«x;)anfkerens·,
It Wie Mel-s- og Oplvss
uiugsblqd for det danske Fell
i A m e r i k a
adswet as
DANIRH LUTIL PUBL. UNBE- ;
stott, Nebr. !
»Don kenn-« Itdgams fu«-: Tirsdag og Fredag
Brig .!k. Nat-gang.
Dessormede Stank s!.50. Udlande 82 I·
Blut-et betaiegi For-stud
Oestilling, Brudan s-Cd!ckgoesi)cgndnszg 1q
andet angammdc Moder obre-Pens
DÄlekI LUTIL PUBL. Kot-IF
Umn, --!e5c.
Redamu A. M. Unser-sen
Alle skidkac ti! «T.-mfkereu«6 Rats-Itzt
Iwandliugey ...)rrespoqbance: ozs Acksktsk
If etlhvek Art. sie-wec- Haksan-h
ZE. M. Linden-km Hast He I.
EIN-reif m !'«:«..jr Hex-Witwe M secoso
clnss matt-It
Asjverfjsssix Exi« « i« »Ic- xniiwn upon
sp9!1'8"u!1.
J Tilfcelde m uiggelmeksnghcdet oed
Medic-gehen tmer man trage tut der siedutze
Postvckfelt Eis-tim- dcs Ikke New-, der-es
man benoisnoc Itzq :-.·. »F -::t?kere!1«6
Kontos-.
War 1--e i..ik«!1.-»- siq m Gott« ver
aurrterek118.-u-7:. Jien s.r «u cpve boå dem
ellzt m :«.—: scr- .-v-vgm:1g»sm set averterede,
Indes ;:i«··« omkale u: De «aa Meissn
mentet «-0k- Es 71 .-"-s i—-' um«- sI" TI
sidtg "--«:« e
Zu romersk tatolske Præster er i
de: fotlsbne Aar ifl. »Lu: gaan
over til den waldenjnke hzrcy og
mange andre af dem staat jærdjge
til at gribe hvilten som yeljt Tro»
der lover at befri dem fra Den nu
værende middelaloerjte Metode og
Overtro, i hvilken den romeritstatolsl
sie Kjrke holder dem bundne.
Bestyreljen for den nokfie Pur
steforening i Norge fremjatte ved
Foreningens ö. Generaåforjamljng
forieden et Forslag om en Henjtils
ling til Kittedepartementet am, at
ingen ftjrre Zirkelig Reform fskes
igennem, uden at Bestyrelfen hat
faaet Lejlighed til at udtale iig i
Sagen. Bijkop Brun, der hidtil hat
vætet Foreningens zokmand, nægi
tede at modtage Genvalg, og Bi
stop Btckmann valgtes da i Bruns
Stad.
Fra St: Peter-, Minn., berettes
is «Auguitana«, at man vcd Stolen
- der (,.Gustavus Adolphus Colle
ge«) atbejdek med met end sædvans
qu Enthusiasm, og det beror del
vis paa, at det er et Jubelaar,
der er begyndt· Planet for dets
Fejritm forderedes allerede. Blandt
endet vil den udgaoende Seniorklass
se udgive et Klas"sca1bum, der ital
blive et værdjgt Minde om Minne
Wwonfetencen af Augustanassys
nodenö 50iaarige Stolwirksomhed.
Og MinnesotwKonferencen hat ta
cet imod Jndbydelse til at holde
sit næste Aarsmøde i St. Peter i
Mai 1912.
-H’E)Zr der er strig, gaar del ji
de til. Tyrkernc kluger over Itali
enerneö Myrderier og Grufomhedcr
i Tripolis. Eærlig klages der da
over LIiaSiakrering af jkkcsk«k1-111·.-erme
sont Kvinder og Bern. Men fra
Benghafi meldes til Paris om, hvors
ledes Tyrkerne, efter at de italien
ske Krigsfkibe havde affyret det for
ste Stud, lod den katolfke Missionsi
anstatt umringe, nedhuggede Anstal
tens Leder, Pater Umberto, lemlæs
ftede hans Lig og nedhuggede alle
de Orige paa Anstalten. Siden be
gav Tyrkerne (Sisuns-iierne) iig til
et katolsk Baumin og anrettede et
frygteligt Blodbad paa Birnene —
Desvcetre er det formodentlig sandt
hvad der fortælles fra begge Siden»
Mennefkedyret er flung las. »
Kunsten at mindes Bibelordet En
Missionær foktæller om en Mand,
der rejste 100 engelike Mil for at
treffe hom, og som, da Missioan
Yputqte am hans Ærinde, fvarede:
»Im bar lært nogle Vers af Bi-»
beten og kommer for at hsre, om
jeg hat lækt dem rüstig-« Mandat
leite derpaa hele Biergprædikenen.
Mission-even iagde sda til hom, at
der-Tom hatt blot Lande denne Del
Munde er det lykkedes mig at lærU
Verfene. Jeg prsvede til at begynsdek
med at leere dem udenad og sank
huske dem; men da det ikke vilde
lytkes, kom jeg paa den Taufe at
leere et Vers og siden pmktiseke dets
Lastdomme i mit Forhold til en eli«
let anden hedensk Naiv Tot var
paa den Munde-, set lykkedes mig
at lære det altsammen «
— New -—
Udfaldet af Valgeur.
Der s·ynes umnligt at undvasre
Partier i Politikken
Men der-Tom det ene eller det an
det politer Parti skulde mein-, at
det var felvskrevet til at staa for
Styret i Kommune, Stat ellerLand,
saa kan det ved et Folkevalg blive
overbevist om det modsatte
J Fer var det repnblikanskplkaks
ti Genftand for en ubchaqeliszvers
ras«kel?e, og i Aar er det blevet
Demokraternes Tur.
Her i Uebraska hat det kepublis
kankke Parti flaaet Tin Hovedmods
skander von nwften alle Dold, og det
endda til Trods for, at Bryan reiste
tnndt og raadede de republikanske
Insnrgenter til at ftcmme demokra
Mk.
Her i Blatt holdt hcm i Acondags
—- altfaa lige Dagen for Valgdas
gen, -— en Tale-. 5om medioqu med
wegen Bifald, og fom monqe koste
oa Tna blev Udfaldet i Eonntnet end
da nasften belt revublikanM
Og ellers fra Landet kan efscms
velvis nasvneå at Statt-me Mas
sacbn7etts. Kentucky og MissisTips
vi bar vakat demokratifke Guyet-net
rer, Rhode Island derimod en re
publikanfk Gabe-mer«
En of de sførste Overrakkelfen
der meldes om. er imidkertid, at i
Statt-n New York er den nærvcrreni
de demokrater Musen-Stock as 21 i
Statens AsTemblv ved Valqet ble
ven fowandlet til en vepublikanfk
Maioritct af 50 cller flkke
Inadanne VolktiTke Revolutioner
m Overmskelser er en ndmeerket
Ting — del-es Forekomft renser den
politiske Atmo7fære.
Det bewder ikke ftort i Kommuni
og Stat, hvilket of de state Pariser
der stam- Ssr Fssret — muckte no
,aet forskclligt i den satkonale Poli
fMen ———deter so en gammel
Its-trinkt« at naar et Paris bliver
sammelt i Saat-de Tau bliver det
kommt
·stetteLand—-ogdetrrio
vor Himmepolitib vi her bar mrd
at gste —- gaar det faaledes. at
der danner sig volktsske ..Ninqe«.
hu fsger at usddele Embedor til
Eselyndere etc.
Kan et volstikk Parti ikke friaøre
zsig for Mge Etwa-Ren Tau er det
paa Tide at Rette det nd as Svils
«let.
E Dei nylig afholdte Balg hat klar
slig visi, at der i Lande-i er en hel
gDel Vcelgere, Tom ikke ladet sig kon
Etwlkere af Parti.
Det passen hvad Lincoln soqdpt
»Bei ladet sig gsre at boque disk
help Folk til en Tib, m bot Lobi-r
siq oaloa make at bedraae on Te!
af Folket bele Tidcm men det Inder
fig ikke ang at bedrnge det bele
Fnlk bcslr Tidm «
Pan summi- Tib, Tom det ofte kan
Ver-re nødvendiqt at Tluttk Parti for
at ssre en qod Sag iqvnnem til
Seit, saa er del aldrig tilraadeliqt
at lade fig partibinde.
Og hvad nu det angih at Bwan
taadede de republikan7ke Instit-gen
ter til at ftemme demokratisk, da
findet- vi os beføfet til at gsre et
Pnr Bemærkningert
Bi indrtmmer. at der ikke er stor
Fokskel paa Bryan og dem, der et
ligesindede med hom, og faa de ke
publikemske Jnsutgentet »
Hvis disse to Faktionet traadte
nd af hver sit Paris og flog lic; sam
men, faa vflde de kunne udgsre et
vitkdligt Folkeparii, et virkeliqt De
Instituti
Men om Jiriutgenterne stemte de-»
WI, det vilde nytte ttl ingeniJ
Ung: thi M demokratiske Parti hat
oglaa ,,Stnndpatters«. i
Der er i begge de gamle, ftore
politilke Pattier baade en hsire
Flti vg M venstte IM- .
Dereribesge disseWindsz
IIW Neus, jun er villisei
til at san de M W
es »Weißt-'s W II lW
Mcrnd, der vil Landets og Folkets
Bel.
Tet nytter Taaledes lidet eller in
tet at gaa fra det ene Parti til det
anbet: men det nytter at bekede et
hvert Parti den Overraskelse at fast
tc dct ud af Spillet, dersom det ikke
kan holde 7ig selv rent og opstille
værdige Kandidater.
Du dot nottcr at lade et Parti
fotham at Lwis dct ifkc vil tjene
Folkctss virkclige Interessen saa kan
bot ikkc san stikctzi Summen
»Von Borkhjem
s
o
Taksigclfesdagen ncermer Tig, li
gefom ogsaa Tiden iler hen imod
den vclsiqnede Julefest, som i en
særegen Grad er Bot-neues Fest.
Tonne Tid vleiek at vckre en Hist
tid for vore- Børnehjem Venner, lad
dot oasaa blive faodan i Aar: Vi
trængek til dobbelt Hjælp iAar paa
Grund of Opfskeljen af en ny Til
dygning til hvert of Hiemmene. JJ
bedes derfor kasrliait om itte atI
blive trcette, naar jeg paa Bot-neuesl
ane kommer gennem disie Liniers
og beder oder om en ftor Gave till
non- Vørnehjem nu paa TakfigelsessF
daaen og ved den iig itærtt ncermenil
de Jnlvieit Vornehiemmenes Bern?
or vor ilirkesz Born, Herren hat bei;
troet us dies-c Vern, for at vi ital·
ovdrage dem for ham og til hom.
Og feg vilde gerne iige til gifte
Falk, 50m inqen Born selv har: Vi
hat en Flot paa vore Viertel-fem
7om J kan have Leiligbed til at gsre
godt imod. Vil J gerne gøre noget
for edets Ftelier. som bar gjort«
Ton umaodeligt meget for edel-, sqa
gar det imod bang-« «·maa Brsdre oa
Seitw, lwilket vors døbte sincm paa
·Gienimeiie er. i
Tor øves en aod Mekning og et
dnatiat Arbejde for og iblandt vore
Bsrn paa Hiemmene af deres Be
itnrtsrcz men lomi Hu, ot de ttwns
act til Mide Meniilirds Forli-n og
Etette i den-s anlvnrsfulde Gerning.
For Hohn er dct et itort Privile?
nimm at Sen-m give- os Lejlighed
til at vcrrc med i Ardejdet i denM
vithge («c:ciing: thi det er et itokt
WIV at tuime være med at opbygge
soJ Aste godt· Det bliver itke glemt
of Herren. Tbi hvad vi gsk i Tro
en paa og i Kærlighed til vor Gud
oq Fresser, det vil made os paa den
act-den Side. lwor de frelite lwiler«
ira dort-is Arbejde, men deres Ger
jninger folget dem, naar vi da bli
lvek i Trocn her-. Der er Wen-ich som
hat viit en sætdeles ftor Offervilsj
Ughi-T bvad ogiaa vor Ven, Paftok
Nimmt-, refekerede til, oq dem vil vi
«"ige hiertelig Tat; men vi vil vg
iaa gerne sige til andre Venner of
vore Vornehjetm iom Herren hat
betroet rigelig of timelige Midler:
Mut hen og gsrligefaal Sen-d eders
Pengeaaver til John Madiem 115
N Main St., Waupacm Wis» iom
er Vatnehiemmenes Kaskeren .
Veage Tilbygninger ved von-Bir
nehfem, haaber vi, vil være fastdiqe
til Brug fsr Vinteten kommen
Paa Vgtneliiemmenes Beque
Th· N. Jersild
Prof-Him- Karl Lotsen.
: Eu Aumeldelie as
! P. S. Vig.
Tet vil vistnok være Læjerne be
kendt, at den Mand, hvis Norm staat
over dis7e Linien for Tiden er paa
Achse blnndt Dunste i Amerika for
mcd egne Ler og Lren at icktte sig
InD i de Forhold, hvorunder de le
Der, og for at tndkamle Materiale
til en udfsrlig Skildrinq af dem i
Bogform, hvoraf han allekedcs hat
givet en interessant Prøve i etZkrift
som vi siden skal komme tilbage til.
ProfLarsen, der reffer undet»Donsk-s
amerikaan Selftabs« Aufpicier, til
byder sig at holde Fausqu i dan
ste Foreninger over Emncrne. KI
benhavnfke Typer«» ,,Vort Falk i
1864" og danfse Udvandrere". De,
fom maatte snske at hsre hom tate,
kan henvende sig til Sekretæren for
nævnte Gemalt
Dei et mit Daub, at ret mange
vil benytte Anledningen til at hsre
Professoren, der efter Sigende fkal
være en fortrinlig Foredmgsholder,
noget, Tom man, estet hans Bsgec
at bin-me med Rette vilde antago.
Prof. Lotsen komme-r ille til Eine
Landtmænd i Mo som en
»arm« W, der vit fees-ge fbt
Lykse i bei frommes-, men Tom en
af de mest og bebst kendte danske
Forfattere i vokt Fædreland, en
Mand, der hat set sig viden om i
Bei-den uden for Daumen-L og som
hat set sig ualmindeligt godt for
blandt Mcnnesker. som de færdes,
lever og lider, taler og tcenkeri de
mest forfkellige Samfundslag og
paa de mest fokskellige Steder, hvors
om hakt-I mangc Bsger bærer for
trinligt Vidmn Og hon komfner fom
den« der hat sit Folks Tiltro, at
tmn kan fuldspre dct Værk, han hat
foresat fig, idet den danffe Rigsdag
bar tilftaaet ham 2000 Kroner i
llnderstøttelfe til hans Arbejde om
Tanfke i Udlandet.
To Prof. Lotsen viftnok kun er
tidct kendt as ,,Tan·fkeren«s Læsere,
antagcr jeg. at en kort Skildring
as Monden og hans Arbcjde ikke vil
nasre dem uvclkommm felv om den
bliver langtfta full-kommen
l. Karl Halquu Edward Later
er født den 28. Juli 1860 i Gomi
70nsbyen Kensberg, hvor hans Fa
den Jngeniøklientenant, Hans Peter
Lotsen, havde Tjeneste. Hans Mo
der, Eleonora Christine Roedsted,
vor Dotter of en jyst Proprietcw
Tidlig blev den lille Treng foræls
drei-s, idet Fadekem der vor be
tcndt Tom dngtig og beaavet Officer,
fnndt Oeltedoden ved Tybbøl i 1864
og Mode-ten dode Aaret efter i Ke
benhavn J tin smnlte og dnbtfolte
lille Vog ,.«Le Ensomme« (flrevet til
Julen 1903) hat Lotsen viftnot
indloqt sin tunge Barndomserfos
ring i folgende Ord: ,,Eftek lang
Tids Venten var der bleven aabnet
for den tillnklede Strie. Den Iaa
baxvdunkel ben, medPerficnnertrnts
tet ned for Solon. Hans Moder stod
der alene. —- Og da tog hnn ham
End til Ein og ov poa sit Skød »Du
dar mistet din Feder-, min lille
Dvengl« —— Og Bat-net følte hendes
varme Tom-er rinde lao nndetligt
stille ned ad hans Bande, at ban
blev bange on gab sig til at gras
de mrd i Skræk og gemte fig ind ved
bendes Vmst og snntes, at bon tur
de aldria slivms nd af disfe Arme,
der slyngede »Ein om hom· Knn faa
Aar eftek vor hans Moder i fin
Kiste bleven bauten ned ad Trappers
ne under hele den uhngelige Mod
fætning mellem ligegyldiae fremmei
de Mænds erb om en long, fort
Traskasle der lkol svinges og dreis
oa fergende Mennefkers stumme
Stsrren efter disie lot-te Fjæle, der
him- taaet noqet sra dem, lom ingen
Magt i Verden gier tilbsige
Ved sin Bedftefadets Haand dan
drede han da Tom Trcnq lange
Tut-e over de gamle Volde til Kir
kegaarden, der laa uden for en af
Byens Port-.
Der gik den gomle Mund og den
lille Dkeng imellem hoje Træek og
opreffte Mindesmærkek, og der Ital
de han leere sine Jota-Idee fuldt
at tende, Forwldre, der var dsde,
men Tom levede lanat mere end
nagen levende, i hvert et enefte lik
le Minde, i hver omhygqelig vog
tet Erindring,i al de asldres Ta
len og Fortasllen om dem. For
eeldm der netop aldrig var bleven
andet end Formldre for hom« —
Qnrl Lassen fil cftksr Rom-ler
mssss Ins Tit Sicsm lmTti fin Jnrsadist
J 1977 blcv lmn Etndpnt m toq
Anrct cftcsr Jst-u Glsnmm Gan
ftulde suche-re Jum oq Etat-kni
densknb og qjordc bist i et Var
Aar, men hans Lyft til litteraer
Sysler tog mer oq mer Oder
haand og ligeledes bans Lvst til
at fe sig om i Vcrdm Ton bon
ovgav Embodsftndtcst Jmidlertid
hindre-de hans ftasrke Sclvlrktil
lmm iat lade noqet at fine Slrifts
lige Arbeit-er komme for Lnfct
Føtft i 1889 fremkom »Minder«
og »Æte«,s bcgqe i dramatikk Form.
Dis7e Arbejder vakte Opmærlsoms
heb for Fokfattcreng Veqavelse fom
Digter. Fka nævnte Aar indtil nu
er en Mænqde Boger ndqaaet fra
heut flittige og begavede Haand
Som Foriatter«l)ar han faaet of-.
fentlig Underststtelle til Reise i Ub
landet. Saaledes sit han t ist«-—
95 det Anckerlke Digterltivendium,
for hvilket han reiste til Frankrth
Spanien og Marokka Liaeledes
hat han opnaaet Ærestitlen Pro
leslor. —- J 1892 blev han gtft
med Frsken Marie Schwatzkapf fra
Menhavn
II. VII Prot. Luft-s Trieb-.
Da der i de 21 Aar, »den L. op
traodte lom Fortuna-, et fremkpmi
men bindft 30 Bsger og Skrifter:
fra hans Haand vil man inart»
indic, at her kun kan gives en fort»
Overiigt over disse mange Arbejder.t
For at en iaadan ikke ital tout-«
me til at beitaa i bare Bogtittenj
ikal jeg tillade mig at inddele hans
Bøger i Klassen Og iom den farste
af disie tager jeg da
Bsnerne om sitigen1864
At denne for Danmark iaa iteebi .
nesvangke sitig ftaar indjtreven
med uudslettelige Træk i vor For
fatters Erindring, vil det ovennævns
te have gjort flatt. Man vil for
ftaa, at blandt Personerne i hans
Bøget Wider man Repræsentantcr
fra Zoldatewekdenen i 1861
Saaledes f. Ets. i ,,Seksten Aar.«.
Men det smuktefte Jndtryk for
iin Interesse for ncevnte Krig har
Prof Larsen givet os i Bogen »Un
dec vor sidste Kkig« (1897). J den
ne sniutie og interessante Bog, paa
526 Sider, hat Prof. Larfen paa
Grundlag af Breve og Dagbsger
af Masnd og Tini-idem Tom oplevede
og deltog i neigen, forstaart at la
de det dansk Foik give en jaa fand
ag tiltalende Selvskildking, som ef
ter min Mening tun san Littekatus
rer kan opvise Magen til, om no
gen overhovedct kan det. Her fin
deis Vreve fra Monden, der er med
paa Ziagmarteiy til Hustruem der
Tidder hjeinme med de smaa BAU,
og fra hende til ham, Breve fra
Menige on Officerer, Præfter, Lee
rere div. fra iaadanne, iom kam
hfem og fra dem, det viiden lod de
res Liv paa den blodige Val. En
hver, iom hat enten opievet eller
deltciget iFirigen i ’64, vil lige7om
leve hin mindevcekdige Tid om igen
ved at lasse denne Bog, der viitnok
er et soa Tondt lldtryk for det don
fte Folts Stemning og Tancegang
i de Tage, Tom overbovedet kcm fin
des. De « Kronen Tom Bogen kostet,
vil den give alle interesiekede fnldt
Vederlnq for. Qg Tun-tin for os
Ton-Te her i Landet bar Bogen Jn
teresie oqsaa as den Grund, at det
er en lignende Scildring af dankte
Udvandretes Liv og Fækd som er
Max-let for Professor Larfens Ind
Famling of Breve og Tagbøger fra
Udvandrcre til «L«jennnet, samt for
bang-s Nundrcjse her i Landet for Ti
den. — Our han can naa at foa et
saadnnt Ver smnlet eg udgivet, vil
det ganfse sikkctt blive et of de in
teressanjefte, der nagen Sinde et
fremkomkneni den donfke Vogt-er
den, og et vcerdifuldt Vidrag til det
daner Falls Historie i det M. on
20. Aachundrede. — Den, som las
fek »Under vor fidste Krig«. vil
forstaa, at det et ogsaa en Kunst at
vcrte Udgivet. »Dort Falk i ’64«
(1Smm, et Strift vaa 64 Zwei-, for
fnnet med en Mængde fmukke Bil
leder, er et Foredtag, som Prof.
Lotsen holdt i Kriftionia, Lnnd og
Upfala i Foraaret 1900. Den, Tom
bar læst den store Bog, vil snort Te,
at den er Grundlaget, hvorpaa den
lille er bogen-L Tigekom han i den
lille vil finde Villeder as ikke foa
of de Personen der er Forfattere
til Brevenei den store, og den lille
Von vil give en en nogenlunde klar
Foreftillinc ocn Prof. Laffen Tom
Foredtaasholder. De toSfrifter for
tiener en vid Udbredelfe blandt al
le Dunste
,,Ktbeuhavnere«.
Prof. Lotsen er betendt Tom en
af de fineste Nengivere og meft na
tnrtko Stildrere af Tankegangen i
den Ksbenlmvnfke Middels og Ar
bejdsflasse sss Cn ikke ubetydelig
Tel af hans Beine-r hat hentet Tine
Person«- fm chrmte Sktiepladg. Oq
den, der hat Interesse for denSlags
Raum-, vil Inan finde ud, at Prof.
Lotsen bar forftanet at aflnrc Ki
benhavneren boade hans Tankegang
og Udtr1)k, ned og indtil de mind
fte Enkeltheder on de finefte Affkygi
ninger. Dei geelder bnade Masnd og
Winden For Kendere bkhøver jeg
knn at nwvne den uforlignelige H.
P. Egefkov i «Cirkler«, ekm Kra
rup i »Sekften Aak,« He Mission
H. Nedsted, Handelsrejsende etc i
»J det gamle Voldkvarter« osv. oft-.
Da ieg and-get- at denne Side of
Prof. Lqrfens Iorfattersiab kun hat
mindre Interesse for dette Blads
Lassen-, fkal feg ikke komme nærmere
snd M deu, men kun sing at ikke
mindst i denne vifer han fis som
den mest fuldendteKunstneh der bac
be hat TIer ca W for
sticnmq og bildende-I Mist-Im
kunnet tegne saadanne Figurer Tom
f. Ess. Bogholdek Brodersen i »F
del qumle Voldkvartek«, Zug-Mer
mcstcr Peter-sen i Sekften Aar.«. oft-.
(Zluttsc-:«.)
Wi—-—
W stets-gnuger
standinavifk Fotctagcudr.
Dct ftskftc og asldste af sit Flugs i
Amerikm
Sau vel Fabrikantck sum Inn-orts
tet men fcklgck alt dikckte til
Fokbkugeten cfter lavefte
en gkoø Ptiser.
Dct er sitt-idem at et jtauomamsk
Zokretnings zoretagcude opuaar en
saadan Udvikling, sum TUfasldet hat
vasret med dcst jtore summte-rings
og Fabritfjrma Lan-Im C Com
pany. J Anlcdning af, a1 ocuc zir
ma paa Side 5 i Tagen-s Nummer
got Læsernc ct ualmindeligt fordels
agtigt Tilbud, anjek vi dct ex at ver
re af Vejen at gøre cnhvcr Jdt ve
dkc bekendt med dette Firmen Stil
ling, Udvikling og Forrctningszsvirks
somhetx
For over 20 Aar siden grund
lagdrs Firmaet Lundin sc Com
pany, og det havde allekcde ska Vö
gyndelscn af sat iig sont Formaal
at indføre og forhandlc saodmme
Specialitctcr, i Mad og Tritte-. Tom
or eftcrfpurgt af den staudinaviske
Befolkniug her i Landct og vei tend
te og afholdtei det gamxe Land.
Begondech var kigtiqnok besscdem
uusu 1 Tau mnfattcr Bund-n Cz onl
uanns rtholdigc Katalog Tau godt
sont alle mnligcs standinuvåste Deli
katcsser, foruden et fuldsrwndigtlld
valg af faadanne Kolonkawaken etc.,
sum dnglig og til mnvcr TO og
Etund behøvcs ou anvcudcis i lwcrt
nieste-erin Lundin »k- Eonumnn Emr
for nasrvækendc fiuc Lofakcr : en
Fruwtamsg bøf Toblusltbngtrikkg.
sont udelukkende anvcsndes for Fir
maets egne Forrrtninger In Llak
til Aar tsr Forrsctningrri any-O
frenmd on Publifnmii Tillid ogct
Saalcdos f. Ess. Fimmcsts Prassås
denj, Herr Frcdrkick Lundin as Eine
Medborgere blwct hasdrrt med fau
dannc betrocde Stillinger Tom Ze
nator i Staten Illinois Lovgivcns
de Forfamling kamt Tom Kongress
mand i Te Forencde Statkrs Kon
gros.
Lundin sc Company er for Nekr
vasrcnde de fmrfte inmortsrkr her
i Landet of saadanne skandinaviste
Vater som norsk Fedisild og Js
landfk Fed-3i1d, not-If Klipfifk og
ENGEL Hmnetfk nedlagtc kakes
produkter saafom norkkcs Anijovis,
Fiskebollen Sardiner i Oliv-en Oliv,
etc. Norfk gammel Ost. ngel Oft
ste· Sorgen-lich norske Kam-innen
ankkcbrød etc. Lundin Fz Compo
ny er desudcsn de enefte Tilvirkcre af
Lundins bersmtc Enebkkk Sirup for
Vrsmnitm as skandinavsik Ein-bekr
drikke Biber-c tilvirkek de Husholds
nsnasob Vringebcvrfaft, Tyttebasrs
oft Tyttebasrfyltetøi m. m
Slskttes vaa Sides
Yanmark
is,k-x-·--- .
cm Bstnelamhcden
Den nyefte Fokfkuiuqs sagte-Isolier
F
0 «Maanedsfkrift for Simdhedss
nleje« hat Assistent ved ZtatenssZei
runxinstititut Willie Leschln strevet
en lille Afhandling om »vor num
rende Opfettelse of Vernelamhes
den«-. Folgende er lkddrog:
Ombtmaelige Underümelfer as
starre Epidemier bar godtqjort. at
Vsmelamheden«· er en Jnfektionss
Tygdonh idet der fævnliq hat« kunnet
pacwiles en Sannnenhasnn mellem
de enlelte Tilferlde, en direkte ellet
indirekte Forbindelse mellem Pa
tienterne Derimod er der ikle paa
vist noget, lotn taler for, at Band
eller Meelk oa andre Næringcmids
ler lplller noaen Rolle for Smütes
overfsrellen
Den levende Organitme, der frem
kalder Sygdommem er ikle paar-ist
milrojtopiTL lwilket like man for
undke, da den er saa title, at den
kau passen Filtre af Poreelleen og
lignende Stoffen ltnn holder ein-in
delige Vakierler All-use
Er selve Smftstoffet end Why
hat man das Waden fasset en
Dei W M M W og
