Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 5, 1911)
·«Oanskcere;c", ; I Wie Men- s« eph Iiusiblad for det danfke Zell " i Umekiks T nistpetaf DANIZH LUTE. PUBL. HOUSIYL Essai-T Nest-. l «Dsusieten·' abgaac dort Ttrgzsug og erdug ! sskis pr. Augen« U Forenede Gram s:.5«LI. III-sauber 82.0-"s Moder betakes i For-Tad. scstillillg, Betaut-g, Adressesnmnoxjng w, ander angaaenve Blut-et av»-mre5: DANFH l«!·"TH. PUN-. Hin-ZU Mem stehn Heduktou A. M. Andersen Alle Vidrag til ,,L’amkeren«6 sent-how Ifbaudlingeh .,...-rresvonvancet og Anmut If mhoer Art. beides got-wirket );. M. Anderiety Makr, Web-» Eiter-ou sie Bis-Je Pwmktice as Mund Cis-s Bartes l ( l « Adventsnka muss-—- mssijechan upon sppljssatiom J Tilfælde as« Ungelasæsäghedet ved Modtagelien bedez man kluge nl det stedltge 4 Vom-Eiern Ssulbe der ikke diewe, dedesl man bindende Fig nl ., Danckeretws « Renten Naar wie-ne dem-endet sig til Felt, der s untererislaoeyemen set at ksve hoi dem i ellet for at faa Ovlysaing om der gewesen« ! ichs De altw otmale, at Oe xaa Avettciiei i Ä mentettoette Blas. der cr! Heere ti! gen sidig Kyu e Missionær Alfred Trued skrivcr til «Augustana« fra Augustanassys nodens Mission i sian bl. a.: ,,En af de døbte hat jærtig maattet lide Forfølgelske for jin Tro, men har de smaet Proven. En af de døbte zwin der har scerlig været et Redikab i Guds Haand til at vække Røre i en hel By. Da hun blev døbt, syntes hun at vcere halvveis inde i en an den Verden. Ja, de har hver sin Historie Kære Venner af Helmin gernes zrelse, glem ikke at bede for disse, som nu har taget Skridtet og er bleven Kristi Korsbærere i Kinn.« »The association of English Char ches of the Augustana Synod« holdt sit fjerde aarlige Mode i Grace Charrh ved Seven Corners i Min neapolis, Minn., fra 27. Sept. til 1. Okt. Det betydeligste, der for handledes, var Spørgsmaalet om Ansætmse af en engelit »New-Mis sionary«. Symden havde ftr ind vjlget i en saadans Anthtelse; men sdens Jndremissionökomite havde fundet konstitutionelle Vanskelighei der, hvorfor sden ingen havde kal det. Men der vil fremdeles blivc giort Ists-g pag at san denneSag ordnet —- Dette vifer, at vore spen ske Trosfsfkende er opmærksomme paa vor lutherfke Kirkes hellige Pligt, at forkynde det rene Evange lium paa Landets Maul bande for at bevare dens egne Bjrn og for at naa de utrsstne Messer i vort Land. Blandt Indiens Muhamedanere ,gøt sig for Tiden en starrt Bevæs gele gceldende. Efter forud at have hoiot halsstarrigt fast ved det gam 1e vifer der sig nu has dem en stærk Higen efter Dannelse Man agter; at opsske e: univeksitex i A1iquko’ (me11em Agra og Delhi). Hertil besl hsves der 10 Millionet Rupier (en! Rupi er ca. 32 CtLU Hofe Geist-l lige refser fra Sted til Sted for atI take Sagen og famle Penge. J tortl Tid bar de samlet 6 Millioner Ru pier. De rige muhamedanske Fyrsteq i nokdre Indien hat qivet ftorel Sumsmer.- J muhamedonfke Aviser forekommer Udtalelfek iom fslgendex »Skoledanne1se er det eneste Middel til vor Redning. Hvotfor er Jslams politiske Magt sunket faa dybt2 Mene perfor, at vi hat forglemt bonlig Donnelse. Den Tib, da vore Forfcrdre lyfte gennem deres Vi densiab, var ogsaa deres volitisfe Mast stsrst.« — Man der ikke gen nem denne BevægelTe fkulde aalmes en Dir for Kristendom ind iblandt Jslams Tilhængeret Mayor Gaynor om Mindestens metet san skal foknylig have sagt i en Tale for Snfftagetter i New Dokt: »Im formt-den somme af oder tuster Sie-usw« Da den ne Wq Wanderer-eh faqde dauvideteuDetietudJomJalle Z T. ? Z F III www-Und Ists-WORK M deuue Jndlednkum fstksatte Raps ten nnd at sige, Hvotfor Kvindet -ikke bukde items-te En af Grunde ne vak, at ikke to Procent of Koin del-ne i Landet pnsker det. En an deu Grund vayyot det abovligt vilde true Enigheden Vlandt Rand og Huftru og blibe en Date for Hjemmets Lykfa Hans lebende Tanke var dag, ak det at ttqe Kvins der ud af den Sfære, for hvilken Gud aabenbart havde beftemt hende, og overflytte hende i den Ssæteh han havde besinnt for Monden, vilde være at gøre Vold mod den of Gud bestemte Orden. Tkusteue, Folkct og lige Rct for alle (The Tkuft, the Prople and the Squate Dm1·) Af Theodore Roosevclt (Fortfat.) » Da Eenator Davis talte, var der sfaa Mkknd as Jndfxydclse, Tom Lhavde Evne til at gennemikue, hvils iken Fare der laa i Korporationers »nes Vcefst; og de, der faa Ondet, ;strasbte i Blinde for at blive det »kvit uden aabent at mode en ny Si ztuation med nye Metoder; de in Tsifteredc paa det fuldftændigt haabs Llasc Fokspg pas at ais-affe, hvsd ’moderne Tilstande hat gjort abso lut uundgaaeligt Senator Davis var ikte blind i Taa chieende Han saa flatt, at det var absolut umn ligt at gaa tilbage til et oveklevet socialt Standpunkt og at vi bestemt maa give l"lil:p paa Basses-sein« Teorien i volitisk Ifonomi og uden Fmgt kæmpe for Iget Nie-gerings .kontrol uden Heninn til dissie vceks idige Menneskers Zkrig, der denuns leierer det Tom focialiftifk· Gan ind ian at for at mode den uundgaaes jlige Forsgelse af Korporationeknes IMagt gennem moderne industrielle Tilstande vilde det blive nsdvendigt at Ige den iuveræne Magts Virt fomhed i Fort-old dektil: tbi den Falene kunde kontrollere saodanneKors not-Minnen Tet er kommende ble ven sagt: Den eneste Maade at mo de en BillionsTollar Korporation paa er at tilkalde en HundredsBils lieu-Tollen Regerings Beskyttekc med andre Okd —- den nationale Regekinm thi ingen Statsregering er ftærk aok til baade at sve Ret færdighed imod Korporationerne on holde disse til at sve Retfærdiqbed Senator Davis sagde videre i sin beundringsværdige Tale, der bntde optrykkes og spredes viden sm: »andividets Frihed er bleven til iutetgjort ved den logiike Fee-mastig Idee var Ist-regnet paa at opretholde Iden. Vi ek kommen til en poiitisk lForgudelse af Mammon. ..Laissez Ifaire«-Teorien et ikke i sidste Jn Jstans at dadle del-for. Den affsdte Jdet modetne Demokrati og muligs ngorde en moderne Republik. Terom kan ikke tvivles. Men der begnndte den fin Grænfe for politifk, Belas renhed, og den begyndte at hælde hen imod det Punkt, hvor Adel-lis hederne msdes . . . . Til enhner Forsikrinq. at Folket i dets kollektive Kavacitet i Form af Regering but-de hcevde der-es abestrkdelige Net til. Selvforivan fvates dek, at du ist-« rer ved de heilige Eiendomsrettigs heiser-· Zenatoren fortthter Inn mesd at Rai-. at vi nn bar med et Nigdomsi Oliqarki at note-, og at Amt-ringen maa ndvikle tilftmskkelia Maat til at kunne løse ngaven. Faa vil nægte det Zeitum, at nærværende Situation er utilfredsi ftillende og kan ikke gskcss tilfredss stillende, med mindre vi gsr en En de paa den famlende Periode og ek klærer os for en faftslaaet Politik,j en Politik, som klart fkal desinere oa straffe Miögerning, som skal gsre Ende paa den Um, der gsres i For-, tetnings Nahm men sve streng Ret færdighed mod Forretning. Vi for drer, at Storfokretning qsr Net vg Skcl imod Folket; til Gengæld man vi beende, at naar nagen, der drin» Storforretning, ærligt bestræber fig. paa at alte Ret, saa fkal han ag faa vederfares Ret. Og den fsrfte og mest elementæte Stag- Ret» Amme deah et paa Forhaand at give ham fuld Befked ow, hvad hau lovligt kan gtu og ille tan girr.s DetercfbMJamveendaU ,; at Wle den Mist W irst-« »so-is- o- w, sk- s Ein-Eber IS PM Ost Adlde W Ihvis Ønske det er at udfinde im »ein Lampe-teilt -Reqeringöautoritet, hvad der er Lav, og saa leve op iil det. Endvidere er det absukd at be tragte en Korporations Stjrrelfe sum en Forbrydelse Som Dommet JHook sagde i sin Udtalelje i Stan dard Oil Sagen: »Ei! Fortetninqs yStisrrelse gar den ikke i og for fig ·til et Monopol . . . . En Monds Geni og Fiid, inden for etiske Gkæni »for, man have frit Spillerum, og «hvad han ethvewer, er hans . . Succes os; Forretnitigsonifang,3rugs Um as hsedekiig og oeing Ftid ek it "tc fordudt . . . Offentiighedens Vei Yfækd trues kun, naar Fremfktisdt op 9naas ved urigtige og ulovlige Mid Zier« Stsrrcslsc can ger, og gsr ef Tter min Moning, en Korporation dummer med Fare for Samfundet, Zog den gar dct offer min Mening til Pligt for Samfundet genuem iine adminiftmtive Uka blot de dsms imendU Einbedsmasnd at føre fttengt Tiliyn med saadan Korporation for at paase, at den ikke gaar fokkert. ; Men dens Stsrrelfe beiegnek it skc i iiq selv nogct sokkert. s En vælsdig Korporation, der hat ovnaaet iin Stilling ved uhædetlis ge Midlcr og ved Odergreb paa an dres Rettigheder, ved demoralisekens de oq fordcvrveliq Praksis, fort sagt vcsd lav og urigtjg Fastd, bsr ikke alone o:sls5es, men det bot gskes til Pligt for den udøvende Regt-rings qrcn ved stadigt Tilfyn at holde Øje med, at den iikc tmsder samtnen igen uden under streng Kontrol, fom fkal fikre Samfundei imod Gentagelfe af dksns flette Forretningsførelse — og den dir aldrig tillades at famle fi ne Dele, san lasnge disse Dele et un der de oprindelige Ovektrcederes Kontrol, for Erfarinq bar visi, at bis-Te Mel-nd er i sin state Almindei lithd u7kikkede til at betros Le dclsen of ftore Korporationen Men intet af Betydning er vundet ved at ovlsse en ffor mellemstatslig og sinternational industriel Korporation, Tom der intet andet et ckt judscrtte vaa end dens isten-elfe, i et Antal of mindre Foretaaender. uden For-Tag paa at reaulere disfe Foretagendets For retningsfsrelse Jntet vindes ved at bersve den amerikankke Nation de gode Vaaben, hvotmed den kan fste Kampen paa den internationaleKous kurrences store Makk. De, der vjl qenoprette den ubegrænfede og ukwis trollerede Konkurrenees Tid, oq Tom fer ei Lcegetniddel mod vote indu strielle og skonomifke Onder i den simple Dplssning af alle store Kor porationer, blot fordi de er store, pensek ikke alene vaa det umulige, men paa, oIn muligt, det usnfkelige De handler, sont vi vilde gute, om vi forssgte at dætnme for Missis sippi for at standse dens Lib. For-« faget vilde sikkert miölykkes: vi vili de have forksat det uküulige og saas Hledes have opnaaet intet eller værre send intet. Men ved at bygge Dann kninger langs med Floden, ikke sage at stondfe Stein-wem men kann-o ilere den, er vi i Stand til at naa kvor Hensigt og udrette over-ordent zliq meaet godt Mete. f — sp— ---— Missionslitietatuk » og Mission. Eiterfølgende Boer vil jeg pna det varmefte anbefale til Mission-z venner omkring i Den forenede dan ske Kirkes Menigheder. For Embedsbrødke og interessie rede Menighedslemmet vil det drin-« ge hetlige aundelige Værdier med iig at gennemlæse diese Bøgcsr med ftor Flid og inderlig Bin om VeliI fignelse beruf. De er i Sandhed i Stand til bqade at fkabe og nære en levende Mission-Zions i voke Hierter. ja, tænde en hellig Jld for Sjælenes Falle. Med Rette hat man caldt ZZE Tid en Missionens Tib, vort Aar hundrede et Missionens Aar-hun drede. De BUger. fom her korteligen vil blive omtalt, er af et ftm fksnt og rigt Jndhold, san fulde af Oplysss ninget og kraftige Jmpulsek ogI MMingetz at et Hieri- hvori « der er en lille Smule as FensstoH dtt vkl III-ne i Brand for Wirt-z for — Beiden-; such ; Der et i Sande Wh, Missionsvacme Missionsaand og Missivnsopkaab til hele den-—evan geliske Kristenhed (hvoktil dn og jeg heter) orn at vaagne til Stor daad for Vetdensfolkenes Frelse Og der »wes Stordaad for nærvæs tende, nd over den hele Jord i de vikkeskriftne Lande. ; Embedsbrsdte og Menigheder i Den forenede danike Kirke, vi man mrd i dette Hedningeverdenens Er odringstog meget, meget mete, end vi hidindtil hat været. Dei er vort Liv —— det er vor Fremtid »Gut) vil detl« » l. ,,Jndien Kalder«. Den "ne yppeklige Vog er skrevet af en from, fremragende indide Indien · Jndiem et ikke kristnet Land med et Jndbyggerantal af ca. 300s nun,()«() Menneiker, og hvor den levcnde Menighed i dort gemiler dreneland ever en ret velsignet Mis sion, iknlde det ikke interessere os at vide Veikcd om ydette stoceLand og Zoll og Krifiendommens Sejrss tog i Indien«-» Visielig burde det interesiere os. Bogens Jndhold lredser om spl gende Hovedpnnkten Landst, Falle-L Folkelivet, Jn dicn under fremmcde Hei-stere, Jn dicsns Segen, Kriftendommen i Jn dien, Metoder og Problemer i Jn dien, den indiske Kirke og Indiens Lasnglel 2. »Kan Vaagner.« For fatteren heddek Anthek H. Smith, en mangeaarig Missionær i Kina Vogean engelike Titel loder: »The leift af Chiia«. Atti-r hat vi Grund til at ipørge: Skulde det itte interesscre os at faa Befled out dotte Jordens imrste og masti vasrdigftcs Rige, der i Aarhundrcder hat ment om sig seid, at det var det eneste, der var værd at læggeMcrrs te til. For nærværende er heleVers dens Opmckrtiomhed henvendt paa dctte tolosialcRiae, hvis Jndbyggers antal udmsr eitek Kejietrigets egenj offcntlige Statistik 433,533,033. Hei-til kommen at ogiaa der, nems lig i Bilandet Manchuriet, hat vort Moderland en veliignet Mission. « Fokfattcken deler Bogen i otte. Kapitchr mcd fslgende Jndhold: I 1 Almindeligt Overblik over det kinesiske Kejfetrige 2 En stor Folkerace med en stor? Aw. Z. Iolket oq det- Liv qennem Aakhundteder. i 4. Feuer pq den wiss-nex- I a) Konfucianismm I b) Pavismen. l c) Buddhismem ! ö. Kristendommen i Kinax g a) Neftokianernes Mission. i b) Den komerstitatolfke MissionJ r) Den protestantiite Mission. ! 6. Bote Tages Mission i Kinm 7. Arbejdet og Problemeknes Art. s. Kinas Omdannelie, dens Be tingelie og den Art. Z. »Den afgtrende Time.« Forfatteren til dette Stokværk er den verdensbersmte Missionöven John R. Matt-. Hvor er bog denne Mund glsdens de og brændende for denne stsrste af alle Opgaven Werden-L- s FrelfeC J et sammentrwngt mon klart vg! gribende Ovcrblif førek han den, missionsintercszJercde See-er ud; over hole den ikfc--kris"tne Ver-den« Han er sont hie-time under alles Himmelskreis og giver fuld Befiel-« prm ethvert Punkt i alt Fald i store Grundtmsk i alt hvad der· vedrsker Miss ionsakbeidet i alle it kes kristne Lande. Ogsaa denne Bog, salder i otte Kapitler of følgende Jndhold: » l. De itseckristne Folkeslag un der Omdannelfe 2.Kr1ttke Strømninger og Jud flydelfe i den itkeskristne Ver-den s. Den stigende anndelige Fled bslge i den ikkeskristne Ver-den. 4. Den nunmende Stillings Kran: en fyldeftgørende Plan. s. Den nuværende Stillings Arm-: Metelivet i Ofemlandenr. S. Den nuvcetende Stillings Kran: Kitken paa Missionsmarkem 7 Den nuværende Stillings Kup- Guds Kraft S. Den nuværende Stillimthf Wisheder. Leb demee vellignede Boq komme» M i W eneste vMem hlmtbt os» Cvilken herlig JUWI - sogen er as —- tcndende Ist fw flkste til fidfte Blas. Den IN i Dan. Luth. Publ. Hause. 4. ,,Miösionens Motiv Maal og Midler.« Forfattes ten er den bekendte fynske Ptcest Bill-. Strensen Bogen er af en særlig belcerende Art, fuld af bi belske Vink og Kendikab til Mis sionen i alle ikkeskristne Lande. Den falder i følgendc tke Dele: « l. Missionens Motiv. 2. Missionens Maul. Z. Missioncns Midler. Bogen er et Kildevæld med Lys over Hcdningemisfionens nimmst-l dige Forgreninger. Endnu vil jeg Itævne en Vog, Tom burde findcs i ethvert cncsle trocnde Menneskes Vogfamling. Dei cr Bogen: Jstam —- af Samuel Zwemcr. ö. »Jslasm.« Denne lille Bog paa 106 Sider qivcr et gnmdigt baade Overblik og Jndblik i Mu hammcsdanismem fom man hat kaldt den »forfcerde1iae Svsbe« ·ovek Kri-» nenne-den . Jkke mindre end 234,000,000 dykekøbte Menneskek er Indvitlet i. dens Løgnvcw 169,000,000 i Iris-· en, 60,00(,),000 i Afrika og 5,000. 000 i Europa. Bogen fluttcr med fslgende gri beude Ord: Z »Tian er moden for et verdensi» omfattksnds anndeligt Kot-sing for; at besejke Island Kristi Ære er iz mange Aarbundreder. i mange Lan-« de og i monae sie-riet givet Mu ! · hammed. g Zandrlial vor Frelfek ventcr paav at To Ein-la der er i Ztnerte for den mithammedanfke Verdens Frvls W. I »Wind vil dekl« Det var Hamps wobst fra Korstogenos Dage. Der vor tusindfold mere Vegjeftring for at fravriste Saracenerne en tom Grav, ensd der er i vote Dage for at bringe dem Amde vm en le-v vende erlset Hvor Kriftus blev født, der nd taabes Muhammeds Nat-n fem Gange daglig fta Minarctek, men hvor Muhammed blev spdt, vovek« ingcn Kristen at tret-de Gud vic det: derfor man vi gsre det. Sud vil det: derfor vil han selv fuldbyrde det. J Gud vil det: der-for vil vi bede ham ocn at fuldfsre det i Hast-Emai; geliet om den korgfæstede og op standne erlser udbredt blandt Js lams Millioner.« I Alle fem ovennævnte Btger er Fsrsterangs Julegaver og vil, om de kommer rundt i hvett eneste troende Mennefkes Hiern, medftre en kig Velsiqnelfe i Hier-ferne, Mem-« mene og Menigheden og give Jus-« pulser til en lebende Missionsfans for vort Falls og Hedningerneg Frelse i 1912 s G. V-.(··ik»i«iunseu.z Alle de i ovenstoaende Anmeldelse ncevnte Bsget Lan faas gennem Dan. Luth. Publ. Hause. Af »Is lam'« og »Den afgsrende Time« haves betydeligt Oplag. Af de Hv rigc cndnu tun cnkelte Etsemplas rtr paa Lager Don Luth Publ. Hause Mætkeligt og bog alcnindeligt. Ton meget betendte Prasst og zorfattck Otto zuncles Scriftet er nu i Masngde at faa til en hel Del» nedTat Pris. En Mond med Jnds jigt og Livsekfaking som Funcke og med Evne til at gske begge dis se Dele gavnlige for andre Mennes jlet genncm Zcriftet, findet vi ijæls den. En hel Tel Scriftek hat vi» ira hans sonnt-, og disfe er store, Lskestcrvasrtcr. Gansle mætleligt et det, at de iklc er bleven folgt ud alle sammen, da Sandhedcn er den no, at dercs Jndhold er langt, langt bedte end Jndholdet af de fleste kristelige Slribenters Bisse-. If Funckes Slriftek nu can tilbydeö til nedfat Pris er igen et flærkt Be vis paa, hvorledes Menneifer Haare ofte ssger at faa fat paa det, der enten ingen virlelig Bau-di har, el der bog tun hat ringe Værdi i » Sammenligning med, hvsd der et det meft værdifuldr. " Dei er af næwærende Blut-, ieg set-, at Funckes Btger nu kan fau- 1 billigt Gans Husandagtsbog can man un ktbe k Dan. Luth. Publ. l costs-, Dlaih Nebr» for Ohio-l Dame subtiler l alle das-, aul M Im Mk se treu-eile euer mest uoplyste Mænds oq Kvinders Functe havde Tanker at holde frem, fom kunde fcengile velstuderede Menneikerö Opmærksomhed, og iom dog alligevel ogfaa alle andre, der vilde bruge deres Futteevne rigtigt, kunde faa Hold Paa og faa stokt Gavn af. Ligesom nystIævnte Husandagtss bog tan ksbes i Blair til nediat Pris, saa tan en Del flere af Fun ckrss ngcsr faas sammcs Sted til nedlat Pris. Hvor nyttige og vejs ledcsnde paa Vejcn til Guds Him ntel end en Del andre Vøgcr er, fna hat vi dog god Grund til at forctrccltc Funcles tanlcvættcnde Bogen der er saa fulde af dyb kriftelig Alvor og dyb triftelig Jndligt Tot fer underligt ud, at Vogt-r sont Funckes avcrtcres til nedsat Pris, tort efter at Forfats tmn er dad. Tot tydrr paa, at Falk ikke hat« forftaaet at vælge det bcdste, naak de knbte Bogen-. Tvr er ogsaa andre ndtnætkede Eltibonters Vogel-, som Falk itke dar fokstaaet at forctraskte, naar de tobte- Lckscftof. Saalcch hat Evenslcrcsn Nofcnins’ Vogel-, skønt de er meact vidt udbkedte, dog itkc vundcst den mecerkiomshod som de Taa vel tilkom A. J. Dahin —.--·.·.·.«—.... -- Los Angeleg, (5al. Endelig —-! Tet var Stødet paa Byggelods den, vi maatte vcnte saa lasnge paa. Ejekney nogle Arvinger, levcr pas forTelligc Siedet i Østem og det tog lang Tid at faa Floh og Papiket ordnet. Sau maatte vi være »W le i Taalmodighed« jaa lustige Deg, det var bare Sindet, der var stille. for Reiten akbejdede vi: Alfted Spindt, en af miae Kon firmanter fka Osten, med Tegnins gen. Den er nu scrrdig, og non matt-ten figcm den er udmærket at bygqe eftetk Vi andre akbejdede med at faa Mit-let Vor lille Kvins defotening hat givet mig 8200 og er surrtt paa Vej med det tredie Hundrede —- uden Bazar og vede 1ig Anstalt De unge flider i unget, jeg vcd ikke rigtig, hvad det er. Men det komme-.- nok for Tagen. Vennek er dukket op omkring i Samfundet med ltsnne Kett-liq hedsgaver. opmuntkende Bude med Forsikking om Fotbsn og gode Ønfker. Tal, leere, gamle Vennerl Jeg san lende eder Forsilring tilbqge, at J hat lsftet Modet og ltftet Hjettet i Tal til Gud for edeks Kæklighed Bande nye og gamle Venner her paa Knsten liqe op til Oregon hat heller ille værct ledige, lmrlig hat Venner i Fresno Co. tanet fat med en Kraft og Bekedvils lithsd, der hat hsilig glædet os. De unge i Paftor Enqholms Me nighed hat givet os 875 til et Or gel: oq de unge i Postor Thore bns Menighed gav os et lrnftiat Løft. Under vort Kredsmødo lom Offervilliqhedcn frem bnade tm Post N. Z Nietsens og Paftot Engholms Meniqheder. »Du bebs ver jo intet at.sige, bnre vije dig, Ton regnet det ned over dig med lssuldmøntec«, saqde en last Bro der. :(’na, »det var vel lidt over drevetz men meaet blev der nu ikle Tagt. Det behevedeg heller illa En havde sagt forud: »Hei-ten hat det behov«, og det havde Vennerne høkt - i -siertet, san de fremsendte flere Hundrede Dvllaks. Tat for de Ta ge, Venner, og for den Flastlighed til Herrens Sag, J lagde for Da gen —— baade unge og ældre Jeg hat tænlt lidem Hvor lunde vj dog drive Miglioii, hvis det altid var laadqnl Og mon ikke vi blev riqe derved2 Vi er uu kommen iaa langt, at vi tør bygge. Fiontmlten paa Kirlen er givet, fom vi menet meget billig, og mens den finan rielle Side llte helt er klar-et end nu, faa vil den not klan- sig i LI bet at en Maunedstld Herren ded, hvad vt hat dehnt-, on han ask Hjekterne villine. Om en Mauned flal Kontrast-ten beta les: Jmidlektid hat vi travlt — meqet ttavlt med det ekstka Arbei de. Men det er jo en Lust at at betde, naat det gaak lidt traut-L 8 a 4 thugeller t Rentqdedeu lau vi melde out, oqlm et bkt Ildlclsdstha til IIW su tai M W WM —- its
