s——..M
, c
·«9ausheren«. »
I Wes-Illig Medsi og Oplyss
Ihrs-Klub for det dankte Fell «
i I m e r i k a Z
mit-ei as ·
DANIHU MAX-L PUBL. HOPSR
Maik, sIckevc
»Don-kenn · »Hu-s- ».-c1 L.:-"—L-Aq ogxknsdais
Lin-s- yr. :’l-.Han»,.
V- Fosenebe Sscnes s.»-·-U. Ublandki 82.»
Bluts-: beta ed fischt-.
JOHNan Betczlniq Adressedktmtdsmg
ander messamve Mode-c adregserps
DANHSH l«l"1’". PUN-. HOL«s’;’.
Bim- Lebt.
ietmfsnz JEAN Entnan
sue Ndrqg tu .-L«an7bren«g Jndhonz
Ifbandlingct, ....)skeirondancer op« etc-List
If enbver Akt, beheS Ihtcsserxtt
Pl. M. Any-wem Nun Mehr.
E Hist-ed u fix dir Powsk »n- as sei-nnd
obs-S Hatt-er
Advottjsjmx pi- irss ihn-je known upon
sppli schon.
J Tilfælde as llngstmckgnghedek ved
sodtagelsen beste man nage m set stehlige
Postvwfem Lkzilde on We Malt-« beses
Imn heuoende gxg tx. » Dunstkrequ
tontoc
War papierne qenvseuspr ng nl FOU, bei
soektekeriMaoex«ei-ken sok at ksbe ho- dem
illet fo- in sag Qplysningom tm comde
jedes Te alrw omtale. m He iaa stockt-Ofe
Ientet s VOtte Nod Der m. uære m qen
Idig J-.:ds·e
Glædklig zul!
Un i Sandch gtædelig Hut on
iker m aus note Læjerel
Wen Las os med det fannne jjge
oder Rennen a: vt yet i »Es-any
Luxyeran Puvnjytng Houje« ogjaa
agtcr at yowe Julejesn og da Inn-L
dag jalder poa en Mandag i Aar —
den Tag, vi fkulde gøke det væsents
ligste Arbejde paa Tiksdagsdtunv
met-et — agter vi at jkyde over det
te zscnknmer. Uigejaa vil du rimelig
vigs gaa med Nummeket, der skulde
ich-komme anden Nytaarsdag. Pan
den Munde faar vi saa et Par Tages
Juzeferie hvad vismok ingen vil
misunde os. For svrigt haaber vi,
at alt fkal gaa jin kegelmæsfige
Gang.
Hier-tells Tat til de Medatbejdere
Og Venner, jom hat jendt os Bidrag
« ti: distte Nummer!
Det state Vendepnnkt
Fiært Bakn hat mange Navar, si
gcr man; men det samme gælder vg
saa den fære Jul.
Ten kan med fuld Rest bl. a. kal
desv de: ftore Wendepunkt, Verdens
allerftsrste
Terfor fejres ngaa Mindet om
des-: farste Jul paa Jord i videke
Krwse end nogen anden Fest.
Ter er et andct Wendepunkt, et
nehmt Wendepunkt, Tom vorc For
fæksre fejrede.
Tet var Zolcns Wendepunkt.
Naar den gfk Faa langt bort fra dem,
blev det faa mørkt og koldt og dsdt
og ode, at det kjgtig var til at blive
XCO af. !
igxmr dcrfor Zolen standjede fin
Bandrjng Tydpaa og atter vendte mod
Ner s—— det var et Wendepunkt, jom
bunte Lfv og Werde og 5aa holdt
de mmle Nordboere Fest.
Tonne Fest kaldte de Jul, hvilket
Norm skal vasre ovftaaet ved den Be
tknxnning at Hinlet var gaaet rundt
og Dingede nu tilbage.
Ja, det var et Wendepunkt, som
de Eiavde Aarng til at glædes over,
thi dsgt bragte dem san meget godt el
ler mv dem i det mindste Haab
bekom.
Og vi hat lige saa vel Grund til
at glædes over dette Wendepunkt,
da Den Leere, venligc. varmeZol atter
isgyndek sin Vandring hen imod os.
« Men dette Vendepunkt er langt
fw alt, bvad vore Forfcedre og Ver
sen foc tvriqt trængte og vi men
set til
Der kunde ogfaa heut-ils til an
dre Vendepunttet i baade de enkelte
solks Historie og i Verdens Historie,
sen bei fkal vi ikke indlade os net
sme pas her.
Juim er for haade de enkelie
solt-flog og for hele den Herden,
sub-badko er meet Uc, bleven
set state sendet-nickt
melske Hettes Tjenet og bwirkb d
Spandommen om, at Vetdens Frä
ser stutde spdes i Bethleheny
kunde gaa i Opfyldelse·
Hvad nyttede heller det Wende
punkt i Historiem hvotmd Rometris
get, denne Jernmagt, blov V tdens
Hetsketinde
Men dct lød et ander stort Okd
fort eftet AugustusI Befaling, og
det Iød ikke fra Rom men fra Engle
mund:
»Es, jcg fortyndcr cdscr en swr
GlædtH Tom ital væte for heie Zol
ket:thi eder rr i Tag enzteljer født.«
Vi mætker os Ordene: stot —
Glcrdk —-- hele Folket — i Tag —
Frei-et
Englen ved, det et noget stott
han hat at forkynde.
Ah, men ikte alt, der ct stott, er»
detfot godt eller beseligt
Men naat ftot fijs til Gut-de —
stot Gier-de, san hat vi et hetligt
Begteb, noget i Sandhed godt.
Og det store gemmes i Otdet
Frechtt thi»hele Fette« og Ver-den
for ovtigt var i Nod, en Nod ftstte
end den, der ttuek, naar Solen ven
det I«ig fra os.
Og ..i Dag« betegnet sclvv Ven
depunktet, at nu er Tiden inde, da
Ftelseren kommer og tildde Ver
den den stote Glæde.
Julen et bleven Vetdens stock
Vendepunkt i den Grad, at hele den
civilifetede Bei-den nu regnet jin
Tid fra den forste Jul, fta Kristi
Fsdfel
i
Forslellige Lande hat forsøgt an
dre Tidsregninger, Romerriget f.
Eis-. fra fin Grundlæggelfe.
Men Tidsregningcn fra KristiFsdi
Tal bar stillet alle andre i Skyggeth
Col-di Jnlen er absolut Vordem-s ftore
sendeme ?
Tct bemde aali «twnl! —
det betyder, at alle --— bedide elle(
1Ibevkd7t, lndcii,lt csllrr Ttiltiende —
indrommer, at alt Liv, der lcves
uden Qristus, ikkcs er værd at kegne
med.
l Zaa tkl Elutni11g: Det ftore Ven
ideuunlt i Verdenshifwrien og i en
Ikeltc Folks Historie, dct sfulde ogfaa
iblive det state Vendepunkt i den en
Iteltcs Liv.
Tot er saa det, vi oed denne Ju
lefest dil spttge den enlelte af vore
LETere am: Er Juli-n blesven det
starr Vendepth i dit Liv?
Veto Jota-, 1911.
(Af P. V. ZU
Den navntundige amerikanftezors
kamt-, Washington Zwing, fottceller
i en af five Bsgek om en Pkæft i
gamle England, fom med megenzvcr
og fejl anvendt Nidtærhedisin Zule
prædiken sagt-de mvd selvlavede
Faun-nich indbildte Zikaden ubes
ftedte Modstandete af det Budftab,
Genug indkærpede han atter og at
tek, at i Juletidkn qjaldt dct Um at
mon- ig, form-je sm, lcm Waffen
lag-, qka Eiq qanske den I Linsen-:
;Lyftiahed: for Dcst var new Ju
lensz egentiige, tut-ersti- Betiwäiu
Og nu var Zagt-m m sämer ikkc
en enestkl Zjæi as han«- fai·s. .I.IL.-:ii,;
EIN-)- Ecm mewt Hom Inst-L :-:t: m
sdrage til Felts tmod denne kmgqcsi
«1jgc Taste eile-r noqen Zinde Imodc
shaTt end den kursiv TUEVI sm, at
xdm Var rigtig. Jkke desto miner
’vedb1ev Zjæ1c7-r,;erek1 nt taer Los
vmod Dem, der Vom-de at naxgle at
Ismisns Betydning var at tithyde
m Anledning til oprømt Mumcrs
vhed og alfkens Halb-L Rimcsligvis
ivar han vel ved en Lejligbed stum
pet til at læse noget om, at Juli-us
Iegentligis Jndhold ikke maatte kom
kes at bestaa i Kummers Mod sau
dan farlig Tendenz hat han da vils
»let falvere fig og de Sjæle, der var
Ihmn unbedeer og fom i det helez
vel flet ikke kunde forestille sig en
Julefest af anden Art, end thle de
fra Barnsben var oplcert, opvokset i.
Jrvinq Tiger tillige, at denne
Præst var saa ncerfynets at han
Iaa at sige maatte fslge sit Manu
skripts Linier med Riesen for at
kunne bringe dem i Øiets Sam
lingspunkt Nu, at han tilliqe var
ammlig nærfynet, ja, b lin p, det
ten man da forstqa. —- —
»·Gvem siger Menneskene, at Men
wskespnnen erf« Esaus-. 16).
jM Jesu Oed vers vor M.
Cg M bei IMMMW III-e CI
M for Ue. Met- kdesm Juli
tm com imp- , af si
sk du M MM III
ITIU MWDc CI fokkyndc LICCO Müh-g
I
l
I
dig jelv on1,l)vem og hvad
Guds Ktiftus ek for dig og for Men
neiteyedem manglet du jo simpelts
l)en enhvek Betingelse for at tunne
holde Julefest, som fremfok alt er,
og nødncndjgvis maa vcere eilAands·
fest.
Du san ganike vist under alleOms
inrndigheder holde Fest med den sto
re Mcengsde Kun, at dermed et du
evigt ilte tjsnt Er din Julefeft ikke
ferst on frelmneft aandelig, saa er
den intel, ja, ringt-re end intet. Dis
se Linie-r hat lun Ærinde til saa-.
danne, iom er i Stand til at tun-»
ne tasnle lig em. Det mennefteligt
nemmefte er naturligvis at lade iyv
og ni viere lige. Kun, at dekmed
er du evigt ikke tjent. Og det er
jnft det sikte Mcetkiy der preeger
den ftore Maning
Der er unget, o! iaa umdeligt
trøitende ved Julens Tanke og Jud
liold Men ie, Tom ingen liflig Ju
letet kan virkelig nydes, uden man
tager den til Zig, saa den kommek i
virkelig Betst-ins med de Redslaber,
vekt Lege-me besiddet til Selvophols
delsetn netov iaaledes lan da aldeles
sikkett ej heller det, der overalt
lmrde være det meft legte, det meit
leftekipumtc det centrale ved hver
gentagen Julefest. virkelig komme
noqen Sickl til Gede, uden den ind
lader iin i virkelig Aandens Vers
king derived
l Tet er Zagen Hvad tot-les
du vm Mile Kristus? Tet vceke din
ijsvesiknx und-klas- dq dit Jud-e
en alvorlig Prsve bereitet
i Hvis du iaa iom hin Prckst ikke
;kan ie andet eller mere i vor vellize
»Carl end blet en scerlig gunftigLejs
Ilighed til Morilab og Adipredelfe,
ida lan du iikkert tro, det er galt
’fat med dig — da iavner du Ann
kdens ovladte »Sie og ka n ilet it
Iie tazie Del i Je7u Krifti
Jul.
Tette ek nemt at visi-. Twnt dig
em, der im Fødielen er uden Sp
inetsts Brust Født til en Nattetilvees
relfe kender han ilke Lnset og Ly
ietss Werden. Egentlig ek det saure
vemodikjt at overveje,· hvad dog et
iaadant Menneile maa lavne Dog,
Tcwne er ikke del rette Ord. Thi han
lan jo ilet ilke gsre iig Begreb om
det at ie. Tet Mute han eksffteret
i. er vcesentlig forikelligt fra, hvad
vi leende ioritaar ved Mit-le Nam
ni lutter Einem-, hat vi dog et Jud
tml as Sys. Endog i den forteste
Nat er der alllgevel ivage zornent
melier af Lys i vote Synsnerver.
Men bans Fokeflillingers Kreds ligs
act gansfc udensor det at fernem
me Lysindtryk i Liets Neu-et Bi
san 5kildrc for dam, at Græsset er
arønt, Himmelen blau, Blomstetne·
1nangrforvede, at det et vidunderligt
at beskue al denne Leidens Oerligi
bed: det er altsammen Tpildt pas
dam, saavidt virkelig og væfrntlig
Forsmaelse der-as ansagt Ja, end
ikke sammenlignelsesvis kan han q
rcs Tig bearibeligt, hvad det vil fige
at sc. san san hure, Me, fmage o-v.,
men ikce favneSynet som en for
dums spende.
ch. fnadan nn med den aandelig
blinde-. san kan læse opbyggeliqe
Artiklcr. here aandsbaakne Taler
om alt det lose. lykkelige, der times
csn Sfcvl i Somfundet med Guds
Enbaarne: det et svildt paa hom,
iiust fotdi hans aandelige Zynsners
,ver ikke tun modtqge Jndttyk deraf
—-—— itke fsr den ftoke Læge hat nd
!
tnlt sit Effata
Mkn her haltet Lian17ksn, og Ort
or aodt det samme. Den anndelij
blinde kan iavne sit Syn. Tbi
Elasthn hat engang kendt Paradi
7etö Gliede og i hver Mcsmwkicsfjwl
ligger der en ufokklarlig Lcenas
»se! eftet Samfund med Mut-. en
sdunkel Erindring om det todte Pa-«
Htadis Dei er bekom, Augustin nd
"talet de dybe Ord, at walen er
«urolig og findet ikke Brich søk den
hviler i Gad.
s Aa, lad da ikke Jefu Fsdselsfeft
Weide forbi uden at lade hint al
votsdybe Spatgsmaal henvende fiq
ltil dig, Leser.
I Og kan du befvare det fom Peter
kmägiokde kan du med Hiertensvisbisd
fiqet »Du er Kristus, den Meridi
Guds Ssnl« s- da san dcnms Jus
Ei Sand-heb blive en Aandgfest oq«aa
Im vig Da km- vu med Jesu Mode
stqe: »Ah Tand fkydet sig i;
End, min Fuss-F !
Da ten du holde Fest, sandellgi
Fest VI M du W Jul, als-I
deliq Jul
Der er But over Lord,
Der er Jul over Jord; der er Jubel og Pris,
og oi baer saa dybt vore Knec.
Heu-e Jesus, veltommen fra Guds Paradis,
du, det evige, livsgksnne Tkæl
Vj hat flettet en Krans ——— den er fattig for nist
vore fyndige Hænder den bandt;
dog for dig er den flettet, 1iv7c11ige Krist,
of de favreste Womit-eh vi sandt.
Hvad du gav os af Fkyd over Frelse foa rig,
hvad vi nemmed’ af Taf og af Tro,
bar vi flettet med Granlev og Roser for dig,
Tom hos fattigste Evndek vil bo.
Qg de Innres vi gkeed for vor Synd og vor Stam,
er fom Dugperler fteenket herpaa.
Hex-re Jesus, vor Ftelser. Guds lydefrf Lam,
du vil ikke vor Gave fot7maak
Ter er Jul over Jord: der er Jubel og Sang —
Gerte Jesus, vi bat dig saa kærf
Ilf din Rande vi stundek mod Julen engang
i de ialiges jublende Heer-.
Menomonie, Wis» Jul 1911. —e.
Da del blev Zul!
Tagen var fort,
I Jkatten var fort
I do del bIW Jul:
men e engang, hvokdan Verden faa ud,
da Mismod walte de lovende Stud,
da Kulden knuged nlcd Kraft fra Norden
og frag til Lade alt Liv paa Jokden —
I lwordan de alle af Zynden trasngtes,
hvordan de bedste mod Lyset lasngteä
I da det biev Juli
Masatix var Romernez Økn og dens abstrakte Vinget
sbredt fxa Brittannias Bred til Karthagos Rainer;
Ija fra Hist-anwä- Kyft Tom Alvekdens Bewinger
Ilyned dens lnende Ljne da mandige Minetl
Ziffer paa Seiten den selvbevidft sad paa sin Traue,
lærte Alverden, at Lonens Latin ilulde gælde:
eog fra den rullende Nbin indtil Afrikas Zone
jFolkene felte de romerfke Kejfekes Vasldel
IHeklig var Mmsleenes dnbe og aandsfyldte Tanke,
ISlsnhedens Statuer skabtes af Mestrenes HændetZ
og de fkal lendes, faa vide som Kunslen skal vanke,
cetes saa lcenge, Tom Sksnheden Sjælene tænderl
Hist fra Altopolig llraalede Pallas Athene,
Visdoms Gndinde med Tanlernes lynende Laner
Tau-ten og Talen vidunderllg skint Tlg form-,
staat lelv i Nutidens Tag med de herliafte Krank.
Falden et Pallas Athene, den fejkede Dile,
faltnet er Gkæfenlands Sksnhed, begravet de Blie;
its-net med Jorden er Nomernes maegtige Mag
knuqet er Kraftem sokn vandt i de vældige Krise,
brudt Legionernes Lanier. og Skjoldene blanke,
rFlivnet er Talerens Zunge og Tænletens Tankel
Hvad nytter vel Romeknes stætke Staat
og Grækernes udhugne Steue.
naar iklc man sendet det Kmligheds Maal,
Tom Hierbetne lsnligt fokene;
thi Marmor er koldt socn del blanke Staalx
men Hiertekne trcenger til Banne,
og slufler man Kærligheds ly7e Baal
i da flivner de stækkeste Atmel
Der stiger som Etrig i den sorte Nat
de snfter i Sorgen og spsrget
betymret forpint og as Lykten forladt
de fidder alene og Tot-ger:
hvad gavnet u gnmlc Gudcr dem nu —
de tier saa tavje og tomme —
hvad hin-wer mod Frnntcsn og Dsdens Gru,
hvokfm Tkal dog Fressen komme?
Forgasvccs man sagte ved Tag og Nat
om Svar paa de dybeste Gnaden
men aldrig man fandt don den rige Stat,
som Guder og Mcnnetter raadcr.
Hvor stulde vel onsaa en folden Jord —
felv ogsaa den crdleste Tænket —
faa fat paa det vaslhiqe Gaddomsokd,
fom sprængcr de ftærkefte Lenker
Oq Bat-net man knuste med blodiq Mand,
ja, Bnrnet i Manne-TM tdjeriex
men brifter fskst Diertrrnes Barucbaand,
da flukkes den tlnreste Kette,
da toter man vild i sit eget Jen,
og Manten maa blive til Vrynde,
og Tankernes Tag en Tornevei,
og Kunfterneö Kunst — at sonde.
—---—
Men midt t Sorgernes dunkle Dag
dq Tibekneg Fylde var inde,
der fsdes et Ba rn under Gotte-us Tag,
mens Stier-set pan Himlen stinkt-;
M Haku blev haaret saa vidt om Jud
til W Fred os sonde.
Wd det better sit Vatnespoy
san Var-net t Bands-ed made
O, Born fra Bethlehems lille By,
jeg tysser dine
Smaahænder fine,
hos dig alene jeg Wer Ly.
Jeg lsftek op dig paa mine Arme,
at jeg maa føle Gudslivets Verme,
der sit-Immer ud sra dit Barnebryst
og fylder Hiertet med himmellk Trift!
O, Born fra Bethlchems lille BU
jeg ved san uøje,
dit Borste-je
can Tore-de Eorgcrncs nun-le Sky,
og 7er jeg ind i dit klare Ofe
da man mit Hoved mvd Tal sjg bsjex
og alt det fande faar·dobbelt Beerd,
naar forft jeg følcr, du hat mig tærl
O, Born fka Bethlehems lille By —
dit Navn vi ckre
med Himlcns Hast-e!
Du er Historiens andet ka;
og du vil løse de fangnes Lænke,
den nye Bin i vort Berge-: slænke;
den stille Time, da du blev i-d,
blev Bat-net helligt paa Moder-s Sksdl
O, Born fra Bethlehems lille By
hos dig vi Zwale
for dig vi knæle,
for dia maa Sorgen og Markt-L fly:
den Flok of Vorn oa of Bann-Ziele
Tom du i Naade gav Mund og Mæle
den holder fast ved din Verstehe-and
den vandrer fremad i Vorm-is Rand.
Povl Holmftrup,
Dann College·
zulkltlang
zslf Chr. F-. Mulbech
Hvad er det for en stille og dog jaa mcegtig Klang,
der toner gennem Llnkets jidfte Dage?
Snnrt stiqer den mod oven sont dæmpet Salmesw
Inart vendet den Tom Julelor tilbage. .
Ten lyder fjernt Tom Vrtchn fra en ftksmmende Eli-,
som Fuglcsang og Klottetlang tilsammen,
sont Menlnd fra en Flirtess usynlige Hvælv,
hvor hundretnsind kllsfter Fynge Amen!
Gaar jeg i Mart og Stovc, da høkek jeq den det,
den hvister fca hvet drsmmende Dime,
den suset fka de bladlsse, dryppende Tit-weh
det vente paa Genfsdelsens Time.
Den leider fra hver lege, sont ftyller intod M
og fra hvert Sin, der kaslek med lin Inne.
Den samler fig og ftiget fotn en cneste Rest
fra Jokden op mod Vintersolenö Banc.
Og lutkek feg mit »Dre, saa lydek den endda,
jeq heret den i Sjcelen dybest inde·
Hvor fkjulte Tanker vandte, der kommet den in
med Klang of mangt et helligt Bakndomsmindr.
Den lofter fig og svulmek og vol-set fis stor,
tndtil den, fom en Tone mellem Toner,
henfmeltek i det fælles, livsalige Kor,
der llinger nennem alle Verdeng Zonen
Hvad er det for en IHymne, der lydek Nat og Das
om os og i os selv mod Aarets Ende,
den Tkæksuglflok at Toner, hvis sagte Vingeflag
kun Sjcelens Øke satte tun og sende?
Det et det Vudskabs Genklang, 7omEnglene hat brasi
en Vinternat til Jorden i dens Vaande:
At al den Zum on Tynge, fom ek paa Livet tagt
fkal ivinde for et Puft as Herrens Rande
At der cr tasndt en Stfemcs til Lygnina for vor Zod,
hvis Zimmer -«1enncsm Nordensnattcsn funkle,
Tom ingcn Ztorm Lan Hutte og inan Taageflod
i Evighcdcns Evighed fordut1kle;
at der csr Fde og Life for al den Synd og Wid,
hvomnder fig de pinte Zlcmtek bøjr:
at os er født en Fresser i rsiinthdcns Sksd
og Akten ist Händ Horn-us i disk hst
Hint Budskab, Tom de fattige Hykder enganq
fornam i Ratten-Z belligftille Time,
hat lydt ud over Verden sont en fignendis Klang
af Kloster-, der i Oimmetige time,
fnort sagte som en Hviskem fnart soulmende satt,
alt fom det Tidens Binde med Tig fsrte,
men wksende bestandig sta Slæqt oq til Away
iaa mange, fom paa Jvkdens Kreds sig ritte
Og Slasgtet efter Slasgter hat bsiet deres Knce
og gcntaget Tonerne fkaovem
hver lidisn Fugl hat widxet Guds sov, og hvert etTrc
hat fnset Englefongen nennem Sinnen.
Dei er den Klang, der httei ved Juletid paq Joch
of hvrty sont havet du for dens Toner.
Dei er det state Amen, der hilfst glad i Kot
Budkkabet om den evige Zorn-net
Og fom det Kot bar tonet i mange Hundred Arn-,
det tone skal til Livet DIke lukkeå
Ja, naar den gamle Himmel og Jord enqanq for-any
oq denne Sol oq disk Stier-net sit-steh
dastalden nyesekden Munmdetmedsryd,
us det sial gaq fra sit-re rundt til Sfære
sont thut-kolbig sei-klang of en entst- Lyd
at Stabningent Lwiang til Guds Akte