for at de ydre Nummer kans blive faa faste fom muligt, og manL holder store Vaskkesiesmøden hvor man tceller de omvendte ofv. Men: under det altkammen hat man enH uhygqelig Fslelse af, at Livet er ij Tilbaqegang baade i de troendesj egne Vierter og i Forholdet til bei vantro Masse-. s Manfke det famme vil man kunnej W indenfor »den forenedeKsirsi ke«. Fra alle Sider Suk efter mer-es Inhalts-heb blandet med tell-behu gelig Dvælen ved de W stM IIW W, man bar naaet i de fenere Aar. ngaa her seger man at gere det ydre Apparat faai fuldkommeut Tom ans-list mager mete Vogt paa det abweist Mem med al ydre Frei-sama og Wen-! deckten fee bei Med- som· Saltet tat-er i Kraft M as. M er standen Ms anden er MWt en ensidtg Iorkyudelle sg mfidts Uleas Ieise as Cad- Oed Tnhvee san-della M Ist III M i sin In IM, sen W As W. ! Det, sont kendetegnede JndreMiDs Isious Fokkyndctse i Don-mach is vel socn den ftrste Zokkyndelfe i mange af »Den forenede siikke«s Menighedcr, var den ftærke Frem hævelje nf Syndernes Fokladelse as Rande alene for Jesu Krifti TIde og Vlods Stle: og Hovedsagen i Lmvendelsen blev Opgjvclsen af al "Egentetfnsrdighed og Tilegnelsen as Zondernrss Forladelse Ded Troen zum minne» inedens den anden Si do: Hjertets og Sindets Foknyelse til en ny Lydighed mod Guds Vil sUe og den dcmf fslgende heilige Wandel blev mere stillet i Skygge. . Jeg figet ikke, at der ikke has de Menneskek iom da blev omvendt sandte-s en hellig Vanch for det gjorde der fikkert men der dreves ikke fynderligt derpua i Forkyndels sen. Tenne Ensidiahed i Fokkyndels s·c·n. i hine Dage fom iimpelthen ai. at det Zoll, Tom man da talte til, lmndcs i de mange Aar levet Lundcr Lovens Trældom· Det var vrasdikct for dem, at de fkulde vins de Livet ved en retfcerdig VandeL .-,1 manqcs bavdcs wrliat forføgt der Vaa, men iklc fundet Fred deri. Jl ! Tau underligt, at den Slags Men nesker Log mod Evangeliets Pras dkkcn iom tør Jord imod Regu. Det var so netop, hvad de trcrngte til at dare. Da fordi det faa at fige var Iolket i Asdet baaret i de Ta ge, at sknlde man indgaa i Himme riges Niqc maattc der arbejdes paa at opfylde Guds Kran. var man iste faa udfat for Fristelien til at lasgge iig til at iove paa det fulds braate Vasrk on zank- dct mindre nsjc med Hellisgskelsesarbeidet Den samle Forudfætning orn Ncmingernes Nodvendinbed for at itaa i Naade hos Gud blcv ligefom helliget derved, at det asngstcdeHjers te oulisrnsdic Freliens Jubel og dre vcst af liriiii llærlighcd bsjede iig jnd under Herrens Kran, ikkk for "onc igr at erhverve Frelsen ved onna list-minnen men i Kasrlighei deng Angst for at gsre harn imod. Men Tidcn on Tidsaanden, sont more on more gaar i Retning af »T-jlesløshed og Ansvarslsshed ,har oniaa her svet fin ilsvende Jndflydelie. Der kam for mange las diese Mennesker. iom der vel ior Nein-n iiær i vor-e Vase i itørke cllcsr mindre Grad kam-net det for cnhver. der oper For tnbkliens Angst og Zwlfens Eli-Ida en Tib, da disie Jndtrnk svaskkedes og da Belliggsrelfeslivet der til sen Bemdelfe gis faa let, Horn en iFtlge beraf mere antog Karakter Fai et besværligt Arbejde. Her var det en kraftig Helligi qsrelsezorasdiken flulde have traadt beratende og hfælpende til. Frem zhævelien af Guds Krav am Oelligi Jlnsd links det benaadede Menneile Tnildv barsc- vedliaeholdt den klare ErkendelTe af Trangen til Naade, vilde have bevaret Hier-ferne i dag liq ydmyq oa talnemlig Densan til Naaden. Da Forkyndcslfen as Kriitus Tom den, der ikke blot er vor Iliistfasrdighed men oqiaa vor Hollän gørelie fl. Cor. 1,30), idet han gi vcsr Kraft til et helliat Liv derbe-d at hin formedelst Troen bot i Hier tat, vilde have været den hin-l pende Haand for alle dem, der vel havde Kmlighedend Traun til at give Herren hele deres Liv, men sont i deres Kamp for dette led Rederlag paa Niederlag, fordi de stred i eqen Kraft· Her er der bleven lotspmt wegen oq i Danmark har man erkendt det on i de sidfte Aar sagte at made Bod dervaa ved de iaakaldtc Sen-: garclfesmsdet Tet fkol hoaa ind rsmch at denne Side af Forknn delken er kommen til sin Not part adstillige Siedet iblandt os, men den fattes paa manqe fleu-. Gnds Btrn bar i alt for bøi Grad vasrot Tat paa Sulteknr eller i alt Fan pas Smackoft under en Pritsche-lich Tom idelig dtefede fig alenis um disk Tom de alletede havde noli-von nen lig Ovekgangen fra Dsd til Lkv Men eftrrhaanden·har manae des værre vænnet siq til dette og so nes bebst om dette, fotdi dest ladet en faa satt i Fied. Man kan sidde under den ni- Forkyndelle og glæde siq over, at man hat sit paa det ttmy meng W losses tungt og haakdt Ist Mk den Wie Bei-den Og MOWV Ja. de er io da Its-s We Miet. Dei er i W b- itt baden at tage den gamle Skala( Gang ester Gang, og naar man« san Insekten at det er san veltoms ment hos de troende —? Oq ende lig, og det er vel nok de fleste Ste-» der Hovedgkundem man hat ftirrets san meget paa den ene Side qf For kyndelfem Opgave at vinde demJ som like kender Monden, at man hat ovekfet det ikke mindre vigtige, ·nt fode Herren-—- Hjokd, at nære,» pleje N retlcde Gudslivet, hvot det alt kr brudt frem. . Her ligger vift Hovedgkunden til den nandeligc SlsjhedstilstandJ man msder næsten overalt iblandt( :,os og til den kinge Fremgang uds adtil. Tet. vi trænger til, er sikkekt en aluorlig Bodspkæditen til tro-» ende sum til vantro fokskellig fra den tidligerc deri, at man itke basj re frcsmhasven at der er en Skyld, « ifom man jlettes ud ved Ktiftii Mod, men ogsaa, at der er et gam-« nickt :!77eime7ke, Tom ital dsdcs ogl korssctsstos fto Tag til Tag, oa atI Ydrttsc knn kan fke ved i Trer atj THE-Aue sig det evige Livs Krasfteri i »Es-us Kriftus. I ; Dei vit give Arbeits-» tit Wurm-F Junker nnd bang- men Helliggsrelsei sog cui-d at grade- dybt i Guds Ord Itil de troende, men et Arbejde, der ifmr fin sinke Lin.« Inn langt Art-Ellen Man tænss Te ims. at den angaak kun Præsteki ne, rsferkom den paatalet Enfidiqs hed i Ort-ists Forkyndelse og anbe falcsr more Helliggørechsprwdiken s Dom lebende Lism i vorc Menigs hebt-r bar jo Kald til at fokkynde ;Ktisti Dyder og bekende hans Norm Og hvis de nu tun forkynder en afI honsz Inder og kun bekender en »Side qf hans Nava, faa Lan dcst blive haardt not for Prwften at faa yØrelle naar han sokkyndek hele IEvangelist I Vort- Mrdarbcjdercs, de troende i FUchnigbedsem man haften (og faa det Hbetonct oqsaw at vor velfignede gode iHykde heddek ikke blot Jesus, som hat stellt os, men ogfaa Kristus, ssom vil reget-e os. Dan hat itte ,blot denne ene Dyd, at han qav sit jLiv og Blod paa Koriet for vore Stint-ers Skle, men han hat vg ,5aa den enden Dyd, at han give os sin Stand, fom sit os lede ved annden villige til at kekmpe imod og kraftige til at sejke over Spu den og til at vokde Mige i al Omgcengelscn Striften sigek jo udttyttelig, at hvo, Tom ikke hoc den Aand, er ikke haus. Og de, som toter i Menigs heden bøk ,,tale fom Guds Ord«, enten saa det er Prwsten, eller det er Diakonen eller nagen andeu. Jn gen maa sige falsk Vidnesbykd om erlferkongen hvckken i privat Samtale ellek i Forfamlinqen. Tot afstedfommer Stade og For virting. Og endelig lad mig figcz det hat ogsaa jin store Betydning, at Til børemc bar Fokftaaislien af, hvad der fkal forkyndes fm Prædikcstw len, ogfaa nam- det gaslder om must-e Heiliggerelchspkasdiken«. P. P. Thoreby. —M— ——— Hvad et Graf-deler Eiter i flere Aar nu at have vcrket neesten udelufkende i ztorfke ngkvelfek og under noksk kirkelig Vetjeninn har ovensmaendezwrgss nmal mere og meke mengt iig ind i mit Sind, ved at here den megen take om »Genfødelfe« on am, at »den, der hat msdt Jesus, nma vide om det« — o. a. m. J Ntsdcs Ord hat« jeg lasft om, at » Tauben frelser os, hvilken ikke er en Ren-Use im Kgdets llrens ded, men en god Samvittighedss pagt med Gud ved Jeju Kristi Op ftande17e«. Ligeledes, at »Der-den er et qunfødelfens on Fornneliens Bod, Tom sker ved den Helligaand Men foa var der rigtignok nogen, Tom paastod, at Dauben sunde ikke baade være ..en god Somvittigheds Pagt med Gud« —, og ,,et Jgew fadelsens og Foknyelsend Bad« — Fot mit Vedkommende kan en sau dnn P a n Tta n d ftan for, hvad den er værd Jeg vil ikke dvkrle ved den« Men naar man ved Missionss msder o. lgn igen og igen giver den Forftaaelke, at naar et dsbt Menneske er kommen dort fta sin Daabs Naade —- i Synden og paa vibde Beje — sont f. ess. »den for lorne Sin« —, san fteil det »gen fsdes« for at blive ,,fte1st«, ja fac fynes det mig, at der et noget vllds lebende ved en faadan Tale. Men »—--- —-.--.- —- -... Idet er vel not det naturlige og uigenfsdte Wonneka der ikke fattet sde .Ting, der htkek »Guds Rjgc« til; thi de heb-mute- io qandelic Man tagek i Almindelighed sin »Genf-delseslære« fra Jefu Samts "»1e med Nikodemus i Joh. 3. Kap« og der can jo not synes at »du-te nuget i det« thi Jesus siger ju kent nd til Nikodemus: »Bei bsk edet at fødecs paa ny«, iaa det er jin Jasu Iegne Ord. Men, om Fokladelse: dstaak der noget Steds findet at jchtodMuu havdc must dth og var kotmmn bort fra fin Laubs Jsaach I Saa siger man stunden-zu at lnaar et Mennesce er kommen nd i jEnndesn dort fra sin Daabs Naade, Ifaa maa det genspdes, thi da et det ldsvt i Synden —. Nu ja, i eur. is. Kap. læseö ogiaa om en, som war dad; men der staat 1·aa aufge Zve1, at Jesus fagde: »Gut-der ikkeJ Ehun er ikfe dsd, men sovet.« — «Ok1 de belo han« thi de vidste, at fhun var død —. Jeg lwser faa hvorledes Jesus sagde: »Pige ftaa op« — og at »hendes Aand kam ,igen« —: men jeg kan inIen Ete ider finde nagen Vereinian unt, at vhun blev genfodt. zlere Eisemvler l»fnnde vel items-res, f. Ets. Lafakut YOIn ham ftaar der strevet, at Je sus sagde til »Di7ciplene«, at La »farus sov, men senere hen Tagde »dan, at Lafakus var bit-. Sau lik Eer jeg ons, lworiedes Jesus befale de den døde LafarnT at komme nd af Graden oq at Lasams var In dig oq fom nd, men jeg kan intet finde om, at ban blev amer Men faa »den forlorne SM« da? Sa, da han blev ked of at wogte Evin«, og han selv endelig havde faaet not af »Svinemasken« — 7aa2 ja, faq gik han je i sia sein« si-. Ter staat ja skrevet, at han sagde« at han vilde staa op og gaa til sin Inder o.s.v. og at han ogsaa stod op og gik til sin Zadek o."7.v. Læs selv Vetetnkngen i Luk. U. Uaa Man saa Norfterne vilde kalde det, at han blev ,,fsdt paa ny« ellec »genfsdt«? Jeg synes, at det vilde passe bedre og vasre meke farftaaes list, pm man kaldte det »Dumm delle«. Men —- lad dem tun kalde det, thd de bil. Dei er dag. vift alligevel blot en forskellig Maade at ndttyse en og sum-ne Mening I ; I- — - . -" « Ve» Ums-Inn opdanet Amerika skz Pris. Jlluminat-I kostet 82.()() men tun nu crholdcs for ZU — it end yderligete at for-ge Alsoniieittents F antollct paa stvindcns Maqafity hat vi . bestemt os vaa at gjore folgende Modi kjsostilbud til cnhvct, der bmmttcr sig af An ledninaen ntcdcsns Lplagct af »Es-gerne og Vi lcberne vater Tilbndet. Zend os tun ern Douai-. san fml vi sendc Dem de splgcnde site (8)jcnsmndc, sum er Unstd H is Totlars, ukmligc »Mit-m fta Bjsrnfcjeme 1 sifcufsns Lin ss Anstandes-« as Professor J. Z« Stsrdatpvow vaszd si« Ums-J. bwindens asusins met-femme Almanaf for l!«2, oard 25 Ring' »Le« Ort-tosen todt-get Austritt-", , -.,.—WA-STM- - WIW.III. dm Mord-, owns-m dem siidek def. 5. staunt-g I schnitt-H En unlwiabelm mer«-m Simandssonekli lmq kxn en Namen-, iom knde siuive have vcktel sendt til Ses, not-a at bono Moder den-de dem med. 6. M rieth En»sok-I·(elm Fortmmig om en nahmqu . risk, som vtlde avectm cltrr en Dione. 7. Ist-dem ks Ine- cudr. Oumoklmst Formlling um drei-ledig en Kom- fic im Mond til at hrlde stg bit-same am Affen-m s. Stil-stauen Ost-few t-. Cis tsuve Gunst-um so· hsav Its-neu tltne its sitt-lasen II. U. VII ssssen 12 out-O sit-e die-m H. Muts-Instit IS Titus-Ihm u. staats-nistet Ei mokfomt Tiizt as Venle Mach-um: Mc tjdligere public-steh Hi. dass-r fes Its II. m. Ei Bill to c Its-upon II- list-uns Ums-heut Almanqkm for 1012 sub-holder oilfna manck mor iomme But-du« aq nieset ande- Lctfeitoi, fom di as Monuec von Mai-g Mc tun osmive l evenstaaende ss -.-I...sh««.--4..---« — syst-to JU Eritis-. ,-.IUI-lpklld Nimman ct h.·1t Aar, vcud ·«;- Cum-; nifmmnrn »und to Tonart-. Mcn for at faa Winden-:- Llsnszin itrd i du FOij lwoc dct end-tu ikke er fjmdt vfl H ovrrladc alt samtnen for tun eeu Tolle-k, til enhvek du« bandlcr strap Iil Und-, singe es Tau-unt the ern-. Kvindens Magastn udtommer hvcr Manard mrd 32 til 10 store Sider. Ind holdet er belastendc ou uudcrlwiiscndr. Vcd Eidcn of en fmndmdc Roman og slcns got-c time Iowa-Umser Lade-bus dek Madrt does Manard- fslgmdc itmschsmuc Afdclingrn »Aus sq Viuf wette-I Zenit-derm- fclv«, »Von Duft-P ..Mquieuet«, »Nam- Msdtt isttctler«, »Le- tmellem«, »Op sssmriuqet«, »Ha«udatieide«, »Mir Moder-s ,,srsdeti«, »Alle Ig Stijnhed«, »Musik« oa »Musik« m. m. Magasinet kostet 75 chsts March tue-I feiger mcsd i ovemutumc Godttjøbcstilbud Leif Crit-Zion opdagefAmcrikm Dem er et anoqkasi udsprt af en dyatig norsi Kunftner estrr Christian stkoghs bersmtes Maleri. Starr-Ue 221—å-1k171-; Tom-net Rommek i dobbeusrkmmrcc braut paa fin star ton. Vil viere en ftot Pryd i hviltrtsomlyelft Him- Auster 50 Genic, men folget mev i ovennævntc Godtkjsbstilbud. Kviudens Magastns Almanat for 1912 Cr pcm 1’ -i. Istr oH er -11 f si Dss O« kru« s -"««-, i m f is imm- dct um m. and i u i.-s«s.·«.i«-«s » g, sxks «! i en den el· mis- .-l mmhxsjus Lka « is ;.".--i" Dis-J sllln UT As sitt-H VAL- t· 1!««x. («. s« ,1. ;i«« ! »sc» nu« Tun k-,nt·-r.:’", L«-s:s,1ni"u fs ssz »W- xtmtksm i k-! ( mile Ozodtfxplm ll nd. Atmonakmø Inshosr. i. site-der for Blute-I I·-I.-. .- Ventaradsiaelfkk s» Ists-sc TM i Aar-t. .i. Aufm- sq hin-neu xu H-- cike um«-i hin um- et Meisneskes Komiker ved «- fnstme mu- istniuu -n.1r i m met-keimt ctstkL varndrst eubver stumm- lnn lu: « m- tissommmdcs »Es-nir Imndö Kam-m- nt ticnor vkd ut nnd-» tm. Zum-( istlck rcmsre Inedsei skep- Is sitt Nin-v cruc- her-thue tu Rshtdmi Mag-Mu, Minute-possi, Minu. »Um-it im Piorum-we Bin-niem- Lin oq Virtfomhev.« Leb Its-wis- s. I. sinnt-usw« « Tenn- Bss et set strer Ists-g nickt vaa at give bei stan dinsvifke Islt Inn tennk Sidc Haut en skej bissigsist Be sirivelfe over Bitrnstietne sinnst-s Liv ss Aktion-lieh Som Regel er Biomasicr tsrtc oa siedelinr. meu drtte er itte Tilfnstde nist- Prufcssor Eigrdalsvolds nyc Bog. Hatt bar lagt an zum at give Publikum en Bog fein funde Carus-viere dist, m Vog. som Folk vildc inne-'- om at lasse og sum vilde for-mik- drm Im indehoider san mange mor fomme Trwk og for-mich e Udbrud nf Vjøcnfom at Gebet for fom saamange Livsh totiek at beste statt-ende, er den wimm- interessant og spckndende fm Verm til Verm, ia. undertidcn endoq sum-sum Der ct to vakkc Brystbilledek i Bogen, ct nf ijsfon oq et as Inten, on den fuhr-holder m. »i» tmvittck af hviltc vi her vil nævne en Dei Jus-old 1. Wurm-us Skwgt 2· Hans Bat-them es Lumpen-. s. R m sons Gaum Anteils-d 4. band Ltvovsmer. i. Bist-nickt out eu. C. CI atusriengc udbrud. 7. Nin-Mr sum Fonds-up I. ns In fisnrdistelse. is. Wen-son- Gamnitdhed, l . hau- Svaadom oas Mmuidcas month-. li. Normen um notll Tanzmewa 12. Viktu on o das-er Vonpvno Roman-Weh M. sma- Hulru, Ist-Flim ismm u. Muts-Jus Mutdvmltmx m Mincio-I om »Hm in. m, Ei sen-tm Icmk 17. Eis Ofen-um Is. VIII-awa- Tar nl me rita. m. was-« Mode uusd sum-f Denk Gram. »M- ijsonO M M Scsntalmixstomn Eises-Einst 2I. VIII-mon- Vedensati. 22 stu fean MHIMIL m. m. m. Pagen snwk so tust-N Ins-n Mark used pas-wirst l ovmuevntt Modmsvsffilntd Felip nd ursenftaamsc Mit-u ss spat et Mist sie-. F — si- -- —- -Ix’»s«0N-—-—- — KVINDSNZ MACASIN, l Des-tm, sinnospolls, Its-I ,-««-:».2: .—s·«« m Him- -n Iolissr km bhilkkn send tut vorko Ni »milden-:- :«iimnim im tsl Lust-, Mantuas-m LI» ilsfosp . Wut-tust w Vom-« out Ist-ruhn Adreöfp .. ........... ..... J L