« UIZUHXSXSJUU
. WMig thedss os Oplyss
Uns-Und fot det hauste Fell
i I m e r i k s
ask-m es
DA lekä LIYTIL PUBL. Sollst-.
Blas-» Eli-tm
»Mutter-IF udgaat sit-et cheuuq og kkredag
Ins p-» «.«l:::q(mg.
III-ermess- Suker si..)—). schaut-« 82 U
Bhdet dem-ed 1 For tut-.
destillitw Zeinling, Adressemwwmpz ·.
ander -!m-.-»1-1.snde Bladet adsezsnem
DANNH i«!"TH.PUf"-1..HLHNPL
Futen Wehk.
Ittedsmsn A. DI: Poe-fett
Alle Bis-tun M »Dansseren«k Jnddolo
anlingeh »..)rreivsmdancet oq Umk! t
If enhver An. dem-s ChrIste-ket
-«I. M. klimmen, Blau-, Mel-L
E Zuerst-u at :7!-.jk Pnsmktiks its sei-on
elnss Hatt-Er
Achtstuan tut-»- oui«-ins smown upon
sppliisstiom
J Tilfælbe es llkcgstmægnqheder vev
Mittagelsm Indes man kluge til des stehlige
PvstVEfen. Hkulde des ikke biswe, bede
msu heuomue sig ti1»-?an1kereu«s
sont-m
Natu- Ickfexno spendet-ver sig til Fett, der
soertetettbtaoe:,enten erst at til-e bog dem
eller foi at sag Qotysning am der avektekeve,
Dem De altio ommle, at De iaa III-misse
tueutet I oetke Blav Tet vsl Unsre trl gen
sidig idem
Fslgende Ord, som forekommet i
»Ihr Luty.« er vcerd for os at lægs
ge Mærte til: »Den romekjt-tatol
sie Mitte er jtært i Storstasderne og
fvag i de mindre Byer og paa Lan
det. Andre Ritter er iom Regel strec
ke i de mindre Stædek og Byek,
mindre stcerte i Storftæderne og for
holdsviö jvage paa Landet Den lu
tycrike siirke or smert paa Landet
i de nordke og centmle Etateystærk
i Ztceder med over 300,000 Jud
byggere, hvor den ovetgaas tun of
den katolite, den cpistopale og Me
todiftkirten, oa kvag i et ftort An
tal af Stæder og Byer, hvor lutheks
sie Folk indjamles af andre siirker
eller helt tades, fordi den luthets
site Kirke kommer for sent paa dis
«je Marter til at samle dem ind.
Den forenede notice Kirces Kas
serer Waldeland hat iftise »Luth.«
modtaget 88,500 «qf Halle Steenss
lands Bo· stlse Steenslands Te
stamente gaar der as denne Zum
81,000 til hvet af fslgende as Kik
kens Vitksomhedeu Ttængende Stu
dente-: ved Præstefcolen, BeloitBtts
tiehjetn, Thurch Extension, Kirkens
Jndremisfiom dens Hedningemiss
fion St. Olaf College Bibliotek,
trængende Præstet oq Prcefteentet
pg Diatonisiehjemmet, Bitnehjems
met i Wittenberg. 8500 til Beme
hjemmet i Lake Part,Minn. Den nar
lige Jndtægt af disie Fand vil bli
ve udbetalt til Kikkens Bearb of
Truftees for at benyttes af nævnte
Monkheder. Skulde nogen as Vikt
fomhederne ophsre, vil vedkotmnende
Fund overgaa til Smnfundets Baardx
of TrufweT
Bast. Joh. A. theoadl as Leu
somit-de norfke Kirke er if1g. ,,Luth.«
ZU Nov den 12f NO. kommen
ulyktelig af Dage. Hans Helbred
han«-e i flere Maoneder været stærft
neobrudt. Hans Menighed i Graf
tou, N. Tak., havde da tilstaaet ham
Ferke, saa han ftulde kunne opholde
fig i et mildere Felima Vinteren over.
Men paa Grund af en SansZygdom
kom snn ikke dort. Past. Øfstedals
Syzdoxu tiltog, og færlig plagedes
l san as Sjvnlsshed, hvorfor han of
Q jsgte nd i den friske Luft. Ratten
til nævnte Dag var han ftgt ud
ttods Frost og Sac, uden Familien
Lande W det. Om Morgenen
icon-W ban, og efter ikke liden
ngning fandtes han i en Bund
ikkcs langt fra Pkæftegaarden. Man
wenn-, han var saa godt som fka
Camlingen og er da falden i den
oabne Brønd. Post Ifftcdal hnvde
sirfet i femme Menighed i 22 Aar,
pg han omtales Tom en sterbe-les dygs
tig og nidkæt Præft
J Bladet »A!tguftana« fere
sommcr fslgende Tillysning af en
if AugustunasSynodens Præsterx
Tit Wirte fdt nghedm
sinds-Ich It «Meliesmsder« hol
des i vor Ums-U to Canqe hvet
- W Ob IMC -46-slu sc
«- Miene anst.
W De sc
?
XII
fuldefte Vetydning evangeliske, skint
Iderived itte er udelutket Lovpkædis
sten. ,,-Evangelisten« er fædvanligMes
nighedens Præft, som efter Evne fis
ger at fremholde GudssOtds klare
Udsagn om Synd og»Na-1de. Jngen
lejede ,,Evange1iftcr« benyttes og be
hsves heller ikke; thi her prcedikes
saldrig andct end Guds Ord, det
jOrd, som er viift, som kan lære og
lgøre Syndere salige-. Præften hat
Efor Guds Ansigt lovct at «bliva
jved Guds rcne Ord.« Alle indle
Edes venligst at deltage i vore »evan
,geli«ke« og ,,vckkkcnde« Møder og
paamindes i Sammenbcrna hermcd
»am, at faadanne forokommer altid
Zhos os Zwrligt burde maafke til
Hofes-, at eftcr vor Regnemaade af
Zgør Gud, hvilke i Virteligheden er
«genf-dte, ikke Mennefkek. Vi hilsvr
ienbver velkommeni
z W —- — -
Froste-m Ioltct
og liqc th for alle
(The Ttnst, the People and the
Sonate Drah)
As Theodore Roosevelt
tsiutningJ
Nationen durde endelig tage fat
og angribe ikte blot Kombinationen
kcn Dudet og de Misgerninger, fom
saa ofte got Folge-Tab med Kombi
nationer. Det, at en Kombination
er meget stor, et i og for sigGrund
not til at ove strengt Tilfyn med
den, fordi Stsrrelie giver dM Ev
ne til at gsre Zorns-M mcn den
ils-r itte strafer, med mindre den
virkelig got Fortrwd: den Vor tun
holdes saaledes under Tilimi omioni
trol, at Folket sitres imod drns mu
lige Overgreb. Vi bot ikke liestrasbe
osJ for en ureguletet sinnturrences
Politik og Nedrivelien af alle store
Korporationer, det vil iige as alle
de dygtigsteJnsduftrier i Landst. Hel
let ikke bsr vi fortiætte det haablose
Forsog paa at regulete dise Indu
strier alene ved Nettergang, der i
flere Tilfcelde kan vare flere Aar
uden Vished om lldfaldet. Vi bot
anflaa en Kurs af Tilfyn, Kontrol
og ReguLering af bis-se ftoke Korpo
rationer —- en Roaulering, iom vi
ikke ital være bange for, om nnd
vendigt, at fsre igennem til at ton
trolleke Monopolvrien ligesom man
i enkelte Tilfælde bestemmor Jeru
banetakfter. Enten bar Jnkoworas
tionsbureauet autorifercs eller no
gen anden Reqekingsfunktion lig
»Juki-state Commerce Cominisiion«i
bit oprettes til at sve iaadant Tilsi
syn, saadan autoriietet K-ontrol.s
Raar engang umoralik Forretnings i
pkaksis ek biet-m qsikafset ved sag ;
dan Kontrol, saa vil swniurrencei
dermed blive genoplsevet iom en iunoj
Faktor i Besiræbelserne for at hold-l
Forretningslivet sandt. Hvor umoi
ralike Forretningsmetodor fremdelesi
M eksisteke — som i Tusciwa
ne med Standard Qil og Tobak-Z
»trusten —- kan AntisTrustiLoven
bringes i Anvendel’e; og hvor som
helft man Taa er heldig i Zøasmaw
let og Domstolcsne ertlæter en Fior
poration for at vcere monopolijtifk
der bør iaadan Korporation fuldi
stændig oploies, og Parthaverne bot
aldrig mete træde sammen Usden
under saadanne Bestcmmelier og Be
tingelier, fom vodkommende Rege
ringsfunktion maatte fokeftrive. Tet,
tan let findes Metoder, efter hvilsi
te Korporationen der sniter at dri-!
ve aerlig Forretning, ved eget Jnitiais
tiv kan komme under denne grundisi
ge Regekingssontrol og derved blivei
fri for at have med AntisTruftsLoss
ven at aste. Men Loven bot blive«
M for at anvendes imodOvets
trædetr. Og under saadanne Om-»
ftændtgheder tunde den ans-endet
med taugt sittre Kraft og Cell- end«
im for W. :
Det er ikke nsdvendigt i en Artikel
fom denne at gøre detailleret Udtast
til en Padua Plan. Den kan 7ikkckt
Udarbejdes. For øvrigt, efter min
Mcning, maa en saadan Plan brin
ges i Anvendelse, eller Fortetningss
slsvheden vil vedblive. Saadan Mis
gerning, som Wedez af Stunden-d
Oil og færlig af Tobafstrustrn but
-de ikke alme straff-Is, men om mu
ligt ftraffes paa de oprindelincsOveks
trædere og langt strengere end hids
til er stet. Men Straffen fknlde ikke
væte det enefte eller fornemfte Maul
i Sigie. Vor ngave bsr væke en
Opbyggellessog ikte en warydellw
Politik. Det bsr ille W vor Op
qave at straff- de Nord, fom hat
W M til at »Wie en IV
Korporation, fordi de shar været hel
-dige, men at sve et saa grundtgt
Tilsyu pg Kontkol over dem, at Ide
ress Fortetningstalent bliver anvensdt
i Offentlighedens Interesse og ikke
derimod Endelig tror jeg, at denne
Kontrol uden Tvivl indirekte ellet
direkte bøk gaa 7aa langt, atSpsrgss
numl om Behandlingen af Employ
erede, deresz Lsn og Arbejdstid o. l.
owns engeres Jkke alone et Ve
kmndlingen as en Kot-Dotation —
fra Ledernes, Aktiehaveres og Tie
ncrcszs Standpunkt set —- foreneligt
med at faa den bedste offentlige Tie
msste of Korporationen, men naar
der bandles visit, Vil det refultete
i baade Korporationens og dct of
fentliges Gavn.
Wisconsins Eueres i Behandlings
gen as Korporationek inden for Sta
tens Nkænser. faa at baade de er
vedersares Netfasrdighed og Offents
ljgheden hat mødtstietfasrdighed fta
dem, er betegnende. Og denneNation
bør vedtage en progresTiv Politiki det
væsentlige eftek dette Msnfter. der
bar vist fig faa praktisk i Wiscon
Im.
Eintrele en Opjummering. Dei
er praktijf umuligt ag, am muligt,
skadeligt og Music-list at forfsge at
opxøie alle Kombinationen blot for
di de er state og heldige, og at fske
Landeer Zorretning tilbage til den
frie swnturrence Inellem jmaa og
soage Foretagcndcr i Midtcn af for
kige Aartmndrcde Eligc Bestrædels
set reprcesenterer ikke Fremskridt
nten en uintelligent iksnt udenTvivl
ganste velment Tokyisme Videre —
at adminisirerc en Lov blot ved Ret
tergang og Domsafsigelsek er wun
gen til at ende i Ismeligt Vanheld,
og imidlertid vil Fette-minnen lide
under Forsinkelfer og lliikkerhed, og
der vjl Eættcs Ptaemie paa Snuhed
Eaadan Beftrwbeife leder ikke til
adaskvat Straf for de ständng og
imI desto mindre fortkædiges de
urkyidige dcrved Besuden giver dct
jtke Zagen den Publicitet, fom et
eet af de Renneer Tritt i Kontrol
Systemet. Publikitet er ikke alene god
i jig spio, men leveter ogsaa Data
for Etridt, Tom fenete maatte blive
»undvendige. Vi trænger til uophols
delig at formuleke en Plan (policy),
fom i Behandlingen af state Korpo
Irationer, der er ærlige og ingen an
Iden Zare indeholdek, end hvad der er
njdvendigt for enhvek ftor og veli
ledet Korporation, sigter paa, ikke
den-s Ødelæggelfa men dekeg Regu
leting, saa Reqeringen kontwllerer
dem paa en faadan Mande, at der
vætnes om det hele Falls Interes
ser, indbefattende Praducentek, For
vrugere og Lsnarbejdere TenneKons
trol bar i yderliggaaende 'Ti1ftklde,
hvis det findes notwendng kunne
kegulere PriTey sont Jernbanetakfter
nn kontrollercs; men det er en
;-.-m;11, Der Irre vøk Umges, naar dcst
.an nndqnai:-. Loven bar være klar,
utvetydig, bestemt, iaa ærlige Men
neiker ikke ital findt- iig i uvidendcs
at have overtmadt den Kokt sagt,
vokt Maul bar virus, iklcs at ern-km
ge, mcn paa en virfningstsfnld og
muan Munde at reaullsre og lon
trnllercs den moderne- Furretninqs
Midlcsr i dcst ofilsntliqes Innre-Sich
da dct stkidek imod Samiundetss al
mindcliges Vrlfwkd at Idelwgqe iliq
Forretuing -s— men er Illigevel vi
talt usdvendigt for Offentliabcsdcns
Interesse at regulere og kontrols
lere. Konkurrence vil blive tilbage
Tom en meget nsdvcndig Faktor,
naar vi engang faar sdelagt ulmss
derlige Forretningsmetoder, den kri
minell-: Mandewiigsind i andres
Nett"ighedet, hvilket blot swiier vie
sc ivulmede Kombinationek i Stand
til at knuie deres Konkurrentcr —
og de »Konservative« vil gsre vol i
at hufch at disfe uhæderligc Me
toder, iom inkorporerei Kapitals Mc
stre hemmen hat giort merk- til at
ikabe Misfornøielie over im« rw l
siddende Maske-r end alle Lands-is
Socialisttaleres OrationeL
Jeq hat ovenfor omialt Senats-r
Bat-W beundringsværdigc Tale, der
holdm for en Fierdedels Arn-hun
drede siden. Senatot Dur-if tidliges
re Kompagnon, ekrank B· Kelloq,
Regeringenö Randgiver, der bidrog
laa meget til, at Regeringens Sass
maal imvd Trufteue sit et heldigt
Udfald, hat« nylig i Polimpkeftsstlubs
den i M holdt en ndmærlet Ta
le over samme Sinne Mr Pkouty
as Sitte-state Sommer-e Commis
M i en Tale for congkegatioi
s M WILL Im
net fra den konstruttive Side. Os i
Referaiet ira American Bat Asso
ciation 1904 finde-Z der en beim
dringsvckrdig Afhansdling om Nod
vmdighseden af foderal Fiontrol over
Korporationen fom got mellemftatss
lig Forretning, af Professor Hora
ce L. Wilgus ved Michigan Univer
sitet. Den nationale Regering over
nontrol over mellemstatslige Zern
bnncr, og der kan paa lignende
Munde gennem en passende Rege
ringgsfnnktion oves Kontrol over alle
industrielle Organisationen der gar
mellemstatslig Forretning. Denne
nontrol bot oves ikke af Domftolene,
men vod et administrativt Bureau
ellor Rand iom But-can of Eorporai
tionss cllcr Jntorftate Commerce
Coinniisiion; for Domstolene can it
kc med Held itadiq ndfore ekiekutive
on ndminiiirative Funktionen
Botgebkinic
(Af X.)
Z en af sine Bagek stildrek Walt.
Statt en af de gamle nordiske Vejrs
sandige-, ,,Norma of the fjtful Head«.
»Zum lunde profetere, iorudsige Vejr
og Bind. Og yun hat haft mange
Forgængere og Efterfølgeke, af den
j lsskunden meget simple Grund, at
en Tand Vejrprofet endnu ikke har
eliisleret, medens sanktidig en jaai
dan neton vilde være af nbetaleligt
Band for Agerbrng, Søfart, oft-.
Blandt Tanmarls Banden-solt
fandt man as og til een, der havde
Drd for at kunne spaa 7andt om
Visite-t. Traf det nu en jjældenGana,
at hans Forudsigelfe flog til, kunde
ban aore Negning paa en hartad
utrolia Ærefkygt blandt sine Kan
dinqe Og han fatstod at benytte
Lejligheden, omgav fig nted mastes
risse Tran, beugte orakelagtige Sirt
ninqer lsom lig dem fta det gamle
Delos, lunde tnde vaa flere Maa
disrL holdt siq afiondret fra Max-na
den, vandrede ene am baa Gast-der
oq Lande —- vak i det hele taget
virkelig fanget i den Jndbildnina,
at han stod i et lcrrligt Gunftforhold
til det ovetnaturlige.
Nu, Or. Redaktsr. vil feg med
Detes Tilladelse fremfcette en Span
dam, der har den Egenlkab, at den
’ek fort, lentenths, kan kun tydes
paa een Maade, passe-r til hvert Aar
— og er absolut tilfotladelig:
»Er den lidsteDecemdek klar og Mel-,
Saa sluttet Aas-et med dejligtVektF
«.For mange Aar fiden stod i et
Zwka Vlsd et Iiae Tmsk fkq en Sko
le, hvor en Dteng gav et Saat-, der
havde noget aldeles ejendommeligt
ved fig. Varn kan ikle alene spskge
am alt mnligt, men ogsaa ftundam
komme med Svar, hvorovex,.ældre
Falk maa stud7e. —- Altfam
Læteren sptrget Bernene am
Stunden til, at Pkæsten og Leviten
ais farbi. Egentlig var det nu et
SpørgsmaaL der ille faadan uden
videte burde stilles Bern, for man
ge celdre kan visl have deres dyre
Nsd med at besvare det rigtiat.
Nat-, ingen svarede, men alle stir
rede paa Læreren med store, andren
de Øjne Omfider gar en lille Pnrl
Tegn til, at han bar fundet Lasnins
gen.
»Naada, Jens, faak vi hart-P
»Zum jik farbi, for-di otte dom
7aa, lmn var vlyndm spr, han Staf
kar!«
Her forekommer det mia, at Son
ret var bedre end Spsrgsmaalet
Og nok et Tilfælde. En Prwa der
virker et Zieh i Statt-n Iowa, has
fortalt mig bekom. Gan ffudisrede
m Tid i Kobenlmvm og Mute til
Ojælp til Undcrholdet ved at give
Timer i Religion og Bibpldiiwrie i
en of de offentlige Stolen
Der var da Ovcrlmkiim i For
tckllingen om Syndefaldet. »Kat! nu
nogen af fer fige mig, hvad Menlni
gen er, naar her staat om Stank-en
nt den var trællere end alle de
andre Dyrlsp
Tavshed og spændt Odium-klom
hcsd Alt intens gaar gamle Jnspeks
tøk Ersten frecn og tilbage i iine
Listesko, med Dænderne paa Ryggen
under de lange Brut-festlich Hode
det frank-sieh og det lange Sieg
fvingende over Bryftet.
En Dann-d liste- nede i Minqu
»Was ils ice-W
»D« vll si’, a« han var durs
drehenf
sszsck — or m ed du If
spukgte gamle Eicle interesseret.
»Don sagde, Slangen var durks
dreven,« irr-rede Studenten.
Da fattede Oldingen om sit lan
ge Skcrg og strøg det oprtmt:
»Da, ha, hal Det var det bedste
Spar, jeg hat hakt endnul Ho, ho,
besol«
s s .
Forsatteren Seneka (død Aar 65)
strev engang folgende begejftrede
Lovsang til ----- sum vi nasvner dem
— de dumme Østers..
»O, Øsleksl Taa dyrcbar for Falk
med fin Smag, du opvcekket tun
Appetitten i Siedet for at stille den«
Da aldkig foraaksaaer du Overlcess
selfe, ikke engana, naar man hat
nydt dig over Monde. Thi for det
ferne er du jo nem at fordøje, og
for det andet sendet Maven dig med
Lethe-d op igen.« —- —— Altsaa i
gamle Tage gjorde Fall og·faa Erfa
.ringek.
. . .
Julius Ccefar bar sont betendt
formuleret den Lasresætnlngp at C cr
sars Oustru maa vcrte saa ren,
at ikke engang Mistante hwfter ved
hende.
Men nu altsaa Ckr Ia r iclv —
—l
Ja, ined ham er det jo en anden
Sag.'Der Sommer det sig ikke saa
noje Historjen ved da ogsaa at mel
de, at hans Sksdesynd var Sensuas
lilet.
Tot er en af de Ung, der hører
indcjk under den blodige Uret, der er
Tket og Tler mod flvinden Jkke ikal
her strides for Kvindens »Es-nomi
pntion« i den For-stand at hun uhins
dket og ukrcenket kan produce-re fig
Tom Allemandsvennå Nei, men der
ber protesteres mod den Frcekhed,
hvormed ,,Slabningens Herre« i
stolt Trods kan søle fig i Umokalens
Svinesti, og naar han dekefter tager
et Bad, lader «·ig barbere og frifere,
ist-rot sig et nnt Sirt TIL faa er der
ingen, der dmmnter onl, at hnn er et
foragteligt Basst i det indvortes.
Vieruson har i en Von sagt at
vise den faldne Flvindes Ligeberettii
gelte med den faldne Monds —- eller
at en Winde der i Oprigtighed el
skedr. men fandt fig bedraget og for
ladt, iskke af den Grund skal kaldes
uken En amerikanst Kritiker hat
otn denne Bog offentlig udtalt, at
den var et Udtryk for Digterens
.Anfkueliek, fom disse alt for unge
Manddomsaar maa have for-met sig
’for hans Tante ved et meget nærs
liggende Etsempet
Kristeligi qælder absolut Liqeftils
Ilethed for Gad. Kriftendommen vil
Renhed i Liv og Hjekte hsos baade
Mund og Kvlnde Den vil en Ung
dom, ten lotn Motgenduggen.
J dette Udtkyk ligger niere, end man
»Im-alle tænkexn Morgendnggen er ke
ntiff ren· Den formes tun i stille,
yklar Atmolfærr. En Regndraabe der
;imod, icnn man bog vilde antage
for at vaere absolut ren, vifet at ha
ve et Stsvgran til Hjekte — ja, en
lbersmt Fyfiker fremsatte for nagen
Tid fiden den An"lkuelse, at det net
op var Its-verwirret der fsrst starke-de
Trauben der højt oppe.
For Muds Aasyn er Mund og
Kvinde ligestillet, veere sig i Synd
eller i Tod. Dei-for bøk det famme
ver-re Tilfældet borgerligt.
Ozenuent lange, lange Tider ansj
jaa siineserne dct for en farlig SagI
at udnytte de ovckordentlig cigeslsulsj
leier, deres ftore Land besiddet Dei
var fast ovctbcviste am, at hvis de«
rodede og gravede i Jokdens iortez
Jndholde, vilde den fu1e, forteAand,I
sont Telvfølgclig holdt til det; gøkek
fort Proces und dem. Altiaa, helle-I
re fryie fordern-eh helle-re fpiie Maiz
bis-: ukoqt, end fort-me denne onde
Amtde Nu, da adskillige Tu-«
stxcde Mittener hat faaet Øjmsne anb
net ved Hjaslp af en grundig, evross
zsiräjk llddannelfe, aabnes der kindis
nye Miner, og alliqevel fokholderk
Aanden Jig todts. —
J Indien hat de indfsdte gennem
lange, lange Tider hast-et tilbage fka
at Idelægge den frygtelige Col-ra
flangc, uagtet der den Tag i Tag
jældes omkring 5000 Mennrfkeliv
for dcsns Gift om Amei- Dennez
Stange et dem hellig. fordi, Tiger
de, engang da Buddha laa og sov,
bredte den sin Knie (capello) over
ham og ikærmede hom. Tit Lsn dek
for gav hakt Staunen dens eiendonv
melfge Brilleckegn Oper-as det dan
ske Navn Brilleflange), at Dis as
sk- kse Milde isttmdlse den mete.
Et velrettet Bid af denne Sturme
medium- Dsden i stet af en how
Time —- og intet, intct kan redde
det ulyfkelige Offer.
Men, mærteligt not, af Natur er
dcnne Stange dorsk og søvnig og
fornærmer ingen, uden man as Van
vare trasdcsr paa den eller forfølger
den.
Brillcslangen er Tjælden over seks
Fod lang, niedeus dekimod en an
dm Art, KasmpesEobmem stundom
bliver ontkring ffortcn Fod i Længs
de.
. « « I s
Etundom forekommer det, atPcæs
stcr forlader eet Zamfund og sluttet
Fig til et endet Og drt er jo en æts
lig Zug —— cller to n bog være det.
Misn se nu kun! J det førstc Sam
fund er Stemningcn omtrent fom
saa: Lad goa! Hvad vi behøvety er
Mel-nd, der er sifre, grundmurede i
vor Laste! —- —— J det andct Sam
fund derimod kan det heddet
’m-b’m! fet- vi dist! Her hat vi allj
gevel en Mand, der hat-de Skorp
ffndighed not til at indfe, at knn
hos os finde-s den hole Sandhed, act
Guds Rand, etc. —
Saadan er vi Mennefkerk
Et Tour og et Spørgsmaal
til X.
»Von are too easy, X« Naar jeg
nn alliaevcsl tillader miq at indsens
di- Log-ringen paa din Negncopgave
i »Damit-reist Nr. It d. A» da er
bot i Haab ani. at der maa tilfalde
mig en passendc Pia-mit
Amen tan afkirascsie akkurat 2239,
9598 Kvadmtfod, hvis den er sulten
not. Mcn deriom det er tilladt ect
Fas at its-me et anbot vilde jeg
gerne vidc, hvot meget den vilde
kunne nigra-sie deriom Rebet var
55 Fod langt.
Ji Ærbvdigft
s Vaclwoods Former-.
--s--.s.-.—
Minnefota Krebs
E delegetcdc Mode
qfholdt i Broksou Kitte, Bloomiss
Ptqiriy Miuuesota 5—8 Okt.1911
s
I Aabningsgudstjeneften iandt Steh
IThorsdag Formiddag Kl.101-2 ved
Fhvilken Paftot O. R. Olfen are-di
ftede over Lukas 1, 21.
I Dercfter aabnedes Kredsmsdet i
Iden tkemigc Guds Navu of Vetter
N. Hanieth Krediens Betreten-, Me
mighedens Præst, Paftor M. O.
Block, bsd veltommen vaa Menigs
bedens og egne Vegmk Pastot A,
Hofgaatd udnasvntcss til at aptage
;Navneliften over ftemmeberettigedk
ved Msdet
T Ved Aabninaen af Eftcrmiddags
modet talte Pastor Chr. Krogh.
Navnclisten der oplæftes vistcs at der
ivar 9 Pkæster og 13 Delegater
samt Missionær P. Clauien til
Stett-L Da Formanden var reift ud
aj Kredien valgtes Paftor Q N.
Ol·en iom midlertidig For-wand
zmsfereren oplæste jin Napport, der
var godtendt af Reviforerne Da der
Elle sorelaa nagen Aars Napport
valgtes Pia-imm- O, N. Olicn og
N. Haufen samt Missionpr Clau
icn til at udarbejde en saadan og
frrwlasggc paa et scnere Tidspunlt
for Msdet
En Komitee befinaende af Pisa-stet
ne T. P. Beet og N. C« Carlsen
og Delegat Chr. Topp valgtes til
at modtage ovennævnte Rapport
mmr den var oplckst for Forfams
Augen«
Cfter Sang og Vsn indlksdtes MI
nighcdens Emne »GudsRiges Frem
gang« as Pastor P. C. Poulsen der
dtøftedeö til Sesfionenö Stutning.
Her nogle Tanker fra Jndledningen
og Dis-stellen
As alle Emmst maa dette være
det kasrefte for Guds Follx thi Guds
Nine man vi clle over alle Tim.
Guds Illige lom med Menncllet til
Jord, men sit tobt ved Syndefaldet.
Oele Maalct med Guds Styrelse er
dette Niges Genoprettelfe. Med Jo
ius Kristus kam det attek til Jord,
Guds Nige er udaikilleligt knyttet til
Jrfu Verlan. Al Tale om at man
isjer og eliler Guds Nige, naor man
iklc cier og eliler Jesus, er am
sonft. Naar der fkal tales am Gub
Riges Fremme falder vet sanfte na
lurligt first at tale om det- Frau-,
me lud-bill. M lker ved Blu-X
Vrdet oq schimmern-. Men
W We M W NUM