»Jnc Øycighcd
ndeu af Guth
Hvet Sjæl underokdne fig!
de forefatte Øvkigheder; thi det:
er ikke Øvrighed uden af;
Gud; men de, som ere, eke indi;
satte af Gud. Rom. 13, l. !
Saaledes jkrcv Paulus til de
Kristne i Rom om deres Forhold til
den Øvrighed, de levede under, en
hedcnfk Øvrighed. «
Du tænker paa denn-s Øvrighedl
og paa anden hedenjk Øvrighed, som
du tender til gennem Historiem og
forundrer dig.
Du tænker maaske paa en Øvrigs
hedspekson som Kong Herr-des den
State, der stræbte Barnet Jesus ef-l
tek Livet og af den Grund koste-!
nene i Bethlehem slaa ihjeL l
Ellcr paa hans Son, Hemdesl
Haku-as der levede med sin Bruders
Hufnu og fom lod Dsberen Johansq
nes, der ftraffede ham derfor, kaste!
i Fængsel og siden halshugge :
Der rulles Billedet af hedenfkez
Øvtighedspersoners Batbari op fot’
dit Blit, og du andres paa, at Pau
lus kan fkrive, som han gir.
Jmidlertid —- du kan ganske sit-i
kert fotlade dig paa, at Paulus
kendte sin Tid og da scerlig Tilstans
den i Rom og ud over det winkt-»
ste-Rige. « . l
I »s
Lkr er Da oglcla unsre Sldclllplch
end de nævnte at pege paa. ««
Dust paa den romerske Lands-;
ihavdjng Pontius Pilatus: han faszl
de da Joderne klart nok, at han
fandt ingcn Eskyld has Je711s, saa
han frjkendte ham i Grunde-u "
Og Imnk paa Paulus-, som itrivck
Brisvet til Romerne, — han fkød»
sin Sag ind under Kejserem da
det jadiTke Falk absolut vilde have
ham drwbt.
Demæfk lægger vi Mætke til, at
det itke er Personerne og deres
Handlingeh Paulus tager i For
svak, det er ielve Øvrigheden —
Embedet
Dette fremgaar klart as ielve
Ordetm Der er ikke Øvrighed uden
af Gud.«
Længere hen i det Kap., hvoraf
evenstaaeude Ord er taget, siger
Paulus ja ogsaa: ,,De ftykende ere
ikke en Skræk for de gode Gewin
qet, men de onde.«
Bidere: ,,Men vil du vcere uden
Frygt for Øvrighedem saa gsr det
Inde, og du skal faa Nos as den.
Thi den er en Guds Tjener, dig
til soda
Den Øvkighed, Paulus hat for
Ofe, fes faaledes at vcere en Øvrigs
f :·1laj·c:r
lHonor! -ilt
ck Mike-, Stiel-sie
()«.s v !:-1.--7 tle Ohr-!
dczk sum »1s;m"· zum
Johpr :« .—,:i. : links TM
« "«030m;ns1ro dkosig
Arm-ne muri-. dick
.s)«-n-9 most do!«h--2:·.'
Lärvluk «.s"."U:r-—-Vallzs'ks lsr.zi .
"Slj-10u-I—Smilor0g OW-» U
dek S es use-Ic. tasssgsi .!«»J— Z i
s sit-und tin-Fugu Las-den
(
zx
H.
Jxxwi
IT
Iowa-was
ZEIT-km sKOLEEEIs
psaEK sKO
its Hin-jenem paa; m- porfosct n- er -.
kokkskoktablo. A «- starke-hist u» Fa- «
curios-· i
ADvAKsEL—O--enskdssus«-ts s--. pp «
umkko pkm »aus-n. «- -; »i- «: k-. «
« with-nun »in-.- k -.4 fu«-) uu Um .
v (.l os. -
H Iska Msyek Hohn-disk sko FTF
sci- lOcrror. Dame- »F Wirt-. i».:. »j- .
del-net er «l.esc.sl.sq Lied-« s : ;
so ckksr FO
Mk M time-c
— Mog.
hed, fom vil fotsvake og fremme det
gode, men hemme og itrasse det
ande.
Og at der selv blandt Helmin
ger opretholdes en Institution, der
hævder og værner «om godt, men
modfætter sig og ftraffek ondt —
det er af Gud.
At saa uværdige Mennesker kom
mek til at beclædc Øvkighedspoftek,
det er en Sag for fig, fvm Paulus
ikke behandler her, — f1«ige utro
Tjencre vil faa deres Dom.
Tct er en underlig ikøn Sand
hed, Apostelen her dkagcr frem —
at a1 Øvrighed er af Gut-.
Der give-s næppe blandt Hed
ningcr eller Naturmcnnesker tydcs
ligere Spur af, at de er skabt i
Guds Billede, og at Gud ikke hat
forladt dem, end bete-S Netzt-e
vidsthed.
Sammcnligm yvadPaulus j lam
me Brevs 2. Kap. skkiver: »Jed
ningerne . . . . gsre af Naturen,
hvad Loven krwvcr« . . . . ,,de vi
se Lovens Gcrninger skreven i del-es
Hjekter.« (13.—15. V.).
Selv om Synden og Jordan-del
fen ogsaa hat trængt iig ind paa
dette Omtaade, saa er og bliver det
dog Reglen for Øvrighed felv blandt
Hedningey at den staat for Orden,
for Rest og Stel, for at hemme og
ftraffe ondt og belkytte og fremme
qodt.
Og dette er af Gud «
Thi Gud er Kærlighed, han er
dct hsjefte gede. Og Kcerligheden
bestaak netop deri —- at elske og
fromme alt, hvad godt er og fastte
sig imod alt, hvad ondt og stobe
ligt er.
Ovenanførte Okd af Paulus er
ret, Tom vi vgan i vor Tid og un
der vor republilanfke Forfatning
har god Bkug for.
Tet er nemlia ikke beregnet pan
en vis Statsforfatning, men paa
al Øvrighed faa del gælder lige faa
fuldt en folkevalgt Øvtighed som(
noqen anden. (
Og det er jo netop det, der figtesl
paa ved ethvcstt Balg, at de, derl
vælges, skal ftaa til Skrack for dcst
onde og til Nos for det gede.
Der kunde umuligt drages en ab
solut Grænle mellem bedenkt on kri
-fte1ig Øvrighed, sset ikke naar der
fortrinsvis fes paa Person«-tue
Thi hvor mange virkelig kristne
Øvkighedsperfonet har vi mon, f.
Ets. i dette Land eller hie-arme i Fas
drcslandets
Jngen kan fige det, men de
res Tal er fikkert forholdsvis ringe.
; Derinwd —- den Institution, der
ltaar for at opretholde Fred og Or
Iden hævde Net on Stel. ftmssc M
fonde og belinne det gode etc-, den
Irr af Gut-, og den et et underligt
LOode, som alle Kristne baade bsk
ftsttc og hiertelig takke Gud for.
sw- - I
Nogle Tanter ancxaacndc
Kittcftktdcn i T.aumatk Z
Ta Jesus- vanickcsdc her nede paa
Jurdm Var han sum Mc spt en
Forurchse For mange. mm Jan-:
m«.-f1 afgjorte Modftandere var Kir
kenö øocrftc Tilsynzsimrnd Tkst zur
oasaa disse, Tom til sidst dømte
ham til Laden fordi hakt iaigDe
fåg th at vasre Guds Zøn. Hatt
lcd altsaa TøDem fokdi hon be
kendte sig at væte Guds Son. Men
var Jesus af Nazaret Muds SM,
faa er »Jomfrufødielen« slaaet fast.
Men var han ikke Guds Sjn i den
ne smeane Forftand, og var Josef
hans Fader paa almindelig Bis-, saa
var han den most ftorslaaende Be
drager, Bei-den hat set, og han var
fuldt nd skyldig til Dsden efter den
Lav, som Gud selv ved Moses hav
de aivet Jidernr. Nu var der den
Forskel mellem han- Dammere den
Gang oa de Dommere, iom nu fra
kender ham Guddommen, at hine
troede, Loven var givet af Gud,
men disse, at den var givet as Mo
ses· Den Gang tkoede man paa en
Bibel, sont alle ttoende skulde rette
sig efter, stsnt man ved sin falfke
Fortolknina bortfortlarede dens,
ligefremme Mening, nu set man i
Bibelen nogle gamle, mer eller min- ««
dre paalidelige historier Dokumeni
ter. Men med alt det var Nan- «
den den samme, det var Nenn-Ists
M som satte siq i opti- ums-J
M M; M satte sin eqen M,1
Mit-the Umbm over des CfM ·
W M. M ges-J
(
eller Sind vilde ikke bøje sig for
Aandens Sand eller Sind, og her
ligger Roden til al Rationaliöme.
J Rationalismen hedder det jo:
»Im-auftut skal roade« i voke Da
ge omfkrcvet til: »vi maa bsje oS
for Videnskaben«. Nu er det jo klakt.
at Videnfkaben hat gjott store
Fremskridt, ogsaa den Videnskab,
som kommer under Granskning i
Historie-n og Filosofien. Men om
den dcrfor hat Net til at ktæve, at
den er den sverste, endelige og enestc
Tommcr, er en ganfke anden Sag.
Don bar før i indbildt Visdom
gjort femme Krab, men Apostelen
Tiger-, at dens Tyrkere da blev Paa
rer. Mon den fkulde kunne gsre
Krav paa en bedre Titel nu? —
Svaret betor paa, hvad den befal
tek Fig med. Enhver Videnstabss
nmnd vil vkst indrømme Logikkens
eller Tænkelcerens Berettigelfe, og
han vil i fin egen Kreds dlive ig
noreret eller tilsidesah om han ilke
ger det. Men en af LogikkensGrunds
love er, at en Slntning ikke maa
dcekke mere end dens Prwniisser el
ler For7lntningen Men hvorledes
kommek mange af vote nuvcerende
zskdenifabeliae Kerker nu affted her?
-— Te er hsjst ulogifke, og de dein
mee derfor as dereski eqne Grund
Tastninqee Nu er der vcl mange
af dem. der kan gsre Krav paa at
vaer langt mere videnskabelig dan
nede end feg: men lidt innd For
nnit ccomtnon seine-) er levnet mig,
not til at Te Hulhedem naar Bi
denskaben slal afnere aandelige
Spørgsmaal Naar de for Ets
empel sigek: Jesus kan ikke vcere
nndfangen af den Helliqaand on
fsdt af en Jomfnn thi det sttidet
nmd Viden"lalsen, saa ilaar de sia
felv i Ansigtet. Enhver Videnskabss
rnnnd. iam fortjener et iaadant
Navn, vil vide, at al Videnfkab er
begannen der er en Grænse mel
lein det, den lan einsam-, og det,
den ikle lan omfatle Men nu siger
den: Videnskaben owfattek ifle Jam
Frnfedselem derfor kan Jomfrufsds
selen ikke have fundet Sied. Jeg
Ved not, at man vil iætte det saalei
des: Jomfrufødselen indcholder
Urimeligheder, derfor er den uris
n-elig, men Faktum bliver deg, at
den er urimelig, fordi den ligget
nden for de Gen-nier, sont Bideni
skab eller overhovedet mennefkelfg
Fornnft kan satte. Men hvad hat
de ellers bevkstP Absolut intetl Lad
dem anvende en lignende Slnts
ning overfor Tilvaetelfeni det bele.
Den vil da komme til at lyde faai
lede—:«: Tilvcrrelsens Begnndelse er
ufattelin, derfor er der ingen Til
Vwrelfe: eller Tilvætellens Udftræks
ning er uudgranskelig, detfor er der.
ingen Tilvcerelie; eller igen, alt.
legemligt er ufatteligi i sin sidfte
Analyie, derfar er der intet legemi
ligt. Men ikle desto mindre hat
Videnskaben nieget at sige am de
Atmner, ingen Videnflabsmand no-j
gen Linde hat set eller venter at(
faa at ie. Vil han nu indvende;
Ja, men man kender deres Eksiitens
i deres VirkningeiC fna kan allej
fande Ktiftne med lige Net sige:
Lisaa vi kender GndmenneE kets Ek- l
sistens i hans og hans Aands Bitt-I
nikmer i vort Hierte og vort Liv«
aktsaq ek vi fok saa vidt tin-. Als
Videnslab og al videnskabelins
Granikning tan faaledes ikke be-;
offe, at Jomfrnfødfelen ilke barg
fundet Sied, den maa indiktcenke
sig til at beviie, at denne vidunsj
detlige Fsdsel og Gudmennesletsj
Viskiunderlige Eksiftens overhovedet
ligaer udenfor dens Smada det
et, over dens Begrebeic Bette get-l
der lige saa fuldt historifk Viden-.
fkab Tom Filosofi oq al anden Videni
stob. Slutter den noget anbet
saa er den uvidenskabelig og mehre-«
ver sig fett-. Saaledes bliver Jomss
ftufsdfelen en TeosartikeL og mere
og andet har den aldrig været Det
samme gwlder Bibelens Stabe!7eshi
storie, Bibeleng Inspiration og i det
hele taget alle den Fristelsge Tros
Grundlcerdomtne Videnskaben, den
oære not san sprænglærd, maa det
for lade diske Ting ligge, om den
Ekke vil tilintetgeke siq fett-. Men
m er det netop det, Videnskaben i
Jore Dage ikke vil, den vil itke
Tade Kristendommen fslge sine egne
Bode, den ital lystke Bidenfkabens.
Man kunde for den Sag med lige
Tor Ret futuan at Solen stnlthL
rette siq estek en jordssk Range ellerv
It endet Wenn-its Dud, aller at
Max nun-e me no vwe as enn
1,000 NYE HOLDERE
’l’11- ..l)A NSIKIHJIK I«JN"
Inden den Iste Januar 1912.
For at dette Tal ksn nass, hat- vj bosluttet at give en væräjluld
Præmie til enhver ny Holder.
Bahn-h det- indeu l. Januar-, 1912 toguer Abonnement pag »l)mIskt-ren" med 81110 som
l·’()rskudsbetaling, vjl faa Bladet tilgendt km den TM, Bostillinszqsn jtnilzilper og itultil l. Jan
1913. Altona Itjt til Nytsmx Dissudesn hat-sum Vol-get initsllcsm fislkzssnde Pkæmjek — fkjt
tjlsendh
Pisa-wie Nr. I:
6 smukke Billeder i Psrvetryk, Land
Sksbek —- Polkelivsbilledek — Fragt
stykke —- størrelse 16x20 Tom-net
Prwmis Nr. 2:
Eu selvskækpendo selts. Den samme, vi
i 2 Aar bat bkugt som Pkæmie til Hol—
dernes kulde Tilkredshed.
Pmmis Nr. s:
Danmskkskort kot- Hjemmet. Størrelse
22x26 Tommer. Trykt i 5 Rat-very med
-1embaner, Byek, Plautus-eh Kjkkek,·
llerregurde o.s.v·
Ptæmis Nr. 4:
»Ur-et i l«ys", Portællivguk uf Ernst
Even til de 3 Troens Artjkkm 241
sider i Helshirtivgsbivd. Bn udmætslcet
Bog·
Pkæmio Nr. s:
2 Dusin Aue importekede Bkevkokt. Her
ak 12 forskellige Kort med Biboltekst
on 12 nackter-ede- Pkospektek km »dest
skønne Danmakk«.
konnten owns-Watte smnkke Prozij til lloldewo udloves tjilgonds
værdikuldo og uyttjgo
Præmier til Abonnentsamlere:
kot- Z vys Kohlen-:
Pru Ileleue Hempels Boge- og IIusb01d—
aingsbog. Bd økonomisk og praktjsk
Hsapdbog kot- Husmiidre. 289 sicher-,
tkykt pas godt Papik, smsgkuldt nd
st)·1-et og judbundeu.
kot s ny solch-te
Bunysns ,,Pilgrim’s Froste-UT Engel-h
Mist-vix Pksgtbind med Caldsnit kor
0veo. Bd dlængde Ave Inn-Nationen
Kot 10 ny Homer-:
Kunz-ans »Du Pilgrims Wind-sing« Il
lustreket Pkagtudguve pas Dsask i
Kvartoformat. Do Pryd kot- ethvert
Kristen—ll«jem.
kot- 15 ny schier-:
Asschenkeldt-Bcnseas »Um-tratst Zirke
historie kot- Menighedea.« Oktsvkormst
2 store smukko Bind.
kot- 25 ny Bald-ko
Dmcbsels Ribelvmrk. s solide Bind. Det
te velkendte Vwrk bebst-ver ins-en Anbe
ksling.
Nur det futsatte Antal nye Holdere med At1r8k011tingent km bvek et- modtaget. sen—
des den til-verende! Pkæmie frit til samleketx
IMMSPOLI — UNCZ OC TM
som hu- Øje for Blndvikksomhedens Betydaing —- og Hjektet pas rette sted —- tsd o
nu tage tat med tote-Jede Kkættek og »k1ytte vor-e Teltpæle lustiger-e ud«. Arbejdet lykko
des i Pior; det Inn lykkes ogsu i Ast-.
DAleH LUTHERAN PUBLISHING HOUSE. ?
—s
den, iom get ad den, Ja, det er i
Grunde-i den vantro Videnitabs
Stilling, den være i ellek uden for
sisjrkem den publicetes i bindstærte
Beger ellet flade Amsel-, den kegcre
læg eller lærd, den ligner Hunden
der got ad Mannen.
Hermed funde Krisme jo faa la
de sig stille tilfreds. Bist kan de
ogsaa fro en Side set, thi few Hel
msdes Porte skal nok lade væte at
tende Jesu Firifti Qirke over Ende
Men fra en anden Zide ket kan
den ikke være stille, thi manqc svaais
kan ikke staa for den vcmtro Vi
drnskabs Neud. Manne Jkkekkiitne
san holdes borte as den, og felvs
i de ftærkefte Kristnes Hierte hart
Rationalismen en Forbundsfaslle i
det naturlige Wertes kedeliqe Sind
og Sans. Dei-for here-r Nationa
lismem eller den vantro Videnfkab,
(de er vwientlig det samme) medtili
de onde Ting, Tom Gud can og vil
vende til det gode. Og san er vokt
Kald itle at være uvirksomme eller
ligegyldige men at wage bede og
arbede
Men nu var det disfe Eing, som
de foreligger ivort gamle Fædkes
land es i vor Modetkirkr. og som«
vi i denne Tid læfec iaa meget em
at jeg vilde, vi stulde betragte lidt
I
Kitkehiftorien i Danmakk er ikke
væsentliq forikellig fta Kittel-ists
rien i de svrige nordcurapæiste,.
vrotisftantifke Lande. Den hoc vel
Tom de andre Landes, haft sine sm
lige Afskygninger. men de selvssamme
state Strsmninger findes der. Den
hat sauledes haft jin Nesormationss
tid, sin ottodokse Tib, sin pietistiske
Tib, sin rationalististe Tid og sin
nyete Owækkelfesstid Sptrgss
maulet blivet ina: Hvad kommer
Imf ca et Cvcr gaar ad paa
Rytationalismel Gud fokbyde det
dog i Naadel Wen at den anstren
ger sig i Danmakk, iom for Reiten
i hele Kristenhedem hat vi Beviset
not paa, og det hat vi længe haft,
om vi cllets vilde vide af det. Der
hat Grundtviqianetne, som paa
faa mange Omkaader, Æren, hvis
Ære det ek, af at gaa foran. Jeg
kan tale med bekom, fordi jeg i
mange Aar var en af dem. Man
satte Trosbetendelfen fst Vibelen
i Teoki. men ofte i Pratsig Bis-kn
son ellec andre lignende Runda-, ag
man Takte patciotist Vasctelfe i Sie-«
der for kristelig Vækkelfe Men Tags
kam Jndre Mission med sin kristelige I
illa-steife og bagved i Styggen de·
umsonstng Tom blev holdt for des
oktodokfe.
Hvot ortodokfe de var, ved jeg
iisvrigt ikce, men at de ikke alle nu
er det, ved enhver. Jmidlertid er
der noget Fcelles ved alle tre Ret
ningek, de er alle tre mete eller
mindre subjektiviftiske: man lcegger
stærk Bægt paa Teenkningen eller
Erfaringen eller besse. Nu et der
so meget bereitiget i dette, thi Kri
ftendommen er et Liv ag et Liv, som
ianncsr sørst Dir-riet og demdjra helek
Sinkt Men det er en Tim, en an
den er, at Kriftvndommens Lins
love stach ikte i Hierm, nemlig
det menneskelige Vierte-, de hat sit
Udspkirm fka Guds Hinte. Men
netov her Iommer Forvirringen ind.
Trovns Love hat altiaa fit endelige
Udspring i Guds Hinte, han bar
aabenbaket dem i sit Ord, Bibelem
og ved dette Middel og ved Arm
dens, Helligaandenö, Virkninger
med dette Otd i Hiertet fkabes Li
vet oq dets Erfaringet i ciektet
Wen der var san nieset andet i
a
I
I
I
Hierm, ftr del-te nye com til, es
det wer Tib. ftk den san-le Cur
—
..—-.--..-——--—- H..—----... ----s- f--.-.-.
dejg blivec udrenjet. Saa, er det
fra een Side sandt, at alt er dleven
nyt for den Kristne, san er det its
en anden Side jet sandt, at der er
endnu meget sammelt Det er den
icnnne Paulus, iom sqa klakt vifer
begqe Dele, men isvrigt hole Bi
bel-m og al triftelig Erfaring. Men
Iaa er det da klart at hkr bliver
megen Plads for Foroecsling og
Forvirring· Og hvis det hak sine
Farer at tabe fig i Ortodossisme,
død Netttoenhcd, faa hat det vis
selig ogfaa sine Farer at tabe iig i
Zubjektivisme, dct ck et paa men
neskeligt Omdømme og i Erfakins
gen grundet Liv, og den sidfte Fare
turde være den finster Mcn til
bagc blivet altid, at km Lære og et
ket Liv er lige faa uadskillige sum
Solen og dens Lys, eller Sæden og
den deraf opvoksende Mante. Her er
dxst nu, jeq menek, at Heldningen i
Donmakk hat været og er stcetkt
fttbiksktiviftifk, og jeg skal pksve at
vife det. Sos de qrundtvigfke er
det fom sagt det folkeligt verkendky
der er mest fremtmdende, at have
og hccvde den danske Menigmand
og bang og Landris Stillinq inadtil
og ndadtil. Hvis nogen saa vil
Tiger men er det du ikke et Wirt
Fotmaalf Sau svarer im: Jo, Toa
konnt det gnar. Oq siacsr andre-:
Men i Begyndelsen var der ogsaa en
kristelig Vækkelse blandt os, oq den
var den mest fremtmdende, faq vil
feg atm- fvake Dei sksnner jeg not,
men det folkelige hat nu i mang
Aar vætet mest udpræget Men en
ten det hat været del kristcslfgc eller
det folkelige, der var ftcktkeft frem
me, san var Grunbwiqkanismen en
stærki subjektiv Beut-selig oq det er
den end-m
Dei femme selber Jndre Mis
Ion. Her hat Wen Ip qlttd