Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 24, 1911)
Det, der desweerj Vor Guds Otv bestaak windelw ((ss. 4u, sy. Jesus hos Samaritaneme., As J. Ki. Carise» i »Mir-s « SendbU I Det, her er fortalt, (Jot). 4, 34-—I 42) er en del, en of de rimeligi vis faa deller iJeju Lin efter hatt-s Fremtræden for Offentlighes« den. En del er jo Solftin og erd midt i Mørke og Um En faadan« livfuld Glcede har Je7us faaet un der Samtalen med den famaritans fke Fivinde, at han helt hat glemtl Middagsheden og Dritkevandet, han fkulde have haft af Brøndew OgsC faa Kvinden er fjce1.eglad Og de1-. len breder fig til de andre Beboere af Sitar. Uanfægtet af jødifkeTvivl og Jndvendinger, uden Fordringer um Team uden Ststte af Tegn tror de, ja, ved, at Jequ er Mesfias Med fuld af glad Overbevisning hviler de iden Tro, han hat givets dem. i Det er en del af den Art, der« er over en dsbts Bamedage, naar Barnet hviler trofkyldigt i Mckrsl og Fckrs Tro. Langt tilbage i vort; Liv, i vort Livs fsrfte Tiber, ligs get der en Stribe Solfkin, en del, jordifk og himmelkk paa een Gang. Vi ved ikke Tidspunktet for denne dels Tilblivelfe Vi ved ikke, naar det var førfte Gang, vi traadte ud of Vatnekamret og faa en vid og II onorbilt - Skolc sko « c- dykke, steckt-ZU o.: wir-Eg- — de ·«110! Jes- som Jern«. moc d)s-7"- 115 Seit lällg ijs ne Stamm · ndre sko ug koscekjkke merk-. Aco » loskoeuo meij dobbelws J lede- Tmst—vsnskoligs ( « ncslideud—ssslskoqovek- « Sols or at erm- soig mod— « stand-kamst Lege-. UCOOOM LT Mk SKOLE Riese SKO l: r klæsleusoz pausi- psekokt o« er A Mmtomdlo. As to states-her ug Fa- IT com-b XI s DvAKsSkso est-s- Uaysk kam-sk- »W; mass-MS Ha Rad-up Ilv s Dom-s -- L u sum-n i:: Mino It m tot-wu- usw ST; K. iv tu os. Z ARE-— «-Ix -s.- P- , « ! ( N Z ! -’-dxxxx.»,-, »Es-TO ' · « »k» W Its-sk- Msyek icon-dehnt sko f s IF Im- Werketx Ost-er cx Bom. tsus »l - -. bei-net ck "LMU4-II My« o-; « H HIJW »so-Aal Menz« Bunds,o -.» III-«- «- ·«Yekms ci: ihlan oc »z: sk. Ist-th- Wsits »san« ,—,-, somtckt Aco Als g s- »'«" III-s . M-; .’»-- ;c.·-k ! w MI. O Folk:sfnlmdcrfor-Kam Erst For a! nmndufrrc vor Hin-T . . - « « sp« · U «« - —- «.-np., Yor » .-;;-«r, Los-furt, o?v.,tjl entmpr Lasssr --" hrttu Bluts vij vi« sinds absolut frik ist '««---!1tzpl(1r nf rer Folfetalcndisr for Holz-, mdssnursendo munku - Fortællmger og Zirgsnz rsrsxsm TO spuker vcs ««-ll(-k ils-te Ast-unerz- Jznvnxs oq «.sum-Su-r. J. « ALTER-M sc 80N. - Masse-poli-. Mai-. s l M« lkksc scLVIOID Ich I Ilvlclsl , lau «Nstur-INT·’. om Natur-n- sitt-I le Los, Pumjis senktmcitstsp Pris- 81.00.z is Intonation-J sie-Its co, 278 sa« Bx-osdvsy,Yoa1-en, s. Y. i ! l l IT VMKSUCT LØVIIIII. 20 Mit in Minos-polit, M nd Atti-i Con. M Art-es as smgtbakt Luni, 1405 Ist-kat, IIle pas- 150 Ton-, ask-get Samt-Insek, god Gang-IS S Vergl· III-s Eis-, stot solzer-. Ue III-( Inso, 2 M Me, Modus-l . 10 s Ihr, ( f km 150 III-, fes-, , III-H Flor-, Ists-, sod, as M » , Itzt-set III us. pi-. fjern, lustig, blau Kuppel, de kaldtes Himmel. Vi ved ikke, naak vi firste Gang san de goldne Prikker, de kalds te Stierner. Og vi ved ikke, naar de føkste Gang fortalte om en ansi den Himmel, der dog til Dels var-F den samme, og om Gud, fom boedeI der. Vi fattede rigtig godt Begre-; bet Gud, det mægtige Væsen, dek· var stcerkere og kasrligeke end selv Fa’r og Mo’r. Vi horte dem tale ækbødigt og fromt om Gud, og vort Hjekte bifaldx de voksnes Tale. Det var godt, at han var til. Og san gik vi over til at lege og glemte det, de sagde Men en egen Tkychedss følclfe var dog fulgt med Ordene Og vi hoc-te dem tale otn Vcefeners de knldte Engle, hvis enefte Lyst var at hjælpe og glæde dem, der var i Nsd Og vi Tyntes, det var gddts det var i sän Orden: det var vodrd at tro. Og san gav vi os til nonet an det. De bedste Mennefker, vi kendte, havde jo sagt os, og nu vidste vi altsaa, at den gode Gud er til, oa at hans Ssn frelfer fra Synd oq Ded. llrørt af Tvivl vidste vi det. Zorn en gammel, enfoldig Bande kone svaker, naar nogen spitgek hon de, om Gud er til: »Ja det er da unget, vi ved!« — saadan var det med -os. Bondekonen sial ikte Wies fordi hun hviler idenne Tro Tom en Zelvfølgelighed Tidsnok kan dellen blive bortjaget. Undertiden knnes jeg, at Nntidens Born ikke kender den religiøde deL Og er det glædeligt2 « valen komnier trdsnot Chr Vom mangen Tag begynder fttaalende med Glimkcfol over Synsrandem men naar en halv Time er gaaet, «voelder der merke Skyer op, og Re -sten of Tagen er Slud og Ade — xsanledes gaar det tiest med Barnes ;troen. Tvivlen fordriver dellen, »den TvivL der begynder faa Itskyls idigt med blot at svørge: Hvorfok ;tt-or du? Jo, svarer Troen, spka fordi Menigheden figer det. Hvors for trot du, hvad Wenig-heben Tiger? Fordi Apostlene troede det jamme. Hvem figer det? Tet Tiger Bibe len. Er Bibelen Guds Aabenbaring, HGuds Ord? Ja. Tkor du, Gud ta -let? Er Gudti12 Ja, det Tiger kSamvittigheden Er din Samvittig heds Domsket ier betinget af Tib, Sied, Opdragelsse2 Er der almens Igyldig Forskel paa godt og ondtJ IHvad er Sandhed? Er der en fri ,Villie? Er vi Mennefker anfvarlige for vore Handlingek Ak, naar REI »»-ken af Spsrgsmaal var gennemlss »den, endte det tidt med Vildelse og JTungfind J Var de enfoldige Samaritaners del kun en Selvfkusselse2 Skle Jtes deres Viden, at Jesus er Kristus, Jkun detes aundelige Jsolation? En der alles Livsudvikling, naar de set Verdien, som den er, med Gram-eit med dellens Bortjagel’e? Nei, en Atisten kan virkelig vide, et Bam, en gammel Bondekone, en Samaritan kan vide. Jkke i videns skebelig Bewdning. Thi ingen ved noget rigtigt, matematifc bewälng om LivsfpørgsmaaL Allermindst en Fritmntetc Jfr. Alex· Kielland, der skriver i et Brev: »Beate indøver Jule7ange med Bernene«. Hat ban ikke Mod til at rive sine Born Sal tnebogen ud ckf Hemde-kne? Hvorfor ladet han dem læte: ,,Dejlig ek Jot den, prægtig er Gudssdimmel Gims merige), fktn et Sfælenes Pilgrims ganq ?« Han tir ikke ncegte sit Born Udsigten til Gub, Englene og Pa radiset Han ved Me, at de Kristne tager feil. Ncsj, men Gud er god, at han gi ver ist Warn, en Samaritan, den Vi den, han nckgter den klosje og ver donserfarne Tvivlcr. »Jeg prifer dig Faden Himmel-Ins og Jordens Hek ce, fordi du hat fkjult dette for vi se og forstandige og aabenbaret det for umnndige!« fagde Jesus. Den der trot, faar noqet at vide. Brud dpne i hans Lio tax-ges, og der com met Samlinq i hans Erkcndcke Han kender det pqa sig seh-, at hans Kraft til at leve, nassen Han erken der nok stykkevis, men Taaledes iom naar en Mond set et Landfkaiz daf ke ftvkkevis, i Øer og Ztkiber, op af Taagen Han set alligveL at der er en Enhed og Sammenhæng i det Taagen skfulek og aabenbarek. Dg han erfater, at al barnlig Tko hat dellens Fred i Fjlgh at Gut-I Fted just hat dellens Karaktey fort-i den »Ist tolis midt i Baa W, NR den et »Ihr M s- o- sm- m Das o- sw natstid.« Derfor tafkede den her-m te Videnfkabsmand Pasteur at tro? Tom en bretagne’sk Bondekone s—’ en Nutidens jamaritanfk Kvinde. X -—- —---...s.-.-«- — Det, du kiffen ,,Tag din Zin, din eneste, sein« du elsker, Jsaab og gaa til Moriasi Land og ofre ham der til et Brænds offer paa et af Biergene, fom jeg vii vise di;1«. Saaledes lsd det il fordums Tage til den gamle Grads-I Mond Abraham, og Abkaham gjotss de, Tom Herren befalede, han tog "in Son, Vrcendsel og foerkniven« og begav iig til det Sied, fotn Her-F ten vilde vise hont. Hvilken tung Gang maa det ier have væket for Abralmm, og hvor tungt maa det« ikke have vceret, da han tog Rebet for at binde sin Sen Og mon ikle den Jaand stcklvede, som han kaltes ud efter Kniven for at ftøde deni den enefte —- den, han elfkedei Men» book veliignet og stort blev det« ikke, da det ltd fra Herren: Lceg« ikke din Haand paa Drengenx thi nu Her jeg, at du ier fparer din eneste for mig. , Nu, naat man i disie Dage lceser Tan·t’eren« lan man ier — og ffal heller ikke —- undgaa at lægs ge Mastle til alle de Opraab, som findes- deri. Ztadig lyder det, faa fm en oq Ton fm en andeu: Vi mangler Penge der, og vi mangler Mel-nd der, og hvok er de? Ja, vott Folk hat Pengene, og singe Mand« er der oqiaa not af, naok de vilde" stille sig til Tfeneitc. see-i jcg tror ims, vt mangler Insekten Mænd cllcsr Penge, vi hat Hwk as begge Dele. Men bvad dickl per det, om jeg havde aldrig foa mange Plove, deriom jeg manglede Trivkmft til at trcrkke dem! ch jsaar ille noget pløjet med en Plov gleite-, og iaadgn er det: hvad »Na-wer det, vi har baade Mænd og Benge. naar vi mangler Drivkrais ten til at drive dem udl Men hvad mangler vi da? Jeg læfte et Brev for en Tid Tidm som en Moder havde strevet til 7in Dotter, iom lige var reist hjemme fra, vg der stod ikke: Jea mangler dig til at hjcklpe mig med at passe Huiet og dine smaa St itendet men der stod: Jeg mangler hver Aften, at se din knælende SM kclie SvorforP fordi der ud fra den lxiælende unge Pige udgit en Kraft til alle i Hufei. Det er, hvad vi mangler i vort Samsund og rundt omkring i de enkelte Wenig-bedec knælende Menneiker. Det er Drivi traftem for har vi first leert at lusje Hjcrte og Ante i Sandhed for Jesus, da er Spsrgsmaalet iste hvor lidt jeg kan ofre til Guds Ri qsiss Egg, mcsn hvor meget jeg tan Jive Da can vi give selv det, vi olsker hsjest her paa Jorden; mag ssle det er det eneite, vi har, Herren fordre-r as os. Men et bedende Men Hieikcs Vil gerne give alt, for det neb !at Herren kræver kun for at give Ytuiindc Fold igen. Hvorledes ital lde eller tunde vi holde noget tile jge for hom, iom gav iig felv hen til en Geniesningsbetaling for os? Nei, lad os give ham alt, ja alt, Jelv det enefte, det vi elfter. Man it lcs Ilbraham drog hiem med Glæde2 jo iittcrt, han gjorde, hvorfor? for-di han havde vwret lydig mod Herren Ja, Herre, hiælp du ogfaq os til altid at være lydige mod digi da vil de tomme Pengekasser M des, og en Skare af unge Mcknd og Kvinder vil drage ud for at for kynde det glade Budskab for de Folc, Tom sidder i Msrkr. . Peter Peterfen. »Der rindet Sorg-« Birkelighedsbillede, fkkevet for »Da-Ismen« vcd A« H. Hendes Hn ftod til Lassningm Helft lukkrde hun sig inde Tor at fordybe sig i m Bog. Og tun med «Msje fled hun fia los fra Bogen »for at hjælpe til i Läufe-t. Lege kammemtetne kaldte hende fast-, og Jdog faa de paa hende med en vig JÆrbsdiqhed Thi naot endclig den ’asdle Blome lukkisde sig op, fandt che en uanet Finhed og Sksnhed, et fkcerligt medeIende Hjcrtex men til lige en fast Billke Ved Hfælp af denne lykkedes det hende at komme pas W i C. « . Its W oq Giftendts M bis Mc Jahr-aw. 1,000 NYE HOLDERE "l’l l« ..I DANSICIOJIK VII-« Inden den lste Januar 1912. For at detto Tal kan nass, hat vj besluttet at give on værdjtuld Præmie til enhver ny Holder. Enhvetz der indm 1, Januar-, 1912 takzuer Abonnisment pim »I)mmlcprc-u« ins-d 8150 will l·’«mkudsbetaline. vjl kss silmkst tilsksndt km ils-u ’l’id, lkpstillingvn jndloher ng indtil l. Jan WILL Altona frit til Nytasn Des-Juden harhan Vslget innklltsm folgende Pkæmjer — krjt til somit: Ptæmis Nr. l: 6 Smukke Billeder i Busens-L Land sksber — Polkeljvsbilledek — Prakt stykke —- Størkelso 16x20 Tokatsuki-. Mo Nr. L Jn selvskækpende Saht-. Den sammt-, vi i 2 Ast- btus bkugt Dom Prmmie til Hol demes kulde TilkkedsheC Pkæmjo III-. Z: I)snmarkskort kor Eiern-net Størrelse 22x26 Tom-nett Trykt i 5 Parvety med .sembsner, Byety Plagt-Setz Kikkety Herregukdo o.s.v. kmwis Nr. 4: »I«ivet i l«ys", Portmllivger as Ernst Even-s til de 3 Troens Artikletn 241 Sider i Helshjrtingsbinc Do udmackrth Bog. Pkæmis Nr. s: 2 Dusin Ave importerede Brevkokt Ber uf 12 forskellige Kort med Bibeltekst og 12 monerede Prospekte-· km »Mit skiinnes Dsnmsklc". kowdon ovoustssendo smukko Præmier til Eoldeme udloves tjlgevdo værdjtuldc og uyttige Præmier til Abonnentsamlere: kok Z nys Felder-m Pku Heleue Ilempels Roge- og Aus-hold ningshog. Bn økonomisk og praktisk Hatmdbog kot- Hnsmødke. 289 Sidety trykt paa godt Pspik, smngfuldt nd gtyret og indbunden. kot s vy lloldmz Bunysns ,,Pilgrim’s Progress". Engel-h Urhan Prsgthnd med Gold-vix kor nvev. En Klænxde five Inn-nationa Kot 10 ny kleidet-: Bunyuns »Da Pilgrims Vandring« Il lustriercst Pksgtndgave pas Dsnsk i Martoformst In Pryd kot- etbvert Kristen-Hjem. kot- 15 ny Bald-tu Assehenfkskdt-llcnseos »lllustt-eret Birke histokje for Meujgbeden." Ohms-format 2 store smukke Bind « kok 25 ny solcksru » wechseln Bibelvakkk 6 soljde Bind. Det te velkeudte Vnskk heb-ver jagen Anbe kaljng. Nur det fast-Otto Avtal aye Holdetse med Asnkontingent km bvek et- modtsget. sea des den tilsvskende Proz-mie- kkit til ssmlekem IWSPOLI — UNCZ OC SM, som bat- Øje kor- Blsdvitksomhedens Betydning —- og lljertet pas rette sted — Isd » uu tage kut med korenede Kkækter og »klytte vor-e Toltpwle lmngetse ud«. Arhejdet Dicke des i Pjokz det ksu lykkea ogsu i Ast-. DANlSH LUTHERAN PUBLlSHING HOUSE. « H I Der var nu Henfynet til »Master««. Kun —- Pengepungen —- vilde blive lidt slunkm Sæt Tau, at hun dum «pc-de, eller naar Uddannelsen var halvfuldendt, git hen og foklovede sig med en fokgasldet Seminakift. Ja, saa var da det helc spildt; men Maria forfikrede, at hun not skulde spare-, læsc flittig og -— ilke sor loois Tig. Ilie7111tatet blen, at Maria, led sagct of sin Moder, reiste til »Er Den sprer Nat grwd Maria sig i Søvkr Jndcfluttet, iom hun var, havde hun svært ved at jlutte «·ig til no gm Men fandt hun kaa en Beninde, var det ogsaa ensbetydende med va rigt og trofast Kasrlighed. Jmidlers tid, Dagene gif, den enc- fom den anden med Læsning og Stil-. Men, lwor hun falte sig ensoml Jngrn vifte Opmættlomhed mod den lille,« tavse Pige, med det mod Juki-en vendtcs Blit. Var der en, som gav; hende et venligt Ord eller SmiLl varmede det hende helt til Hirt-te hundert l - « As. k..... k.«« C-: Ug lllll tut-use txtut you-, pruni-su ristm der kom fom on Lnsning pan licndes Bei med Budskab om Liv oq Lytta Lysningen blasndede hendes Øjne oq da den bavde passet heade,l kastede den lange, dybe Skygaek paa hendes Livs Vei, og havde hun ikkc faaet Los fra even, var hun umkom men i Fortvivlelsens mstke Nat. Og hsk nu, hvor sæl7omt de Traube slyugedeå Scminakisten, den alvorligm men kvindekasrc, vier hende Opmcertfomhed, og hun tak kede med et venligt SmiL Dettei Smil glædede eller fmigksde hom, og han vifte sig derfok Were-fett og owncrkfom oq M qtter det var me Sinkt »Hm- kan vist qodt lide migl« flog bei ned i hom. Da wem set m i stunden male wnnc Øjnel Man det skulde væke hende. Jo, hun Lan aubenbart godt lide mis." Og denne Tanke kildkede hom, og gav ham ingen Fried. Neste Gang, Oan tuødte hende, ja, han længtes cfter det — faa ikulde hatt attet pkøve at lasse i hendes Øjne. »Nei, sy!« tænkte han iaa ,,det tun ikte mu- rigtjgt at gøre det; hun tun de gerne tro — hvad2 Nei, naak jeg bake Faudau i Imag, og naat icJ saa heller itke lasggcsr nogct i miuc Tini-A gar-.- nw en stund og kænne from og tilbage. Sagen var den, ljnns Fokfasnnclighed var blcvet imigrct og dette iForbindelsc med Susten, Trangen til at slutte et siuindehjerto til fig, og den opdub Lende lldsigt til at faa dette On stcs opfyldt, satte hans Tantek eller rette-re talt hans Fantoli og Islels -·cr i Sving. Da han bsjede sine sinnt-, for han git til Hvile. gjotdh hakt ists-, hvad han bnrde havei aiort, nomlig last Sagen irem for· Guts oq lade hant faa Lov til vedi Tin Helliqaand at ftyke hanö Tun-« ser. Bannen var fort og toll-. Tan tcrne var hos Maria. Og da han natste Tag modte hendc ved Laugen,4 grob han ivkig Lcilighcsdisn til at fna en Samtan Undek Andagtem paa Scminatiet kom han til at sidi’ de lige over for hende; og stadigj streift-de hans Blik hende —- fok at. se om hnn faa eftet hom. Jo vir-l kelig, det lyttedes ham at fang-es hendes Øjnr. Der vilde viere nieget at fortwlle om de mange Tilfælde, i hvilke der vellledes Otd og Smil De iyntel ubetydellgr. as tagen lsqde Markte til dem men Im lagde alttd amt, ja nieset tnd ldenhoq hqu blu mete II Mk Mem-h M U L da jelv, og letjindigt, uden bitte lig at raadftre sig med sit Hier-te og jin Gud, begyndte han en syste matijk »Skivefkydning« — for at bruge ist Ord, han ielv btugte med Henblik paa en Pige. han fenere blev foklovet med Men nu heudel Oun var ung oa ufkyldiq, havde aldkig ftk kendt siærlighcdens dragcnde Mast, og da den som, vidste hun ikkc as det. llbevidft falte hun fig draget mod Sarg-. Talte han med besude, fslte hun sig glad og takuemmeläg som et Born. Oun lcengtes efter at se ham og tale med hom. Naak hun vaagnede om Morge nen, kunde hun fsle en Lckngicsl og Glæde ved inakt at fkulle se hom. De smaa tilfasldiae Moder var Los punkthr paa hendes ensomme ch. Om Mienen, naat hun var kom men lidt paa Afstand fra dem, strau lede de med forderliget Glanz. Hun clfkede, elfkede for firste Gang med en tmg Kvindes trofafte, lidenfkabes lige Karlighed. En Aftenskmnring qik det op for honde: men samtidig vaagne Swmsmaalett »Ener han nu vg faa miq!« Hun fandt Mc Svak Pan sit Spømsmaal Men de kom mende Tage gav hende Evakri Hun lagdc erke til, hvotledes dem hom mcsliq iaqttoa hendm in ondogfas stillcdc Tiq op paa et Sied, hvor han tunde se spende, naar hun fqd i Qlasfwaskelfet Brodes Nahm-r faa ham oqfaa og kalte om det, idet de ttoede, det var dem, han iaa effor. Men hun lo as dem, oq ibendks Sind klang M med iublende, seit-disk Toner Han erster msgl san ellkek mis! va- fjlte tun sie ts- og loss lls. duu kaute M felv beste bet. W W sub fdk III Mk M