Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 1, 1911)
Titus. Eu Kotsets Falle. Es Fortælling fra Kristl Tid Af Florence Morfe Kingsley. (Fra Engelka (Fortsat.) , Jdet Titus sogde dem-, ital han iLøb og blcv fulgt Stefanucy der nu var liqe faa rapfodet sont han seh-. F »Hvad er der paa Færde, jeg tan ikke je noget,« sgde Titus til en Mand, jotn straltc Hals for at kun se hen ad Vejen. . »Ist-d du ikke,« fvaredc Monden, »at Jesus af Na sret lommer denne Vej? Der komtner han lige netop. »in du ikte fe?« Han pegede paa en Støvsth inden i illen man utydclig kunde stimle en Mængdc Mennes . et »Bitte-I en Mass e, der folget hom, « vedblev deres Ecjemmelsmand »Folk flolker sig om ham fra alle-Lands EOyerne Hans Lige hat aldrig vceret feti disse Egne ; k; han gør manch Undergekninger, og faa taler han ikke Rabbinekne, cnen incd en saadan Myndighed, ack slv Djasvelen adlyder han« »Im er en af dem, som lJan har l)elbredet,« sagde tefanus, iom ikle kunde lade vcere at fortælle fin egen listorie til alle, der vilde htre paa den. z- Manden ftirrede pao -ha1n. ,,.Ovad hell-todte han s " g for ?« spurgte han. «Jeg var verkbruden,« begyndte Stesanus, men i samme blev de asbrudte ved at here en Ztetnme nd Ide et haft og smertcligt Steig, som sik dein alle til fare sammt-n J» »Uren. uken,« jamrede Stemmen E« »Plads for den spedaliteP raabte nogle, ogMasnni Hen, sotn havde trcengt sig samtnen for at se, veg nu til ide. Stesanns og Titus trat iig tilbage ligcsom de an « ke, og de faa nu den spedalskes høje Skikkelfe, da hatt Z inkede scetn og hvert Øjeblik mcd sin her-eh metalliske enime raubte: »Urenl nrenl« ; Han havde trukket det grove Klædeh som udgjorde ihans Hovedbedasktiittg, from for at itjule de nhygqelige ESpor as hans Sygdom, saa man kunde næsten ikke se Gans Anstat; men det var tydeligt, at han besandt sig Epaa et stemstredettt Stadium as dennc den itraskteligste -og most liaabløse Svgdotn, sotn nagen Sinde hat hiern Issgt Menneskeheden. s Den store Hob as Mænd, Kvinder og Bern, havde kirænqt iig samtnen om Jesus og sulgte med hom, havde Fuu næsten naaet det Sted, hvoe den spedalske stod Alt jsotn de nætntede sig, lsd isten det soktvivlede Strick ? «Uken, uren.« ;f Masngden ttak sig gnsende tilbaae, kun Jesus blev ftaaende alene midt paa Besen. Da den spedalste saa, at san ikke tom de andre vendte sig fra hom, lsb han hen intod hom, kastede sig paa sit Ansigt tStøvet og raabte: »Gene, am du vil, saa kan du hfælpe mig.« Og Jesus stkakte sin Haand nd, rsrte ved bam oq sagde: »Im vil, bliv rett.« Øjeblikkelig reiste den spedalske sig op, og alle kunde Je, at han var tenset sor sitt Spedalskhed, og at hans st var lige faa sundt iotn andre Menneskers. En aandløs, Æresrygtö Stilhed paafulgte, og itnens talte Jesus med hatn, deehavde været spedalsk, nien saa sagte, at inan anden kunde here det· Senere sit man Wem Mandens Fortællinq at vide, at Mesteren hav de sagt til dam, at hatt skulde aaa roliq bort og saa gaa den og vise iig sor Prwfterne, sont Moses havde besalet, sont apfylde Renselsesloven Desuden havde hatt paa laast hatn ikke at omtale til nagen, hviltet Undcsk der var sket med hom. Men da Manden var gaaet, ltd der et Raab sra : sollemassem og de trængte sig am Mesteeen endnu tret iere end str, saa at Stesanug og Titus, sont stod ydekst blandt MEnadem blev stsdt til Side. - »Vak dette dog itte vidunderligt?« sagde StesanusD k da han kunde komme til Orde. « Titus svatede itie, ag, da Stefanus saa op paa dam, var hans state ntøtke sstne suldc af Taarer. »p- . Ps« 9. Kapitel »Her, unge Mandl du fer ud til at hale gode Kræfs ter, vtl du ille hjcelpe os med at bære denne Byrde?« Den talende var den einl af fikc Moend, som bar en tilsyneladende tung Byrde imellem fig, og den, han benvendte sig til, var Titus, der samtnen med Stein nus vendte tilbage fka en Fifketur paa Sten. De to Bre dte shavde gjoct en god Funng dg, da de Ioruden den oslaa havde der-es Fälenæt at boere paa, var de fuldt be lceslede De stondlede don, da de blev tiltalte, oq, da de sit hen imod det ·Sted, hvok de like Mænd ftod, opdages de de, at den Vorde, fotn de havde been-et, var en Stegs let Seng eller Sovemaatte, og at der paa den laa en illfyneladende aldcles hjcelpeløs mennefleliq Stillelfe »Seit du,« vedblev han, lom forft havde talt, «vi hat paataget os at bære denne unae Mond ben til Si mon Fifkcts Has: dct er jo der, at Jesus nf Nazareth sor, oq vi hunder, at shan kan hell-rede hom« Manden, sont laa paa Leiet, ftsnnede lydeligt. «Men den ene al o- er en sammel, lvag Mand, fom ikke hak Krwfter til at holde nd langen-: faa vl er llde faren nu og kon hock Ien komme fkem eller tilbage, undtagen du vil hfaslpe os, unge Mand.« »Im vil gerne hicelpe eder,« saade Titus. »Got Stefanus, kan du lage snlt Næt og diese Filk?« »Im Mal biete dem for dlq,« fagde med knstende Gemme den gomle Mond, fom nu atter var kommen lldt til Ktceften «og en Fadets Bellignelle stal qu dlg, Its du hiælpet mln stqkkels Dreng til at finde Welte M. »I« FOR-« Wde den W M sitt Umg. »M W kan det nytte altsanunenf Gar ikke Prcesten attex oq at ;tet fortalt mig, at jeg lider for mine Synderö Skyld, og at jeq flal bære det, for det er den almægtige, fom hat last det paa mig? Det er fiklert Uret at prsve paa at slippe bort fra den shøjestes Dom, for sdu ved, at jeg er den ftørste Synder af alle.« »An, de Rabbinere, de Rabbinetel« knurrede den gamle Mand· »Jeg ved not, at de hat bildt dig det ind; men jcg kender dig og ved, at du er en god Dreng, lige saa god fom Folk er fleft. Der er ikke en af os, fom er helt ud retfcetdig; og jeg mener, at, hvis den almcegtigc var findet som Rabbinerne, saa kunde han gerne kaste os alle paa Sygelejet, og med Rette-, for vi er alle lfarne vild. Der er ikke en retfaskdig, ilke een. Hat jeg ilke Ret, BurnW Masndene gav mumlende deres Samtykle til Kende, medens Titus fette Skamrødmen paa fine Kinder. »Naa, lom nn!« sagde en af Bærerne, »det er paa Tide, at vi lotnmek of Sted San, tng faa fut! Hold fatl« de fire begav sig nu paa Vej kned deres Byrde og gik med hurtigeSkridt ned ad Gaben, medens den gam le Mond og Etefanus fnlgte eftek med Fifkeredskabecs ne. »Min ftakkels Drengl min flakkels Dreng!« mum lede den gamle Mond og rystede forgfuld paa Hovedet. »Hal- han lcenge vceret Taaledes?« spurgte Stiefel nus deltagende. «L-’jden han var otte Aar gammel,« fagde Faderen »Hm: blev køkt over af en romersk Vogm ftakkelsJ Fin! Der var en eller anden hedenfk Fest iTiberias, hvor vi den Gang boede, og Drengen havde saadan en Lyst til at se den. Hans Moder bad ham om at blive l)jenune, inen han slap bort fra hende, og vi vidfte saa af irrte-t før Naboerne braqte ham hjem bald død Aa, det var en Ynkl Han var saadan en god Treng, der aldrig før bavde vmet nlydig jmod os. Siden den Tid bar lmn be siandiq linget til Sengs; thi den Stude, han hat faaet bar helt berøvet ham baade Liv og Følelse i Lemmerney iaa han kan slet ikke rørc sin. Eiden hcn er vi flyttet til Kapernaum og hans Moder hat tidlig og iilde bedt Gud om at hell-rede hom. Gid den Almægtige vi! ben høre hende, Tom hnn bønhørte Hannal Men Nabbiner ne «siger, at han lider for jine Zynders Skyldx og paa en Maade gør han det jo onsaa, ftatkels Dreng, for han var jo virkelig ulydig. Men vi hat alle syndet, er alle farne vild Da han bar vasret saa taalmodigi Du ved not, niin Drekm, nt David skriver i en af fine Snlmer, at »fom en Fader lmr Medlidenhed med fine Born, saas ledes har Herren Medlidenhed med dem, der frygter ham.« Oq jeg ved, hnn in a a have Medlidenhed med min ftakkels Dteng.« »Hvad var det, du sagde om, at en Fader hat Med lidenhed med fine Bøkn2« sagde Stefanus ivrigt. »Vil du ikke fige mig det igen?« Den gamle Mand gentog Verset; derpaa sagde han noget strengt: ,,.Snsnder du ikke Strifterne, Dreng? Da ieq vari din Juden kunde jeg Salmerne vg. meget af Loven udenad.« »Nei, jeg ask iste; rhi min Fadet er en Gkæter, og der er ingen, sont hat leert miq det« «Saa er du altsaa en Hedning,« sagde den gamle Mond og trat sig lidt dort fra Drengen, medens de gik videre. Men du er en god Demg, det tan jeg ie paa dit Anstat, og jeg er ikte saadan en Stivnakke fom Rabbis net-ne Jeg har htrt, at han, hvem vi Wer, læter og hell-redet alle, som kommer til hom, felv Toldere og Stint-erw »Ja, det ek et fandt Okd,« ique Stefunus wtigt; »ieg hat vceret en Krnbling, og han hat helbredt mig. Gan ipurgte mig iste, om jeg kendte Salmerne og Lo ven, eller om ieg gik i Synagogen Jeg bad hanc ikke en Gang om at hell-rede mig, jeg bad for en anden. Mons tro den Faden sont hat Medlidenhed med iine Bern, fkulde vcere den Faden han faa tidt taler ums« «Det er det iikkert,« var Svaret: »han er ogiao Abrahams, Jsaks oq Jakobs End. « »Mein er de?«s sputgte Stefanus naivt. »Wa, Barn, du er rigtignok en Hedningi« stannede den gamle Mand; »Du maa gaa hen i Synaqogen oq høre Strifterne blive ovlceft.« »Ja, det vii jeg .,;iaa,« fagde Stefanns alvorligt: ,,jc-a har jo ikke kunnet gøre det før i den allersidfte Tid, forstaar du not, for-di jeg var saa shjcelpelss.« Paa dette Punkt af Samtalen saa de, at Bærerne atter havde tagte deres Byrde paa Jorden og straft iiq for at rette deres smme Ryg. Den gamle Mond gik hen og ftod ved Siden af Sengen og faa Inn ned paa Son nens lidende Trek. »Bitte: det dig, min stakkelö Dkeng, at Sengen m iter, naak de gaar med dig?« . »Nei, Faden den Rystelfe piner mig itte sna me get som min syndefnlde SjaeL Han kan ikke helbrede »mig, jeg er aa syndig, saa elendigk J maatte hellere bringe Inig tilbage og lade mig d- i Fted.« «Kan du se mig?« fagde Stefanus med fin wink le, barnlige Stemme, idet han knælede ved Siden af Sengen »Im er en Hedning —- det sigee da din Fader « og dog helbredte han mig. Han helbredte ogfaa Filiri den blinde Mand, forn havde faaet iine Øjne brændte ud. Hvorfor det var stet, ved jeg ikke, men han var en Synder. Han hat helbredt Masfer af Menneskety oq in gen af dem hat veeret Praster eller Nabbinere eller Fa einst-re Han vil iikkert helbrcde diq Dn send-Or ham ikke san hat Medlidenhed med sine Vorn liqef om Faderen i Himmelem og han elfker dem heim end en Moder. Du vil øieblikkelig kunne se. det paa Udtrvkkei iihans An sigt.« , Den unge Mond fwftede fine store, sammodige Øfne paa Stefanns, og da denne hist-te op at tate, fand-.- han -.Hvem er du, er du en Engelf« J Maonelyfet syntes Drengen virkelig at ligne en faadain medens han knælede ved Sengen og smed Inder lighed foidede Hænderne »Nei, nei, min Ort-na, han er ikke nagen cnael,« ltd det med den gamle Mands iprnkne Stennnr. Gan er Inn en bedenik Uns-, fotn han sanfte rintig fande, for dem sendet W W, W eller M. » s -..—. . ...-.....--.. Wen alliaevel er Im en aod Fer. Du maa ikke tabe MO det, min Dreng, for det er virkeligt sandt, at hatt hat helbredet Folk, jom endogsaa var større Syndere end du mit stakkels Bam Drik nu en Stark af denne Vin, det vil styrke og opmuntre dig.« Med disje Ord gav han ham lidt Vin, og derefter gik de alle videre. — De var nu ika langt fra Simon-s Has, og, da de ncermede sig til det, kunde de moerke, ast der maatte vcere mange Mens. nesker fotsamlede der, thi de mødte adskillige Flokke, som kocn derfra og klagede over, at de hverken kunde hske ellek se. Den gamle Mand saa cengstelig ud. »Jeg er bange, vi ikke en Gang faar iham at fe, da vi er komne saa vidtl Min ftakkels Dreng, ’min ftakkels Drengl« ,,Lad ham ikke here, hvad du figer,« fagde Ste fanus indtrcengende og lagde ’sin Haand paa den gam le Maide Arm. ,,Lad os bare gaa videre, vi skal nok finde l)am.« Te runde nu kun komme langfocnt frem, d«a Falke maengden blev tættere Endelig satte de fire Mænd deres Bykde ned et Øjeblik, dels for at hvile og dels for at toenkc over Ztillingen »Hvad hat J der?« fagde en forbigaaende, »en syg Monds-« Han kiggede over deres Skuldre ned paa Sen gen. »Jeg jkal sige eder noget; det er bedst, J boerer ham hjern igen saa hurtigt sokn muligt, for han bliver ikke hjnlpen i Aften Mesteren har ikke helbredt nagen Han opholder sig i et af de overste Værelser i Simon-J Hus og Tanttaler med Rabbinerne, Præsterne og Fari Eæerne fom er kommen alle Siedet fra, endogsaa fra Jerusalem, for at høre hom. Og selv om dette ikke var Tilfceldet, faa er hver eneste Plet baade i Hufet og Ha ven propfnld af Mennefkee J kunde ikke en Gang selv komme ind ad Poeten, end sige da med den Seng!« Med disse Ord gik han sin Vej uden at bekymre fig om, hvors vidt hans Raad blev fulgt eller ej. »Hm! —- Det er en flem Redelighed1« mumlede en af de Masnd, som havde hjulpet med at boere Zeugen »Jeg haode ika gjort Regning paa at boere denne Bykde baade frem og Klinge-« »Au; min Søn Benjamin, min Søn Benjamin!« tlagede den gamle Mond og vred ·sine Hccndcr i For tvivlelfe, »jcsg frygter, vi maa bringe dig hjem ligc faa fyg, iom vi bar dig bort.« ,,Vunt lidt,« sagde Stcfanus, idet han gik frem igen: »ieg vcd, at vi kan finde hom, hvis vi rigtig prø ver derpaa. Titus, vil du ikke gaa derhen og ie, om man iklc paa en eller anden Maade knnde komme ind?« Titus sprang sieblikkctig afstcd, og i umsie- Øjebiik lom han tilbage, blussende og stonnende af Anstrengelse. »Der gaar en Trappe op til Taget, ikke langt fra Hade porten,« sagde han. »Im teenkte, at hvis vi kundc brin ge ham derop, «saa kunde vi maaike brække noget af Ta get løft og sænke ham ned i det Værelfe, hvor Mesteren er. Jeg kan gøre Skaden iStand igen paa en Time-s Tid, hvis en of eder vil hjælpe mig.« »An, Titus,« udbrød Stefanus, ,,det er en god Jde, lad os bare skynde os.« »Von-: lidt,« iaqde den gamle Mand, «'l)vad Net hat vi til at rive andre Menneikers Tag i Stykter2 Da desuden, vilde det ikke være alt for dristiqt og uiømmes ligt fauledes at iorstnrte Meiteren, i Scerdelesshed hvis han forhandlek med mange lærde Mcend? Gud ved, at de er mit inderlige Mike, at min Søn fkal blive helbredet, men jeg kan ikke lide din Plan, unge Mand; den imaget af Lovltshed.« »An Fadek,« iagde den fyge imerteligt, »l)vis du nu lader mig bringe tildage, iaa fsler jeg, at jeg aldrig kan komme igen. Sindsbevægelien hat taget saadan paa mig, at jeg hat en Fslelse, fom om Livets Kilder udtørredes i mig. Jeg bedet »dig iaa mindelig om at prøve alt muligt, for at jeg paa en eller anden Maade kan komme til heim-« Den gamle Mand tøvede Stefanus hvifkede til hom: ,,·Jeg beder dig, lad os Ipreise det.«« f »Naa, ja ja da, gsr faa dit Bedste; det er lige meget Jeg vil betale Simon Taget Det skader io itke noget at prwe.« De fire løftede atter deres Byrde oa git langsomt fremad: Stesanns og den gamle Mand git denne Gang fomn og banede Vej for dem tgennem Foltemasien Til sidst kam de til Poeten og kæmpede sig frem igennetn den tastte Meengde, som opsyldte bver Kroa i Haven Ende lia naaede de Trappem og et Øjeblik cstcr var de i Sitkerhed paa Tagetx underlig not havde ingen hidtil tasntt paa at gaa der op: men da man nu gcettede disie Masnds Oensiqt beanndte Mcenaden at bølge op ad den snasvre Trappe. »Hm-d hat J i Stude, gode Venner?« taabte en· »Vi vil rive Taget i Stykker og sænke denne ftme Mond ned til Mesteren,« svakede Titus. ; -,-Saa er det netop det rette Sted at taqe Taget is Stocker paa, thi han er i Vcerelset her neden underzs kont, saa skal jeg hjælpe dig,« sagde den- Mand, som; først hat-de M. i Et Øseblik efter var et Dusin villige Hwndcr i Arsj beide: kun kort Tid behøvedes sor at frembringe en til-; strwkkelig stor Aa"bning: de traf nu hurtig ForberedelierH til at scenke den syge Mand ned. Da de lastede harn,l mumlede han: ,,Hvor et han, Aussen, som blev helbrw den« »Herr er ieg,« saqde Stesanus og kom frem. »Vwr ved godt Modi« hvistede han, »jeg saa ham iqennems Aalmingen t Taget Hatt skal not helbrede diq·« J »Saa, tag nu godt vcdi« sagde Titus; de tog snt i nagte Neb, som en eller anden havde braat, og som var blenen knnttet sast til Senat-n, oa swntede nn den syqe Mand langsomt og omhvgaeligt, til han hvilede paa sit Leise ved Jeiu Fsdder. Et Øieblit var der dnb Tavshed: de, som var i Bitt-euch blev bestyrtede over Afbrydelsen,» oq de, som shavde stottet sig om Aabningen i Tagest var anndelsse as Spending og Ængstelse for, om den-s dri-» stine Plan Bilde tut-set Mesteren havde stddet ned, me.( dens han talte; men nu reiste han siq, haft-de sig over( den syge Mand og sttrrede hmtt ivrig tnd i Anstgtet J disse bleae sorgeliqe Trcek og bønsaldende Øsne laeste han hele hakt sit-selng Historie Gan laqde dltdt stn Haand m paa ham og fagde: ,,Min SM, dine Synder et dig sorladde.« Øjeblikkelig hørtes en Mumlen i Værelset. Ordene ,,han bespotter Gud,« »kun IGud kan tilqive Syndece,« ,,Gud vil ftraffe h-am,« lød fra baade den ene og den an den af de skæggede og turbanklædte Rasbinete, som var tilftede. Da rejste Mesteren sig, saa paa dem med Al magts Blik i Øjet og sagde langsomt: ,,XHvi knurrer J i eders HierterI Hvad er lettest, enten at sige: Dine Syndek er dig ·forladte, eller at sige: Staa op og goa? Men for at J fkal vid-e, at Meinu« skenes Søn hat Magt paa Jord til at forlade Synder, sau« — siger han til den vcerkbkudne — ,,staa op, tag din Seng og gaa hjem.« Og straks rcjste han sig op sor deres Øjne, tog stn Seng og gik hjem, lovede og prisede Gud. Og de undredes saure og lovede «Gud, og de fyldtes med Frost og sagde: ,,Vi har set underlige Ting i Dag.« 10. Kapitel Den ncerdiqe Jairus, Forstander’) for Synagogen i Kapernaum, havde lige underkastet de Hader, som hørte til lhans Hinz et grundigt Eftersyn Han var ikke alene Forfinnder for Synagogen, men ogsaa en rig Mand; derfor var det ilke mere end rimeligt, at alt, hvad der børte til hans Ejendom, blev pasiet sinukt og ordentligt. Gan bnvde i den Anledning giort noqle Bemærkninger til den Mand, der indtoq Stillingen som Hushovmester hos ham, og denne Mund stod endnu foran hom. «Jeg er ikke tilfreds med den Tilstand, som de Oa ver er i, der herer til det indte Has, Benomi,« sagde han noget strengt »Im saa mange visne Blade paa Grønsværet, og Buskadset er ikke blevet passet med den fornødne Omhu: det er tydeligt, at der er Fejl et.eller andet Sted.« »Es-bis jeg maatte tillade mig en Bemærlning, ædle Herre, faa vilde jeg sige, at vi kunde trænge til en Tie ner til fort-den dem, vi har. Hvis J synes saa, kan jeg købe en Slave, eller ogaa soc en billig Penge fæste en Knøs her fra Byen. Den nye Vingaard trænger til saa wegen Tid og -Opmækksomhed, at det ikke har været mig niuligt at passe Haverne her hjemme san godt, som jeg but-de J maa ikke tro, at Tjenestefolkene er dovne eller at jeg« —- her gjorde han en let Bøjning — »for snnimer niin Pliqt.« ZTI bar svaret godt for dis, Benoni: jeq qlemte helt den nne Vingaard Se at faa fat paa en Karl, og lad ham passe Haverne iaa jeg ikke oftere behøver at ærgre mig i den 9lnledning. Og ihør lidtl Du maa passe qodt paa, hvilken Karl du vælger, for min lille Ruth leger ofte i Haven — natutligvis ledsaget af sine Piger — og ieg vilde derfor nødig have en Karl, som var raa eller uhøslig.« »Der nat 1te, Iom du Vyoer, ædte Herre, og Ieg takker dig for din Godhed og Overbærenhed mod mig." Med disse Ord trak Hushovmesteren sig tilbage og begav sig ftraks hen til det nærmefte Tom Der Iod hau bekendtgøre at han sagte en dygtig Karl, fom vilde træde ishans Her-res, den vcerdige Jairus’ Tjenefte En Mængde unge Mennefker, fom drev omkring paa Pladi sen, famlede Fig om hom, men Hushovmesterens skarpe Øjne dømte dem ftraks alle til at være uskikkede til Pladsen. Nu traf det Tig, at Titus og Stefanus netop stod ved et af de talcige Udfalg for at afhænde nogle Fifh fom de havde fanget spr Daggry. Som fædvanlig ask gforde Titus Fortetningen, medeng Stefanus ftod ved Siden af og kastede et drømmende Blik paa den livlige Scene omkring fig. Den Verden, for hvklken han fm længe shavde vceret fremmed, vifte sig for hans lykkeltge Øine som et Kaleidoskop med stadig fkiftende Billeder. Den neevnte Momen opdaqede ban stmks Venaniss mem tige Skikkelse, da han traadte ind pan Tom-L on fnlnte hans Adfærd med ftor Interesse Liqe i det Øfeblik, Ti tns bavde afasort Salaet af Fiskene til fir. Tilfredsfmä. borte ban Stefanus hviske XVng til si-: »Den Mand der henne Wer en Karl: book-for gam« du ikke ben oa tnler med hom? Saa knnde du ver-re f Sikkerhed for Feder og shans Kammeratet.« Titus Tna ben i den paapeqede Netninq on Hunde kna: »Det er fo en Jst-de IAdam bar im ikke Onst m snsste mia til.« »Nei, ved du hvad, Titus-, nu er du taabelia Vil dn doq ikke tnle med bunt Korn nn!« Ct Lieblik efter ftod de to Knøse formt Benoni. "· . Ved hver Synagoqe var der et Rand af indflydels fesrige Mwnd, fom ftnrede dens Affærer. Formanden for dette Nach blev kaldt Forstandetn F. A. WJ 6 state Bind. Not-disk Konverfatiouslekfikou for 88.00. Noqle Eksemplarer af dette nd førsiqo og pnalidcliqo Standort Vnsrf. lwis Vogladrpris ei MA, og som or et holt Bibliotck i sig few indlnmdot i ftærkt Karten -—- til budiss inser for den urimelig bil Hae Pris af PR. Juden for en Ra dius af 500 Mil tilfenbes Bøgets ne frit. Skriv ftraks, dcrfom De vil be nvttv Dem af vort aMkraordimkke Tilbnd oq sikke Dem et Ess. as dettv fortrinliae Vasrk for mindre end en Trediedel as Bogladeprifen· Dan. Luth. Publ. posse Blait, Nebr. AUD OM MUIMT