Riges Vækit hernede. Saaledes sit
det oglaa i Denver. Saa saure Ret
fætdighedens Sol lastcde sine lægens
de Straalek ind i en ung Monds
eller en ungPiges Hierte med synosi
tilgiveliens anvalelfe. smilte ped
kommende gennem Taarer og taktedc
Herren, som havde ladet det lykkes
for ham eller hendeat finde og mod
tage den Fred, fom ovekgaar al
Forftand Men faa var der en Bro
der eller Søster — en Ven ellcr
Veninde, som nmatte paamindes oq
blev paamindet om sdet ene fornøds
ne. Troen non Syndernes Forladelse
affødte i disk-se nyvakte Sjwle —
fom alle Vcane —- den Kærlighed,
ai oaiaa de andre maatte smage,
bvad de fnmnte Sødmcn af Jesu
Snndstilgivelfens Kys.
De nyomvendte blev Missionærer.
Den Glcede, fom Døberen Johan
sses kalder jin fnldkomne Glædr. at
lum- Himmelbrudqommen »Jefus«
take samtnen med fin Brud, erfarede
vj —- lom Guds Born —s-— lidt af i
Tenver.
O, J kære unges, nyomvendteSjtes
le der-ade: Glæder eher-, at J af
Naade hat eders Nonne fkrevne i
Himmelim og bliv saa faste, ubei
oeeaeligey altid frugtbare i Hei-reis
Gerning. Kasrligbedens og Fredens
DIE-en til eder alle fra
Ebers Broder i Herren
Jens P. Hei-de
Missivasmsdetae samt Kitkcindviels
sen i Daveuport, Iowa-.
Ja der nylig hat værct et lcensi
get-c Stoffe i »Dass.·!tisrcn« zugan
wide Forlsoldene her . Tavenporil
ital jeg ikkc komme Art-merk indj
bis-vom men ncrrmsi Witze om File
Ve Modetne og Jst-Diesen Doz.i
fin- ieg begynder nskst dem, kund-w
jcq have Syst til at form-Ue en lille
D from-: jeg haaber det ikke oii tret
t·· Lasscrne alt for meget, san ds
xiynder jeg altsam (
For m. fire Aar »den tom en
mg Danfker her til stcnporn ban
bat-de ikke opboldt qu her i Lan
tct meke end en Muts-bis Tid eller
i-.1.1. En Tag traf dct Eig, at omtais
t« singe Mond ikke .1rbejdede: plud
selig bankrr det paa Deren, og ino
tmodte en Mand. »Hm-) do you do!«
nd det: ak, den unge Danfker kun
de iste- et Ord Dich-, hvad fkulde
bon dog gribe til i iin Nsdx han
ilap dog med Strækkem thi Xidt ei
ter lsd det: »Dc er meaer dinsk-«
Ach, book det lettede —- ja, dct kun
de han stole paa, han vak. — Den
unge Dunste-r havde vist aldtig
merkst det saa tydeligt fom i hint
Øjeblik. —- Manden, der var traadt
ind, var vor nuvætende Prcest; shan
og den unge Dansker, blev helt gode
Vennet fra den Dag.
Vi gaak nu tre Aar fkem iTis
den: den unqe Danfker here-r vikkes
lia med til Menigheden her i Da
venport og hat endda begyndt at
faa Øinene op for fikkeligt og kri
steligt Arbejde, hvilket just ikke tun-l
de figes at have met-et- Tilfældet
tidligetez han bliver stadiq væk ved
at være gode Venner med Pkæftm
Jkke Iaa lang Tid bereitet falder
den unae Bankiers Øjne paa en
vis Spalte i «Danskeren«, 7om hon
io ved den Tid læfek med megen Jn
teresfe, nemlig Kirkeindvielsen i
Nilwaukee, der i en fætlig Grad
Log bang Opmcerksomhed fangen,
og uvilkaarliq sukkede det i den tin-l
ge Dunste-es Brystt ,,Gid det var os,
der var naaet faa langtl« Men sam
tnen med Sucket var det et Haut-.
moaske oqfaa lidt af en Ben: Da faa
nu, kære Læfeke, Sande-g d. 29.
Okt. Judvielfen of Kirken virkelig
:
g—
fandi Sted her i Davenport, kan
Laesekne jo not forstaa noget af den
Glcede, fokn maa have syldt den unge
Danjker, samt alle andre Danskere,
der havde vceret med til at virte fra
Vemmdelfen as for Guds RigesSag
og Fremme, en saadan Gliede, sont
man føler, naar Herren er midt
iblandt os.
Men nu til Madernel
f Torsdag d. M. Okt. bekwndte det
»in-eile Mode-, bvor Pastok Erikien fra
JRacine talte til os. Fredaq anlom
IPaftor H. Meisen, Formond for
Iowa Krebs. Begae Pkcefter pras
»-dikede baade Fredag og Søndag Af
ten. Jeq fkal lige bemerkst-, at Mo
derne jo var bestemt til Kl. 8 Af
ten, men en gammel Svaqhed has
det danske Falk er det vist not at
komme ca. en halv Time senere end
faftiat Tib: mon itle det kunde vcere
en god Jde at bekendtgøre Moder
ogGudstienester en halv Time sprend
egentlig paatcenkt? For avrigt maa
feq dog link-, at Falk alliaevel kam
felv am det onsaa fonnne Tider
fvnteöz at vare lwnch og man maa
Vel saa iine med det qamle Ord,
»bedre lent end aldria".
Spindan Morgen opmndt med on
fmnt klar og fkyfri Himmel, saa
man Icvilknarliq udbrødt Er det dog
Ekkcs est doiliat Nest-, Gern-n bar gi
vcst os til Høitidm
Kl. m Form. toq den højtidelige
Sandlina san Tin Brayndelfe. Past.
Nie-ler forrettede selve Jndvielsem
oq Pnftor Erikfen prwdikede over
Doan Trifft dvt var alvorliae, kla
re m tndelige Ord, der her lib,
fom sikkert hat fat sine Svor i
manat et Werte Om Eftvrmiddaaen
Kl. tre var der after Mode-. Skriftes
manl og Alterqanq Kl. fnv Affen
oq ondeliq Slntninasmødcst Kl. 8
Astm Sm- talte Paftor Nitslspn nd«
fm Luk. 15, den forlorne Søn Pa-!
ftnr Nivchsn betont-do Fast- disfksOrd:H
san qik i fiq sele da alt var 5ats
til, da disk flet inaen Udvvf var me
te, ja, bvad var dct da, der stete?
soa er det, der staat-: Isan aik i fiq
felv, saa sig felvi al sin Njacnbed
og Ussplhed: alt bavde forladt kmrns
mcsn netop i dette Lieblik var der
rn, fom ikkv bovde forladt bams Mnd
sna, at mt var Frclsen chr, nctop i
dette Die-Mit da hnn var gaaet i siq
felv, og saa er det, dette vidunderi
kkge Tker med os Mennkskm at vi nd
bryder, fom han Morde-: Nu ved ieq
kwad seg vil agre, fes vil ftaa op,
gaa til min Feder sow. — Den
unge Dansker var ogfaa til Stede
den Akten· Dei-me Prædiken gav fik
kert ham noget at tænke over, ham
var det not gaaet vaa samme Maa
de, ban havde nemliq vgan vætet
ude at pksve en Dnst med Mrden
og dens Lyft og GIgL men da Ska
aet var tobt, var han oasaa vaa den
ne vidnnderliqe Maade kommen til
baqe til Faderbnset
Endeliq sial fes bemerkt-s at vi
Dunste her i Davenport ikke havde
været ihelt lediae med Gensyn til.
Fomnstqltninaer til Festen Win
dernc bavde arranaeret alt paa bei
bedfkr. alle var i tmvl Virkkombed
oq alle havde vist vaan verret med
til at give fin Sirt-w til at faa
det udswret san sksnt Tom muligt
ved de velanrettede Bot-de til Be
ipisninq of allt- de mange Mennes
stet, der var foriamlet baade Mid
dcm oq Akten i Kirkens INpr En
Tinq, jeq ikke maa glemme « en
of de unqe Piger havde forfottet
en lille Sang, som blw sangen i
den hsjtidelige Anledning, og som;
jeg fynes fortiencr lidt Opmærksomij
hed og vil derser skrivc den neds
her:
s=
Mel.: Kan ofrtidlig du give sdit
Hierte til Gpd.
Man hat sagt det faa tidt, og man
iiger det end,
At vor iKirke kan ikke bestaa —
Dog fom haabfulsde staat vi med
Herren som Ven,
Han vil hjælpe as Seiten at nan
- s
Blov ei Kirben saa pragtfuld fom
andre, vi san,
Hvor i Daa vi er famlet til Fest, —
Gennem Balgeknes Brus fkal Guds
Tempel bestaa,
Jkke rokkes i Sturm eller Blæst.
Til vort Samfund vor Kirke vi
knytter i Dag,
Som en Gren paa et Trce den nu
staat-.
Gennem den vil vi virke for Sam
fundcts Sag;
Den fkal grønnes Tom Løvvcerk i
Vom-.
Vi vil elske Guds Gerning og agte
hans Bud
Vi vil prife Guds Miskundhed stor.
Gennem Tiden, der svandt, kotn vi
nærmere Gub,
Vi fik Lyft til at følge bans Spor.
Gennem Provelfens Tid fik vi stim
te et Los,
M sik lwrt at staa sammen i Neid.
Vore Bønner blev horte. vi trot,
at sdet Lys
Var Gndg Kwrligheds Stennne der
IId. F
Hav faa Tak, kcere Jesus-, for Ga
ven, du anv,
For vor Kitte, sont vi fik san kast,
For din herlige Seit over Did,
over Grav, —
Vasr du blandt os i Gerningen her.
Der gaak en forstaaende Følelse
iaennem en, naar man lceser disfe
Vers, og vel især for dem, der var
med fra Begnndelsen her i Davens
port, fa, at vi saa ikke glennner i
Fromtiden at fige den Hei-te Jesus
Taf for bang ufattelige Kætlighed
til os Mennesker. ’
Sau slntter feg med en hierteliq
Taf til Somfundet for den Ststte,
det bar ydet og endnu yder os, der
næst vil jeq Wo Menighedens og
eane Begne siae Paftor Nielfen og
Past. Erisen Tak for den Tib, de
var iblandt ·os. Enbelig en venlkg
Hilfen til Redaktsren oq alle Bladets
Læfere
Th. gis-me 1
l
In hsfe Nord.
Sanng Morgen og tidlig appe,
graut ude, men lyst inde; og Oder
skkiften »Im hsje Nord«, det tyde
saa inspirerct, det set lidt stort ud, faal
fynes i alt Fald Striveren, og det
er endnu blot strevet med Blyant.
Hvor anderledes vil sdet itke straale
i ,,Dan«skcren« ,,paa Prent«. Jo,
for vi haaber jo da, at det kommer
i «Danskeren«. Ja, Lasset-, du faar
undskylde os, det lille ,,vi«. der sltw
ind, det er noget, der ligefom kom
mer naturligt, dct er fotn indsuget
i Modermælkrn ss— fra førftc Tib,
m tan erindrcslidtmere end ABC.
lasste man paa sprer Side i Flinks
Almanak. »Vi, Os. konselige Hof
hed -—— o. s. v.'«. Det lsd saa heit·
kliimrende oq tiltalende: der blcv
bykmct store Tankek i det lille Banns-l
hoved — at kunde strive fanledess, ot»
ver-re noaet ved dct kongelige« —!
det var et Maul værd, et hsjt MaoLI
og Maolet blev fat — faa tydeliJ
mindes Striverem fom Bam En
: «
-- . - -s s- —.-·s--.0i »D-»--.--- .
.If-s- q
I
.'". ". « 91 N INCI
. « .» A «- J IF- s — ERNva
««.. eat m den b-:d.«-te, samt-. M M IS
s - - · fis-«9» .-.-.-...· si tut-e ängredien per er tilgst. com et naturisgs
., ,: ". s. —- .-. -. «- ,—:.« me Akoma-Ekstkalcter. snnsmslinkxspkcs
i. «.- -..- s. , 's Jus-Puder og alle de bitt-s steifer oc ssssg
s««-- ·. sitt :«I·" 4I7«.;’,-«s.: « isgev
«,".«.'..«· Eh M« UT Mk «J erst stillsle III-AU- Lm ZMM
siss-17:.:s:mc
dass-« . - s-« 7j47-»«!-I.J ·« IN »Es «
» Dis-. «.«..«·c:·.·;-«;—:«s M Wes-»O WH
. ——Is Ist-« - IWs —..- JOU - - U -
Sandag Morgen var en Soldat i
«Fiongens Tisi« kommet til Kirke.
Hvor hon straalede i Barnets Øjh
de blanke Knapper, de kulørte Sud
re, de hvidc -3triber, nej ingen af
de pyntede Kirkegængere lignede dog
noget imod Monden i Kotigenszøj«.
De var alle som Pjalter imod Kcemi
pen, Soldaten med Sværdet ved fi
den Hielmen, Dukaten i Banden,
jo, jol
smsre Læier og Ven, Maalet er
naaet. Z Dag oin et Par Timer
er der kongeligt Gæftebud, og Bor
det staat dastket i den hyggelige
Jncanuels siirte i Oeonto. Ja,
Maatet er niere end naaetx Jeg og
alle Gndg Børn er ikke blot noget
ved det kongelige, men er af de kon
gelige. Vi er itke blot Tjenere, Sol
dater, nien er Kongens Born. Med
fuld Net icetteS et ,,vi«, men glemi
mei- itke ,,af Guds Naade«; se, det
bleo dog noget start
Forleden var jeg saa heldig at
Je og høre vort Lands Prcejident,
sum han stod der i sin kraftige Stic
kelse oII talte stærke Ord, da saa
W osI mange andre noget stott,
faa den størite Mond i Verden, —
dionger og siejfere har ikke denMagt
Tom um«-e Forenede Staters Proesis
deut. Men der var ogiaa en Del, som
intet saa i hum, de faa ingen Her
lighed ved ham, og dog var og er
Taft den store, den iamme, det er
blnt nugles Willen der ikke er klare,
de saa ikke, hvad vi faa Det er alt
san itke ved Flongen eller de kon
gelige, at Fejlen er, men ved Øjet
Aktien-, minkæreLæser, som udeblev
fra Gassthu et, fra det herlige Bord
— og Lassere trindt oni her i vort!
store Land iom udebliver fra GcesT
ftehufene fra Gudstjenefterne førx
for, at du faar Bjcelken ud af Øjetss
htmr alt da vil blive forandret alt;
vil blive nyt. Maasse et BarndomZ.
minde kunde rinde dig i Sindei
naar du san rige, fintklædte Born,!
mens du selv gik i ringe fattige KA-«
der. Du ønfkede dig muligt i disses«v
Sied, min Ven. Barndomsmindet ogJ
Varndomsfindet er en Aurora af«
bvad der vil gentaqe fig i Evith
sden. Der vil du I·e Kongens Born is
fine Klæder, medens dkne egneKleesi
der — dit bedfte Liv her bliver ufle
T alter Aa hvor vil du skamme dig .
ja, barme dig, at du ikke her kom iI
Mcedcrne Men — endnu er derl
Rum, oq -— vi garnle haabec -I
i-aaber, at den traftige Ungdomsj
flot paa 10 a 12, som nissieden lod I
lig indmeldei Jmmanust Wenig
bed iser i Dem-to, maa rijtig iaa
2.-·: til at løfte Korsets Fasse, maaY
je Nu os gam1e, at det giver Zink
te det giver Glcede og Krwiter at.
erntes- ved Gudsbordet, at starkes-«
of Gudsordet, uti Guds ist-I der
er pi blevet udmønfiret til at l·-«a-n -
re- biitoppe Inla ou
Q iaa Venner, trindt .1-n, Linn
jumaeiz lworlcsdes vi lever Inst
Ou1.to, til jer nma jeg bunzjc M
»Hm-nie Brcvord: Alt vcd d.-: min
le Tläcnigheden er vol-set i T l, ta
It n Tobbelt — dog den malum at
1.:«:- 1 Gnds Kraft, men )i ums-»
— den gamle Paftor Jersäldsr Nin
Jokcr højere og bøjere jos listi
(«".m·i — saa synes jeg «.i: Tal-:
Zenkaqöstolelærere sætter .·l simfz
::-: irr Sagen· Men vi cis-an auc
og atter fande, at vi Pan lidot, kan
vol plantcs og vande, invn maa ven
te pag Herren for Profit Og vi bar
Løftct: »Weder, og J ital fcm —
det er Kongens Okd —-— altfaa paa
.Knæ, paa Kna- alle Herrcns Vcsnner
— alt hvad J begære i Bønnem
skal J faa. Boden at eders Gliede
inaa blive fuldkommm
Med Fadens Hiler
J Oemmianen
Ocontd den 5. Nov. 1911.
Neuem-, Aadnbvn, Ja.
Ved Audubon, lcver man stille og
varctaqer link-r iin siterning —- hav
de nær sagt mod llndtaaelse of Kor
respondentem tbi han bar vift været
for stille oq itkcs med Trofkob vate
taqet fin Korrespondance i den lidste
Tid Men nu daVintmn inart melder
fla. vil han not i al Stilhed sætte
Pennen l Bevægeller.
Titus har ltke nylig ladet lig le
med dette skønne Navm vi trænaer
ellers tll at blive inspireret og for
ccket nu oq da. Proglene, lom Von
mente han sit var vift bare en Ind
bildning, dct var ingen Virtellghety
bvllket oglaa Red lod ftq for-staa;
med.
sMAAsKRIkTIR
— til —
Oplysnjng for Ums-.
Udgivncs ist« Prof. l)1·. Predrik Nie-Ilsen
le samtnen 10 Biml paa henved 400 Sider hver. Bog
ladeprisen i Danmark bar vgl-rot 5 Kroner per Bind.
som PMge at ist ualmindelig Lunstigt Indkøb, ser vj os
i Stand til at tilbydo hol(1 denne fortrjnljge Serie til den
urimeljg lave Pris at 83.00 Netto i Blain
Oplaget er hegt-umset.
IMNISII LUTlL PUBL. IIOUSE, Bl«AIR, NBBR.
...,—-.. -- ---..——.——-— -—
Julestjertten 191L
Udstyr smukkere end nogcn Sinde før. Jndhold ltdigt focn
altid
Udkommer iAar efter speciel Overenskomft tidligere end fad
vanligt og vil kunne naa ud til enhver i god Tid.
Jndgiv Bestilling ved første Lejlighed til Der-es Papst, Hu
sets nærmefte Agent eller direkte til os.
Dan. Luth. Publ. Hause,
Kommissionær for Amerika.
M LUTIIBRÄN sUNDAY sCEOOL WBOOL
A Manual for Bunday sehool Teachers by Rev. J. R. B.
llunt, with Ponsword by Prof. B. Norelius and Introduetioh
by Dr. G. H. Gekberding Published by the swedish Augu
staha Synod 291 Pages in handsome Cloth Bindihg with
Title stamped in Gold on Baek and side. Priee 81.00.
Contents by ehaptersx
Part 1.
1. Historieal sketeh of the Religious Edueatiov ok the chris
tian Youth.
The Luther-an Conceptioh of the Sunday—sehool.
The Aim ok the Luther-an sunday-School.
Relation of the Sunday-sehool to the Ghin-eh
The Relation between the sundaysehool end the Festes-.
The Relation between the Sunday-school and the Home.
The Relatjon of the Sundoy-sehool to the uneonflrmed end
the confirmed
8. The Luther-an Sunday-school Superintehdent end other
Omeekm
9. The Luther-an Graded sundaysschooL
10. The General couneil Graded system·
11. The Intermediate end seniok Departmenta.
12. Musie in the sunday-achool.
13. The Cateehism in the Sundaysehool
14. Special Days and Servioes in the sundoy—sehool.
15. Discipline in a Luther-an sundayssehooL
— Port II
16. The Osiiee and appointment ok a suhdaysehool Teeeher.
17. some Qualikleations ok a Luthetan sundey—sehool Teaehek
18. Some Qualiileations ok a Luthekan sanday-school Teaehek
wontimiech .
19. The sunday-Sehool Teaoher’a Work and Aime·
20. The Luthekan sunday—sehool Teacher’s Prepakatio-.
21. The Luther-an sunday-sehool Teacher’s Teaching.
22. Method ok Teaehing.
SOPPPN
Pakt 111.
23. Child study.
24. (’hildhood.
25. Boyhood and Giklhood.
26. Bakly Adolescence
To the gkeat army ok Luther-an sundayseehool teeehere
who voluntarily are kenderjng to the Master e great sekviee
of love this book is dedicated by the author-.
lt is a book that deserves a place in the libkeky ok eveky
l«11themn simday-sehool teaeher who can read the Ist-Flieh
language.
The book is eansied in stock by
DAle11 leTlllDRAN PUBLlsHlNc HOUSB,
Bl«A1R, NBBR.
Pastor G. B. Christianer og Hu
ftru er lige hjemkommen fra en 3
Umer strickeij til Brufh, Colum
do. Dei var dog nok ikkc Hvilc alt
fammen, for dcrfom jeg ika hørte
feil, Taa fagdv Christianfem at han
bnvde prasdiket 21 Gange i dctte
Tidsrum
Chr-. Knudfen, vor MenighcdsFors
mond, har vi liae set, og det var san
helt nyt og ligefrcm fornøjeligt at
se ham igen. san og Familie er lisj
ge kommen tilbaqe fra en Danmarkgi
reise.
Storke hat vi ingen haft af i Somsj
mer, nnsn vi har haft noqlcs Studien-f
tor og Elever fra Blair. Jkke for-di!
jeg vil fammenligne Studenternel
med Starke, men deres Afresse herfra ’
mindede miq om Storkenes Afrejfe:
thi i god Tid reiste s, nemlig Oc.
Hausen og WammensBrsdrene, me
dens »den fjerde, P. C. Jenfem op
holdt iig her en Tid endnu, sag man
var nær ved at tænke: Mon han
vil ovcrvintre2 Men faa pludfelig,
før det blcsv kolbi, rejste han ogkaa
—— ikkcs til Ægypten — men natur
ligvis til Blatt, til det varme Kli
ma —- i aandelig Betydning.
At baer Fragt i fin Tib, Dav
Eal.1—det giver baade No og Tid
til at ftudere.
Vi hat nylia haft et godt Mis
sionstnøde, det varede i 8 Dage,
men Virkningerne erfares endnu, og
man kunde vist passe-We anvende
Ap. G. 16, 5 for at tolke disfeVirks
nimm-. Der staat, at Mentghederne
blev ftyrkede —- i Troen og formt-re
des i Antal daglig. Dette ,,daglig«
er vansfkeligt at faa helt indW vg«
virkeliggjort nu om Dage, men det
burde da saa vcere et Finger-pec
paa Mrledeg det but-de verte. —
c. J.