Det, der desweerj
Vor Guds Otv bestaak windelw
((ss. 4u, sy.
Jesus hos Samaritaneme.,
As J. Ki. Carise» i »Mir-s «
SendbU I
Det, her er fortalt, (Jot). 4, 34-—I
42) er en del, en of de rimeligi
vis faa deller iJeju Lin efter
hatt-s Fremtræden for Offentlighes«
den. En del er jo Solftin og erd
midt i Mørke og Um En faadan«
livfuld Glcede har Je7us faaet un
der Samtalen med den famaritans
fke Fivinde, at han helt hat glemtl
Middagsheden og Dritkevandet, han
fkulde have haft af Brøndew OgsC
faa Kvinden er fjce1.eglad Og de1-.
len breder fig til de andre Beboere
af Sitar. Uanfægtet af jødifkeTvivl
og Jndvendinger, uden Fordringer
um Team uden Ststte af Tegn tror
de, ja, ved, at Jequ er Mesfias
Med fuld af glad Overbevisning
hviler de iden Tro, han hat givets
dem. i
Det er en del af den Art, der«
er over en dsbts Bamedage, naar
Barnet hviler trofkyldigt i Mckrsl
og Fckrs Tro. Langt tilbage i vort;
Liv, i vort Livs fsrfte Tiber, ligs
get der en Stribe Solfkin, en del,
jordifk og himmelkk paa een Gang.
Vi ved ikke Tidspunktet for denne
dels Tilblivelfe Vi ved ikke, naar
det var førfte Gang, vi traadte ud
of Vatnekamret og faa en vid og
II onorbilt
- Skolc sko
« c- dykke, steckt-ZU
o.: wir-Eg- — de ·«110!
Jes- som Jern«. moc
d)s-7"- 115 Seit lällg ijs
ne Stamm · ndre sko ug
koscekjkke merk-. Aco
» loskoeuo meij dobbelws
J lede- Tmst—vsnskoligs (
« ncslideud—ssslskoqovek- «
Sols or at erm- soig mod— «
stand-kamst Lege-.
UCOOOM LT
Mk SKOLE
Riese SKO
l: r klæsleusoz pausi- psekokt o« er A
Mmtomdlo. As to states-her ug Fa- IT
com-b XI
s DvAKsSkso est-s- Uaysk kam-sk- »W;
mass-MS Ha Rad-up Ilv s Dom-s -- L
u sum-n i:: Mino It m tot-wu- usw ST;
K. iv tu os. Z
ARE-—
«-Ix -s.- P- ,
«
!
(
N
Z
!
-’-dxxxx.»,-, »Es-TO ' · «
»k» W Its-sk- Msyek icon-dehnt sko f
s IF Im- Werketx Ost-er cx Bom. tsus »l
- -. bei-net ck "LMU4-II My« o-; « H
HIJW »so-Aal Menz« Bunds,o -.»
III-«- «- ·«Yekms ci: ihlan oc »z:
sk. Ist-th- Wsits »san«
,—,-, somtckt Aco
Als
g
s- »'«" III-s .
M-; .’»-- ;c.·-k !
w MI.
O Folk:sfnlmdcrfor-Kam
Erst For a! nmndufrrc vor Hin-T
. . - « « sp« · U «« -
—- «.-np., Yor » .-;;-«r, Los-furt,
o?v.,tjl entmpr Lasssr --" hrttu Bluts vij vi«
sinds absolut frik ist '««---!1tzpl(1r nf rer
Folfetalcndisr for Holz-, mdssnursendo munku -
Fortællmger og Zirgsnz rsrsxsm TO spuker
vcs ««-ll(-k ils-te Ast-unerz- Jznvnxs oq «.sum-Su-r.
J. « ALTER-M sc 80N. - Masse-poli-. Mai-.
s
l
M« lkksc scLVIOID Ich I
Ilvlclsl ,
lau «Nstur-INT·’. om Natur-n- sitt-I
le Los, Pumjis senktmcitstsp Pris- 81.00.z
is Intonation-J sie-Its co, 278 sa«
Bx-osdvsy,Yoa1-en, s. Y. i
!
l
l
IT VMKSUCT LØVIIIII.
20 Mit in Minos-polit, M nd Atti-i
Con. M Art-es as smgtbakt Luni, 1405
Ist-kat, IIle pas- 150 Ton-, ask-get
Samt-Insek, god Gang-IS S Vergl·
III-s Eis-, stot solzer-. Ue III-(
Inso, 2 M Me, Modus-l . 10
s
Ihr, ( f km 150 III-, fes-,
, III-H Flor-, Ists-, sod,
as M » , Itzt-set
III us. pi-.
fjern, lustig, blau Kuppel, de kaldtes
Himmel. Vi ved ikke, naak vi firste
Gang san de goldne Prikker, de kalds
te Stierner. Og vi ved ikke, naar
de føkste Gang fortalte om en ansi
den Himmel, der dog til Dels var-F
den samme, og om Gud, fom boedeI
der. Vi fattede rigtig godt Begre-;
bet Gud, det mægtige Væsen, dek·
var stcerkere og kasrligeke end selv
Fa’r og Mo’r. Vi horte dem tale
ækbødigt og fromt om Gud, og vort
Hjekte bifaldx de voksnes Tale. Det
var godt, at han var til. Og san
gik vi over til at lege og glemte det,
de sagde Men en egen Tkychedss
følclfe var dog fulgt med Ordene
Og vi hoc-te dem tale otn Vcefeners
de knldte Engle, hvis enefte Lyst var
at hjælpe og glæde dem, der var
i Nsd Og vi Tyntes, det var gddts
det var i sän Orden: det var vodrd at
tro. Og san gav vi os til nonet an
det. De bedste Mennefker, vi kendte,
havde jo sagt os, og nu vidste vi
altsaa, at den gode Gud er til, oa
at hans Ssn frelfer fra Synd oq
Ded. llrørt af Tvivl vidste vi det.
Zorn en gammel, enfoldig Bande
kone svaker, naar nogen spitgek hon
de, om Gud er til: »Ja det er da
unget, vi ved!« — saadan var det
med -os. Bondekonen sial ikte Wies
fordi hun hviler idenne Tro Tom
en Zelvfølgelighed Tidsnok kan
dellen blive bortjaget. Undertiden
knnes jeg, at Nntidens Born ikke
kender den religiøde deL Og er
det glædeligt2 «
valen komnier trdsnot Chr Vom
mangen Tag begynder fttaalende
med Glimkcfol over Synsrandem
men naar en halv Time er gaaet,
«voelder der merke Skyer op, og Re
-sten of Tagen er Slud og Ade —
xsanledes gaar det tiest med Barnes
;troen. Tvivlen fordriver dellen,
»den TvivL der begynder faa Itskyls
idigt med blot at svørge: Hvorfok
;tt-or du? Jo, svarer Troen, spka
fordi Menigheden figer det. Hvors
for trot du, hvad Wenig-heben Tiger?
Fordi Apostlene troede det jamme.
Hvem figer det? Tet Tiger Bibe
len. Er Bibelen Guds Aabenbaring,
HGuds Ord? Ja. Tkor du, Gud ta
-let? Er Gudti12 Ja, det Tiger
kSamvittigheden Er din Samvittig
heds Domsket ier betinget af Tib,
Sied, Opdragelsse2 Er der almens
Igyldig Forskel paa godt og ondtJ
IHvad er Sandhed? Er der en fri
,Villie? Er vi Mennefker anfvarlige
for vore Handlingek Ak, naar REI
»»-ken af Spsrgsmaal var gennemlss
»den, endte det tidt med Vildelse og
JTungfind
J Var de enfoldige Samaritaners
del kun en Selvfkusselse2 Skle
Jtes deres Viden, at Jesus er Kristus,
Jkun detes aundelige Jsolation? En
der alles Livsudvikling, naar de set
Verdien, som den er, med Gram-eit
med dellens Bortjagel’e?
Nei, en Atisten kan virkelig vide,
et Bam, en gammel Bondekone, en
Samaritan kan vide. Jkke i videns
skebelig Bewdning. Thi ingen ved
noget rigtigt, matematifc bewälng
om LivsfpørgsmaaL Allermindst en
Fritmntetc Jfr. Alex· Kielland, der
skriver i et Brev: »Beate indøver
Jule7ange med Bernene«. Hat ban
ikke Mod til at rive sine Born Sal
tnebogen ud ckf Hemde-kne? Hvorfor
ladet han dem læte: ,,Dejlig ek Jot
den, prægtig er Gudssdimmel Gims
merige), fktn et Sfælenes Pilgrims
ganq ?« Han tir ikke ncegte sit Born
Udsigten til Gub, Englene og Pa
radiset Han ved Me, at de Kristne
tager feil.
Ncsj, men Gud er god, at han gi
ver ist Warn, en Samaritan, den Vi
den, han nckgter den klosje og ver
donserfarne Tvivlcr. »Jeg prifer dig
Faden Himmel-Ins og Jordens Hek
ce, fordi du hat fkjult dette for vi
se og forstandige og aabenbaret det
for umnndige!« fagde Jesus. Den
der trot, faar noqet at vide. Brud
dpne i hans Lio tax-ges, og der com
met Samlinq i hans Erkcndcke
Han kender det pqa sig seh-, at hans
Kraft til at leve, nassen Han erken
der nok stykkevis, men Taaledes iom
naar en Mond set et Landfkaiz daf
ke ftvkkevis, i Øer og Ztkiber, op
af Taagen Han set alligveL at der
er en Enhed og Sammenhæng i det
Taagen skfulek og aabenbarek. Dg
han erfater, at al barnlig Tko hat
dellens Fred i Fjlgh at Gut-I
Fted just hat dellens Karaktey
fort-i den »Ist tolis midt i Baa
W, NR den et »Ihr M
s- o- sm- m Das o- sw
natstid.« Derfor tafkede den her-m
te Videnfkabsmand Pasteur at tro?
Tom en bretagne’sk Bondekone s—’
en Nutidens jamaritanfk Kvinde. X
-—- —---...s.-.-«- —
Det, du kiffen
,,Tag din Zin, din eneste, sein«
du elsker, Jsaab og gaa til Moriasi
Land og ofre ham der til et Brænds
offer paa et af Biergene, fom jeg
vii vise di;1«. Saaledes lsd det il
fordums Tage til den gamle Grads-I
Mond Abraham, og Abkaham gjotss
de, Tom Herren befalede, han tog
"in Son, Vrcendsel og foerkniven«
og begav iig til det Sied, fotn Her-F
ten vilde vise hont. Hvilken tung
Gang maa det ier have væket for
Abralmm, og hvor tungt maa det«
ikke have vceret, da han tog Rebet
for at binde sin Sen Og mon ikle
den Jaand stcklvede, som han kaltes
ud efter Kniven for at ftøde deni
den enefte —- den, han elfkedei Men»
book veliignet og stort blev det«
ikke, da det ltd fra Herren: Lceg«
ikke din Haand paa Drengenx thi
nu Her jeg, at du ier fparer din
eneste for mig. ,
Nu, naat man i disie Dage lceser
Tan·t’eren« lan man ier — og
ffal heller ikke —- undgaa at lægs
ge Mastle til alle de Opraab, som
findes- deri. Ztadig lyder det, faa
fm en oq Ton fm en andeu: Vi
mangler Penge der, og vi mangler
Mel-nd der, og hvok er de? Ja, vott
Folk hat Pengene, og singe Mand«
er der oqiaa not af, naok de vilde"
stille sig til Tfeneitc.
see-i jcg tror ims, vt mangler
Insekten Mænd cllcsr Penge, vi hat
Hwk as begge Dele. Men bvad dickl
per det, om jeg havde aldrig foa
mange Plove, deriom jeg manglede
Trivkmft til at trcrkke dem! ch
jsaar ille noget pløjet med en Plov
gleite-, og iaadgn er det: hvad
»Na-wer det, vi har baade Mænd og
Benge. naar vi mangler Drivkrais
ten til at drive dem udl Men hvad
mangler vi da?
Jeg læfte et Brev for en Tid
Tidm som en Moder havde strevet
til 7in Dotter, iom lige var reist
hjemme fra, vg der stod ikke: Jea
mangler dig til at hjcklpe mig med
at passe Huiet og dine smaa St
itendet men der stod: Jeg mangler
hver Aften, at se din knælende SM
kclie SvorforP fordi der ud fra den
lxiælende unge Pige udgit en Kraft
til alle i Hufei. Det er, hvad vi
mangler i vort Samsund og rundt
omkring i de enkelte Wenig-bedec
knælende Menneiker. Det er Drivi
traftem for har vi first leert at
lusje Hjcrte og Ante i Sandhed for
Jesus, da er Spsrgsmaalet iste
hvor lidt jeg kan ofre til Guds Ri
qsiss Egg, mcsn hvor meget jeg tan
Jive Da can vi give selv det, vi
olsker hsjest her paa Jorden; mag
ssle det er det eneite, vi har, Herren
fordre-r as os. Men et bedende Men
Hieikcs Vil gerne give alt, for det neb
!at Herren kræver kun for at give
Ytuiindc Fold igen. Hvorledes ital
lde eller tunde vi holde noget tile
jge for hom, iom gav iig felv hen
til en Geniesningsbetaling for os?
Nei, lad os give ham alt, ja alt,
Jelv det enefte, det vi elfter. Man it
lcs Ilbraham drog hiem med Glæde2
jo iittcrt, han gjorde, hvorfor?
for-di han havde vwret lydig mod
Herren Ja, Herre, hiælp du ogfaq
os til altid at være lydige mod digi
da vil de tomme Pengekasser M
des, og en Skare af unge Mcknd
og Kvinder vil drage ud for at for
kynde det glade Budskab for de Folc,
Tom sidder i Msrkr. .
Peter Peterfen.
»Der rindet Sorg-«
Birkelighedsbillede, fkkevet for
»Da-Ismen« vcd A« H.
Hendes Hn ftod til Lassningm
Helft lukkrde hun sig inde Tor at
fordybe sig i m Bog. Og tun med
«Msje fled hun fia los fra Bogen
»for at hjælpe til i Läufe-t. Lege
kammemtetne kaldte hende fast-, og
Jdog faa de paa hende med en vig
JÆrbsdiqhed Thi naot endclig den
’asdle Blome lukkisde sig op, fandt
che en uanet Finhed og Sksnhed, et
fkcerligt medeIende Hjcrtex men til
lige en fast Billke Ved Hfælp af
denne lykkedes det hende at komme
pas W i C. « .
Its W oq Giftendts
M bis Mc Jahr-aw.
1,000 NYE HOLDERE
"l’l l« ..I DANSICIOJIK VII-«
Inden den lste Januar 1912.
For at detto Tal kan nass, hat vj besluttet at give on værdjtuld
Præmie til enhver ny Holder.
Enhvetz der indm 1, Januar-, 1912 takzuer Abonnisment pim »I)mmlcprc-u« ins-d 8150 will
l·’«mkudsbetaline. vjl kss silmkst tilsksndt km ils-u ’l’id, lkpstillingvn jndloher ng indtil l. Jan
WILL Altona frit til Nytasn Des-Juden harhan Vslget innklltsm folgende Pkæmjer — krjt
til somit:
Ptæmis Nr. l:
6 Smukke Billeder i Busens-L Land
sksber — Polkeljvsbilledek — Prakt
stykke —- Størkelso 16x20 Tokatsuki-.
Mo Nr. L
Jn selvskækpende Saht-. Den sammt-, vi
i 2 Ast- btus bkugt Dom Prmmie til Hol
demes kulde TilkkedsheC
Pkæmjo III-. Z:
I)snmarkskort kor Eiern-net Størrelse
22x26 Tom-nett Trykt i 5 Parvety med
.sembsner, Byety Plagt-Setz Kikkety
Herregukdo o.s.v.
kmwis Nr. 4:
»I«ivet i l«ys", Portmllivger as Ernst
Even-s til de 3 Troens Artikletn 241
Sider i Helshjrtingsbinc Do udmackrth
Bog.
Pkæmis Nr. s:
2 Dusin Ave importerede Brevkokt Ber
uf 12 forskellige Kort med Bibeltekst
og 12 monerede Prospekte-· km »Mit
skiinnes Dsnmsklc".
kowdon ovoustssendo smukko Præmier til Eoldeme udloves tjlgevdo
værdjtuldc og uyttige
Præmier til Abonnentsamlere:
kok Z nys Felder-m
Pku Heleue Ilempels Roge- og Aus-hold
ningshog. Bn økonomisk og praktisk
Hatmdbog kot- Hnsmødke. 289 Sidety
trykt paa godt Pspik, smngfuldt nd
gtyret og indbunden.
kot s vy lloldmz
Bunysns ,,Pilgrim’s Progress". Engel-h
Urhan Prsgthnd med Gold-vix kor
nvev. En Klænxde five Inn-nationa
Kot 10 ny kleidet-:
Bunyuns »Da Pilgrims Vandring« Il
lustriercst Pksgtndgave pas Dsnsk i
Martoformst In Pryd kot- etbvert
Kristen-Hjem.
kot- 15 ny Bald-tu
Assehenfkskdt-llcnseos »lllustt-eret Birke
histokje for Meujgbeden." Ohms-format
2 store smukke Bind
« kok 25 ny solcksru
» wechseln Bibelvakkk 6 soljde Bind. Det
te velkeudte Vnskk heb-ver jagen Anbe
kaljng.
Nur det fast-Otto Avtal aye Holdetse med Asnkontingent km bvek et- modtsget. sea
des den tilsvskende Proz-mie- kkit til ssmlekem
IWSPOLI — UNCZ OC SM,
som bat- Øje kor- Blsdvitksomhedens Betydning —- og lljertet pas rette sted — Isd »
uu tage kut med korenede Kkækter og »klytte vor-e Toltpwle lmngetse ud«. Arhejdet Dicke
des i Pjokz det ksu lykkea ogsu i Ast-.
DANlSH LUTHERAN PUBLlSHING HOUSE. «
H
I
Der var nu Henfynet til »Master««.
Kun —- Pengepungen —- vilde blive
lidt slunkm Sæt Tau, at hun dum
«pc-de, eller naar Uddannelsen var
halvfuldendt, git hen og foklovede
sig med en fokgasldet Seminakift.
Ja, saa var da det helc spildt; men
Maria forfikrede, at hun not skulde
spare-, læsc flittig og -— ilke sor
loois Tig.
Ilie7111tatet blen, at Maria, led
sagct of sin Moder, reiste til »Er Den
sprer Nat grwd Maria sig i Søvkr
Jndcfluttet, iom hun var, havde
hun svært ved at jlutte «·ig til no
gm Men fandt hun kaa en Beninde,
var det ogsaa ensbetydende med va
rigt og trofast Kasrlighed. Jmidlers
tid, Dagene gif, den enc- fom den
anden med Læsning og Stil-. Men,
lwor hun falte sig ensoml Jngrn
vifte Opmættlomhed mod den lille,«
tavse Pige, med det mod Juki-en
vendtcs Blit. Var der en, som gav;
hende et venligt Ord eller SmiLl
varmede det hende helt til Hirt-te
hundert
l
- « As. k..... k.«« C-:
Ug lllll tut-use txtut you-, pruni-su
ristm der kom fom on Lnsning pan
licndes Bei med Budskab om Liv oq
Lytta Lysningen blasndede hendes
Øjne oq da den bavde passet heade,l
kastede den lange, dybe Skygaek paa
hendes Livs Vei, og havde hun ikkc
faaet Los fra even, var hun umkom
men i Fortvivlelsens mstke Nat.
Og hsk nu, hvor sæl7omt de
Traube slyugedeå Scminakisten,
den alvorligm men kvindekasrc, vier
hende Opmcertfomhed, og hun tak
kede med et venligt SmiL Dettei
Smil glædede eller fmigksde hom,
og han vifte sig derfok Were-fett
og owncrkfom oq M qtter det var
me Sinkt »Hm- kan vist qodt lide
migl« flog bei ned i hom. Da
wem set m i stunden male
wnnc Øjnel Man det skulde væke
hende. Jo, hun Lan aubenbart godt
lide mis."
Og denne Tanke kildkede hom, og
gav ham ingen Fried. Neste Gang,
Oan tuødte hende, ja, han længtes
cfter det — faa ikulde hatt attet
pkøve at lasse i hendes Øjne. »Nei,
sy!« tænkte han iaa ,,det tun ikte
mu- rigtjgt at gøre det; hun tun
de gerne tro — hvad2 Nei, naak
jeg bake Faudau i Imag, og naat
icJ saa heller itke lasggcsr nogct i
miuc Tini-A
gar-.- nw en stund og kænne
from og tilbage. Sagen var den,
ljnns Fokfasnnclighed var blcvet
imigrct og dette iForbindelsc med
Susten, Trangen til at slutte et
siuindehjerto til fig, og den opdub
Lende lldsigt til at faa dette On
stcs opfyldt, satte hans Tantek eller
rette-re talt hans Fantoli og Islels
-·cr i Sving. Da han bsjede sine
sinnt-, for han git til Hvile. gjotdh
hakt ists-, hvad han bnrde havei
aiort, nomlig last Sagen irem for·
Guts oq lade hant faa Lov til vedi
Tin Helliqaand at ftyke hanö Tun-«
ser. Bannen var fort og toll-. Tan
tcrne var hos Maria. Og da han
natste Tag modte hendc ved Laugen,4
grob han ivkig Lcilighcsdisn til at
fna en Samtan Undek Andagtem
paa Scminatiet kom han til at sidi’
de lige over for hende; og stadigj
streift-de hans Blik hende —- fok at.
se om hnn faa eftet hom. Jo vir-l
kelig, det lyttedes ham at fang-es
hendes Øjnr.
Der vilde viere nieget at fortwlle
om de mange Tilfælde, i hvilke der
vellledes Otd og Smil De iyntel
ubetydellgr. as tagen lsqde Markte
til dem men Im lagde alttd amt,
ja nieset tnd ldenhoq hqu blu
mete II Mk Mem-h M U
L
da jelv, og letjindigt, uden bitte
lig at raadftre sig med sit Hier-te
og jin Gud, begyndte han en syste
matijk »Skivefkydning« — for at
bruge ist Ord, han ielv btugte med
Henblik paa en Pige. han fenere
blev foklovet med
Men nu heudel Oun var ung oa
ufkyldiq, havde aldkig ftk kendt
siærlighcdens dragcnde Mast, og
da den som, vidste hun ikkc as det.
llbevidft falte hun fig draget mod
Sarg-. Talte han med besude, fslte
hun sig glad og takuemmeläg som
et Born. Oun lcengtes efter at se
ham og tale med hom.
Naak hun vaagnede om Morge
nen, kunde hun fsle en Lckngicsl og
Glæde ved inakt at fkulle se hom.
De smaa tilfasldiae Moder var Los
punkthr paa hendes ensomme ch.
Om Mienen, naat hun var kom
men lidt paa Afstand fra dem, strau
lede de med forderliget Glanz. Hun
clfkede, elfkede for firste Gang med
en tmg Kvindes trofafte, lidenfkabes
lige Karlighed.
En Aftenskmnring qik det op for
honde: men samtidig vaagne
Swmsmaalett »Ener han nu vg
faa miq!« Hun fandt Mc Svak
Pan sit Spømsmaal Men de kom
mende Tage gav hende Evakri Hun
lagdc erke til, hvotledes dem hom
mcsliq iaqttoa hendm in ondogfas
stillcdc Tiq op paa et Sied, hvor
han tunde se spende, naar hun fqd
i Qlasfwaskelfet
Brodes Nahm-r faa ham oqfaa og
kalte om det, idet de ttoede, det var
dem, han iaa effor. Men hun lo as
dem, oq ibendks Sind klang M
med iublende, seit-disk Toner
Han erster msgl san ellkek mis!
va- fjlte tun sie ts- og loss
lls. duu kaute M felv beste bet.
W W sub fdk III Mk M
