Osxansb stxpsscdsx !
I Wie Mess· do Optis
Iknqiblad for det hauste Fell
i il m e k i k a
nun-et If
DANlHR LUTXL PUBL. AUERB
i15c;t«. Nebr
-Vssstrkeu« Wem hvet Titssmg og Juba-z
PM- m. Mozart-vg
derkenede Snm s-.50. lldlandet Izu-«
Blcsdet betales i Fokfkud
sestilling, Betaling, Adressesomannng sg
ander aiixxaamde Blut-et adtekstcs
DAleU l«l"l’?l. PUBL. HOUSIL
Man-, Nebr.
Redaftsrt A. M. Andersew
Alle Yidkag til »Dansterm«g Jus-Zions
Ifbandkingeh ...)mspondancer og Akt-Pl r
If mhver Urt, beides adtesserett
IN. M. Anders-n, Blatt, Rebs«
Eures-ed at fu«-sit Postokrsce as Reis-nd
Clsss knarrt-n
Advertisjng P »New mai-ils known upon
spottet-now
J Tilfælde us Ukegelmcksngheder oed
Meduse-sen liebes man klagt til ver stehlige
Postvcesem Øfmbe km jkke Naiv-, bei-es
man Verwende sig til »Danikeren«s
kontor.
Rock væjezne dem-erwe- iig nl Folc, des
oaerteretiBtadehenten Irir at tpbe bog dem
ellet for at faa Oplysning om bet wettet-by
bedei De qltiv mutet-, at De sqa Rom-sie
Iamtet i dette Blut-. Der vi! mre n! gen
stbig Wut
De rette Tonkr:
Kæklighcd, Bin og Offetvillished.
J Bladet »Dansteren« Nr. 93
striver en Bruder, Peter Peterfen
et Stykke under OverstriftenyDetH
du elsker.« Dette Stykke hat frem«
Xaldt ovenncevnte Overskrift hosl
mig. 3
Jeg deler fuldtud den samme1
Opfattelse, at det er ikke hverken
Penge eller Mænd, iom vi mangler
i den forenede danske Kitte, men
tue-get mete, for at sich det med!
den elskelige Mission-et HPBsrress
sens bekendte Ord: »Varme HjerterJ
var-me Hierter«.
Kristi Kærlighed, Krifti Forbsn
og Kristi Offervillighed — selv des
ibtqudt os, der hak mest as dissd
bærende Missionsmagter, man vistk
betendc Ak, saa fattigt med vor
IIætlighed til sde ulykkelige Hednini
set, san fattigt med vor Forli-n for
dem og sfaa sfattigt med vor OfferH
villighed for at bære — Kors
evangeliet ud til dem. Og;
deg, vi ved det saa vel, det er detj
weite, der kan læge dem for SlanU
qebidet: Syndefordærvelsen. »
O, kskke Embedgbksdke pg Tros-’
itskendel lud oö Vaagne op til Stets
daad for Hedningemissiomns hells
ge Sag —- for Budens Frelfe.;
Sandelig, »det haftete med Ist-usw«
IErimäeH j
!
(
(
Men her gælder ikke blot en sie
slikkelig Begejstring, der kan vækkes»
enten ved et Aarsmødr. Krebs-mode
ellcr et Missionsmøde nei, men en
ftadig, brændende heftig Missionss
ild, —-— en Jld, der ftadiq flammer
Iøfcre oq videre ud i disfe tre hel
liqcs Flammen Jnderlig Kerl-Unbek
tkl Hedningerne, uafladelig Foran
for dem og tmenlige eller maancds
que Guyet til denne Sag.
LI« Trosssskende Missionsvens
Immer-, lad og satte denne belliae
BoslutninM Gud fkal se med Bel
bebag derpaa og krone vort Arbei
be med Seit oa Fremqang.
Sust: .,Nytterrn vaa den hvide
Heft brager seitende ud for at sest-e
-—- for-an ps.
Gan er med os i denne stove Sag.
Hans Ord lydet: »Se, jeg et med
eher alle Dage indtil Berdens En
de«.
Den fertige Mission, jeg her
· denke-r paa, et —- vor Japanmiss
Kon.
O, hvot hat Herren underlig vels
Hgnet denne Mission i et kort Tidgs
tum. Dette bit mane as saa meget
more til Dank-· thd ad Dstene me
dens de er actan Ud med det le
vende Brit-, medens der er Hunger
iLanbetl Øs af den levende silbe
Icedent Sie-leite tsrfter der-stets
Sachen et Stillingen for sie
ilikket bmdei dumme og Side, vore
Wende Mission-sterbe
Man W derfok er det Wuc
her m sinds Scelyd has ot: Ne
t- M MW til Sagen-»
sum W W di set-I
M WANT (
mcegtiqe Engletoner am Veka
steler om Freden paa Jord, om
Glæden for den glædesløs Vetdenl
O, Venner, lad os nu spare paa Ju
legaverne til lwerandre og give en
Jundhaandet Gave til vors Missio
iner ——— itke mindft til Japanmisfios
«nen. Denne Missionskasfe er mere
send tom.
! Hver Maaned maa vi aficnde
ISZW Nu førft i December maa
vi icnde igem for at Pengene tun
;være der til 1.Jan.,1912
For Øjeblikket 81200 i Gæld til
;Ejendommen og 8500 i Underbalan
ce i Lønningskasfm
ziine Vkødm det bør ikke saa at
vcere.«
Im rette-r herved en hiertelig
-Opfordring, baode til Sondagss
ikolebørnene »det unge Mandikab«
Iog alt Guds Folk iblandt oss om
hurtigst muligt at give Jer fnld
Haands Gove« til vor veliignede
Javanmission.
»Tl)i Kriin Kærlighed tvinger
vgl«
f J broderlig Ærbsdighed
G. B Christianien
I Ps Kittel-ladet og Te Unges
Flut-W bedes thang dette Stykke.
i
!
Ttusiene, Folket
og liqe Ret for alle
Ehe Ttuft, the Peaple nd the
Saur- Des-U
AfTheodoreRoieveit.
(Foktfat.)
AkpisTruft Loven Lan ikke made
hele Situationen, heller itte fan no
gen Modifikation af AntiiTruft Lo
vens Princip forslaa til at mode den
hele Situation. Faktum er, at man
ge af de Mænd Tom kaldet sig Pro
gressive, og som sikkert troc, at de er
Progresfjve, i denne Sag i Virkesc
ligbeden reprcesenterer aldeles iste
Pkogkess (Frem5kridt), men en
Slags velmcnt landlig Toryisme
Dis7e Mænd trot, at det er muligt
ved at skærpe AntisTruft Loven at
fsre Fotretning tilbage til Midten
af sidfte Aarhundredes konkurterende
Tilftand Enhver saadan Vestkæbels
se et paa Forhaand dsmt til at
mislykkes, og hvis den lykkedes, vit
de den i hsjeste Grad virke ikadelig.
Fortetning can ikke fstes med Held
i Overensstemmelse med den Praksis
og de Teorier, som fulgtes for 60
Aar siden, med mindre vi afikaffer
Damp, Elektricitet, state Byser vg,
kort sagt, ikke alene al moderne
Fortetning og moderne industrielle
Tilftande, men alle modekne Tilstans
de i vor Civilifation. At gsre For
ssg paa at oprette Konkurrente,
som den var soc 60 Aar siden, og at
stole paa at opnaa Retfærdighed ales
ne ved saadan Genoprettelse af Kon
kurrente, det er liqe faa naragtigt.
Tom om vi vilde gaa tilbage og bru
ge Fllntbssfem som Washington
Landtrovpxsr drunten i Ztcswt sxr dr
modcsme Ncmbm Rost-km can at
forbnde alle KLnnibimtiomm Tode cl
ler fletth er nødt til at Ticm feil
og bør Tlcm feil: naar Ejixo Jor
5øz1 qøres,komn1csr bot AK at d-!
Vasrstis Kombinationer ifkcs fontrollcss
res, m mrlsq Inrretning fortrwdis
ges-T Vor Smaka bør tyer ikke
at wasch Forrotninq Tpm en Føiap
af at kvwle Kombinationen men at
kegnlere ftore Komm-stimmt von en
gnmdig og virknjnqssuld Man-Ha
faa lovliq Fortetning biwlves Tom
en Fslge of at fikre det hole Folfs
Jnteresser. Jmod saadan Udvideli
se af Negerinastilfyn reffes dette Ar
gument, at det vil være dcst samme
Tom en Form af Socialisme. Dette
Argument er familiærtt det er usi
agtiqt det samme, som reffteg imod
Optettellen as »Zum-state Commerce
Commission« og af alle de forskellis
ge MmiMoner, fom bruges i de
forskellige States-, hvad jeg Telv san
for 30 Aar siden, da jeg var Lovqii
ver i All-any, oq digse Spargzmaal
kom op i Forbindelle med vor Stutz
»tegeking. Der kan heller ikke hand
åles effektkvt af nagen enkclt Stat.
»Mein Kaum-essen hat under Kon
jstktntionen Mast til effektivt og
»Statut-ist og pqa alle Punkter at be
handle mellemstatlig Forretning, og
maar Margfem som den bit site,
ist-get for at giveLove, fom vil
sähe Motten fuld Juki-Wen over
jhele Liuitm M vkl Mdmt Juris
Wen used NW Elbe ess
Aufh- simt bei er W at heut-,
U W —- W W
handler beftemt og qrundigt —- vil
ellec but-de vcere tilfreds uden Hawds
ling hverken af de federale eller aj
.Statsmyndighedet. Dette Udsagn
gaslder ogfaa Spsrgsmaalet om een
Regeringsgrens ,,Ufurpation" af en
anden Grens Rettigheder. Dei paa
ftaas, at Hsjefteret i de sidste Af
kgøkecsek gav Lode; det gjokde den,
iog det var den wungen til, fotdi
Away-essen ikke havde gjort jin Pligt
Ei Retning af Lovgivning. For Hsjes
ksterot at nullificere en Akt af Le
«gis1aturen som ukonftitutionel uden
;af de klarcste Grunde er Ufurpatiom
at fortolke en andan Akt paa en
aabentmrt forkert Maade er Usurs
pation. Men naar det legislotive
Departement vedblivende ladet au
ben en Mark, fom fra et offentligt
Standpunkt kræver Lovgivning, sao
kan de, der ttæder til og handler,
fokdi de er wungne derti1, ikke dad
1es for at handle i Folkets Interesse
jDadlen faldet i slige Tilfcelde paa
fden Jnstans, fom bar været for
jstmmelig.
I For et Fjerdedels - Aarhundrede
Esiden hotdt Senatok Cushmau K.
Jovis-, en Ztatsmand, der tilkoms
mer. Navn af Statsmand, en Mond
mcd ndønhorligtMod, enTilhcrnger as
det Prinkixy Tom Pligten nedlægger.
«en virkelig Demokrat, der lige fan«
lisdt kunde tnes af en Ppbelhob fom
Hof en Plutokrat —- den fskste Juli
IRS-; en Tale- oed Michigans Uni
versitet, i hoilken han faqde folgen
kde om Korporationen
»Lensvasfenet med dets Domckner,
deth Efattefrie Herren deres llnders
«ordnede». detg Privilegier krigede
Hin-ad Menuefkeslcrgtens frenmdhii
Igendse Aand og faldt med al dets
lEtorbed Lensvæfenets Aand von
dker ben over Jotden og gaak igen
i Vor Lids Institutionen i de ftore
Fiokporationer med deres Kontrol
Inder vore nationale Samfærdfelsi
imidlen deres Besiddelser of store
Iowa-Mc deres Magt til at paa
lasgqe Stat, deres knnifke Fomgz
for Lovene, dereS Evne til at for
trylle og drage de meft begavede
Mwnd ned til en Stags prægtige
Sinnen detes Befmittelse af Dom
merens Hermelin og Senatorens
Robe, deres Sammendyngen of saa
ntnaadelige Rigdomme, paa een
Monds Hænder. at selv Ktssus i
Sammenligning var fattig, detes
udssgte, betalte og kyndjge Tjenere,
der kaldes pr. Elektkicitet og kom
mek paa Tampens Binsen Dersom
vi anders-get Oprindelsen as Leus
væsenet og de mode-ne Korporatio
ner — disje Historiens Dromios
sen Slags Udsugewi —- iaa findet
vi, at de føkfte udsvrang as en
streng Pateknatisme (Faderforhold),
sont modekne Monomek afvifer
med Foragt, og de fidste er vol
Tet frem af uthlet Handleftihed,
Ovemteb og Udvicling, hvilken de
anbefaler som politisk Visdomö
Ideal. Laisfezsfaire flad i Fred)
Eiger Professoren, medens det ofte
betnder binde, knævle, faa de ftærs
feste kan fætte deres Villie igennem
Tset ek et Forfvar for ,,the survi
val of the fittest« —- for at den
ftasrfeste kan tage Hjotden i Besid·
delfe ved en lldmddelsessPtoces·
Dei-Tom vi anders-get dette Polemik
tens politiske Kampraab faa findet
vi, at det er grundet paa Ventebet
om Efeu-domer af Guds Naade
pog de ældres ellek mere begunstigei
Wes eller de mete opvakte eller ri
aere Mænds eller Nationers For
·udbesiddelse af Landomraade, af Na
tur-Amster, af Mafkineki, af alt
-hvad vi kaldet civilisationens Funk
tionen Rogle af disse Mænd, som
et vix-selig state, sfjcser med ufoks
Iscekdet Mpd dem Beng tit det
slfidfte Filarslutninqk
I
I
Mete.
’ ——-O·.·.-———
Hknfatne Tiber.
(Af P. B. A.) «
· For mangcs Aar siden Ievede i
Italien en Edel Hedning ved Navn
JAnicius Boriius (480—524). Gelt
fra ung Alder lagde han en mærkes
lig Forkærliahed for Lækdom og
Vidskab for Degen. Tilliqe følte
han sig mægtigt draget mod Ren
lhed i Sæder og Wandel, noget dek.
ftac saa nieset mere af sum i hine!
EDqu ums-Ist ais- pg politiiksiaw
idenstab var almindelig blandt Sam
sW Ewi
« W Wed- sio med Filos
Mi, W, W oq W
ning og blev den fidste latinske For
fatter af Bewdning, der hat-de grim
digt KendI kab til græsk Sprog og
Littcratur .l
Soni alle fremragende Mit-nd in
dchavde B. ogsaa vigtige, ærefulde
Enibeder i Stute-m og altid gik hans
Bestræbeljer ud paa at gavne sitze-J
sdrcland, ligesom han stadig ved sit
JLiviJ strenge Skønhed fokegit baads
Egaiiile og unge med et folgeværdigt
»Ekscinpel. Men denne hans ufors
ficrdisdsc Zastholden ved det menne
Eskisligt rene og ædle var, ganTke na
jtnrligh en bitter Tom imanges
iTini-. Hans Fjender fik da udpøni
Eiet flcre falIke Aiiklager mod hom,
ink hani styrtet, fkataget alle Virt
!djglu-dcr, hans Ejendom konfijkeret,
Ehani selv kostet i Fængsel —- paa
’a1t hvilket den of dem imsdefete og
"fowiiI·kede Slutning blcv, at han
dømtez fra Livet og — fom det
isynes —- blev heutettet under of
skyelig Grufomhed.
i Her visek sig den dybe,a1vors
Ifuide Zandhed i hine Jeu Ord: at
Berdens Bsrn hadede hom, fordi
han vidnede, at dercs Gekninger
Evar ende. Viftnok var Jesu ModIæts
Eiiingsforhold til Vetdcn et andet,
højcm end dick her er Tale oin Men
Iden Grufonihed, at Bei-den ligs
Egcr i det onde·—-— i den Grad,
’at end ikte rent Menneskeligt ÆdelH
"nmd og Renfyn taales — træder
her frem i grelleste Vclysning. Hos
de onde er der ogsaa poa jin Bis
’,,Sans til at Ikelne inellem godt og
ondt« (Hebr,5,14) — og netop
v æl g e det ondc. i
Medens Boetius sad i FængfeL
bcjtæfiigede hans rige Aand iig niedi
unwilng dybc Ting Her var det,
han forfattede sit navnkundige
Strifn ,,Filofofieiis Trost«
Zkkiftet er holdt i Form af en
Summe mellein Filonifiens Aand
og hanö egen Sie-L
llndcsr mir Lankevandkmger com-«
mer B. da til det :1ie-"ultat. at Men
neikene ved forflellige Midler og paa i
forskrlligc Maader strwbcr og higek
eftet een Lylke: at lende Gut-.
»Han,« hedder det paa dette Sted,
»Ur ethvcrt Godes Begyndelse og
Ende, han er den baseer Lykialigs
hed.« Og dctte Gode omfatter alle
andre, fom kan atttaas af Meutre
skee. og fra dette springek de alle,
i det gaar de alle op, ligefom alle
Kildet flydek mod Havet
Men mange, siger han videre, sp
ger det hsjeste Gode under falfke
Slitlelken der tun bringet Bekom
kinq oa Ængstelie, Ting Tom Magi,
Ere, Bersmmelfe, Lysteknes Pleje,
est-r Rigdom Ethvert Menneske an
ier det for det bedste, iom han
eliler over alt andet. Men alle dis
se foraængelige, omsliftelige Ting er
falike Gebet-. Naar da Mennesket
findet fin Sjæl ftuffet ved dem, hat
han fremdeles Trangen, Længselen
efter hint højeste Gode, men er nu
ofte bestedt iom den «dkukne, der not
ved, at han but-de begive Fig til sit
Hjem og til sin ·dvile, men ille
eri Stand til at findeVejs
en did «Saaledcs ogiaa nted
Sindet, naar det er betynget med
demn- Verdens Betymringer."
Saaledes arbcjdet da As dnbt re
ligiøse Gcmyt mcd det vckgtigfte,
der lan beskæftige Menneikets Sfæl
Jkke med bitter Sorg ou for-tastende
Had mod iine Avindskncrnd tilbrins
ger han sine Tage iFasngfelet Hans
Stiel-m- og Aandstilitand lignek i
meget gamle Solrates’. Da vistnok
er det srkesløft at stille Svøkgsmaas
let —- men det trænger fig uvilkaars
ligt frem: om iaadanne Sjæle gaar
evig fortabtf
—-T"homas fm Aauino (dsd 127«4)
behandler det sammse Enmc et Sie-d1
i sin Etil og ritekcr Voetius. »Men-j
mle Bestemmelfe«, Tiger Thomas.
,,er det uskabte Gode,ucsn11jq«
Mad, Tom alone vcd jin uendeliges
Godhed fuldlommen kan tilfredss
stille Mennesketö Villie«. Han kom
mcr for svrigt til den Stutning, atI
der ict Handlingcns Liv med dets
adspredcnde Travlhed i mange Ret
ninger nsdvendigvis er mindre af
Lylsaliqhedens Besen end i et be
skuende Liv, der tun hat den cui-Op
gtwe daglig at omgaaö med Sand
hedens evige Kilde. Dette Stand
punkt er io forklarligt not, med
hans Tin religisle Tendenz til Uf
sondring og Aste-se fom det mest
fuldkomne Udttyk as jin-disk Lylle.
Ren Ielv til et smvant le til
tuknger dpq Lege-net Rad oi Drit
te. Oe et de- WM til It M
disse Ting, for-andrer Sagen fis be
tydeligt.
Var nemlig sdet ensomme, associ
sondrede, beikuende, uvirksoinime Liv
ganske efter Guds Beftemmelfe, og
havde alle Kristne indladt sig der
paa — —- ja, det var endda etTans
kesEkspetiment at forestille täg,
hvordan Vordem Samfundet, Uds
viklingen da havde gestaltet fig.
Naj, det kan umuligt være Guds
Tanke for sine Vani. At flyaie bott
til Eniomheden er ilke forcneligt·
med at vwre Jordcns Salt, Verdens
Sys, Moralens Verrier Menneskeq
»in-s Ledere til det, der er Naturcni
iaa meaet imod: det ande, rette,
Edle.
»Der er nvae ungest, hvori du
iaa baardt tkasnger til Sclvafdsen
tout i at taale Ting, der gaar din
Villia imod,« hcdder det hos den
iamme Thomas-. Qg det peger i en
anden Netning for den Ktiftnc: pe
qer paa det bwægede Liv i Mennei
stenes Mit-nahe hvor han levet sit
Liv Tom can, der et i Vordem men
ikke verdslig, fotn ecn, der ved
Hin-wen fra oven er i Stand til at
taach ondt -—— taale Ting, iom net
op gaar Villien imod.
Og her vil jeg auf-re at Ord af
en andcn Thomas, ham fra Kom
pen. J iin opbtmgeliqe lille Bog,
«Ktisti scsfterfølqel«c«, sigkr han et
Eted (1, li, l): »Du maa uafladci
ligt Tage Andagtrns Gave, bade ivi
riat am den, taalmodig og fortrsfts
ilingsiuld vcnte den, taknemmelig
modtage don, ndmyg bware den«
Andaatens Gavel Ja, den
rette- Eindsftilftand til daglig Jud-s
svclfe i Kriftendom lan inqcsn tage!
of sig felv. Den er ikke saadan en!
Slogs Naturbegavclic Og uden denI
kan der ikte vcrte Tale om Afdseni
fka Selvrt. l
Om elleks nagen Sindet iNutis
den trænges der til vidnende Raster
am det ene, hsjefte Gode — oa om
hin Andagtens staune Gave til detJ
Opnaaelfe. (
Luthetdoim Modetgmaal
og Notdflesvig
(
Ved Konfekencen i llpsala for
1eden blev ogjaa det nordslesvigske
Spsrgsnmal taget op til en pri
vat Forhandling, og der udtaltes
ved denne Lejlighed Haab ein, at der
maatte komme en bedke Forstaaels
e til Veje
J Luthatds ,,Allgemeine Evange
lifchs Lutherische Kirchenzeitung« hat
Lic Alsted Th Jtrqensen Ikrevetl
en Artikel under ovenItaaende Ti
tel, i hvilken det bl. andet heddeu
»Er det vikkelig ikie muligt, at
den store tyike Nation for Alvok
fkulde kunne give de danfktalende
NordjlesvigeresModersmaal finRetP
Er det ikte muligt, at Kirkefader
Martin Luthers Landsmcend, der
ved ham hat societ saa megen Zor
ftaaclse for Modersmaalet, ja, paa«
en vis Munde har faaei deres Mkes
Modersmaal nyt im ham, i hansl
Aand sknlde kunnt- inøde dem, der
ogicm elker ham sont Kirkefader2
Og er det ikie muligi, at TysklandI
fkuldi erkende, hvilten Vcerdi det!
hat at staa i et venliIIt Forhold tils
den danike Natio? Men chen fra
4
Tyikland til Danmark gaar over
Nordilesvig, og Nordilesvigs Ben er
ogiaa Danmatks Ven
Men med Smerte maa man fe
hvotledes Modersmaalet i Nordsle
vig fra Øvrighedens Side bliver
mere og mere trængt tilbage Er
det et eller apsdet Sted lyttedes en
gang at fjerne det danike Sprog fka
Gudstjenesten, saa afilaar de kikkes
lige Myndigheder tonsetvent at ind
fske det paa ny, jelv hvor en virtes
tig, af de Mike Præster anerkendt
Trang er til Siebe iom for nylig i
Augustenborg. Naar de dansttalens
de Born Sommer i Stole, faar de
tun to Time-r om Ugen Ruder-vis
ning i Modersmaalet, neinlig i Re
ligion, ellerss er alt tust Er det ret
og retfærdigt2 Jngen vilde tage det
ilde op, om Vorm-ne ogiaa siulde
lære Tyst, men kun Tny? —- s-—
Jeg siger kun: De tyite Vennek
af den almindelige evangeliftsluthers
ite Konserence ikulde nærmere un
dersøae denne Sag og maa for-stach
at vi Dunste, som hat Slægtninger
eller Venner i Nordilesvig, itke kan
ie liqegyldigt paa, hvokledes vort
danike Modcrsmaal blivek behand
let.
Politijke Tanter ligger as vir
kelig Her-It Vi indrsmmek fuldtud,
at det er Dank-Tab naat de danite
og nordilesvigite Binde stadig op
hidier Folk mod Tyikland on sta
dig paa ny bringet Fjendikabet til
at blusTe op. Hvad Nytte et det til?
Kan vi tre Millioner Dunste vix-ke
lig udrette noget mod Tyftlands
mange Millionen-? Eller jkulde vi
dkømme bekom, at enStormagt stut
de ville hjælpe os at faa Nokdiless
via tilde-qu An neji—«.
Lic. Jstgensen ilutter sin Artikel
med folgende Ord:
»Im trot, at Lutherdotnmen kan
orwisr en snmk Seit i vaala Den
bar der knnnet samle manch Falk
oc- knnnet bcqejftre dem. Men det
allersfønneftcs var don, at alle Zptoa
on alle Nationalitcter, hver for fin,
hmdr tret-de Telvftasndig frem i gen
Tidiq Anerkcndelfe of hinanden
Mantte dct altid net-re sanledes, ag
snn nden for Feftdaqene, over-alt i
de Lande, hvor Luthekg Benner og
Tifciple bott«
—-«M—..—
En tkisten Negethsvdings
Jubilcnnn
Den kristne Htvding sdhama, Le
deren af Bamanqnatosstammm i
Bestfjnanalandet, Sydafkica, fejkede
for fort Tid iiden 50 Aarsmindet
for sin Dank En vældig Folkefkare,
ca. 10,()00 Menneskey var msdt til
Festen, og Ahama holdt en gribens
de Tale-, hvoti han lovede fremdeles
at forblive tro intod fin himmelfpe
Konge og tillige imod sin jordiste
Herre, Kotigen as England. Jdet
han holdt et Nytestamente, fom han
sit af Dronning Viktoria, da han
for flere Aar fiden bessgte England,
i Vejreh gentog han de Ord, sont
bun vcd den Lcjliqhed havde sagt:
»Vondre efter disse Ord, faa sial
det gaa dig selv og dit Folk vel.«
LM pu- Side s.)
BAZAR BAZAR
Blair Menigbeds Kvindefokcning afholdcr Bazar i Kirkcns
Kkypt med Udsalg af forsliellisc forakbcjdcdc Censtandc og
andre Artiklcr samt Kasse. Käse os ..Icc Crcam".
FREDAG, 8. DECEMBER
EFTERMIDDAC oc AFTEN
Alle er venligst indbudt.
Censtande tiltænkt Bauten bede- aflevcket scncst Daten
komd i Pkustcbolisem
KOMlTEEN
