Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 22, 1911)
Titus En Koksets Fællr. l Es Forum-g skq Krisis Tid « J AfFloreneeMorieKingsley. Gka Engelst.) tzortiatJ » Men ioni et Linigliint toin Tankeu oin den store eiier til den iortvivledis Moder. Hun reiste iig isg git n til Vinduet, ved huiltet lJendes Mund stod nied bojet ooed, og, idet hun lagde iin Haand paa hans Arm, gde lnin nirsten hviitende: ,,Min Husdoud, i vokAngst r oi hilt glenit Jcazaraserem nion han ikte tunde hel ede vort Barn?« Tet gav et Sast i Janus-, og hon vendte sig om od iin Instru, niedens noget, der lignede Haab, glim de i hans Øjne ,Let er iandt « iagde han; »det var dog underligt, Et oi runde glennne det Jen trot, at han, og tun han Jan yjalpe os nn. Jeg vil itrats fpørge niig for oni Hain Benuni venter netop nn paa Bested.« Hei-Wirst Titus iad ubevægelig ved Eiden af Vandbeholdes Eren ined Øjnene fæstede paa Toren til den indre Gaard Ehan liaode iddet der i Timevis og ventet paa, at en el Eler anden stulde komme ud Da Benoni nu tocn for at udføre iin herres Befoliiig, sprang Titus derfor op og Tgit ham i Mede. »hvordan hat den lille Festen det?« ipurgte han. »Jeg er bange, det bliver værre med l)ende. Hnn dor, hvis der itte kominek hurtig Hin-In Jeg gaar nu for at iøge efter Nazaræeren Vi haaber -«« »Don er itte her,« iagde Titus med Fortvivlelie i Stemmen »Juki inart jeg i Morges horte om liendes Sygdom, opføgte jeg min Bruder Stefanus — for lIan ved altid, hvad man ital gøre — og han iagde strats: »lad os gaa til Mesteken.« — Vi iøgte efter ham alle Begne, men til iidst fit vi at vide, at han i Gaar var gaaet om Bord for at feile over til den anden Side as Seen. Maafte er han gaaet til Samaria, ja, tan hcende til Jerusalem Jeg ved ikte, hvordan vi ital finde hani.« Benoni iaa alvorlig ud: men til iidst sagde han: »Im maa alligevel goa, ioni jeg er bleven befalet: det kan vcere, han er kommen tilbane iiden i Morges.« »Gaa kun, hois du iyneirs,« iagde Titus i en tkæt Tone: ,,nien Stefanus lovede at holde Udkig og lade mig vide, hvis Mefteren ikulde komme, oq han Tkal not holde Ord.« »Im man gaa alliavel,« iagde Benoni. Men inden en Time vendte han tilbage, og hnns alvorlige Aniigt vifte, at lian itte havde linft held med iia i Ein Zagen 14. Kapitel. Timerne flæbte fig langsomt af Sted. Ratten com og gil, den lange, lange Nat. Stadig sad Titus og ven tede paa Bud fka -Stefanuö, og i Sygevækelset saa man med Fortvivlelse, hvorledes den frygtede Fjende mer mede iig med sikre, ubatmhjertige Stridt Baner laa km uden Bevcegelse, hendes Øjne var balvt aabne og næften brustne. Hat-de man ikke hørt hendes tunqe Aandedrag, vilde man have troet hends djd. Hendes Moder laa paa Knæ ved »Ja-den af Sengen med Ansigtet fkjult i Senseklæderne Hun havde bedt med lorte Mellemrum hele Ratten, idet hun ftadig tæntte paa disse Ord af Mesterem »Gud er mere vils läg til at give iine Born aode Gavet, en J til at give eders Born gode Gavet.« Qg nu var heudes Hierte ov fyldt af Bitterhed. ,,Jeg hat bedi, men Gud hat ikke bsnhsrt miql Mit Barn dar. Mefteren hat helbredt twærdige Tiggere i inesevisx men nu, da mit rene, uskyls dige Barn lider, kommer han ikle Hvis han virlelin var Kristus, maatte han saa ikle vlde dette?« Og atter on atter kom de samme fkrwlleliqe Tanker. til hun blev halv vanvittig af Sorg oq Smertr. Til fidft reiste hun iiq, gik hurtig hen til sitt-Mann fom fad ubevcegelig med Øjnene fasftede paa VJrnetis Aniigt, oq iaadet »M! du ikke aaa nd og spaeefter Nas Hamen-n? Ton ikkel Maasse er han kommen tilbage i dette Øfeblik.« Jainis reiste iiq oq forlod Vækelfet uden et Ord. Dei var nn Morgen, on det klare Sollys qjorde ondt i de forarasdte Øfne Ude paa Tetkassen aik den trofafte Venoni frem og tilbaae Da han harte fin Heu-es Trin, gis han ham hurtiqt i Mede, men det SpørgsmaaL han vilde gere, dsde oaa bang Læbetx da ban iaa hans Aniigt »Hm- man hart noaet om NazakaserenW spurgte Iaimt »Nei, Edle Hirn-ex for-rede Tieneren bedrsvet; »baade Titus og ieg bar vætet ude i Vyen mangeGans ge for at ipørge efter hom, men inqen hat let han« «Saa vil ieq ielv gaa ud: maafke det kan lykkes mia at finde han1,« saadc Jaikus langfomt »Mit) du her, iaa du lan hori-, noar der blivct laldti Jeg jage-r Titus med mig.« Titus vrndte for tyvcsnde Gang bebt-net og stuf fet tilbaar fra en ai iiue lidflimtcr m vnr ligc vksd at gaa ind i Miit-L da ban børte on Lyd fom of lette, Jur tiacs Fodtrin ude pcm Rinan Der iom nomni Linn sind stille og lvttedc. Et Øicblik eftek kom Stefanus løbendis of alle Flmftek hen til Porten Da lmn iaa Titus, raubte han akad: »Na er han herl« Titus qav iig ikke Tid til at hske merk-, cncn raub te til Stehan at han ikulde vente, lsb iqennemGaars den lud i Davon on vilde ligr til at banke paa den Dust-, iom ist-te til den indre Guard, da den i det iamme blev: ital-net og Jairuö ieiv kom ud. Mesteren er kommenl« mai-te Titus ivrigt, uden; at vente eiter. at hans Herre isrft skulde teile-. »Mini Stadt-F hat lige nu været her med Bud om det. Han W venter udenfor og kan sige os, hvor vi tan finde Me fteren Skal jeg gaa med Bud til ham2« »Nej,« sagde Jairus, ,,det er bedit, jeg gaar fele men du tan gerne fslge med.« De gik hurtig ud paa Gaden, hvor de traf den ven tende Stehan - MKom denne Vej,« iagde han; Mesteren var lige gaaet i Land udenfor Vyen og tiærkiiede sig den øftre Port, da jeg harte, at han var kommen« De Ekyndte iig alle tre af Sted i Tavshed; Jairus git lidt foran de t·o unge, iom om han vilde kappes med dem i Hurtighed Aldrig havde Veien iyntes ham iaa lang. Gaben Torve, Allem-, Paladier og Hytter, Amfii Hteatret on Zunaqogen, Alt lob i et for ham nu. Han Thavde lmerken ipifi eller invet i met-e end fire og tyve Dirnen og de foritellige Ting vifte iig for hans Blik ftore on -iircrtkeliqe iom nenne-m en Taage. Til fidsi naaede de den estre Port. » »Er Razarweren kommen her forbi?« spurgte han Posivogteren med hæs Stemme. i »Nej,« Tvarede Manden, »dem er itandfet hist heu ne for at tale til Folket, som allerede trænger fig am ham, siøndt han lige er kommen i Lands« Medens han talte, pegede han tnod Øst, og de tre skyndte sig nu hen imod en lille Hei, sont var onfyldt of Falt. Kort efter naaede de de ydekite Ncekker af Falke masngdem on de knnde se Mefteren felv, som stod paa en Forlmjning i Midten »F Nudsrs Navn, lad miq komme forbi, Folk!« raabte Jairus; ,,feg maa tale med Mesteren!« Maanden veg cerbadiq til Side, thi mange af dem iendte den talende, og alle kunde ie, at han var dybt be drøvet Et Tieblik efter ligaer han for Meiterens Ind-l der, malnsnder »Jesus, du Gnds Zen, jeq besvoergerz dig, hør mig! Min Dotter ligqer for Dødem jeg bederi dig komme og lcegge dine Hwnder paa hende, at huni san leve ag blive hell-redet« Straks rakte Jesus iin ldacka ud og reiste ham op, oi de bemmdte at gaa hen imod Byporten MasngdenJ fulgte de1n,og den forsqedes stadig idet iaa en, iaa en anden, iom vejrede, at der var noqet i Gaste-, fluttede sig til den i Tcs kundi- tun komme langiomt frem nu, da Falke ftimlcn trykkcsde dem paa alle Zidcm Pludselig standics de de alle, da Jesus jtod stille og saqu idet han vendte iig onl: »Soan var bot sum rørti ved ntig'?« Etralx vai der ingen, om Fvarrde, thi alle blev forbavicsdc over Epørasntaalct: men iaa Tagde en afJ hans Diiciplc, sont hed Pete·: »Meftcr, Folkomængden trængcr dig fra alle Side J og iaa ipørgcr du, hvem der kørte ved digf Men zesug fvaredez »Der var ungen, som rørte ved mig, thi jeg mærkcde, at en Kraft udgik fra mig« Medeas han taltr, fwstede han sit Vlik paa en fett-E tig tlasdt Winle Tom stod nær ved han1. Da hun maer todt-, at han iaa paa heade, jkælvede hun, kom frem og" faldt ned for ham og fremstammede: I «Meithr, jeg beder dig, tilgiv mig! J tolv Aar hat jeg været hjemisgt as en uhelbredelig Sygdom; jeg hat lidt gruelig, og jeg hat givet alt, hvad jeg ejede og hande, ud til Lægcr. men til ingen Nytte: stadig er det blevet vertre. Sau tænkte jeg, at, hvis jeg blot kun de ksre Stimmen af din Klædning, vilde jeg blive hel ’bredet. Og fauledes var det ogfaa, for aldrig faa snart ’havde jeg rørt derved, før jeg var raik.« . « Da Jesus harte dem-, raste han iin Haand frem, reiste hcnde op og sagde: »Min Dotter, frygt Me; din lTro hat frelst dig: gaa bort i Fred." ; Medeas han cndnu talte til Winden, saa Jairus, som ventrde i Dtbsangst, Venoni komme. Da denne op dagede fin Herre, fInderrev han fine Klæder med et Smertengraab. »Ak, Herre« sagde han, »din Datter er dødx umau itke Mein-ten vidcre.« Jaims’ Ansigt blev overtrukket mcd en dødelig Bleghed, da han hørte disse Ord, og han vildesvasre faldcn onl, hvls itke Mestercn straks mildt og inderligt hat-des fagt til hauu »Fryat ims, tro tunl« Han vendte siq derpaa til Manaden og forbød den at følge fig. " Derpaa git «lss·kis viderc med Jarius og tre ai iine Tiiriple: de . mige Menneiker og Benoni fnlgte bog often »Hvad fan Mcstercn nu aøre for at hjaslpe?« mum lcde Titus bittert. ,,:i’nar ikkc den Kvinde lmvde værvL var vi komne tidsnok.« »Den lille Frøken droa sit sidftc Euk,.liqe cftxsr m Herren var gaact bfcmmcfra,« fagde Benoni stumm dist. »Mcn harte du da sitt-, hvad han fagde til drum-: Fader?« fagdc Stefanus. »«’5rygt ikke, tro kun!« J stm faa at 7e, at han paa en ellcr andcn Munde vil hin-Im dem.« »Men hvad can bun da gøre nu?« qentog Titus »Don kan hjrclpc dem til at bære vor Faoers Vil lie, fom er i Himmelser fagde Stefanug blidt. De var nu konnte til Jnirus’ Has: og idet de traadte ind efter de andre-, sandt de Husholdnimn gqarden tom. Da de fra den gik ind i Havm kun de htsre Grædewindetnes gennemtrængende Skrig fm Dødsværelfet, da Døren til den indre Goard stod pna vid Gab. Sklvc Haben var opfnldt af ophidsede, hylcsn de oq hændervridende Kvindm medvns Mændenv qrusd lhøjt fønderrev disk-es Klasdcsr oq first-de Aste paa drkscgs FHovcder oq Skæg som Tegn paa dort-s Spra. Jnde i Hufet sad Modeten ved sit døde Varus ISenkx Fönn bavde ikke villet give pfter for Kvindcsrmsiz ivelmente Opfordringer til at gaa derfra.-Hendcs ftom Jana-Mc Øjne var stift fæftede paa det voksagtig fmuki W Anfiat paa Puden fokan heut-e Under al Støjen oq falle Skriaene var hun som forstenet. I »Snart vil hun for bestandig være fkjult for miq.« Jtænkte hun: »iea maa ikke grcede nu, mens hun fover »an roligt.« « Plndfeliq merkede hun fom s en Tonge, at der war kommen en ind i Verrenkt Tom ikke for havde været lder. vg him bitte en M, myndig Sie-ums Hvad var sdst bog, den Mf » Am N «Hvorfor støjer «- og græder? Pigen er ikke MAY hun sover.« Hylene hørte op, og Stilheden var en Lifs ka hendes forpinte Øren « Jkke dødl Soverl Hun sprang op, lænede sig OVek den lille Skikkelie og lyttede aundeløft· Ja, det var sandt, at hun sov, men det var denl Søvty efter hvilten der ikke følger nogen OPVOCANCM Hun løftede sine angstfulde Øjne til hans Ansigt. ; »Du ved, Mesler, at hnn er død:« hendes LasbeH Iformede disse Ord, men de blev aldrig udtalte. Den var noth i disfe uudgrundelige Øjne, som standiede dem. Og Jesus ftod ved Siden af Sengen, tog den lille · istuldt Jaand i sin oq fagde: ,,Pigelil, jen ln)der disk, ssmn up!« l On sei ved disfe Ord kom Rødmen tilbaqe til det mannmhvide Anfigt, de lange Øjenlaag slælvede, og Linene som for faa Øjeblikte siden havde lutket sig til den lange, lange Søvn — aabnede sig, ftraalende af Snndhed og Gliede De fæstede sig paa Meftekens An-« sink, og hun iagde blidt: »Endelig kom du dal Jeg hat drømt om dig«« Hvein kan bestrive den Scene, som nu fulgtel Lykken, Talnemmeligheden og den næsten sindsforvirs rende Overgang fra den dybeste Sorg til en saa alt! gennemtrasngende Gliede » Vornet flirrede i stille Undren paa fine ForældrH da de faldt ned for Mesterens Fødder og lnsdætlede dein mcd Tom-er og Fin Hun havde sovet hnn bande! drøn1t,og hun var vaagnet. Men hvad betød al den Grund og Støj ude 1 Hatten? Drømte hun endnus Mesterem sont sna Udtrykket i hendeE tlnfigt og gcettede ljendes Tanker, jagde til Moderen, l)chn hans Ord itraks taldte tilbage til Virtelighedem »Pigen er falten; giv hende noget at fpisel« Lg idet han paalagde dem ikke at tale om, hvad der var stet, lod han dem alene med deres Glasde lö. Kapitel. J en Tmuk, men ensom Egn for Enden as Seen var en Flut Mcend forsanilede, hvis Udseende stod i ftasrt Modsaetning til Omgivelsernes sredelige Stan hed Te havde lejret sig om en Jld, nogle sad, vg an dre havde tastet sig i Grcesset, saa lange de var. Ter var i alt en ti—to1v Stoffen store, klodsede, vejrhidte Fyre, skaniskændede as Ar, som de havde faaet i Ztrid og SIagsmaaL For Øjebliktet var de i Færd med den fredelige Beskaeftigelse at stege Fisk, me deng adsfillige halv tømte Vinsætke laa i Grcesset »Naa, saa Fyren har altsaa smurt Hafer, Du machuö? Det var nu ellers tedeligt, for der var Stof i ham til en kaet Fyr,« iagde en af Mændene og lænede sig srem for at kaste mere Vrcendfel paa Jlden »Hm-r «fik du hani egenlig fra? Han er jo ikke as din Slcegt?« «Han er min Sam« sagde Dumachus gnavent. »Nei, holdt nu, Kammerati Hvor gider du komme med en Løgn for saa lidt? Hvis du har ftjaalet ham fra en eller anden rig Jede, saa skulde du give ham itilbage mod gode Laiepenge Nu til Dags tan man !lettere faa Falk end Guld. « Dumachus svarede ikke straks, men saa sagde han sspydigh " , »Naa, og saa vilde formodentlig du som min gode Wen ordne det altsaminen og dele Guldet med mig?« »Ja, sandelig vilde jeg detl« sagde den anden med en skraldende Latier; ,naa, sig os nu Mandens Navn.«’ »Du er et Fee!« Tncerrede Dumachus. ,,Hvis jea »vilde have givet Drengen tilbage, som du siger, saa hav Ide jeg naturligvis gjort det for mange Aar siden. Nes, jeg elskek Hævnen højere end det smukkeste Guld, der nagen Sinde er prceget. Han skal ikke undslippe Inig, og naar Timen engang kommen-, sau« ——, her brød hats af, og over hans Ansiqt bredte der sig et lldtrnt iaa afskyetigt, at endog hans Kammekater, fom dog var saa teinmelig iorhckrdede, et Lieblik nndrende flirrt-di paa ham· »Jeg mit-under itke Zinsen hanc- Fremtid, naar han hat en Formynder som dig,« sagde han, der sen-ji havde talt, i det han sknttede sig. »Im troer ikke, der sindes en iaadan Slyngel til i hele Usalilcea Du kan viere sikter paa at blive torssasstet en Gan-a, min asdle IOøvdingt« Medens han talte, ljoldt han med Haanden om Elaftet af den forte, weasxmede Kniv, iom han liaode i Esel-lieh og DumachnsT som var iprnnqen op ved lmnix Ord, sank atter tilbage on nunnlede kun halvhøjt nogle Trudsler og Edet. » ,,Naa«, fagde en enden, »den J ikle faaet Blod nok endnu, siden J vil til at fnke løs paa bittenden? Bad os nu hellere spifel« Med disie Ord tog han Fi iken, fom brafede over Kulilden De andre fulgte hans CksenmeL oq innrt vor alle i Fcerd med at spife on dritte-, idet de limqte Lin i Festen ved raa Sange og Latterudbrud Plndseliq standsede en af Mændene i det Viel-lik, han vilde pntte en Vid i Munden «Hys! ch hører nagen komme,« udbrød han. Ofeblikkeliq iprain de alle op: en af dem liftede fig hen til Randen af en Skraaning, der var kantet med Balle-, oq fiaaede ud. Straks efter kom han til boge. l »Bei er den nazaræisle Nabbi med sit Folge: de Ier lige gaoede i Land paa Bredden her nedennnder.« I »Hm-d i al Werden tror du, de vil her?« hvislede len onden. «Skal vi —--—-?« Han trak fin funklende Kniv nied en meget sigende Vevasgelfe »Nei, dit Fæ1« fncerrede Dumachiis. »De- ejer jo ingenting. Desuden,« tilføjede han, »den Mond kan maafke blive os nyttiq. Du ved, at han allerede bar manqe Tilhængere, og han faar dagliq flere. Kunde vi faasham til Konge, faq kunde vi gøre os til Herker i Landet. Han hat Trolddomsmagt, og han kunde lave Vaaben af Grwsset paa Marien, faa vi havde nok til at bei-sehne alle dem med, der vilde flutte sig til os» Om det faa er Moment-, saa er de bange for han«-« i— , »Man sigcr,« begyndte en enden, »in han h sluttet Pagt med Beelzelmb selv, oq at det er dass-. han har saadan vidunderlig Mast Jkg bitte en Mi biner fra Jerusalem fortlare den Sag for en Mænqde Mennefter, sdm undrede fig, fordi han havde uddtsvsl en blind og døv Aand af en af dem.« »«Naa, jeg for min Del er lige glad, hvem den faa hat sluttet Pagt med. Naar der bare er Udsisi til Plyndring, faa er jeg med til alt,« udbrød en tkedie «Men hvad mon Grunden kan være til den Støj, sont vi kon høkes Vent lidt, jeg vil se efter.« Han krab lede op i et højt Trce, som stod lige derved, og raste ned til sine nammeraten »Der er da mærkværdigtl Der er Tufinder og atter Tnsinder af Mænd, Kvinder oq Vørn, baade ridende og gaaende, og de kommer alle samnten denne Veil« »De Tøger not den Mund der,« sagde Dumachus og pegede med Tommelfingeren over Skulderen. »Der kan J se, det var sandt, hvad jeg sagde. Lad os vent her og se, hvad der nu kommen J Dag er Tiden mea 5le kommen til at l)andle.« Endnu medens han talte, brød en Mund igens nem Buskene ved Siden af dem. Hat-. gøs tilbage, do bang Ler faldt paa den vilde Gruppe; men Bevidfts heden unt, at han havde Venner ved Haanden, gav how Mod; han gif frem og jagde l)øjt: »Er der nogen asf eder, som ved, hvor den Mund er, Tom hedder Jesus fra Nazareth?« »Det er mig,« jagdse Dumachus fpottende, ,,og disfe er mine Tifciple. Hvad vil du os?« Monden ftirrede Paa dem og de andre istemte d Lotterbrøl ved at se hans Befippelse. ,,Ikazaræeren er der henne paa Batken,« brjlede Tumachus endelig, da han sau, den anden vilde til at løbe sin Vej. Manden Iaa op og raubte derpaa fuld af Glæde til dem, der stod længere nede. »Der er han, kam donne Vej!'« Et Øjehlik eftet havde to, tre, ja et Dusin Mænk trmngt sig genncsm Bustene og skyndte fig med Glædess raab op ad Baker. De blev hurtig fuslgt af en Meerka dc andre --— Mænd, Kvinder og Børn imellem hvevs andre — som haftede af Sted og stødte og jkubbede Fig frem. Dumachus og hans Mænd slnttede fig til Meng den og iftemte af fuld Hals Raabene sor den ftore Mo fter, medisns de ondskabsfuldt nedtrampede nogle as de smaa og jvagc i Folkemasfen Jrnidlertid laa Jesus og hans Ledsagere rolig pag en lille hygqelig Plct af Bjcrgskraaningen. Trætte os ndmattede af nafbrudt Arbejde og Anstrengelse havds de opingt dette ensomme Sted for at faa en lille Hvilk Da den første Lyd af den fig nærmende Mcengde naaede deres Øren, sprang Peter op og løb hen til et hljt Punkt af Klippen, hvorfta han, idet han med Hann den ikyggede for Øjnene, faa hen imod den Retninqf hvorfra Støjen kom. »Hvad er det? ·Hvad fer du?« raabte et habt Tufin Ztemmer cengsteligt llden at svare klatrede Peter ned fra det høje Pan-. han ftod paa; han nærmede sig Mesteren, som sad lill fjernet fra de andre med Blikket fredigt fæftet paa M udstrakte Landskab, og fagdex ,,Mestek, jeg set en Miengde Mennester, som kom mer her hen ad. De fsger dia. Skal vi ikke se at flippt fra dem, medens det endnu er TidB Vi kan gaa htjevt op paa Bierget eller gaa om Bord igen.« Jesus ivakede ikke, men rejste fig, gik hen til Ran den af Straaningen og saa ned. Støjen var nu strecken og naaede op til dem med en Lyd som Havets Men. Man runde allerede skimte Skikkelserne igennem dck grønne Løvvoerk; i næfte Øjeblik vilde Folkemængdai have naaet dem. Han iukkede dybt og sagde med es niedlidende lldtryk i sine Øjne: «De er som Faat ade Hyrde!« ; ,,Mester, du trcenger højlig til Hvile; kam dogk Htrængte Peter atter ind paa hom. ; Men endnu medens han talte, naaede de føkste as denne Stare af elendige Mennesker dem og kastede fis l)ult-ende for deres Fødder. Te følgende Tinter var optagne af det, som altid optog hans Tid, niedens han vandrede paa Jorden Sandelig: ,,han havde en Gerning at gere« Han helbredte dem, der trcengte derth og bereite-r talte han til dem om Gudö Rigr. Og nu var Dagen snakt fotbi, og Skyggerne die-v lange. Endnn tøvede Folket og lyttede til hans Ord, »medens tun et træt eller inltent Varus Graad aflssrød JEtilbeden Tiiciplene, iom havde talt sagte iammem kom nu hen til dani, on en af dem, iom lied Filip, Tagdet ,,:liiefter, Etedet er øde, og det er alle-rede käm-. usil du ikke iende Efarerne dort, at de kan gaa til Voerne oq købe sig Brod tbi de bar intet at Wie-A CkachttesJ A stotc Vind Not-disk Konveksqtiouklekfitos for 88.00. Nogle Eksemplarek af dette uds førlich og paalidelige Standatd Vaer, hvig Vogladrprig ei MS, og fom er et holt Vibliotek i fig few-— indbnndct i stærkt Karton —-—— til ancOJ horved for den urimelig bil lige Pris af Ps. Jndcn for m Na dius af 500 Mil tilfendes ngeks ne frii. Ekriv ftraks, detfom De vil be nytte Dem af vort ekstraordinære Tillmd og sikre Dem et GU. af dette fortrinlige Vækk for mindre end en Tredkedel as Bogladeptilen. Dan. Luth. Publ. Ostse Vlait, Uebr M W III-UND