Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 1, 1911)
L- — IMMIL If I. Fibigek, Elias-tiefen (Eftet »Kr. ngl.«) It dinde sit Bibel. Dei er den paatænkte Bibelskoles Maul at hjælpe Folk til at vinde M Bibel, — finde den og vins de den —- eje den og beuge den. Geotg Brandes hat Eagt," at Bi belen er den mest udbredte og mindft leite Bog i Danmart Diet første hat han Ret i, det andet ikke. Men sittert er det, at mange mange kunde have Behov at se at finde og vinde deres Bibel. Mange vilde maaske allerede have Befvcer not med at finde den! Te hat den. det ved de, — Monden fik den jo of sin gamle Bedstemoder ved sin Konfirmatiom og Konen fik sin af Sondagsskolem men hvor er den Im? Ptæsten kommen og der fkal viere Hjemmedaiad og han fpskget efter Bibelen, —- Kommoden ende vendes, chedeskabets Bund gennems todes: men hvok er Bibelen2 Eller den ligger iBogskabet bag de slebne Glases-»den faa fin, faa fin med blødt Chagrinbind og for gyldt Navnetræk, — ogBlasdene klæi her samtnen af aldrig aabnet Guld snits Støv og anklager Eferen ved Ofin ubrugte Uoplukkethed Og mange, fom not kan finde Ists Bibel, fik aldrig tigtig vundet sen. Læg Mærke til, at i Befkrivelsen of Muds fulde Ruftning, som Pau lus omtalcr iEfs. G, nævner ban ika mindre end to Manne Mnds Ord. Der er først den Vraktitke Brng af det: »Aandens Tværky sont et Guds Ord«. Det var dette Svckrd, Jesus brugte, da han tre Gange i Ørkenen flog Satan med sit masgs tiget »Der staat 7krevet!« — Det er der mange, der kender og bruger den Das i Dag. Men vsaa er der dette med at ba ve »Es-dünne ombundne med Kamp beredthed, Fcetdighed, i Frcdens Evangelium«. Det hsrer ogfaa med til Guds sfulde Rustning. ngaa dette hører used til at eje og at kunne bruge fin Bibel. Hvor er det en Ynk at se saa man ge, mange troende Mennesker, der »dann- vildsomt hid og did« i detes Bibel! De kender nok til at kunne Htuge Aandens Svætd i StridenJ wen de et ikke rigtig hjemme —- hat singen rigtig Fætdigshed i Fredens Evangelium Jeg mindes en ung Baptist oppe i mit gamle Sogn i Jylland Hon havdse »Færdighed« i fin Bibel, Yaa det kunde forflaa. Han »flog op« i Peter og Johannes okv. og kendte alle sine Siedet paa Fingkene Da der var en gammeL erfaren Guds Mand, der vejede megei mere paa Cuds Bægiskaal end Baptisten — det et jeg vis paa —, men hvor var det en Ynk at fe, hvor Barftiften ist te Den anden rundi oq flog op og doknxuenierede oq den anden kunde slet ikke fslqe med; thi han havde fkke Fødderne ombundne med Fast diahed i Evangeliet Der et mange irdende Mennesker, fom ikke ved, hvcm af de fire Evangelister, der sortceller Lignellen om Forisæeren og Tolderen —- og ikke aner, hvor i deres Bibel de skal finde For-tel cingen om den krumbsjede Winde fom Satan hat-de bundeii 18 Aar, Gier om den blinde ved Beihfaidq. Se, nogei af dette hsret med til Bibelskolens Program, faa landt som det htm- med til Guds fuldeI Rufining og et et Led af den. 1 Geld M det ikke staat i hsj Kursi l vore Dase, og felv om dei hat væs set mundig fees-mi, faa er det nu: qliqevel faadan Og der var i de. gamle lntherske Fædres Række af. Led i dei, de kaldte »Frelsens Ot den«, ogsaa noget, der hed »illnmi sation« —- Oplysning. Og den fal ser med, naar man «grundee pas Herren- Otd Nat og Dag«. , Ren naturligvis er detie ikke wi ss heller det enefie eller vigtigste,Bi Ielskolen vll tage Sigte paa. Men —- som Jesus hat sagt —: ,.Dei ene Ist ais-, set andei like fees-m At lukke op for de rige Meld ,at tage fkem af Guds Forraad ·nyt og sammelt Jeg husker ikke, hvad det var for en berømt Mis sioncer, fom f,agde at hans Moder paa sit Dtdsleje havde kaldt Bit nene samtnen og havde sagt: »Der ligger en stot Skat til jet, Det er min Bibel. Den er vædet met mine Taarer og læft under Bim« Og naak vi nu i Guds Navn lckgaer nd med vor Bibelskole, saa toller vi Gud, fordi han hat givet os Paftor SkovgaakdsPeterien Tom Forstander. Vi ved, at det er hanö Sind og Bøn at villc være et Red skab i Mcsterens Haand i denneSag. Jutet Nimm som Pkæstekne har, er for mit Hier-te faa Wut og hel ligt som dette, at Præsten taldes: Guds Ords Timek. . Og at vor nye Forftander kom mer som en Guds Okds Tjener. derom hat han over for Offentligi heden aflagt et klart og fksnt Vids nesbyrd i en lille Piece — Nr. 18 taf hans »Kom- Ord om store Ting.« Pjecen bedder: ,,«svokledes jeg vandt min Bibel«. Og jeg vilde get kne med disse Linin anbefale den til alle dem, der hat Hier-te for vor Bibel og vor Bibelfkole. I Eiter at Forfatteren hat omtalt «sit tidligere Forhold til Bibelen og ;Bibelkritikten, kommek han til at aøre Rede for, hvorledes hansSjæls «praktifke Behov of Guds Ord bragte kham ned paa den rette Plads over for Bibelew Han figerx »Men nu, da jeg trckngte faa dybt til Okdets Hjcelp i aandelig Nod, opdagede jeg til min Strack, at helc min -Bihel umcerkelig var bleven gennemi jtrøsTet af KritikA — Jeg turde ikke lhvile inoget as det. Trinene pao sOrdets Himmelstige var more af ZSvamU nanr jeg traadte vaa dem« zMen videre bedder det: ,.Men Gud Werken hian, og han gjorde det ad Iunderlige Befe. Langsomt, men siks tkert erobrede jeg min Bibel tilbage ;——— Nu var det jo Drdet, fom holdt lmig i Live, bar mig og stykkede mig. zBInnen blev min bedste Kommentar, ETillid mit etsegefke Princip. Or sdet blev Fsde for min Eitel, Lys for min Tro, Vaaben i min Strid· Og det hat Drdet vætet fiden da.« Gud velfigne det Sennepskom Tom hedder den danske Bibelslolel Og Gud velsigne vor Forftandet i og for den som en ret Guds Ords Tjenekl Kittel-holdse. Fudtiksborg Metighed. (Fortjcktte1se.) — Efter Jndvielfen prasdikede Pastor :C. Wilhelmsen over Matth. 22, I— I14 —- Kongessnnens Bryllup, og lagde alle indttængende paa Hiern, at det gcelder om at tage mod Ind bydelfen og Bryllupstlcedningen. Nogle Mennestcr syncö at, de 5er ;helt godt ud i deres egne sllcedet J—— deres Egenretfcerdighed. Og det tan maasle lade jig" gsre at narte Mennesker dermed men aldrig Gad. Jngen kan bestaa for harrt, fom ikke er ifsrt Bryllupstlcedningm Arm-» lupsklasdningen er Syndernes For ladelse ——- vcevet paa Fiorjet og stænss ket i Dauben. Tag mod den i Trag Derefter optoges et Offer til Mis-« sionen, og hele den ftore Forfamlinc blev da indbudt til Fcellessspissning«i i den nye Spifesul under Kirkew Det var et sanfte stort Arbejde,· Menighedens Kvindet her havdej paataget sig. Oder feig hundred-e Menne7ker deltog iMaaltidetne um« Ssndagen baade Middag og Aften.« Og dog mærkede man slet ikke nos get til Traun-ed, meu vet here sitt sag jcevnt og toligt og qodt. Og paa Bokdene var der en Overflodi af gode Sagen Der er Plads til 120 Personer ved Vordem Om Munde-gen og Tit-hegen var der ag-! lau Falleslpisninq Middag og Af-; ten. ; Vejtet havde om Formiddagen" væreck noget truende og om Mit-da-I gen begyndte det at sue ganske« streckt- men til Trods for det uquns j stige Beit- blev bog Kirken am Efsz termidbagen fyldt til TrænqseL Onk. Astrnen blev Vejret hehre og Man dag vg Tktidag hapde vi det del-i llgste Eftekaatdveiy sont nagen kun sde mste Ha. Ved cftetmiddagsmsdet talte den M IM M st« Mit-dem — I- — p- M overSa1.84 1—2, og denivensk lutherske, Paftor J. Holmquist wess Rom.1,17 — ogsaa paa engem-i Om Aftenen var der Alterng vg Paftot P L C Hausen hsiIt Striftetalen og tjente ved AltetbokI bet. Post. Haufen talte over Amb iZ, 20 »Se, jeg staat for Osten og banker . . . . « Det gælder om at lukke op for Jesus. Gan længes ef ter at holde JWadveie med dig, der zfor er det han banker paa dit Hier tes Tor Længcis du efter hom, og hat du Trang i din Sjcel efter hans Zamfund, da vil han iaa gek ne komme Lukter du op for hom» «da kommst han ogfaa her til dig suked Syndsfoktadetse og Nacde og Kraft. . Efter Altcrgaiigen prædikede Prof. JHP OVig over Markus 12, 28—— I34 — »Bei ftore Bud i Lovenf »Spørgsmaalet er: Hvilket er dei store Bud i Loven? Mennefket hat ågerne Lyst til det, Tom er stott. Her Her Tale om noget virkeligt start — om Guds Lov — om Guds Villie Ichkvelen hat forvendt Menneskers Hierin-, saa at mange kalder det til le, som er stott, og det stort som er link-. Paar Guds Lov bliver stot onr dig, iaa bliver du felv lille. Du ibliver maaske stor paa ecn Munde-, du bliver en ftor Synder —- en "virke1ig ,,Synder«. Ved Loven kom mcr Eyndens Eckendelse.« I « JeTu Evar paa Spørgsmaalet er: »Du fkal clsle o.f.v « Er der da no «gen, ’om har holdt bet store Bud — FlærlighedsbudetP Ja Jesus hat holdt det, og han er vor Stedfortkæi der. J Evangeliet fommcr hon, som hat holbt bet store Bud, til os med dcaade og Stelle-. »Loven er given lot-d Moses, Ilaaden og Sandheben er vorben veb Jesus Kristus.« Det vilde blive altfor langt ai meddele alt, hvab bek blcv talt um« de andre Dage, endlksnt feg vilde stritt-, at bei kunde lade fig gtte· Im vil bog blot sige, at det var« »rigtig velfignede Dage allesommem Gut-s Ord blev prædiket i Stand og Krafts Mning og der var ikke Ien Mislyb i hele Msbei. Og bei kan ikke fejle, uden at disse Dogei Mgdet hat fat bybe Spor i Hier tetne baade has troende og vantto Menscheden hat et godt Sang kok, og det bidtog sit til at Wider ne blev saa velsignede, som be kleb Og moa fqa Herren veksiqne Pteest on Mensgheb i Frebriksbokz vg maa ben nye Kitke tigtig blive ei« Hiern, et Tilflugisfteb for edel-, som; boek derude, ja, for Slægtet som. kommt-. Tat for alt hvad vi nsd i disse dsjtidsbage —, men meft fkal bog Herren have Tak: thi beiz vor dog hom, der Tendte Velsignels sen J. Chr-. Pedetsett ? v « · Dei heiestr Samfund. - IEU iki Warten-.- qf en Akt. i? j »Wallaccs Farmet«, 7 indfendt af en Ven af ,,Dansleten«. fette langt fta de højeste Toppe af Klippebjetgene i Eolotado findes. bei bedst otganifetede Somit-nd fom det hat vcetet muligt at finde under en Ssgem fom hat varet i tte Aar Det et Byen Vtuh i Colo tado. Ovettisling af Landet hat fotaatsaget, at Egnen hat faaet et ejendommeligt Udseende og en unl mindelig taltig Befollning. Men det er Befollningens Kataktet, som hat gjott Egnen til, hvad den et. Naat der tales om at fotlade For holdene i den sftlige Del af Colo tado, spstges det: Hat De vætei i Bruth T De eeldste og meft isjnefaldende Foretagender her et for en stat Del 1 hauste En dansl Kolcni begyndtee « her for tyve Aar siden, og det sam- . me Talent for Co-opetation (An delsforetagendd lom hat btagt det « danlke Landbtug op til sin nuvæs « rende Stilling, hat bidtaget sit til ; den Anfecle som Bkufh for Tiden « hat. 1 Danfkerne hat iBtush et Sana- : Latium, fom underftsttes af der-es ; luthetkke Mtkelamfund, og fom er et « Manflet paa et vitkningsfuldt Bel asrenhedsatbejde. De hat en For- « brquforean og en »Im-vers i Uni-on«: men fremfot alt hat de den nationale Fallesfllelse og Evne til i at atbefbe W. I Ren stufh et M helt daqu l W W hat u - l Els- iss III-t- M Im l ? I Bettagtninq, at de manqlede den Fællesfslelie, som Danfketne hav de, og at de begyndte med lige saa jmaa Midlet, saa mac man Mesten undtes mete over de Resultaten Tom de hat naaet. Byen hat haft dygsz tige Ledete; Kitlet og Steht old net detom. ! siltkerne et fotenede. Saavel Methodists som Ptesbytetianermesx niaheden indrømmer, at det butde kun have været een Kitkex men de Ioser Problemet ved at atbejde sam tnen i en Rand, som langtfta findes i alle Menigheder. Ptæfterne Cameton og Conkle et unge Mænd, Tom fones at btyde sig mindre om de Ting. fom adslillet Mkkefam-" fund, end om vitkelig Kristendom Hvad den ene har, deles med den andeu. Engang om Ugen samles beuge Menighedet til faslles Gabs tjenefte. Prædikepladset betjenes III-»spie« af beauc- Pkcestet. Detes Fels Innes at ledes mete i en ktiftes lisg Iland end til at indtage nagen fasrlig Stilling paa det religiøfe Omraade ! Tet et tvivlsomt, at nagen enkelt LICeirighed kunde have ajott det be dte. Det et et aandeligt Fothold, ifle en Organisation og hat sine Fordele faa vel som Evagheder. Te offentlige Skolet i Bruch hat txeale af de Fordele, som findes i alle Difttiktet i Colorado, hvot Landet ovettisles. De hat mange Elevet, fotdi Falk levet mer sam men, og Byen staat incer For-bin del7e med Omegnen. Noget af det, Tom jeg beundrede mest i Skoletne det, var Mr. Potvells Undewisning, i »«ngticultute«. Staten hat ikle ved Lov setget for Undetvisning heti: men hans saa vel 7om Gymnastillæi terens Embede et lolale Fotbedtins get ved Statt-Ins Lohe Tset bedfte, jeg fandt ved Brule var dcns Naturlighed. Vyon hat ikke læri af fremmedc Det er en aarvaagen BefolkningsLyft til-Frem skridt som under Ledelse as en flog Præst og en klarfynet Principal ved Stole-rni- og med Underststtelfe af nogle af de mest jelvftændigezars mete, jeg hat Instit der hat frem bragt disse Resultaten Naak man ser »Jim« Bollinget eller en af de danste Farmere, faat man en For staaelse af, hvokledes det et kommet frem. Man fet, at det er et vellyks set Arber af Formen, sokn far staat, hvad Samatbejde betyder — nemlig at Fælleöinteresie i Arbei det er Kilden til Velstand for hvet enke1t. Det et Samacbejdet, fom gir, at Brush staat faa hsjt over andre Byer og Sextlementer her i Lan det. l Warten H. Wilson s Ell Her-, Jst-. Nu hat vi faaet Vinter igen, og vi kan iftemme med Salmistem XI J Sne staar Urt og Vusk i ijuL Tot er Tna toldt beruhe: ! Dog 7yngek der en lille Fugl l Paa Kvist ved froan Ruder E Giv Tib, giv Tib! den nynnek glad; Og kostet de smaa Vinger. Giv Tib, og hvcr en Hw ft sank Blad Giv Tid hoch Blomst udjpringer. ! Jo, der er nonet trist ved Bintetv ren, naar man set ud i Naturen. L-- s set er falden, og alt set saa nøgent ud, og man fynes at Sammet-en hat vmet Iaa fort; man kommer wilkmtligt til at tænte paa lin kgen Livssommen den et jo asiati fun fort selv for dem, fom levet sængst, og san bliver Zpsrgsmaalet Ho for den cnkelte af os: hvad hat si saaet ud qf vort Livs Sommer? It vi klar over, at vi er tun fat der chkden en gen-Te kort Tid sor at beredes til en langt bedre pg sksnnete Werde-m hvok der er Evig Sommer-, hvor Syndens Bin :er We more san lægge Beflag paa pg og ask-le vort Hierte som i den te Ver-den« Travlhed Ja, blot vi Punde faa List vendt ftadigt opab nod den Gad, som hat skabt ps, Ig den Himmel, hvor der er eviq Sammet-: der et beredt en Plads ror hver Heer, blot vi väl tage imod« M . Nu et ,,Cornhuskningen« tll En Ie for de flestes Vedkommendr. do Ii sit, eftetfmn vi bot W im txt et Uns-, en W cod M, Waffen aber unt-im 40 pu. Ir. Ins-, Its- is III h— . somvi er vant til at faa, mmiaa er Priierne saa nieset desto bei-re iaa at Udbyttet kan jo for iaa vidt blive det samme; SMIÆ Mk bedre i Aar, end den phi- ck verte, den gav flere Bu» og Kvaliteten er oglaa sod. Naar nu Herren hat velsignet as med iaa nieset godt, iaa maa vi jo ikle glemme Giveren over Gover ne, oq ligeledes ikke glemme at ofre til Missionen, thi naar Herren hat betroet as meget, iaa kræver han ag saa meget af os. Der er bleven sagt, at vi paa disie Egne var rundhaans dede til at give eller ofre til Mis sionens jeg for min Dcl fyncs Me at vi bebt-ver nagen til at rufe ass, man vi er iaa gavmildc, iaa at vi lieh-ver, at nagen flal rose os? Jea for min Dei trat det ilkex nei, lad as ikle vcrre bange for Sandhedcn og lad as endcslig ikke prsve paa at glatte as paa den, thi hvad der et Sandhed staat dog alligevcl iom Sandhed i voke Dage, iaa vcl Tom det gjokde i Motten Luthers Tid. Bi havde den Glæde at have Prof. Vig has os en Smidag, han prædilede for as om Fokmiddaqen i Kirkem og om Eftermiddaaen holdt han Fort-dran paa Stolen: hans Foredkag var smdeles godt som al tid. Jea ikal ilke her komme næts moer ind oaa det, lun iigcy at der var Tale om at faa det trylt, iaa lan io horni, iom hat Syst, faa del at lech. Hans Enme var givet ham of Hajilolefotcninaem dest var, am jcg itle buiker feil: »Hvad er For siellen intellem at lyde og at lystre«. Om Formjddagcn falte Prof. Vig over Tagen-s Evangelium, og nd Iagde Guds Ord for os paa en faa simpel og letforftaaelig Maade, faa at ihver den, Tom kunde here, ikke kunde andet end faa noget med sig hicm af, kwad der blcv talt: han l·agde blandt anbet, at han var ikke kommen for at smøre os om Mun den, ellcr at tale fokn Ørene Wede, men for at tale Tom Guds Ord, Lov og Evangelium At prasdike Lov alei ne vilde ikke bringe Ftelse for no get Menneske ag at prcedike Evange lium uden Lov vilde være det Fam« me som at kafte Band paa en Gaas. Man hmk saa tidt Tale am, at man fkal tro, og at det er Troen at, det kammetan paaosn Det kunde jo se ud til, at det var saa let en Sag at tro, og at det kunde hvetn sont helft; for mig set det faaledes nd, at der Inn san være Tale om at tro paa den Gerte Kri stus for den« fom ved Loven har· set fin fortabte Tilstand, og Tom maaske et ved at fortvivle over fin Synd: hvad can det hjælpe at sen de Bud eftet en Lægetil et Menwes ske, som er rast —- det vil jo le ad os: bog, lige saa taabeligt er det so at tale om tro til et Menneske, iom lever uden Gud i denne Verdem first naat et Mennekke et blevet bange for fin Synd, Ian der være Tale am, at det vll lytte til Evan gelium. » Let et mit Haalx at der maa bli ve met-e Liv paa disfe Egne. at Mennesler ved Guds Aand i Ordet man blive overbevift om Synd soo ledcss, at de mange, forn endnu ikke bar set deres fortabte Tilftand uden Gud i denne Verden, man koste sig ned ved Kot-feig Fod og bede med Toldercm »Gud vær miq Sonder naadiq«: da er del fstft, at du og fcsq erfater hvor mequ vi trænger til en Frvller. on da er det fsrft at der kan være Tale om at tro: uden« Tto —- inqen Fred Nu et vor Stole i fuld Sving, og der kommt-r stadig flere Elever, oa det fer ud til at vi flal faa vor Skole werfyldt isten-: men com fo flere des bedro, vi faar nokPladsY til eder, der er mange af sidstq Aarg Studente-r her allerede, og fleke ventes med det sit-ste. Menigheden hak lsbt et nyt Pla no til Skalen, san nu er vi forfynet med JLo Pianoer l Stolens Lolch Tau der can blive baade Sang og Musik til Lostet, om l vll. For Tldrsn hat vl to Saanorei nlnget i fuld Gang, en pao Stolen og en i Menigheden, nu geklder dri io om at presse hinanden for at finde ad, hvillen er den bedste· Grad vl manqu endnn er et plbeoeqel i vor Mike, og ieq has-. behatvlmaalsllvelstandtllai fasetiitdenretlænge:ieqeren Ilsket as Sang oq Null-, og leg W, at det bit-met moqet til I m W m Mild lis; »der er noget dragende oq ind bydende, og Hier-m blivek merk staut til Indust; khi Herren tolek sikkert ogsaa igennem Sang IS MU· fik til os. Bi hat den Glæde at W en dygtig Sanglærer iblandt os, og det gælder nu for os at se at fao et godt Udbytte deraf, medens vi hat Lejliglzedem En Disl af de unge her var til sllngdomsmøde i Council Blliffs, vg de fortcrller os, at de ihavdc et godt Wide, saq vi, fom blev hjcmmix lan jo iltc anbot end sfortrydc, at vi itte var med· Ja, dct kan so itkc feile at der er ftor Vclsignelse i at have Missionss og Ungdomsmøderx jeg Ved jo not, at der ck dem, Tom ligek, at del er innen Nnttcs til, og dcst end da Feld Tom lmrdc ftao i Zpidsen for os on same for, at vi lnnde faa rigtig warme Moder-, iao at Gudsi licht hos de troendc kundc blive op bngct, og dcsu løvnige blive wagen. den vantro omvonsdt til Herren: først da er Livrt vcrrd at lebt-, nanr vi hat givet Herren vort Hjcktk holt og udelt. Sau til Slut en kætlig Hilft-n til alle Danfkereng Lassen En of Menighcdens unge. s-—O-.-.-» « Deumqu, Wis. —— 22· Nov. lim. To jcg for ilke lustige sidcn læsie «i »Tonslc-rcn« om at haarde llvejr, der havdc rafct saa mange Sieben iaa mange Steden fckia tænlte jea at lade »Danikeren«s Læscre hsre klidt om, hvordan det ftod til her. fDrt lorncde og lyncde nicgel om sLørdoauh nie-n om Ratten slogVins zsden om til Visit, og dct blev bitter lig koldt og lilliae stækl Stokm Om Ratten mellem Ssndag og FMandog rundt Kl. l blw Zoll verk ;f(-t visd den megen Ningniiig i Tele ;fom«tucs, og Rat-bot var, der er Jld Ti L. Schoens Vutik og Ostfabrik. l SVeboerne vor vcmgnvt ved, at deres JVørn grcrd: det ældftc Vain var zvisd at kvæles of Rog. Dei maa «l)avc vasret stkcnqt at komme op af ·den var-me Seng og udenfor i det ,blotte Linned. Det hat cllers været et kolbi, voadt og msrlt Eftcraar: det keg nede for det mein-, og i den seneke Tid hat det fneet ikke laa lidtZ mange har ptsvet baade Slædet oq M Der kunde vckte megct at strive om, men da jeg ille vil gaa Im Flanat tilbage i Tidem saa ital del blol være lidt of det fidlte j Forleden Studag blev der apng not en Familie i Mmighedem bei ,vat John Mark og Familie-. De var til Siebe i Mkken og blev budt Bel kommen. l l i Adskilliqe af Nn Danmarks gam Ice Mkknd ek dsde i stet as Este Year-et Den ene var Rasmus Johan ;s·csn, han bavde vasret Tyg det meste as Sommerenx den anden var Kri sten Madsen, han havdo i nagte Aar ikke haft sine Sankets fulde Brug: bcm var langt ovpe i Aldewm næi sten 90 Aar. Hans Kone var oms krina bam besinnt-im btm » ogkaa sammel. Den tkcdie var Fritz W. Nasmussew J Aarri 1855, da Town of New Dcnmatk blev organisewi blev han valqt som dcns fsrfte »Chairman«, var lige Immde da ban bit-v vol-It Med Undtcmelfe of et Aar hat han ogiaa været »Justiee of the Prate« ligcs til Ein Tødt den 5 Mai fyldte ban 78 Aar. Her bar værct man-Je Brylluvpet oqsaa gennem Sommer-Im men i den kidsie Tid hat det nok vkrret mest Islvbryllupper. da der bar værct 3 i 7 Uget i en 3 Mils Omkreds, del fsrstr var Peter J. Peter-Im Mrs. Peter-sen bar været og er kna. Det andet vor Carl E. Jen fens og det ttedie var Niels T. Petetfens· Voke Præftefolk var indbudt al le tre Siedet-: der blev fanget fle ke Sange, oq Paffor Jonfen talte et qodt Guds Ord hveti Steh. Juden tet længe vil der not blfve Travlhed i Prasftmoakdem da vor Pkekftefrue hat indbudt tilKvins dem-de fsrst i Dec» dct er Aardmss bei THng irre miu Lap Papik m drer i Affaldsknwem saa hilses alle Bladets Lcesisre pas det wallqu Mebdecer. txt- ans-m tun ml w PGNEÆM Ist- XII II- bös-ehs W,I—I.k. Amt