Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 1, 1911)
Osxansb stxpsscdsx ! I Wie Mess· do Optis Iknqiblad for det hauste Fell i il m e k i k a nun-et If DANlHR LUTXL PUBL. AUERB i15c;t«. Nebr -Vssstrkeu« Wem hvet Titssmg og Juba-z PM- m. Mozart-vg derkenede Snm s-.50. lldlandet Izu-« Blcsdet betales i Fokfkud sestilling, Betaling, Adressesomannng sg ander aiixxaamde Blut-et adtekstcs DAleU l«l"l’?l. PUBL. HOUSIL Man-, Nebr. Redaftsrt A. M. Andersew Alle Yidkag til »Dansterm«g Jus-Zions Ifbandkingeh ...)mspondancer og Akt-Pl r If mhver Urt, beides adtesserett IN. M. Anders-n, Blatt, Rebs« Eures-ed at fu«-sit Postokrsce as Reis-nd Clsss knarrt-n Advertisjng P »New mai-ils known upon spottet-now J Tilfælde us Ukegelmcksngheder oed Meduse-sen liebes man klagt til ver stehlige Postvcesem Øfmbe km jkke Naiv-, bei-es man Verwende sig til »Danikeren«s kontor. Rock væjezne dem-erwe- iig nl Folc, des oaerteretiBtadehenten Irir at tpbe bog dem ellet for at faa Oplysning om bet wettet-by bedei De qltiv mutet-, at De sqa Rom-sie Iamtet i dette Blut-. Der vi! mre n! gen stbig Wut De rette Tonkr: Kæklighcd, Bin og Offetvillished. J Bladet »Dansteren« Nr. 93 striver en Bruder, Peter Peterfen et Stykke under OverstriftenyDetH du elsker.« Dette Stykke hat frem« Xaldt ovenncevnte Overskrift hosl mig. 3 Jeg deler fuldtud den samme1 Opfattelse, at det er ikke hverken Penge eller Mænd, iom vi mangler i den forenede danske Kitte, men tue-get mete, for at sich det med! den elskelige Mission-et HPBsrress sens bekendte Ord: »Varme HjerterJ var-me Hierter«. Kristi Kærlighed, Krifti Forbsn og Kristi Offervillighed — selv des ibtqudt os, der hak mest as dissd bærende Missionsmagter, man vistk betendc Ak, saa fattigt med vor IIætlighed til sde ulykkelige Hednini set, san fattigt med vor Forli-n for dem og sfaa sfattigt med vor OfferH villighed for at bære — Kors evangeliet ud til dem. Og; deg, vi ved det saa vel, det er detj weite, der kan læge dem for SlanU qebidet: Syndefordærvelsen. » O, kskke Embedgbksdke pg Tros-’ itskendel lud oö Vaagne op til Stets daad for Hedningemissiomns hells ge Sag —- for Budens Frelfe.; Sandelig, »det haftete med Ist-usw« IErimäeH j ! ( ( Men her gælder ikke blot en sie slikkelig Begejstring, der kan vækkes» enten ved et Aarsmødr. Krebs-mode ellcr et Missionsmøde nei, men en ftadig, brændende heftig Missionss ild, —-— en Jld, der ftadiq flammer Iøfcre oq videre ud i disfe tre hel liqcs Flammen Jnderlig Kerl-Unbek tkl Hedningerne, uafladelig Foran for dem og tmenlige eller maancds que Guyet til denne Sag. LI« Trosssskende Missionsvens Immer-, lad og satte denne belliae BoslutninM Gud fkal se med Bel bebag derpaa og krone vort Arbei be med Seit oa Fremqang. Sust: .,Nytterrn vaa den hvide Heft brager seitende ud for at sest-e -—- for-an ps. Gan er med os i denne stove Sag. Hans Ord lydet: »Se, jeg et med eher alle Dage indtil Berdens En de«. Den fertige Mission, jeg her · denke-r paa, et —- vor Japanmiss Kon. O, hvot hat Herren underlig vels Hgnet denne Mission i et kort Tidgs tum. Dette bit mane as saa meget more til Dank-· thd ad Dstene me dens de er actan Ud med det le vende Brit-, medens der er Hunger iLanbetl Øs af den levende silbe Icedent Sie-leite tsrfter der-stets Sachen et Stillingen for sie ilikket bmdei dumme og Side, vore Wende Mission-sterbe Man W derfok er det Wuc her m sinds Scelyd has ot: Ne t- M MW til Sagen-» sum W W di set-I M WANT ( mcegtiqe Engletoner am Veka steler om Freden paa Jord, om Glæden for den glædesløs Vetdenl O, Venner, lad os nu spare paa Ju legaverne til lwerandre og give en Jundhaandet Gave til vors Missio iner ——— itke mindft til Japanmisfios «nen. Denne Missionskasfe er mere send tom. ! Hver Maaned maa vi aficnde ISZW Nu førft i December maa vi icnde igem for at Pengene tun ;være der til 1.Jan.,1912 For Øjeblikket 81200 i Gæld til ;Ejendommen og 8500 i Underbalan ce i Lønningskasfm ziine Vkødm det bør ikke saa at vcere.« Im rette-r herved en hiertelig -Opfordring, baode til Sondagss ikolebørnene »det unge Mandikab« Iog alt Guds Folk iblandt oss om hurtigst muligt at give Jer fnld Haands Gove« til vor veliignede Javanmission. »Tl)i Kriin Kærlighed tvinger vgl« f J broderlig Ærbsdighed G. B Christianien I Ps Kittel-ladet og Te Unges Flut-W bedes thang dette Stykke. i ! Ttusiene, Folket og liqe Ret for alle Ehe Ttuft, the Peaple nd the Saur- Des-U AfTheodoreRoieveit. (Foktfat.) AkpisTruft Loven Lan ikke made hele Situationen, heller itte fan no gen Modifikation af AntiiTruft Lo vens Princip forslaa til at mode den hele Situation. Faktum er, at man ge af de Mænd Tom kaldet sig Pro gressive, og som sikkert troc, at de er Progresfjve, i denne Sag i Virkesc ligbeden reprcesenterer aldeles iste Pkogkess (Frem5kridt), men en Slags velmcnt landlig Toryisme Dis7e Mænd trot, at det er muligt ved at skærpe AntisTruft Loven at fsre Fotretning tilbage til Midten af sidfte Aarhundredes konkurterende Tilftand Enhver saadan Vestkæbels se et paa Forhaand dsmt til at mislykkes, og hvis den lykkedes, vit de den i hsjeste Grad virke ikadelig. Fortetning can ikke fstes med Held i Overensstemmelse med den Praksis og de Teorier, som fulgtes for 60 Aar siden, med mindre vi afikaffer Damp, Elektricitet, state Byser vg, kort sagt, ikke alene al moderne Fortetning og moderne industrielle Tilftande, men alle modekne Tilstans de i vor Civilifation. At gsre For ssg paa at oprette Konkurrente, som den var soc 60 Aar siden, og at stole paa at opnaa Retfærdighed ales ne ved saadan Genoprettelse af Kon kurrente, det er liqe faa naragtigt. Tom om vi vilde gaa tilbage og bru ge Fllntbssfem som Washington Landtrovpxsr drunten i Ztcswt sxr dr modcsme Ncmbm Rost-km can at forbnde alle KLnnibimtiomm Tode cl ler fletth er nødt til at Ticm feil og bør Tlcm feil: naar Ejixo Jor 5øz1 qøres,komn1csr bot AK at d-! Vasrstis Kombinationer ifkcs fontrollcss res, m mrlsq Inrretning fortrwdis ges-T Vor Smaka bør tyer ikke at wasch Forrotninq Tpm en Føiap af at kvwle Kombinationen men at kegnlere ftore Komm-stimmt von en gnmdig og virknjnqssuld Man-Ha faa lovliq Fortetning biwlves Tom en Fslge of at fikre det hole Folfs Jnteresser. Jmod saadan Udvideli se af Negerinastilfyn reffes dette Ar gument, at det vil være dcst samme Tom en Form af Socialisme. Dette Argument er familiærtt det er usi agtiqt det samme, som reffteg imod Optettellen as »Zum-state Commerce Commission« og af alle de forskellis ge MmiMoner, fom bruges i de forskellige States-, hvad jeg Telv san for 30 Aar siden, da jeg var Lovqii ver i All-any, oq digse Spargzmaal kom op i Forbindelle med vor Stutz »tegeking. Der kan heller ikke hand åles effektkvt af nagen enkclt Stat. »Mein Kaum-essen hat under Kon jstktntionen Mast til effektivt og »Statut-ist og pqa alle Punkter at be handle mellemstatlig Forretning, og maar Margfem som den bit site, ist-get for at giveLove, fom vil sähe Motten fuld Juki-Wen over jhele Liuitm M vkl Mdmt Juris Wen used NW Elbe ess Aufh- simt bei er W at heut-, U W —- W W handler beftemt og qrundigt —- vil ellec but-de vcere tilfreds uden Hawds ling hverken af de federale eller aj .Statsmyndighedet. Dette Udsagn gaslder ogfaa Spsrgsmaalet om een Regeringsgrens ,,Ufurpation" af en anden Grens Rettigheder. Dei paa ftaas, at Hsjefteret i de sidste Af kgøkecsek gav Lode; det gjokde den, iog det var den wungen til, fotdi Away-essen ikke havde gjort jin Pligt Ei Retning af Lovgivning. For Hsjes ksterot at nullificere en Akt af Le «gis1aturen som ukonftitutionel uden ;af de klarcste Grunde er Ufurpatiom at fortolke en andan Akt paa en aabentmrt forkert Maade er Usurs pation. Men naar det legislotive Departement vedblivende ladet au ben en Mark, fom fra et offentligt Standpunkt kræver Lovgivning, sao kan de, der ttæder til og handler, fokdi de er wungne derti1, ikke dad 1es for at handle i Folkets Interesse jDadlen faldet i slige Tilfcelde paa fden Jnstans, fom bar været for jstmmelig. I For et Fjerdedels - Aarhundrede Esiden hotdt Senatok Cushmau K. Jovis-, en Ztatsmand, der tilkoms mer. Navn af Statsmand, en Mond mcd ndønhorligtMod, enTilhcrnger as det Prinkixy Tom Pligten nedlægger. «en virkelig Demokrat, der lige fan« lisdt kunde tnes af en Ppbelhob fom Hof en Plutokrat —- den fskste Juli IRS-; en Tale- oed Michigans Uni versitet, i hoilken han faqde folgen kde om Korporationen »Lensvasfenet med dets Domckner, deth Efattefrie Herren deres llnders «ordnede». detg Privilegier krigede Hin-ad Menuefkeslcrgtens frenmdhii Igendse Aand og faldt med al dets lEtorbed Lensvæfenets Aand von dker ben over Jotden og gaak igen i Vor Lids Institutionen i de ftore Fiokporationer med deres Kontrol Inder vore nationale Samfærdfelsi imidlen deres Besiddelser of store Iowa-Mc deres Magt til at paa lasgqe Stat, deres knnifke Fomgz for Lovene, dereS Evne til at for trylle og drage de meft begavede Mwnd ned til en Stags prægtige Sinnen detes Befmittelse af Dom merens Hermelin og Senatorens Robe, deres Sammendyngen of saa ntnaadelige Rigdomme, paa een Monds Hænder. at selv Ktssus i Sammenligning var fattig, detes udssgte, betalte og kyndjge Tjenere, der kaldes pr. Elektkicitet og kom mek paa Tampens Binsen Dersom vi anders-get Oprindelsen as Leus væsenet og de mode-ne Korporatio ner — disje Historiens Dromios sen Slags Udsugewi —- iaa findet vi, at de føkfte udsvrang as en streng Pateknatisme (Faderforhold), sont modekne Monomek afvifer med Foragt, og de fidste er vol Tet frem af uthlet Handleftihed, Ovemteb og Udvicling, hvilken de anbefaler som politisk Visdomö Ideal. Laisfezsfaire flad i Fred) Eiger Professoren, medens det ofte betnder binde, knævle, faa de ftærs feste kan fætte deres Villie igennem Tset ek et Forfvar for ,,the survi val of the fittest« —- for at den ftasrfeste kan tage Hjotden i Besid· delfe ved en lldmddelsessPtoces· Dei-Tom vi anders-get dette Polemik tens politiske Kampraab faa findet vi, at det er grundet paa Ventebet om Efeu-domer af Guds Naade pog de ældres ellek mere begunstigei Wes eller de mete opvakte eller ri aere Mænds eller Nationers For ·udbesiddelse af Landomraade, af Na tur-Amster, af Mafkineki, af alt -hvad vi kaldet civilisationens Funk tionen Rogle af disse Mænd, som et vix-selig state, sfjcser med ufoks Iscekdet Mpd dem Beng tit det slfidfte Filarslutninqk I I Mete. ’ ——-O·.·.-——— Hknfatne Tiber. (Af P. B. A.) « · For mangcs Aar siden Ievede i Italien en Edel Hedning ved Navn JAnicius Boriius (480—524). Gelt fra ung Alder lagde han en mærkes lig Forkærliahed for Lækdom og Vidskab for Degen. Tilliqe følte han sig mægtigt draget mod Ren lhed i Sæder og Wandel, noget dek. ftac saa nieset mere af sum i hine! EDqu ums-Ist ais- pg politiiksiaw idenstab var almindelig blandt Sam sW Ewi « W Wed- sio med Filos Mi, W, W oq W ning og blev den fidste latinske For fatter af Bewdning, der hat-de grim digt KendI kab til græsk Sprog og Littcratur .l Soni alle fremragende Mit-nd in dchavde B. ogsaa vigtige, ærefulde Enibeder i Stute-m og altid gik hans Bestræbeljer ud paa at gavne sitze-J sdrcland, ligesom han stadig ved sit JLiviJ strenge Skønhed fokegit baads Egaiiile og unge med et folgeværdigt »Ekscinpel. Men denne hans ufors ficrdisdsc Zastholden ved det menne Eskisligt rene og ædle var, ganTke na jtnrligh en bitter Tom imanges iTini-. Hans Fjender fik da udpøni Eiet flcre falIke Aiiklager mod hom, ink hani styrtet, fkataget alle Virt !djglu-dcr, hans Ejendom konfijkeret, Ehani selv kostet i Fængsel —- paa ’a1t hvilket den of dem imsdefete og "fowiiI·kede Slutning blcv, at han dømtez fra Livet og — fom det isynes —- blev heutettet under of skyelig Grufomhed. i Her visek sig den dybe,a1vors Ifuide Zandhed i hine Jeu Ord: at Berdens Bsrn hadede hom, fordi han vidnede, at dercs Gekninger Evar ende. Viftnok var Jesu ModIæts Eiiingsforhold til Vetdcn et andet, højcm end dick her er Tale oin Men Iden Grufonihed, at Bei-den ligs Egcr i det onde·—-— i den Grad, ’at end ikte rent Menneskeligt ÆdelH "nmd og Renfyn taales — træder her frem i grelleste Vclysning. Hos de onde er der ogsaa poa jin Bis ’,,Sans til at Ikelne inellem godt og ondt« (Hebr,5,14) — og netop v æl g e det ondc. i Medens Boetius sad i FængfeL bcjtæfiigede hans rige Aand iig niedi unwilng dybc Ting Her var det, han forfattede sit navnkundige Strifn ,,Filofofieiis Trost« Zkkiftet er holdt i Form af en Summe mellein Filonifiens Aand og hanö egen Sie-L llndcsr mir Lankevandkmger com-« mer B. da til det :1ie-"ultat. at Men neikene ved forflellige Midler og paa i forskrlligc Maader strwbcr og higek eftet een Lylke: at lende Gut-. »Han,« hedder det paa dette Sted, »Ur ethvcrt Godes Begyndelse og Ende, han er den baseer Lykialigs hed.« Og dctte Gode omfatter alle andre, fom kan atttaas af Meutre skee. og fra dette springek de alle, i det gaar de alle op, ligefom alle Kildet flydek mod Havet Men mange, siger han videre, sp ger det hsjeste Gode under falfke Slitlelken der tun bringet Bekom kinq oa Ængstelie, Ting Tom Magi, Ere, Bersmmelfe, Lysteknes Pleje, est-r Rigdom Ethvert Menneske an ier det for det bedste, iom han eliler over alt andet. Men alle dis se foraængelige, omsliftelige Ting er falike Gebet-. Naar da Mennesket findet fin Sjæl ftuffet ved dem, hat han fremdeles Trangen, Længselen efter hint højeste Gode, men er nu ofte bestedt iom den «dkukne, der not ved, at han but-de begive Fig til sit Hjem og til sin ·dvile, men ille eri Stand til at findeVejs en did «Saaledcs ogiaa nted Sindet, naar det er betynget med demn- Verdens Betymringer." Saaledes arbcjdet da As dnbt re ligiøse Gcmyt mcd det vckgtigfte, der lan beskæftige Menneikets Sfæl Jkke med bitter Sorg ou for-tastende Had mod iine Avindskncrnd tilbrins ger han sine Tage iFasngfelet Hans Stiel-m- og Aandstilitand lignek i meget gamle Solrates’. Da vistnok er det srkesløft at stille Svøkgsmaas let —- men det trænger fig uvilkaars ligt frem: om iaadanne Sjæle gaar evig fortabtf —-T"homas fm Aauino (dsd 127«4) behandler det sammse Enmc et Sie-d1 i sin Etil og ritekcr Voetius. »Men-j mle Bestemmelfe«, Tiger Thomas. ,,er det uskabte Gode,ucsn11jq« Mad, Tom alone vcd jin uendeliges Godhed fuldlommen kan tilfredss stille Mennesketö Villie«. Han kom mcr for svrigt til den Stutning, atI der ict Handlingcns Liv med dets adspredcnde Travlhed i mange Ret ninger nsdvendigvis er mindre af Lylsaliqhedens Besen end i et be skuende Liv, der tun hat den cui-Op gtwe daglig at omgaaö med Sand hedens evige Kilde. Dette Stand punkt er io forklarligt not, med hans Tin religisle Tendenz til Uf sondring og Aste-se fom det mest fuldkomne Udttyk as jin-disk Lylle. Ren Ielv til et smvant le til tuknger dpq Lege-net Rad oi Drit te. Oe et de- WM til It M disse Ting, for-andrer Sagen fis be tydeligt. Var nemlig sdet ensomme, associ sondrede, beikuende, uvirksoinime Liv ganske efter Guds Beftemmelfe, og havde alle Kristne indladt sig der paa — —- ja, det var endda etTans kesEkspetiment at forestille täg, hvordan Vordem Samfundet, Uds viklingen da havde gestaltet fig. Naj, det kan umuligt være Guds Tanke for sine Vani. At flyaie bott til Eniomheden er ilke forcneligt· med at vwre Jordcns Salt, Verdens Sys, Moralens Verrier Menneskeq »in-s Ledere til det, der er Naturcni iaa meaet imod: det ande, rette, Edle. »Der er nvae ungest, hvori du iaa baardt tkasnger til Sclvafdsen tout i at taale Ting, der gaar din Villia imod,« hcdder det hos den iamme Thomas-. Qg det peger i en anden Netning for den Ktiftnc: pe qer paa det bwægede Liv i Mennei stenes Mit-nahe hvor han levet sit Liv Tom can, der et i Vordem men ikke verdslig, fotn ecn, der ved Hin-wen fra oven er i Stand til at taach ondt -—— taale Ting, iom net op gaar Villien imod. Og her vil jeg auf-re at Ord af en andcn Thomas, ham fra Kom pen. J iin opbtmgeliqe lille Bog, «Ktisti scsfterfølqel«c«, sigkr han et Eted (1, li, l): »Du maa uafladci ligt Tage Andagtrns Gave, bade ivi riat am den, taalmodig og fortrsfts ilingsiuld vcnte den, taknemmelig modtage don, ndmyg bware den« Andaatens Gavel Ja, den rette- Eindsftilftand til daglig Jud-s svclfe i Kriftendom lan inqcsn tage! of sig felv. Den er ikke saadan en! Slogs Naturbegavclic Og uden denI kan der ikte vcrte Tale om Afdseni fka Selvrt. l Om elleks nagen Sindet iNutis den trænges der til vidnende Raster am det ene, hsjefte Gode — oa om hin Andagtens staune Gave til detJ Opnaaelfe. ( Luthetdoim Modetgmaal og Notdflesvig ( Ved Konfekencen i llpsala for 1eden blev ogjaa det nordslesvigske Spsrgsnmal taget op til en pri vat Forhandling, og der udtaltes ved denne Lejlighed Haab ein, at der maatte komme en bedke Forstaaels e til Veje J Luthatds ,,Allgemeine Evange lifchs Lutherische Kirchenzeitung« hat Lic Alsted Th Jtrqensen Ikrevetl en Artikel under ovenItaaende Ti tel, i hvilken det bl. andet heddeu »Er det vikkelig ikie muligt, at den store tyike Nation for Alvok fkulde kunne give de danfktalende NordjlesvigeresModersmaal finRetP Er det ikte muligt, at Kirkefader Martin Luthers Landsmcend, der ved ham hat societ saa megen Zor ftaaclse for Modersmaalet, ja, paa« en vis Munde har faaei deres Mkes Modersmaal nyt im ham, i hansl Aand sknlde kunnt- inøde dem, der ogicm elker ham sont Kirkefader2 Og er det ikie muligi, at TysklandI fkuldi erkende, hvilten Vcerdi det! hat at staa i et venliIIt Forhold tils den danike Natio? Men chen fra 4 Tyikland til Danmark gaar over Nordilesvig, og Nordilesvigs Ben er ogiaa Danmatks Ven Men med Smerte maa man fe hvotledes Modersmaalet i Nordsle vig fra Øvrighedens Side bliver mere og mere trængt tilbage Er det et eller apsdet Sted lyttedes en gang at fjerne det danike Sprog fka Gudstjenesten, saa afilaar de kikkes lige Myndigheder tonsetvent at ind fske det paa ny, jelv hvor en virtes tig, af de Mike Præster anerkendt Trang er til Siebe iom for nylig i Augustenborg. Naar de dansttalens de Born Sommer i Stole, faar de tun to Time-r om Ugen Ruder-vis ning i Modersmaalet, neinlig i Re ligion, ellerss er alt tust Er det ret og retfærdigt2 Jngen vilde tage det ilde op, om Vorm-ne ogiaa siulde lære Tyst, men kun Tny? —- s-— Jeg siger kun: De tyite Vennek af den almindelige evangeliftsluthers ite Konserence ikulde nærmere un dersøae denne Sag og maa for-stach at vi Dunste, som hat Slægtninger eller Venner i Nordilesvig, itke kan ie liqegyldigt paa, hvokledes vort danike Modcrsmaal blivek behand let. Politijke Tanter ligger as vir kelig Her-It Vi indrsmmek fuldtud, at det er Dank-Tab naat de danite og nordilesvigite Binde stadig op hidier Folk mod Tyikland on sta dig paa ny bringet Fjendikabet til at blusTe op. Hvad Nytte et det til? Kan vi tre Millioner Dunste vix-ke lig udrette noget mod Tyftlands mange Millionen-? Eller jkulde vi dkømme bekom, at enStormagt stut de ville hjælpe os at faa Nokdiless via tilde-qu An neji—«. Lic. Jstgensen ilutter sin Artikel med folgende Ord: »Im trot, at Lutherdotnmen kan orwisr en snmk Seit i vaala Den bar der knnnet samle manch Falk oc- knnnet bcqejftre dem. Men det allersfønneftcs var don, at alle Zptoa on alle Nationalitcter, hver for fin, hmdr tret-de Telvftasndig frem i gen Tidiq Anerkcndelfe of hinanden Mantte dct altid net-re sanledes, ag snn nden for Feftdaqene, over-alt i de Lande, hvor Luthekg Benner og Tifciple bott« —-«M—..— En tkisten Negethsvdings Jubilcnnn Den kristne Htvding sdhama, Le deren af Bamanqnatosstammm i Bestfjnanalandet, Sydafkica, fejkede for fort Tid iiden 50 Aarsmindet for sin Dank En vældig Folkefkare, ca. 10,()00 Menneskey var msdt til Festen, og Ahama holdt en gribens de Tale-, hvoti han lovede fremdeles at forblive tro intod fin himmelfpe Konge og tillige imod sin jordiste Herre, Kotigen as England. Jdet han holdt et Nytestamente, fom han sit af Dronning Viktoria, da han for flere Aar fiden bessgte England, i Vejreh gentog han de Ord, sont bun vcd den Lcjliqhed havde sagt: »Vondre efter disse Ord, faa sial det gaa dig selv og dit Folk vel.« LM pu- Side s.) BAZAR BAZAR Blair Menigbeds Kvindefokcning afholdcr Bazar i Kirkcns Kkypt med Udsalg af forsliellisc forakbcjdcdc Censtandc og andre Artiklcr samt Kasse. Käse os ..Icc Crcam". FREDAG, 8. DECEMBER EFTERMIDDAC oc AFTEN Alle er venligst indbudt. Censtande tiltænkt Bauten bede- aflevcket scncst Daten komd i Pkustcbolisem KOMlTEEN