«Gansneren"s 9
I Wiq Mdsi oq Oplyss
uingsblad for det danske Falk
i II m e r i I a
nistet as
DAMEH th«rn. PUBL. HOURE
blau-, Gebt.
»Don Teren« udgaar dver Tit-Mag og Frebaz
Pri- pr Aas-gang.
Oe Fokenede S s. ZU Uviansxes 82 J
Blut-it bete-les i Fokstud.
sestiiling, BecalmHY Adersiefomndring »F
endet angaaende Blut-et nassen-:
Dxxdllsll LUTIL PUBL. kl()llsl(3.
Plain Nebr
thaktsn A. M. Andersen
Alle Bisqu tii ,,Dansskk:n«5 »Zude
Ifhandlingw ...."«-espondancer sg Immer
as enhoer Un, heb-s qdkesiekeL
A. M. »Und-rieth Blan. Kehr.
Baden-J M Bär-it Vom-funk- ns »den-m ;
l
class Immer-. «
Ackvemäqssks4 usw-— «-« un- known upon
Ipplt sah-on
J Tilfælde m Utsgelwersstgbeder ved -
Modtageisen liebes man klag- nt ver stedlige
Bosheit-L Stunde der tkke durle bebe-l
man beunende sxg til « T a n E « r e n « sj
Lontor. l
staat »He-ne wimenoet sig til Folc, det s
coerterekiBiaoet,eu:-en vor at Ipde bot dem :
ellet for at faa Dplnsnmgom der sperrend-,
beoes De altid Untat-. at Te iaa Adern-ie- «
mentet I dem FLTT Les M vckre til gen-s
sidig Ikkac
Eu Rettclfr.
J ziorrespondancen fra Potawats
tamie Co., Za» i Nr. W, yvor der
form-lies- oin Mr. P. Niclfens Tod
ag Beginnele Var Past. J. Gert
sens Navn ocd en zurgleinnielie ble
vui udeladt. Han var til Stede og’
taltc tilligcmed Past. Lang og Stei«
dets Præs1, ued Begravelsen
Taksigklsesdagen.
Tonne Tag iom religiøs Helligs
dag hat jin Optindelse i New Eng
land, og jiden 1862 hat den været
fejket som en national Tattedag,
aarlig protlarneret af Landets Prie
iident.
Næite Aar can denne sksnne Jn
stitution altjaa fejre 50 Rats-Judi
læum.
Dei er dog ikke Amerika eller de
Formede Stater alene, der holder
aarlig Tastefesh
Hjemme i vort Fædreland holdes
der fra ældgammel Tid af Htftfefh
lhvilken Fest væfentlig svarer til vor
amerikanike Tatsigeliesdag.
For svrigt hat det vætet Stit
blandt baade Jsder og Hedninger
at fejre religisse Takkes og Offer
fester ved flere Lejlighsedet.
Vor amerikanfke Takkefeft hat
dog det Forttin fremfor andre Lan
des, saa vidt vi ved, at den aarlig
bestemmes og proklameres af Lan
dets Pkæiident, derefter ogiaa af
Guyetnsrernse i hver Ein Stat.
Dei for-holder fig nu, fom det
mea, med den Petians Tko paa
Guds Foriyn, der opfokdrer til en
færegen Dag at takke og prise Her
ten for Aarets Hist og svrige time-»
lige Velgerninget, saa er det fan
re fktnt at denne Tro hat en saas
dem Mast i Folcet, at den Iverste
Regeriitgsperion ftler iig tilstyns
det til at uditede en iaadan Opfer
dking. ’
Un denne Vorm-bring dør da alle-,
Tom i Tro can iftemme Apostelen
Jakobs Ord: »Al god Gave og al
fuldkommcsn Gave er ovenfra og
kommer ned fra Lysenes Fadery hos
bvem der ikke er Forandrinq eller
Skyggo as «Omfkiftelse« med hiertes
lig Tat folge.
Endnu vil vi faerlig minde om
Rang Davids Opfordtinq til at
takke og prsse Herren.
Gan var io sit Folks øverfte Re
acsnt, saa i ham hat vi da i faa
Heilsde et 3 Tnfinde Aar gam
melt Forbillede paa vote ameri
kanfkcs Pkæfidenters Proklamatiou.
Læg f. SU
-Sal. 9, 2: Jeg vil takke Herren
of mit ganske Vierte, ieg vil for
tcelle alle dine underfnlde Gemü
Sal. 33, 2: Taffet Herren med
Gar-pe: og lege-r for ham paa Salte
rcs med ti Strenge
Sal. 35, 18: Jeq vkl takke dig i
en stor FAMILIan «jeg vil love dig
. Glaubt et tacrigt Falk.
Sal.79,18: Ren vi, bit Fvlk vg
bin Its-Mk Gott-, ville tat-se
U- Misz fri- W M W
sa- n W us Ist-.
Sal. 95, 2: Lader os komme freut
for hans (Herrens) Aniigt med Tak»
ladet os raabe as Glæde for haml
med Falkner-. :
Man mærfer af disfe Okd iaai
tydeligt, at Kongen fikke alene er.
Meng med, men at han personlig
gaac foran sit Falk i TM og Lan-·
prisning !
Men vi vil endnu færlig henlede
Opmærksomlicden paa Salmer, hvok
Tafko slaar over i Lovprisiiing. «
Sal. 106 og 107 liegende-:- Pri
sisr Herren! thi han er ged, thi hans
Mi kundlnd varer evindelig
Og Sal 136 beaynder med sam
me Opfordring, og saa forts ættes der
gemiem hole Salmen med at ones-«
ne Mudszs Belgerninger, baade legt-m-·
lige og aandelige, baadc bistokiske
og daglige Velgerninger. T
J Sandhed skønne Ord af en·
Konge til sit Falk! i
Jlah Venner iom lasse-r dem-,
lad os af Hiertet ftemme i mcd de
troende i alle Tichr og takke og pri
ie Herren for alle hans Velgernins
ger.
Tkustrnr. Folket
og läge Net for alle -
(The Trist, the Pecple and the
Sauen-e Des-U
As TheodokeRosevext
(Fortfat.)
Sag meget om dcune Tasregne
Sag. Nu om den almindcljge Gen
stand. To min Administration be
gyndt, fonds jeg ikke alone, at An
titrustloven i ritt-ge Grad var itmfts
int, og at lidet merk var gjort for
at faa Jntekstateiwven overholdt,»
men tätige-, at Afgøtelscrne var faa"
vagt Ufern-da cller i det mindste
fortolket paa Eaa vidt forstellige
Monden at store Zorn-mingMncend4
var tiwøjelige til at behandlc beg
ge Love som døde Bogsmvet Den
Rætke Handlinger, hvorved det lot-«
kedes og at faa JntekstateisComs
merke Lovcn gjort til et brugtmrtl
Instrument til at regulerc Landes«
Transpokt og faa retfætdig Behand-«
ling as Jernbanerne uden at fkade
disse — men wertjmod fikref dem
imod Uretfasrdighed -—- heb-ver ifke
her at opregnes. Det »vor ogiaa
nsdvendigt at genmsmføke Antiitruft
Laden, som den aldrig fsr var ble-l
ven Humans-It baade fokdi den varl
paa Levis-gerne og fordi det var!
bydende nsdvendigt at leere de stsril
fte Korporationers Meftre i Lan-»
det, at de var ikke og vilde ikfe bliJ
ve tilladt at betragtc sig felv Tom
havede over Uovcu Lg hour umn
binationen virkelig var gjort siq
skyldig i Overtmschc tjmer Sonsin
en nvttig Sogar-C og i faadannis
Tilfælde fom med Ztondard Dil oka
Tobakstrustem befordrek Loven et
virkeliat oa ftort Gede. !
Der anlagdes Zøqismcml intod dstz
masgtiqftc Zioworatjcsncr i Tandet.·
sont Vi var unerbcvifls Um imde
overtraadt AntisTrust Loven. Dis-«
fis Jesquan unlngdcik cui-get for-;
sigtigt oq tun i Tilfasldc, lmnr vi«
følte os saa sier at vj Hunde naer
Hand um est beldjgt lldfalh Eslv
folgelig vor vi heldiqc ä de flcssec
ProceHTCk as Vetndninxx Tot var M
dende notwendika at dissis Zøgg
Umal sfuldc attlasqq(-5, oq virkclige
Moder upnanedes ved at føre dem
for dct var tun disfe Zøgsmaai.
·som fik di- ftons impjtaliskek i Ame
rika til fnldtud at ind5e, at de var
Folkets Tjenercs oq ikke dets Herren
at de ftod under Loven og vilde ifke
bkive tilladt at være deres egnc Lod
givrre-: og De Korporationen Tom
vi forfulgte, bavde virkslig Eyndet,
ikte blot ved at være ftore fhvilket
vi ikke betragtede som Synd i fig
selv), men chd uhæderlig Praksis i
Forhold til deres Konkurrenter og
ved It forfkaffe sig uretfærdige For-,
dele fra Jernbanerne Men den fol
gende Situation hat gjort bei ind
lyfende, at AntisTrust Loven ikke er
tilftrækkelig ellet skikket til at runde»
den Situation, der er en Fslge ask
moderne Fortetningsforhold og den
medfjlgende Wige Fortgelfe as
Fortetningens Brug for ftore sam
mensluttede Fornmec Som fea hat
sagt, var dette all-rede indlysende
for mig, da jeg m Prcesident, og
i Meddelelser til Wen paa
pegede ieg geniasende disse Fakto.
Men da leg III disk Mebdelelseh
var der W was-, fon- ikse tro
ede, M silb- W II at bin-de
M M W Dit, Iso
bakstrnften og andre Kotpotationeh
og det var umuligt at faa Offents
lighedcn som et Oele til at indse,
hvotdan Stillingen var. Velmes
ncnde Zeloter, fom troede, at alle
zwmbinationer kundc blive Idefagt
og Fortidens Tilstande used ukegus
lex-et Konkurrence genindftkt, letfins
digc -Iolitikcre, som vidstc bedre,
men forestillede at mene, hvad deresz
Vaslgcrc onst-ede, de skulde mein-, snu
Reaktionærcr, jom Inskede at se
Nandt Etatutcrne Lom, som de
meme ikte kunde gcnnctnspre5, og
nasswn yclc «Wall Street Corwd«
cllcr Roma-krummer for ftoke For
retninger, iom paa denne Tid mod
sattc sig We voidfomt faa vel viis
og nodvcudig focn uvis og urigtig
Regulrking of Zorretning — alle
kasmpede imod Vcdtaqekfen af en
fund, effoktiv og vidtrætkende Poli
tik.
Tot er af ftøkste Betydning at jaa
Bahnen der foreftaar store Ttusts
as femme Karakter jom Standakd
Oil og Tobakstruften lakrt, at de er
under Boden, ligesom det var nnd
vendiqt at faa Sukkertruften lært
samme Lektie poa en eftertryktelig
Maude ved Mr. Hean L. Stim
fun, da han var Forenede Staters
Tänriftszdommer i New York City.
Men at forsøge paa at made hele
Problcmet ifke ved adminiftratjv Re
,1eri11g-.·s··t)andling, men ved en Ncrkkc
af Zøgsnmal, det er haabløst, i
yvert Feld hvad en varig tilfrcdss
stillende Lssning bettæffer. Og Re
sultaterne, man søgcr at opnaa, op
naasz tun i et utizftraskkeligt og bruds
fmkkcagtigt Maul vcd at out-se alle
store norporationer nden Heniyn til,
om de hat opjørt sig vcl eller Ade-.
i et Antal as inma Korporatio
net, Eont sikkert for en stor Del, um
ikfe fnldtnd, vil blive under imnme
Kommt Saadan Fsenmangizmaas
de er haard og skadelig, «der«·om
.8iorporationen jkfe hat anden Zkyld
paa sin end Sterrelscm og hvor
Truftene, som Tilfældet er med
Standard Oil og scrrlig med To
batstrusten, bar gjort sig skyldig i
mnoralsf on antisokial Praksis, der
behsves langt ftrængeke og grunds
gere Behandling end nagen, der san
»wes efter ösjefterets for kort Tid
zsiden afgivne nendelfet Til Eisenk
pcsl i Sagen mod Tobafstruftew
hvor Regeringens Repræsentantek
bin-g at bifalde Kredstettenö Af
gsrelsr. der vil alle Kompagnierne
fremdelcs vcesmtliq blive under de
oprindelia Tags-sie 295 Kontrol. St
iaadant Resultat er beklngeligt fra
Retfasrdighedens Zynspunkt Kredss
retten-J Mantel-In om den tilladcs
at smn ncd Mant. bestoben at Tobak
trusten sinweltben er bleven wungen
til at skifte sine chrdeh at ingen as
de virkelige Overtrædere bar faaet
noqu vix-selig Straf, morden-, som
New York Times (en Aufs, der hol
der med Trinken-) figer, at Tabaks
fokretningen i sine nye Klæder be
findet fiq i en »magelig og lukfw
riss Stilling«, og den »er fikret
inwd Forfslgelfe under Loven.«
Bis-selig, Misfoftcr as Netöpleje
er ille for stætkt et Udtryk for et
iaadant Resultat, naar det tages i
Brtragtninm shvad Heiefteret fagde
om denne Tkusi. Den hsie Damstol
brugte i ·sin Kendelse Spros, som
trods dens vanlige og alvorligsSelvi
kontroh naar den ital brcendemærke
Mitgetnkng — alligevel uden Be
tænkning fordsmmer Tobatztrustrn
for »muoralst SkasndseL idet den
Tiger-, at Rettekganqen viser en sta
disq Forkomft of . . . bevidft Mis
qcsrninq ved Truften«, bvis Historie
csr ..ovc-tfyldt of Handlinqer. hvilte
det var Lovens anbenbare Henfigt
at forbyde, . . . bevisende at det fka
Vegvndislfen af var Henfigten at op
naa Kontkol of Tobakshandlem illes
visd den blotte Vrng as de ordinære
Nettiqhedet til at qørcs Kontrast on
handle-, men ved Metoder, der var
beregnet paa at monapolifere Hand
len ved at dtipe den-s Konkurrentek ud
as Fortetning, bvilket ubakmhjers
tiqt dkeveg ud fka den Antagelse, at
et Arbeide paa deres Konkurrenters
Ftvgt eller Spillen paa disses Be
aetliqshed vilde muliggsre deres eqen
-Suckes.« Breve km og til Trusiens
Em"bedsmænd, hvilke benyttedeö Tom
Lapi-materials viTer en bogftavelig
fokbtwiende og asskyelig Nydelle has
Truften af slette og fordærvelige
Forretninggmetoder — fom Fort-g
paa at »Nimm-sage en Strise i et
kivqliserende Jst-mag Fabrik«, el
IetatwsskmMarkedeksoret
uafhasngigt Tobaksfirma ved at »te
ge «de nsdvcndige Skridt til at give
dem en vorm Reception«, eller win-;
ge Jmpoktørcr til at iudgaa enPriss
overenskomft ved at foraarsage ogZ
,soctsætte« en Fortctningsdmnoralisk
sation for et Iaadant Tidsrunh for-J
maatte anfes for Inskeligt« (jeg ans;
fører fra Brrvcsne)· En Trush der es
v·kt)1dig i slig Forretningsfsrelfe, «
burde absolut Glases-, og den ene-;
ice Maade at for-hindre en Gentagels«
se as Iligt paa et ftrcngt Regeringss
tilstm og ikke blot Evas-smal. Z
Mete.
W
TStitser af Livete Traueon
LEn udvalrst Sang. ;
af Mrs. Hobert Jenseit,
født Ftriftofforsen den LA. Marts
1888 i Jewell Jnnct., Ja» død i
Trom paa sin Fresser den 17.Marts«
IOH i Oleander,Ca1if. I
Jst-g er saa fløv, o Herre,
Eløv til at tjene dig.
Sold Inig nnsd Naadcnsz Varme.
Eaa mer jea elskcsr dia,
Tu, 5om var Vakt og kaldet .
Mig blandt dit Folt at staa.
Gid jeg i Etridcns Hede
Haalnst ej Elimse maa.
Jeg er saa fløv, o Dem-, s
Zløv til at tjcne dig i
Fnld mia med Naadcsns Vammi
Zaa mer jeg elfker dia. .
Jeg er faa trckt, o Herre, .
Tag mia ndi din Faun. I
ka mig i dinc Arme-,
Fri miq fra Nod ag Savn I
Dog sie din Mille-, Faderx
Nacht fkal trykkc Inig
Tasttcsre til dit Werte:
Dem-, forkaft mig ej.
Im er Taa trat o Herre,
Tag mig ndi den Favn
Trnk miq i dine Arme,
Fri mig fra Nod og Savn
I
Jca er saa glad, o Herre,
Wad at enganq faa Bud,
th jeg ftal dcrfra flytte
Dg faa gaa hjcm til Gud
Der ital jeg Emcxte glemme,
Der fkal jeg hvile nd,
Ter Etal ej Eynden mete
Trytke din arme Brud.
Jeg er saa glad, o Herre,
Glad at engang faa Bud,
At jeg ital hekfta flytte
Og «faa gaa hfem til Gad.
Jndfendt af P. K. K.
Alt X«)
»Vi ved, at Loven er gad, hviö
man bringet den looligt« sPaulus).
J Thomsonvillm Eonn.. verspre
de nylig en celeber Sag for Retten
En medicinst Student stod antlaget
Tor Ligrou Hans Defenfor gjotde
gasldende, at Studenten burde fri
tcndes, idet ban nemlig tun shavde
staat-et Sovedet af den dsde —- Re
ften bavde han gravet ned igen
»Da et Hoved your Honor-! er da
faktifk itke det samme som et Lig,
lworfor jeg paaftaak anklagt-de fri
keudt.« s
Og se, den vise Darunter sandt,
at Dissens-It havde Ret· Loven befatiI
ter Tig itke kned Oovedrom men Ligss
rov. Ufortøvet etclærcde han daStusI
denten seitendt — Næfte Gang tun-I
de denne da fiste sig en Arm, eti
Ben ofv., faa han outside-r virkeligs
havde shete Seit-elfen 7
Dcst er den Stags Komedier, der
et dort Lovvcesens Ulykke, og de kans
umuligt andet end affsde Fotagt
for Retsvwienet Vor gode, fedr.k
fmilende Taft maa dog vift ind
rsnnne, at her hat-de «the recall as
the htdtetaky« været paa finPlads·
Men shan hat fo felv været Dammes-J
og den ene Navn hugger ikke . . .7
At hernied ille er udtalt Faraat
ellee Haan for Lotsen, heb-ver
man vel tkke at gsre Tun-Ha Fortst
rtng am
Velbtskendt er den Sætning, at
Tkori og Praksis et to Tim. Dei «
ansldek baade i borgercig og i keifte
lia Henkende
Nriftelig er Trorienc For-man» «
hvemndre! H Th, 5, H: Heb. 10,
»M. Oa denne Fokmanina fkal ske «
i Mlighed Milem 9).
Men kwad nu end Grunde-i maa
antaqu at verre: medens de flksce
fynes begavede i Netning of at g E
ve Formaninger. synes maskkvæcs
dig faa at egne sig til at taqe
im o d. Og det er tigtis staat For
hvot tagen duer til at moving-,
1
1
i
s
!
l
uddeles der jo sama-ves, hen i Ves
ket. ,
Det er vist swaliteten Kærligyed,
det ftorter paa ved Fermattinarn
Jdelig kan man se Opfordrinaec
paa Prent til jævnligt at bad«!. Jn
tet Hjem er efter de nyete Sian
hedsreglet i Orden, fsr det hak Na
devasrelfe Man fkal bade og Dach
hvis man vil bevarc fin Sundncd
og i dct yele gælde for civilicxrcL
Man if1. noqles Mening skal man
tagc et kolt Bad hvcr Morgen, ci
tcr andres derimod et varmt Bat
hvek Aftcn, og atter andre anviscr
lnnknc Bade to Gange agent-In.
sont maa tages midt paa Tage-n
Lg det inne-:- at fmngaa af de scr
skeuige Rctningcrs Litteratuy at dis
fe Mctoder hvcr for fig er www-us
gelig nsdvendina hvis man brvder
sig om at ovboldis jit Helbred Nit
faa er der ingan anden Udvej — s«
man maa Tidde i Vadekarret jaa
godt som help Tagen
Ellcr ogsaa hugge dcnne gotdiske
sinnde over, idct man rcrsonnercsh
at der doa or Inangfoldige Mennes
ster, der næsten aldrig badet. on
fom dog glcrdcr sig vcd prægtsge
Legt-mer, kraftigt Helbred og stor
Lin-straft Tet er den Zlags Men
nefker. der daglig maa crhvewe Le
vcsbrødct ved legvmligt Arbeitse, der
driver Sveden ud og fremfkynder
Ztoffrts VetTlen og Ildstillelfe.
Tot Vadevand, der saaledes tret-n
ger ud gennem Porerne, overtrums
for lanat det, der hat til Opgave
at skulle aabne dem udefka, og den,
der saalcdcs vcd Senxxetid vil fkrubs
be sia over med et gkovt Klasde, b e
høvet aldria at ba de. Han
kan qanike rolia blæfe ad al Vetdens
Badekat med iheda og kolde Lednins
ger, samt alle de tusinde Slags
Zkindpomadcr, .,cold-cream«, Pore
aabncre og ,,sfin-foods« — ah! det»
er at prasgtigt Ord: Skindfødri Et»
magcløst Ord! Man talcr am Nati-l
densJ vidunderline Opfindelfcr. Edi-!
Ton kaldes en nicderne Beksemeftrwj
Da dog er han et rent Var« i Sam-!
menlignina med det Geni, der op-!
fandt Scindføden Det er topmaalt
Smched !
Viftnok hor Staberen «dannet vortf
Legemes Kongeriqe faadan, at Hu
den faar sit Undekhold fra femme
Fabrik, fom fokfvner de svrige Pro
vinfer. Men «hint Geni fokftod det
bedke. Og enten nu vikkclig de man
ge, der er fmaafindede not til at gi
ve Penge ud til fligt Jnls. feder
gavner deres Stind dermed eller ej
---— fiklert et det, at for vainderens
Penqevung Virlek Midlet fom et
Tonikum Oq det ek so qunfle rig
tigt ogfaa Dotiedequ — for hom.
Et Fa- tun fom bekendt Mit-gez
om more, end ti ste lan befvate.·
Er der nogen blandt Lasset-ne, der
kan besvare folgende Regneftykle
En Ko staat tøjket vcd en Bygs
nim1, bvis Facade er 30 Fod lang,
Vteddeu 18 Fad. Tøjrepælen er dre
vet ned helt inde ved Famde Mur,
Tels Fod fra det ene Hjsrue Korns
Tøjr er 32 Fod i Længde Hvoti
ftor en Flade kan fier af·«
a r a- s fe?
Ter er et Vers af den notske Dig
ter, Maja af mastkværdig Alvor,
straft oq Efeu-bed:
»Du flog, som bsygfet dei imots
Og kvsfer denne fvarte aq, f
Som armer af di hfartekot «
Da ned i fanget vil dej faa —— «
Ltk def ej mangein munde ffaa, .
og qui-them i nvfeug Mk, I
!
l
At han den baundi kyste paa,
Som flok hans verer Matten-at
Nanr Sankt anstrengt-r Eig i al.
jin Kraft oa Vasldm Lan det flet ikke
Ienkxivc Hjnnnclrns Villede i sit.
Inb. Jka før det bliver stille: og
o more stillt-, fo klakete bliver Gen
fpeilingenö Billede ;
Saaledcs med Mennesket· Sau
"ænge det ved egne Bestkasbelser og
Inftrengelfer vil ing at fottiene
Buds Vclbtshag og det eviqis Liv, er
der uklart oq mndrist i Sjceledybet
first naar det blivet stille, giver fig
Tortabt oq indfkvdec sig under den
tote, een Gang fuldbraqte Gewim,
bliver det til noget med Gan-Z
sillede i Sind og Villie,der ,fokn «
Dudvig Banns lägen tog den stooe '
cfgangseksamen paa Golgatat Osis ·
Pols. (
Reste Binsen-Magus ·
til Overvejene..
J «Danskeren« for 17. Novem
ber hat Post. J. sk. Jenjen i New
Denmark, Wis» en lcengece Artikel
mcd Ovcrjkkift: »Am-le Tanter an
goaende siirkestriden i Dach«.
Og det er denne Artikel, jeg her
vil gøre noglc Bemærtninger til.
Men føkst kan det vist itte være af
Vejen at jige, at det er egentlig ikke
mjn Henjigt at inmdegaa, hvad
Past. senken hat skrevet; og endnu
mindre er det mit Linse at frem
talde en Pennefejde med Past. sen
jen eller med andre otn de Zins-,
sont er draget from i ncrvnte Af
Uandling. Og jeg fan saa ogiaa fi
ge, at jeg trot, Past. Jene-n hat en
god Del Ret i de Paastande og Sig
teljcr, sont shan hat fremjat. Men
noget er dek, iom jævnc Mennes
sker — som jeg og mine Lige —- vist
itte hat faa let ved at fokstaa, det
vil sägt-, Paa den Munde, sont det
er fremstillet. Oq menek man at
kunne forftaa det, faa kan man ikke
vasre belt enig med det, men vil
meins, at der er findt over Maalet.
Oq jandant kan jo hernch for den
bedste «3k1)tte, og saa ogscm for den
lsedste Toqmatifer og den bedite stir
kehistorifcsr. Og det er jaa dette. de
følqende Linier skulde swre Rede
for. Tet er jo et stort Entste, Past.
Jensen bar taget for fig, og det inn
de vel ogiaa krceve et langt ellek dog
lasngere Even-. Men jeg ital dog
iUe tmstte Lasserne xned noget langt
Jndlcrg, bchsver det heller Me«
da jeq ikte shar noget at indvendq
inmd det nieste af de Betragtninqey
der opftilleö.
Den fsrfte Halvdel ellcr iaa at
Past. Jensens Artikel dkejer sig am
den Formrntelfe af »Jon1frufsdfe·
len« og flere Punkte-r i den 2. Tros
artitcL Tom de lærde Hektor i den
ienere Tid hat været fraskte not til
at Hrcnttvinnc for Offentligheden.
Lin distte Punkt lan det nasse not
at tut-, at hvad enten det er Prak
ftcsn i New Temnart aller twein
elleks, der følek sig sitt-let og kal
det til at flaa et godt Stag inxod
denne ntnnodens Kristusfornasgtelfe
(dog sammelt Optog), de bsr have
Tat for det. on to Gange Tat, om
de tnnde slaa et Dommedagsflag.
J den folgende Del af Attitlen
gaar Forsatteren over til at am
tale og bedsmme de tikkelige Netninst
get hjemme i Daumen-t- Diöle et
jo lom betendt »Den indre Mission«
»Grundtvigianerne« eller »Den kir
leline Retning« og saa de ,,hsjkikte
trlinch on Taa taldrt ,,Kirteligt Cen
trnm«. Tet blimsr altsna I Netnins
get-.
Pastor J. fremer Jom en al
mindelig Ante mod alle 3 Retnins
gek, at de i hans Oer er »subjet
tivististe«, twiltet han udlæggcriaas
leide-I: »Man lasgger ftcert Væqt
paa Tcrntningen eller Erfaringen
cller begge«. Nu, faadan set For
satteren paa det, og det ital han vg
Taa have Lov til for min. Og jeg
tasnter saa ogna, at der er noget
fandt idet, ljan sinkt Men sont man
tnnde vente det, faak Grundtvigis
anerne et ekstra daarlint Ekudss
nmal. Eiter at Forsatteren hat de
Imrklet, at ,,Nyrationali5men« er
ved at trasnge fig from i Danniakk,
siger Ehan otn Grundtvigs Tilhcens
gere: »Her- hak Grundtvinianernr.
V"om paa faa mange Omraader,
Æren, hvis Ære det et, as at gaa
foran Jeg tan tale med bekom, for
di jeq i mange Aar var en af dem.
Man satte Tros«bekendelsen set Une
nes vel: over) Vibelen iTeorl, men
ofte i Pratfis Bjørnfon eller andre
ligncnde Aar-den og man latte pa
triotifk kfædrelandsn Vættelle l Ste
det for kristelig Veekkelfe Og saa
fortfættes der: »Men faa tom Jndre
Mission med lin kristelige Vætkellh
og bagved i Stygnen lde uncevnelts
qe), Tom blev holdt for de ortodoki
Ia«
En faadan Udtalkslse om Grundt
niqinncsrne sum den ovenfmapndc hat
man hart san macme Gange Men
kk den ikhs oqfqa Tand? Jo, det et
den deswer men ikfe i den Form,
som den hat foacst het. Im ved liqe
saa godt Tom Past. Rufen, at der
Er nok as de faakaldte Grundtvigias
me, fom svætmer mest for Aandek
Iom Bjsrnfon oq lignende, og om
hvem det med Sandhed kan flag,
It de ved hverkem hvad Grundtviqis
mit-ne eller stiftend-Im er. Miso