Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 10, 1911)
Tijzi s . En Kotsets erlle. En Fortælliug fra Kristi Tid AfFlorenceMorsesiingsley Gra Enge-NO »Halt hat udføkt mange vidunderlige Helbredelserq ivaredc hans Moder, ,,man siger endog, at han hat gen-; givet blinde Eynet, helbredet Full for alle Flugs jlem·’ me Sygdonnne, ja endog zirøvlingek sum dig, min stat kels Stefanus, har han gjort mite« J jin surrte Bevægelse trykkede Stefanus den lille Dreng, som lau halv fovende i hans Arme, streckt ind til fig; men han sagde kun: »bliv ved, Moder; fortcel alt, hvad du vec.« .,Hør, Moder, tror du virlelig paa det Vrøvl2 Du bliver altid fyldt med Vidunderfortcellinger of de Slad· derlællinger, du træffek ved Brønden,« fagde Titus, som til TtodLs for Ziefanus’ Forjiøg paa at skjule fin Ophidielse, havde lagt Mæcke til den og let gættedeAaks lagen dertiL »Bei er ikle Vrøvl,« iagde Prifca opbragt. »Kerl der du den cekværdige Aia, fom bot i det store Hus met ved Spen?m »Ja,« sagde Titus meget kort, »han tjener jo Hero des Antipas.") »Ja, deck er rigtig nol,« vedblev Prifca. »Du skal da vide, at hans enefte Eøn laa meget fyg of Feder: alle Lægerne havde opgivet hom, og hans Forældre var ude of iig selv af Sorg. Faderen havde imidlertid hørt »det Vrsvl«, iom du kalder det: og han troede det, i al Fald iaa vidt, at han begav sig poa Vej for ser at se Jesus —- thi det er Nazarwereng Navn —, vg, da han traf ham i Kana, beivok han ham at hjoelpe hans Sin. Nazarajeren bsd ham gaa dort i Fred og sagde, at hans Ssn vilde leve. Og ie, da han vendte tilbage msdte hans Tjenere ham on fortalte, at Drengen var meget bedre, og at hans Helbredelje var begyndt i den samme Time, da Mein-ten lovede hans Fader det.« »Im det er icmdt, det ved jeg,« sagde den anden Kvinde, »fok en af Tjenerne, som gik Faderen i Mede, er i Slæqt med min Mand, og ham hat vi høkt dei fra.« «Naa, ja, ja,« fagde Titus haardnaktet, ,,rimelig vis vilde han være kommen fiq alliaevel Du ved jo qodt, at man ikke altid dor, fordi man bar Feder. Jeg hat so ogsaa haft den Engl-om, og jeg lever endnn.« »Ja, det kan du not have Rot i,« svarede Kvindem som hed Adal); »men denne unge Mand tunde nnmlxg have levet. Hans Legeme var helt fuldt af Torte Pletter. vg, naar de kommer, er det Tegn paa den visse Bod. Den Mand, Tom er i Familie med os, hjalp til med at pleje hom, og han saa det med sine egne Tini-. Og faa, mens de alle sad og ventede paa, at han stulde dkage sit sidste Zuk, aabnede han pludfelia Øjnene og straks vendte han sig om og faldt i Sonn, og han sov, ja 5aa fundt og godt Tom min lille Dreng her, og, da han vaags nede, var han rasc. Det er et fuldftkendigt Mirakel.« »Bist lyder rigtignok vidunderligt,« sagde Titus; »hvad mere hat han gjottf« »Der blev fortalt noget fta Kana i Fjor — min Mand harte del paa Torvet — men jeg oed ist«-, om. det et sandt,« sagde Adah fotsigtig; »men der blev sagt, at ved et Bryllupsgilde der hos en af hans egne Slægts ninge slap Vinen op: vg, da hans Moder talte til lmm der-om, fik han Foltene til at fylde nogle stoke Vandlar med Band, og med et enefte Ord forvandlede han saa sandet til den kosteligfte Bin. Han, lom fortalte min Mand det, sagde, at han felv kendte de Falt, hog hvem det var stet, og at de havde ladet ham fmage Vinen. Som sagt, jeg ved itle, om denne Fortcelling passen men det med Asas Son, det ved jeg er sandt.« ,..·dvorledeö bwrer han sig ad med at hell-rede FULL-« spurgte Stehan »Det ved feg ikke, det er overnaturligt.« ivakede Kvinden »Man jiger ogsaa, at han leerer saa mange underlige Ting. Jblandt Jøderne mnmles der om, at han er en af del-es gamlc Profetek, fom er staaet op fra de dode." »Er hon for Tidcn her, i denne By?« spurgteStes sann-J mcd skælvonde Stemmc »Bei ved jeg ifke,« sagde hans Moden-; »men.Kvin detnc visd Vrønden sagguy at han kam sum-M «Tror du, Moder,« sagde chngen tfagte og stam mende, »at han lundc helbredc mig, hvis han com?« »Nei, Born, tænk aldrig paa det! Dei vil tun gsre diq endnu men- ulyklclig,« faldt Titus ind med en lidt haard Klang i Sie-nimm ,,3elv om disfc Fortællinger er sandc, faa hjaslper han naturliqvis tun Taadmme for nemme og kige som den uvge Jud-ali, Asas Sin. Eller i ethvcrt Tilfasldc vilde han, fom er en Jødr. kun foragi te os, der or Hedninger og Gut-keck Alle Jsderne ha der os,« vedblev han oq flar Tænder qf Vrede: »i Gaak var der en of dem, som spyttade paa mig, fokdi leg lom ham for nær mcd mit Nack, da icg gik i Land. Jeg kun de have flaaet ham ihjeL og feg slaar ham ihjeL hvis han got det een Gana til-« »Ja, feq hader oqfaa Jødcrne,« bemcvrlede Adalh »me« imidlertid er det visi, at denncs Jede ikke Lager Censynjil de riqe alone-: for man flach at af dom, der blev belbkedt i Jerusalem, var den starer Pakt Tigqerez da mange af Tigqerne i Jerusalem er jo endda Udlæns dingt, Tom J ved.« »Naar hakt kommen hvis del tm bliver til nagt-L faa vll im ssqe ham for din Skyld, min Stofkmuä Der er intel, lom leg fo vilde aøro for at se dig rast og strerl min Dkeng,« udbrsd Prilca, hulkende staIrIt ,,Tys, hvad er det," udbrsd Titus, »der kommt-r nosen.« I ’) Stn of Gestades den State. Gan reget-ehe i Gaul-Ia og Petæa paa den Tib, da Mtus Mad ie fkem Monds sollst F. I. Alle tav et Øjeblik, og man harte da Lyden af raa Stemmer og højtsftet Latier nede fra Gaben. Derpaa blev Deren til den lille Gaard aabnet paa vid Gab, og ti eller tolv Mænd traadte ind. »Det er Dumachus,« sagde Titus kort »Nu maa jeg gaa hjem,« sagde Adah, idet hun ha stig reiste iig op; hun tog da sfit sovende Barn fra Ste fanus’ Arme, hvor «han havde ligget lunt og godt, ftp-sb te sham ind i en Fold as sin egen Klædning, steg over Brystværnet og kam dem fnakt af Syne. ,,Hejda, Prifca, »Kom! hvor er du?« raabte en af Mændene op fra Gaarden »Hei er jeg, min -Lm—:ibond«, fvarede Prifca ydmygt og begyndte, mens hnn mite, at gaa ned ad Trappen »Kom faa ned og itaf os noget at fpise og dritte i en Ruf da; vi er sultne lsont Ulve on itte oplagt til at vente taalniodig,« svarede Manden raat. ,,Lig du kun ganske rolig her,« hvifkede Titus til Stefanus, soin ved den forste Lyd af denne Mands Stenune forstkækket var krøben famnien paa sin Sens faa han lignede en Bylt, ,,nu ital jeg gaa ned og hjæls pe Moder. Du kan vcere ganfte rolin,« tilføjede han, da Drengen nervøft holdt fast i hans Klædning, ,,han skal itke rere dia. Nu skal de spife og dritte, og faa lcegger de sig enten til at fove, eller ogsaa gaar de ud i Vyen paa Svir. Lad mig nu gaa, Barn.« Saa løb han oglaa ned i Gaarden og lod den fkæls vende Stefanus ene tilbage. »Naa, er du der, Ilnægt?« sagde Dumachu-3, da han opdaqede Titus paa Rappen »Kan du rubbe dine dovne Ben og staffe as noget Vin.« Titus adlød, hetitede en Liederflaske med Bin og fyldte Vasqrene Tom Mændene holdt frem. »Bist var da en forbandet Drik!« brølede en af Masndene oq sm)ttede. »An, Smaan af den Vin, fmn vi tog i Gaar fra den rine famaritanske Købmand, fidder dig not enonu i Halsen,« iagde en anden leende. »Don var ellers en løn For: og hvor det var grin agtiat at høre ham brøle om Himle da vi underføgte Hhans Ejendelel« " »Don vil ingen Forstyrrelse gøre mete, hverken her eller andet Steds, det ital jeg ivare for,« brummede en Handw j »Ja, vi fik ham til at være stille, saadan fom vi har qjott ved mangen en, der var bedre end han,« sag de Duniachits, leende heit. »Du gik glip af en fjcelden Jstor Form-fette Titus, da dn valgte at blive hjemme fra »denne Tur.« »Tet vnlate jeg flet ilfel« fagde Titus ivrigt »Im var, efter din Vefaling nde pna Seen for at fiske. Da jeg kom tilbage, var du taget bort, jeg vidste ikte hour hen.« »Ja, det er sandt not, Dreng," fvnrede Dumachns godmodig »Vi Mcw fka dig denne Gang; vi havde nag le Forretningek, sotn dn snart skal lcrre at kende. Du er nu fnart votfen, og det flal ikke vake længe, føk dn flal faa din Del af Vnttet.« »Jeg dryder mig ikke oni Vytte,« fngde Titus med flammende -Øfne, ,,men jeg elfler Kompon, ifæt naak det er Jedes-ne vi kcemper med« Et Udbkud af Latter fra alle Mcendene fnlgte paa disse Ord. »Du hat en sjrelden god Lærling i denne Treng,«« fagde en af dem nikkende til Dumachns. Paa dem Punkt afbrsd Prisca Samtansn ved at melde, at Aftensmaden var fmrdig Øieblikkelig faldt alle fom Navne over Maden, og en Stnnd hørte man »ikle andet end Masndenes Tyggen og af og til et hceft iNaab om Vin. ! Da deres førfte Sult var stillet, begyndte Dritte laget for Alvor. »Du Tiger, at den Mond er het?« lagde faa en, idet ban et Øfeblik holdt op med at dritte. « »Ja, han er her, og Masfer af Mennesker fnlgte med ham ind i Byen. J Morgen vil vi faa sære Ting at se i Kapeknaum.« »Ja, leere Ting. Det hat« du Ret i,« sagde en an den. «Jeg hat høkt fra Blaskus felv, at ved Paaskefestem da dette Menneske var i Jerusalem, lob Falk ud paa Gaden for at sc hmn gaa forbi, og de blev ved at folge efter bam og lod deres Døre ftan paa vid Gab. De pas sede aldeles ikte paa deres Ejendele Falk fyntes at vaens slrnpgale.« »Ja, lad dem bare vcere gale,« sagde Dtimachns, klnkkende af Lotter: »so galere de er, des bedre for os. For Reiten sna fen selv et Under blive nickt Der var en Tignetz lom i flere Aar havde ligget paa Hiernet af Tokvet, bnlv blind, lam og fuld af ækle Saat: da han harte, at Monden kom der farbi, raabte han: »Je 7ns, Davids Son. forlnmn dig over migl« Da rette Monden ved ham, ag, min Sandtem ldrang ikke Tiggei ten op og gik omkring.« «Hvis han ask laadanne Vidundere her, laa korn met hele Bnen i Opr-r,« ingde en unben. «Det er landt nol, Gestas,« fvatede Dumachns Vers ftoa ham bis Men hvad mener du om det Mennes ske? Noqlcs Wer, han er Elias —- ærllg talt ved iea Me, bvad det er for en For —- andre Wer-, at han er en af Juderncs Profeter. Mcn innen ved rigtiq Beste-d san bar alle-rede Tllhænqeke nok til at reife en Op ftand.« ’ III-« »Lad den bore komm-, liqcsr jegl« raubte on nn den »Ein Kriq vilde lnaskle digfe Namen-s Berlin-. Kan »du buka bvorban de i Flor fange-di- oa lotgfæftcde non ile af voke bedlte MænM Im hader Lovenel« En stokmende Muntethed fnlate paa dette Følelloss ndbmd. men Dtmachus truede dem til at vasre stillt-. »Mehr-, fom J erl« laqde han. »Ist-le vi bliver qrebet bot-, Ildder vl net i det fom Rotter i en Ferldel« Dei var nu liqe ved Midnot Elterhaanden døde dereg Tale bon, da den ene offer den anden laldt l Ssvn oq tilkendegav dette veb en hti Snsorken Da Wolken var omtrent eet, listede Prlfca liq, trwi lom bnn vor, ov ab den lflle Trappe til Met, hvor hnn landt Stefanus lysvaagem medens han- Økne strau lsde lom Stkekner. I »O, Moden-P hvi«skede han; »jeg horte, hvad de for talte om hom; han er her!« i »Ja, min egcn Stefanus, ihan er her, og du jkal sfaa ham at fe.« Jdet hun derpaa bad Barnet lægge sig Itil at fove, lagde hun sig ned ned ved Siden af ham og Hfaldt ogfaa felv til Ro· ! Men Iænge efter at Stefanus’ rolige Aandedræt forkyndte hans Moder, at hendcs Kæledægge fov, laa hun med aabne Øjne og tænkte tilbage paa den Tid, da han endnu var stcerkt og smuk, og paa det skræffes lige Slng Paa hans lille Rygrad, der havde gjort ham Tom han nu vor. Og i sit Hierte hadede hun den Us ling, Tom hed DumackJus. 4. Kapitel. Don næste Morgen vagnede Stefanus og fandt sig lixmende i Værelset bog det forhadte Lckderforhckng Hnn bnvde sovcst tungt og lwnge, og, da han gned fine Øjnc, sum cndnu var tunge af Søvnen, og san sig em krikm, opdaqede han, at han var alene »Fndcr og bans Kammeroter er horte, fikkcn en Let telsc!« sagdc han til sig selv; »Titus er ude at fiske — Hist hnabrr jeg da — og Moder er nok gaact til Brøndcn.« Det Wegstelle-, hvori han laa, var omtrent, som Væi relfcrne hoszs den simplere Befolkning i Øfterlandene er den Tag i Dag. Dei kunde godt kaldcs ,,H117et«', da der kun var dettcs ene Værelse. Væggene, som var af raa Sten, smnmrnklinede med Ler, var udcsn Vinduer, og for dcn eneste Tør hang det før omtalte Stykke Læder, Dette var revet itu flere Steder, hvorved nogle faa Sol stmalcr knnde finde Vej der igennem og fnrfkaffe Ste fanus csn lillc «Glæde; thi ved Hjcelp af dem kunde han dog i nogen Mang følge med, hvad Tid paa Dagen det var, men jelv i det bedfte Tilfælde slæbte Tiden iig kun Ilaannmt hon for ham. » Naar de gule Pletter vifte fig paa Væggen lige sovcrfor Døren og opfyldte de uformelige, ragsværtede ’Lasderflasker, som hang der, var det tre Tinter førMid Idaq. Efterhaanden Tom Solen steg højeke paa Him lmelrm flyttede dens Genskin sig fra Væggcn ned paa sGulveL hvor det lignede «smaa gule Bandpytter og faa Tnydeligt nd, skøndt det faldt paa et usfelt Lergulv. Naar Edet hmimod Middag foksvandt, havde Stcfanus hver Pan en Følelse som om han havde miftet noget, hvilfen .Følelse imidlertid hurtig gav Plads for Glæden yTitusJ og de lange kølige Timer naa Taget, og, frem for »alt, en Times Leg med Gage-. Fover. at nu nærmede Aftenen fig. Med Aftenen kaml l T Hans Tanler drejede fig nu om Gego, mens han laa ou saa efter Støvgranene, som belyftes af Solfkiciss lnet. Hvor bløde og buttede var itke hans fmaa Hcenderi !— ligefom Nosenblade, jyntes Stefanus. Hvor velfkabte»« lrunde og kraftige var ikte hans smaa Lemmer. Og ·saa· than-Z deflige brune Øjne med de lange krufede Wen-; bryn, og det gyldne Haar, iom faldt i Kroller ned overs Hans imaa lyiersde Øren. Og hans Stemme, var den« zikke yndigere at here end nogen Fung Kvidren, og’ Z»«hans Tænder, ja, de var som smaa Perler. I »Ja,« sagde Stefanus højt, da han i sin Tanker havde gennemgaaet alle disje Yndigheder, »der er nu ikke noget Barn i Verden som Gogo.« Paa dette Tidspunkt af hans Betragtninger blev Læderforhænget trukket til Side, og Prisca kam ind i statu »Har du heutet Band, Moder?« «ipurgte Stefanus oq reiste sia halvt op. »Nei, men Demg, jeg hat itke været ved Brønden endnu, sagde Prilca, vg, idet hun hurtig vendte Rygs gen til hum, lød der fra hende iom en undertrykt Hul sten. ,.Hvad er der i Vejen, Moder-W fpurgte Stehan iom var alt for vant til at se sin Moder græde, til at det skulde forurolige ham syndekligt. »Hm- Fader slaaet dia igen?« «»Nej, nei, Barn! Fader og de andre toa bort for Dimng og Titus tog med dem. Det er itle det: men —- aa — hvordan ikal jea faa det faat?« Prisca begyndte nu at hulke hsjt. »de er det? Sig mig det doch Moder!'« saqde Siehtan lom nu blev alvorlig forlkrcekket »Ja, jeg bliver jo nødt til at 7iqe dig det,« sagde Krisen tøvende, ,.5køndt feq helft vilde ikaane dia, min zimllels Trenn: du bar nok at bcere »den det. Vor Hillaboerske kom og kaldte paa mig tidlig i Momes — «T’rengen —« her grasd bun igen oq bedaslkede Anliqtet Imed sine Ocender fom for at nndaaa et fkmkkeliat Syst »Drengen!« udbmd Elefan118, dødblea af Spren dran »Im mjg alt, er non warst-« »Nei, nei, gid lmn vak, Ton chd lmn illi- more. J Marsges, fortaltc Adah min, vaagnede hun pli;dfelig — hnn lov pna Tanct on Drengen hos brndo — visd at høte et tunat Fald i Alaman J lamme Øsvblik Taa hun, at den lille var bot-te, og da lncn løb ben til Kanten af Brvstværnet, laa hun—« after boldt Prisca Gesunden for Øjnencsz derpaa vedblev hun med kvalt Stemmet »Den lille Fnr var vaaqnet tidlia, fom Vorn lau ofte gar, oa ban var da kravlot hen til Kanten af Taqet. Der var et Sied, lwor Nrnftvasrncst var i Stykkey vg der igkmlem faldt han nvd Von Stimme i Goal-den Gan er kommt-n anwlia til Skndcst lmn knn ilke leve Dosen over: mcsn lad os falle Modernes for detl Nu man im non tilbnqis til Ndab on bllve bog bende, Wndt den waltk im lnn Vde bcnde, knn er ringe.« Stefanns havde i Tavshed børt paa denne lot-geli ae Form-kling, mon, da bang Moder nu faa vaa hom. var hans Anllqt blmt oq fortrnkkent. . »Im kan lkke bwre det, Moder,« ltønnede hon lupft « Hans Moder blev fokskkkknet over hqng Brit og «Ord. »O, -Stefanus,« tidbrsd hun, »Du maa ikke lna mit Hier-te til at briste. Du er mit Vorn on alt, hvad im eferl Du man bære det, Bam, for mkn Skyldl Jeq qanr fkke bott, leg bllver has dig.« »,Nei nei,« fttnnede Stehan »am: tilbaael dU kunde doa maaske qsre nonet for at leite hans Smers ter; gaa strahl« Prisca fkyndte ftg at stille nioget Brod og nogle tøtrede Frugter tilligemed et lille Bægek Band oed Si den af Drengen og gik iaa fin Vei, figende: »Jeg tommer tilbage, saa snart der sker nogen Forans dring.« Stefanus laa nogen Tid fom bedrøvet. Hans Kerle doeggcl Hans Gogol knust og blødendel Kunde hun al drig mere faa ham at fe? Dis-He fmaa Hænderl Aldris mere vilde han føle dem fom Rosenblade paa fin Kin der! Disfe fmaa Fødder skulde aldrig mere komme til at gaat »Jeg kan ikte bære det,« gentog han atter og atter. »ich tan itte bære det1« Pludselig duttede der i hans Hiern-e, fom var halv vantittig af Sorg, en Erindring frem om Nazaræereth »Don er her — itke langt dorte! Han kunde helbrede hamt Aa — hvis Moder dog blot vitdie komme tilbagz saa kunde hun finde hom. Men hun er her jo ikke, og hun tommer iktel Maafke han der i dette Øjeblikl Ba re jeg dog ogfaa kunde gaa —- Men jeg kan da krybe —- en lilte Emule. —- Jeg vil preve. — Ja, jeg maa prøvel Jeg maa gøre noget for at hjoelpel O, min Gong ntin Gogo!« Drengen havde taget en fortvivlet Beflutning. Dei Var fandt not, at han kunde krybe 1idt, men for en Tid fiden havde Anstrengelfen ved at gøre det forvcerret han« Sygdom i den Grad, at hans Moder havde forbudt ham det. , Langfomt lod han fig glide ned fra Forhøjningen — Familiens Soveplads, som var anbragt i den ene Ende af Vwrelfet — til Lergulvet, idset enhver Bevægels se foraarfagede ham de skrcekkeligfte Smerteri han daarlige Nyg; men han holdt ud og naaede til fidft DI ren. Det var endnu værre for ham at komme overGaars den« og fast nu, at han itke kunde aabne Deren ud til Gadent Det var en ftrcektelig Danke, fom bragte Ang stens Sveddraaber frem paa Drengens Bande-. Nogle faa Alen endnu, faa naaede han Toren. Den var ulaafet. Prifm havde i fin Skyndfomhed og Sorg glemt at lukke den efter fig. Stefanusjs ftødte den op og kort efter var han ude paa Gaden. Her ftandsede hcm og betasnkte fig et Øjeblik: for Enden af Gaden var der et Tom »Jeg maa fe at komme derhen,« tænkte han. »Im maa finde ham snart, ellers bliver det for silde.« Gaben, hvori han lau, var faa fnoevey at naat man ftod midt ude paa den, kunde man med Hænderne naa Mittene paa begge Sider. Der var ingen Vinduet paa Hufene, og intet Mennefke var at fe. J hvilken M ning mon Torvet lau? Det vidste han ikke, men found dede, at det maatte være i Retning af Seen. »Im vil se at komme denne Vej,« sagde han hsjt og med en voldsom Kraftanstrengekfe krøb han under store Smorter ned ad Gab-en. Det gule Støv var næt ved at kvæle ham, de fmaa fkarpe Stene fkar hans Lsms mer, og Eulen Orændte paa hans bare Hoved. Plud«i·leq standsede han. Hans Hierte bankedc stækkt of den void-Ton me Anftrengelse, og merke Pletter danfos de for haus- Ljne, men han kunde dog se, at Torvet ikke mi« lanat borte. Han kunde allerede opfange Boden If mange Etemmon cller — var det kun Susen for baut Tren? En Anstrengelse endnu —- den var naeftekr over rneanefkelig — og nu var han ved Histnet af Gaben. Der var kakedes ham at naa Torvet Der saa han Bo dxsme med alle deres Vater — som vcefentligft bestod as seist — udftillede, akkurat 5om han huskede dst fra en Gang for længe -fiden, da Titus havde baaret hatn det Dem for at han skulde se det. Der var mange Falk som todte og «solgte, men ingen, som faa ud til at viere den vidunderlige Nazaræer. Jngen lagde Mærke til den stat kelszs lille Skikkelse, som laa der i StøveL Der oar ganstr mit en Mand, fotn var Iige ved at træde paa yam, da han kom gaaende i en Fart med en ftor Fiskeknro paa Ocvedeh men han mumlede kun i en ærgerlia Tone no ,1kt om »Tiggerunger« og gik videre. Stsefanus’ Elendighed forøaedcs for hvext Øjeblik. Smerterne i hans Nyg var næften ikke til at holde nd; can lcsd af en brcendende Tørft og var forfærkicslig ful tm Jkke desto mindre itirredc lian ivrig efter enlmcr for limaaendp med et Haaly som stadig blcv ivagero og svas gere. Pludiclig iaa han nin Nædfeh at to cller tre af de glubikc balvvilde Hunde«) i Byen fnuiede til hom. Hart slreg hast« og dækkende sit Aniigt med siu Arm, raubte lmn næstcn vunvittig: »Moder! Moderl« Midt i sin Dødsangft mærkede han, at der var nagen iom talte til hom. Han løftedc fine Øjne og 5aa chand ftaa imellcm ham og Solens blwndende Straale:. For Sträuin iom laa iiæiegrus i Stett-eh gjorde han Ind tryk af at ver mcgct høj. Dette faa Drcngem men des var ikke det, det var nogot anbet, iom fik hans Graad til at ftandie oq fik ham til at «ie paa denne Mond med cmndcløis Ærcsfrimh dette Ansigt, som var saa overjors diik imuktl disse Øjncy faa ufattelig dybe og mildel Dei kundc ikke vwres andre- end Joiusl Nu var Goqo frelitl Med et Glædesudraab reiste Stefanuö sig halvt op oq med Hwndernc foldede og Øjnenc itift hæftedc paa den fromm-do 7nk1drban both bviikendm »Du or Jesus, fom bolbredcr sum-! Du kan stelle min leedasaqel Gan er falden ned fta Taget og bar slaact fig, ina lmn ligger for Dødm.« Et lmukt Smil viste sig i den fremmedes -Øine, vg, idet han saa op mod Himmelvik laade han: »Im takkcsr dis- Faden at du bar ikiult disfe Ting for de vifo on foritandiqe oa anbenbarot dem for de Itmyndiao.« J det lmn deriiaa atter iaa paa Stcfanug med et kærliat, mcdlidende Blit, hvori der laa Forstaas olse af al hans Svaghed, lagde han mildt fin Haand paa Drengens Hoved og sagdet »Dig fke eftvr din Tro. Gaa bort l Fredl« ’) J Byetne i Osterlanbene er Hunderte hng vilde og ligner mere Ulve end Hund-. De genuer ftreifet Governo for at finde Fsde og er da alte laa sultms og glitt-W at de ming Man-eiser. sont like kan for-spare sig kmod dom. I. I. FortfæMQ