It M- Imm- og optyti
singst-lob for det hauste Falk
i A m e r i k a
answer of
DAlede LUTIL PUBL. HOUSB
sei-m, Nebr.
UCUUMeWNN :
L
»Don steten« usggstr ho-: Ttrgdag og Ftedag «
Brig kn- Her-ans
VeFokemde S am s-..50. lenndet 82 0 «
Blum betet-es i Fern-nd !
seßilling, Vetaling, Ubressefomndxing pg
andet angauende Btadet adregseres: Z
Indus-u 1,1"m. Fuss-. Hauss. I
Bunt, webt- «
!
i
i
Redakteu- U M. Indessen
Alle Bidtag til «Tanskerea«g Zahl-ow
Ifhandllnger. » aktifvondancer og stritt-r
Of eubver Urt, bedes adresiereL
U. M. XVI-derjen, Nan. Nebr.
clsss marter.
Advertjmw Nin-s made known upon
Ente-scie- ae Miit isostiikxice as secondz
l
sppll stum. s
J Tilfælde as Ungecmcsftghevec veds
Lebtag-Um beoes man kxage til det stedlige I
Postvæsem Skulde der ikke hielte-, bedesz
man heuvende Iäg til »Tansketen«s
Konten Z
Raar wesean dem-endet sig til Fou, tml
asskterektBlaIemmeu eok at kpbe bot dem -
ellet for at faa vaysning om det werter-by Z
pedes De altid omtale, at Te saa Auen-sie- t
mutet i dem Blau. der vil viere til gen-s !
sidig Ihn-.
Te 1000 nye Abouenter —- jo,
der er da nogle, fom tænker Pan at
hjælpe os at faa dem samlet En:
af Bladets Venner sendte os forles
den en Korrespondance og bad os
Esaa med det samme om at faa til
sendt, nogle Prsveeksemplarer. sau«
maaske han kunde ffaffe Bladet nogss
-le nye Holdere En anden fkrev vg
tilbsd at være Agent for Bladet. Tak
Venner, fotdi J ladet os vide, at J
vil ftaa samtnen med os i Arbejdetj
Terfom vii det hele taget trot«
paa den Opgave, vi hat paatagot
os i dette vort Blad, saa et det ifte
mere end ret og slet rimeligt, atj
vi for Alvor tagek fat baade den ene7
og den anden og hjælper til med»
Opgavens Lssning. Noqle tun hjælss
pe til med at gtre Bladets Jndhold
saa godt og dygtigtsom muligt, an
dre Inn hjælpe til at faa Bladet nd
bisedt, og — merkt det Vennet s—
stal Bladet life en Opgave blandt
vore Landsmænlx saa maa det jo
naa til saa mange af dem som mu
ligt. qudet kan ikke virke lustiger-e
end det mar
Du beundrer Telefonen — bette,
at du kan staa og tale ganske jævnx
samtnen med et endet Menneske paa
Asstand, paa flereHundredeMils Af
ftand, am det gælder, og det er un
derligt Men der er en gammel kendt
Kunst, der er lige saa underlig —
Skrives og Bogtrykkertunftcm Tænk
—- at kunne fæfte Tanker og Ord
til Papst og paa den Maade meddes
le disse til andre Mennesker, i faa
MTnuttet at kunne fokflere dem i
Tujinder af Etsemplarer og saales
des tale til Tusindier, der bor i for
lfkellige Lokaliteter, ja i forfkellige
Verdenödele, ad een Gang, og eet
til —- faftgsre dine Tonku, faa
du kan tale til kommende Slægtert
de denne Kunst er Guds Ord be
vcret for os.
Et Vytteblad fortæller, at en Min
i Ohio kam til den Overbevisning,
at hans Automobil ikke iørte hnm
paa Beim til Himmelen, hvokfor
lhan aldeles sluttede at køre med det
te BefordringsmiddeL «Jeg blev
overbevist om«, fortalte han fin
Ptæst, ,,at jeg maatte opgive enton
Inin Automobil eller min Religion
oa Sei sidfte havde jeg ikke Randk
Ul. Min Hain-u og mine Bsrn In
stede en KIretur hver Søndag Ef-»
termidbag. Akbejdet med at faa Ma
stinen færdig holdt mig bot-te fta
Formiddagsgudsijeneitem og naar
ieg om Aftenen kom hieni, var jeg"
for træt til at gaa i KirkeR —- Det
var sikkert godt at anvende samme
Maoleftok paa meget andet end Au
icmobilek
wct sodt Bebt-. En Kunstmuler.
sekstrejfede omkkinq mellem Bier
Iene i M, biw en Das an
qu mle W, fpm
ftp-M W III »Jet- hat«
(
l
!
l
L
seistuis«,Mb-u,»mn·
f
mit Navn er Dore«. ,,Bevis det«,«:
svarede Opsynsmændene, der nok
kendte Kunstnernavnet, men winlede
paa, at den anholdte var Bote. —
Dore tog et Stykke Papir ud of sin
Mappe og skitsekede i et Øjeblik en·
Gruppe Bøndey sotn atbejdede i;
Nærheden, og han gjokkk det med:
en faadan Dygtigbed, at Opfynsis
mcendcnse Ohr-d: »Den er godt:
De er Dore.·«
Werden bryder sjg ikke om, at
du figcr du er Kkiftem den vil have
Bevis for din Bekendelse, og Be
vifet er en Vandel, der er Kristen-·
navnct vcerdigt. ·
w—200-Aakss-sest. Eu as de mest
storartede Festen der hat været fei
tet ved Mühlenberg College, Allen
town, Pa.. fiden Anstaltrns Grund
læggelfe fandt Sted den 12. Okto
ber. Da fejrede Stolen nemlig 200
Rats-Tagen for Mühlenbergs Frid
fel. Som..Fefttaleke optraadte Dok
torerne Jakobs og Horn. Desuden
frembates Hilfener af tre af Müh
lenbergs Ætlinger. nemlig Dr. W.
F. Miihlenberg, Dr. H. M. M. Ri
chards og Past. H. V. Richatds. St.
Johanneskirkem der benyttedes for
Tilfældet, vor fyldt til Traansel af
Alb-reist En stor Del of disfe be
ftod af befagende Repræsentanter for
andre Læreanftolter.
Fite Luthetlneve
(Ved P. V. A)
Den 4. Maj, 1529, fsdtes i Dr.
Luthers Familie en« Dotter, der i
Dauben fik Navnet Maadalene —
Hun døde fom Batn, nemlig den 20.
Sept» 1542 Her gengives i Qvers
fættelfe fire Breve, som omhandler
hendes Sygdam og Dad, og som
rsrende beerer Vidne em, hvot in
derligt Luther elfkede den lille Pige,
og bvor fmerteligt han og Huftru
fslte Savnet efter hendes Bott
gang·
»Am-de og Fred!
Kære Markus Ktodsell
Jeg beder dig, at du ikke fortæller
min Sen Hans, hvad jeg nu skriver.
Min Dattet Magdalene ligger fast
i de fidste thek og vil, hvis Gud
iille hat besluttet anderledes, anrt
begive lig til »den fandeFader i Him
len. Men hun længes saa meaet ef
ter at se sin Proben saa jeg maa
fende Vognen af Sted. Te holder
saa meget af hinanden. Maasse hun
ved hans Unkome attek kunde kom
me til streitet
l Jea ger, hvad jeg formaak, at
ikke min Samvittighed senkte skal
anklage mig for nagen For-sammel
fe. Sig ham altsaa idet dn tier om
AatTagem at han fkynder iig hid
pao den Bagn, for snarliat at ven
de tilbage, naar lille Lene er sovet
hen i Herren, eller atter bleven rast.
Hcrmed Gud befalet!
Sig ham, at en hetnmelig Ovaas
ve venter hom.
Ellers staat alt vel til.
Den 6. Sept. 1542.«
Tet er vækd at meet-te Eig, hvori
ledes denne Aandens Kasmpe, liges
ssom alle vi andre, greb efter et
Halmftraa, da han var i Neb: at
den lille Pige maaske kunde komme
til Ktæfter. naar hun havde Brode
ten om fig. Ak, der skulde mete til.
Den 26. December skrev Luther
atter til samtne Mand:
»New-de og FreM
Kcrre Markus!
Jeg tror godt, at min Ssn paa
Grund af sin Moders Ord er ble
ven bl-dstemt, ifær da Sorgen over
hans Søsters Dsd kom til. Men
formen ham til at holde Modet op
pe. Dei er vislellg sandt, at han
under sit Ophold her koste dig og
din Hustm Han fortalte, at han
fyntes meget bedre om det hos fer
end has os.
Sig hanc da, han man bewinge
sit blsde Sind og vcenne Tig ttl at
lockte Lidelfer, og at han ilke maa
hengive sig til baknllg Ast-heb Thi
han er sendt til fremmede for at
leere noget og blive haust-et Jeg In
sker ikke, han kommst hiern, hvis
ingen enden Grund foreliqqer.
Men skulde enden Sysdom IM;
til, hu skkiv mig bekom. Jmädlertid;
ladhamtaqevcrepaadet,hcnekJ
Mmkrbyosiwelvtmlivs
M den bat-alles MWlsgt.«
Hi et alle ved Gudp Nqade sunde
og mite.
Lw vell
Stefansdag, 1542. «
Den folgende Dag sendte Luther
dette Brev til sin Son: .
»Min kcere Sin, Hans Luther.
i Torgaul
Naade og Fred i Herrenl
Jeg og djn Moder samt vort
ganske Hus er raste.
Vestræb dig mandigt for at blive
Hem- ovcr dinc ·Taarek, at du ille
volder din Moder endnu mere Sorg
og Smerte — hun er i Forvejen
tilbøjclig til at gore sig Sorger og
Ængftelser. Vier lydig mod Gud:
han hat gennem os budt dig at ar
bejde dek. Sau vil du let gletmne
din Zoaghed.
Moder kan ille skrive og holder
det heller illc for nodvendigt. Men
hnn ladet dig sige: alt, hvad hun
hat lagt dig, at du nemlig skulde
komme hfem, hvis det ilke gis dig
qodt. det bar hun ment om Sys
dom Derom slulde du, hvis det
fkulde indtræde, ftkaks give os Ef
terretnina. J oveigt vil hun, at du
qlemmer din Sorg og glad og to
lia Ruder-etc
Hewed lev vel i Herren!
Evangeliften Johannes-N Dag i
Aarcst 1512
Din Fadet
Martin Luthisr.«
Et Var Tage efter Baknets Dsd
skrev Luther til en Medarbejder
saaledes:
. Jeg tænker, du hat hsrt,
at min allerkækefte lille Dotter-Mag
dalene er qenfødt til Krifti evige
Nige.
Omend jeg og min Hustru nu
blot 5fulde væte glade og taknems
nie-lich for en san lykkelig Ende og
selig Dsd, hvorved hun er undslyet
Kødets, Verdens, Tyrkens og Lin-ve
le Magi, san er bog den smme
Forældkekærljghcd saa stor, at vi
ikke format-r dette uden Hiertens
Suk og Hallen on allerftsrste Zwer
te. Thi dybt pro-get i Hierin er jo
hvcsrt Tut-L bvert Ord, hver Bevæi
grlfe af denne afdsde og dog le
vende, denne lydigfte oq of barnlig
Ærbødickhed opfyldte lille Dotter
Sonledcs kom selv Krisis Dsd, ved
bvilfcn dog ingen anden Dsd kan
sammenlignes, ikke ganfke fordrive
Sorgen, Tom den egentlig skulde.
Tak du da Gud i vokt Sied! Thi
bar han Me, vcd fanledes at for
herlige vvrt st, gfott os ftot Noa
de? Du ded, hvor mild oq blId og
god as Sind hun vat.
Lovet være den Hex-te Jesus Kri
ftus, fom hat kaldet. udvalgt og
forderliget bendel O, maatte dog
saadan en Dad, ja, saadan et Liv,
times mig og os alles Bette alene
jeder jeg al Triftens og Barmhjers
Itiabrdens Gud em.
Lev vel i hom, du og alle dine!
Lordaa ester Mathæuödaa, 1542.«
Oplevelset on Jndttyk
Frq miu Reife til Austritt-.
Af Andreas Haufe-n
Elk Horn Colle-ad Ja.
l. J Emigranttoget
Da manqe i Ojemlundest bar Ven
ner eller Slægtninge i Amerika. oq
der hist oq her Tidder en ung, fom
fowentninqsfuldt og med Lasngiel
stirrer mod dette tidt lovpriste Even
tyrland, kunde en fliejiobeiltivelie
oq en lille Skildring af Forholdene
derovre maaike væte af nagen Jn
teres7e
En Tag iidfti Juli Maaned bes
Egav jeg mig paa Bei til Amerika,
yog alletede i Taget til Esbjetg sit
;jeg lidt af Amerika at le. Kuveen
var nemlig iuld af Amerilaneke,
Ffom nu vendte tilbage, og af Eini
grantcsr. Særlig tiltrak nogle
unge Somit-Amerikaneke sig min
Opmasrklomhed De var haft-, lus
klaedte med lange Jakker, ingen
Pest vide Bukier og endelig ejen
dommelige Sko Paa Fingkene hav
de de alle glimrende Ringe Desiiden
var alle glatbatberede og det baade
iAniigtet og i Nakkem Vi vil imid
lertid ftifte nærmere Belendtilab
med dem paa Qwanet
» 2. Miit-s
snkommen til csbfetq modtoges
iss af Maunqsaqentem as hvem
N W miu Billet vs —- man
I
)
)
i
havde jo not hart, at Emigranterne
eller kettere sagt deres Penge efters
fragte-s af alskens Fugle; sdet lod vg
saa til at Agenten var om fig. J
hvert Fald gav jeg 5 Øre mere fori
hver Dollar en jeg kunde have fau
et den for i Liverpool Jsjnidlertid
fka Agenten iendtes jeg til Lægen,«
sum saa mig i Sitten-h og denn
»oml)ygge1ige« Undersjgelie havde
jeg iForvejen givet 1.50 Kr. eller 2
Kr. for. Derpaa fik jeg Lov at slippe
ud paa ZEibet, Tom skulde bære os
over Roms-seit «
En gansle pcen Stube var dem
og den sejlede sine 15 Mil i Timem
og havde jeg reist paa anden Klasse,
havde alt været vel: men jeg faar
komme med den Oplysning, at for
di jeg hører til Proletariatet, send
triks jeg ned i det merke Hul, hvor
Inn-isten Sol eller Manne naaede
n(-d, for at finde mig en Køje Ved
Hjaslp as en Tasndstik fandt jeg en
Køjcn og jeg var saa varfom at
nmrlete den oberste, thi, tænkte jeg,
vender Not-diesen det bvide udad,
og der lizmer et Menneske i Wien
over mig, et det ikke godt at vide,
lwnd han eller bun — der var nems
lig begge sKøn -—-- findet paa at ven
de led. Da ieg faa hovde sorget for
en Plads til Ratten, gil sog on von
Taskket, 7agde Farvel tIl min Vroder
oa Ton ftod det fra Land.
Z. Over Notdspnn
Længe stod vi og viftede mchomi
metørllcedet, indtil Stibsbroen var
og blev borte for vore Eine. Znart
for7vandt den sidste Strimmel Land,
"og, (1«u) nu havde der vcl verret An
ledning til at give iig hen i tungi
iindige og vernodige Grublerier onl
lmor naar man vel atter iaa den
hjeniligc Strand, de kendte Egne
og scerlig de kære fra Hjemmet Men
Broen var kostet af, jeg lunde jo
itke gøre det flete om, ,skulde heller
ilke, nei, nu gjaldt det som at se
fremad og itke tilbage Besluttet
paa at iaa det meit mulige nd of
Reisen gav jeg mig til at betragtc
·n1ine Reise-ferner og indlod mig i
·3an1tale med entelte
« Tet er da for Reiten cn behagelig
JTing ved at rejie paa tredie Klasse,
at man itke er bundet af de fine
«og ftive Former, forn tidt i de finere
Titel-se gsr det hele iaa ensformigt
«og kedfommeligt Nei, paa tredie
Klasse, taler man til ukendte iaa
vel sorn til kendte Her gaar alt frit
og utvungent og der-for foknsjeligt
Der henne ved Laugen ned til Drec
let stod en lille Gruppe og talede.
IScerlig en ung grsnklredt Mond
med et fmutt Overfkæg fstte Ort-et
Iscmtalen drejede iig naturligvis om
.Landet, vi stævnede til. Den talende,
fovhenværende Dyrlægeasjiftent, for
talte overlegent og tilsyneladende vel
underrettet om Togplyndrere, läge
lTom han ogiaa foriøgte at dupere
os andre med sit Engelle Med en
Iveltilfreds Mine flog han fig poa
Baglommen, hvot han for eventuel
jle Tilfældes Elle havde en »Sel
Tstenityder". san var jo ung- faa
Thau kunde iagtens rejie paa tredie
csilasie endfkønt han havde fleke
sHundrede pcm Lonnnen
’ Lignende fortalte en flot udhalet
.K-benhaviier, der, endilønt han rei
ste pao anden Klage nedlod iig til
os paa tredie Hans Rande, hans
ilappe Holdning, hans glasllare
Dine fortalte om et mindre pænt
Liv, hvod han da heller itle lagde
Skjul paa. Han var iorlovet, »wen«
lom han sagde, »man har jo en 3
a 4 andre: et Pigebarn er fo nemt
at pudie«. Da jeg tillod rnig at bek
brefde ham dette For-hold spurgte
han overlegent, ja ncesten fernste-l
ligt, om jeg lunde nsies med Gran-·
Iml bver Dag· i
Mere opbyggelig var faa Samm-·
len med den gmnch Dankt-r fm An-·
fttalien For 10 Aar Tian forlod
han sit Hiern, fin Moder. Ja, naar·
man felv hat 5et Tin Moders Sma
te veb Mist-dem forftaar man inl
kidt as andre Msdkeg nkkkkighed vg·
Srna-te Hans Moder sad saa i 40E
lange Aar og ventede paa fin Stuf
Ak, jeg tænker, hun tidt hat klagen
»Kommet du ej snart«, maafke aq
saa bedet til Gut-, Iotn gamle Si
meon. Hendes Bøn blev hsrt. Ent
Dag staat virkeliq hendek kæreDreng .
i hendes lave Stue, oq faa figek
hun: »An vil jeg gerne d-«. ngaa
bett- Ønske fik hun opfylsdt Dei fid
stk, W gmnle Dteng giorde i det
gmnle Land, var at lægge sin 94s
aqrige Moder under Mulde. Vg.
han var pwa en Maade glad onus
at shqu itke igen skulsde sowoxde heu-!
de Adslillelfens dybe Smerte. Men
jeg lovede i mit stille Sind- at min
Moder itke stulde vente saa lcenge
paa mig s
Mcd faadanne og lignende Sam
tolec gik Tiden hurtig, og hvis det
iike vor for en Fuldftændighcdss
skyld sprang feg helft over --»Fodrini
gen«, sotn gcntog iig trc Gange. De
to Gange sblcv on sior Backe mcd
tommcstylt Ver og liniviint Smørsj
og Poalcrg iat nd paa Deckket til
1igvmed en Spand og en mwgtig Te
kcddel og —- ,,v(krs’go!« Sau maaicY
te vi indtage Moden stammt-O eller
fom vi bedst kundc. Til Middog gic
dct paa lignrnde Vis, blot med den
Undtagelse, at der blev budt vaa
Ærter og Flckik, hvilkei 5idfte, de
flvstc koste-de i Sankt, da det nmppe
var frika Somlokalcrne var- fom
tin-mit ikke five Men i Lasten, hvor
feg og nogle foa andre sov, blev der
sat noglc Blus ned, iaa der blev
lyft, og iaa var det der iaa godt,
iom en ikke alt for forvcnt Sirt-l
funde Mist-, nemliq en blød Hist
friik Luft oa en rolig Vuggen, Tom
da vi var smaa. Jeg fov godt, da
Nordsøen von hole Tun-n vifte iig
im den rlikværdigste Side. Det var
i det hole tacht en itokaktet Tur,
sont mime sit Høfdvmmlt da vi
nooedc Englands Kyst og ieflede«
lmms med den inogen Tid. Med
virkclig Ftyd dvaslede mine Øjne ved
de skovtwvofiede Skrcrnter. fta hvis
højoste Toppe vi øjnede Bot-ge og
Rainer ellet prægtige Badehotellek.«
Tot hole fyntes miq imukt faa stor
ilaact og roniantifk. at mine Tan
kisr vendtc tilbage til VikinqcstidemI
og i Aanden lau feg de tapre Vikin
get indtage dette ffmme Land, iom
jeg fnart efter lieh-nahte I
(thtlættes.)
Bogaumeldelfe.
Still-ed og Stytkr.
Salmernes Bog i evangelist Los.
Husandagtsbog of Post. H· J. F.
C. Matthicscm Lebende-on siirkelig
Forening for den iner Mission.«
Ziloam, 1911. J Hovedkommission
i Amerika hos Dan. Luth. Pub1.’
Hause, Maik, Reh-. ;
Vi hat jo paa Danfk monqe gode»
og opbyggelige Andogstbøger. Men·
naak Pastor Matthiefen msdek med
een til, da er det ingenlunde over-·
flsdigt. Hans Bog bot have
en god Plods ved Siden af de andre,
og det skal den oqsaa nok vinde: thi
dens Jndhold er fortrinligt, og dens
Anlasg originalt. ’
Pastor Matthisen traver ikke i de
andres Spor med jin Andogtsbog.
Nei, han bryder sig en ny selvftæns
dig Vei, idet han bygget alle An
dagterne over et enkelt Afsnit af
den hellige Eil-ist nemlig over Ta
vids Halm-bog Hvert Stytke er
gonnomgaaende paa to Sidek, og
de er baade opbyggelige, oplysende
og tankekige. J Forordet lignerFors
satte-ten Davids Salmer ved en
Etov, stor, rig, dyb, hemmelighedss
fuld, og ind i denne Undeklige Skov
vcjleder dennc Andagtsbog os Tom
»e« Lygte for vor Fod og et Lys
pao vor Sti.«
To fester itke blot og ind i Davids
Fahnen mcn de førck Davids Sal
mer ind i vort daglige Liv. Den
dankte Dinter syngen »Alt, hvad
et Hierte kan rumme og lide, hur
de jo tolkc min N-ft.« Det komme-r
vi til at merkte at Israel-Z stoke
Konqedigter hat fanget ogsaa om
det, vort Hier-te Jan rumme og li
de,« oq netop dette gar og Salmers
ne san nckrvcrrende og brinqer Op
byggelfens Kildc i dem til at sprin
ge med san frikke Bande
En Ejendommelighed ved disse
Fagstnkker er, at de pao en fksn
Maade er sammenvævet of bibelsk
Ztof fauledes, at den ene bibelfke
Tanke spres frem til at fortlare den
anden med. Men trods donne Strifts
rigdvm er det dog ikke en Ophoben,
der overmcetter, fnarere fcengslek den
og vækker Hunger efter mete. »De,
Tom dem fmage, de hungre endda«,
san godt anvendes het.
Forfatterens Sptog et ejendoms
meligt. Han sktive i kom, fyndige
SætningeH der gsr Læsningeu let
og forstqaelig. Stilen minder en geb
Del em, dem-ich Müllers satte,
nsgne Sirt-singen »Juki for W,
bei W Use op. Verdeuldet an«
Im miq oq dis. Du behaqer ikke
mis: jsg hehager ikke dig Vi hat
intet at stifte«.
»Stilhed og Styx-ke« er not ho
vedfcseligt iremkommet under For
fattcrens tke Manneer Fængsel
fidste Sommer. Paulus jkrev Breve
under sin Lænker, Matthiesen site-v
jin Andagtsbog bog Laus og Staa.
Guts Ord er itke bundet, felv am
Vidncrnc sommcs Tider lægges i
Baand. John Bunyan skrev »The
Pilgritus’Progre-5s« i VedsordFængs
fel, en Bog, der er blcsmn mangfols
diae Misnnesfer til chledning og
Verigrlscw maattc ogfaa Guds Bel
simuslsc vordc mmmfoldig over den
nes Vog fm den-S Forsattch Ferng
MSHU
Post. Matthirsens Navn hat en
god Klang blandt os i Amerika, si
dcu bansZ chøg og Vidnecsbyrd her
ovre i 1895. Lad oZ glede ham ved,
at hans Andagtsbog findet stor Udi
bkcdcslfe og flittig Brug i Amerika.
Man talek om at bygge Vro mellem
drt danskcs Foll i Fasdrelandet og
os hemer Alt, hvad der lap bin
de os Tammen i det gede, maa hilses
med Glasch Tonne Dagboa vil væs
re et Vindclcd mellem Kristnc i
Danmark oq her; der vil forene
dem on samle dem om Hjemmets
Alter til Opbyggolfe paa Troens
Grund. »Lad os modtaae »Stilhed
on Styx-ke« med Tak·
En lille Jndvending bar jeq at
mit-o mod Bogens Titel. Den er
smnk oq velvalgt oq svorek til Bo
gens Fremkomft og Jndhold: den
er lyrntet fra Profeten Es. SO. 15.
Men alligevel lynes ieq, at en Bog
sum denkst-, der er bygget udelukkens
di- over Davids Sehnen burde vg
faa have hentot fin Titel dort-ca
Jvar Masiug Haufen,
Staplehukft, Nebr.
Ps. Ovcnnctsvnte Voa udtommek
i20 Hasfter a 10 Cts per Hæstr og
vil vkkre affluttrt tndvn quangen
of 1912, laa Herstekne vil kunne be
nyttes lom Andagtgboq for hele Aa
ret Substrivtion modtages nu. Li
gelcdes Forudbefttllina paa det af
sluttede Vækl
Dan. Luth. Publ. Hause.
Missionsmsdet i
Dem-er Colo.
«Jkke ved Mast og ikle ved
Styrle men ved min Band, fi
get den Heere Zebaoth.«
(Sak. 4, 6.)
Missionsmsdet i Denver, Colo»
iom var tillyft til 5.—8. Okt, ht
ret nu til det fordigangne. Og naat
dette LIZisiionsmødc kendelig unben
lmrede iia iom en Zejr for Guds
Rim, idet en Flok unqe Sjæle viede
den-s llngdomgliv til Jeiu Efters
folge-lie, iaa sknldes ene og alene
Æken derfok Gud den trofaste Hel
liaaand »Dit Folt fremitillek lig
frivillia poa din Vældes Dag« (Sal.
Im, 3). Saale-des ilete deti Den
ver under dette Missionsmøde
Ten Flot, iom harte Guds Otd
under disie Mode dage, var jo boade
mmre oa tell-re »Ist Fall, Heu-TO
iaa Tandt iom de i Dauben var ble
ven genfsdt formedelii Vandbadet
ved Qrdet ind i Vanieilalssiorhvli
det til Gud, men nu fremitillede de
sig frivilliqt for at las-me deres
Fremtidsvej i Gut-s Aniith Lys.
Guds Villies Bei valgte de at ville
vandre paa. Dei gil ber, lom det
alle Vegne gaar — hvok Demg
anndens Ledelie lydes og falges gen
nem Angersqraad oq Syndsbekens
delse til Syndsforladelie, erd og
Gliede i den Helligaand
:-u Fernean Vernahm blmner og
boktdnnfter mod Geräth-den ais-el
lsqcmndcsns lldfoldelfc. Mcn Ann
dens Herlighed ek, at den visek os til
Jesus. tht han passer san qodt til
et Mennefkehferte, der er i Syndes
nød oa paakalder hom. san heddet
io »Fort-feren«, derfor paöfet hatt
inst for et Pforte fom er bundet,
thi en Esset-« maa jo have noget
bundet at list-.
Helligaandens Udfoldelse blev d:
ogfqa denne Gang faa herliq, at det
fidste Aftenmsde i Kisten forten
qedes til eftet Midnqt med en un
derlig Vetslina af Grund og statt
---— Binner og Lovsange Og Wem
alt dette lyttede vi i Landen til de
bimmelste Kloktets Kimen til Fest
— Belkomftfest for de hienika
Sinnes oq Dstre — cchgtl
Oder Seit-. sont Hellme
obtdek t os, vll W vtrse ndadttl
M Mktmt its Mu, Im bltvkk