Julcus dciligllk Kost
..W Txgtcr nimm-!- Ocr sic: ri:
andre godt kunde jigc mcn tjer frer
meOA hat man fagt. Saaledes hat
Vrorson givet os Vutegneksen »den
ynkågste IIIOTN Paa Jesus-: H. C.
Indessen bar i komme kdictnåzxx mjt
om ..Verdens dcjiigste Rose-H oa
Levinsen synaer om, Hostide Je
fusrosesn udfoldede sin Pragt for
hom, da alle andre ROHR bic»·7::cst.
Oa Ordene i xiirrliahpdens .xZ.-k·’.1n.,1
et bekendte: ,ch er Zarons Ro
se«. Jesus er Livets 5kønneste, Ju
lenI dejliafte Rose-, Himlens og Jor
dens yndigfte Rose.
Man hat kaldt Rosen »Blom
sternes Dronning«. Den
betet Prier frem for alle andre
slomster: ingen hat formaaet at
styrte denne Sksnhed ned fra sin
DronningftoL Men den uvisnelige
Rose Jesus bærer Prisen alle Begne
sg i alle Gang Betden kan ingen
Ctønhed se has Jesus; men hat man
med et salvet Øje set, hvorledes alle
Jordens Roser blegner og visner.
og saa faaet Øje paa Jesus-, den yns
diafte Rose, da Ijner man hans
Sksnhed, da begribet man Ordet:
-min Elskede er hvid og rad, nd
mærket frem for ti TuTinde«: »han
et Futter Yndighed«, »hven1 hat jeg
i Himlene? og läge med dig hat jeg
ikke Lyft til noget paa sen-den« Hat
man set jin egen Grimhed, set, hvor
has-sägt et Man-ki- Snnden bar paa
ttykt os, da fmiler man mod Je
susrosm Juli-us defiigfte Rose, glas
der fig ved dens Sksnhed, fryder
sin ved dens Vellugt
J den katolfke Kirke taler man om
»den gyldne Nose«, M er en
Rose af Guld, sont Paven indviek
pss fjetde Faste7sndag, (Rosenssn
dag) og sendet den til en eller an
den gerne fyrstelig Person til Tegn
pag den pavelige Stolz Gunst. Nan,
lud det vere, hvad det er. Men at
sub Feder i Himmelen hat sendt
es »den qyldne Rose« sin Stn den
exkl-mag det hat noget at bewdez
set ek del sttrste Tegn paa hans
hdetlige Gunst og Bevaagenhed.
Da Samfons Fader Mimrm san
Orts-Ins Engel, frnatedo han m sag
st: ARE døc vissplig: thi vi bar set
Cud.« Men hnns Huftru dsmte ret
ten: »Hm Herren hovde hast Lny
til at slaa os ihjeL havde ban ikke
tax-set Brændoffisk og Madoffcr as
pos· Hex-Jud ei heller ladet os 5e
alt dette og »Um denne Tid ladet os
høre saadanne Tinq.« Guds Falk
san gsre disfe Ord til dereå Hat-de
sub ika haft Frcdsi og Its-Festun
cer med os, hat-de han ikke sendt os
»den ayldne Rose«, Jesus III-Mut
sub er os Mc streng oq vted,
Dei lau vi dem-f vibe
It hml bät M jin Ssn her-net-1
sor W synd at lite.
»san« stie- i W
Its-III- - Its-. its W m
Zarons Eletten aitiaa en Mark
biomsk Den Zlagsz Blomftek, fom
vokfer ved Vejene og paa Marter
ne regnes jo fom zwlleseje, enhver
mag plukke af dem og bæke dem.
Jissusrojen er iigeledes for enhvet,
der vil have den. Fugen er for ftor
til at bcere denne Rose, og ingen et
for lille. ,.Denne Kirke er itke for
ftor for en lille Dtcng at san ind
i,« fagde en Treng, da han traadte
over Tørtærfkelen for at gaa ind i
et stort og æwcrrdjgt Tempel. Saa
,ledes er Satans Rose, hvok prægs
Itig den end er, heiter ikte for stor
qu sksn til, at det mindfte Bam,
den dybest faldne Svnder. det aller
svagefte Mennefke kan faa den, maa
sbcrre den maa isje den, ja efe ham,
som er bleven os »Visdom fra Gub,
Rctfækdighed, Helliqgorelse og For
Mninq.« (
Hat du nagen Sinde væket am
tring paa Rosenborg og Frevel-its
bokg i Ksbenhavm da vil du have
bewertet et Berelse (vist not en«
fyrsteIig Svifesah hvekt Sted ved
Navn »Rosen«. Rosen er blandt
ander ogsaa Tavszhedcsns Symbol:
der-for hængte man forhen vcd Fest
maaltider Roker op und-or Loftet i«
Spifesalen for at minde Gæftemcs
om at være tavse suarere end funk-1
kesalige. Derfor stammt-r Navnetj
»Rosen« paa diese Salt-. Lg dcrfrcu
kommer endvidcsre Udtrykket »at taleI
··ub rosa« o: i dyb Hismmeligbeds
runde-r fire Ljne, i al Fortrolighcd.;
L
Tet er godt at have en Ven, Pani
fbvis Tavshed vi kan stole, til hvems
;,vi fan betro os. Men den aller tro-·
;fastefte Ven er Jvkusx ham tan man
»bem- alt. Hans ubtsdelige Tavöhedj
Lan may state paa til det yderste..
Han raber ikke sine Venneks Hem
melighedet eller Synder
Ta Jesus- stod anklaget for An
nns, blev lmn fonrgt om Tine Dis-in
le og sin Lærdom Han 5varede paa
Spørgsmaalcts fidfte Tcl men ikkc
Paa dets fskfte fJoh 18, 19—21).·
Hvorfor? Kunde han ikke have for
talt noget am DiTciplenekØ Jo, han
kendth Synd og Skrøbelighed nokz
hos dem, fom runde have aubenbask
ret: men han var ,,7ub rofa« meds
dem, al dekes Synd og Daarfkabs
var begtavet i Tnvshedens Dyb, i;
Kærlighedens Gran hos hom. —- z
Nichardt fiqert !
Vor faldms Slægt, hvot trængets
den til Frelfel
Vor onde Slasgt hvor ttængek den
« til Skjull .
Vor fyge Slægt, hvor trænqer den
til Helle!
Vor bange Sslæqt hvor trænger
den til Juli
Mkeukvibehjversnhvg
Mfmsgllsaresietsthm
det,
Verdeus Juleglæde2 Aa nejl Den
er Tomhed. Men det er »Allons
dejligfte Rose«, Jesus, VerdenBFrels
ser. Lad os tage denne Rose med
os ind i vor Jul i Aar, og den vil
koste Ewnhisd over Festen, brtde
sin Vellugt ud over al vor Juleglæs
de og gsre vor JUI rig og lykkelig.
Jvar Marias Haufen
-
»Heute Navu ssal taldes
Naadgivcr.«
Ef. U, S.
Tet tzr det lille Jesusbarm født
og givet os, der tillige mer alle de
forskellige andre Raune, ogsaa stut
de bære Navnet Raadgiver. Ved du,
hvorfor, Leser? fotdi dit Navn er
raa d vild. Zet lydet vel ofte om
dvnne og hin: han eller hun var ikke
r. advjld Men i dem ene og bestem
te »orhold, hvori Jesus fkulde oære
Raungva Der er mit og dit Nava
nu madde Og hvad er det for et
FordoldP Ort er dit For-hold til din
Gud ska sørse tii sidst hcie Livct
igctmem Bette bliver jtke ret, hvis
jfkc han faar Lov at være Raadgis
ver for dig. Tit rette Fort-old til
Din Gud besonder, naar du ligqer
Tom en fattig, hjæipelss og bedrwet
Syndcsr for hans Zod, og spskget
som Saulus: Herre, hvad vil du,
jeg ital anrec- Naak du er Taa mad
vild, at du ikke einer en eneste Udi
vej igetmem alt dit eget, til at fly
im dine Zynders Forbandelfe, da
er Jesus den :Raadgiver, du trænger
til. Du Lan man-te faa mange gode
Rand of MennejkeD jaajom: Du ital
blot tro; mcn du Tvarer meaka Jej
Lan ist«-. Ellen Tu Efal bede, men
attet et Svatet: jeg kan ikke oft-.
Men det bedste Rand fast du fra.
Randgiveren felv. Han sitzen
Korn til mig, du raadvilde Mermis
Etebam foktæl mig, hvad du mang
kcm hvorfor du vaandet dig. Kan
du site opkegne dine Sonder, Tag
kcm du vel fortælle hom, at bin
Zynd trykker og ængster dig, og du
Eta: fe, tmn ved Rand med det sam
mc-. Zagen er kun den, at du Wer
hast- Tom Raudgivek og ikke ladet
djg made as dit eget ellek as no
»geu enden. »Kommet du faadan til
lheim med din Synd fok at fsge haaö
Hand, da ital du ecfake hans Munde
Hat give Rand paa: thi fsk du anet
og soc-staat det« er Syndebyrden lsfs
tet of dine Stall-re og du heb-ver
ikke at indvende, f. Ets» at du ille
san tm, thi du can ikke andet end
tro det, fordi det er sket — eller du
er fri for Jndvendingen, at du ikte
kan bede, thi dit Hier-te er fyldt med
Lovprisning og Tat — han lagde
selv Lovsang i din Mund, i dit Hier
tc. Ja, det lyder jo let not, men det
scr ängcn OvekdrivelIU det væsentlisT
ge i Sagen er deckt-, at du vil
sum mk med al din Synd og ssge
ham ene og alme fom :Raadgiver..
Thj M et Var-net disk er fsdt oa
girrt Ists, mcn naar han er givet os,
da er det fo i den bestemte Oenfiqt.
at vi tagel- imod hnm «- ogsaa Iom
Isaadqivet
Men det er ifke dette ene bestem
te Forbold gleite-, hvor hon ene ved
Raadz i mange andre bestemte For
hold i Livet, behsver du ham som
Rast-given Sau mange gik der-es eg
ne Veje —- vat der-es egne Readgb
vere, og kom dcwed ind i en for
tvalet :siaadvi!dhcsd: men at det gam
de manqc molk-des der anar here-I
mne che, aldrig iøgte dank der Or
qivist os Tom Naadgivrk, dct er ika
at andres over: men at ogsad man
ae of dem, hvis Gudsisorhold i nie-·
gen Munde var kommen i Orden,"
oqfaa gis eftet deres eqet, bedaue
lige Wertes Rand i vigtige Livsfor-.
hold, det er at undres over, Fast-!
lig efter at have gjokt den Linse-ri
faring, at Gud ved Rand for alt, oqs
at nam- han faar Lov at made, da,
blivet alt gebt. Ofte git Taadqnne'
detez egne Veie — fuhte den-es
eget Rand og mente det at vwke den
enefte Lssning til et heldigt Udfald,«
men erfarede for sent Feiltaqelfrns
Resultaiet blev ikte det fowentedes
og i Tilgift ftttes de ind i en an-"
den endnu sitt-re Randvildhed. Oas
hvad er nu den egentliae Aas-sag is
de manqe forskellige Tilfcklde, hvorT
Mennesket fjlget sit eqet Raub, i
Siedet for at gaa til sin Gud der-'
meds Jo, du Gut-s Baru, sont vel
Mhnbetttllldtstaseqen
Marias, du M del not Iet
fosah II tu sc Meist M
Var det ikke det, at du havde alt for
stoc Tillid til dig selv og for lidt
Tiltid til din Gud? Du Lande tro
dig se1v, men ikke din Gut-. Men
hvis du nu gik den rette Vei, kom
ftil ham med det altjammem tror
du jaa ikke, han vilde vide Rand?
Jo, men —- ja, men, hvad er dei
da, der er i Vejenf Det er det, at
du havde din Bei afftukkem dine
Planet lagt og din Tid bestemt og
munte, at just dewed kunde du naa
Manier Du glemte, at »Du Vej el
lcr andeu, vor Heere ved Rand, om
end ej ad min ch— om end ej til
min Tid, saa dog ad og til jin
egeih vor Heere ved Rand« —
Lwor nmngen en bitter Skuffelfe,
mwr nmngen en mark Etund vilde
m U diive frimget for, om vi blot
uilde tage imod den Julegave, der
header Rqadgivet — tage derimod
imer meste Tag sont en Gove, der
er bestemt til at bruges hver eneste
Tna i alle de forskelligc Forl)old,
Tor moder es i Liver. Du vil ifke
bcncrth det er et qodt Rand, men
for mit eget Vedkommende —- og
jeg antager, du er ftillet pack Tamme
Maade —- man glemmer det san
let og folget det faa daarligt, der
fot man det lyde atter og atter:
Haus Navn er — Naadgiver.
C. Fekogh, Luci, Wis.
( ---—Ms «
Ftedgsytstens Seite-rog.
Tet er meget almindeligt at fojrc
FodTelsdagsfesten men at Millioncr
af Mennefter gennem Aortnsinder
vedblivek hvert Aar at feite een en
kclt Monds Fodsolsdag, det er i
bojscfte Ger unlmindeligt
Svem er denne Mand, og hvod
dar han udtettet, hvis Fødselsfest
det eue Ilarhundrcde eftek det andet
bliver seit-et med Jubel, Tat ogGlasi
de of stedse fleke Millioner Mermis
»Ter?
Profcten Efaios kolder ham
Fredsfnrstcy flere Hundrede
Flor for han blev født
Tette ejendommeligc, fcsnne Navn
er viftnok euestaaende for hom, og
det Tiger os, baade hvem han ek,
og hvad han hat udrettet.
De fleste Fyrstet, der hat faoet
et ftort Navn i Historie-Im hat ikke
været Fredzfytstet men Ktigsfyrstet
Jo fleke Kkige de hat fort, jo fleu
Sejre de hat vundet, og jo mere
Blod de hat udsft, desto ftsrre Navn
hat de i Neglen fooet De ftedelige
Forster hat Historien itke fao meget
at melde om.
Men vor Gerte og Frelker. Je
sus Küste-D var heller ikke en fre
delig Forste Hans Liv vor et Kamp
liv, og hon fegnede paa Komm-lad
sen. Poa famme Maode vil det gao
hans Esterfslgete i
Hvorledes kan han da kaldesT
Fredsfyrste, han« som selv
fagde, at han ikke vor kommen at
stifte Fred paa Jorden, men Lände
Hvor han dragek frem, bliver der
qttid ufked. Fomtdke ca Van, III-i
l
!
ftende, Ægtefcvllet, Nahm-r og gam
le Venner maa bryde selv det stan
kefteVenfkabsbaand, naar nogle Hut-!
ter sig til ham og andre ikke, book-l
for ogfaa de fleste Wer at holde
baut pag Asstand Og ikke det ask-net «
men hvor et entelt Menneste begon
det at komme under Jndflydelse as
den Rand, der er efendommetig for
ham og hans Nige, disk bliver dg-«
foa oltid Ufred i Hiertet i
Ness, Fredsfnrsusn er innen stehe-;
lig Tun-fik- i den For-stand, at han«
vil lmldcl Fred mcd sino Fjendw at
han er lim- glad, hvokdan det gear,
naar blot Strjd san undaaas. Al
drig bar ban vasrkt at formaa til
at met-ask Frcsd nie-d find Modftani
dens: ikke bot allcrmindste Gran hat
nagen Immer faa ham til at give
estetn Hos ham gældek det eet of
to: hol oq fuld Ovemivelke eller
Did.
Og dog sang de himmeer Hast
fkarers Mangfoldighed ved hang
Fsdsel med iublende Gliede: erd
vaa Jotdl
Hvorledes san dette hatmonere?
Jo, der var Ufred, spread Fredss
fvrsten kom; Ufred mellem Gud og
Mennefkek paa Grund of Synden,
der giorde Stilsmisfe mellem os oq
vor Gub: men Jesus kom for at
nedbnyde besine Adfkillelfes Wellent
mg, for at sige til Nennesker Tom
state Amt-at M hom: »Ist-at ikII-.
Une. Bruder eke bis forw, el
ker »An Tto bot W disk Im
Ist-de Mike-, We steiler
——«s
gaa dort fom lykkelise Menneiker
med Fted i Diertet
Jesus er ikke kommen for at fsre
Kkig mod Mennefter. men mod det
Winde i Mennesket, der hindert det
i at have Fred med Gud og elske
kdem og det, han elfter. Dei er Syni
iden, der er Aars ag i al den Ufred,
der findes, og den er Jesus kom
men at borttage, saa den fsrstc ka
Elige Fredsstilstand atter kan blive
genoprettet. Terfor Pay-set : Uavnet
thcdsfyrfte paa ham sont paa ingen
andeu.
, Meu hvordan har han udi
··ørt denne jin Livsapp
dring? Forst og fromm-est ved at
page lKomm-n op mod Syndens og
Bodens Ernste-, Djævelem og ved jin
Forsoning og sejrrich Opftondelic
fra de døde at ,,knuse Slangens Ho
ved«, sein« i Kompon. Dernæst ved
at pkædike Omvendelse og Zyndcks
sites Forladelsc for auc- Folk, og en
sdeliq vcd gennein c: helligt Liv,
fuldt as tjencnde Kerklighed, at sm
te et Fodsuor for os at folge
; Men hook er da ZredssyrstensRis
sgek Verdcn er jo fuld af llfred,Krig
og chndfkatw ja - Teäv siirkens
".x3ismrie vidncr merc om Etrid end
Steh
x Tet er ikkc Frcdsfyrftcns Skyld.
sHan bar lekrt os at genaælde ondt
med godt, og fer bad han for sine
ijdct Torsom Verden fulgte hans
EtscnmeL saa havde vi Mc- mere
Vrug for note zirigsskibc og Baa
benmagtek. Ja, detfom den Kitte,
der bærcr bang Norm ligncde hom,
san vildes der file vwre Jaa mange
mprke Pletter i dens Historie Mcn
naar nu Werden gaar lin egcsn Gang
»den at mais Sman til bat-L naor
»von-J mnis anammcde lmm ifke,«
oq naar felv de, der bete-We fig til
hans Nava, ikke ligner lmm mete,
hvordan lan vi faa tole om hans
Zeit-Sinn og om kmns cxrcstaaendc
og vedvnrende Mant og Jndflydcsls
Te?
Jo, til Trodiz for do mange, M
ille kcndcr bam oq iklc folget hom,
m trods alle dem, der grauem de
5v1mdne Aarhundrcsdrr bar kwmvet
imod ham og hans Folk mcd alle
mulige Stegs Baubo-L faa bar doq
Frcsdsfyrftens Gang vasret et bek
ligt Sefrstog gcnnem Vor-den« km
det fortfættes fremdech
Naar vi begynder med de 4 Fi
lkere ved Gmelareth St i Westasien
som han first fik til at fslge fig
og faa Stridt for Stridt folget hanc
Gang first tundt Middelhavet, lau
længere mod Nord tileankkig,Tysk
land, England og Stank-inwiew
detntkst til Amerika, Mien, Syd
bavsøerne, Afrika oft-» laa hat vi
vix-selig Grund til at juble oq tak
ke ham for det Budfkab, han sendte
os. Og naar vi tænler paa »den
store, hvide Flok«, hvis Raums vg
7aa her paa Jorden levek og vidner
om Tufinder af hetlige Heltefkickel
ser, der bar ofret Lin oq Blod —
ilkc for fom Verdens Selte- at vins
de Æke og Veksmmelle, men fokdi
de var tro mod hom, der ofrede Tit
Lin for dont, og fordi hans Kastligs
hed drov dem til at virke for bonI,
fo, lcm kon vi forflaa den fancmis
Nmmleotu nam- hnn i Ein Enlokns
lusd Daa Et, Helena lkal hanc- Saat
nm qus as Nazareth, at han var
m lmmt ftsrrc Herr-, end Napoleon
nomsn Binde bar-de verrei: thl end
i ka var der Millionen som med»
Glasde vilde ofke deres Liv for ham.1
chdsjyrfteng Sejkstog gennem’
Werden ist det herligftr. Historien hakl
at melde om. Ilden Vanbenmagt vgl
Otovgudgydetse am hanc gib-H
uden Vrede eller Hovmod, Fiendskab·
eller Ærgerrinhed gaar han oq hansj
Folc« der-i Gang, esterladendc siql
—- lkke Wende Tomtee oq Dynqetk
of Lin, men blomllrende Lande pas
lsvlleliae Menneller. den hsfestel
Aqndsdqnnelse og Tivililatiom somj
findes, Hospltaler. Bank-hinn, Bes
strebeller af mer Art for at lin
dre Lidellen — Syndens Folget-:
ktiflne Mmighebek, der vil uddqns
ne dete- Medlemmcr til at blive de«
bedste Medlemmer as Samsnndel ;
Og fslget vi hans Gang qennem«
et enkelt Mennellehjekte og Liv. lau
set vl der det lammm Løgncrrn oq
Bagtaleren blivet landw, Tranke
ren Eka og virksom, den use-deli
se lædellg olv. Ulvcn bler fom est
Leim og den giftige, lnediae Slanqe
lom den enfoldige Due.
M scer kim der, hvor Freu
W Weils last Lov at qaa Tin;
Ums og site lln Setnlm pg like
over-alt, hvor der tales am yanr
ag hykles med hanö Nava.
Og eaa det fidsle, ftøkste og vers
ligftc Sejrstog, naak Fredsfyrsten
Triumf ital føre alle fine frelite ine
i det evige Fredskiqe, hvor ..Il:vcs..
Du Sammet ital græsie imman os-!
Tot lille Bat-n lege vxd
saneC det bliver Kronen vaa Vier
lct. Zdjrstoqets Maul
Chr. Chriitrnckn
—s——".— —
J Jndbtnd i Julius Glasdkl
lAf C ZlovgaardiPcstekfen i Inte
l)ils"en 1911«.)
l
. Jeg lasste en Gang en Ilvicsartilel
med errslrithm »Jndt)rud i Ju
Fisnxs Glasde Tet disk-jede Tia nol
om et Tnvcri i en eller anden Eva
resnrening ved Navn Juli-us- Glas
-de«· Men iclve Titlen satte min
Taufe i Vom-gelic. Den talle til
zmig am noget andet og more end om
HZparerkillinger og Julcforcninger
j Tor or jo vitterlig iaa qyselig
megen eftkrlavct Juli-glde oq del
er iimpeltlim fordi der er ilct Ind
ilsrud i den asgto Juli-ne- isslasde er
iden haft-iu- litlwdcy den er besag
net for alle og varer til det evige
·Liv. Mrn denne Glasde er aihcknaig
Jai to Tim: af Englenes Und-Tab
Zog Hykdeme Sind. Naar der var
Zunget af den uudsigelige Frnd over
den lille Kredi» der Julenat Tams
ledes i Vetljlehem, iaa var det net
op, fordi de to Ting mødtcslt En
glenes Vudilab oq Hyrdernes Sind.
Vi lender alle Enqlcnsks Bud
ikab. Tot lad: »Frygt ille! Thi
se im forkyndek eder en flor Gliede,
iom ilal vederfares alt Falle-t, thi
eder er i Tag en Fresser iedt, iom
er den Heere Kristus i DavidsZtad.«
Den state Gliede, lagde Englen, be
staar i den state Freliers Fsdiel
Hvem denne Freliet for øvriqt var,
bar Evangeliiten Lukas, has bvem
vi lasset am Enalens Vudllab, for
talt as liae i Forvejm Frelieren et
bam, am bot-m det hed til Jam
fru Maria: Den Helliaaand ilal
komme over dia, ag den Hsfeites
Kraft ilal overityaae dig. Dei-for
ital vgan den Helliqex Tom fades,
laldes Guds Stu.
At Gnds Sen lsdtes til Bei-den
lam var Freller. — det var Englens
Budskab, oa det er den Daa i Daa
Jndholdet as Julens Glæde Det er
beruf, del hele Evangelium rindek,
baade Syndewes Farladelse Stan
dens Cave ag det eviae Liv. — Alle
dicke Naadeus Statte afhænget as
bette ene: at Han, der fsdtes Zule
nat, virkelig var Guds Sin. —
Ren her er det nett-ti, der for
Tiden ikek Fahl-end
Kot-sinnst Vorm-a raadvild Tvivl
rller forloken Vidcisikabeliabvd bru
der ind oq stfaslcr. De ftiasler dette
bot-L at ban. der Mike-s i Vetblobem
Hvar unt-fanget ved den Hellfgaand
»o» dermed stfæler de Birkena
bcsd en nd as Jecku Gaddo-unselig
bed. Da hvad blkvek der saa tilbaaef
Aandelia talt en tom Kasse Betst-di
ente er bot-te Ei almindeliat Men
ncsfkks kcm ikkis vwre Alverdencs Irr-!
7csr. Gib doa Full vifdcs for-staa. of
naar man tagt-r Julrfnssiisrcnsii Muh
dommcsliabed bott. flettvr man ikke
en Vomng ud i en gammel Kate
kismus, men gar Jndbrud i splve
Juli-us Werde Og det Jndbncd er
der Dom over. Gar ikke Was-lia
hedens Apostel en Gang sagt. at en
hver Rand, der ifke bei-endet Jesus
iom Krifms kommen i Nod, » ikke
nf End monf. 1 ROHR t. 2—--3).
Var den »Gem- Kristns i Davids
Sind ikke »Wide enboame Jan vor
Herre«, san er der inqm Nordens
Fing laanere at holde Jus for. Sau
fsar vj lavcs os en Jnleglæde as Fe
rie oq Gover, Lvs og Papst-, Hort
m Manseftm, men den gamle Ente
Jiilealceda den er oq bliver dorte.
Tyvrn er lebet as med den.
Mm Ttwene kændee vakaa andre
Brie. Kan de ikke komme ind ad Ho
veddsrcm qaar de ad Kskkentravpem
kan den anmle Fjrnde ikke sticele
Enqcms Budstab nd elf Trosoktiklets
ne, Muster han Hnrdcrnes Sind ud
af Hirt-treue Da saa gelber at Oe
todoksi til Wandsbeck Gaben er oq
blivet faa bot-te —- ellee hat akdeig
vmetl
M snakker ssa nieset am, at Jn
len ee see-vene- Fefh gebt am vi
enqang kmellem Mde mindes, at den
first-e Jus vae Gyrdekuet Fest
Oq det var me Mem-ge Hin-den
ne »W, de W as belliq